« «
,,Dantkeren,
et halvugentlig Nyhedsss og OplyS
ningsblad fo-: det danske Folk
i Amerika,
udgwet af
DANISH LUTIL PUBL. HOlFslT
Vlair. Nein-.
«T«anfkeren' udtkmmer hver Tirsdaq og
Freitag.
Pris pr· Aarssng i Te fromiede Stam
.1,50: til Udlandet 82,00.
Bladet betales i Fokstud. Bestiuing. Be
tnltng, Abreisefokandting og alt andet
angaaende Bleibet adkegsexegx
DÄNlSH LUTH. PUBL. HOPSXT
Blait, Nebr.
Redattsn A. M. A nd e t se n.
Alle Jndlendeliet adceslerest Tanstereih
Blatt, Nebr.
suteked at the Post Otitces at Blatt. Neh» :
II second-Uns matten
Advent-ins Rates nimle ten-sm- upon
spplicatioth
,,Danskcren«
bliver sendt til Sixvstkibemer, indtil nd
ttykkelig Lpiigelse :nodtages at Udgioeme
og al Gæld et bitalt. i Lockensftemmelie.
meb Te Forelle-de ziaters Posilovr.
·
i
l
l
i
Raat Leserne henvender sig til Noth der«
treuem i Blexoet enten for at tøde bos
dem eller for at iaa Lvlvgnmger om det
averterede, keheg de aliid omtale, at de iaa
Avektibsemmcet i dette Blut-. Tet vil være
gensidig Isme.
Vcd det dsde Hat-.
(Ehr. Richatdi.)
Du dpde Hat-, hvi vinter du
Som Lsn paa Dagens MsjeTD
Dvi kalder du, hvi blinker du
Som Ortenlandets ØjeTD
Hvotmaage Kilder du hat ilugt,
Og om du blaqner not ioa imutt,
Du er bog Sodvms be’ste Fragt,
Som Gauen ej tqa dsjr.
Den lyfe Himmel taager du
sag bitte Fielde vilde,
Kun Salt og Svovl koger du,
Og drabek Dalens Kildez
Sau Vlomsten fly’r bit golde Sand,
Sau Fisten dasner i din Strand,
Sau msdig Ganger ved dit Band
Sin Tvtft tsr itke stille.
Og dybt paa denne Kjedels Bund
Sig Sodoms Grqu dslge,
Der flsjter jagen Fuglemund
Med Bemodslnti Islge;
Lig de Fordsmtegs Tauteflod.
Kam fsdt af Rot-seh ej af Bod,
Gase over Graden mag og mvd
Den bittersalte legr.
O Vervens svigefulde Lyft,
Dvad Atti-ca end du wettet-,
Du liguer den-te falste Kyst
Os spat dens Bande gelte-!
Et Skæk as Himlea lqaner du,
Mea tun iFraftand blaaner du:
Den der vil lædstes, haqner du,
Og Be’sthed tun ham rætker.
Juwel, Furt-eh du dsde Hat-,
Sau stren, san must, san sbe,—
Er jeg iom du en tslket Grav,
Beholb faa du det Dsbel
Hist under Monds Fjeldekam
Alt viaker Jordans Dsbedam,
Der fiel mia Langlel finde b
Ovid Bad tqu igkuspvozl »M
.
4-——,
-—--7- f
Fra Kredsmødet
iAlbett Lea, Minu.
(3——6 Marts.)
Paa Grund af, at Toget til St.
Paul var 18 Timer forsintet, lunde
jeg ille nua at vcere med til Aal
ningsgudstjeneste Torsdag Zuwid
dag, Pakt-or N. P. Lang stulde ha
ve prcedilet, men var hindret, faa
Pastor J. Gerter maatte træde i!
Langö Steh. J flere Henseender hav-?
de vi et sjælsden godt Kredsmsdr. De
fleste Ptefter i Kredsen gav Mode
fta den fsrfre Dag, og til Slutning
var alle Kredsens Præster til Ste
de og to bespgende, nemlig H. Han
sen og W. C. Melsm Nogle af
Menighedsfolkene i Pastvr M. Th.
Jenseits Kalb ovewærede ogsaa
Kredzmsdet men det vilde silkett
bete gebt, om flere fta de fotstellige
Menighedet i Kredsen gav Msdh
Om Eftermkddagen indledte Paftor
J. C. Gnadeer Mentghedenz Sinne
,,Hvorledes knnne vt bebst opdrage
vote Bim, sauledet at de med Lyst
fjlqe Vettens Fermawlnget og dan
dte pas hanweje.« Jndlederen min
dede om Ttmvtheus’ lyskellge Ung
hvmikaar, t detTttwtlheut fes-Baru
dommen as sent-le den helltge Sittft
Im knude gpte ham sit til Sulta
std ved TM paa Ktlsiui Jesus, og
tm sov- Wmmssvinek. w
«. den Ists-Mitte Xa- vat items-mutet
sprft i hans Bedstemsder Lois og
siden i haus- Moder Eunite, som hav
de givet ham en god kristelig Optim
gelie.
Born blive ilte Guds Born i Fol
ge den todelige Fødsel as stindiae
Forældre, men i den hellige Dasab.
Jesus befalede at gsre til Disciple
Ved at døbe og lcrre at holde hans
Befalinger. En ftor Hindring mo
der, hvor Forceldrene leve i Vantro
efter denne Berdens Vis; der faar
Bornene itte let Lnft til at folge
Herren-I- Formaninger. Forældrenes
Sin paa Kriftendommen er af stor
Betydning for Børnene. Alvorlige
triftiie Forceldre kan have laa msrlt
et Svn paa Kristendommen, at Bor
nene faa Affkn for den. Livet stal
vcere lyft og godt i Hjemmet, lad tun
Bornene se, at det bedste. som du
tan vise dem i Kristensdommen, leves
i deres eget Hjem Naar Bsørn fynde,
maa Forældrene vcere enige i Frem
gangsmaaden og lære Bornene at
habe og fln Entwert, bebe med og for
dem, at de maa faa Lust til det gede.
Bett Da virtclig fand lriltelig Un
dervisnina i Hjemmet er af ftor Be
tndning for at renfe og aanite for
føde vor Slcrats den fordcerveke
Grieche Hvad Forældrene elsle, oil
Bornene i Almindeligbed komme til
at elfte: derfor gcelder det om selv at
have vat til at folge oa ablnbe Her
rens Ord, lworfor og Herren fran
»Da bisfe Ord, som jea aner dia
i Dag, stulle være paa bit Vierte-,
og du stal indltcrrpe dine Born dem,
og tale om dem, naar du sidder i vit
Hug, og naar du gaar vaa Bejen
o.f.v. 5 Mos. s, 6——-7.« Vi stal vog
te os for Blødagtighed. Guds Otd
siger, vi stal opføde voreBsrn i Tugt
og Herrens Formaning, to Ting som
ofte Undladeö. Det gælder om for
Forældrene itte at tabe Modet, naar
teres Arbejde for Bornenes trifteliqe
Opdragelse fynes frugteslssz ofie
sier det at Frugteri ssrft fremtoms
mer, naar Forældrene er lagt i Gra
ven.
Vi bør vogte os for at give For
argelsr. Der sindes mange Bist-n
med sonderrevne og syge Hierter
paa Grund af, at Forældrene nil
hver sin Bei: Bornene llnlle HELM
livet i Lylet levet i Hjem og Menia
bed, thi det er Menighedens og en
hver lriftens Pligt saavel som For
celdrenes at sprge for, at Bornene
maa, naar de opvotle, blive ved Kri:
stum, ligesom de ved Dauben er ind
podet i hom.
Hvsd lan virle vat has voreBsm
til at folge Herrens Formaning oq «
vandte paa bans Befe? Troens
Beretraft til at bære Livets Byrrer «
og Troens Fred og Gliede, som gpk
den troendes Liv forstelligt sra den
Damms-.
.sS-ndagsftolens Arbejde ok:s Re1
ligionsundervigmngen i Sommer
Mchthievruisåspa af« VMMMW
bagsfspl»- swber Raites, Son
. , ..- Stifter, bereitet, at han
Mt af 30 Aar ofte bespgteStats
ifængslet og talte med Fangetne, men
aldrig fandt nogen blandt Fanger
ne, som var opdraget i Spadags
sivlen. Selv om der sindes Und
tagelser, og endog altfor mange, bpr
vi itke nedscette eller ringeagte Stri
dags- og Religionssiolernes store
Betydning.
Torssdag Aften praditedf Paftor
Sirener om Jsob og stildtede Dia
velens Angreb og Gut-s Bestærmelse
mod os her i Llivet Dei er en
Trsst for os, at vor Mvdstander tlte
tan gsre mod os, hvad han vil, men
maa spsrge Gud vatlladelfez neun
Djævelen prsver os, da holder Gud
sin Haand over os. Satans Denstgt
mev Frtstelferne er at styrte os. her
rens hensigt et at styrte os og drage
os nærmere til sig. Satan arbeider
paa at brage os net-ad, Sud vtl dra-»
ge og spat-. Dvem stal sejrelt !
Dereftet fluttede Pastor Markus
sen met- en Betragtntng af hebt.
12, 3. Betragter thame hat inul
mvdeligen ltbt en saadan Mvvsigelte
af Syndere tmod fig, at J ttke blive
trætte og forsage i evers Stiele. Fast
bit Bltt paa Jesus, den Smerteeos
Maul-, t Hans Fernedeelfr. sams
« dom, Ltdelse og Did, t han- Op
- hielte pg herligyelz Alt for vor
- Itebag IM. ludledede Pest-r
s U. M. Messen Krebsen- Emne osm
- Mist-, W der tut-te m
- set ng vg w Ist-Wie et Hund«
- sont WI m Why-eh
c Tide W W
tat et tu Ist-Wis- Ct M
tlfvemmdMJtvterin
—
Jesus. og han er bleven os Visdom
fra Gut-, Retfeerdighed, Helliggstelse
og Forlpsning Retfckrdiggprelsen
et en afsluttet Gekning, Helliggorek
sen en fortsat; dog er de to uadftil
lelige. Helliggøkelfen er Afsondking
fka Djævelens Getninger og Versen
og Synden samt Jndvielse til Gud
og hvad der et ham velbehageligt.
Guds Otd formaner os til at fulds
ende vor Helliggsotelse i Gudsftygt,
men der et nogle, som er gaaet i staa
med Henfnn til Helltggorelsen, de er
omvendte og var paa en god Vej lig
Galaterne, de bar levet i den sptfte
Kerlighetx men forladt den linghe.-.
ferne; de lan tale om en Fortid, men
itte om Nutiden, og man tan jo
doq itte leve paa Fortiden.
Det er vansieligt at reparete et
gammelt Has, iscer naak der et no
Iqet, fom ital repareres ved Stunden
fna og med Helliggorellem naar alt
ital blive nnt, da gcelder det om at
faa tet begnndt fra Grunden, det vil
sing at man bar den rette Tro, frem
tommet af den rette Læte, san hat-di
Betingelsen for ret Liv. Guds Ord
formaner ogfnn til at undfly et tat
terfl Mennesle: det er saadanne som
ille ioke ten Leere, den Formaning
bliver altfor meget qletnt overfor
Zettetne her i vort frie Land, Äbook
ior der ogfaa er iaa mange fokvittst
de Begreber om Helligqorelsem der
trcrnneg til at rundes til vote Unge,
on Gainle med, sont hat deres Hchn
i den lntberslk Ritte: ,,.Lwld fast ved
Vet, du baden at ingen flal tage din
Krone,« Held fast ved Daabspagten
og Danan Velsignelse og ved det,
Gud giver os i den hellige Nadver.
Som Midler til at ftemtne H:l-·
liggottelfen fremholdtes Gudg Ord,
Sattamenterne« Von og de Helliges
Samfund. Jer Disciple Vate ten
sede formedelft Order Kristuz el
flede Mentgbeden og bengav sig selv
for den, vaa det hon tunde helliqe
den, og han rentede den formedelst
Vandbadet ved Ordet. Den hellt-ge
Nadoere styrlek og neeter det minde
lige Liv, faa vi faa Kraft til at be
seite Ennden den er for« os lig et
nnt Livets Tre, vi sial Ede af og
ttle do. Baager og beder, at J itte
falde I Fristelse, et ogfaa npdvendtgt
at tage til Hjekte for at gaa frem i.
Hellighed. Det gcelder ilte om, hvok
ncek vi tan komme til Snnden uden
at tagt Stude, for at være sittte,men
hvor langt vt tan holde os botte fko
den, det er det sitrefte. De Helliges
Samfund er ogsaa of ftorBetydning,
thi der arbejdes der paa at holde det
urene og vanhellige dorte, der lan det
lettere fes, hvad det et utknt eng
naat man gaar blandt de vanhellige
Menneslet, sont sple sig i Sdndetl
Eiterfom et Mennefte gaat ftem i
Helliggsrelfe stal bei ogsaa votse i de
Helliges Samfund; men der modet
oi igen nogle, som fare vild, idet »e
fmene at have Samqu med Guds
Foll langt dorte, men i detes egen
Krebs ellet Menighed lan de itte ha
ve ncget med Samfundslivet at ge
re, nej, der er de mistendte og mis
fokstaaede, ingen tendet, hvor gode
de er, uden dem selv. Det vilde dog
alligevel itle væke overflsdigt for
saadanne at anders-ge, hvad det vir
telig er, sont stiller dem fka Sam
fundet paa deresi egen Plads, om
Fejlen ttte er hos dem felv. Sau vil
jeg slutte dette Uddrag af Fothand7
lingetne med den sidste Talets Ord:
»Lad os tle, aldrig hvtle, for vt
naak dort Maal.«
Ftedag Ast-n talte Undertegnede
over Lut. 17, 5, den awftoltste Bon
,,Hekte, for-g os Trun«. Ogtaa oi
ttcnger til at bede sammeBsm Naar
vt se Vanttoens Retultater gennemj
Tidem og paa den anden Side Tro-;
ens Resultat, da tun di slutte, at det,
vor Tid trænger til, et den sande
Trer For-gelte; thi Beuteer tan
itle life Livets vtgttgfte Opgaver.
Pastor J. Simonsen stuttede med en
Betragtntng af Otdspt. 30, 24—28.
Vt flulle gaa til Myten og bltve Me,
leere at betede Fsde one Sommeten,
for thteten kommen Kantnen
: tndretter has t Klippen, hope den
- tun do i Sitterhedz san ital og vt
s stjnle os i Klippen, som drast for-os.
. Stethopperne dtage trem t sinttet
.- Slate,dog de hat tngen KongeMew
ueßene hat en Konse, Reisig-, men
e de flesie folge hanc Ute, de galt lper
i siu Bet. Flehenet gelber tat med
s beenden Gud hat givet es
Troens hund, let-owed vt W
set o- W no m des vi dav
Wet.
Laus beme- RIEM.
mvcg some- det out-mast- I
I
F -«-l
alle Menighederne i Kalt-et J By
ens Aitte holvtes der tillige Alter
aang Formiddag og Aften. Pastor
M. Th. Jensen holdt Stiftetale om
Formiddagen og Pastok Simonsen
om Aftenen. Pastor H. Hausen præs
ditede til Højmesseaudstjenestm og
ved Ungdomssinødet om Eftetmidda
gen talte Præsterne N. P. Lang og
W. C. Nielien. Da jeg ilte var til
Stehe, lan jeg intet meddele sra dis
se Taler. Om Aftenen talte Pastor
M. Th. Jensen over Joh. 12, 20——
22: ,,Vi vnster at se Jesus.« Derei
ter talte de fleste ai Præstetne et tort
Afftedsord. Saa til Slutning Tat
iotSarnvaktet til Menighedsfolket oa
Embedsbrpdkenr.
E. Hansen, Set.
Nu er Tiden at lobe
B i l let for Hultru oa Bam, Fadksr
oa Moder, da Prisen er nedsat til
8718 vaa den eneste direkte Stank-ina
Vian American Line. «
»Naturligvis «.
LliPEørenseiL
Jet tan aaa en faadan, at man
»den nasften selv at oidc as bei koni- «
mer til at itandie ved et Ord, scm «
man dar brnat mange, mange Gan
ae. men bruat det, som de fleste bru
aer bet, i Ligbed med som mai-. bru
aer Penaef uden najete at lægge Makr
te til deres Prag, blot fordi man «
red, at de aaa for en bestemt Bei-di
i Handel og Omscrtnina Man tan
komme til at standie ved et entelt s
Ord, lange Marte til det som aldtia
for og ovdaae noget unt, som man
aldria bavbe anet, tomme til at se ·
paa det sra flete Sider, lægge Meer
te til dets Betydning i Folge det Op
iinsdelse, dets Betydnina i den fed
vanlige oa almindelige Btug i Spro
aet, maaste oasaa til dets Misbrng, «
tott sagt, man lommet ligesom til at
se ind i det og i detg Historie og Liv.
Der tan være noget meget belaufen
de ved saaledes at tomme ttl at tan« «
te sig om, oa der tan Vcete noget be
sruatende i det. Jea vil nu standse «
et Øjeblit ved det Ord, der staat ««
ovenokek dette Stytte. —
Saavidt jeg forstaat, betydet
,,naturliavis" omttent det samme «
spm »i. Ovetensstemmelie med Natu
k911«, Jotn Folge af Naturen« e. l.
—- -— paa meget ved vi alle, —- na
tittligvisk —
Men i selbe dette Otd er ver na
get nieget unatutliat, som vi vel itte
iaadan lagge Markt til. Det et.
hvad man talder et sammensat Ort-,
eg bei tilmed et Ord, hvig samtnen
fatte Dele begge have haft detes Op
kindelie uden svr Don-matt »Na
tur« stammet sra Latin vg »vi5«
ika Inst, saavidt jeg ved. — AM
gevel et Sammensætningen vistnot
dunst. »Natur« og »vis'« er altsaa to
ssmiaeantet, hver sta sit Land, sont
har- indgaaet Asgtestasb i Danmatt,
saadan som vi saa tit have set det
her i Amerika, am end paa et anbet
Omvaadr. Det danste Sprog hat
aivet dem Hjemstedsret, sordi det
trængte til saadanne Nybyggere. Men
hvad saa angaaende det unatuklige?
Ja, »Natur« betyder ,.det, soin er
ssdt«: men hverten »Natur« ellet
»vis« ere ssdte i Danmart, her de
have indaaaet Ægtestab, hviltet jo
ellers tan vere meget naturligt, —
efter Nutidens Maade at tænte og
tale paa. — Men not herein.
AngaaendeBrugen as ,,natukligvis«
hat jeg lagt Meer-te til flete Fing,
iom jea nu ital nævnr.
Jeg mskie engang her i Landet en
celdte danst Man-o, som sagt-e »n a
tyrligvis« baade i Tit-e og Utid
og det gis mig, sam vel ssere saaledes
at jeg itle godt tunde lade viere at
ttætte lidt paa Smilebaandet as
Ihm-h naae jeg hstte ham sige bl. an
det: »Jeg hevber Jens Jenseit, na
tytligvis, og komme-: sta Sjællanv,
natvrktg«vig. her i Amerika opholder
jeg mig has min Sin, natyrligvii
osv.« — Men ved nærmere Eiter-tan
le er jeg sit-en tonnneni til at indse,
at ieg gtorde den leere gamle Mund
Uret ved at le ad dam. hatt var«
vtktelig fta Siena-ed natutligvtsz
thi han var ssdt paa Ssjællawtz stam
mede altsaa verfea pasa natung Maa
de og abttytte sig detsot stell-kommen
korrekt, hvav dette Punkt angetan
Pan heb Jenssen —- ellee hvad det
nu par, ,,natutligvts«; tht han« davde
ille selv taget stg dette Nat-n, men bei
var ham givet as baut Zotten-see t
M Oveeensstemmelse med« W
Mk og Brug, at hvert satte W
et W Stadt-. Mtfaa var has
kommen til sit Navn paa natutltg
Mande. Og at han sont gammel
Mund opholdt sig has sin Skn her i
Landet, var ogsaa i godOvekensfteiw
nielse ined neidarvet Sced og Stil,
at Bøknene stulle sprge for deres
ganile Fotældte.
Det sviste sig her, fom iaa ofte, at
der er baade smidffotnuit og Lærdom
Iai finde i det, sc m vi, ins-n at make
es om, tunne vasre tilbpjelige til at
sinile ad.
Derimod briin di andre ofte »nu
tnrliavig«, lnmt der var mere Grund
til at finile, flønt vi unatnrliavis
niene, at vi tale baade Vist og godt.
Sein E. Etgz »Er: Tyv vil natur-Ug
vis ftisrle«. —-— Selv am der tun var
fødte Inve, soin man ssger, saa but-s
de Tnveri bog betegnes iom llnatur,
da ifølge sin llnatut vil Tyven »na
turligvig« Male-. —«- Deriinod ei det
rigtigt at ftp-c »Den trcette vil na
tntligvis søge Hvile«: thi det vilde
vcete unaturlikih om han vilde noget
andet.
»Den dovne vil natniliavis helft
viere fri for at beitille noqet,« — ja,
nnaturligdi3, oa bat-e link endda gekr
ne mer«-It tradlt for at blitse fri for
det. —- ,,En ødet Regnentefter viä.
naturliadis imdaaa Feil«, —- siger
man: men merk det nu itle ei en Fei
ae af tumit csq Is)else, at lan Und
aaar Zeil? — .,En Tanse di? natur-I
ligvis nme iig for at se grdt ud.«i
Mon tet dva itlc komme Tiber laut
brende fixi, at hun dtjnter fig paa una
turlia Vie? Flere Ting tunne synes
at tnde derpaa. l
«En Moder vil natutligvis give
sit Born det bedfte, hun ved,« og dog
er det,·hun giver Barnet. ofte meget
unatutligt og til Fotdærvelse for
dets Natur, hviltet hun dog vist ille
altkd lan undgaa at vide. »Vi stulle
naturligvis alle d- engang«, —- og
dog er Dsden natutligvis meget una
turlig, og al Naturen vcegtet sig det
længfte muligt ved at di, natutligvis,
Det hiesiger del-for naturligvig ille
kigtig samtnen med Dsdens Natur-;
liqhed, selv vm de, der ille ved bedrep
natutligvis tale om, it vi ist«-liq«
«vis alle stulle do. — Hvor megen
Tanle de saa fovbinde med denne
Tale, ved jeg naturligvis ilte, jea
et ille alvidende. Men noget ved
jeg naturligvis, for jeg er fsdt mcd
Dritt til at vide. —- Jeg hat hsrt
Fall sige: »Jeg twr natutltgvis ille
Paa- hvad jeg leerte som Batn om
Gud og chevelen, Himlen og Helde
de", og naar de sige saaledes, have de
unatukligvis den Mening om sig felv,
at de ere Fremsiridsmcend. Man
stulde nemlig have ventet det helt
miodsatte, for de hat natutligvis haft
Anledning til at ovetbevise stg om, at
der et baade en Gud og en chevcl
en Himmel vg et helvede til. Men
unaturligsvis hat de luklet deres Øjne
iog Øteni for disse Beviset, hvillet de
natutligvis felv komme til at lide for
baade mi og herefter. —- Jeg hat
hskt andre- sige: »Siden jeg kom til
Amerika, bryder jeg mig natutligvis
ilte meget om det Dansie, og jeg litt
der mig natutligvis ille oin, at mine
Born ltulle leere det, for det lan na
jtutligvis ilte hjcelpe dem noget her
Ei Landet.« Saadan Tale er anmut
Ilig fta Ende til anden, og Tausen«
tsvm ligger bag Ved den, er det endnn
mete. — at levere Bevis herfor er
natutligvis ille notwendig; det stal
ind komme engang, saa det svidet til
vedlonnnende, og det natutligviz
haatdt.
For en Tid siden hatte jeg min
Nabv sige, at han naturligsviz tjente
Penge ved sit haansdvceti. Men oa
han saa fortalte mig, hvorlcenge han
havde staaet l Late, inden han blev
Wer, forstod jeg, at ban tjente sine
Penge ved Kunst, felv vm denne ved
Baue var dleven hanz anden Natur.
Men da jeg im er trcet, vll ieg na
turllgvis standse til en anden Gang.
---.
Sandagtttotgeu.
Chr. Richardt.
Klollen ringer til Kirle,
og Gegen ringer til Skovs
Her sont hist er
livialigt at verke;
Skoven og Kitken
hat Svulhed begge to
Og hvclve sig begge
til Guds Ærr.
Svalen bygget Rede
mod Kirlens stille Tag,
Men koidrer over
Marter og Enge;
Som den vil jeg halbe
mit Hoved til Gut-S Haus«
Men den-de vil jeg
staa niine Strenge
Glæden Ved Guds grømtc Jord,
»Glæden ved Guds »Naade Ord,'
»Ve vil ikke kriges;
»Ur-richtig og Klokkeklang
,,Ve kein godt foklich.
---—-..s.s————
Siot Prisnedsættelft
paa Emnrsinaoian - Americcm Lilie
fra Ecattdinnviett. sum 81781 St
Annoncen i denne Anlednitig.
Slavchandklen
Tienne Mennesteheteng chrndfeL
fom eswnu trives i Kongostatetx
ftildtes i disse Dage i et amerikans
Blad af en Mand, der hat set en are
bift Etspebition vende hjem fka es
Slavefangst. Ljenvidnet sitivex
blandt anbet:
»Der var endnu 800 Slavek til
bage, sinnt der undertiden var fotos
faldet indtil 20 Dødsfald vm DE
gen as Sygdom og Sukt. Henimst
4000 Mike havde disse sieletlignend
Statlet filbagelagi.
Meddeleren taite ogsaa med et
Fransimanb, der havde tobt en Kni
de for ca. 25 Dollars og var megd
stolt over sin Handel.
En anden Mond havde befiget I
Hase-n med en nry Slavinde, sont hat
hat-de betalt med et gammelt Forts
begeben-.
Naar Slavet blivet folgte for
Glasperlek, gives der gerne es
jHaandfuld af omtreni 1 Dvllats
IVctdi for den«-.
J- Vanda - Omegnen lau man In
et Gevcer købe 5 Slaver, vg hviss I
Iet smaa, faak man endda ffeer.
! Naar der er tigeligt med Slapeh
Man man ksbe en god »Vate« ist
k200 Tandstsikket og fælge videre ists
jfot Elfenben.
! En Arabetkaravanie, der hat-U
Ifanget en Masse indfsdte Knian
!byttede to unge Piget Hort for es
? Elfenbenstand.
s
i Da man for et Gevæk af det gamd
LForladesystem kan faa 3—4 Eisen
benstcender, saa vil det sige det sam
me som» at 6———8 Kvindee kostet
.3 Dollars — det er billigt All-!
I Den almindeligstehund i Amerik
Ifcsster meke end en Mnde i Mein-«
ipeklck I s O O s
i
M
IEn Samting as de bedsie udtatecsex
l as de mest kendte Forfattete.
Ved Sigurd Anker : : :
Ins-hold: Gud vg Religionen.—
Livet og Mennestene. —- Mundun
Kvindcn.——— Hjemmet og Darmw
Venstab og Kerlighed.— Naturen as
Kunsten —- Tiden og Evigheden.
140 Sider.
J elegant Bind og med Guldsnkt
Nevfat kil 40 Cents.
Danish Luth. Publ. hause·
Blatt,Nebt.
W
»ko( Mennes sk» vg Tor gamle og unge et
WatkinS
berømte Midler
d« liebste
Vor anspatnqe samt brlsqkr Dem d r « k im von
Nilus-to nuvmnise Laboratorium med 52 M skt rlbce
» deade Mit-let hatt galantes-r alt og m n strebt om
en es
Weils-IS' Veqetablk Anodnne Moment -" . s
« Manch-s Anodyne Esuq Gute. , ri
· Womit-J Var-Tone h ·sp K
Wall-no etkocqtbo Sqlve »ic»
thtinø'eteri.1qkn Dimnent ,«;,·ii
Wattm- Pnbulqk Stock Foov « · »Is
De spart-S soc collonegmnq k. Etnv i Dem oa De sank Vase Matt
stolz-: it Eksvtk II Wstksskstss)eiuk, ,0actce« ca Woge
og er III es dgqttgr. was ’ " - « « « ,
acad-Um Amm VHM Deus Inst-Elias mildghest sksxläfäaltæss
MINIUU Um MMIWU coush Euk- iossse tm- umod ofter des
TIOJ I wstltslls UIIICIIOO» bildksvede mls stra I lletsqt ins dlet
07 Libekty st. , Wien-h Mitm. Im El m« C- VUUIVI