—
«
,,Danskeren,s
et halvugentlig Nyhed5- og Op175
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgioet of
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Plain Nebr.
»Quinte« udtommer hoer Titsdag og
Fredag.
Iris pe. Aufgang i Te Fokenede Stam
QLZOZ til Udlanbet 82,00.
Vladet beratet i For-sind Bestilling, Ve
ttling, Adressefokandring og alt ander
angaaende Bladet avresseteszx
DAleII LUTH. PUBL. HOlkle
Blase, Nebr
Iedaktsn A. M. Indessen
Ille Jndsendellet obtain-D Tanfkeken,
UND Nebe.
Zoteted at the Post Ofiicts in Risik. XVI-»
II second-blas matten
Advent-las Rittes met-ele- lnmws upon
sppllcsttow
»Dauskcren«
Illvek sendt til Subsfribenter, indtil nd
ttykkelig Opsigelse modtageg af Udgiveme
og al Geld er bemit, i Lvetensftemmelse
and De Form-de Stater Postlove.
Rast Laferne henveuber sjg til Koth derl
Ivekteter iVladet, enten for at købe bog
dem ellet for at faa Lplusmngek om del
Oper-tende, bedeg de altid omtale, at de saa
Ioettissememet idem Blut-. Tec vil væte
Iensidig Nym.
Udtundne et de gamle Tage.
(N. F. S. Grundtvig.)
Udrundne er de gamle Dage
Som Floxder i det store Han,
Og hvor sig hviler nu den Svage,
Der fandt den Stærke og sin Grav.
Men, lovet vcere Himlens Gud,
Den Ædles Æt vor aldtig ud! 1
Mens Grauen iaftes, Vuggen gynger,;
Og Liv udslettet Dsdens Spot, i
Saa immer sig igen fokynger
Oder cedel Slcegt i Syd og Nord;
Og Mindes, fom Guds Miskundhed,;
Forplanter sig i tufind Led!
Saa lad derpaa os Syn da feste,
Hvad Ædle kalder Livets Lystz «
Ja« lad os kæmpe med de bedste
Og vove kcekt mod Dis-d en Dny
At byde den og Graden trods
Skal med Guds Hjcesp og lytkes os!
Fra Neuem
At rejfe og paa samme Tid be
rette fta Reisen er itte altid saa let.
Men dsa jeg en Gang hat begyndt
dermed, faar jeg prsve at fortfætte
ser om det bliver lidt sent.
Fta Minden stulde jeg til Rustin,
Nurkolls Co. Der er 75 a 80 Mil.
men for at komme det lille Stytke
Bei maa man køre paa Z —4 Kom
pagnierå Baner —- fom man ta’r det.
Fra Minden til Haftings via B. ök
M. Banen git det godt. Efter fle
te Timers Venten fkulde vi saa med
St. Joe Fc Gr. J.-Banen til DA
venport. Det gik godt not, indtil
vi knm til første Station, men pluto
selig døde saa dort Lokomotiv. Hvori
dan det stete, kunde jeg itte blive
tlog paa, men di tunde itke komme af
Siedet. Saa maatte de telegrafere
til Grand Island efter et andet Lo
komotiv. En Hotelvært kom og for
talte os, at vi itke vilde komme der
fta i bedste Fald for om en Time,
maasie det vilde tage tte Timer, s—
og faa indbød han vg venligst til
,,supper«. Det var tønt gjott af
hom, da han gav os et godt Aftens
maaltsid for en billig Pris. Langt
om længe kam Lotomotivet fra Gr.
J» og vi naaede til Davenpott ved
Midnatstid. Men det Tog, jeg stut
de have vieret med detfra, var da;
afgaaet for lange siden. Sjcelden
hat jeg veetet saa glad ved at msde
en hotelvcett ved Stationen som den
Atten.
Det er godt at viere kendt, hope
man sial eejfe. Jeg var kommen ad
femme Baue, da feg fstste Gang be
ssgte det dankte Settlement i Nack
olls Co.-— om jeg hufter ret, i Sluts
ningen af 1874 —- vg jeg hat-de reg
net nd, at jeg kunde naa mit Be
siennnelsessted med ,,tnenet« fes
Mit - nieste Dag i ordentltg
Std, og nn msdte tkke alene hvtels
taten men ttlltge cjeren as en Leie
itakd ved Statt-men, fpm ttkbsd sin
tin-esse til We Morgen ttdltgl Nu
Lande jeg W Vasens Eidetvcti
bishedet m M so uden Vekyms
L J
ftyrrelse i det bestemte Mode i Kir
ten.
Meget sial jeg itte fortælle her
fra. Men del var saa tcert her at mos
de Landgniaend og Venner, soIn jeg
havde mødt forste Gang for henved ZU
Aar siden — og tilined at mødes mkd
dem i Guds Has. Meget havde de
forslellige oplevet i denne Mennefte
alder; men hvoxdan Livet end rr
gnaet, op og ned gennem Medgang
rg !Ucodgang, saa syntes det umi-.«:
tendeligt at Vcere ggaet freinad.
Eettlementei er volle-L sag der nu
vist bor 3—-4300 Dunste der; de en
kelte er gaaet fremad i Velstand, og
de bar en god rummelig og hyggelig
Kirke og et godt Præftehus. Og
baade gamle ng unge tommer til
Kitte. Enhver man n11 niene, hvad
ban kan, om ftadig Kirtegang — jeg
ded, at Kiirtegang lan vcere Vane —
men jeg kan itte lade dcere at glckde
mig, naar jeg nu møder de samme
Mennefker i Guds Hus, som jeg bar
mødi der for henved en Mennefteal
der siden. Jeg siger med David:
,,Jeg glckder mig med dem, som siger
til mig: Vi vil gaa til Herrens .H115.«
Jeg glæder niig ogfaa over at iag::
tage, at det gaar Landsmænd vel i
timelig Henseende.
Den Sag, jeg scerlig xejite for,
blev ogfaa mødt med Velvillie af
baade Præft og Menighed, ja af«
bagde celdre rg nngre, —- tal, Ven
ner ved Rusiin, for alt godt!
Fra Rusiin gik Reisen mod Hiern
met, men pag Vejen fiandsede ieg
atter i Lincoln og holdt et Aftenmss
de. Det var ingen stor Forsamling,
der var mødt, og Past. Olsen havde
vceret nodt til at rejse dort, for jeg
kom, men Modei bar endda noaen
Fragt for Stolen. og Vi haaber, det
var til Velsignelse ogsaa i anden
Henfeendr.
Saa Var jeg iildels hfemrne fra
Fredgg Aften til Tirsdag Morgen i
folgende Uge. Da gik Turen til
Wisner og Plainview.
Dei var førfte Gang, jeg bespgte
Wisner. Jeg fandt en venlig Med
tagelse i Past. Fr. Andersens Hieni.
Men hvor man dog san made niedr
udsete Hindringerl Dei var forste
Marts. Osg jeg havde jo aldrig tæntt
Hpaa, at det var Flyttedag, men jeg
sit det at erfare —- flere var derved
hindrede i at give Mode. Desuden
l— det er en iike ret stor daan Be
folkning og kun en lille Menighed, di
har der, og den samme lille Menigs
hed var i Fmd med at subsiribere ti,
en Kittel Her var ikle lyse Udisigter
for Stolesagen. Dog, sotn jeg siten
har hart bemerke, hvor de tan bygge
Kirte, der maa jo vcere noget of
baade Villie og Evne for en faadan
Sag. Lignende saa jeg ogsaa paa
det. Vi glceder os over det lotake
Arbejde for Kirkens Opbyggelse; del
maa gaa Haand i Haand med Firl
lesarbejdei. Det ene tan itte und
vcere det andet. Jeg blev heller ilte
besiæmmet i Wisner. Der var da
nogle af de fau, sorn hasvde noget at
zundvære til Flsjbygningem
« J Plainview var Omstcendsighederne
itle stort gunstigere for Stolesagen
end i Wisner. Jeg var næppe kom
imen spaa Togei i Wiöner, før der
mødte os en saa forrygende Storrn
og Kuldebslge fta Nordvest, at d:t
zsyntes at kunne blive not til at for
styrre Rinde-: i Plainview. Stormen
lagde sig dog ssr Msdetiden nceste
jDag, men — her var man i Fcerd
»med at tegne Bidrag til en Prieste
-bolig. Man talie inn, at flere af de
bedrestillede stulde give hver 8100.00
til den Sag, andre 860. Men jcg
var siet ikke telv af at hIre om dette
Foretagende, gilædede mig derinwd
dem-ed Maasse der not under an
dre Qmstcndigheder vilde blevei tegs
net mere til Stolens Fltibygning.
Wen sont deivay blev der dog noget.
her sont l Wisuer mpvte Sag-n
Belvitlie, og kan Guds Riget Sag
og Samfundets forstellige Opgaver
mtde Beloillie overalt, hvor vi vie
ler, san immer alt det weige, vi
ich-Den
Untier Des-get vev Plainview
III-Ue leg fertig Mit-heb ho
PEIL va Ists-usw den bot
is for wogen Tid siden opsagt sit
Egid sont Pris- fot Mist-dem
wen setjener H mindre hauste
W der i Ruhebett J set
of Usse Geiste-unter Steigst-Ins
.—1
—
heller itte boet der san lcenge. Mean
de hat dog gjort gode Fremstridt..!
Flere af dem tan da rejse til Omnhal
ttted Fedetreaturer, og de Lands
tnasnd jeg san, bot ogsna ret godt.
Saa vil jeg sltttte for denne Gang
med venlig Hilsen og Tat sor sidst
til Landgmænd sotn jeg modte pag
disse Geme.
A· M. Andersen.
En Modus Bon.
Det hjalp itte — Drengen mantte
til Sas.
Hart var eneste Bartt og httn Ente,
og de boede i en Havnes«nd, lsvor Hav
og Bolger indbod san lottende til at
note en Fari. Hans Liv og Lyft hat-te
oteret at seerded ont Bord pan zart-j
erne, der laa I Haken-. Sttart san
man den raste Drettg ved Ratten ind
btldertde sig.nt hatt storede Studen,
snart oppe i Baute-ne. Moderen sna’
so hellt, at hin ttte drog nd; mett hatt
nnv stg itle, for lian sit Lod
Hnns Erttsen sit ogsaa innrthyre
med et Bartsttlt iont Sttbodreng.
Rap«ejttett, en pætt. venlig Mand,hno
de lovet at lage sta as nam· Iowa-Ida
ttsten onr stsart pattet. og den otnsorgss
snlde Moder hnode intet glentt. Linn
hnvde gioet hant en Bibel, ogindei
den strevet: »liold dig nltid til Gnd,
san stal det gaa dig godt!«
Saa stt hatt nye Weder, Somnnds:
tlceder, on hnne Osne stranlede, da
lian sorste Gang haode dest pan og
otste sig sor sin Moder. Httn lngde
Hattderne otn hatte Hals og sngde
hultende: »Du er thtds Haand;
hold dig til ham, iaa holder hnn sig
til din!«
« Endelig tom Llisted nd Stund. Hand
havde itte tæntt. at den stttlde vcere
san tung; Moderen sad igen nlene.
sAIeneP Nei, nun rar ni dem, som
shnvde lceet at bede, og de er nldrig
»alene. Og httn bd sor sin Drettg; og
intt og to bitte hutt sra hom, ot dnn
sont rast og hnode det godt.
« Sent paa Dosten sit httn et Beet-,
hvori Hans sortalte at »Nordstsernen«
ntt var pon hjetnrejse; man haabede
at vme hssmtne i Sltttningen ns No
svember. Hvor httn langte» Tiden
lnærmede iig, men det var haardt
Vejr om Dagene med svtere Storme.
Da tttnde oel bendes Direrte beede,
men httn landt sitt StyrteiGttd Og
en Nat laa htttt oq tunde itte saldet
Sonn. Udenior blteste thden, san det
rostede i Sttten. Det var, som en
Stemmes sonde: »J Nat galder det.«
Httn ttempede need Sud i Sonnen, til
littct inldt i Spott. He- pan Dagen
sttlttede del as, men ottt Astensu here
man om mange Fortis, og der opsteg
manne Sntssra Hierternezogiaa Hans
Moder sad stille hsemttte og mutte
«Leoer Hans?«
Som htm sidder der, horer httn
raste Stridt oed Toren; det er tendte —
Doren ganr op, og hatt staat der sornn
sin Moder, rast og start. Mettches
detne er oaade; »Nordstsetnen« var
sorlist, men Mandstabet var redde.
De hnvde ligqet slere Timer pan Bra
get og var bleoet Iaget op as et Damp
stib, dsr stttlde tnd til Byen.
»Moder,« httltede hin, »Moder, seg
oidste. du lind sor mig, da jeg lao ttde
paa Fragen«
Nu totn der herlsge Dage. Hans
moatte sortcelle alt, hoad han hat-de
oplevet. ogsan om de monge Fristelsec
hatt havde voret ttdsnt sor i Land,
hvor Satan satter iine Garn, og hoor
san mange er snldne. En Gang. d
hatt iortolte. tirorleded det gtt tit,
naar Mandstabet hat-de Landloo, log
de Moderen sitt Arm om hanc hats
og saa ham aloorlig ind i Sittenr.
Men hatt soo’ tlart og fast ind i hendee
igett og nittede til hende: «N i, Moder,
dtt ton, date rollg, seg dar ttte gsort
aoaetgolt.«
Caoledes sit Tiden« og de havde det
»so-i satt-men. Mett attee tout Stils
Itttlesettd Dag. Hans maatte nttee nd.
lOg ett Das stod Modeken atter og san«
Jester sitt Drettg, der dtog ad, ag
Ideen-e Gang psa Longsart.
Ett Tid esser at hatt oar reist, sit
;htttt Vr d sra England, at alt stod
del til, tttett san here littttitte mete.
Reisen alt sil Stuhls-weh og lata Gnade
litte «oo Brett derlro. tor de tout i
That-tu Ett Das tout Ist-retten til den-e;
idntt tit oste han« Beson. ttten denne
Jsottq syst-es hatt, at dott saa' san ol
ooelto nd. Der qlt sont ett ttitta Inelse
gesittet- hettdes hie-te. hatt blste oq
inttes a net-. otett set-toten ollde itte
itstatla Haa. Otto wettet-, «ot per-stets
harte noset poa hierm, oq ett set-ste
If —
A
lig Angst greb hnden Tit fidst faarJ
hun frem: »Er det Hans?« Prcesten
nikker. —— »Er hast ded?« «Ja.«
Dg saa fortalte Pkckften, at han havde
faaet Brev fra Kiptejnem der melder.
at Hans var blevet stvllet over Bord
af en Sinnes-, da de posferede Kap
Horai et frygteligt Uvejr. Man havde
sgjorh hvad man kunde for at redde
ham, men forgceves.
Gud ste Lov, at hun knnde bede
Slaget var umgr, rnen Herren var
nat og ftnrkede hende.
Da Skibet lange om lange kom
igen. dess·gte Kaptejnen hende.Saaket
blsv vel kippet op !gen, men det giarde
Moderhjerket godt at date-, at hendes
Sin beftandig havde været saa ordent
lig og ftist Hun sik nu ogsan de
Sager, han havde haft med fig, og
sont var indpakker i Slibekiften
Ter siod tun velkendte, grsnmalede
Stdn-kind
Hun knalede ned vg sulkede: »J Jesu
Navn!« Der liggek nan- cheder san
pcent og ordentlkg passen og der ligger
B beten. Hun leg den, vg en Kouvolnt
faldt nd, hvorpan der sted streveU
»Ti! Modor.hvies jeg ikke sculde komme
hjem 1gen!«·
Hun aabner og lasen
»Heute Moder!
Jeg taiker dig for al din Karligbed,
men meft fordi du bar bedt for mig;
og fornnier jeg itte tilbage, haft-g Inn
der dtg her paa Jordan saa modeø
vi hvS Gad. Kette Moder-Tat for alt;
at du hat bedt for mig, hat benandig
styrket mig. Vi mode-S hos Gad,
kæce Moder
Din Haus«
Da kendte Moderhiertet en falig
Glcede. Heenderne foldede fig, vg hun
gentog ftere Gange: »A! du hat bedl
for mig, har bestandig stykket mig. Vi
msdue has Gud.«
Oder Hav og Land. —
En mere velstreven og interessant
Rejsebestrivelse end den, der under
ovenncevnte Titel i 1895 er udgivet
af Paftor J. P· Heede, nuværende
Prckst for den forenede Kürkes Me
nighed i Elba, Nebr., sial man sit
tert lcenge lede om.
Reisen begynder ved Limffvrden
over en Vejlængde af 21,000 engel
sie Mil, via Hamdorg, over Atha
terhavet og paa Krde og tværö gen
nem Amerika, saa at der ncrppe sin
des en nogenlunde bekendt Plet her
ovre, her Pastvr Heedes Fsdder
irre har traadt.
Og over alt har han beugt sine
Øjne svm den bedste — baade den
trvende Kristnes aandelige Øjne og
Mennestets naturlige Jagtta
gelsesevne. Sproget er fini, treffen
de vg malende, vg man ved neeppe,
hvad der glceder en mest, naar nun
gennemlaeser Bogens 203 Sidee,en
fen den troende Forfatters fine psy
chvlvgiste Bli! eller hans aabne
Sans for Naturen vg dens Sksnheo.
Det kan neesten siges at vcere til
fceldigt, at denne Bog forleden faldt
mig i Hande, og da den hat gjort
mig saa megen Glsckde, siylder jeg
at gsre andre opmcerlsvm paa den,
hvilket jeg dog tun mangelsuldt ser
mig i Stand til, da jeg hverten ken
der Bogens Pris eller vev, hvorfra
den fokhandles; men jeg maa tem
melsig sikkert antage, at enhver vil
kunne faa den ved at henvende fig
til erfatterem Postvr J. P. heede,
Elba, Nebr. — e.
Jubilaums-Dilekium.
Dei er en smut Stil at hol-de Ju
bilaeum. At hpjtidsfulde Fslelser
demger et Mennestahjerte paa 25
Aarsdagen for den Vesivenhed, at
man flog den fsrste Blattlat i en
Psototoh at man hensiumtede den
fstss Time i et offentligt Kontor,
»si! den fsrftc Overhaling af sm
iPrincipal ellcr ethvervede sig en
ineben 2. Karatiet til Attium —- det
er tun mennesteligt og rimeligt.
Dei er oven i Ksbei small, vids
ner em, at man hat Pietet for sig
selv. En saadan Dag bit itke den
gaa, uden at man selv og andre spi
set nagei mete og nogei bedte end
til daalig. En mild Opmcerksomhed
fra Offenttighedens Side er heller
ille urimelig. En assenilig Udrncts
kelse er naturligvitz den ligeftemme
sie Form derive. Men oasaa fahlen
de Aktiller i Madene oa Flagning
sra Gadens weis-re Bygninger san
dakde Tilftedsstillellr.
Jubilceet gsst Menneskene gvdeJ
J det minIdste paa selve Metledagem
er Jubelgenstanden et levende Pro
velokt paa botgerlige Dyder og men
nestelige Fuldlommenheder.
Og da vi alle fIr eller senete kom
met til at holde Jubilæum —- for
udsat da, at vi lever faa længe —
saa fører Jubilæetne i alt Fald det
gode med fig, at de stænlet hver iscet
nogle Timek, hvoti han — det er
spdt senete at tænte tilbage paa! —-»
var en fuldtommen nlastelig Per
son, god og almenagtet Bergen tak
lig Ægtemand og Faderl
Men der er kommet et sandt Judi
læums - Rafeki over Falk hethjemmr.
Vi hclder Jubilæum for var Konsis
mation, for den Dag. vi var paa
Sessiom eller da vi blev Medlem af
Sygetassen »Fremtiden« eller den
selstabeliae Klub »Det lyse Øjeblil««.
Man hat Svende-, Soldater-, Stu
denters og Kotappeindpodnings-jubi
laer: Drosleluslen, der mulltetes for
50 Gang i den offentlige Polititet,
begab-es med de sideleste Hædersbedis
ninger af sine Brodte nd i Justitfen,
af llletgbude, thivere og andre Em
bcdsmcrnd Og med Sesterne et det
rent galt. Man hat dem fta 5 Aar
nk heim Prisek, m, 15, 20, 25, 80
Hlarg D.s.v., og naat di lommet op i
«de hejere Reaiftre, fejres faa at sige
hvert enefte Aars Fødselstag med
almindelia Samfnndsjnbet
Deer bliver Lauten saa kedelig
billig. Vi bliver for her-mie, naar
hoert andet Aar hele Samfundet
staat paa Hovedet for at hylde os.
Der blivek ikle noaen tiglig Glanz
over det tigtige gammeldags 25- og
40-Aaks Jusbilæum Og man hat
ille nagen rigtig Fornsjelse af Be
rsmmelsen, naar man maa dele den
meld det første det bedste Hurtataab.
Kunde vi itle faa en Reform paa
dette Punkt. Nu hat man respektie
ret Stolen, Statterne, Lotteriet,
Hurraraabene og vote Navne og er i
Fætd med Retsvæsenet og Ægtesta
bet samt den lommunale Valgrei.
Men naat det et fra Haanden, maa
Turen komme til Inbilceerne. Saa
kan til Gengceld alle Jusbilaret blive
ophsfede i Adelsstanden. '
For faa Dage ssden havde Landets
Konge siddet paa Danmakks Trone
i 40 Aar. Hans Majestæt Instede
tkle Dagen ofsicielt fejret. Kunde ille
dette Essempel give vote altfot judi
lceumsglade Medbvtgere Stuf til en
Sinn-le Efletkanles Uts ni.
Prinsen havde Fortetningssqns.
Afosde Dronning Victotia fynes
at have haft Overherredomme over
sine Bornebsrns Lommepenge. De
maatte føre nøjagtigt Regnstab meo
deres Udgifter, og dersom itte den
Sum, de sit hver Maaned at beuge
efter Forgiodtbesindende, flog til, var
de altid sitter paa en alvotlig Jrette
fcettelsr.
En Gang stete det, medens den nu
værende Prins af Wales var paa
Bespg i Einn, at hans maanedlige
Lommepenge var fotbrugt i en Uge.
Suttetgodt og Letteriet samt andre
spde Livsfornødenheder, uundvcerlige
for en Stoledteng, fsoraarsageve
hang sinansielle Knibr.
Med Fattigdotn og Mavepine fulgåe
Anger og Fottrydelse, og han strev
et taugt Brev til sin Bedstemoder,
betendte sin Brsde og bat) om et lille
Forstud af neeste Maoneds Lomme
pengr.
Som Svor modtog han et langt
Foemaningsbrev, men ingen Benge
Dtonningen ncegtede hans Bon. hun
stuttede Breoet med at udteytte sin
Sorg over at maatte strioe ttl hom,
som hun gjotde.
Nogle faa Dage feneee mobtog
heudes Majestcet et andet Beev fka
den fremttdige Awing til den brittste
Trone. Det var af folgende Inv
holbt »Keere Bedstemodert Dtt Brev
er meet-tagen Ging bog endeltg in
gen Betymringer for mtn Stock-.
Jeg et »all right« nu. Jeg hat folgt
dtt Beev for tredive Shtllings ttl en
Mund her, sont samler Viere og
haandstttftee of notaGle Folt.«
Eftet »Staat« ved h.
Billeder at Bretdaqelivet
Stizzer of Elvtm
Et interessant og peatttst ctlle Steift.
J Omslag 5 Gent-.
Dantsh Luth. Publ. heute,
state, Nebe.
Gjettrud Rait.
(Chr. Riehardt.)
Hvem var hun? Hans Egedes,
Grsnlcen«der-Præstens Vivt
som bytted Nsorrlunds Prwstestms
med estimoist Liv,
fiom fle over vilde Bande
paa Haabets vaade Ringe,
for Jg-Ørknens Sjwie
et Fredens Otd at bringe.
Her tumles hun i Banden
Paa Fjordens tolde Sksd,
under ludettde Jsbjerg,
fom truet alt med D·d;
selv istand at betre,
ja smelte ved sit Hinte,
hete høje Bierge
af Mishaakz Nod og Smerir.
Der sidder hun i Oytten
dg holder ud et Tom
i Ofen af del hundred’
trannede GrottloendevBørnt
Oun stimter et Guds-Billed
bag Øjets Taageramme;
saa lckrer hun dem trsstig
et Fadervor at stamme.
Her er htm paa en Valplods,
hvok Her vixve sky,
blandt toppesyge Kvinder,
Fhvem »Egede« gab Ly.
Mens hendes gceve Husbond
Imaa beere ud de Dsde,
tde døende hun troster
med Livets Morgenrsdr.
Og git i Kvlsoniesn
det hsje Radselsraab:
Nu d- vi Hungersdsdem
dort Mel er sluppet op!
hun patted ej sin Kiste,
da Tenderne blev komme,
hun troede fast og frejdig,
at Stibet maatte komme!
Og ej blev hun beste-um«
fra havet tom der Brod!
Og aldrig var hun haablts
i nsogen Stags Nod;
var Mvdgang ved at isne
Hans Egedes Pande, —
i hans Huftrus Sjcel
var der aabent Bande.
At, da han trat og modig
lod staa fra hssje Nord,
da hat-de han i Stavnen
sin Dusttus Lig ombord
Men tnælende hcm takted for,
paa Dunmarts milde Strand-.
at hun hat-de folgt ham
over de vilde Bande.
Og var hun ingen Thyrch
der dygged Vold vg Vert, —
af Troen paa Guds Naade
hun set-o blev tpmret stark!
mod Hedningmsrtets here
hun reiste hjemmets Bitte,
mens hendes fromme husbond
bygged i Sne Guds Kitte.
Dg var hun ingen Dagmar,
fom gav de fangne hö, —
bundne Bsknefjæle
hun lsste med et Kyst
Og var hun ej Margrete,
som fletted et af trende, —
Tro, haab og Rettig-bed,
de tre blev et has hendet
Du hsjbaarne Kvinde
med det borgelige Nava,
oig etsker ieg og alle,
sotn med et ers i Favn
stod Karlighedenö Forposi
i fjerne Ensomheder, —
ham, der gav Jer Styx-few
bam elster jeg si Eben
Læret N. Christianfemf
NielsPieraa Wolle.
En Samtale i det jydske SI.
J Omslag 10c.
Saan gis æ te.
JOmstag10c.
Staktels heile.
JOmilag 10c.
StnvnetaaddfosthcnthssI
JOmsiag10e.
Samtaalsmtd.
JOmslag 10c.
De la si fwot, men bis
godt
J Omsiag 10c.
Alle ovennævnte heftet er strevei !
det iydsie Sptog, meget interessant
og underholbende. her er sticht
mange beiegnende Tritt fta den tell
gitfc Bestelse ved Jndte Mission I
IJynauv.
Danifb Luth. Publ. Optik
Blatt, Nebr.
