Under vilde RosenZ
AsJan Maclaren.
Doktoren as den gamle Stole
lV.
Doktotens sidste Reise.
Dwutntockth haode en lebende Erindtina oin den Vin
tee, da Doctrr M« Lure maatte liaae i to Maaneder
ved et brwklet Ben, rg Ialen var henvist til den tvivl
sonnne Beljenina as Tit-kirren i Kildtummie. Mrg. Mac
sadyen soteaav tigtignok ogsaa at knnne etindte ,,en
Sncrtt« as et ellet andet, han havdc hast i Halottedsetnez
men dette blev snarete anset sot at væte en vildsatende
Raiet i Elspethg højete Hnlommelsegteaionet end en paa
lidelig Dolnmenteting as Kendsaetninger. Mac Lure
tunde itie have redet nennem Snemagsettte i syrreiyve Aar
uden Lidelset, oa oioa horte innen ham nogen Sinde be
llaae sia, oa aldrig, Nat eller Dag, nndslyldte han sia
nted Eyadotn til noaet Bud.
»Bei kostede mia ti Minuttets Kraftanstrengelse«,
sagde Jamie senete til Milton, ,,at purte ham og Jesg
ud en E—Iievejrs.-snat, da Dtunis pludselia var bleven sya,
og trot De saa ikle, han prøvede paa at nndstylde, at han
ille stralg havde hatt mig, med en Historie om, at han
nnlia var kommen sta Glen Uttach og ikke havde ocetet i
Jena de sidste site oa tyve Timet!«
»Don var saa asnastelia for sit egei Skind og saa
maaelia, at jea iidt hat tcrnlt, Milton, at havde det iiie
otrret sor Pengenes Srkyld, saa havde han aldrig udtettet
saa Ineaei som et Gran as Atbejde i Dalen.«
»Men hvad der scrtlia hat sorundret mig, er den
Maade, hvotpaa Bornene blev saa indtagne i han1. Bedsie
Mand, jeg hat jo selv set ham tage en lille bitte Parl.
som Modeten ikle lunde saa til at tie, paa sine Kna» og
ttalle »Nhe Slo med Sprender«, til dei lille Menneske
kunde le, saa det stingrede, og ttceOike Doktoren i Skcegei.«
»Da hoad nu Kvindetne angaat, saa vcerdigede han
dem jo næppe et -sz«ijekast. Men disse samme Kvinder sore-"
taget stg nu saa nersten intet andet end at tale om denne:
Hallunk og de andre, sont han helbredede, oa otn, hvotle-J
des than altid haode ei opmnntrende Otd til de syge. Men»
Kvindet hat jo nu en Gang inaen Dommekrast, Miltoni
Naar man htrer dem tale, siulde man,tro, at Mac Lure
hat verret en hellig Mand, ligesom DI, skont han, som De
selv siger, ille var stort ansdet end en grussom Tyran.«
»Bill Battet pjattede i den Grad op ad Vergge og
ned ad Siolpet i Butiken o1n, hvorledes Mac Lure havde
reddet Saunders sra Febeten, saa jeg vcenimedes ved at
htre derpaa oa gik nd ad Daten, og man hat sorialt mig
at Tatnmas Mitchell stod med Graaden i Halsen, da han
hptte Nyheden i Smedien.«
»Smeden sagde, at Doktoren ikie iunde lade verre
med at tænle paa Annies Nod og Ulykkez men det lalder
jeg ti- hvert Fald rent ud Barnagtighed, og det ligner al
deles ikke Drumtochth. Nei, da slal jeg sige, at der hat
Du tigtignok sat et smukt ElsempeL Milton, ved din usor
styrrelige Sindsligevergt, og jeg hustet jo ogsaa saa godt,
at Du straks tog Maal as Doktoren, saasnart Du var
kommen til Sognet.« «
Det hster med til dette grovkornede Messen, at man
slaar sig til Riddet paa en ellet anden sor at saa en Ven
til sor sine hemmelige Græsmmelser, og Milton beghndte
at stle sig meet as Jamies Behandling i Bisse Dage.
Drumtochty havde i Ivrigi slet ikke skarpe Øjne for
Helbredsspotasmaalet i sin Helhed, men Byen var bleoen
sintfslende angaaende Doktoren, og man harte hele Som
meren paa Kirkeaaatden den Bemætkning, at han var i
Astagensde.
«Maget hat shan io altid ocetet«, sagde Hillocks, og
sorkrsblet hat han verrei de sidste tyve Aar; men jeg hat
aldrig set ham lrumbojet for i Aar. Han synker sammen
i en Klump, og det lider jeg iike. Naboet.«
«Dalen vilde verre ilde saten, hvis den mistede Wil
liam Mac Lure, og han er ikke lcengere saa ung, som han
hat vertei. Drustnöheugh, gode Nahm du er net«op Man
den, der bedsi lunde se at liste hacn as Sied til et Badested
nu mellem Hsbjergniing og Host. Han hat slidt nu i
syttettyoe Aar sor en Hoiledag, og den er næsten sottjent.«
Drumsheuah var en Mand med Takt, og han ins-die
Mac Lure gansske tilsældigt paa Vejen.
»Na kan Saunders gøre alt paa egen Hasan"d, saa
at jeg ikke er nodvendiig, ssr Hasten begyndet,« sotklarede
han Doktoren. »Derfor hat jeg nu bestemt at rejse til
Mochiy sot at taae oatme Bade. De er ndtnaerlede for
Gigten.«
»Du vil da ikke tejse med mig for gammel Venskabs
·Slyld? Tiden er langsmn sot en ensom Mand, og det
vilde got-e dig godt.«
«Nej, nej, Drusmsheugh,« soatede Mac Late. »Na
har jeg hol-di nd alle bis-se Aar uden Afbth·delse, og det
smaget rnig itle at tage Ferie i Haleenden.«
»Og saa sot Resten hat jeg ikke manae Maaneder at
sblive hos Jer i d"et hele taget, og jeg snsker at tikbringe
al den Tib, jeg har tilbage, i Daim. Du set jo selv, at
jeg snatt oil saa min lange Ovilg og jeg lan heller ille
nirgte, at ieg langes ester den.«
Da Esteraaret gik over til Winter, lagde man i Dalen
Meerke til, at Doktorens Haar var bleven graat, og at
han hat-de mistet al sin haardssthed En Felleise as sljnlt
Taknetnmelighed syldte deres Hinter, og der dannede sm
en Sammensvargelse med det Formaal at iage sia as
hom. Annie Mitchell strikkede en oaeldig ved og hvidl
,,Tr-ster«, som Doktoren hojst ulnkkelig bar en shel Dag till
Ende as Henaivenhed sor Annie og sisden hernate i sin
Dagligsiue socn Vergprydelse. Hillocks havde vænnet sig
til at ligge i Bsaahold melv oartne Dritte, og en Dag med
stcrl Snesog npdte han ham til at spge Huöly, indtil
Vejret lagde sig. Flora Campbell leverede msod Hoste en
ligesrem vidunderlig Blanding as Hownnig og Whisth
som var hsjt anset i Auchindarroch, og unge Burnbtasss
Moder syldte hans Busset tned Brombcersyltetos som let-i
gende Medicin. Jamie Soutat shntes at have en endelss
Masse Fortetninger i Doktoreng Nærhed og gjorde sig
j-.
asdstillige Smaaaetindet ind i Køtstenet »lige netop fot at
hvile et «L«ijeblit.«
Mac Lure var dog lidt eftet lidt kommen under
Vejt med Situationen, og endelig en Aften læssede han
Bhrden af sig til Jamie.
»Men hvad et det doa, der stitter de Mennestets
De holder altisd Formaningstalet til mig nu om at vogte
mtig for at blive vaad og om at patte mig godt ind, og
det gaat itte en Uge, nden at de sendet Smaafotæringet
til Haset, saa jeg er helt stamfuld det·ovet.«
»An, det stal jeg vcete Mand for at sortlare i en
Haandevending,« svatede Jamie; ,,thi jeg tender Dalen
saa n«øje. Det et Bibelenå Forsttift, ser Du, om at samle
gloende Kul paa Tit .Hoded, man ptøvet paa at eftetlom
me.«
,«H«er shar Du nn aaaet Da sorsønit Folt i detes Syst
dom og ladet dem do liae for dereg takes Øjne uden no
aen sont helft Ansttcknaelie eg nceatet at besøge den
fattige Kone i hendes Nod . · . og været et Stræmsel for
Botnene — nei, jea et itte fcerdig endnu —- og flaaet oI
med Honotat . . . oa selv ftaadset i Landets Fedme.«
, »Se, Du hat nu sortsat denne Professiom lige fide-n
;Din Fader døde, og Dialen laade slet itte Markte dettil.
jMem paa rnin Aste, man bat ondaget Dig nu paa dct
Isidste, og nu vil man, at Du stal lide for alle Dine Min
Jgetningen Forstaa Du mig saa?« sagde Jamie rasend-.
L Mac Lnte san i negen Tid tunc-; dekefter sagde han
blot:
»Bei er tun lidt, jea bat ajott for de stattels Men
neslet; men Du hat ct godt Hierte, Jantie, et vitkelig goot
Hjcette.«
Det var en barst Zondaa i Deceiiiber, og »Fcedrene«
var just i Færd med at jctone Zognets Anliggendet i
Sne til Antletne, da Mac Lures gamle Husholdetste nied
delte Drumsheugh, at Doktoren itte tunde staa op og
onstede at se hain oin Eftetmiddagen.
,,Av, av!« sagde Hillocts og rystede paa Hovedet,
og den Dag git Drumsheugh i Tantet fite Stole fot
langt stem i Mitten, niedens Jatnie vat saa utasalelig pas
Hjemvejen, at ingen tun-de vcete i Natheden as hom.
Janet havde sytet i den ellets ubenyttede Ovn og
hængt en Kappe for Vinduet til at bryde den voldssomtne
Nordenoinds Kraft. Men det niøgne Vætelse med dets
fern-setz tatvelige Jndbogenstandeog en fotslidt Stuniv
as et Gulvtævve, det ttiste Shn af Sneen, der laa i Dri
vet sop til den anden Rude, vg af de sotte Fyttettttet,
hvis Grene vaandede sig under tnugende Jsmasset —
alt dette sendte en told Gysen gennem Drumsheugth
Hjaettr. -
Doktoren var bleven sorgelig afttæstet og tunde new-l
pe løste sit Hoveto; men hans Ansigt optlatedes ved SynetT
af sin Gest, og den stote Haand, der nu vat hvid og nee
sten genneinsigtig, toin ftem under Dhnen med det gansle
vatme Haandslag
,,Kotn freni i Stuen, Mand, og scet Dig wed! Det
er en tædsom Dag at beotdte Dig saa langt; men jeg
visdste, at Du itte vilde betlage Dig over Turen.«
,,Jeg var itte sittet i min Sag for i Aftes; men da
sotnasm jeg, at det itte vil oate lange, og i Motges sit
jeg saadan en Lcengset eftet at se Dig.«
»Vi hat vatet Bennet, siden vi var Dtenge i den
gamle Stole i Fyrkestoven, og jeg vilde gerne have Dig
hos tnig vaa det sidste. Du vil blive het i Nat, Paitrict,
fot vott livslange Venstabs Sstyld!«
Dtutnsheugh var dybt tystet, og thden af hans
DIbenavn, sont han itte havde hørt stden sin Moders
Djd, sit ham til at thste, sont om en havde talt til ham
sta den anden Werden-.
,,D«ett et ftygtelig sorgeligt at here Dig tale om at
d-, Willia-m. Jeg tan itte udholde det. Vi vil have Dot
toten fta Muittown herop, og Du vil vcete rast igen om
tort Tid."
,,Det tan vist itte vate noget satligt Tilscelsde7 men
Du et over-lasset med haatdt Arbejde og ttcenget netop
til Hvile. O, sig itte, at Du gaar bott fta os, William.
Vi tan itle undvæte Dig i Drumtochty.« —- Og Dtunis
heugh spejdede svtventningsfuldt eftet et Haabets Ord.
»Nei, nei, Paittict, det et intet at gere, og det et
sot sent at sende Bad efter nogen Dottot. Der et et
Kaid, sont ingen tan tage fejl af, iog jeg horte det i
Aftes. Jeg hat fett Ktig mod Dide fot andre Folt i
mete end fyttethve Aar; inen nn et endelig min egen
Tut kommen tilsids.«
,,Jeg hat ingen Sniette, der et vcetd at omtale —
tun en Smule Slim paa Lungerne —- og jeg hat haot en
meget start Konstitutiom nien jeg et fuldftcendig opslidt
nu, Paitrict; det er min Fejl, og den et ikte til at tette.«
Drumsheugh listede sig hen til Ovnen, og i nogen
Tid havde han meget ttavlt nied at tage op i de ulmende
Mosetøto hvis Røg i th Grad angteb hang Nase og
Dim
»Naat Du et farbig, Paitrict, et det to eller tre
Smaasager, jeg gerne vilde have Dtg til at dtage Otnsotg
sor, og jeg vil sige Dig Bested deronn saa lange mit Hoved
et tlatt.«
»Jeg hat itte fort Bogen som Du ved; thi jeg hat
altid hast en god Hutommelsr. Detfot vil tngen blive
plaget for Penge eftet min Ad, og Du vil ingen Regnin
get faa at indtrceve. «
»Men Folt et tetftafne i Drumtochty, og de vil hyde
Dig Penge. Dei-for vil jeg tiltendegive Dia min Villie
herum. Detsoni det et en fattig Stattel, sig san til hende,
at hun ssial beholde Pengene og faa sig en Smule Oder
ttj for dem. Maaite hun staa en Gang intellem vil tænte
paa sin gamle Dottot. Men hvis det et en velstaaende
Mand, tan Du tage det halve as det, han bhdet Dig;
thi en Drumtochty-Mt1nd vilde foragte at væte simpel
under saadanne Omstmidigheder. Og hvi.s nogen saa
ttcenget til Doktor og itte tan betale ham — ja, saa
ovetladet jeg ham til Dig, naat jeg itte længete er paa
Vejen.«
»Du slal ingen Betymtinget gsre Dig fot den Sags
Styld, saa Icenge jeg levet, Willtam. Det hundrede
Bund, Du ded, lagger vi til det andet, og jeg stal not
sorge for, at det blivet godt anvendt.«'
»Bei vat det bedste Stytte Atbejde, vi nogen Sinde
udfttte ttlsammen, da vi Mtede Saundew Du vil istte
glemsme den Nat, William« — et Glimt viste sig i Dot
torens Øjne — ,,sor itte at tale om Højlandsssptinget.«
Erindtingen om denne stolte Sejr ovetvældede
Drumsheugh og satte hans Msandighed paa Prove.
»Hvad stal der blive as os, naar Du ikke længere
et her til at give esn Haandstækning i Nodens Tid? Dei
vil blive tent nd bednøveligt for og med en stemmed, der
ilte ten-der den ene as os sta den anden.«
,,Det et altsaminen til det bedste, Paittick, og det
vil J forsta-a, naat der et gaaet nogen Tid. Jeg hat saa
tlart indseet, at niin Dage hørte til en svunsden Tib, og
at J stal have en hngte Mand.«
»Jeg gjotde, hvad jeg hinde, for at holde Strin
Ined den nhe Lægevidenstabz men jeg havde tun lidt Tid
til at lasse oa slet ingen til at resse.«
»Jeg et den sidste as den gasmle Stole, og jeg Ved saa
godt som nogen, «at jeg ikke vat saa pcleret og sin i Ma
neretne som B.ylcegerne. Men J tog mig, som jeg vak,
vg ingen lod mig nogen Siinde høre, at jeg var en simpel
Mand. Nef, nej, J hat vceret vitkelig tcetlige og be
’tænts«om i alle disse Aat.«
,,W-illiam, dersom Du vedblivet langetc med saadan
noget Snitsnat«, asbrød Drnmshengh hcest, »saa ssotladcr
jeg Huset. Jeg kan iite ndholde det.«
,,Det er den tene Sansd-hed, Paitrick; men vi vil tage
sat igen paa vort Arbejde; thi jeg gsaar hurtigt ned ad
Balken.«
»Ein Janet alt, hvad hun kan btuge as Jndboet til
at niøblere et Hiern, oa fcela Reste-n til at betale Bedemsand
ca Graver med. Detsom den nye Doktor blivet en nng
Enend, der itke ct vel beslaaet med Penae, maa Du lade
hain saa Bnaerne og Jnsttmnenterne. Dei vil altid bli
ve en ·L)jcelp.«
,,-Men jeg vilde ilke holde as at scelge Jess. Hun
bar vemt mig en tro Tjenetinde og en optigtig Ven.
Der ligget en Note eller to, som jeg hat sparet, derhenne
i Etufsem og dersom Du slulde kende en Mand, der vilde
aive en Haandsuld Gtæs og en Plads i sin Stald, til
hun sølger ester sin Hetre ———«
»Men stam Dig da, William«, udbrød Drumsheugh
Dei et tent ud grusomt, at Du taler saaledes til mig.
Hvor stuide vtl Jess gaa hen undtagen til Dtumshengh2s
Hun viil faa sin Staldplads og sin Kthbbe, sasa lcenge
hun lever. Dalen vilde itle holde as at se nvgen anden
Mond paa Ryggen as Jess, og ingen vil nogen Sinde
røre den gamle Hoppe.«
»Wind Dig slet ikle din, hvad jeg sagde, Paitrick;
thi jeg ventede det. Men Du ved jo, at vote Tunger i
Drumtochty itle et meget letløsbende og ikie altid sor
tceller, hvad der bot i vosre Hjerter.«
»Ja, saa et jeg scetdig, Paittict, vg Resten overladet
ieg til Dig. Jeg hat jo hvsetlen Born eller Slægt til at
bcgtave mig, saa Du og Naboetne blivet nødte til at
pntte mig ned. Men ldetsom Tammas Mitchell ellet
Saunldets stulde staa der ved Haanden og se ud, som om
de vilde holde as at saa sat i et Reb, saa lad dem saa det,
Paittick. De er begge to lidt sejge i Vendingen og hat
ilte meget at siulle have sagt; men Tammass Hjerte et
cegte som Guld, og det hat været daarligere Foll i Da !
len end Saundets «
»Jet; følet mia saa dødsig nu, og jeg trot ikke, jea
ket lange vil lunne holde Tanketne samlede. Bil Du
laese et lille Stykte sot mig, spr jeg saldet sammen?«
»Du vil finde min Modets Bibel der oven paa
Dtagttistem men Du bliver nødt til at komme tcet hen til
Sengen; thi jeg hører «og set ilte saa godt, som da Du
kom.«
Drumsheugh satte sine Brillet vaa og sagte estet
et trostefuldt Stri«ststed, medens thet sra Lampen saldt
paa hans steelvende Hander og paa Doktorens Ansigt,
sovet hvilket Dødens Skygge umistendeligt havde beghndt
at sænte sig
»Min Moder ønsiede altid, at dette skulde læses for
hende, da hun blev svag«— og Drumsheugh begyndt at»
lase: ,,J min Fadets Hus et der mange Boliget«; men;
Mac Lute stsanidsede ham. !
,,Det et et velsignet Ord, og Din Moder var en Oel-»
geninsda Men det et ikte for Folt som mig; det er
altsot godt, jeg tøt ikle tage imod det.«
,,Lut Bogen i og lad den aabne sig selv; saa vil dens
saslde tilhage ved et Sied, som jeg hat lcest hvet Nat i den
sidste Maaned.«
Paa denne Maade fandt Drumsheugh den Lignelse,
hvoti den store Mester sortiellet om,hvad Gud mener om
en Farissasset og en bodsærdig Shndet, og han lceste, ind
til han kom til disse Ord: ,,Men Toldere«i, som stod
langi dorte, opløstede end ilke sine Øjne mod Himlem
men slog sig for sit Brhst og sagde: ,,Gud, vcet mig
Shndet naadig.«
»Tcenleligt not er dette sttevet netop for mig, Pai
trict, ellet for en anden gammel Shndet, der er scerdig
med sit Liv og ikte hat noget at klare for sig selv med.«
Det var itke let sot mig at komme i Kitte; men det
tun-de have ladet sig gøre, naat jeg havde anstteengt mig
. . vg jeg hat btugt Udtryk, som jeg ikke stulde .. . og jeg
lunde have vætet mildere og mete elstvcerdig og ille
saa hastig i Sindet. Nu set jeg det altsammen.«
»Bei et fot sent nu at gøte det godt igen; men Du
vil maaste lige sige til Folk, at det gjotde mig ondt, og at
jeg haabet, den Almægtige vil have Batmhjæktighed med
m«ig.«
Kunde Du . . . opsende en lille Bøn, Paittiek?«
»Jeg manglet Ordene«, sagde Drumgheugh t stor
Baande. «Vilde Du holde as at saa Bud ester Pre
steni«
»Det er der ingen Tid til nu, og jeg vilde hellere
have Dig selv —- saadan hvad Du hat i Dit eget Hierte,
Paitrick. Den Almcegtige sotstaar det og lcegget selv til,
hvad der mas—-gler.«
Saa højede Dtumäheugh sine Knie og had under
mange Asbtydelset:
,,A·lma-gtige Gud var ikke haan imod William
Mac Late, sor han hat ikke vceee hasartd imod nogen i
Drumtochth Vær god imod ham, som han hat værct
imod os i sytretyve Aar » . Vi er alle Syndetes for Dig
. . . Tilgiv ham, hvad han hat gjort as Fejl og Uret . »
og gaa ikke i Rette med ham.. »Hast paa de Folk, han har
hjulpet Kvindetne og Bptnene .. .Og giv ham et
»Velkommen hjetn« for han trænger haardt til det »
efter sit Arbejde Atnen!«
»Tak, Paitrickt —- Og saa et Gsodttat til Dig. Miti
egen tro Ven, giv mig Din Haand. Om lidt vil jeg
ntaaste itte tende Dig igen.«
»Mit vil jeg sige min Moders Bon, og saa vil jeg
solt-; tnen Du visl ilte forlade mig, sør det er forbi.«
Og nu fretnsagede han, sotn han haode gjort hves
Aften hele sit Liv:
»J- Asten jeg lægger mig ned at sove: F
Vogt, Herre, min Sjcel, og Dit Navn vil jeg love.
Men stutde jeg do, for jeg oaagner i Morgen,
Tag, Herre, min Sjael til Herlighedsborgen.«'
Han var falden i en rolig Sonn, der blev afbtudt
ded, at Binden pludselig fejede Sneen mod Vinduet med«
sen stutrende Raslen, og han vaagnede øjeblitkelig, saa
at sige i Suøvne En eller anden trcengte til hans Hjcelp.
» »Er Du fra Glen Urtach? — Og den ushnliges
Rost syntes at have svaret ham.
»Htm er vertre, sit-zer- Du, og lider tneget haardt. Dei
er ingen god Ttdende Men godt var det, at Du lom.«
sFrontdøren er tilsneet. Gaa bag otn og se at komme
ind i Kollenet Jeg skal vcere fcrrdig osm et Øjesblik.«
,,Giv mig en Haandsrækning med Lygten, mens jeg
sadler Ieis. Du behøver ikke at gaa herfra for ved Da
gens Lyk. Jeg tenker netnlig Vetjen.«
Og borte var han under sin Søvn i et af sine Barm
hjcertighedstrrinder og kcempende stg fretn imod Uvejret«
»Det er naturligvis Nat, Jefs, og en beforeng
Tur. Kan Du se srem for Dig, min Tos? thi jeg er
bleven rent fortutnlet af Sneen. Vent et Øjeblit, til jeg
findet, hvor Vejen drejer fra. Dei maa vaere omtrent
Ther, lidt bagved eller lidt foran o-s.«
,,Rolig, min Tos, rolig! ikte springe til! ...
Det er en Drive, oi er i, men Du fynter sitte igennem
Op saa! Se, nu er vi paa Bejen igen.«
»Se, se, hvor det gaar dybt i Nat, og det er haardt
for os begge to. Msen »der er ens staktetls Ksone, som vistnok
vilde do, dersotn vi ikke stred os igennem Du forstaar
saa pcent alt, hoad jeg siger til Dig.«
,,Bi tnaa fra Bejen her og dreje ad Mosen til. San
die lan ikte lade sin Kone ligge alene og gaa ud at Ins-de
. Du maa selv føle Dtig for, min Tos, og undgaa
Hullerne.«
»Se, derhenne ligger Hufei, sort i Sneett Du
her, Sau-die? Du forstrcektede os, Mand . . . Jeg saa Dig
ikte der bagved Diget Hvordan hat Din Kone deti«
Ltdt ester beghndte han igen:
»Du er næsten overkørt, Jess, og det er jeg med.
Vi bliver begge to gantle nu og egner os ikte langere saa
godt til det Natarbejde.«
.,Vi slal snart komme hjetn nu Her har vi den
sotte Slov, og saa lan det itte vare lange . . . Vi tran
ger ellers til vore Senge, Jess Se, se,! Saa Du
holder af at ttave lidtL Mange, mange Mit har oi
to døjet santtnen med hinanden.«
»Se, der er thet i Kollenvinduetl Jtle noget
Under, at Du otinster Det har været en strant Tut
. Jeg er trat, min Tøs .. . Jeg er trcet til Døden." —
Og hans Stemnte doede hen i Tavshed.
Drumsheugh holdt sin Vens Haand, der nu og da
gav et svagt Tryt tilbage. Men pludselig indtraadte
der en Forandring i Ansigtet paa Puden ved Siden af·
hom. Trcethedens Trcek forssvandt, som om Guds Haand
var gaaet hen over det, og Fred beghndte at sanke stg ned
over de lutlede Øjne
Doltoren havde forglemt sine senere Aars Møje, og
Tanterne vetrdte tilbage til hans Batndom
,,Herren er min Hyrde, mig stal intet fattes« frem
sagde han, indtil han totn til det stdfte Vers Her ligesottr
tøvede han«
«Jtlun Godt og Mistttndhed stal fsøtlge mig alle
mine LivsdageX
«Folge mig. . . og. Hvad kommer saaf
Moder sagde, jeg stulde have det paa rede Haand, naat
hun kom.«
»Jeg skal not komme, før Du falder i Sohn; men
Du faar ille Dit Kys, dersom Du ilke tan sige Saltnen til
Ende.«
»O-g jeg stal forblive i Herrens HUS
Hvorledes er det nu? Jeg tan itle husie det nteste Ord
.. gennem . .. gennem . . .«
,,Det er for møttt nu til at læse det over, og Moder
lommer sttart.«
,,Nu har jeg det! Ja, saadan er det! Hvem sagde
det?« «
,,Og jeg stal forblisve i Herr-eng Hus gennem evige
Tider.«
»Ein mig saa Ky-sset, Moder, for jeg har ventet pac
Dig-, og jeg falder snart i Sovn.«
Morgendæmringens dunkle Lys faldt hen over
Drumssheugh der endtttt hotdt stn Vens lolde Haand i sitt
og stirrede i Taosthed hen paa Arnen, hvor Jlden var
udbrcendt i den hvide Aste. Men i den Fred, der var
udbredt over Doktorens Anstat, stsod tydeltgt at lceset
»He-n hvisler sra sit Arbejde.« »
L
V.
SorgiDalen.
Doktor Mac Lure blev begravet under den« store
Sneftortn, sont endnu omtales, og som i hundrede Aar
vil blive den navnkundigfte af alle Snestortne i Drum
tochty. Sneen var dhb om Mond-eigen og de Mend, der
stulde bhde til Begravelfe, havde et haardt S«.ytke Ar
bejde med at nsaa nd til Doktorens fjterneste Parientlreds.
Tirsdag Morgen deghndte det igen at sne i uldne, tnnge
og tcette Flotte, og dette vedvarede til Torsdag. Summe
Dag reiste Nordenvtndett sig og fejede Sneen ned i alle
Scentningier paa de Beje, der fører op til dc hsjete lia
gensde Gaarde, og der opfertes en umaadelig Snestanse
i Passet op til Glen Urtach. Sneen buntede sig samtnen
i Driver af alle mulige Størrelser og af de tnartvcerdtgi
ste og smulteste Former-, og Kloster i Biergene blev fyldte
til en thde af fyrretyve Fod. ·
) s - . - mitten-« J