»Danskeren,«
et halvagentlig Nyhed5- og Oplyss
uingsblsd for dct danske Folk
i Amerika,
udgioet of
DANISH LUTH. PUBL. HOl’sE,
Vlaiy Nebr.
»Musik«-« udkommet hver Titsdac og
erbag. «
Iris It. Ist-Hang i De Former-e Stank
Il-b0; nl Udlandet 82.00.
Dude- lmales i Jotstud Besiiumg. Bei
Muts. Idasstionadking og alt andet
cugmde Blut-et adres1ere5:
DAleII LUTII. PUBL. Il()Usl-J.
Mai-, Nehn
Mut I. U. Indessen
Ille Jahimdelfet unmens- Tanskeren«
Mit. Rehr.
Ist-M st Use Post Officc ist til-in Reh-.
II second-Us- matten
QCVGIUSLUI Kstcs txt-nic- lscnmns upon
Muth-.
»Da-steten«
blinkt sendt M Subsknbentck, indtil nd
tqkkeltg Opsigelse modtages as Uvgwente »
ss al Geld er bemlk i Lvekensstemmelse
used De For-nahe Staats Ismene
Ruck Lufeme henveuder stg til Folc, der
nett-m kBlndkt, enten for at lobe hos
M sllet for at saa Oplqsninger om dec!
nett-rede, bedes de altid omtale, at de mal
somigpememet idem Blan. Dei vsl væteJ
seusivcg Nym. i
Eisdnu lidt fra Reisen.
Jeg maa mi haste med at afsluite
mine Reifeisrindringen
Te næfte Egne, jeg havde bestemt
at bei-ge. var Oe tendte Egne i Syd
Dakota, hvor jeg med aFmilie hat
haft Dort Hjem de sibste 6 Aar. Jeg
glædesde mig til mode Vennerne bei-.
Men det hele blev en Stuffelse. Tet
var imidlettid itte Foltenes Styld.
Mit Bret- var tommet dem for sent
i Hemde saa Der var intet Mpde ble
vet besinnt Eiter at jeg saa havde
ovetnattet der, styndte jeg mig af
Sieb der fta til Be: eLford i Hast
om snart at aflægge et vellyktet Be
fsg paa Viborg-Egnen.
J Bexesforv var der bestemt to
Mpdet for mig, men det ene mie
lyttedes — vi sit nemlig Snestorm.
Jeg havde det faa godt inden Dsre
shos min Ren-, Past. Nielsens. Me
nigheden i og omtring Betesford er
itte stor, men jeg sit endda et not
faa gsodt Mdrag til Stolen.
Men jeg maa stynde mig til l-En
den. Det næste Sied, jeg gestehe,
var Sioux City Eftet et tort Lp l
byggelsesmsde i Kirten om Aftenen
toll-e jeg Stolens Sag. ngaa der
visie der sig at være Interesse fct
den Sag. Her saavel som i Betts
fotd Var det ille alene de gamle, men
ogsaa de unge, der tegnede sig for
Bidrag «
Saa tilbage til Post-. Nielsengl
Kalb til Spnbag. Da siulde der vit
te Gubstieneste i Kitten ved Grun
sield. Der prædilede jeg saa om
somit-vagen Vg fortettede mit scr
sttlte Ætinde. En Substtiption bleu
paabegyndt, sein Past. R. S. Mel
sen lovede at fortsætte.
Fra Greenfield reiste jeg over Ver
villion til Markus, Iowa. Men idct
jeg fvtlader de to sidftncwnte Ste
dere maa jeg lige bemerke, at jeg fst
havde vætet i Bermillion og faaet
tegnet Bidrag til Flsjbygningem og
tilltge, at vore Landsmænd paa dis
se Egne et mindre vel stillede i Aar,
da de paa Grund af den megen Regn
llle avlede stott sidste Sommer.
- , Sca tm leg til Markus. Dei var
fstste Gang, jeg bessgte denne Man
III jeg fllte mig faa stærtt tiltalt
af den lille syes Sltnheb at ieg
»ja-« omtole det. En strnneke By paa
W Jude minde- jeg ttle at
have let. Lolaliteten var scrdeles
ttltalende, og det ftp-steh som Ideal-ig
Wan- sg span- prcgede bel
Its-u
Vor lille hauste Mentghed der vae
t serv med at sulpsttibete til Kttlr.
M tlle desto mindre hat-de de vg
·f« der uoget at affe ttl Stolen. De,
seen giver til Kirlem det er de sam
sIe, der vqssa give-e til Stolen.
su- Mateus tstte ,Past. sonvo
ski- eit um«-keck mi. et tin-H
M i betet Kiste pas Laut-et km
Iflmstddaseu og fu« den sama-J
M over M pglcc det. Oel
Hutte je hielt-e tm l Marca- ved
Stil-en hat jeg vieret paa sleeei
gamle tendte Sieben Det sprftel
Sted var Council Blusss, Ja. Der
havde jeg et Aftennwdr. Dei var
itte man-ge, der var kommen nd, Aar
sagen tendee jeg itsr. Maaste det
for en Del styldtes, at Presten itte
Var hjemme, men havde vctet nøki
til efter givet Løfte at rejse til et
Missionsmsde. Der blev dsog begnndt
en Substription, fom not vil blive»
fortfat. «
Sau til Moorhend, Monona Co»
Jotm derude iblandt de bslgefor
formede Batter. Der havde jeg to
Moden De havde jo veretssaa megetf
heldigere sidste Sommer end mange
andre Stedee; Bandet kunde lobe fea
dem. Flere gantle Vennet mødte jeg
»der. Bande garnle og unge hat-de
noget at undvæte til den Sag, book
for jeg belegte dem.
Saa endnu bare en lille Udflugtj
Bett paa. Den gjaldt to sæklig inii
tetessante Egne, Howaed og Custerl
Coutitter. iJ det fprfte havde jng
min førite preestelige Virtfvtnhed, ogI
i det andet tom jeg i de tptre Aar.
Dei var i Efteeaaeet 1874, jeg
føtft tom til Dannebeog. Hvoe for
andket et itte baade Byen og Egnen
bleven siden den Gang. Jordhytter
ne og »Sod«husene hat maattet viqe
Pladsen for unselige og tummelige
Boliger. Ttods adstillige «dtan)
darfs« er der gjott store Fremsttidt.
Egnen betet Ptceg af almindelig
Velstand
Længere ud i Countiet var ap
sptunget nye Byer. Vlandt disfe
beiseite jeg Elbe-, hvoe Past. heede
bot. Bande der og i Dannebeog
havde jeg Lejlighed til at hilse paa
mange gatnle betendte Folt, jeg
,havde viet sont unge, var nu Bettstr
ifoeceldrr. Entelte gamle levede end
!nu, et Poe melletn 80 og 90 Aar.
Au ja, hvoe alt jotdisi og meineste
ligt for-andres og ældes. Gud sle
Lov der er noget der itte celdes, og
svi tan faa Del deki
; Bande i Post. Pederfens og Past.
Heedes Kald sit jeg tegnet unselige
»Bidtag til Stolen.
« Sau til Slut en Tut til Cusiee
Co. Der et det tedelige ved Tuken
dektil, at Toget antomniee til Byen;
Ostia-Its Midnat, vg saa er der enl
8 a 10 Mil at lIte nd til det danste
Settletnent Men selv vvee Dages
hurtige Befvtdting tan jo itte totn ;
me til alle Stationet paa famme
Tid. — Nas, jeg Vom til Stationen
Musen og der msdte mig en gern-net
Ben, og vi gentendte fttats hinanden.
sog — det vatede itte saa fvæet lenkt-,
ssr vi var hjemtne i deees gamle
Jvtdhus. Ja, der stod endnu et af
de gamle Minder oni Nybvggethers
ligheden derude. Men fvm jeg bar
bygget mig flete Gange i dettc Hieni·
saa gjotde jeg ogfaa nu. Jeg sov
rigtig godt den Nat.
Og saa nieste Dag havde vi et
Msde i detes hyggelige lille, ny
Kitte. At jeg ogfaa der talte for on
substribetede til Stolen, siger sig
fett-.
Men. jeg windet-eh den Gang jeg
saa Svin der vtnteent san tynde scm
to samtnenlagte Planken og hinten
tavede as Sult. Ein var det, Gud
sie Lon, endet-leises
Jmffaa tat for sidst allesamntent
Tat fot Jmsdekomtnenshed imod mig
og ietwd Stolen.
l
l
U. M. A.
Mokmonmission.
Dei er af overmaade stor Bigtig
heb, at Motnwnetnes Lære og deas
Bittninger bliver tendt og fotftaaet,
saa den Iri«stne Kiste tan stille fig:
tet og advare sine Mevlemmet og
dem, den hat Jndflydelse paa, der
im-od. J Scrdeleshed bst Kitten i
de Lande,hvot Mormonerne hat fau
et Jndpat, være paa sin Post og med
tristelig Mdkteched gsre alt, den for
maat, at ille Kirkenö BItn stal dra
ges nd as den Itistne Kiste og ind i
Motmonetnes hebenstabz Kirer
bit altid og ovetalt have den rette
Jorstaaelse qf Mennestets uanbellge
Trang og i trisielig Fortenlighev
msde den« Der en alvvrkige reli
sisse Katatteret, sont Me san ntjei
med blot vssieiel vg teaditionel Kri
flenvomslæw men man have et Ind
hold for Viertet, der lau bringe steh
og solle. Mprmonmissionæteine
bar haft ex smdelei Snit pag at
See-ge eanbesigt obefeesebe Renne
Iet til sis ved betet Msyneladende
fortrolkse Mast-e at vcte paa. De
spie-der wiege-It u fein-sich
sont de, der sitzde inde med al Sei-i
ligheds Kundsialx Dei er Hetegnen-;
de, naar Mormvnetne kaldet sig selv
be sit-sie Dages hellige og den seist-l
ne Kittes Medlemmex Hedningez.
MomionernesLære og Liv et i man
ge Punkter lig Hedningetnesx dersok
et bei umukigt, at den kristne Kit
ke san anerkende Mormousamfundei
soin et trisieliqt Kirkefamfund, der
hat Plads i. de kristne Samfimds
Retter-.
J Danmarl bar Motnionetne
droget mange boti fta den kristne
Kirke og ind i 21Jwrmsonfainfund-etI
Gid den kristne Kirke der, i Amerika
og andre Lande maatte staa tet over
for Follei, ved Guds Aands siedel
fe i Fotttolighed undetvise om Sa
lighedsvejen vg: advare imod Mot
monerne, saa de itle ssulsde viere
Slyld i Mormonernes Fremgang.
Dei er at hande, at den kristelige
Oplysning og Selvstændigheb maa
sttide frem, saa Falk maa forstaa, ei
felv om Morinonetne mpder dem
nich ttlfyneladende udspgt Foktrollgs
bed Og Deltagelse, saa er der bog den
mest fielefordærvende religiøfeVild
fatelse derundek, maa fotsiao, ai de,
som vil forfpte og ruinere grunbigfi,
ofte viset den mest udsøgte Fortko
ligheb for at naa detes Maul, at de
nma forsiaa, at Mormonernes over
legne og fripostige Opttæden ikke be
rifer Knndighed, men snsarete for
fængelig inietsigende Stolthed.
For faa Dage siden bevidnede Jo
sef F. Smiih, Mormonemed ther
ste, at han og mange i Mormonsam
fundei levek i Fletioneti. Han felv
hat 5 Koner og 42 Bern. Ilerd
neti er forbudt. Hvor lange seil
Danmarts lovgivende Forsamling,
der verner og bestytter Landets
Botgere ogfaa mod umotalst Oder
gkeb, iaale, at Motmvnmissioncret
i Hundtedtal teiser Landet rundt for
at faa Fall til at antage en Religi
onslæte, der taalee, at Squundeis
oberste Mond hat 5 Kronen og at
mange med heim levet i Fletkoneti?
Dei er sont ali Ufædelighed en
Zinmplei i den kristne civilisetede
Verden og en site-stetig Ulnkle for
dem, ssom levet under saadanne Jst-;
hold. (
Dei er at hande, at den dansle
evangelist - luiherste Mission, som
nu sial begyndes i Utah, maa sindel
Jndgang og give Fremgang, fau«
mange ved den maa samles omi
Kristus ved Naademidlerne til cul
Gud velbehagelig Menighed. Der
ren iil Ære og Landsmænd iilj
Ftelfr. Dei sie for Jer Stall-. «
h. H a n s e n. l
Fra Kredsmodct
« i Wortlaut-, Ore.
Parasit - Krebs afhoidi sit For-«
aarsz - Rredsmsde i Portland, Ore»
i Dogene fra den 17.—20. Mark-.
Tit Siebe var as Priester P. L.
C. Hausen, P. J. Øsiergaarv, Sh
dets Præst og undertegnede. Pastcr
A. H. Jensen og Pafim M. N. An
tsreasen vare begge hindrede i nt
komme paa Grund as Sygdorn.
Herren var god imvb os, vi havde
velsignede Dage i Poriland, iom oi
tsr haabe, maa saa Beiydning vg
saa for hans Sags Fremme der paa
Siedei.
Msdei aabnedes med Gudsijenefie
i Beihania Menigbeds lejede Kitke
Torsdag Alten, hvor Pasior P. L
C. hausen prædiiede over Anb. Z,
1—7.
Ernnerne, svm blev forhandlede,
var »Bsnnen« og »Wartet-es stulle
Gut-s Fall være for ai drive Mis
Haus«
Dei fsrste Ernne, ,,B«nnen«, ind
lededez af underiegnede. Der blev
pegei pas, hvor store Ting Gudz
Ord upsiger otn Verme- og de ann
ge herlige Eisempler, vi i Bibelen
have paa, hpad Twens Bin hat nd
eeiiei, 2) den store Nache, bei strre
Privilegium, ai vi maa lade alle
Ting komme frem for Gud i Bla
nen, Z) at Gub- Ord ille alene give-:
es Lov iil at liebe men opmuniree pg
iilstynder oi ai bebe og iiie blioe
irciie. Bettngeiser for Vorhalle-«
Tro, Denkst-ed Moor, Dengivenlped
i Gudi Billie o. s. v. sind-ringen
Trile Glis-bed, Uforlonlighed over-z
for--«Brtbee. Prmlser i Stuneliveu
til sub vel steil-tret meu ille altid
m den Monde, sum vi fees-nie, ai
Ins Oel Wpey M ille altid iil
m Stils-stets til fiu M —
Under Dristelleu af Omnei blev
sei blank-i endet legi, at bei gelb-et
om tet at blive Tiggete ovetfot Gub.
Nogle Mennellet her i Beiden lynes
at vcere sont siabte til at tigge .
En Mond i Danmarl, Ole, give-(
de tit sin Nahm en Gaakdmand«
Ulejliahed ved at bebe ham om at
gskc storsel og Atbejde for sig, og
stsnt Gaakdmanden undertiden gjoks
de bei med Uvillie, gjotde han det
bog; thi ban fagde: »Ole er jo nu
ille til at blive fti for.«
Eaaledesz aceldee bei om paa aan
deliaVisz at blive Tiggere sont Abra
bam, den tananæiste Kvinde o. kl.
Man tigaer bedft, naar man foler
fm Fattigdom og naat man er i
Nod. Dei header jo ogiaa: ,,Kald
paa mig paa Nodens Dag«. Dei
gælder dog om, at man ille begætee
Gurts-, men Gud selv. Den eneite
Ben, iokn lan vente Bonhorelse, er
Brunett i Jesu Navn. Dei vilde
Vansteligt falbe os ind at bebe et
Menneile, sont vi havde Fjendstab
med, om en Tierlein-. Se vi paa es
selb, vor egen Synd og Uværdighed,
tunne vi aldrig vente Band-reife le
vi paa. hoad vi ere i Jesus, og paa
Forjættelserne, han hat givet es, da
tunne vi med Frimobiahed tret-de
frem for Naadens Trone visse pat
at finde Hian i betimelig Tib. —
Dei andet Etnne: »Hootled-:H
ftulle Guds Born oæte for at deine
Miision?«, indlededes af Pastor V.
J Titergaatd. Jndloderen lagde «il
Grind «J-·oh 15. 26 —27 og betonede
som en fsrfte Nodvendighed for at
Være stille-de til at vcere Medarbek
dere for Herrenk Sag at have vcrret
med Jesus fta Bcayndelsen, ellcr
med andre Ord, at vibe af Erfating,
hvad tet er at vcere i Samfund meo
hom. En Ulylle, at saa mange Pras
ster, LæTete og andre have villet ch
re Jer Vidner uden at tunne sige
med Johannes: «hva·o oi have set cg
hort, forlynde vi ebe:«. Alle Gut-s
Vorn siulle væte med i det velsigne
de Atbejde at fete Kkifti Blod t:l
Velsignelse og Frelsc over Blinden
Ksan man traktle sig tilbage, vifer
det, at Kætligheden et bleven tolo
Maaden at væte med, tan være for
llellig iFothold til Naadegaoer.
Forbonnem en underlig Kraft til at
ststte og give Ftimodighed. Det be
tonedes videte, hvokledes de to Bib
ner Mund og Lin maa folgeö ad.
om der slal komme god Fragt ud cf
vvrt Atbejde. En Prcest havde i sin
Prediten afmalet Veer til Himlen
sont den trange Vej og formanet til
at vandre den. En as Tilhorekne
lom siden til ham og fagde: »He.
Pastsoel det var tet og rigtigt, sont
de i Dag afmalede Himmelvejen for
os; men sig mig, De maa da sitt-et
ielv oide en nemmete Vej til Him
len; thi det et da klart, at De ilte
selv vandrer den trange Vej, sont De
talte orn'·. — Stalle vi i Sandhed
vcere med at dtive Mission, maa lsi
selv vandte i Ftelferens Fodspo":,
idet vi ere forvissede om, at det ek,
den enefte Vej til Himlens Saligs
hed. Da tunne vi heller itte andet
end ynles over de Slaket, der ilet
fremad mod Dpdens Porte uben at
viere tomne ind paa denne enelte
Frelsens Vei. —
Sondag Formiddag baode m
Gubstjenelte med Alte-gang. Stets
tetalen hol-dies af Siedets Priest, og
Paltor Ostergaakd prahitede over
Bogens Evangelium
Sondag Akten havde vi Slut
ningsmsdh hvot hvet af de tilltede
vateende Priester talte et Okd til Af
sied.
Mandag Morgen fulgte Paftot
Grill need og til Engene, hvot oi
havde bestemt Missionsmjdr.
Laube Afllanden og Udgiften for
lnmden med at komme samtnen er o
Isot for os Priester hetikde paa Ky
lten, saa det gelber io om at benytte
be Anledninget, vi have.
si harte da ogsaa et Pae velstgi
sehe Sage her bog os, lwot Gudi
Orts kle- ttgelig note-net og to Om
-net, »2 Tini I, C« og »Samfundi
itIet mellem Gut-I Vern«, blev for
handW
En lctlig Bitten til Menighev og
Papst t Pettland for al selifttbed
og keuligheir. Tat til seit-teue
sotn var meb ttl at foelynde Guds
ordtdedage—oqtskl«alidsi
Tat til heteer vor floee Oveelmetm
sont Gang m sang velsignet ot,
of lon- hae«foticttet, at nagt si«
xlde os til sum, vtl den cldtts lade
osfate fasimde at It these for
tussgts m heims
LM hilf-n ttl »Danstemt«s th
lsi. Rat-aussen
Czatens Soldaten
; Edv. Beherberg.
l - —
Det fygee web Sne of Osten —
Det hctsfsget i- mange Natter:
Vej og Stt et forfvuvdnex
Himlet et dtipende Pletten
Dei ulmkt tsdt i Taagen
detoppe, hvor Degen hcelbet . . .
Hvad Lyb? Som snpftende Helte —
Pjstefmckld —-— Klang of Vjældek.
Tungusen stiller sm Neste
tilvejrs og vejket vg: langes:
,Hvad godt for en slunlen Nemahe,
» der sultet, naatVinteten strenges-?
jHan studier, vutket stt Hovetn
l En Trojla i Taagen derinde —
IEen til! en endelos Rette . . .
I Her er det klogt at forfvinde.
lDe Folt hat not travlt til Nattenk
! De siddet saa tckt paa hineinwa
Kappen opover Stall-tm
l og Huen llemt fast i Pandm
Se, se! det er Czatens Soll-mer«
Folc, der vil ltaa eller falde ·
Hvorfot sidde de Mænd scm stille?
Hvorfor et de sac- tavse alle?
Forovetbpjet i Sckdet
med Ho’det i Rappen dullet --—
Dødbleg er Rinden, ng Blillet
ftirtende tomt vg slullet ———
Der sidder de tapfe, stille,
ftoåne pack Vogt som Flaqet
—- Javilt, det er Czarens Soldaten
de Tode, pack Vej til Slagest.·
Det fuger med Sne af Osten,
og Degen dewppe halber . . ·
»Hefte, de susfter vg-« saublet —
Pisiefmeeld —- Klang af Bjældw
»Tai-gas, hvot gaat Bej til Manchm
! riet?
Er der langt? Fort, for! Vi maa
haft-»
i— Her lommer Czakens Soldatet,
de tapke, som ille tst rast-e!
Gud hiælpcn
Tet er i den ltlle Lsandsby To:10ng i l
dsn tinesifke Provins Sicmsi. J en.
eiendig Stne nede ved JordenstddeH
den gamte ensnntme Li bsjet over et
Kulbcektem men de gamleLemmer vil
ilte blive votnte. Hatt er en as de fut
ttgste t Lonöbyemog han ved, hvad
det vil fige at iulte, men han ek et
Gst Bam. Hatt tan bvekten lese
ellek steine, men, eftekat han selv var
bleven en stritten, hat han t aakevts
baaret Bib’et og Iristeligt Tkattatet
gjennsnt Landet for at fortjene sit
Bsød sont Kolportsr og for at abstr
den got-e Steh. Det hat beaqt hqm
Msje og Akbejde og hat Inn tndöragt«
hant ltdt, mequ idt.
Nu satt hon itte gjste dette længere.«
og han bar bvekten Born ellek andre
nasse Stamm-Den J et ncekliggende·
buddbiftisl Kloster levek der tmidlektidt
sozn Munt og Pkceft en Feettet af Li,!
oq for hcnn hat tm- ofte vtdnet otn
det tevende Hat-b, der der bot i hom,
rg hsn hat sagt til hom: »Er-ers Reli
gion tun tun sge ttt dem,der er salone
t Gran n: kosn op igen! Fest-seeligst
onen derttnod drager os op ofden.«
Dette thnegbyrd hnk intidtektid
tits- hinlpet. Den nolte Hedcting er heb
bleer at vceke en Hedtnng, og han set
need Foragt ned poa sin ulcetde Fette-c
Men hcsn bar dog et medlidenbe
Vierte, og hatt tomtnek im Ttd til ans i
den tot at se til den gomle Li oq give
hant nogle Levnets.tiidlee of fin Dokt
tlod.
Li er natntligvie zn get taxnemlik »
tuen naar ha s Dr» Feuer beim-er
heim noget, bsjer hatt sitz iTatikke«
for denen-, men for en stsree, oqsna
iiqer han: det er en quvegqve im
nein himmelste Foder. Deste erst-de
Munteth
»denn funkle-: da otn bin hin-meiste
Fatert Dvetn er dm hin-meist Indes-?
Dvad Ist han ist disk Deter mig, du
Milde lasset« Pan benne Munde sites-·
ver hqn nd. Men Li etklterer jagt-no
dig: »Wer-sehnte De. Mitte-, vet er
Iniq alt d en vettonttnen Lyb, napr ieq
hsrer bitte somit-h iaa vite iom du
betet-der nein etendige Dyttq mey
det er herren, iotn sendet biegt-u erl
tun han« Betst-P .
»Don-X ins-ehe Munten, Je ists
til, hvoetedei du tptmnee nd at det
Ist-d Don himmelste Fodert Jeg banger
bis latet taetje.« og den-ed ers-et blevea
Lt tm- bossnvetg tatt intetz«nt»-ipitz
jog han« enekte idxpisteTess Lichtl
’hctkenet, them-. hqn ieseent parat-,
fig. Dost- qndet tun ltqn ice esse-end
bebe til hat-. der set i det stjnlte, til
hom. der ist-et Himmetens Ingle. ei
san engang tod Elias bespise vev Iw
ne? Og ina ineelek bqn ned og nMer
sit Djecte for Gav. Don hat ikte bebst
lange, iaa bot-er hatt en ufævvnslii
Laem ndenfoe, og da ban anbnee s
ten, faldek der en stok Majstolbe tes
for Fsddetne as h-m. Hatt bnkkekfts
iot at tage det op, og ltge efter wqu
der et Stezlle Innres-d ned fta Lasten
Det er to zagte-, der hat havtdeh sont
er kommen op at items og der-ed hie
tadtdet. Men Li toll-r Gad. Zuls if
Glcede bækek han begge Dele insi
sit Væmh tkendee Jtd, steuer et
thde ovet den og konnt-er stet deei.
Sau kntklek hnn nsd endun engans og
toller sin himmelsie Feder for det. Is
hnn san nnadta hat tildelt hom.
Men detpaa vifee der Fig en Oder
taskelse mete: Munken ten-der ins.
Hatt hoc iktcs islt ftg gonste vel derived.
at dan hat ndfsrt jin Tutsel og nni
et Poe Dqge intet hat bkngc jin Ferner.
Dekiok totnmer han nu tgen med et
liden Volke under sit lange Wese·
h lset venltgt, og ipstger bespan:
»Amt« ækvcekdtge Onkel, book et sen
din Gud?« Li slyndcr sig nn over il
Mut-De med at loer Langet nsGrvdes sg
vise stn Gast. hvad den bimmetste Its
dek bar givet nam. Munken vtl W
det noie inmit, jun givet han Ltdet
medbmgte og Auen-, hettsnnksn idyie
Tat-tek, silber til sit Kloster.
Men det et ikke bteven den-ein VII
artige Hedning hat fast siq seht-!
bono Futter mantte have Ret; hatt bit
befindet sig endnu mete, og et tilfids
bleven en leisten.
Nu tjenee han den lille Menthed
fom Diskon og et en hiselpet for
Missionæt Woodrosfr. Det er ogiee
»denn fett-, der haesoknlt den-te Mincio
(Efter »Calwee Miösbl «)
44
Bagpt til nediatte Ptlfkp
Vi hat modtaget mange gooe billi
Bsgek, fom ilte et ovføtt i vott Kah
log. Samme sælges til neofat Prit»
taalænge Oplaget dann Priserrte ex
nett-), og Vogel-ne sendes pottofkit, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden. li
Vestimngerne anlsben Stein Its
det samtnen, inden d.". er for sen:
r,Bsgetne bestilles eftet Nummer.
64. Kittehistokiste Fortællingee I
Sagn, meddelte as A. C. L. Ok
Rasmuslem Sogneptcest for Ih
tup og Davintw 212 Sider t O
slag. Redlat fta 50c. til 25e.
66. Gamle NielfekL En tultuthih
kist Selvbiogtafi fra 1799 til 18Q
opflteven af Anton Niellen III
Forfattekenö Porttæt 134 St
t Omllag. Nedsat fta 80c. til At.
67. Jakob Chr. Lindbetg, Den haust
Kirlesags Ioklæmpere, Et Mind
sttift as Freveeil Nygaard, med J
kob Chr. Linbbetgs Billede. 82 S
drt l Omslag. Nedsat fta 60c. I
25e.
69. Stietnehimken. Npgle tll so
stemmelse as Stjekner, af Thon-as
Kohl. Med Stjeknelott. 85 SI
der t Omllag Nedsat fta 50c. I
Ye
71. Jndianethsvbtngen Schuttha
En bivgrasill Stildring, as Ktsstiat
Øsietgaatd, Forstander for Sti
ting Hsjstolr. 53 Sider t Omslas
Nedsat fra 30c. til 10c.
72. Eu Backe-it til Bwelens bem
Land, religtssi Digt af Adolf Laus
sted, med Jllustrationer. 36 S
der t Omslag- Nedsat fka soc. s
25c.
78- Mete. asmle si- ave.. gl ff
thtlsen 809 Stdn l M
Redlat fta 81.00 til Oe- "
79. m na- hemmte-, k: Qigi if
dy. holst med main-. Illustra
ttonet as R. Thttltlanfen.134 M
l Omllag Redlat fta 82.60 til P
So. 100 Smaastytlet for stellst Sa
lede af L. Jastrasa LICE- l
Diana-— Revsat fra 60 ttl Ue·
G. bot Vettes Jesus W »Vin
pecdtteih Provile t Iktnttatb
ttden as se. Amt-t. Med et For-et
as Ptvvfl J· Fahl. WSlietl
Dmslap Revlat fta 8136 tll I
R. Dlandt Auslese-Gerne paa h
WW. Mission-h Dr. JO
Patous Ltv es Ulrllomhed, W
as Halt-e Storiolmh M W
Bat-ins Bot-tret pg 11 Illustratio
ner. M Stdn t. Onlslaz RO
sat tea w ttl Be.
87. Den helllge Naht-ere. Vedllp
holdellen l Kisten us Dt L Cah
emsi. 838 Stdn l Dutflas
net-til m so m Oe.
DOHRN-Un Publ. Deus-,
Blatt, Rest. .