y - ..Lnskeken,«
et halvugenMg Nyhed5- og Oplys
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
ndgioet as «4
DÄNlSH LUTH. PUBL. IIOl’SE,
Vlaik, Nebr.
-Vsustemt« udkommer hoer Tirgdac og
Frei-CZ.
Iris pr. Aathng i Te Former-e Stater
O1-50; til Udlandet 82,00.
Qladet bete-les i Forstnd. Bestilliug. Be
tcling, Adresfefokandring og alt ander
Ingaaende Bladet adresieresx
DAleII LUTH. PUBL. HOl"SE.
Bleir, Nebr.
schaff-n A. M. A abschn
Ille Jndfendelier Ihr-sinks: sonstigem
blau-, Nebr
Znteted at the Post Oiiicks m mai-. Mel-»
II Icconwchas matten
Mvektislnc Rates —m-ul:-)( n ( wes u po n
sppllcstiom
,,Dauskcteu«
ilivek fenbt til Subskkibenker, indkil udi
trykkelig Lpsigelse modtageg at Udgiverne
og tl Gelb er betalt, i stetensftemmelie
web De Forenede Steuers Postlove.
Naat Leser-ne henveudet säg til Jst-Eh der
even-m i Bladec.«enten for at købe hos
Dem eller for at faa Lplnsnmger om der
werter-by her-es de atkid ommle, atdc iaa
Avertisfemmtet i dem Bind. Tet vil være
sensivtg Nycte.
Din Naade et mig not.
Held den Mand, som kan scette ind
Ei Fond af Gut-s Nuades Ktæfter
Og føle sittert, men fredlyft Sind,
At Høften votfer here-ster.
Drysfed end Perler ned i dit Skød,
Og arved du Jordens Statte — —
Een eneste Krumme as Naadens
Brod
De tunde bog ej erstatte.
Sau mangt et Liv fik vel fejl Bestik
Og fegned i Uvejrstrwngsci.
Hvis ikke Guds Naade til Lods ou
sik
Du havned i Dødens FængfeL
Gub, swb din Naade om Livetå
Baad,
Lad mig tun kcemspe og libe;
Men giv mig den Lykke i Naadeas
Baad
Frem mod Uvejret at stridr.
Blev saa min Kantsp imod stotmende
Hav
En Kamp, som gav Krcefter og Hel
se —
Min seitende Biaad fta den vaade
Grad
End siere i Hahn kunde ftelse.
Tit Aboimcntckne
paa voke Bladc.
Vor Forretningsforer bar i Tag
meddelt mig folgende Lplysningcr
med Hensyn til udestaaende Belob
paa voke site Samfunds:Blade. Det
te Overblik set faadan ud:
Paa »Danskeren« er udestaaenbe
35856,87.
Paa «Kirtblaedet 81958,23.
Ps,aa ,Børnebladet« 778,11
Paa, ,De unge5 BEID« ts«-;2ej,4(s.
Dis-se Beløb ubgør en samlet Snm
af 88919,11 Ceniå. Hertil tommer
udeftaaende for Boger mindst 84000,
foruden en hel Del Bogen som er
ude paa Kommission Vort Forlagi
has hat sauledes et Tilgodehavdende
for Øsjeblikket af 812919,11. Cents,
alt i en Herstare af smaa Beleb.
Ai fenbe Knebel-rede ud til hdet
enkelt Styldner af disse mange Be
lsb, sont nu otl blive ajort i disse
Dage, vii koste Hufet mindft 8200
Samfundet hat valgt en Direktion
af 7 Mund til at varetage vor betyd
wingsfulde Literaturmisswn og hu
sets Interesses-s i det hele taget og
som sidfte Jnstance »Ban of Tru
stes« eller Kitkeraadet. Dei et os en
alvorlig Samvittighedsfag at txt-ft
re Fette svm alle andre Hværv med
Troste-b og Retfærdighed baube for
Gute og Mennester.
Svm enhvet iblandt os ded, er
husets i en Wellg Gelt-; meu den
san daset beste og reducere Aar ef
tet Aar spaa det Away at enhvet
Oet er knn simpel Mennesiepltgt),
seicht stn M til Jovlagshuset
It M elafltiste Krevttsystem iste,
betten for Dufett eller Sau-fun
M Mkb san trittst-steh man here
z-. « ts- CUei Jus-u Umst
III I setben san Ob blos it
Z ssbi Im ub»L ös Jus-We
. . . w et W ver
Uf- . s ö- besten-te cea
«kacsi,fmwiweb
ler Gæld til «Danisl) Luth. Publ.
House«, enten for Blade ellet Wged
nt J ufortødet nu i indedaekende
April Manned indsende, hvad J ere
stnldige til Huer tbi Hufets Regu
skgkser skal opgøxes omkring ved fer
ne Maj.
For Befdarelfes Stnld ved Pen
neforsendelie benlede di Venncrs
Opmasrlfomhed paa, at Præfterne
rnndt om i Menighederne oq paa
Missionsdladser, saa tot vi denke,
med Bereddilligbed ville taae mod
fcerre eller flere Belob og hurtiast
inulint sende dem til Forlagshuset»
Vi hande, at denne Henmndelfe,’
iom Ansvatet i Vor betroede Stil
lina tdinge os til at ndsende, man
i Kærlighed og Handling itraks bli
ve taaet til Folge.
J broderlia Ærbødighed
G. B. Ehriftiansen.
Religions-Kongrkgser.
For tort Tid siden læste man i to
benhavnsle Blnde en Annonce af it
ret ejendomineligt Jndhold Det dar
en Betendtgcsrelsc om fix-e Moder, dir-:
hdilte det fcelleg Ernne stulde vasresl
,,Min Religion og tnin Lidsanstuelsl
fe«. Ved de: forite stillde der holdosk
Foredrag af en wiiierfl-tatl)olik
Priest, oed det nndet af en jødistl
Rabdiner, ved det tredie af en Prwix
af Folletitten og ved der fjerde as en
Nmationalist eller Unitarier. Maaste
bar de forste as disse Moder allerele»
fnndet Zted, naarLaeserne faar natrsj
nackende Linier i Hcende, og nian vix
i iaa Fald tunne have en Forestil
ling om, levorvidt de bar tunnetl
famle FolL og hvad Vittning de hat
udøvet. Men selve denne Tanti::J
saaledes at lade site forstelliqe Ave-l
ansluelfer mode frem til Styx-keck
prom, er i hvert Fald annsle ejen
dommelig og slet ixte uessen. Vin
not maa man sige, at Vidnesibnrch
om en reliaios Livsanftnelfes Vcerdi
da Bcerekraft bedst saag aennem den
Betendelfe, fom dens Tilboengere af
lceaaer i deres Liv, men oaiaa dettez
at faa Lejligbed til at afveje de for
slellige Linsansluelser nwd hvevani
dre, saaledeg som ved de ooenomiaitc
Moder, tan have sin Betndnina.
Det er altfaa en Stnrleprøve, der
her tilsigtes, en Student-de der i
Tilhøternes Sind sial fremtalde m
Sammenligning, som saa atter sink.
de tesultere i et Valg af den bedsie
dlandt sde fotflellige Livsanstuelser.
Roget helt andet vilde det vcere, der-i
som man mesd en saadan Ratte In i
redraq dilde tilsigte, bvad man tunce;
kalde »Religion«gblandeti«, idet m:r
nemlig git ud fra, at ingen Religion
indeholder den fnlde San«dbed, men
hvet as dem tun Sandheds Momen
tek, og at det nu ved Sammenlig
ningen gjaldt otn at udstille disse
Sandhedsmomenter, forene dem Ia
saaledes komme til den absolute
Sandhed. Noget saadant tunde i
alt Fald Kristendommen aldrig ind
lade sig paa. Thi Kristendommen
trcever — og maa for sit Bebt-Im
mende tkæve —- Enepladsen som den
absolute Sand-den saa overfot Re
liaidner som Jødedom og Nymth
nalisme vilde den aldrig kunne ind
gaa paa at lade sig berigtige eller
svalere. Et andet et, at den evan
gelistslutherste Lære meget vel lan
extent-, at den ilte er ufejlibar, og
dersor ogsaa modtage Ksortettivet s.
Ets. fta romersf-tatholsl Side. Her
er det ille to Religionek, tnen
to Læsrefotmer, der staat over
sot dummde og detfor lan de leere
us hinanden.
Hvor fotkasteligt nu end altsaa alt
»Religionslblanderi« man vom sra et
kristeligt Synspunkt saa hat det dog
itte desto mindre sine begejstrede Til
dcengere i vore Dage saaoel som i
Oldtiden. Man hat jo Jammert
kignende Spwgvildenflatb«, hvot del
for Videnstabsmændene gaar nd paa
at sinde Moden til alle Okd i de
fotstellkge Sptvg samt esietspvre de
Udttyt og Heimat-sey der gaar igen
i alle Felleslags Jungens-ab Man
hat ogsaa en ,,-sammenlignende sie
sligiouivkdesw, gennem holt
Mgn must l me Vase me
net at sum-e tm stem til ,,de Utset
W, den fttch Bunds-d
J W M, da man t Mo
Midn- Ise WWUI
»U! MEDIUM steh III
« W ·«m Ue M
M et M
W M
W M m
g?
, IX
Eis-I
dette Foreiagende, og hans Tante
var i Sandhed cegte anierilanst.
Ligesom der ved Verdensudstillingen
flulde holdes Revne over alle Tidens
materielle Fremslridt, saaledes vilde
Mr. Binnen das-m, at der slnlde hol
des Revne over de aandelige. Tit
den Ende holdtes der under UdstiI
linan Konaresser sor alle ninlige vi
renstabeliae, cesietiste sinancielle,
politifie, pasdagoaisle oa andre
Sperggmaah ialt 1245 Stimmen
loinster med 5974 Talere og en Til
hørerstare paa mere end Z Million.
Men Religionszlongressen Var dog
Midtpunltet. Oni denne er der nd
givet to mceatiae Bind, der indeholi
der, om end i forlortet Form, alle
de Taler, der blev hotdte paa Reli
aionslonaressem samt en Reden-tel
se for Forhandlinaernesz Gang. l-)’
store Religioner ined deres mangfol:’
riiae Asslngninaer var bei repræsenssl
terede as negle af deres niest frem
raaende Talsmasnd Zammen med
Mr. Binnen havde en Unitariek, en
Presbnterianer, en Baptist, en Me
thodisL en Kveelen en Lutheraner,
en evistoval Bitten en rein-erstle
iiwlsk Ærkebistov da en Jede under
teanet Jndbndelfeii til KongreSsUL
Den Pregbnteriansle Pia-it Varrole
var Formand for Organisations
torniteen, da allerede Aarei i For
Dejen var der ndsendt onitrent 40,000
Jndbndelser til alle Verdenås Hier
ner. Finale af Soarene var begei
strede, andre afviste Tanlen soin ,.ct
Ferse-g paa at bngae et nyt Pudels
taarn«.
Dei var den 11. September 1893.
at Religiongtongregsen aabnedes i
Jnstituttet for de stonne Kunster i
Avenne Michigan nasr ved Seen as
ianinie Navn. Hvillen Kamme-sor
sanilina. Æate amerikanst! — Om
trent 7000 Mennester fnldte det sto
er Rum i den mægtiae Columbus
Hall Da paa Platformen davde 168
Deleaerede fra alle Verdens Eane
Pladäz Lad es en Gang here, hvil
te Reliqioner, der her var reprcesen
terede! Her Var Consucius’s Pyr
tere Tilhcengere as Taois«men,
Buddhismew Stintoismen, Brah
maisåmem Jatuismem Brahma So
ina"di, Muhamedanismen, Jemde
men, grcesl og roknersk Katholicisnie,
de forstellige protestantiste Sant
fnnd, den atmeniste Ritte, Agnosti
cismen d. e. den Religion, der be
lender, at man ,,intet ved«, samt
cndnu flere, og sra Parsismens Side
var der sendt to religisse Afhandlin
ger.
Da der var kommen nogenlunsde
No over den brufende Forsainling,
reiste Præsidenten Mr. Binnen sig og
cpsordrede de tilstedeværende til at
snnge Salme 100: »Al Beiden rau
b: mep Glcede for Herren«, i Char
les Wesleys Bearbejdelse. Begejstrede
IDeltagere stildrer det som even-weni
Jlig gribende, da Buddhister og Con
ifucianerh Brahminer oa Muhameda
lnen Kristne og Jeder, isiemte denne
Lovsang, »alle baarne as den Fo
lelse, at de dog trods alle Forslelle
var Bredre og Sestre for Gud«l!t.
Da Kcesnveoraelet tan, traadte den
romersl-tatholsle Ærtebistop as Bal
timore, Kardinal Gibbons, frem,
gjorde Korsets Tean oa bad Faden
vor, ,,og alle bad med«. Nu tog
Præsidenten Ordet. Han sortlarede,
at man her var kommen sannnen, il
le sor at omvende hverandre, men for
at fremscette hvet sin Overbevisningj
til Undersøgelse og Viert-sattele it
te for at anklage, men tillendegive,
ikle for at beslutte, nien overlcegge,
ille for at stifte Hug, men anders
ge, itle for at fokstyrre, inen disk-pg
ge, ille for at hidse den ene Religion
insod den anden, men for at sum-s
le alle Religioner imodl
Jtrellgissiteten, sog tilligH
bringe de foesiellige Religioners Be
lenbere til at anerkende hveeandre,
san at Religion-fessel-»
gelse herefter blev en Umn
-l-ighed«. löan sinttede saalede3:
«Paa denne Das opgiaat der en ny
Tids Sol over Jst-they en Sol, der
bebt-der selig-ist Fted og Fremklridt,
idet den bottjagek de mttle Taagey
sont Partikampene bar stemlaldi.
sscc dem- Dsa Mutter en Iw.
W nd i den teilst-se Wnlngt
M, ÆM Litften M stn
W Mast Pan kenne Das et
asfj Mägde en need-up
Mustde Mstr die-II M WI
sen as M Mk W
IW M et l sengt-nee
Ieise-»Versich
Wweedetakllseii
Uger, og en Mengde Talere havde
Ordet. Gennem alle Foredragene
git en oarm Overbevisning om den
vidtrckllende Betydning, som denne
inasrletiae »Udstillina« as Alverdens
Ltieligioner menteg at stulle saa.
Enart :1dtaltc-«:— det, at de forskellige
Religionersz Betendere nn niaatte se
paa liverandre soin Brodre, snart, Jt
de nn maatte tunne ,,arbejde i FIT
1eLsstab«. Heldigvis nianalede det da
heller itte paa ltdtalelser fra kristelig
Eide oni, at det netop veo et saadant
Liede maatte blive a.1benl)art, at
Kriitendommen var Fuldendelsen as
alt ret Vorige, der i sia selv lun var
Tillad til Zandheden Dette saa
man bl. a. stadsckftet derved, at dct
Var Vor Herres Jesu Kristi ean Bon.
der blev Fellesbønnen ved Mode-t,
na« at itte en enesie Røit herbede iia
til noakn Slaas Kritik af Jesus .:f
Nazaretbg Person eller Levnet, »
Elashne, sont ellerg inaen anden Re«
liaionkstiiter tnnde alcrde siq ded.
Eiter at Konaregsen var slnttxt
udaao Bari-aim» soin allerede oxn
talt, en udforlig Bereinina om alle
Forlmndlinaerne oa Tal-erne. Den
ne Bereining er bl. a. oversat paa
Eveitit· J sovrigt er den spredet .i
Its-,««« Etsemplarer over hele Ver
sen oig til den sluttede fia en Uende
lialied ai Korrespondancer og inin
dre Elrister. fft toindeliat Medlem
as stonareaationaliiternes Menigheo
i Libicaary som tilliae var ivrig Be
undrerinde as Eivedenbora, Mir-T
Caroline .5,)astell, ftcenlede stral
llnioersitetet i Chicago 20,000 Dol
lars til Oprettelie af en Patent
poft for »sammenlignende Religion-S
ridenstab« og 100,000 Dollars til et
orientalsl Muscrum, som det, der ved
iine Samlinger af ofterlandste Anti
tviteter flulde stotte Forftningerne
over de oprindeliae Reliqioner. Se
nere fojedes lun endnu en tredie Ga
de til, neinlig et Legat paa 2s),000
Dollars, for bviltet der i Kaltutta
eller et andet Midtnunlt for Hindniss
men stulde opretteg en Lærestol ellcr
holdes Forelæsninger til Belyåning
af Kriitendommeng Forhold til de
andre Religioner. J Chicaao blcn
der i Maj 1894 af Unitarier, Uni
versalister og Reformjsder holdt en
,,srireligios Sammenslutning«, og
til det samme Maal virler en ,,inter
denominttionel Komite«. Denne Ko
rnites Præsident er Rettoren ved Colby
Universitetet i Maine, Professor Ge
orae Whisman Endoidere har en
Dr. Paul Carus grundet en For
ening, der slal virle for Fortsættel
sen af Religionstongressens Virt
somhed. Denne Forenings Navn er
Parlament of Religions Ertensison
Og man besluttede strals at afholde
en lignende Religionslongres sorn
den i Chicago ved Udstillingen i Pa
ris 1900. Dog bar intet senere Fo
retagensde as denne Art tildraget siq
en saadan mecertsomhed som hin
storslaaede sorste Begyndelie i Chi
cago.
Dersoni nu hele denne Bedo-gelte
tun git ud paa, som ovensor sagt.
at oille lade de sorslellige Religioner
mødes, for hver for sig at godtgore
deres indre Vcerd og Holdbarhed, da
var der intet at sige hertil; det mont
te oven i Kiobet laldes en aod Tanle.l
Men as det oven for udviklede oil det
tilslrættelia llart sremgaa, at Fan
tasierne om, hvad der trcessende er
blevet taldt ,,at bygge et nyt Pudels
taarn«, ille har lunnet holdes not
Svmmeriet for om muligt at laoes
»en stsor Fallegreligion«, en Tro.l
hvori den hele Berden stal kunne ins
bes, stiller dog atter og atter siti
Hoved frem. Og herimod maa vi
sra Kristendommenö Side nedlæigge
en bestemt Protest. Det er Fristen
dommens For-bring — man sorargeö
saa over den, om man vil, — at
indtage Pladsen som den absolute
Sandhed. Kristendommen materia
gen anden Religion oder sig, ingens
ved sin Side. Bett san den Abt-m
me, at der t de mange, mange andre
Religion-er sindes starre eller min
dre Sandhedxgltmy euere eller min
dre suldlomne Brndstylter as Sand
hedenz men den sicher sor sit eget
Beme Enevet paa at eje det
»Wne,ogdetthoegls
de, swa at der absolut ttke nvgen
Hände —- sorn «Udvikltngslcerens«
still-engere meuer — san deutet no
geu fulzptonmeve Guyet-endli- Sei
et det saa, at de Wisse trinkt«-e
Ist-tust san leere as heran-vie das-s
de i Memde M Lcte es Av, Wut
« u nennen-, de- w W m1
Jesus Leistu, san Wii
W absolut W lara Vers-r
vil vet gaa med hint ny »Babelg
taum« som det git med det gamle.
Herren vil odelckgge al ufand Sam
menblanding og al falsl Enhedsstræ
ben.
-———«——-O 0.-————-·
Om Tannclse.
Sonja.
Vi sad en Sommereftermiddag oed
den Tib, hvor Styggerne blivee lan
ge, og man taaler at se Toten lige i
Øjnene, i en gammel, jydsl Brei-»sie
gaardghave og talte om at omgaas
Mennesler.
En Ung Dottorfrue, der nylig var
flnttet fra Hovedftaden, bettagcke sig
bittert over Mangelen paa »danmdc
letennesterg« Eingang, og et Par til
steDeværende Einbedziruer selimdercs
be derive: ,,man forsmnpede«.
Præstefmken forsvarsde Bønderne.
man var lige ved at blive ivrig, sag
aabnedeip Havestuebøren ca Prcesten,
fulgt af en gammel Bondetone, tom
ud. Den gamle hilste hen til Sei
siabet, Præstesruen raabte han til heu
de, om Maten ilte vilde have en Kop
Kasse, men Maren stulde stynde sig
hjem til Bornebsrnenr.
Præsten tom saa hen til os og
faldt lige ind i Debatten. Han sad
lidt tavs og harte til, saa spurgte
han, om Dametne havde tagt Mmte
til gamle Materi.
«Maren er det dejligste Menneste,
jeg ved,·« utibksd en af de unge Dotte.
»Ha: J nagen Sinde set faadanne
klare, gode Øjne i et gammelt An
sigt?« — ,,Maren et siam liogere
end alle vi andre,« lagde en as Brod
tene til.
,,Gamle Materi,« sagt-e Præsien,
»den- gaaet alt det triftefte tgennem,
som lau leegges paa et Mennetle,
Sygtwim Sorg og NO, men amtg
bar tun tatst tin lyse Tw paa det
got-e her l Vordem og den Verder
der hat taget saa haarvt M heade
hat gjott hende til-g pag mange
Ting, der ellets let goa- Foll of«
W Stand fort-L Fugen Wer
ttl Waren udeu at fes M og
hielt-, —- tlte t cease, dem sendet
IMaier tlle syuderllst ttl, es de et
heller itte saa notwendige het pga
Lande: ——- men hun hat den sitteste
Takt til altid at sige det til Fakt.
som de mest ttcenget til. — —- Og
saa hat jeg aldtig hmt Maten tale
ilde om nogen, hun hat axtit en
llnvsthldning paa rede Haanb for
den, der hat fejlet —- — jeg hat lcett
atuntme meget af gamle Maten i den
Tib, vi hat vcttet het, —- maasle J
Vil vctte saa venlige at talde gamle
Maten for et dannet Menneste!«
,,«a, jeg ved bog ttte « svatebe
Doltotftuen, ,,-t)et et mig alligevel
et arækfeligt Savn at omgaas Men
nestet uden Zu1ndftabet.«
»Der « saade den Tante, der kst
alle rmeft elslet af Ptakstegaatdens
Vorm-floh Da havde det mildelte An
ssat as dem alle —— ,.mon jeg egenzlia
et et dannet Lljtennesle«, —— og hench
Tone tat Vitlelia lidl l1elymtet, —
»af Vlatgtal i Historien tan jea ilte
hufte andre end Ralmatunionen 1397
og Slaaet ved Svoldet Aat 100(I).·
»Ja saa,« lo Ptælten, ,,et du et
alimtcnde Elsemvel paa. at »Am-g
tal« got det itte.«
» Saaledes taltes det i den jydste
thæstegaatdshave, og saaledes dehnt
Iteres S pøtgsmaalet om Dannelle
og Jtte-Dannelse jaevnlig gennem
Samtalet og Bogen Og Resultatet
et da Bette: Dunnelse er itte tillcett
Kundsiab, men Kunvstab, der tilegs
Wä. Dannelse et vvethovedet ikte
!noget, der tan sattes i Nubtiter ellet
tages og files paa; det et noget, det
httngee nsje samtnen med Aand og
med hjette, og til syvende og sidst et
metasie Ordet ,,Dannelse« siet itte
Wet, der helt berstet over Begrebei.
i Det ftemmede Ott- Kultut kom
lmet maaste Sagen not saa met.
J dette Ott) llgget det, at noget
opdyttes, at det fotegaat et Arber
med en. At væte et dannet Men
neste, et vttteligt Menneste, kostet et
stott Selvatbejde, itle kommet man
sovenbe ttl det.
Leimin
til-s set
I Rot-men- nahmen-ins onst Linie-fett
l
cANlJlA llllf
NY. DIREKTE FORBINDELSE MELLEM
Christiansand, Gøteborg,
Helsingborg og New York.
lilElZElMÆsslliE illliE
mal Danipskibe af nyeste Konstruktion. mecl alle
clc n)"este lkorbeclringer og lnclretninger for
Passagerernes Komfort ogs Sikkerheci.
Pilzen- sss skaiiiliiiaiiiiiii slli
l70r mer-nen- 0pl3ssningcr henvemler man Fig tll
scAiiiDiA Lin-,
159 Randolph Its-seh cchAGO,
35 öc. 37 Brot-Idan NEW YORK,
eiler hvilden som helst ai Liniens Agenier.
Billige Billetpriser
for Turslsiolonister og
Tur-Retur-..H0mes
seekers" via
lllinois Central R. R.
Priscr for "l’ui--l(0l0nlster.
lil slmiisr i Misiiiuiim lilxili». Wiisliiiiizinik ()risi.:«ii. liril ikli Nil-im
bixi »i; .lll-·«ri:i «l·(«rriiorium. lliiiisiiisr smägiss iiiiglixx til list April. Hunds
liing iiiiiiisiiiinins lit)c-i·;ill.
le Hub-r i Jliiitiiksuiii. Nin-Hi »z; suiiiii l)iili«iii. Xlniiiiiilw Wpslpm
«nl;iri«. suslixilisivsiiriii ug .ls--«iiiil«)iii. liilii«ii«-r Lsisslgissi ins-r ’l"ii«.s·lsi-.- i
Miiris »i; .lI-i«il.
·l’i1 siisilisr i ·l’·-iin«-:«si-p. Mississippi »L- l«(-iii.s,i««iii.si. liiis-st·«i«8:isii,:i-s
l. «i.: Li. «l »Hei-is i Maris »i: April.
Priser for "l ursRetur-..ll0me-seclcer8«.
Tilsiisilssri .Xl;il-;iiii.i· (i·«ur·.:iii. Kisiitinsch Mississippi Lunixiiiihk
Nnrtli »i: Niiitii («:ir»iiiiii. ’ii-iiiii«-—s-s »i: Yiriziiiixk iiliisiissr iil Isiilusii
l’ris plus IS'-Us- siislzziss liwsi l. »F Pl. «l«ii«.—(i;ik,.: i Klein-· «- .lprii. sum-is
iiinkz iiiiliiiiiiiiiiss liliekili.
Niisisiiiisns l"ii·10-rr(-iniiig Lin-S tut-il l"»ms.iii«iso- lrxi l’it)" Tit-km Nilus-H
Nu· llUZiv Hirn-in st» Hiiiiilsxil »Ur-r iiiiiki lieliiwes Eli skriiis lil «
W. H. Brill,
hist. l':iss. Ageiii
0msl1s, Nebr.
