Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 15, 1904)
»Danskeken,« «- halvugentlig Nyhedsi og Orslyi sing-blind for det danske Fell i Amerika, udqivet as DUTTTYI LIYTPL Pl"1kl«.kIOUsE. Maik, Nebr. Aufsicht« um«- --s- doe- Ittssas vg Zusag III Ir. sing-as i de Fort-jede Statek Il.50; ttl Udlsadet Ist-d M bete-les lekM. IesV-Jan Be Its-, Idtssfefqmudrius vq Jtt endet summte Bladet Dresden-: IWSU LUTH. PUBL. HOL"sE, statt-. sei-. Redaktsrt A. M. A nd« sen Alle Jndsendeliek adregiskegr Taniteretk Blan, Nebr. Ist-M It II- PM W u Blatt- Iph» . second-Fu Isnu Advent-h- Isiss Ist-e hoc-I upon Wut-. »Da-! ,-keteu« III-r W II schskribentey inbttl nd M Dssisetss souageg as Udgivekne IIIM I han« icverensstemmelfe II VI We Statut Positon Inst We dem-endet sig til Falk, der — I s! Det, enten for at ksbe bog ts- ess is-. It faa Oplysninger om det W. set-es de altid omtale, at de faa Wen-met i dem Vlad Der vil ver s Insp- 3 Rot-. O-— O .»p«aa fr- Medlemmet lto Præster og Den stststr. L. Budde. Stor er den Heit, der staat i Kampen kcekt for det, han elstek, vg for Vold ej vigeri Hans Daad stal gro med Ssjr fra Slægt til Slægt, og tiyfsdt Stytke af hans Fodspok stigek! Dog stsrre den, der lægger nd med Flid et Aandeng Its-, hvoc Livets Kkaiter dankte-! Hans Daad faar Blomft vg Fragt fra Tid til Tid og laget Kampetis Saat og Stagets Vunderi Mett stsrft er bett, der llædek nsgne smaa og venvet Synd as Sng til Baute glædeS Hsjt over Slægt vg Tid stal evigt staa, hvad hatt hat gjokt mod Jesus og hanc spcedri O,gkib det ftstfte —- liden eller stor, bsj du dig kætligt til de smaa og ringe! Tag Plads hos hom, der bsjed sig til Jord for Dimleas Stvrhed til de fmqa m bringe? —’—————s——--·0-——-s --—— Om Kredsmission. Spsrgsmaalet otn selvstckndig in dte Mission i de enstelte Krevse ins den for vott Ssamfund blev jo dras tet en Del ved sidste Aarsmøde, og Drsftelsen resultetede i folgende Be flutning: «Aar3th inedsaetter en Romste en Lægmand), som til næste AUE møde stal fremlægge et Ændtingss forslag til D. f. d. Ksps Forfatning, hvorefter de entelte Kredse i Den for. Kirke gives frie Hanf-er til at ordne Kredienö eget Missionsarbejde. » Det Paalcegges denne Komite at p»wilig-.;-re jin Rapport en Tid f-! tuter Aathe.« Man- visl af Mutningens fidste Seining se, at det var Worzu-Weis Øwste at faa Sagen lagt frem for Mentllgthm til Gftettanke og mu lig Dksftelse fst nieste Aarsmsdr. Som et af Medletnmerne af den belluttede Komite vil jeg her fortl big ptpve at fremden-, hvad jeg me net, der maa tageg i Bettagtning ved Afgskelsm af Spitgsmaaslet om Kvchpmitsiow chetit VIII-Mist Dei er ja de to Nebraska-Kupfe, ··1Ier hat stille-l beide Spttgimaal paa Mrdetteu Wer dort Sam M. DedukbegqetoJaatetjeg Ia W, l and Lea vg- brenne sionsgerning, — ja endog enlelte Præster hat drevet Mission for egen Regning. Naar der nu indenfor en Krebs fandtes en agben Missionsi mark, fom ingcn af Menigheds-Pra:s sterne insdenfsor samme Kreds kund-e naa eller overtomme, og den blev ved at ligge nahen, hvad var da naturli: gete, end at flere Menigheder og Præster spurgte: kan vi itte i For ening optiage denne Mission? Og kan een Menighed, een Prceft ellet eet Kalb dririe selvftændiglekission, hour for ban saa itke flere i Forening el ler en Krebs gore det? Saaledes ck der bleven raisonneret af dem,der har kegvndt Kredåmissionen. Jeg shl klke, i hvert Fald ille forelobig, hverken give detteRaisonnementsllkedi hold ellet imødegaa det, men minde om, at det er af ftok Betndning for vort kirkelige Arbejde og vor Mission blandt vort Folk, at di arbeer i god Fotstaaelfe og Harmoni. Lgl hvor ligefkemt end det Svomsmaal om Kredsmission kan 7ynes, scm ers det et PrincipfporgimaoL som bsr drpftes gmndigt, før det be spare-s. Der kcm i Grunden ingen drive selvstændig Mission uden selvftændig Kaldetei. Hvotdan vil man begane en Mission uden at lunne lalde og wdfensde en Mand. Dct lan jo slct ikke lade sig gørr. Men om en Krebs sial kunne kalde og udsende Mænd, man Kredsen vcere organisetet, den man have Aaksmode eller en Slagsl representativ Generalforsamling og Bestytelsr. Dei er nødvendige For udsscetninget for selostænsdig Krebs mission, saa tet jeg san se. Hidtil hat Kalsdsretten inden for vott Sam fund ligget hos den lokule Wenig hed og hos det famlede Samfund, og disse ko er jo ogsaa vote eneste few steendige Organisationen lun dässe holder Generalforsamlinget, og lnn i disses sendet hat den administkative Myn dighed «hi-vti1 været tagt. Den lokale Bis-s Jnigbed er Den oprindelige Organi satton. Den holder sine Aargmsch vælger sin Beftyrelse og fatter Ve slutninger angaaende sine egne An liggender. Den bar ogfaa selvftckni Vig Kalt-stet. Loerfor den cnkelsk Menighedå Anliggender hat itte en Gang det hele Kirkefamfund nogcn adminiftrativ Mnndiqbed. .(7stei vor Forfatninq Lan anfundet tun øoe et Tilfnnsembeoe oderfor de ex Lelte organiserede Menigheber. Mvn Menighederne bar bunt-e Fellesopqavek og FællegejQ Terfcr er de ordnede til et Kiriefaxnfund. J alle Firllesfager bar Samfundet nick dsets repræfentative Aargmøbe og Be - styrelfe den administmtive Ellinndiq heb. Samfundet bar Ltke en Gan-. Ret til at kalde Vræst for en lole » Menigbed, med mindre bet as bek- » kommende Menighed bliver overdknc get denne Ret. Men bei kan Salbe og udsende en Mond pna Miksionss marken. Samfnndetg Opgavet Dei er jo egentlig tun Samfu1: dets Missionsgerning, jeg her vil be fatte mig med, men for «Sammenlig nings Stle vil jeg berste de andre med. Samfunsdejs Skolcgeming er en funklei Geruhig, heteka en xllmlet Ejendom ek knvtteL Lignende for »holder bei sig med vor Forkagsfortek ’ning. Den driveä ud fra 'eet Sied, hvot den hat en samlet Cjentww Af Bornehjem hat vi tigtignsok to med hver sin Ejendom, men det gsr ingen versentlig ForsteL Og endnu san nennes vor ydte Midsiow Funken om at dele visse Opgavet og Ger ninget vil ganske naturkkg scet ikte wimme. Alt bei-let for, at viöse Opgaver er og vil vedblive at viere Ssamfuncdetz Falleövpgaver. Det famlede Samfund kan- bebst gennem sine Miste »dem-ds« vatefage disse. gen samlet Gen-sing og er ille imst tei til Ofenban Den er sprevt M kting k Samfundets enkelie Me, og ben- IJstv er Melig for en lo tal We at verringe. der liq see its mein-Use Aar-sag M, at Pause- M Indimksstou et W Npget mutet-es sprholder des sig « med vor indte MkWs DM « Mr ( interessetes for dei, han senden Tel kommet an paa, om der itke vilsde komme langi mere Lin og Kraft i vor indre Mission, hvis enhver fik Fri bsed til at lægge sm Missionsinier esse og fine Misssnnsgaver, hvot han et tendL Dei ek SpprgsmaaL som itke er greben ud af Lasten, men sont vore praktisie Forbold naturligt fremtalder, og de got Krav pas del )villig og alvorlig Overvejelsr. Konstitutionsbesteni melser. ! Vor Samfundgssionstitution in Idebolder tun ei Var meget almind: Iigc Bestemmelskt om vor indre Miss fion. J Kav. 6, P T heddet dei: ,,.Kikkeraa-det sial . . . tagt sig med Omhu af Missionsnrbejded,« og i Visitationgreglerne staat der: »Bist-« tatrrernes Pligter siulle vckret . at fsre Tilfnn med Missionen i der-es Kredfe samt vaage over, at saadanne Siedet-, som burde betjenes af »Den fotenede Kirke«, itie blive liggende sein« Tit disse Bestemmelfer er at be mærte, at medms den føtfte kun kmsrner Misfionen i sin Almindeligs heb sog i Kap. 4 er vor Mission3-; ovgave blundt dort Fell og blcmdtl Jeder og Hedninger befiemi), saa ger den anden ganfie iætlig paa vor indre Mission. paa Missionen i Krebsene. Og den paalægger Visi tatoretne, som tillige er Eiter-str mcend, at fsre Tilsyn med Missio nen i bver sin Krebs. Og ai Menin gen med dette Tilsvn iiie bloi er at tilfe olletede begyndte Missioner.men tillige at drage Qmsotg for, at der bliver opiaget Mission i Krebsen, bvot dei heb-ves, dei viser den sidsie Dei af Bestemmelsen ilart not. Dei er egentlig en Bein-Innrele som i sm Realisaiitm vilde fsre til Krebs mission. Men Kredsotganisaiionen og Friheden mungler. Dog er der lidi af den, idei Kredsen bar faaet Frihed til at valge sin egenFormand. Men han kan- for Tiden iike gste mere end have ei vaageni We med Tilfianden indcnfor Kredsen og ind bekeite til Sumfundeig Mtkeraad om, hvok der burde sves Mission. j Fremab eller iilbage. Dei forelommer mig, at Samfucp Dei er nth til at forlade sit nuvæs ten-De Stabe overfor vor indre Mis sion og enten gaa fremad og gsre Al Ior as zitedgmicssion ellet ogsaa gaa rilbagc oq lckgge hele Ansvarei for Ior indre Mission over part Kirle wadet, som alene hat Elliyndighed til Jt udsende Mænd og Raubigbey oxck Diigfionens Midian Jeg for een lan m iiie ie rein-m end at det var bebst 1i gaa siede Jeg trot, fom anm bei, at bette vil Væte bebe still-W il di fæite Lin og Firaf i vor indre Mission. MM fOk Of drwe Firebsmiszisn WMM KIeDseneJom paapegeLLn lanisaiiow Tbi bdub Primipei an iszaiz da lan en Forenina cis faa Me qubeder jo lige san gebt have Rei il at udsende en Missicinsprcest som sn Foreninq of Here. Men for ct Zamarbejdei ille flal forftnrteå, bar Dverqanqen til Kredsmissionen iils le uden Samfundeis Anerkendelir. Andre Se"mfund. Ti- fieste Kikkkwmfuud her i Ame rila, ogfaa de widerle er beli, sac Ie hat Ssdtssynoder eller Simstons icrencet eller lignende, og disse hat, sae- ret jeg vesv, en vix Manuskrer Mywdighed i Affe-ver inden for Eber sine Gtænfer, sætlig da med Henftm fil losale Mission-ek- » Der er sanft-g een Omslcendighed, Der holder misg Beiænkeligheder med Ehe-hu iil tii beghnde Krebs-mission Dei et ill- ben, at Ledelsen og Sty kelsen af vor indte Mission stal for deles. Jeg trak, ai jo flere der kan blive interesse-rede deri, des bebte. Men stiet fynes mig, og andres Eis-. empel Livlet i den Reining, at vvtei Weibe Kredse et for smaa til at. ichs-re selvssænbäge Missionzkredfe, fah bei paaienckte Skrkdt vel krceve en ny Kredsiniddeling Og saa et vi paa Vej til en hel Omsorganifation If Samfundei. Bote Aquin-der vil like tangere blive, M de nu et. Krebsenes Aussen-de vil overiage en Del as deres Gern-ing. Maasse vi da ille lieh-bebe at msdes som hell Steman often end hveri andet ellet its-die Unt. Om der faa tillige mit-te tun Wesmtmlet few-Mem set-c Mde vors Mftmds Artus-her Io stos—jengkse—MeDeI-s sed ei Poe W WANT-We »Y» « l—« j om Aaket, end de nu kostet. Men det fblivey som man vil se, saa radikale ;Forandrin«get, at det ikke er raadeligt ·at lebe hovevkulds deri. Men det fene vil føte bei endet med sig, og detfst masa det med i Bettagtning. Maasse nogle vix tasnke sig, at Samfundet uden videte kunde give Ftihed tilkredsmissionx uden at dette behvver at have videre Folgen Tit tror jeg m: itkr. En saapdan Frihed san ikke bcnyttes uden Kredsorganii fation, og faa hat vi alt det and-st, jeg hat vaapeget, eftek mit Sten. Sundsvnliqt vil Udviklingen gaa i den Retnin·a, og jeg hat intet deri 1nod, men det er som sagt for radi kale Forandringer at foretage haveds MADE-. Jeq bcmber nu, at andre, og da færlig .de andre Komitemedlemmer» vil ubtake deres Mening om SIng Lad den hm blibe drøftet en Dei spr( IAarsmødeL ’ A. M And·«sen. Borucrctlcn i lsljicaga Minimqu Jllverlile CourtJ Tis: tixrde date mindre Vetendi frr dankte Llrserc i Alminsdeliahed, at der i Besten-:- travle Ijletropolis med sine fnadsede Hader fin lorrupte Kom munalnalitil rg sit Dryb af Last oq Nod af enskwer Bestrivelse, hont« lsgeninteresfer inne-I i den Grad at lckaae Besiag paa Jndividerne, at man tun fnprger oin, bvad der kan betale sig eller for-me ens Magi Ia Jndflndelse, —- er ovsprunget en Jn ftilution fom ovennckvnte, der aller-: de hat tiltruiket sig Opmcerlfombed selv illdlandset,og sont giver vel grun-· del Haab om at flulle blive en morg: tig Faktor i Lampen mod Samfuip detg og Mennesiehedens Fjender. Den blev grundei ved Lovbud af Legislaiuren i Skalen Illinois i Aa rei 1898 som direkte Folge af ihm dige Befirasbelser of Harvey B. Hnrd ca Chicagos »WomanL-Elubs«. Deus Lpgave er ai anders-ge og isrcrffeI Brig-reife i alle Tilfcelde aj Dorne-« fokbrydelfe, Forspmmelfe o. l. pag en kærlig da benfvnsfuld Mande, og afvcerge, at der sinlde blive taget paa disse Imme Ting med Politiets haatde Haand. For 6 Aar siden var det i Chicagoi fom i alle andre af Landets Stor-, byer saaledes, at naar en Dteng J Ier Pige blev grebet i en eller anden Misgerning, hvor ubeivdelig denne end maatte vere, saa blev han ellerI bun flralg slcebt til Politistationen ogs indeluktei medDruitenboldte vg herr dede Forbrydere af enhvet Art, ind iil Forhor runde optages. Fandicss vedlommende faa sil)ldig, git Vejeni uforisdet til Forbedrinasanstalteni ellet FængsIeL hvorfta man sidenx lom ud hin isorn en ftemplet Fordein der. Z Saa en Dag aflagde en behjertels Kvinde ved Navn Mei. Denison F.j Grabes et Bei-g i Counlu Fængsl4l og Zandt der itke mindre end JsiUz Bann af begge Ren indespærrerz Mndt vokåne Forbrydere of verste Slags, i hvis Selftab de hurtig! tat-te den Smule moralsl Sans, de eudnu belad. Siden gil denne Klän de i lang Tid hver Dag derhen meo sin Bibel i Haanden og talte med disfe Børn og søgie at redde dem fra Underaangens leger. Desuden fis has dgsaa andre Kvinder ug Mänd interesserede for Sagen mei dvenmevnte Resultat Jud-ge Tuthill et den Mand. der nu i 5 Aar med sjcelden Trostab og· Dygiighed hat beilcedt den vanstelige og ansvatsfulde Post paa Statens Vegne at udmaale Retfaerdighed til diöse since-. hvet Tirkdag og Fre dag stdder Reiten i en Sal i Counw Bygnsingem omgivet af Mænd og Kvinder, der interesseret sig for Sa gen, og hvis Vierter staat weint for de elenbige og nsdlidendr. her f res de sama saa frem, som vftesi led faget as Farren-um« om saadanne findes, og Dom-steten anders-get med- næsien faderlig Ømhed og Om hu de forskellige Insel-de og asgtr dem paa den mest humane vg heu fynsfulde Maadr. Paar de steck frem, er som oftest baade For-Idee og Hirn opfyldte med Ftygt for Dommeren og M mod alt, you-d ver hedder Lov pg Reiz men me We Tuthlll med sit stetige, vite dmde Besen hat toll til dem, pfie used paandeu paa Antheren edler lud sen-M- Dcsnd Z stu, sen kom m teurem set-se stem »Viel- es M Idee pg sum files siq WI «set onn, at Donnneren dog er deteö Ben, samt at lsang Masseka kk den sallerbedste fok dein selts. AntIllet as Iilsældtb lM W bcs handle5, et rent sordaoseiirse. tcsj lDag for imlig stcdtek der i Lasset at IT Tinier itte set-m end täm Mand «.ttvinder on Born for Judas TUIWIO «Domftol. De entelte Tilsalde dari llerer natnrliaviii nie-get i Entelttxe deme, men i Grundttckttenc er HI storien sotn ostest vcesentligt den san ine, — ten netnlig oin Mangel Ha sfforsønnnelse i Hjeinmet, Livet Pan Gaben. flet Selstab on saa Forbrns delsen. Her er i tortc Tut et ttwist Til sælde: En intelliaeiit ndseende Trenq das 15 klar staat stirlvende ca stainsnlks for Tot::n:e!«en. Lnitkina hat« er arnpperet Fadercm en fattia Arbej der, Mode-ren, svaa da udslidt, samt en liel Flot stnaa »Es-stellve, amdence nntclint under Jndtrnllet as, at nn Vil der sie noaet ganste furscetdeli,1,t nie-d Jimnsie « Den antlaaede hat samt: en med 4 ankre Trenge stjankck new-L naxnmelt Messiisii ca Flobe Da folat det for male saa Mist-·- til at tntse ,.(iindicr« sor. s - Faden-n ar bede i en Rolle langt nde pa.1 SVDI ssden on man sitrlade Hiennnet o:n Mist-jenem for Bornene lmnmer op, ca rendet tilbaae om Aftcnen alt fri trcet til at stante dem nogen Op niæktsonlted Der er 9 Born i Fa milien. Die hat ingen anden Lege-. plads end Gaben, og Moderen, dekl« ielv maa arbejde de 16 Timer af» Døgnet, er glad ved at blive dem tvit. —- Paa Gaden lonimer Jiminic i Selstab med slemme Drenge. Han udeblisvet sra Stolen, og han leerer at sly og hade den uniformekede Po litibetjent som scn varste Fjendr. — Han totntner estekhaanden med paa smaa Strejstog, hvokved han lomnier Nastens Ejendom for nat, bliver saa nappet og staas nu her for Dom meren. Hvad flal der gsres ved hom? Es ter den aamle Metosde vilde han Habe jaaet not et Stød nedad paa Forbkyderbanen ved strats at ladet hani smage den havnende Straf, men her bliver det i Siedet gjort Forssg paa at standse ham paa den flibtige Sti og gste det muligt for Evam at komme paa bedre Befe· Dom neten lyttet med Deltagelse til hel histotiem sder bliver sortalt ganste nden Omsvsb as Dkenaen ser og be lkckftet as Forceldrenr. Derefter as kckqget disse deteö Vidnesbyth hock oaa Dommeren taler venligt til dem Ia fees-get paa at finde en Udvej.-— ,,Hvis feg nu,« siger han, ,,ladet Jimmie gaa med edet hjem igen, vil J saa gste, hvad J kan, for at holde ham boete sra slet Selslab og i Ste det holde ham til Slolen og nyttig Bestæstigelse?« — «Gu-d delsigne Dem!« udbtndet Modeten, «det vil vi. Jicnmie hat aldtig von-et en slem Dren·a. Han vil ogsaa nol selv pas se paa i Fremtidem Vil du ilke not, Jirnmie?« Og Jimmie nitler, idet han vendek sig dort for at stjule et Par store runde Taarer. Hettned er Sagen habet, og Fa milien gaat ud as Retssalm Jims mie langer sin Haand i Modetens, medens de smaa Sssiende er nat ved at tive ham ned i deres Jver for at lomme ham nærmest. Hvor det anses for npdvendigt at sjerne et Barn sra Hjetnmet, bliver tiet sat i en eller anden Beleg-tende stole, protestantist eller katolst i Overensstemmelse med tidligete Jud flndelsr. Disse Stoler gør et stokt og godt Arbejde, men de hat vist sig utilstmklelige, hvorfok Staten nu hat paataget sig at anlægge en starre Anstalt i edette Øjemed i St. Charleö. Judge Tuthill hat 40 hjclpete, som taldes » waation Ossicets«. Byen et inddelt i 20 Distrittet, og i hvert as disse er ansat en Mand og en Kvtnde til i Forbindelse med «B-rneretten« at viele for Farbe dring af de elendigez Kaat og for at bester-me de smaa mod Gaben onde Magten Dette Arbeit-e er saa dem-usual fuldt, at det fortjenet almtndelig Opmættsomhed og Sympatiz det sor ogsaa dtöse Ord her taget Meut ligsst sta en Stildktng t Thieago Remtxhetald Man det gode Beet have Fremgangl —- Freiserens Otd gældee sillett ogsaa het: »Was sotn holsti J hat gsott nnd en as dis se mine mindste swa, set hat I glort tut-d MAX « d. Ein Messen. Opmab til Bei-net af Mis sioucn i Sau Frankism Fremgangen i vor Kirces Virksomi hed i San Francisco er j hvj Grad afhckngig af, hvorvidt det lykkes at fan. Hiirtebygningissagen gennemfskt No en iilfredsstillende Mast-e. Einmi- dct at vinde Tilslutning til Nitkcongningösagen i en saadan Udsttæhiing, at den støkste Del as De luum IMME, der behøves, bliver ndet Of Dunsteme i Zan Franck«-, da vil samtidig djærtelig Deltageli se rq Interesse fxsr Gewinnen fer vasktes ho; cxk its-m Tel of Foxket her. Juno Tollath er un Jukfkribetct as cjrca Is« Biksmqndercxog Der er gxde Unsinn-r til, at Betst-et sei-. vijoe ved at inne, dkg vil der vix-re mange. fom tun san give et mindre Bidmg Ukoalet er at fcm 1(·),«00 Dcllari subssriberet, for Pengene er Mal .b.m, on for der bliver begnndt ai « DUAAL ! Vi bar nu faoet Kontkakt on uds Edith JU« Tomer paa en ngges ’gr11nd, Au- 1:Z."), centmlt beligsgendi st: to Eimpoqmlixticr. Mein-Tum men er »W« Toll. J de førfte Tags asf April stal den betales. VII-O Dsollark tnn di foreløbig laane i In Vani, men da vi ikte kan fna nogen UWOU Dollurs er kennst, vil vi habt af de substrkberede Penge, for de at Rasse de manglende Hm Diollats ad enden Vej. Vi vilde saa gerne hermei. sine skf Vennet irindt omkring i vor founehe Ritte: Kiom og hjælp os at skaffe den Sum til Ver og Maalet stal nat-A J, som kan og vil give os en Gabe i Jesu Navn til vor Kirkebygning, giv vs den nu, thi ved at hjælpe os nu. hialper J os dobbeM — J Das havde jeg den Glcede at modtage 5 Dollars fra Ungdomsforeningen i Albekt Lea, Minn. —- Tak detfve, leere Unge! —- Vil andre Ungdomgs koreninger ist-Je EksempleU Luk ill Edets Hjcktte for denne Qvfordring. men send os chelv oq send sen snati. Ebers i Herrens Getning benqivne. P. L. C. Hausen. Kredömsde i Blatt, Nebe. Ilkokoliqe Nebraska Krebs m den tosen-de Kicte all-other sit Foraatettedgtnede 1 Blan, Nebe» im 17. nt Lo. Man- Aatnnngss gndstieneste Iorszmg Aste-n tu. TH. sml «ende Hinnek osl tslioe diesseits l. Den lerne merltqheds Form-m ! Me Ingtnden i änkbindelse med Blatt 2. 4. I-. U. Hvent lan meb Rette vaste Mehle-n at en ev.-lnth. Altensqlgedf H. ts. K to t li. Arrest-Irrtums I . . Vlmr Memglted tnvvnder Fenner til ovennirome Mode. Bessgmde bebe-s Inelde dereg Komme nl it t. A n l: r. --——--..-.-—-—.· Miefionemäde i Kennakd, Nebr. Fert«lonnne1we Epndag vil der blive ofl)pldt et starre MissionMnsde i stennard hvot Pastok Anler med flere taten Modet begynder Form. sil. Wz og fortscktter om Eftekmib vagen efter passende Ophold. Alle jndbydeg venligst. Benyt den nndjqe Vamtid til en Udsflugt til dette MI Ve og beut detfra Styrle til det tmvle Foru-atarbejdc, sont nu staat for Deren. -—-—-———- CO- -- - — Udtog af Auerbang Dette Udtog af den t Baum-et fokordnede Alterbog, hvori alt et udeladt, som findes t Ktrlesalmebos gen, fstet vi nu paa Lager. Da des et langt betvemmeke at fsre med stg end selve Alterbsgeih os ner det sig setligt for vore dems amettlansle Praster. J smult sen Alters-lud Soe. nettes. Festen Jenseits Kogebog. Denne Bog er pas ftt Ommabe absolut » Stykte sprite Klostei Literatur, der t Pol-et at tott Ttd has- fundet en enestaqenve Miet ntng l Daumen-L Alle toter den. 850 Stdn-. Iris iOmllag Il.20. tmutt indb. s1.70. syedeu og sammt II ltlle Los tot Bern. U lam- c S. Stetsan Z Stall-ne ts See Dantfh Luth. Publ. Dense· Blatt, Nebe.
