Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 8, 1904)
Steustetne paa Kronhorg. En historifk Roman. Alb-F. Ewald. HEZE Anden Del. TI izortiau . Omtrent paa famsme Ttd git Liszbeth med Hin-J paa Vsolden ved Seen og iagttog den brogede Ecene omlrina dein, hun forholdgvig ligegnldia, men han oder al Maade forditreL Han tnnttede Hirnderne i afmægtia Harme, da han saa Sidenfterne slæbe af med hang gam le Ben Slægge, og dereö Jubelraab rnstede Lasten, da de havde faaet den fvcrre Kanon lyttelig og vel batfet vm Bord. Havde Lisdeth itke holdt ham til dage, oilde hans Harme have givet sig Luft paa en Mande, der tun de have haft farlige Folger for bang Person. Da de drejede oni et Hjørne psaa Volden, saa Lis beth Dahlberg, som ftod itle langt derfra med torglagte Arme. Der var en vis glad Ro over bans Aasnn, og hun ftandsede et Øjeblik for uset at tunne se paa hans tidderlige Stjttelfe. Zaa ait hun videre med et Sul, og da han blev hende var, saa han op, dinlede ad hende og sagde livlig: »Gaar J her, Jomfru Liszbethl og ftuderer den Kunst at batfe Kanoner vert? Vi gør rent Bord i Dag, iom J ser.« Bisseligt svarede Liåbeth med Alvorx »inen om jeg tot sige det, vilde det have huet mig bedre, havde J ladet Kronsborgg Kanoner blive paa deres Lavetter.« »Ih, ih!« sagde Dahlberg oa truede ad bende mcd Iingeren ,,Eders Hierte er og bliver dog dansl, ital J end snart bære et godt soensk Nason.« »Der vilde have vceret Helten Eril Dahlberg ver digere ille at liste det Bytte bort i det fidfte Tieblih da de Danfke i god Tro ratle Haanden til Forlig.« Lisbeth saa Dahlberg fast ind i szet, mens hun tsagde dette; men han rynkede fine Brdn og svarede: »J lcegger for Sanden itte Stle paa eders Hjertes Mening, Jomfru Lisbeth!«' »Bei var aldrig rnin Vane, mindst mod mine Ven »Nu, lille Jomfru! dette er en Sag, J itte forftaar at dy-rnme otn.« »Saaledes lnder altid Svaret til os Kvinder, naar Grundene briste.« »Eders General,« fvarede Diohlberg spndia, »di: naar denne Værdiahed bliver harn til Del, sitterlig ofte faa Brua for dette Soar,faafocn Grundene aldrig bri ste for eder. iscer da de altid have en Zmag af Danfl hed. J burde ooate eders Tunge lidt bedre, Jomfru Lis Gethl Dog, for at J kan stonne, hvorletes det fer ud i svenste Mænds Hinten vil jeg betro eder, at da J kom, tæntte jeg paa, at hvis Kong Karl i Tag fra sin Him mel tunde se herned, vilde han glcede sig hiertelig, for di jeg hat bandlet ret i hans Aand, og som haode han selv været her endnn og gioet mig sine Befalinger.« »Ak, Herre!« udbrbd Lisobejh og flog Heenderne samtnen, »forestiller J eder Paradiset saaledes, at lligt siulde lunne glcede eders storeKonges Sjcel, om den nu er der, da hat jeg andre Tantetn Hisfet er der ittc Graad, ilke Tendets Gnidiel, ikle Pine, itte heller Fjendsiab eller Had: og er Ksong Karl nu sali·a, hdad jeg gerne vil tro, fordi han paa det iidste formanede til Fred og døde fom en Kristem saa ser han miåbilligende paa eders Færd nu, hvor højt end eders Landsmcend prise eder, fordi J siaffer den fvenste Heer Bytte.« Lisbeths Rest lpd fuldtonende oa klar, da hun saa de dette, oa det Blit, hvormed bun mødte Dablberch Bude, var saa straalende, at han flog Øjnene til Jor iden. »Sie der!« sagde han saa og pegede med en barst Mine paa en sver Blolvogn, der ncermede sig tungt og langfomt, trutken as tolv Hefte; »der lornmer noget, Horn ialder Sjelene, oin ilte til Himmelen, saa dogtil Kir sein« Liåbetsh saa derben og opdagede en ftor Kloste, fom lasa paa Blotvvgnen. »J ser,« vedblev Dahlberg med et barst Smil, »at jeg ilte altid eller alene tænler paa Krig. Dette er den Weste af de Kloster, Frederil den Anden lod stobe, vg ophænge i det store Taarn: den anden og mindre er alt vel om Bord. Nu gaa de snart begge til Sverigeg Land for at lalde svensie Sfcele til Herrens HusDen store tænter jeg at stænte til St. Katatine Kirlen i "Slvckholm. Da ville mine Landsmcend dagng ved den ne Klvkle Irr-indes om, at Kong Karl og hans Mand, non-e de drog i Krig ilte tom tomshændet hjern. Huer set site de Dunste, saa lad dem komme til Stockholm og singe Klotterne tilbage!« Derpaa vendte han sig brat fra Liåbeth og gil ned til Btven for selv at lede den store Klottes Jndslibning. MI) saa sig nu om efter Hans, men han var for-span deen Da hun atter vendte Blittet mod Beden, hvor dDan nu var, find hendes Fastemand pludselig for smdr. ,,J ved altid at mage det saaledeö,« sagde han med et stedt Blit, ,,at J og Dahlberg treffeg. Saa faar J NO Jungen paa Gled, er end eders Mund ellers, som M der flaset Laus for den« Jeg saa, hville Imme Blit le, J kastede til bamx nien jeg vil sige eder, at vil J, det N gaa eder vel, maa J fta nu af lade sligt Flaneri faul« Lijbeth biete denne Trussel med stor Koldsindig U, tue-alte sin Wand nnd Øjnene og gist saa fra , U Heu ad Dolden; nien han sprang efter heade, geeb M ved Amen og veddlev i sin Fordittelsn isEk M W til hnm et Ord, der nat-öde mit Mednmsdvaesel cfham——denSm-l, W its tkte for en Jesuier der spart VII drase edee til M ute-. stets-satt M me sei-links Ack. »Slip mig!« fagide Lisbeth og rev fig los; »J tniber io min Arm baade brun og bina« »J er en inidst Brud, ftøn Lisbeth!« fvatede Siden sonz »doa giver J vel Køb til sidft.« »Jkte for en Voldsmand!« sagde Lisbeth med et lynende Blit. »Hast paa, at endnu er jeg ilke eders Huftru og Sluoinde, bandler J end med mig, sont om jeg alt var det« »Es-US fserss Studiahed aor ede: Vejen tornet og trang,« iagde Evenfon i en roliaere Tone; ,,lad eder sige ca va-: føjeligk Hoorfor stnlle vi aaa eg tævlesZ Lad as holde Brnllup ftrats, naar Freden er flnttet. Vi lunne dcg let gøre os en lille Fart over til Heliingborg i det Mitin de, er det eder fremdeles utnert at dies her i Heliingor. Dei ital ikte angre eder, Lisbethl vil J nu was-re mig til Vilje.« »Da nærer jeg ganfte andre Tunter,« fvurede Lie beth og havede sit Hoden ,,Hoer Daa tendes det mere, at vi passe hel flet til l)inunden; itle heller tun J have gleint, at jeg itte gav eder mit Løfte af et frit Hiertr. J inddrev det fom en forfaldsen Gæld med Augerrentee. Hvad Lyile lan lomme deraf? Giv mig da nn det Løfte tilbuge og lad mig gaa!« Svenson blev bleg af Harme, da hun harte den Ta le; han faa paa Lisbeth med et ondt Blit og fagde lungsomt, saa hvert Ord bar Præaet uf hans Beflut nings Urottelighed: »Jngen Sinde giver jeg eder det Lafte tilbuge, bad J mig end derom pua eders Knie. Jeg vil vscere fordpnir, om J itle stul komme til at indfri det og blive min Hu ftrul Gar J eder rebelft, flal jeg vel finde pua et Middel til at lue eder. Prover J paa Flugt, ftul ieg vide at naa eder. Jndtil denne Dag lendte J mig ilte, og J bar ftammelig misbrugt den Langniodighed, jeg aidtig fest viste noget Mennefte uden eder, fordi jeg aldrig havde nagen sau tar. Giv da hellere tabt, Lisbethk jeg er eder for ftæri!" Med disse Ord lagde hun sin Arm om Lisbeths Liv og drog hende til fig, men det lyltedes hende ogfaa denne Gang at rive fig los. Hun ftal Haanden ind paa Brnftet, drog den lille Dolt hulvt frem ag raubte: »Kommet J oftere niin Person for nar, ital J faa at matte, at danste Jdmfruef ilte lade fig tage med Voldl« »,Se fe!« sagde Svenfon loldblodia smilende; ,,har J atter lagt eder det Berge til? J er en taet Jomfrn, verdig til at blide en svensi Officers Huftru; det ftal itte mantere, at jeg, naar det atter guar lag, tager eder med i Felten, og faa faar min Brudeuave til eder helft blive et Par aode Pistolen Lud dog fe den ftønne Volks Af hvem fit J- den?« »Af ederg Qvermand« ivarede Lisbetb oa ital igen Don-n til fig, »Erit Deinem-« l »Nævn itte oftere den Herreå Navn!« raabte Even-; fon og gil ben imod List-ein« meng bun veg tilbage,! ,,vil J, fuu fundt, itte draae Vlodilvld oder eders rg mit Hovedk« «Eder5 Dsd vil jea itle!« foarede bun og iaa nedl til Beden, book Dahlbekg ftod: inen næpne hat-de hun talt, sprend Zoenfvn sprang til, areb bende med den venftre Arm om Rnagen, iaa at han holdt beuge hendes Arme fast, ftat hurtig sin Haand ind puu bendes Brust a fnappede Dritten Dei var ajort i et Nu; iuu slao han hende, og hun tumlede bleg og siælvende tilbage. ,,3aa!'« fugde ban og ftat Dolten til fig, »nu er ogfau du ufvcebnet ou dar i Ding lært, at hvad enten det geslder en Fæftning eller en Fixstern-Lade svenste Mænd iig itte narre. Til Brudeftamlen stal du trippe, din lnibfte Satan! enten du vil eller iktel Gaa nn tildage till dit Logement vg hold dig tsnt rolig der! Jea ftal inart vcere has dig: men eftersom man itte tan upre ond stinde vierte end at tie, da vid, at du i Fremtiden ilte oftere ftal faa Held til at mundhugges med mig!« Derpau vendte han bende Rdggen og gil, inens Lisbeth blev ftaaende fom forftenet, indtil hendes Har me og Simerte endelig fit Luft i Tuurer. Hun ilede op pau Slvttet for der at hengive fig til sin Fortvivlelse. — Hans havde imidlertid itte fjernet fig langt; hun sud nede ved Stranden, glemmende Lisbeth og alt over den Takt, der overgit Faeftninaen Du harte han plud selig Sttidt over fit Hoved, og da hun lau op, blev hun et feelfomt Optog var. En tyt Borger huftede hen ad Volden, mens en ung Mund hjulp ham at flcebe en tungi Laderseeh bag dem git en ung Pige med et fniutt, men« frcett Aasyn og but paa en ftor Bylt. »Ist-r Satan!« raubte den unge og flup Seiten, »lsb ilte, J jagek Livet af mig!" »Naa naa, Gregers!« svarede den gamle, »hold nu b tavt nd til Enden!« »Tag fat, dit Bæftl« tuabte den unge Kvinde til Gregers, «vil du itte haarfiles med mig lige for de svenste Offieerers Øjne!« Gregers buttede fig for utter et gribe bunten, men endnu inden han naaede den med san-idem harte han ct Steig, fua et par lynende Øjne lige ved fig og fslte et Greb paa fin Strude. Det var hanö Stenvintel, sont strats, da han sau,at han havde Valentin Korn, hans Datter Lueie og Geegeri hausen for fig, var faret rp tpaa Volden med et Par Spring og nu ftyttede las paa sit Bytte fom en Tiger. «·Sluri, Forum-, fejge hund!« raubte han« mens han ryftrde Gagers faa hatten flsj af hum. Valentin learn raubte pin Hielt-, Lucie ftreg Mord; knen imidlen tid tumlede hans og Gregerg fig um pua Volden i en vild Revetamp, i hoilten Gregers vilde have butlet un, der, var ikte Spenfon vg nogle Saldater komne til. De lagde fig dog ingenlunde staats imellenk Da Spenfon fau, hvem det var, lo hun og fande »Det er tun to dankte Hunde; lad dem flaa hin andeut« »Pua hum, sandt« raubte en af Satt-atmen ,,0p ice-h fartet« raubte en undeu; »gtv hutn en i stated-leist »Bcdstr dr. Mtnant!« sites Valentin Em, »den Ie W M, entu Vetter sg its have Wanduntenc MASSWtilatmacttesaapmMidetM, fein uns-see sehst-get JMWMAIPII ved ttte JWMWWMMWONMMs · Pä sie Sag hojt fortjente Studiosus Gregers Hausen san ledes mishandle af det vitde Dtzr der, sont e Fort-ade ren Olnf Stenvintelg djcroelste Aitom.« ,,Etil dem ad!« bod Evenfon Sorte Lasse, som ftratsz aav fig til Værtet, inen dog maatte have Hierin fsaa fast dadde Hans tlamret sig til tin Modstanden »He dana samtnen sont tiarte da Uld«, fagde Sorte Lasse da bin endelia hadde faaet den mishandlede Gre get-:- ud at Haan Ftleer Greaerr losnere fm Hal l:tlud oa fit stejret iacn, meden: Van: ftod der nied et dildt Blit :a blodiae Epdr paa sit Ansigt af Grear rg H Neng »Um der Bag nid!« ved 3-denson hoordai Valcn tin fanilende drog en Lap Padir frem, da Lucie til Sol daterneg sinke Fernojelse tastedc fia om Gewerng Hals-A da and sia til at tcerteane dam. . »l»llid:dod!« saade Valentin, da han ined rnstende Haand ritt-I Soenson Pastet, »J maa itte opbolde US for lanaek Ztidet langer fra, det langer, Gnd hiælpe os! fra — halloj -— ohej!« ,,.s)old Mundl« raadte stenson da læfte Passet »?ll Pobel i Vyen dar eiter os«, iagde Sidenfon med Angestene Eoed paa sin Pande »Vi tunde itte bietae os lcrnaer og endda blev niin Hufttu ftilt fra os i Trænaselenx nn forlade J jo Fastninaen, og ieg er sor tadt!« T ,,.Load for en Saat er det!« fpurgte Sdenson, lagde Passet rolig samtnen og ratte Valentin det; ,,di btide en god Tid paa Krondorg endnu. Gaa J tun op paa Slottet da tag til tatte med Lejligheden!« »Or. Lejtnant!« sagde Valentin, mens han trippede i Grufet oa ftottede til fm Lcedersæt. «Jeg haaber, J respetterer eders forefattes deftemte Ordre, fom lyder paa, at jea med alt mit Gods stal ledsages om Bord af hoilten Officen jeg trcesser paa. Staat det itte her at lase3« - »Det got faa!« soarede Svenson, medens han tcent lte, at Valentin muligois badde maattet betale en rund lSum for det Vas. »Har heller ingen Nod dermed, da TStibet tun lægger ud paa Stummen Naar Kadtajnen «gaar om Vord, tan J gaa med i Banden. Men hdad dar »J her i den SER« spurgte Sdenson og satte Foden paa den. »Den unae Monds Klæder og mine egne", sdarede Valentin hurtig, »og noget Husaeraad og — lädt Fe talje.« »Forbandet tung er den'«, sagde Svenson, lottede Sætteng ene Ende da lod den falde igen, mens Soldatet ne saa paa den med lnltne Vlitte. »Bei tnttes mia dg-( san. at det tlinaer i den. J faar nu lobe med alt det« retfardiae Mammon, J gamle Sturtl faafoin J l,ar Rotnniandantens Leide, stont, stnlde det ste eder eftcr Fortjeneite, durde J tastes i Spen, og denne Læddite ana! oder i bedre Hander." l Tet ftdd tydelig at lcrie i de svenste Soldateer Vlitte, at deres Lojtnant tun hadde nodia at aide dem et1 Wint, da de dilde uoen mindite Strudel udfore den Dsoin;l inen Valentin gred nu i Sattens ene Hant og dod Gre aerk tage fat i den anden, for at de tunde naa Brocnl Greaers var imidlertid i den Grad medtagen af den sitt-undank-, Haan hadde apfort med darn, at han itte tun-« de dære saa socer en Byrde, og Valentin dred fine Hændck i Fortvidlelse og bad Sdenfon give ham et Par Mand til at hjælpe fig. »Lasse og Veer!« sagde Sdenfon, »taa J sat! Dog maa J betale Foltene for deres Umage, Valentin!« ,,(Fn halv Krone til hock, naar di have Satten i Baadenk« raabte Valentin ivrig: «nu flink, Foltens!« »En hel," faade Sorte Las-se uden at rore sig af Pletten ! »Lad gaas Tag bare tat, « sagde Valentin, »der tom- ( mer, Gud hjælpe mig, Kadtejnen!« l »Ein helft den Krone hid ftrats!" sagde Laåse med« et Grin; »der turde blive tnap Tid at lese for Punkten» er J forst i Baaden.« ,,Vi andre maa ogsaa have en Krone hver,« sagde en at Soldaternez »di bjalp eder dog gerne og tunnel itte for, at der tun er to Hante paa Stellen. Er der vel end billigt, Or. Lojtnant?« »Nejl« sdarede Sdenson; ,,ud med Stillingen, du gamle Blodluger!« Valentin maatte da betale dem alle, saa det soandt i hans delspasttede Pung, og det« harmede harn saa meget mete, socn flere af Soldaterne stod daa det sorte Brett og styldte ham Penge for Brandes-im men det gjaldt io hele hans Ejendom, og dan crsngltedes soarlig for, at Satten stulde dlive aabnet og tantaget, da den indeholdt Sold og Guld til en langt stsrre Beerdi, end Sventon foreftillede fig. Der stnlde Held til at flippe del med alt det gen nern en saadan Bande af Snaphaner. som udgjorde den lsdenfth saavel fom enhver her at hverdede Soldaterl Ii hine Tider; men doa sontes det at stulde lyttes. Lasset oH Pek tog nu fat paa Sekten og bar den uden Jnddeml jdinger ned ad Brer til, mens Valentin holdt sig tat! Itil dem, og Lucie fulgte after med sin Bylt under denl ene Arm og sin mishansdlede Fastemand under den an den. De naaede Broen i det yderste Tief-til, ligesom Kaptejnen dar stegen i Baaden, og Matroserne dilde til at liegge fra. Efter en tort Fortlaring og Fremvisning at Paiset fit Valentin Tilladelse til at gaa med; men Geegers og hans Faltenii trængte sig forst frem for at bringe deres egne dyredare Personer i Sitcerhed. Saa siulde Sekten hives ud i Baadenz men Kaptejnen beste-· de til Valentin, at han stulde rappe stg, og i det famme passe-de Lasle til dam, saa han styrtede havedtulds ned mellem Aarebaentene, hvokpaa Banden lagde fra og gled need den statte Sttsm hurtig fra Land. »Jeg ital tage Vare daa Sekten og sende den ved firste Lejltghed!« raadte Sorte Lasse. Oppe fea Volden lsd et Duera; det tom fra Dank StemänteL der i Uf-» stand haode iagttaset den hele Seenezenen det wetde des af et Beeel ude fra Banden lig et Rjdraab fra et Menwise i Liosfare, og man faa Valentin te stg fern en; gal Mond oa batted med Kapteinen og Rats-ferne, indsi til de endelig fit ham overmatkdet og holdt ham nede paa Mden Of Men, der hurtig nnaede Gibet Ei Ovar tet eftee leite-de det Anker di stod for fulde Seil ted eftet tot at saa til Stiel-ern Dank fulgte den med Øjnene og trat Vejret friere; thi han hat«-de ded sine Fjendets Hjceip faaet den dedste Hævm han lunde snsle fig. Valentin Korn og Gregers drog saa,ncesten blottede for alt, dort for at begynde et tummerligt, omflallende Liv i fremmede Lande, hvor deres Zpor tabte fig, uden at man nogen Sinde horte vni bete-Es endelige Statute. Gregers’s ulyllelige Moder overleoede ille lcenqe den Stam og Sorg, der dar over gaaet hende. da viste i sin sidste Villie, hvad hun tæntte om sin Zions Fcekd. Hun teftementerede fin lille For mue til en Faitigstiftelse. der var opkettet af en Rand rnand i Helfinaor dg omfnttede fire smaa Hufe, sont taldtesJ chele Bad-erne, men tnnttede til Gaven det Vil taar, at hdis hendeg Sen nogen Sinde dendte tildnge, ftulde han have Ret til at blide optagen i Stiftelsen on nnde en Portion der sont et andet Fattiglem. Læderscrtten med Valentins utetfærdige Mammon fotsdandt paa en Gandefnld Monde. Hans hprte Stren son befale Lasse og Per at biete den op til Kommandam ten, og begge svor siden paa at have afleveret den til Oberst Sjoblads Tjener; men denne nægtede at bade mddtaget den, og det dlev aldrig oplyst«, hdor den var ble ven af. — Eftekfom den lidlte Kanon den 26de Mai om Ef termiddagen Klolten sets dar bleven bragt om Bord vandt Dahlberg paa det mest glimtende sit VerddemaaL og Gildet ftod derefter hos ham samme Akten. Lyftiqt git det til; men da Nattesdiren var til Ende, lod han den vundne Guldfuls ladle for at prsve dens Udholdenhed paa et Nidt til Lejren for Kobenbavm Han vilde nemlta selv overbevise sig on1, at Kronbdtgs Demontering var bleden fuldfsrt, inden Frieden sluttedes. J faa Henieende bled han fuldstændig beroliget; thi fsrit neefte Dag, den 27de om Eftetmiddagen, nd vetsledes FredZ-Jnftrumentekne. Han dar sanledes seld Vidne til denne hsjtidelige Alt, der foregil paa Jud-s pladsen midt imellem Lejren og Kebenhavm hdot der allerede for en tmn Tid siden var bledet oprejst flere Tabernaller og Telte, som vare ptcegtiguditytede« og i hdille erdstommisscererne bavde holdt deres Moder og drevet llnderhandlingetnr. Det var rigtignot ille int ledes Terlon, som"oar den fornemste af Mæglerne, ut bringe de ftkidende Parter til Enighed For-it da Han nibal Sehelted traadte til og fil de idenile og danste Kommissioneerer til at under-handle direkte, tom Sa gen til Ende. Jlte des mindre spillede den franfle Am bassadør Hevedrsollen ved Cenemonirn, iog Fredsdolw menterne gil gennem hans Handel-, da de bleve udvelss lede under Trompeternes og Herpaulers Lyd. De tilstedesvænendr Diplomater, foin oake fortro lige med det omstændelige Ceremoniel, fandt rigtignol, «at denne Fredsalt lob helt tardelia af; men det havde sine gode Grunde, at man haftede med at komme til En de, da Vanslelighederne vedblev lige til det sidite, og der dar Fare for, at det hele Ftedgdcrrt atter tunde strande. Trods alle Mangler i Formen var Freden dog nu din fider en fuldendt Kensgernina, og Terlon dtog strals i Spidfen for de udenlandste Anibasfadsrer og Jud-H tommisfceter ind til Bven og op til Kobenhavns Slot, hvor han overbragte Kong erderit denne vigtige Ti dende og udtalte sin Lvlsrtflning. Saa dlev der stor Jubel i Staden og Tummel paa Voldene, hvot hele Befætningen ftillede, og en mægtig Glcedessalve blev af fnret. Alle Kanonerne hele Volden rundt, 365 i Tallet, lod nu deres dundrende Stemmer han« og Musietererne gar-, Mund efter Mand, deres Salnt, mens Felttanoner ne fra den spensle Lejr stemmede i med. Der maatte del en og tyve Maaneders Kompe, Lidelser og Savn til, at man paa danst Side tunde ytre saa ftor Glcede over en Frev, der i det versentlige stud fwstede den ulyllelige RoslildesTrattat og paa det sele ligste indsltænlede det danilmorsie Riges Dmraade og Magt. Konge og Foll fil dglaa snakt andet at tænte paa, da en indre Kamp nflsste den Inod ndte Fjender, og en ny Samfundsorden banede sig Vei, hvorved Adelens Valde blev lnust og al Magt lagt i Kongens Haand J det fsrfte Øjeblit tcenlte man dog lun paa Iredenö Bel signelfe, eg det Refonnement, Mittel hausen den nieste Dag udtalte i helsingsk, indeholdt den Filofoä fom n:. efter al den udsftaaede Nsd fit Randerum has Joch og for lang Tid dyssede det i Dvale. Worts-stet) Jnteressante ogfsfpændende For tællinger af de bedsie ForfaItere: Spenfkerne paa Kronbokg (Veinllingek IIIsbtages alle-ede, og Bogen levekes saa fnakt den et imdig.) Histokiss Roman as H· F. Impuls-. J Lmstag st.00, godt indb· Quo. EII volst FaIIIIlIe. As z. «-.H·2«ch, i .», usw-. 424 Si der. J OIIISItIg pl 00, tzodt Indbundkn NEU Dkn stotfkc Kvindc paa Tieleo LIvsbitlede fka Re formationstidea, ei V. F. (5wald, i ny lldgave. 600 Sidek, J OnIilag Il.20, got-I ins-banden SUQ Olivet Twino Usn Samfundskommh af Uhakleö Tickens. Wodt indbunden 80 Muts Jngemanns Bonn-new Baldemar Seien Historifk Roman. J OIIIilag Ruc, Indh. 91«20. Fint illnfttmt Ptagmdgave, Isint Lnsslqg I1.6(), Jnvbuaden InegeI iolIdI AMI· Erik Meuveds Bakndom. Historisi Roman. J LnIilag Suc, indb. NEU Kong Erik og de steht-fe Hisiokiik Roman J Omilqg Soc, Indb.s1 20 FPrins Otto af Dannmrk og hang« Samtid. Hist-Inst Roman. Jndb 5120 Bsqetfendes womit- Betalingen bebesindfend IaIIIIIIeu nIed Bestillingem Ftinmrkn modmges ioIII Betaling. Danish Luther-In Publiihing Haufe, Bleir, Nebraska