Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 25, 1904, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    - HEFT
,,Danskeren,«
et halvugentlig Nyhed5- og Oplyss
ningsblad for det daner Folk
i Amerika,
« udgivet as
DAleH LlJTIL PUBL. HOlTsIL
Vlain Wehr-.
»Danfketen« udtommer hvek Tirsdag og
erdag.
Pris pr· Aatsang i Te Formel-e Stam
.1-50; til Udlandet I2,00.
Blcdet betales i Forstud. Besiiumg. Be
talmg, Adressefokandking og alt ander
angaaende Blabet adtesfetes:
DÄNISII LUTII. PUBL. HOl’sE.
Blair, Nebr.
senkt-n A. M. Indessen
Ulle Jndfeadelsek abmlekes: Tansleren,
Blatt, Nebr
Zlltckctl It the Post Ostius at Bluih XCV»
ss second-leS wette-.
Mvetttsiss Rates III-läc- lxmmss upon
Ipplicstiot1.
,,Dansketeu«
blivet fenbt til Sttbskkibenter, invkil uds
tkykkelig Opsigelse modkages as lldgiverne
og Cl Geld er betalt, i Overcknsstemmelse
web De Fokeneve Staters Postlove.
Ruck Lesetne henveader sig til FolL der
twertetek i Bladeh enten for at lobe hos
dem eller for at iaa Lplvsnlngek om det
avetterede, liebes de alcid omcale, at de saa
Avektisfememet i dem Bind. Dei vil væke
gensidig Nym.
(
Thal-on
Christian Richardt.
Pan Egdralonsletten, hvvr Bauten
holder Fest,
Hvor Beduinen flatter paa fm Hy
vende Heft,
Hvor Teltlejren flntter sig saa hist
og saa her:
Der maalte Bonaparte med Tyrken
’«-- - sit Spind.
zw-«s.s. Eis »s- «Æ .
Men fsom en hellig Hymne over
Verdensaandens Larm,
Løfter sig i Øst over Sletten saa
vorm
Thabor, i et Skyslørs festlige Strud,
Med Myrther i Slsret, ftsn som en
Brud·
Mellem Eg og Terebinthe vinder sig
en Sti,
Raan i Skoven min Fod kom forbi.
Slynggrsntet bobler atf hver Risi,
om hver Rand,
Turtelduen kamt-; bei er Sulamiths
s — Land.
. «« Um Os- «- WJDYJIIL. » «
Og fm Toppen — J Navne, som
aldrig vil b-!
Libanon hist, her Genezarekh So!
Endot og Nain i Bjergenes Ly!
Minder fm JsraeL gamle og ny.
Dejlige Bjerg, du sipnneste jeg bed,
Skyggende stsal ved Ortenens
d Brei-!
Er du mod Libanons Field tun en
Dvctg,
Dig talder Sagnet Fortlarelsens
Vierg
Var det vel Ober, hcm ene med de tre
Saus i en Glans som af solbelyst
Sue?
Var det vel her, hans trofaste Svend
Bilde bygge Hytter for Herren og
hans Mand?
Frwfcele Fje1d, bit Navn er du verd,
Mär Forklatelsens Bjerg, det er ikke
blot her
Ub er der fiyttet i Verden faa vib,
Den Tro, ssom siytter Vierge, bar
flyttet dig Ub.
Mit, shvor et Fadervor bedes i
Lin
Overalt, hvor der tros paa Gut-s en
baarne SM,
Overclt, hvor der byggeg ham hytter
paa Jord,
Erfan et Thdbor for hver, som
irvr.
En Gang, wagt i Ade-r der Einer
i mit Mod,
Mai-oh da flyt Ug, giv Feste for
min Fed!
List mig igen over Smstoven op,
Vglcdmigstvevdftsvknbemge
Tap!
vCI ttner wig cum med Samuel
M
CI W cf W min lsutige
UsmkgbaMogWSd
M III W Zwet- vix-Um
FrasKtedsmsdet i Blatt.
Hvad der ellers tan siges og tlle
sigeg ont vore Kredsmoder, saa tan
der med Sandhed siges dette nu, ai
Fell paa det Sied, hvor Mpdet ital
holdes, glæder sig vertil, uagtet Mo
det træver Ofre af forslellig Slags.
Altfaa maa man ja da agte Velsig
nelsen, dset bringet-, for starre end
Ofrene, det tret-den
Nordlige Nebrasla Kredies For
aarsmøde holdtes i Aar her i Blair
i Dagene fra 17.——20. Marts. Ved
Aabningsmsdet Tsorsdag Aften prek
dilede Past. Alb. Larfen, Krediens
Setretceh og Past. C. C. Kloth,
Kredfetts Formansd, forrettede Alter
tjeneften.
Past. Larfen prceditede over den
jtendte Tetft hos Lukas (13, W flg.):
«M-on de ere faa, som blive saliae?
og Jesn Svar derpaa, oa lagde Var-at
paa, at det gjaldt langt mere om at
sporger Mon jea bliver salig? eller
sont Stotmesteren i Philippt: Hvab
ftal jea gøre for at blive ialig? end
saadan nnsgerrigt at iwrae otn, bvor
manae eller bvor faa der bliver fa
lige.
Fredaa Morgen indledede Past.
Fr. andersen vcrt forste Forbands
ling5: eller Zaintaleemne: Den fer
fte Karlighedk Forumlse. Om dette
Entne blev Der saat meaet godt baaoe
as Jndlederen oa af andre. Kastlias
heb er itte det samme ssom Feule
Einen Karliahed er heller ilte uden
Følelse. Det er Meniaheden i Efe:
sus, bvis istfte Karliahed thales i
Aab. 2. Kap. Den formanes til at
tomsme i Hu, hvorfra den er solt-en
og vende om og gsre de forrige Gek
ninger. Dens fsrfte Karlighed har
været en Kerlighed ilte med Mund
og Tunge alene, inen i Gerning og
Sand-bed. Den dar vceret Kætlighed
til Gub, men denne Karlighed til
Gud har viit sig i Karlighed til
Brssdtenr. Paulus Keine-r i sit Brev
til denne Meniahed, at han dar hprt
otn detes Teo paa den Heere Jesusk
cg deres Kerliahed til alle de hellt
ge. Saadan var det engang, men
saadan er det itte nu.
Men Brevet og Fotmaningen deti
er ilte til denne Menighed alene. Den
lydet til Guds Menighed paa et
hsvett Sted ned igennem Tiderne,
saas sandt denne aldrig er fri for
Fristelse til at tabe Karligheden til
Gut-, der givet sig til Kende gen
nein Kerligheden til Brødre og for
Reiten til alle, fom Gud elfler.
Kerlsigheden er Egoismens el:
ler Egentmlighedens Mvdfastning
De Getninger, Jesus berskmner Efe
ferrnenigheden for —- dens Ufer
deageligshed ovekar de onde og dens
Had til Nilolaitetnes Gerninger, dens
’uttakttelige Arbetjde for Jer Navnss
lSlyld og dens Taalmodighed, at den
iprevede de falsie Apostle og fandt
;dern at beste Lsgnere — var ilte i
Eben Grad Egentærlighedens Mod
;seeining, somKeerlighed til Besdtene
Jer det. Det er umuligt at elste uden
Hat fornaegte og ligeiom at ofre sig
selv. Detfor er det det tlaeefte Tegn
paa, at den fsrfte Kerlighed fattes,
»na«ar der begyndet at blive Kcevl og
Strid mellem Bis-du« ellet naar den
»ene bliver ligegyldig over-for den an
dens Be og Bel. Men naar den
ne ægte Kerlighed fattes, saa mang
ler ogsaa de andre gode Gerntngcr
deres rette Kilde og Grund
Distse og flete Tanter udtaltes,
men Tiden lsb til Ende, faa der til
Stutning maatte bemerks, at vlt ikte
var tonrmen lengere end til at tale
sont selve Weltghedem —- at tale om
dens Fomyelse naaede vi ttle til.
Fredag Estetmiddag benyttedes til
at tale om Kredsmisssivnen First
taltes der otn denne Keedseg for-stil
te Mission, siden faldt der Udtalel
set vm Keedzmissivn t sin Almtns
deligthed Den Miswa vor Krebs
degyndte i Wayne Eo. med Pasi. F
Andetsen som Mzssionzprcst, fort
sættes. Past. Andersen fortalte
om, hvoedan det var gaaet med
den. han havde glatt-et sig i
Gerningen det, men der var
ille tut-kommen tilstrælleligt til hern
LM, og da han saa uden egen Med
vttlning hat-de faaet Kald fta Me
uigheden i Ritter-, havde han let
det fom et Flnt fta Mentghess
den« herre; thi ved at modtage dette
Wald Inn-se dem bkbe des berste at
betjene de to formulie Statt-mee,
hatt hævde apardejdet J modsalsald
fassetudfomhankmweblevei
W sc seit at belade selteh
ists W W Ist M post.
F J
Andersen for den soundne Tid, og
det blev paalagt Kredsens errnand
og Setretær at sorge for at indsamle
Mtdler til Dattelse af denne Vor
Geld. Naar han sit sit Tilgodeha
vende, mente Past. Andersen at tun
ne fortsatte den begyndte Mission
uden særlig Godtgørelse fta Kredsen.
Der blev altfor knap Iid til at
udtale sig om Kredsmission i Al
mindelighed, og de torte Udtalelser,
der faldt, gil hverten færlig for eller
intod, men man mente, at Forholdc
ne i hvert Fald itte var modne til, at
vi tunde tage et saadant Stridt.
Lordag Fiormiddag andendtes ti!
Vrasstemødr. For dette sprelaa der
intet vedtaaet Emne, saa Tiden git
tned at tale om adstilligt af praktift
Betydning i Kredsm Bl. a. talte
di om en traftigere Ijtissionsvirksomi
hed i Lrnaha. For Præstemsdet ved
ncrfttommende Kredsnwde vedtoges et
fast Emne, der stulde indledes medt
et Foredragt Hvad forftaas der ved
sat prædike Evangelium?
; Lordag Eftermiddaa samtaledes
der om et as Menigheden foreslaaet
Emne: Hvem tan med Rette til
here en evanaelift : lutberst Menigs
bed? Det indlededes af Past. J. P.
Jenfen Samtalen over dette Entne
Var vift itte uden Runduan Der
dlev as Jndlederen oa andre giort op
mcertfom paa, at naar der stulde
fvaresz paa dette Sspørgsmaal saa
tgjaldt det itte saa meaet vm at faa
tat vide, om andre dar slittede, men:
’tan jeg med Rette tilhsre en evan
aelifl lutberst MensahedZ Det var
et Selvvrøvelseng Sporasmaal For
tyndelsen, der lød i Menigthedem i
Forening med det Liv, Menighedens
Medlemmet forte, vilde vatentlig
gsre Udsiaget. De, der fslte sig til-«
talte as disse, vilde melde sig til Op
tagelfe. For portgt gjaldt Spsrgäs
maalet jo itke alene dem, der er reden
for og vil ind, men liae saa neiget
dem, der er i Menigsheden J den
Retning git Samtalen degangaaende.
Lordaa Aften holdt Priester-ne J.
C. Pedersen og Th. Bett hver en kott
Praditem den forste dveelede scrlig
ved Betragtning af, hvor hsi en
Stand Gud har bestemt as ttl, og
hvorledes det stulde tilstynde os til
som Guds Born at vandre veesrdigen
vort hpje Kalb, den anden talte otn
Guds Kætlighed og eviae Trøfashed
Han omsiutter os med »evtge Arme.«
SIndag var der Mode baade For
middaa, Efternriddag og Aften. Om
Formtddagen praditede Past. Heede
over Dagens Evangelium, Marias
Lovsang. Ved Eftetmsiddagsmsdet
pmdttede Past. H. Jsrgensen. Det
te Mode blev halvvejs forswrret, dels
Ived en Begravelse hos en dansi Fa
ttnilie i Byen, dels ved Regnvejr-»«
; Modet Sondag Aften dar Stut
tningsmsdet Det begyndte med Al
itergang, ded lwilten Lejlighed nmnge
lTrosssftende fra ncet og fjeern nsd
IHerrens Nadvere, de helliges Fel
"lesrnaaltid, samtnen. Saa vrcedites
Fde Poch Kloth ud fra Ap. Gr. om
tFeftuT Agrippa vg Paulus. Den
:ene blev helt uberstt as Ordet, den
anden var ncer ved at lade sig over
itale til at blive en Kristen, men
iden tredie ttsoede belt paa Herren,
sdar harn helt hengiven. Det var
tm sit-ste, det gjaldt »m.
; Saa gaves Ordet seit til sama
!Slutnings- og Afstedsbemeerlntm
Eger, og der faldt Ordet sjcelden stsnt
— formanende, opmunteende. En
af Prcstedrsdrene gfvrde den Sluti
ningsbemærtning at hvad der end
ellees kunde sigeö om Msdet,saa tun
de det siges, at Jesus sont Alfa vg
Omng Begyndelsen og Enden, var
geaaet sorn en havedtone tgennem det
le.
Saa iluttede Kredsmsdet med, at
Sansfundetg Jemand ledede os t
Betendelsen af Forfagelsen og Tro
en og t at dede Fee-davon Kun en
kort Tat as Kredsfortnanden og Ste-.
dett Pkeest, hver fra sin Säbe, endnu
og saa et Salmevem
Og saa maa vi ogsaa siutte vor
Meddelelse fra MIdei. Den et sat
ttg, det splet vi, t For-hold ttl, hvad
de modtog, der var med ved Mldeh
og ilte desto mindre er det jo en lsille
Mund-sinng, seetltg for saadanne,
Tom er kendt med dens Stags MI
der.
Kredsmtdeme hat deteg state Be-»
ein«-eng time tic Opvyggekte pg Op-?
wes-kug. Vet- qi wage-q- svm Bis
dve eller Stsiende t flere Dage, dele
Suds Riges Spder og drtfte dan
de teoeettste vg decktltle Speis-mal
ansaaende Utgets Fee-arme styetet
Jeden, es Ketttgheden for-get, og
fttaale i de aabne Hinten Vi for
siaa i Zthktevis oa profetere i Styl
ievi-5, siget Paulus. Dei udtrhitet
vor Jndsttæntning her i Tiden, men
det siaet da ogsaa, at vi mod
tage, Ethlie for Ethik og det gal
det itie mindst ved titedsmodetne.
Saa siget ogsaa vi, som modtog·
Besoan tat Sofiendel Fat vel cg
Gurts Ftedk A. M. A.
tdet faldet altid en lille aandelig th-!
i
Smoot-Assæten.
Den betendte Sag imod Apostel og
Senatot Smoot as Utah shnes at
Yblive af starre Bethdning og Om
fang, end man fta forst as tænite.
Dei beghndet at gaa op for For
bundsftatetne, at da YJkottnoniitten
i ldJU udstedte sit Manisesi, hvoti
etilastesdesz at den itte længete biis
ligede Flettoneri, og bød sine Med
lemmet lhde Lanbets Love med Hen
fnn til den Sag, -— da var det tun rt
fifsigt Fineb fot at faa Tettitsotiet
Utah inblemmet som- Etat i Union.
La eftet abstillige Pola-Kannst og
Etitlen-le1at-i:sznene blev Utah
indlemmei i Unionen 1896.
Men Løgn tan nu en Gang itte i
Lærmden gaa under Navn af Sand-s
heb. Oa selv otn bei ofte tan shncs
en Ilting, at der et slete Politisie
Partien og at det stal sttives og ta
les oa ofte ltwes saa meaet as det
ene Parti om og imod bei andet —
cg dette et jo gensidigi —- saa gpt
drt alligevel den Nytte, at om en
Valgtandidai hat begaaet Ting, han
itte unstet stal se thet, da blivet
hans Handlinget oste aabenbate.
Jblandt Motmonet anses det,
trods Manifesiet as 1890, itte sot
upassende sot en Mond at have flete
Husttuet. Og da Apostel Snwvt
valgies til Senat-ot, syldtes Bladene
med Eftettetninget otn hang private
Fort-old Hans Fortid blev under
sogt, og han besihlldtes sot at staa i
agtestabeligt Fothold til to Husttuer.
Jmidleriid paastod han, at han hav
de tun een Hustru, og man hat not
hidiil hast« Bansleliaheb ved at be
vise, at han hat een til.
Men da det altid et saadant, at
so mere man toter ved ndget wad
dent, des vætre stintet det, saaledes
ogsaa i denne Sag. Smootg Mod
standete og den Undetssgelse, Sena
tet hat set sig nodsaget til at sotetage
i den Sag, hat btagt uhhggelige
Ting fot Pagen
Da imidlettid vott Lands Love
gatantetet Religionsstihed, hat Se
natet intet med Mk. vaots Tto
ellet sotwtigt Motmvntirtens Laie
at geste, men en anden Sag vil det
vcere, otn lnet findet, at Motmonetnes
Handlinget stridet itnod de
gwldende Lom
Det amerikanste Folt er beghndt
at vaagne, og otn det sinser, at Mor
rnonetne stemdeles hhldet og prak
tisetet Flertoneti. da vil Utah
Senatsoten blive udstødt af Senatet,
lige nieget enten det tan hevises, at
Ihan hat to Husttuet, ellet han hat
tun een. Og de sidste Ugets For-hist
i Sagen hat godtgjott, at plutale
Ægtestabet hat vcetet indgaaet as le
dende Mehlemmet as Mormontirlen
siden Manisestets Udstedelse. Og ved
dette got Hirten jo sin egen offent-«
lige Ettleeting til.L-gn.
Mvtmontittens ncerveetende Pre
sident, Apostel Joseph Stnith, det
vat msdt til Fothst i Washington,
asiagde den interessante Oplhgntng
at han hat 5 Hasttuet, med hvilkse
han havde aolet 42 Born. Og se
nete Meddelelset gaat ud paa, at
han hat hast minvst een husttu, for
end han sra Ttd til anden ægtede de
sent, men fta hvilten han et stili.
Mk. Smith bettagtede FlerVoneti
som en Trossag og ettleetede bei at
vcte en guddontmelig Aabenbattng.
Og naat han stden Utahe Optagelse
t Unionen hat undeetholbt og hat
avlet Born med sine fotstellige hu
struet, da angtvet han som Grund.
at han maa ,,adlyde Gut- mete end
Mennestet«.
Der that gaaet en tndlgnetet Un
dettone gennem Messen, siden diese
Ttlstaaelset et kommen fot Dasein
og Nationen stammet sig uvtllaatltgt
ooet denne Tingeneg Ttlstond tnden
dens Dete. J hvett Fald vil Itz
siandene t Utah hltve gtundlgt m
dersogt og diesse, det sindeg styldtge,
vtl multgvtt faa Gered Stras. stete
as »Apostlene«, om hvem man ded,
at de levet tFletlonett, et tnvsteevnet
tsll Fothsn og man tmjdeset nye sen
satipnelle Ttlsiaaelset.
Eewfolgelig er der mnnge i Utah,
der itte er LUcOrnwner, og der er
mange Mornwner, som foriaftet Las
ten om plurale Athesknber, mcn
Undersøqelserne csil fiktert bevise, at
Motmonsamfundet har bkudt sin
Qverengtomft med Landetg Rege
ring, ktænket detg Love og forhaanet
Cdet amerikansie Foli. Og da vil
Reed Smoot ttække det totte Strau.
H.
W
Hiem.
(Af en gammel Ovetlckrers Papirer.j
Min Fetter Hans var Landmand,
ejede en god Gaard og laa vel for
tsjet i Rigteskabets tolige Hann. Jeg
havde for adskillige Am tilbage dan
set veb hans Bryllup. Siden havde
vi tun sjceldent set hinanden, stsnt
vi i Barnedagene havde meet und
slillelige Stole-— og Legekai«1:1:ekatet.
Dei havde itte manglet paa Jndbn
delser fta hans Side, men altid var
der kommet noget i Vejen. Saa va:
det fortige Jul. Hans sidste Btev,
hvoti der var en hjertelig Jndbydelfe,
faldt Insig i Haanden Ja, hvotfot
ikke, tæntte jeg. her i mkn Weber
svends-Enlighed hat jeg itke Udsigt
til nsogen videte fornsjelsig Jul. Jeg
reisen Passer jeg ikte ind i Inferi
øtet, saa kan jeg jo stille af igen. Jeg
meldte altsaa min Ankomst, og et
Pak Dage eftet kom Svaeet: ,,Stok
ardtet, gamle Komment! de to
blanibrune ssal stille ved Stadssjiæ
nen; min Kone vg jeg glædet vs stut
tende«. Sktiften ssvarede M Stank
farbighedem jeg kom til at tænke
paa, hvot mange Gange jeg havde
hjulpet ham med hans Stil» stoet
havde det jo ikke frugtet; men Hierse
laget var i Orden; jeg var vellomg
men·
De blantbtune ftillede ganske rig
fig ved »Stadsfjionen« —- det var
Juleastens Dag — og Fettet var
selv Ausk.
»Et Par, det kan komme over
Banden, du!« sagde han, idet han med
Stolthed klappede dem med Pisien,
medens vi fo’r afsted hen ad Land
vejen, fvm om vi havde stjaalet baade
Heste og Vogn
»Men«, indvendte jeg en Smule
betænkelig, »du-user bruger du Pi
sien? Jeg synes, vki toter lidt hals
breitende«.
«Bryd dig date aldtig om det«,
svatede Feuer betoligende, »de blank
drune sendet noX Forstel paa Map og
Rap.«
Jngen tet lange fad vi been
jede om Fkokostbotdet i den tumme
lige Dagligstue. anne Dom stre
mende ind fka Gaarden, men sinnst-fe
de lidt fotlegne, da de blsv mig va’k.
»Kon! tun nætmere Wen,« sagde
Moderen opmunttendez »het er hele
Flotte-MS vendte hun sig til mig, ,,-vi
hat dem i alle Udgaver, läge fra de
store «Folianter« —- hun pegede i
det samme paa den eeldste Dattet, en
Oblvmsstrende jjortewaarig Pige, Mo
derens udttykte Billede — «og til
Lom-meudgaven«. Med Usse Oed
haledes hun en Alle site Aaei Pakt
frem, der helst vilde teybe i Sljul
bog sin Modus Skjsrier.
«Men sigek J ille god Dass« vedi
blev Modeeem »s-de Bien, hvor J
et OrdtagneF
SaasikdeModJomenesieten
vg ng mkg Mundw- stvtMe sie
derefter med Rassen for hurtigst mu
Ligt at flippe nd igen.
Eiter Fkotoften maatte min Fast
tet en lille Tut ud til Folkenr. Min
Kusinx og jcq var altsaa overladte
til hinanbeng Selstab. Vi sagoe
nllekede »du« til hinanden. »Hvad
er det for Studder«', havde min
Fettek sagt, da vi mpdtes, »vil J to
gaa og ,,ditte« hinanden«, og faa
blev vi das. «
»J hat jo alletede en hel stimng
Borneflok", begyndte jeg, »og fkisie
og sunde set de ud."
»Ja, Gud sie Lav, naat vi nu baee
fotftod at opdkage dem ordentligt;
men du et jo en stok Padagog«.
»Det er jeg itke, men lidt For
stand paa Opdkagelfens stsore Kunst
menee jeg not, jeg har«.
»Kunde du sickte give os et lille
Kur-sus, saa sit vi jo baade Gavn og
Fornsjelse af dit Bei-g, for du staat
dig vel til No hos os hele Ferien7«
»Ja, hviö J vil ha’e mig, fau. . .«
»He-? dig! See du iste, hvot
Hans gaar omkking og let meb hefe
Kroppem saa glad er han ved bit
Bessg.«
Jeg kunde med god Samvittighed
tale mig varm vm min Fetters state
Hierfenzgodched og market-e tillige,
hvokledes jeg med denne män Lod
prisning talte mig ind i hans Ko
nes Vierte. Du jeg desuden falle
mig rigtig tilpas i denne friste Na
tutlighed, kunde jeg med Sandhed
sige, at jeg ikke tænkte paa Ast-esse
lk Horn Luther-n
fligh School s-« college
—
ELK Hokdi. l0WA.
besymlpc hin k’-«kn-n-tekmls1 d. l· April ko
unsts III-nd »- lcvlncler. Fucuklen Endsp
vlsning l de Islmlnslellqr Fug vll ask vas
en sperikl Ame-link fnt uns-« Nikel-. hvok de
Ists liest-s synlrup UrmlmlmhMutllsrulns
tun »weil-. »oui«-users et slUb ins 4 PMB-.
— Uns-In Mr Terminen-« Aal-män- vll Eli-vor
n- lslivts u«l»-nt»le l Mann-. Anflulum (-lls«k
i All-sutlr. tut-» cle- veil lmlmelklelsen III-i
« ve. til lnllhr n llv «- lnstl lld Ils- sahns-n
m- In(lnul(l·l«sk nimlinxzoa us -occ—
k Ins-Unless lot-unste- iss «
Th. N. Jeksllcl
let-( Hob-N - - . um«
Megtt Land og et start
Antal Fatme n til Selig i » as de ftjklle
danfle Sectimuntek i Amerika. : - -
Lm nat-neu Epiyfmingec shiv til
B. f. Samt-, lkanbinaoiik Lande-gerit,
Bis-ts, S. Tol.
For Salg.
iqu Grund as Botmile Inslet unbenetz
nede at fetle en i gab Trlft varende beeb
scanning, en llkmageki og Jitvelky:FoI-kets
ning, lamt to gebe Beboelfeshusr. Dei et
beliggendet en god Vol bet sijrsle hauste
Still-wem i bei nokdlige Iowa. Her er to
danske mäcker- Fottetningerm et de mestei
Byeu of fin Steigt
Alt iælges paa billige og got-e Genug-lieh
laufkemt Handel tun ske imm
Lm nasnmre Oplyöningek ssriv til
hans Jihnien, Ringsted, Iowa.
GUIIAlZV LlllllSII
up Lob-C III.
ssbitlznläloh TLO III Mc HEXE-«
Its-Inst Inho ,s0 cktö tm
dssboltsunstdr. 0000 is lau e, 14,l,kc Its-.
»si- nnmuäw Stils-« Zul
sväe mim k- Steh-d up s
vms nat um tu.
III-II las-us ek
S O« .s..2 »mi- 2.·· Wams-«
«. m. im sUZIiIuIa even n —
Billige Billetpriser
for Tur-Kolonister og
Tur-Retur·..Hcmes
seekers" via
Illinois Central R. R.
Priser for ·l’ur-l(olonlgtek.
l"ll Nemer Munlanzh lclullm Wilslllngtmk Urpgink llrilish («’»lum
bli- nzz All-»in "l«0rntonum. lltllcsttvr Volks-s tlngllg ttl TM April. Nunan
nltux lmlmnnntss libtsralt
le »An-der 1 Minneguth Nin-XII »z; Sullkll Unhle Malllt(ll)il. Ist-Stern
Hut-drin Saskiltlslnswsn og ,ls-j!illj»iil. Bill-Mist dxsslztss lsver «l’lrs(ln;; I
Maus »z: Äple
"l’ll sit-der i "l’i-nnessseo. Mississippi ug l-»ulsiim«. lllllmtisrsxrlgps
l. iig Js. liman l Mart-H »i: April.
Prlser for «l«ur-Ketuk-»Homeseekcrs«.
,l"1lsu-(l·sr1 AlJlknniL (li,-()r«,:lu. li(-Iitc«(-li)· Mississippi-L Lesntsiimik
North »L- soutll t’urc-lltm. ’l«e-nue.-mus ue Virginia. Bill-situ- lll anlale
l'ris plus SAI- snslkses just-r l. ok: Z. Tirsdajx l Mart-: »k- Aprll Buhl-ils
mnxz unlmmmks liberalL
Nxcsnmsro Puls-trennan gis-es mecl l«’urn«sjulsi« km NU- "l’«-lusl Usllmz
Xik list-L. Hirn-un N» Hinab-L tslltsr man bellst-Je m skrnse ljl
W. H. Brill,
l)lst. Paris. Axt-up
Ums-ha, Nebr.