f , , «
,,Danfkeren,
et halvugentlig Nyheds- og Oplysi
ningsblad for dei danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DANTSH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blum Nebr.
Ida-stunk udkommet hver Tirsdag og
Freitag
Iris pr. sur-sang i Te Former-e States
CLZOZ til Udlandet 82,00.
stehet set-les i Fotstud. Besiilling. Ve
tslmg, Adressefokandking og alt ander
augaaende Bladet adtesieres2
DÄlekI LUTIL PUBL. HOUSE
Blaik, Nebr.
senkt-u s. M. Indes-few
Illt Jndftndelfet adcesiekesx TanstekeYD
Visit, Nebr.
soc-tut It tbc Post Osiice at Blatt-. Nod-.
II second-Ast mutter.
Advektlsins Rstes made- ltanwa upon
sowie-Rock
»Dauikeren«
Illvek fenbt til Subsfribmter, indtil od
ttykktlig Opsigelie modtageg af Udgiveme
II at Geld er bemit, i Ooekensstemmelse
steh De Form-de Sxaters Vostlovr.
Raak Laietne henvendek sig til Falk, der
weitem iBlavet. einen for at kobe hoc
Dem ellet for at faa Lplysninger om det
Inn-tende, bedes de auid omtale, at de iaa
Ivettisfemmm i dem Bind. Tet vtt væke
kursiv-g Nam.
Detonde.
(Chk. Richatdt.)
Jeg trade, da jeg var lille,
Det Onde var ikke til,
Dei var kun gamle Dages
Truende Skyggespil:
Cain vat ond og Judas ond
Og alle Hedwing-Hunde; —
Men lukksed jeg blot min Bibel i,
Sua lutked jeg for det Onde.
Nu ved jeg, nu jeg et Sammel,
Og ikke saa miprkeræd:
Set jeg mig selv i Spejlet,
Sau set jeg det Onsde med!
Cain er jeg vg Judas jeg
J Sjælens dybe Grunde; —
Lebst at lukte min Bibel op,
Dei hjælper mod det Onbe.
—- H
Transametikanike Jeknbancr.
J en af vote haust-amerikanste
FEdIelandssange synger A. Dan om
Amerika:
Et Æventyr, vidunderligt
Din unge Saga staat,
Saa mægtigt, stott, saa steckst og kigt
Et Fremstridt, ligt et Hemdng
Amerika, kun du formaar
J faa og korte Aar!
Sbsnt dette Vers pas-set paa de
stefte amerikansie, stsorattede Futen
gewder, ssaa kan det dog fcetlig an
vendes paa dette Lands Jernbane
system. Skulde Jernsbanernes Hi
storie strives, da vilde en saadan
fylde mange vg tykke Bind. Op
svinget de sidste 40—50 Aar er sau
enotmt, at det næppe kan fattes. J
Osten og nogle of Mellemstatetne
fandtes vel Jetnbaner, men de vare
faa og daakligt ekviperede, og fr-:
Mississippifloden til det stille Hao
maatte Rejsen foregaa pr. Vogn ellet
vaa Hefteryg. Den nur-nenne nggj
san vanstelig gøte sig nogen Fore
stilling om de Besvakrligheder cg Fa
ret, den dristige tejsende var udsnt
for, der vilde forspge Lykken i det
fjetne Besten.
Den mest befcerdede Vej var gen
nem Nebraska langs Platte Finden,
gennem Colotados Bjetge, forbi den
sinke Saus-, hvor de singtende Mot
monet havde begyndt at bygge dekes
By, gennem Nevadas Ørknet og
endecig over Bjetgene, fra hvis Tin
det san fes det state Hat-. Og da des
1849 rvgtedeg, at der var Guid i
Mist-wiss Vierge, var der mange.
der vovede den lange og ofte flaan
spangte Reife. Guldfebeten gteb
tm sig med rivende hurtighed, de
teisende dannede ofie lange Kote-pa
net, M at Reisen var fertig, og et
et Selstab var bedte festen end En
kelin-and, det spdagedes fnath Thi,
der var del ncvve en Mil, uden at
der ist-dies akbiegede Stelestee qf
Mennesier og Dos. Tasinde Fam
lysede Inn den reisende, enfen des nn
Ic- Indiaweeen met sin Ton-ums
set In for-Miete Mi, eset set M
s kde Dok, Projekt-fand Umst, w
M: see-, Mosis-U est
W W
sont m II es M ten
WWM Iei- M
ist-www se Ins-U
Unwiss- s? H Hm
en Mennesiealder siden var man en
Maaned mn den samtne Reise, og al
titd udsat fsor Livsfare og uhyke
Sttabadser.
Dei var dristige og behjeriede
Mcend, der stod i Spidsen for An
læget eller ngningen af den føtste
Overlandsbanr. De fleste ansaa
Foretagendet for en kolossal Dum
hed, ja en plat Umulighsed, og det
tog siere Aars Arbejde i Kvngtesfem
sprensd Regeringen vilde yde Sagen
Statte Og da den saa endelig gav
Kompagniet sinanciel Underststtelfe
og det nødvendige Tercitorium ct
bygge Banen paa, og Arbefdet var
begyndt, saa varede det alligevel
Icenge, kner Sagen vandt Tiltm
Thi Hindringerne var ofte naesien
uovekkommelige, og det var ofte dan
steligt at faa Arbejdsfolk. Der byg
gedes mod Vest fta Omaha og mod
Øst fra Sakramente Maietiale til
Banen maatte transpotteres fta New
York Via Cap Horn til Califotnia.
J Nevadas Øtken var Vandei udri!
keligt, saa denne Livsfornsdenhed
for saavel Mennester som Dyr
maaite imnsporteres indiil 600 Mil.
Fsde til Mennester og Foder til Heite.
og Mukdyr maatte hentes fta Ky
sten, det blev nødsoendigt at maatte
importere kinesifke Arbejdere og leere
dem, hvorledes de siulde atbejde. J
B.jergene, hvot der var Fare for
Snestred, maatte bvgges milelange,
solide Sueiag (snowshedö), og Tum
meret til disse maatte henteg siete
Hundrede Mile dorte.
Men der atbejdedes med ritt-Eite
lig Energi, den ene Bansielighed blev
overvunden efier den anden, og ende
lig i 1868 msdtes de to Arbede
stytker, de fidste Stinner samtnen
fsjedes nted en Guldnagle, og Ham
mersiagene paa det sidste Spiger blev
sat i Forbindelse med Telegrafen cg
gcw Genlyd Verden over. Dei var
,,Central Pacisic« ellek, fotn den nu
kaldeg, »Union Pacisic«, der first
forbandt Osten med Besten. Drom
men var bleven Virtelighed. De dri
siige Jngenisret havde vist Verden,
at ingen Tertcenhsindring var saa
stor, den ja vgsaa kunde ovekvindes
paa en ellet anden Maade.
De andre transamerikanske Bauer
hat haft deresBanstelighedet, men in
tet i Sammenligning- med Genita!
Pacisic. Dei et altid de fstfte
Pioneetet i de ny Settlementer, der
maa ptsve de haardefte Kampr. Ef
tet at Berden saa, at en Jernbanc
over Bestens saakaldte Ørken var en
Mulighed vatede det itke lange, sp:
Byggeatbejde var i fuld Gang pag
Sante Fee, Nort·hern og Canadian
Paeisic Banerne, og alt imedens us
videde de forstellige Kompagnier de
res Linier over Mellemstatetne, ind
til nn omtrent hvet By og Seme
ment er naaet. Qg laider man Blit
kei glide iilbage oder de faa og korte
Aar, siden den fstfte Jetnbane bng
gedes Ohewveg og man fammenligs
net hin Tids Rejsetnetode med de
nuveerende moderne Bekvetnmelighe
det, den refsende nydet, da synes det
ncesten at vcere et Æventyr. Kun er
der den behagelige Omstændighed, at
medeng ei Æventyr ofte ·er en wint
fotn Tildtagelse, da et dette den
nsgne Birkelighed, og man fand-r
til Fulde, at det sidste balde Aar
bundtede hat væeei en Fremsttidiets
Æta. H.
-———·..---—s
»Den opgaaende Sol-V
Land.
Japan i voce Dage.
Man Wer-, at Isqu et det Landi
Ver-dem hope man ier ilest imilenve
Infigled
Birne-te ists med Smsl um Mund
Stoleb rneae imiler, de nnge Mond
taget used Smil im pqa der-s Livsgeks
ais-g, og ielo «de amt- hqqk« san ikke
ftqadie den Lottekmilvhevene silbe.
iom qer quqaeiekne til det iykkcligfte
solt i Verdenp
hvoriok er de m- iaq Midiqu
Der-s Penqeiavtægter er ikke store,
sg deces Lev vis ofte cf en meget imer
seither —- og — iet tsed kkifme Dine
—- hot de lau lidet til qt gsce dem
siche.
ca of Grunde-se er imidlenid den
tem nett-We, at Japan er et Laut-,
los-r Osten seite- deftqsvis Mauer
Vlies Im. — De sphptsek its derin
ange- i feist Only es Toten hestiunek
Im es Her des steile set Miit-SICH
Ost-eins sum-ge- Leqeplads et
Meine — u v-; der eiee sent-i
n, tu due ei Poe Ost-te site- til
at holde Zotten klar sor alle lese
Smaaoæsener, othestene ille slal trcede
dem ned. Det et et hyppigt Syn dette:
at en saadan Lober maa gribe diöse
Kattelilltnger i Atmen og brinae detn
iStllekhed ndensok Kotebanen Men
de smao Ttvgester ser ikle sttrt soc det;
ille et Ojebltk mister de SmileL Og
snart et de atttr i Fast-d med Legeth
Man starr, at de japansle Born stä
gssr tkte op, saadan sont deeutopteiste
notorssl got det —- og det er typisl sok
hele den iapanste Korallen at man ikle
sendet noget til den nolsottt belendte
arsige Graad »uden en Iaate t
Øjnene«.
Dkenae et: langt tnere velsete end Pis
get-, det er sandt —- og dette haenger
samtnen med den teligiose Dytlelse as
Fotsædkenr.
Spotgst tttan en iapansl Fader am,
book mange Born dan hat« tr der al
Rimelighed sor, at han opgiver Tallet
paa sine Sonner.
Men Kvinden staat dog ilke saa lavt
sont tnon almindeligvis mtner det t
Europa. Hatt regnes for duelig til al
Slaaö Arbeide, og en stok Del as Lan
deto Jndttttrt et ashængig as hende.
Den japansle Keisttnde --en vir
lelig dannet Kvinde, tigt udstytset i
Henseende til aondelige Etwa-, sittt
dtgtettsl begaoet, nækek dyb Jntekeose
sor Stolevatsenet —- og specislt sor de
unge adeliae Kvindets Stoleuddannelsr.
Hun er selo vttksotn sont Leder as
Krindskneo Atbetde, og heudes Ind
slydslse spores oidt og btedt.
Kotnder er stætkt estetsotttgte sont
Latetindsk og Plejetsler — og Lasse
slo'etne er nu aabnede agsaa svr dem.
De begyndet ogsaa at besatte sia tned
Literatttten, og en lktsten japaost
Dame, hots Arbejde hat saaet Keiseks
indetts vottne Paaslsnnelse, bot heule
det Japanesernes meætlsonthed paa
det ltistne dient sont langt yppetligere
end de japanst hedenste i Denseende til
Botneopdtagelsr.
Dog maa en japansl Moder sont
U«tyl sot stn laveke Stand stedse tiltale
sin egen Ssn sont Or. N. N. Og Laste
pttnltet ont absolut Ly’ighed og Und-sk
laskelse under Mandsotllien indslætpeo
heude lige sra Vuggett as baade i Stole
og Dient. Alligevel et hatt sont Dustttt
Mooet, Bedstetttodet og allertnest sotn
Soigettnoder den bekende Krast l
Lioet tnden Dire.
Hvad nn den kristne Missionin
pon angetan maa man eriudke, at der
qllsekede eksifteter en japaqu Krisis
Kiste — og 700 MissionanersHufnus
erne medeegneU er i Virksomhed i
dette Fremfktidts-Land. Lige inden
den Verklelfe. iom i de sidste Par Aar
er gaaet hen over Stotbyetne, solle
Fand Its-beiden var de piotestanttste
Kitkemedlemmeks Ante-l ca. cis-Wut
en Befolkning paq ca. 45 Millisiner —-»
ellek en for doer lusinde Jndbyggere. »
Da Proteftantismen fsrft degyndtss
iin Mieiion der, dlev den modiagets
med ssor Begejining; man gao sjg tu
at studeke stehende-nimm men Beweg
grunsene vor ikke egentlig krssteligr.
Nogle anfoa det for godt at tunde leere
Engelst og iaa Kundskab til den ento
pansse Ruitun de færreste havdr Lust
eller Mod not til at citetfolge Ktis us
J den Denseente ligner Japaner-te de
Isidor-eh sont i Lignelsen betegnes
sum »Kljppegkunden« — og som nim
synligt modiog Evang liet med Rede
boisded, men manglende Karosseksybdr.
Alle diöse er dog Me Hiern- dsdt ;
adsttlltge blioek det vel qldkig« Men
den Kenogekning, at saa itors Mand
Iiab msdte fee-n poa den store Konges
qud tsg I ddekt Fald iilkendequ dekes
leoenre Sympoti for den tkisme Reli
gion, er i tsj Grad oomumkende.
Under dsnne Brettelfe gjocde man
meget Bei-g as BogtkytkekPkedsen
Stor- tsg ftnaa qulatsr blev opbamgte
p s Gadedistnerne, i de oiientlige
»de, pas Juni-ane- og Damstidds
Stationer og liqnende Siedet i Byekne.
Dtoie Plain-er indeholdt — ien
Zum — de evangeliste Sanddedek am
Synd es Rande, osn Jesus Kristud og
han Laste.
I kokt Tid blen 3 Millionek Eisens
plckt of diss- Plato-eh Traktam,
leistelige Sol-net og Sange spkedt ud
og herlige Rifult tek fpocedes of denne
ioksiqndige Uddelins of Iristelig Liue
reinr.
— — «- l
Au of sei-end fsene Islget vil un:
rinnen-vie dtive, enden qqndelise Sauf
laer i Dulr. Cliqt plejer at sie,
nur et solt dlivet hell opiqset o..
Crit es Its-It r out seist PS Biss
I ii treu »s: --«itxe sie-denkenka
hsu lass «sä"97ted«es«"jpg«kt ;;t’sscer, sen
PRINT-was- q ish- des-.
«
I
bline singt af andre, politisch commer
ctelle, Fornsielsesinteredfet.
Men Gnd vit vende olt til det got-H
Maafce stal Japan. dette Moment-:
kens Land, blive Gnds Vej til Ostasi
end Dicken-, saa der fka dette Landt
stal strantnte keisteligt Liv tnd over
Kinn og Korea — og det gatnle, aste
fiatifke Problem lpies paa denne
Maade — og den gantle Vetden befri
es for »den gute Fake«.
Og stulde det ske, at Japan en Gang
bliver den egentlige Mtsfianæei Kinal
og Korea —- natttkligvts btftaaet af
den evtopceisie og amerikanfke Küsten
hed —- da kan Enattgeliet vente sig en
andekledes gnnstig Modtagelfe navnltg
iKina — end ntt for Tiden. Og da
vil den evkopceifke Cinilisatton hurtig
spreded blandt Kinas Millioner, sont
det i de fidfte 40 Aar er stet i Japan·
Men man man da ogsaa hande, at
Japan vsdblivsnde kan moditaa den
evroptetske Hovediasn DtikferieLEnd
ntt er Japtnerne sont Helded et eedktte
ligt Falk, oq en denklen Japaner paa
Gaben er et fjældettt Son. —- Men det
bojeksse Øl bliaek allerede nn tndfsrt
i stiaende Mani.
Lad os haabe, at dette driftige,
fremadstmbendg energiske og hurtige
Fall vtl kunne undgaa Øsizoretn Lg
det san ske, hviö Japan modtager
KristniL
Tit Stutning vil vi ans-re et Bib
nesbnkd om den japanfkekkiitne Sol
dat-et nhtldet Vidnesbytd, fortan
vidt sotn detd Hientntelemand et: en
bedenik japanik Offcer, hant, der nn
det den japansk kineftske Krig komman
dekede i TucttrkasDistriktet. Han erklet
ter: »Im ekikte felv tkoede, nten ieg
hat tagt Meile ti! d.- kristne Soldaten
gode Opfaksel blandt de øvkige Tropper
— den Ro og Fingtlsihed bvomted
de gaae iSlaget. og den ordentlsge
og ssnttmlige Das-rieb de viiek i Lei
ken, uden al den Larnt, iam ellekg
hindker Dieeiplsnen Jeg trat-, det vilde
mte qodt for Haken, dm alle Solda
teene blev kristne«. (.,Kr. ngl.')
-..--——.
Ttæt af Klostctlivct i gamlc
Dage.
! J intet Tidstum of Mennesteflcegtenö
Levnetslsb hat det Religiøie sanledes
været indvcevet i Somiundslivet som i
EMiddelotdeten slsaa alle Omkaader etc
L Tiloætelfen tendtes det, at Kittens
IMogt er stor. Ja Entwer, der blot tei
ste gennem Landen fit et ledende Ind
tkytderaf. Det tendies paa de taltige
stumpfe-, der kagede od knod dsm'en saa
vel i By sont pau Land; det tendles psa
de mqnpe Kot-s og Helgcnbilleder lange
nlfak Vei; rg det tendteo pas de mange
Klostke, der ,.Iytt som Fluer i August«
dettede i Nord oq Syd. El Kost over
von Feder-land, der stol gengive Lan
detS Stittelfe i Mtddela der n, vil der
tor indeholde en Hex-state of Klosm
tote-Le, omtrent som nun dass vore
Zoltshsjstol r, med hotlte man Its ne op
i vioie Henseendek san oer has snnmen
lignet Middclaldetenö Klostke.
Men hviltet Virook synes der ttte at
tkemby e rig, naak man ipsrqek vin de
iokst lltge Muntei oq Nonneokdener
homit diese mangc Maine hoc e! Thi
detes Tal er næften Leg o.
De fsrste Mante, der totniil Dan
makt var of Ben di’tine-okdenen, fon
tedes taldet eftet den hellige Beneditt
nf Music-, der itift de den vmtrsm MO
Det var opeindetig en meqet streng
Orden, kiqtig of den agie, gamte Mun
terre· Abbeden havde en nindftmntet
Most over Muntene. Diese monne al
diigspife Kod, oq dekeschededcsm stut
de væee yderft iarvelig. Men da Bene
dittiene unter Kund deu Slotei del U
Aarhundkede tom til Don-nott, var
Strengheden aller de begyndt at stop»
pes. Be edittinertlostkene, b andt !
hocltet tan act-net Voek og Seienbcet
i solle-nd oq St Knnds iOdenie, vor
Deckettoiiee oq kneget itoee pg qnf ligr. I
Osin Nsnssettoitke of denne Orden
bteo opcettedr. Gonste tori Tid eher
ton- Eluniaeenie ne der til La--det,
optaldet sites Kloster-et clugny i Var-«
get-id. Dei-es Muntekegt vnk egenslig
den Inn-me tom Benedsttinetnes, tun
strengere. Naonlig ttulde de tagte-ge
Titde undicgeniil des Allein-depen
digitr. De qnvendte niesen Dmhu pqu
Undene-einein deriblondt osiqa m
telv st tilde-we des Brod, der stulde
bei-Hei i Nadoesem Se. Mittels Klo
mei Steevig ou Ill- Delsensi LII d
M obs-f dem- bebe-; tuen been-e bisie
oft-e blev epdeeoede i det ts. Ist
dundeede paa Grund as Mnnkenee slets
te Levttet. Bande Benediktineee vg
Cluniacenseee bat soet Oerengdeagn
Ved Aar 1100 kom Augustinet
munlene hetind. De havde Navn es
ter Kietesaderen Augustin og nd
mæetede sig ded, at de ilke var
bundne ved noget Mttnteløste, mett
de var Pecestetz som soeeettede
Gudstjenesten ved en eller anden ans-«
selig Kitte, og levede sammen i
Fellesstab paa tlosterlig Bis-.
Oveeteaadte noqen Ordenseeglen
lunde Strafer være Vand og
Brod. Vestervig, Grinderslev og
Toilum var Klostee for Manie, Da
lnm m Ilgmild soe Nonner as
Angustins Regel. ——-Pmtnonstea
tenseeordenen kotn heetil1128 dg
havde et Kloster soe Mnnke i Berg
lum ftned Dotnlapitel for Vorglum
Stists og for Nonnee i Vrejlev.
Jngen as denne Orden maatte nnde
Ma, Ost, Mcelt ellee Red, ej hel
ler beuge Hondsken Men ogsaa her
tabte Sternnlteden sig esteehaanden
Alle de ltidtil ncevnte Ordenee over
stmaledes bog as Cisteeeienseene fen
Giteaue i Fee-Mein Estee Bern
hard as Clairvatte (d.115.')»), Orde
nens stoee Brig-ten toldtes disse
Mttnte oste Betnhaedineemttnle. Te
detiente siq hverken of Stind ellee
Ekjoete; de spiste intet Ked uden i
svære Eyqdotntne, sov i deees Gang
llcedee ma Stranscetle, stod op ved
Miant og sang Guds Brig til Da
aens Fremd-end, hvoeestee de hele
Dagen var sysselsatte med legemligt
Vlrbesdh Lcesning dg Beden, alt un
dee streng Tavsbed Cisteecienseenes
Klostee i Danmaek var bl. a. Eseom
og Sol-s paa Sjælland, Holtne paa
an sntt Trolleboeg), samt Tvis,
Vitslpl lnu Bisensholm), Om,
antttn og Gttldbolm i Jnllnnd Ci
steecienseene ejede de eigeste og mest
arsete Klosiee, ligesotn deees Abbe
dee hsete til Rigets mægtigste
Pecelater. Desvceeee tom denne Oe
den i de seneee paasslgende For
faldstidee til at oveegaa de fleste an
dre i Yppialted, Pengt og Vellevnet. —
Endetig man vi tteevne Juba-unterne
denen med s«t deestnOe KlosteetAnt:
voksiov og et Pat- andre.
J Valdemae Seij Tid lont en gan
sse un Slags Mnnle hetind i Landet
Det var Tiggeeenunlenr. Disse nie-are
ikke en Gang sotn de tidliaeee ncevnte,
Manieoedenee eje noget i Fa llecskadmej
de maatte slet intet eje, enen tiggestq
boade Faden og Kleedeene til. Det
skulde veete den ellee'ttldsttends·gste
Fettigdont, den luldlontneste Werdend
toeiagelsr. Tit denne Slags Mantel
hskte Dominikoneene (Soetebesdeene).
oqskmnettkaneene(Genodesdeenes Svnt
Nnvnet antyder. var de ssesteø
Deagt soet, de sidsles geaa.De ssulde
novnlig heilige sig Evangeliets Pete
diken og Katteees Omvendelse. Jlke
mindre end 22 Klostee hque
Dominilaneene i Dantnaekx de sleste
lna i Kpbslædeenr. J deees Banden
stod en Hund, toedi de ktldte siq Do
mini coneö (Heeeen6 san-set en Den
tydning as deees Nova, dee elleet did
rette sea den dellige Domittienø,Oe
denens Sistee. Endnu strengere end
Denn-sit neenes var Fennetskaneenss
Regel (estee dsn helliqe Francieluo
asAssisi). De maate itse en Ging
esee ved Penge As d nne Orden dne
dee veeeet 29 Klosteei DsstnnaiL lige
ledes mest i ststaedeene. De kalt-ten
rgsaa Batfodsntunke, da de gitnted
date Fsddee Selv benævnede de sig
qs Ydmygtsed itle tentees (Besdee)
nten senteeculi (de mindse Besdke).
Begqe Oesenee taste bqade Munte og
Nonnen Feuneiskqneenes Nonnee lqldi
teö oqsqa Elaetssee estee felgeninden
Einen. Det v e ontteent 1219, at diese
Ti geeoedenee totn lteeind i Landst.
Tidt one dee Kiy intelleeet dem, oq
teods den snldt tnne Fettigkeit-, dsees
R gel paalted d m lande deees Mostee
dog vteee meqet eige, iset Illknnkene
oste samtnen-Wende betydeliqe Rinde-t
me.
Klosteene as den selliqqands O den
sittlde soeliq tqqe siu at Zuge oq Initi
ge. Vi liesee sontedes i en Himmel:
siege-etwa sen 1552 tslgende Opgqoes
«Udi heilig ejstes Das i soll-org ee
8 Sygestuer. i dvee Stue9 Kot-idee,
og ltee Kvinde dar d Beet-. Diese
seen skulle betptses loe Gase Stold
at d 8 seid doee eti dem daqliq IIan
hope ettsttge seid stit dee til one Da
gentsp
J det Is. Inelntndeede kotn Ine
tttetiteeeedenett Seeind Den vor t en
Itten te- Patentn- hcvve tout tit
Roms eitee seen-etc sie s esse-de
sij de vere- stitt tni Jepseten Eltse(t).
Deus Iesel see Ideen sites-. es ven,
deedsdeies komettteedeqh ssf etc
sor at oære Saltgheden vis. Den-e
Orden hat-de Klostrei Idol-endop
Helsingsr, Stellt-n Koge og AssensZ
Ordenedragten var huld, hvorsok Mus
kene tidt Jaldtes Ovidbrsdre«.—— End
nn mere belendt er BirgitinersOrdenm
stistet as den hellige Birgitai det14.
Aarhnndrede, med sine Klostke i Mart
bo og Mariager baade sor Munteog
Nonnen Den strenge Karthenserx
Orden, der sorbandt sine Med«etnnter
til livsvarig Taoshed (kun med Gnd
rnaatte der tates) og holdt sast paa si
Negler lasnge ester, at de vorige Mus
keordener havde slapoet derei, daode
tun Klostre i Aöserbo og Nat-bitt
Og endelig hat« der Inaaste meet et
Par andre Order-er, der hat ha
Klostre zher i Lande-t, men disse hort
da i hvert Fald til de mindre stets
tratendr.
J næsten sem Aarltundreder blontstrede
Munleoæsenet ivort Fadreland Klo
strenes Tal var tilsidst over 15tt, og
overalt rerede og hædrede baade Konge
og Folt de sromnre Brødre og Sestre
Udrustede med store Privilegier og rig
Gaver bleo Klostrene mere velhavende
og indslydelsedrtge end de sleste Herre
gaarde. En as te stetste Vslgtrere
oversor ttlostrene, især dem as Eis-erei
enseroidenen var Erlebtstop Absalon,
Oenitnod Resurtnationen degnndte Kos
gerne at «laane« as de rige Kloster.
Saale-des laante Kristjern 11 os Due
hling Kloster »Es-lutes as 80 Lods
Vægt og 200 rhinste Gulden«. as
Boralnin Kloster 550 Lod Sslo og
as Breiten Kloster 100 Lod. Og seneke
bleo Klostrene jo ligesrern plyndrede
af Htærtend Last.
Te Meend og ftvinder, sont skeenkede
Klostrene deres Gott-T nsd til Gengæld.
sor saa oidt sont de isteselo indtraadte
i Klos eret, godt as deres Ejælentesser
og tlslad J Lygnm Klostse synet det.
sorn otn hele Listen over Klissterets
Velgsrere oplcestes i Ktrken doer Stri
dag, ledsaget as Sange og Bannen
Bd at re oel imod »Ker
sti sattige« (Munkene) mente stanat
knnne vinde Himtens Gunst og Saligs
ded eller i hoert Fald et scrrligt ndnrcets
let Es ermæte samt tettereGennenrgatts
gennetn Stærsilden J en Fett Grads
Testansente as 1268 beteentes itte ntiIs
dre end 37 Kl"stre. En He. Peder Tro
ensen gav 12lt6 alt sit Gods tsl St.
Klarae Kloster i Rot-tilde sanrtlovek
at rejse i alle Klosterets Ærinder vg.
hois band hustrn dsde, ille at giste sig
iaen uden Abltedtssentl Samtylle
Dr. Nieltt Hanundsen strenkede ved satt
nte Tid ,.sin store KiigsheW til Grads
brsdre Kloster i Ddense. Denne hat-de
Munkene dog ingen Brug sor, sas
Nidderen lod den indtslte med 20 Mart
Penge. Desud n gao han »en Bald
tin og 40 Mark« til Klosteret soret
Gravsted og en til hans Minde stedse
brandende Lampe. Og saa havdesas
godt sorn alle Klostre Frided sor no
sten alle tsykkende Asgistek og Statter.
Klostsenes Forstandere hsrte til des
dsje Geistlighed. Der var Abbedek
Provster og Peiorer, desnden Saht-ris
rer, Dekanety Artidiatoner etc ligesos
oed Domkirlerne. Rast Bisperne M
Klosterstbbed r de sornemste Prwlateri
Hirten. Deres Entdedødragt var pres
tig. De bar baade Hne og Kinntstatx
titnleredes »E«ertt Helligded« og scres
sig »Ist-better as Guds Nacde«.
Oprindeltg slulde Grundeeglett lot
Munkes og Nonners L v verre d«t gam
le »Qra et labora·' (Bed og arbeidlj
Men den sidste Del as d«tte Ord over
ltoldt de i Almindetiahed kan, til derei
Klosters Velstand var detrygget. Sa
tantte de neerrnsst paa at nyde beurte
«De seornnte Brsdre«, siger en Zor
s tter,delteoisetigt Ordet «Bed es ak
bejd« inellent stg og VerdssnzBsnneI
sorbedotdt de sig seit-, men scheidet
doerlod de Verdens Born«. J Mete
ligheden var det ogsaa Von-erne. Osa
gen og Meisen, der dlev paeset entsu
gsliasti Klosteret. »Im Klosteret til
sitt-n sra Hirten tiltllosteret,detet
Muttkelivet«. siaer sortebeoder fass
«Itset og Va dorg«« Man tnnde
itke let til nagen Tto otn Dage- elle
Natten ncrtne sig til et Kloster ttdes
at dsre detlig Sang og Messe tene nd
dersra Der dar Atten, Ratte og Use
aensasge, soraden Printer. Teniey
Zepter da Norm-. og endda kunde der
sont t st. Lands Kloster i Odense ver-e
7 daqltge Messer at hosde out Eiter
middagerh Var vtt Messerne end-hist
tet sorltotdfdtt Inn stra. der emde
treu ett gsdethtee Sorte-. dg, kj.«
ttitie —- vt tat-e tie- ttte put. statt-me
tsrtre da aode ctd —- knapste-its
sordets Moder. J ctksteenk l alt
Ists peeeettostretrq leoede tmn alttd
odt.
. Worts-tm pas Stde 4.)