Under vildeRoser.
AsJan Maclaren.
Doktoren as den ganile Skola.
il.
Geniiem Biergstromnien.
Dr. Mac Lure satte itte højtidelige Processioner i
Seene sra Sygesenaen til Spisestuen sor der at doeere sin
Mening om Sygdommen med Miner as et Vigdomsvæld,
der akcrnser til det overnatnrliae. Hverten Hjemmene i
Drumtochty eller Dottoreng Versen var anlaate i Stil
med denne ,,hojhælede« Facon. Han ndtalte sig som ostest
i Gaarden oa sluttede gerne sine Anvisninaer med den ene
de i Stigbojlen. Men den Dag, da han git ud as Sym
værelset, hvor Annie Mitchells Lioslng lanasomt, men sil
tert var i Fast-d med at vrcrnde ud, sagde vor Doktor ikte
et eneste Ord, oa ved Synet as hang Ansiat blev hendes
Mand nieget betlemt om Hiertet.
Hatt var ellerg noaet tuna i Vendingen, var Tom
mas: Tean da Anssiatsudtriyt var i Almindeliahed som
Ainesist for ham, oa altid havde han hast stor Vanslelia
hed ved at udtrntke fig; inen den Dag aav Kerlighedcn
ham baade Zsjne og Mund.
»Er bendeg Tilstand liae saa alvorlig som dit An
stat, Doktor-? Sia inia Sandheden Vil Annic ikke staa
igeniieiii?« ---- vg Tamma5’5 Blit næstcn gennemborede
densxljiandis «)lnsigt, der aldrig veg tilbage sor sin Pligt
eller tlareve Saan ined smutte Talemaader.
»Ist-a vilde give hvad soin helst sor at tunne sige, at
Annie har Sandsynlighed, men jea tot ilte. Jeq er
Ibanae sor, at du vil miste hende, Tamiiias.«
Mai Lure var allerede i Zahlen, og idet han ndtalte
sin Mensina, laade han sin Haand paa Tom-mass Still
der inev et as disse sjcrldne Kærtegn, der udvetsles mellein
Mand
,,Tet er en meget tung Stillingx men du vil svise dig
som en Mand oa itke plagt An·nie; hun gør sit bedste, oil
jeg indestaa sor."
»Da jeg vil gøre mit.« sagde Tammas oa gav Mac
Lures Haand et Tag, der vilde have knust Venene hos en
Sveetklina Drumtochtv mærlede til saadanne Tider det
irgte broderlige Hiertelag hos denne barsk udseende Mand,
og man elskede ham.
Tammas gemte sit Ansigt i Jess’s Mante. Jess
sdrejede Hovedet og saa sig tsilbage med Sorg i sine smukte
Øjne; thi hun havde set manae sorgelige Tina. Lg under
denne stumme Medsølelse drat den haardt ramte Mand
sit Bei-ger, Draasbe sor Draabe.
,,Jeg var slet itke sorberedt paa detie; thi jeg har
altid teenkt, at hun stulde leve lcengst . . . Hun er ti
Aar yngre end jeg, og var aldrig sya . . . Vi har vcrret
giste i tolv Aar siden sidste Mortenssdag, men hvert Aar er
tun som en Daa · . . Jeg var aldrig god not til hende,
den pragtigste, oakreste og bedste Piae i Dalen . . . Jeg
hat aldrig lnnnet sorstaa, hvorledes hun nogen Sinde
tun-de salde paa at se tsil min Side, jeg, som aldrig sagde
et Ord om hende for nu, det er for sent . . . Hun lod mig
aldrig here, at jeg ilke var hende vwrdig, nej, nei; men
hun sagde altid: »Du er min egen tcere Mand, og ingen
kunde viere bedre imod mig, end du er . . .« Og jeg
havde i Sinde at være god; men nu ser seg saa mange,
mnge Ting, jeg kunde have gjort sor hende, oa nu er
Tiden sorbi . . . Dkr er ingen, der ved, hvor over
beerende hun har verret med mig; altid sremdrog hun det
bedste, hun vidste om mig, og aldrig har hun beslæmmet
mig i andre Folts JsØjne . . . Og ikle et ondt Ord bar
der verret melllem os, ikte eet i tolsv Aar . . . Vi var
mere end Man-d og Kone —- vi var Kærestesolk hele Ti
den . . . O, min egen prcegtige Piae, hoad skal der
blive as Bornene og mig uden dig, Annie?«
Vinternatten sæntede sig hurtigt, dhb Sne laa hen
over Jorden, og den nbarmhiertsige Nordenvind sor kla
gende gennem Heanet, mens Tammas kæmpede med fm
taarelose Sorg. Drumtochty-Mcend kender nernlig ikke
til Taarer. Hverken Doktoren eller Jess ajorde den
mindste Beim-gele men deres Hierter var hos deres Med
skabning, og mnsider gav Dottoren et Bink til Marget
Howe, der var tommen ud for at kalde paa Tammas rsg
nu stod ved Siden as hum.
»O, sørg nu itke, som dit Hierte stulde briste, Tom
mas,« sagde hun, »og som om Annie og du aldrig havde
holdt as hinanden. Hoerken Dod eller Tid kan adstille
dem, der elster. Der er ingen Ting i Verden saa stært
som Kerliqhed Dersom Annie tbliver taget bort sra dine
Øjne, lommer hun tun saa meget nærmere til dit Hierte.
hun- onst-er at se dig og høre dig sige, at du aldrig vil
aleinme hende Nat eller Dag, til J modes i det Land,
hvor der ingen Adfkillelser er. Tammas, jeg ded, hvad
jeg siger; thi nu er det sein Aar siden, George gik hersra,
og han er mere hos mig nu, end da han var i Edinburgh,
vg ieg var i Drumtochty.«
»Tak, tak for din Venlighed, Marget. Det er gode
Ord; sande er de ogsaa, og du- har Retten til at udtalc
dem. Men. jeg kan itke holde ud uden at se Annie
komme ud imod mig i Stumringen . . . og gaa ind og ud
i Hufet . . . og hsre hende talde mig ved mit Navn . . .
og jeg tan jo ikte sige hende, hvor meget jeg holder as
hende, naar der ingen Annie er i Huset."
»Kan der sikke gores noget, Dottor? Du reddede
Flora Cammil og den unge Burnbrae . . . og Horde
tonen derovre ad Dunleith til . . . Og vi var saa stoltt
as dig . . . og saa glade ved at tænke paa, at du havoc
jaget Dpden bort sra endnu et Hieni. Kan du slet ikkt
tienke dig noget, der kan hfæslpe Annte og give hende til
bage til hendes Mand og Bot-ist« — Og Tammas'i«
spprgende Blik næsten gennemborede Dottsorens Ansigtö
udtryk i det kokde, uhyggelige Tagwerke
»Der er ingen Magt i Himlen eller paa Jorden so»
Karltghed,« sag-de Marget siden til mig. »Den gsr d·
svage starke og faar de stumme til at tate. Bote Viertei
var som smeltet Boks under Tammaw Ord, og jeg saa
at Dottoren rnstede i Sadlen. Jnidtil dette Øjeblik hand(
ieg aldrig vidst, at han deltog saa insderligt i alles Sorgei
og bar den tungeste Byrde i hele Dalen. Det gjorde mit
ondt ssor hanc, at Dammas saa saa indtrcengende pa(
hatn, som orn han havde Nøalerne til Liv og Dod i tine
Hemden Men han var crrlig og brav; han vilde itte
net-re et salst Haab og bedtage et sorgfyldt Hierte for at
stasfe sig selv en Udslugt.«
»Du behøvet ittc at gøre Finmfald eller gaa i Rette
med mig, Tamma5, fot at saa inig til at gote alt, hoad
jeg tan, for din Hastru. Jeg hat jo tendt hende, Mand,
icenge for du nogen »Ein-de holdt af hende. Jeg var med
til at bringe hende ind i Verden, og jeg tog en Haand i
med Feberen, da hun tun var en lille Stump as et Piges
ltam Jeg luttede hendeg Modets Lijne, og det var mig,
der maatte fottcrlle hende, at hun var sorældrelsos. Jngen
tnnde vcrre mere sotnøjet end jen, da hun fit en gvd
Mand, — og jeg hjalp hende nie-d hendes site Born. Jeg
selv hat hvetten Hustru eller Born, og jeg regnet alle Fol
tene i Dalen sor msin Familie. Ttor du, jeg ilte oilde
redde Annie, om jeg tunsdeZ Detsont der vat en Mand
i Muittown, der tunde udrette noget for hen«de, stulde
jea bringe ham her i denne Nat; tnen alle Lægerne i
Petthshire staat hjeelpelose ovevfor denne Shgdom.«
»Tammac3, inin stattelg Dreith Jea tan siae dia»
at dersoni det lunde hjaslpe, oilde ieg gerne aslcegae denne;
inin gamle, sorslidte ttlud as en Rrop for at se jet denne
sidsde ved Atnen og Botnene rundt omlting jer —
snnde og lnttelige iaen. Nu —-— det lader sig itte gott,
Jammers-, det ladet sin itle Mun«
,,Naar jeg saa paa Doktoreng Ansigt,« saade Matget,
,,si)nteg sea, at han var den inest sindtagende Mand, sea
noaen Sinde havde set. Han var ligefrem fortlatet den
Aftem thi intet tan som Fiætlighed forvandle et Men
neste.«
»Bei et Guds Villie, oa detfor maa det harresx
uien det er en tuna Villie for mig ..... Heller itte
set jea ntatnennnelig oversor dia« Doktor, for alt, hvad
,du hat gjort, og hvad du hat sagt i Afte11.« — Og Tom
smas git ind for at sidde sidste Gang hos Annie.
Jess fandt Vejen gennem den dhbe Sne til Lande-«
Tvefen need en Ssitterhed, der var inddunden gennem lang
jEtfaring, og Dottoten hotdt en Passiar nied hende, som
lhan piejede.
s ,,Aa, Jess, min floge, gamle Tos, dette var det
haardeste Alt-beide jeg hat set under -L«Jjne, og jeg vilde
lihellere resiterc endnu en Omgang med dig i en Glen Ur
ttach-Snedrive, end jeg vilde fottcelle Tammag Mitchell
iat hans Kone itte ian leve.«
i ,,Jeg sagde, hun tunde itte lede; thi der et tnn een
sMand i Landet, der tan hjcelpe hende, og man tunsde lige
isaa godt prøve paa at hente Maanen ned sta Himlen som
at hente sham. sDersot sagde jeg inan Ting, der tunde
saote stattels Tainnias’s Hjette mere uroligt; det et tungt
not i Fotvejen uden unyitsiae Selvbebtejdelser.«
«Men det et tunat, Jess, at den sattige stal do, naar
den rige tan lobe Livet sot Penge. Hvis Annie var en
Orrtuainde, vil-de hendes Mand itte have mistet hende;
..1en nu, da hun et en simpel Biondetone, vil hun do, før
Ugen et til Ende.«
»Kunsde vi dog date have faaet ham i Morgen! Der
zer ingen Tvivl on1, at hun da vilde blive reddet; thi han
Jhar tun mistet fem Procent as sme Vatienter med denne
Shgdom, og de vat oven i siebet stattels netvesvcettede
Bhstabninget — itte robuste Kvindet som Annie.«
»Bei er nu en Gang, desveerre, udenfot Sagen, Jess.
Tag saa Benene med sig, min Tos; thi vi hat haft en
streng Dag! — —- Men det vilde nu alligevel veete den
prcegtiaste Ting, der nogen Sinde var udsort i Dalen i
»vor Tib, ont det tunde lade sig gøte paa en ellet anden
Maade.«
»Vi vil gaa en Tut oni til Drumsheugh, Jess. Han
blev en anden Man-d, da Geordie Hoo døde, og han hat
altid haft et vatmere Hiertelag, end Folt vidste.« —- Og
as Sted satte Dattoten i Gallop gennem Lan-dsbyen, hvig
Lyg stinnede ud over den hvide, stostbundne Landevej.
»Amt! indensor, Dottotl Jeg horte dia paa Vejen.
Du hat sagtens værei hos Tammas Mitchells. Hvordan
staat det nied Konen2 Jeg et bange, hun er daarlig.«
»Ann-ie ligger sot Doden, Drumsheugh, og Tammas
er lige ved at blive tnust af Sorg.«
»Bei er itte noaen glcedelig Tidende, Doktor-, slet
itte glerdelig. Jea kender ingen Mand i Drumtochty, der
er sin Kone saa inderlig hengiven som Tamtnas, og ingen
prcegtigere Kvinde end Linn-ie, i Fothold til hendes Aldet,
aaar ind eller ud gennem vor Kitteder — og heller ingen
et slinkete til sit Arbejde. Der et vittelig mete end god
Grund til, at du lægget din Hjaetne i Bind, tcere Mand.
—- Fian du da slet intet udrette?«
»Hverten jeg eller nogen i Landet med Undtagelse aif
een, og det vil koste hundrede Pund at saa hani til
Drumtochth.«
»Ja visi, ja vist, han er en Kætnelatl Det er ganste
vist en ublu Betaling sot en lort Dags Arbejde; nien
hundrede eller itte hundrede —- vi vil have ham og itte
lade Annie gaa hort, for hun hat naaei de halve as sine
Aar.«
»Er det dit Alvot, Drumsheugh?« — Og Mac Lure
thlev hvid under det brungarvede YOU
»William Mac Lure,« sagde Drumöheugh i et af
disse fortrolige Øjeblitte, der i Drumtochth tun saa hidetst
sjældent vandt Sejt over Tilbageholdenheden, ,,jeg et en
enlig Mand, som ingen har as miit eget Blod tsil at sorge»
for mig, mens jeg et levende, ellet til at lcegge mig i minT
Kiste, naar jeg et dsd.«
»Im pruttet og tinger paa Mattedei i Muirtown
sot at saa et Pund mete for en Hest eller en Shilling
mete for en Ton-de Brig, —- og hvad Nhite er det saa til
det hele? Burnbrae gaat hen og tobet en nh Kjole til sin
Kone eller en Bog til Dtengen, der gaar i Lsatinstole, og
Lachlan Cain-pbell taget ikte fta Bhen uden et Baand til
Flora.«
»Hver eneste Mond i KildrntntnikToget hat en eller
anden lille Ting i Lsontmen til sine Folt der hjemme, som
. han hat tobt for de Benge, han tjente.«
k ,,Men der et ingen, der ventet paa mig og lotnmet
.- ned ad Vejen for at møde mig . . . og slaa en Spelg Of
, med mig om Mattedsfortetningetne . .. oa isle paa
e mine Lommer. Aa, ja, ja! Jeg hat saa ttidt set det i
.- andre Folks Hase, stønt de prsvede at stjule det sot mig;
i sagtens var de bange for, at jeg stulde le ad dem. -— —- —
i Jeg le, i mit t-olde, tomme Hjetnt«
A
»Du er den eneste, ssom bed, W.illiau:, at jeg en Gut-a
elstede den nobleste Kvinde i Dalen eller noget Stedg
paa Jord, og jeg elster hende endnu, men med en anden
Art as Neuigkde
,,.O11n havde givet sit Hierte til en andcn Mand. J
modsat Fald havde jeg vel vundet hende, trenter jeg, stientl
ingen Mund er oærdig til en saadan Gere. Mit Hjerte
blev da bittert og haardt; men det haarde forsvandt under
lstosenbuslem lwor George Hoso blev lagt til Hsvile denne
isergelsige Sommerdag. En Gang vil jeg sortcelle dig min
Historie, Williamz thi vi er gamle Venner og vil ded
blioe at vcere det, til vi dør.«
Mac Lure samlede under Bordet ester Drumsheuth
Haand7 men ingen as dem saa paa den anden.
»Ser du, William, det eneste vi tan, vi, som istke hat
det synderligt lyst i oore egne Hieni, er at gere, hvad der
staat i vor Magt, for at Lyset itke stal brcende ud i et
andet Hiern. Strio endelig Telegrammet med det samme,
lsedste Mand; Sandy vil assende det sra Kildrummie
denne samme Asten, og i Morgen tidlig har du din
«Utl’lt1d.«
»Du er den Mand, jeg antoa dig sor, Drumgl)eugh;
men du vil bevise mig en Tjeneste. Dn vil lade mig be
tale det balde, lidt ester lidt. Jeg tender din Bsillie til at
detalc det bele; men jeg hat itte manae Fornøjelser, og
iea oilde holde ais selv at have en Part i, hvad der bliver
ajort for at redde Annieg Liv.«
Nceste Morgen blev Sir Georae modtaget paa Per
ronen i stildrunnnie as en Skiklelse, som denne hemmte
Urae antoa for en Tjener. men som t«ra«senterede sia selv
sum ,,:I.ltac Lure as Drumtochty«. Det synteg, som orn
Jsten oa Besten her havde snt hinanden Stcevne, den
cne i kostbar tstejsepels, smuk og statelig, med sit faste,
knltursormede Ansigt og sit selvbeoidsie Vcesen — en be
ieancnde Tnpe paa sin Stand; den anden endnu mere be
innderliig tlacdt ensd nogen Sinde, for-di man i den hist
tideliae Anledning havde paatvunaet ham Drumsheughs
ltraoefratte. Hans Ansigt og Hals var blussende røde af
den bidende Kuldez grov og tlodset saa han ud og dog
s-- hvilte Marter paa Kraft baade i Øjne og Sternmet
Den personisicerede Helt i en Loeges Stiftelset Mac Lure
smgede med største Omhu for den højt flattede stenimede,
indtil denne var bragt sitkert til Scede i Druinsheughss
Enspcender — et Koretøj saa gamsmelt, at det næsten
harte Historien til —- og var bleven forsynet med to ekstra
Reiselapper over sin egen Paaklædning —- Drumsheughs
Da Hillocts’:— var nemlig begge blevne retvirerede for
Anledningen Mac Lure soebte en anden Rejselaippe em
tring en Lcederlasse, der blev anbragt under Scedet, og
ndsorte dette med en Ærbødighed, sosm om det tun-de have
vasret de tongelige Jnsignier. Peter gjorde med stor Be
lijcelpsomhed Tjeneste ved deres Asrejse, og saa snart de
var tomne ind i Fnrrestovene, fortlarede Mac Lure, at det
oilde blisve en dirøj Koretur.
»Hu inde tan det sagtens gaa; thi Binden kan itle
saa sat i Sneen, men i Daten er Driverne dybe, og der
vil blive en Del Snelastnina, for vi naar vort Besinn
melsessted.«
Fire Gange maatte de forlade Vejen og dreje ind over
Marter-ne, to Gange tneb man sig gennem et Slip i et
Dige, og tre Gange maatte man benytte sig as Gennem
lørsler, som Mac Lure paa Udvejen hasvde lavet gennetn
Hegnet
»Jeg asstak Vejen i Morges, og jeg lender Dybdcn
paa en Prit. Gennem disse Krintelkroge her kommer vi
til Landevejen; men det værste as sdet hele bliver at
komme over Tochty.«
«Broen er nemliq bleven usitter, ser De, ved disse
Vintervande, og vi ter itte oove os over den; dersor maa
vi køre gener-m Strømmen, og der hat vceret Tøbrud der
oppe ad Urtach tsil. Vandet staar nden Tviol sorvoven
heit, soa det trner med at stiae; men med en Del Besvcer
vil vi komme igennem det.«
»Bei vilde rvcere not saa siklert at flytte Instrumen
lerne, saa at Bandet ikle tan naa dem. Maaste vil Te
viere saa god at sidde med dem paa Knceerne, til vi er
ovre, og hold Dem saa endet-txt godt fast i Scedet, om vi
slulde støde mod en Sten paa Flodbunden.«
De Var nu lomne til Udkanten af Stoven, og det
var slet itke nioget opmuntrende Syn, de saa· Tochty
bavde oversvømmet Engene, og mens de holdt stille, lunve
de se, hvorledes Vandet steg to Tommer op ad Stummen
as et Trak. Der er S·ommeroversvømmelser, hvor Bandet
er brunt oa stcentet med det hvide Stum; men denne var et
as disse Vintevande, som er sorte og triste og loher i
Midten med en stært, hvirvlende og lydløs Strom. Paa
den modsatte Bred stod Hilloels og gav Anvisninger med
Ord og Haandbevckgelser. Vadestedet var nemlig paa
hans Grund, og inaen lendte Tochty ud og ind som han.
De slap igennem den lavere Vandstand uden andet
Uheld, end at et Hle kunde støde mold en sljult Sten eller
plndselig dumpe ned i et gammelt Hjulspsor. Men da de
nasrmede sia Midtstrømmen, standsede Mac Lure for at
lade Jess trætte Vejret et Minut.
»Du vil faa Brua for alt dit Befr, min« Tos, og
jea vilde hellere swde paa din Ryg nu. Men du hat aldrig
svigtet mig endnu, og en Kvindes Liv asshænger as denne
Oversart.«
Ved det første Plump nd i Strømlejet gik Bandet
til Akslerne, og det steg snart til Kinuingerne, saa at
Lægen sornam, hvorledes det rislede ind omtring hanö
Fødder, medens Vognen begyndte at fole sig usikter, vg
det sysntes, som om den stulde tives bott med Stummen
’Sir George var lige saa modig som de fleste Mænd7 men
»han havde aldrig tørt igennem en Højlansdsslsod under»
Hejvande, og den tolossale Masse as fort Band, der
veesltede rasende as Sted under, foran og bagved her-m,
satte hans Fantasi i Bevcegelse og gjorde hasm nur«-Tl
Han reiste sig sra Scedet og gav Mac Lure Ordre til at
den-de tilbage, idet· han ertlærede, at han vtlde vcere for
dømt absolut sog eoigt, om han tillsod, at man druknede
ham for en andens Skyld.
»Sei Dem ned!« tordnede Mac Late. ,,«’fordømt
vtl De bliive, sør eller senere, saa sandt De svigter Deres
Pligt. Men gennem Vanldet slal vi, og det i Dag!«
Begge Mænd talte meget fyndigete og torterez men
dette var, hvad de havde tsil Hensigt at sige, og det blev
Mac Lure, der sit Overtaget.
, Dieses lod sinc J«ddce glidc langs hen ad Bau-den
med stor Behandinhed ng holdt sin Stulder op mod
Stummen Mag Here oktjede sig fremvver i Siedet med
en Tøjle i hver Haand oa med Øjnene stift fcestede paa
Hilloctes, der nu stod i Band op til Bæltestedet og brplede
sine Anvisninaer samt opmuntrede Heft og Rust.
»Hu-n til Hin-see Doktor! Tit Venstre er der et Hul!
For al Tina hoto dig klar af det! Ret saa! Det var
smutt klareis Rolig, Mand, rolig! J er netop lige i oet
dybeste; sid fast ii Saedernet Saa op as Flodlejet nu, og
J er ude as StrøinmenZ Godt gjort, Jess, godt gijott,
kramle "Mcer! Paa min Ære, J har hegge gjort eders
bevste denne IJtorgenstundX raubte Hillocks, idet han kom
pjaskende hen imod Enspænderen, der nu var inde paa
Lavvande.
,,3aa er det overstaaet. Det svar haardt not et Øje
blit der ude i Midten Et Hei-l-ands-Vsadested ser en
lUMsi ij at befare i Snetiden; men nu er al Fare forbi.««
»God Lykke derovpe i Westeeton, Sir! Knn en
Mund med Hiertet paa rette Sted resiterer Tochty under
.Højvande. Det maa absolut lyktes for Dem efter en saa
Dan Begyndelse.« Dei Rygte var nemlig allerede spredt
overalt, at en berøint Lage var kommen for at gøre alt,
lmad Der stod i hang Magt for Annie, Tamnias Mitchells
Hustrn
To Timer senkt-« toni Mac Lure ud fra Annies
Vasrelie oa fit Held paa T-ammas, der sad ved Ksosmfuret
cia lignedc en Buncke stum Elendighed Msac Lure trak
af med ham ud i Laden, spredte nsogle Neg ud paa
Tærskeloen og gav hani en Plejl i haandem
»Nu stal vi til at begynde, og det varer en Tinte,
for vi er farbige Du dar at tile paa uden Afebydelse,
insdtil jeg kommer efter ig, og jeg lukker Deren for at
dæmpe Lyden. Behold .L- »den has digz thi der maa sor
Annies Stde ikke vie-re en --«·abtni.n«g i Huset.«
,,Jeg vil gsøre alt, hva --1 forlanger of mig; men
dersom — dersom . . «
,,Jeg skal heute dig viel selig, Tamma3, dersoin
der skulde vise stg nogen Fore; : — med selve Denn
ningens Livloege her hvasd har d -a at viere ewgstelig
sor?«
J halvtredsindstyve Minutter s Plejlen Slag i
Slag undtagen to Gange, da Tamnn Iistede sig hen M
Deren og lyttede, medens Hunden leitet Hovedet iVejvet
og tudede.
Det forekom ham at Ihavse været tolv kmer i SWI
for een, da Mac Lure stsod i Døraabningsn midt i cI
Fylde af indtrængende Dagslys. Ssolen var nemslig Vom-H
men frem over Sneen.
Hans Ansigt bebudede meget glcedelige Este-tret
ninger, og Elspeih fortalte mig siden, at man den Esset
middag itte saa nogset paa langt naer saa strasalenve med!
Undtaaelse af selve Solen paa Hiimlem
«Jeg har aldrig set noget lignende, Tammas, og
oil aldvig faa det at se igen. Men nu er det overftaaet,
Mand, og nden mindste Vanskelighed fra Begyndelsen
til Enden, og hun er falden i Søvn saa sødt, som man
kan ønske sig.«
»Tro: han, at Annie — tan leve?«
»Ja, naturligvis tror han —- og vil gaa vmkekng
i Huset igen inden en Masanev Det er det gsode ved at
have sundt B.l«od og leve sornuf — —- —
»Men, bevares, Mand! Hvasd et der i Veer med
dig? Det var da en Lykke, jeg holdt dig; ellers havde vi
ftraks haft en nht Stytte Anbejde sor Sir George.«
«Se saa, nu er du ved Hægterne igen! Scet dig
lidt ned i Halmen. Jeg kommer tilhage om et Øjeblii
og saa skal du faa Annie at se —- lige et Minut — men·
du maa ikte sige et Ord.« «
Marget tog ham med sig ind og lob ham knæle ved
Annies Sena.
Han sagde intet, hverten da eller senere; thi Beltalen
hed koni tun over Tamtnas een Gang i hans Levetid;
men Annie hvistede: »Min eaen keere Mand.«
Da Doktoren tidlig nceste Morgen havde anibragt den
kostbare Kasse paa vor Enspcender ved Siden af Sir
Geoege, lagde han tillige en Ansvisning og var i Færd
med at gaa bott.
,,Nej, nej!« sagde den store Mand. »Mrs. Mac
fadyen og jeg var i Sladderhjørnet i Astes, og jeg tender
hele Historien om Dem og Deres Ven.«
,,De hat en vis Ret til at lalde mig en Krustm men
jeq vil aldtig tillade, at De anser mig for en lumpen,
gnsieragtig Slyngel.« Og Anvisninaen med Drums
heughs møjsomsmeligt tegnede Kragetceer faldt til Jorden
i et halvt Hunsdrede Stumper.
Da Toget var lsige ved at scette sig i Gang, raubte en
Stemme sra en af Kupeekne saa højt, at alle paa Sta
tionen kunde høre det:
»Giv mig endnu et Haandslag, Mac Late. Jeg et
statt af at have mødt Dem· De er en Pryd sor vor
Stand. — Glem saa ikke den antiseptiste Forbinding!«
Dei var Markedsdagz men tun Jamie Soutar og
Hillocls havde vovet sig af Sied.
»Hørte du ham, Hillocts? Hvad fornemmer du?
Jeg tan rigtsignok ikke nagte, at jeg feier mig højt oppe.«
Midtvejs ·ad Junction til gik der lidt efter lidt en
Praas op for Hillocks, og han begyndte at fatte Situa
tionen.
»Lad os høkex hvad han sagde. Jeg vilde geerne
have det ordret fsor Drumshenghs Sky1d.
»Du sial saa Ordene til Punkt og Peikke, og sande
er de — det sved hver enefte Mand i Drumtochty undtagen
ten-«
»Da hvem er det, J«amie?«
»Det er ingen anden end William Mac Lure selv.
Det har ofte gjort mig onsdt at tcenke paa, at han saadan
gaar og strider for os allesammen og maaste der, inden
han« saar at vide, at han hat vundet mere Karlighed end
’nogen anden Mund i Daslen.«
,,»Jeg er stolt af at have mødt Dem,« sagde Stt
George, den Mund-, ssom er den berømtrite Doktor i Lan
det. ,,De er en Pryd for Deres Stand«.«
»Hillocks, jeg vilde itke have undvcret det sor thve
Banknoter,« sagde Jamie Soutar, ver eTers til daglig
regnedes for det ngkoenede Element i Drusstvchty Soglk
Gvrtsættey «
J