,,Danskercn,«
« halvugentllg Nyhedss og Orts
singsblad for del danske Folk
l Alma-Ich
ubgivet as
c: Erbsqu LITTH l)l’lll«. HOUSE,
Blcih Nebr
stssterek um« « sv Isr- ILIIAI og
Ists-d
III II. satgtas t De Form-de States
suoz M Inland-- 82 im
IN set-les l For-M. belud-W Be
Mus. Idksslefvraudriuq oc alt ander
III-stud- sladet Chr-( zers:
IMSZLUTIL PUB1- HOUSE,
« Unit, Uti
Redaltott A. M. A nd e Heu
Alle Jndsendelier Ums-net sanften-L
Gleis-, Nebr.
, Ists-III u m Post fis-r It Moll-. steh
- Wiss- sinn
Äsvettlslss III-O sod- IIIOII upon
Wut-.
,,Dm-.steten«
W W II k,;hlkribenter, ludtil nd
III-Its cpsiselss malte-ges af Udgiverne
I Isol- - dun, icverensstemmelfe
— II Ums-» s States-s Postlovr.
Im Oel-! « beut-endet sig til Folk, der
M I I ladet, enten for It Isbe hoc
It- sltk k-- at faa Dvlysninget om del
Urkund-. bedes de altid omtale, at de fac
Istttisle sutet i dette Blads Der vil vcre
»O seisis F Nym.
Den unse Nybygsers sang· : - :
cAl Aus-I DAN i '«sommeklov".s
NV
klli er on Pice, saa lys sont 1)ajzen.
net hele«Cot-ntry’·harjlcke Magen?
08 htul hat- Hjne san sommetl)lanlce.
De tog mjn1)kom,og de tog mln Dinke
Men jog vjl synge, og jeg vjl dense.
08 næppe lian jeg mit Arbejcl sange;
Thi lnm link hvjslcet mlg i mit »re.
At hun vil mjg og kua mig tjllsgkek
At hun tll Nun-on vll til mjg klytte
08 dole mecl mlg min Pkæri’ltytt(«;
llvor jeg sksl plante og sac og plgje
Og drjklke solskln at lsendey Ajok
Vj fu«-« lidt Umwand-et clejljgstykkef
08 hvor Dag vokser vor ungs L)«lclce
1 sol og Begri. som vor Hort-e- senden
lieu eigner header-z og mlue Ilændor.
sss vl en Tut hie-m tll Danmaklk tage,
08 gamlo Mo'k taa vj mod tilde-ke.
03 m ca Guldslrat It risse Mindest-.
Ea Malt-te mal rede Kinder
vok Jottl or beflst sog If alle Kloclet,
mi- gsmlo Mckk bljver Zodstomodekl
Hutte for Untier-, der vlj«r pua Ein-meinv
Nasi- lum Staat lys mscl on Glut pas
Armen!
W
reated
Wegs-Eh
SOUMHUVI imstg n·slIsZ-",f—1 gis-»Um fmm « (1--e-rt.
vlckkf
Sk« h j Up- jz -; s. II;--1-·i-»-.(H!»New-Unp
" Lus« «««.-kiv31.t W«1!·«r»n1(.
Lin-i 1:««.l «ks.;—«
Jud-I -.s;":» tm ’..l«
in 1!1:- His,s..!s il
pulJZstJ IHT
C-;
Lki .1 (z:1.stt(·-»«f Lin-!
.:» n! ( ««.-..-1-1n.;tk.us.nul bei
III-·
Aan fest zsiu an zum kris
Bzhm - ! VU imkss .
Ul ZU . « -- ,,« I.,.i::
. -1·.’
I.
s!
( End l
ln..h;.:«.!
Uhu-— thi u.
pl- nkjfxxl Jlxl H.«:x.
ans! Hintre- twl .
sur I eh ;.
1.s ....I,.
..-« -
’ Umsu
»I. FKANCIH· (,----..-.- «-..,-,.» -,-,,«»
com-Ihm Neb.
Fra Reisen.
Lincoln og Tat-m
Fta Omcrha gil Turm saa til Lin
cvln, Nebraska-H Hoveostab. Denne
By havde ved Foltetæwingen i 1900
lidt over 40,000 Jndbyggere; men
vor danske Nation er ikle stærti re
presenteret der, mellem eet og to
Hundrede danskfødtr. Dog hat der iL
flere Aar Været en danst luthersi Me
nighed med Kirle og Prcefiebolig, og
den hat haft Præst stimmen med to
Nabomenigheder. Nu er det tun Me
nigheden i Davey, der er sammen med
ben i Lincoln om at holde Præft. »
Jeg traf Past. Olsen hjenime vgl
fandt en venlig Modtagelse i hangl
hyggelige Hjem. Men mit Breviortj
var kommen ham for sent i HasndeJ
saa der var ikke bleven bestemt Misdel
der til vm Aftenen, som jeg havve
deutet Derimod traf det sig saa hel
digt, at Past. Olsen siulde rejfe til
Davey om Eftermiddagen at holde
Faste-Gu·dztjene-ste. Saa fulgte jeg
med dettil, predilede og talte Sto
lenö Sag der. Den synies at mode
almindelig Belvillie, vg flete segnete
fig for Bidtag til Flsjbygningem
Mensigheden i Davey var nsoget
Wmtet over, at Past. Olsen hat-de
modtaget Kalb fta Albert Lea og
stulde sanledeö snart fotlade den.
M stukde den faa til Præsi ( hani
Sied? Ja, bei Spjegsmaal kunde jeg
selvfslgelig ikle besvaer. — Saa
tejsie vi tilbage til Lineoln.
Reste Dag stulde jeg tejse til
Moden, meu jeg sit Tid M at se mig
W om og asicegge et Par Besta- To
cst ieg stulde med. cfgit Elle f-! heu
paa Maca. M. Olsen
fis-Ists III-d wig til »wa JOHN-«
hsr jeg, fort-den at We paa og
somit-le med den samle, ogsaa hilsie
m Past. senneseus M og Stn og
Werts ein-den Niet. W za
enikie, fvestod jeg, et en geb Stttte for
W- vg Wes Use selec
W hell-Mit Neu des Sag
M ie- tsksm Ul. , »
»- I
Statstasserer Mottenien besøgtcs
jeg i diapitolieL Han bød mig med;
ind i sit private Verkelse, dddr vi had i
de en lckngere interessant Summa
Eiter en tort Tid flog ban oder i
Danil, saa det difte fig, at han itie
staniiner fig ded fin TlcationaliteLlHan
givee i det hele taget Jndtrnt at dærc
en .Ha-derL-iiiand, sein i sin fremrni
gende Etillinn dil gøre baade fin Na
tion on sit Purii Ære Han bnvdc
i Fjdr Felder til Gnmnaftithnfet vcd
vor Ekel, men allinedel hadde lian
noget at nnddcere til Fløjbngningen
Enbver Bn bar sin Ejendoiiimelig
bed, dg Lincdln got inan Undtaaelsc
fra den Regel. Ter er tee Ting, som
ndnicerter den -— Regeringsfædst.
Universitetet eller i det hele taget
Stolek dg saa Kirker. Bisse tre gi
der Byen sit Stett-rag. Desuden er
den dgfaa ndget af et Jernbnnecens
mun. Man seit-alte mig, at Eint-:
llnidersitetet bar 2,:"-00 n 2,f3()« Etu
denter, d san er der jo degnden dxt
Westenonfte Universitet dg Advent-«
ffernesjs hejere Lasteanitalt tilligemed
en Mcennde mindre Stolen Cq der
er itte alene via-neige Mirlebnanin
nee, men inan fortnlte mig, at der o,-.
san er gddt Kirtebeiøg.
Stdtglnnitslet linner san fredelini
ind til VnenE finerc Residenz-del
Tet er en impdnerende Bnnning be
liegende midt dein fire ,,b!oclå«. Lin
Edmmeren nie-a der viere en floxi
Plad5.
Frn Fenditdlet ·ait ien en lille Iliun
de i Endøft, hvdr de flefte sionne Re
sidenfer findes. Brede Gader, kost
bare vaninaer. ruinmeline Hader dg
Græsplcener tilligemed Renligbed on
Orden udmærter denne Bndel. Med
dette ncevnte Scerdræg afgiver Lin
cdln Betingelfer for i forteinliq
Grad at vceke Residensftad, on den ni
der da ogsaa Jndtrvl cis at dcetc en
af Landets fremmeligste Bner i fas.
Henfeendr.
J Menigheden i Lincoln fil jeq
væsentlig tun det udrettet for Sto
len, at jeg sit et Mode beftemt til en
Ästen da jeq stnlde komme derigen
nem Pan Tilbagevejcn Sau rejfie
jeg til ·.J · s n
M i n d e n.
Her mødte Post. Vilhelmien mis
paa Stativnen og fette mig til Lo
qis. Det var leert attee ne mode-I
med denne min gamle Ven. Tet var
nu snart mange Ank, siden di faaås
Men det var nen non Aftenen. on isi
maatte buttigt flilles for at gca ti
Hvilr.
Neste Don vor det Bimbo-H oq LJ
siulde vi bei-ge og holde Gudgtjeneste
paa tre Siedet —— Fiederitgbdm.
Upland Og Minden ——— og tote Its)
Mil. Dei var henved 29 Aar, fide-i
ieg forst beføgte den stoke donfte Ko
loni Frederitgborg. Kun en entekt
Kending frn denqang mødte jeg nu.
Men ellerg mødte jeg mange Kendins
ge og Vennet fta senere Bei-g der.
Det var toldt den Sondag, men des
uagtet var Gudstjeneftekne godt be
fseite, saa det gav Jndtryl af, at der
gaar godt med vor Rittes Weis-sm
hed det.
Full pas de tte ncevnte Siedet h
eer alle til een Menighed, Frei-eils
bora Mewighed. At det gaar godt
med Past. Vilhelmsens Vieksomhed
gav sig ogsaa bl. a. til Kende ded, at
Menigheden hat befluttet at bygge en
ny ftoe Prcestebolig paa sit 40 Arres
Landsftytte ved Frederilssborg Kietr.
Denne Omstændighed var naturligvis
ikke til Gunst for vor Jndsamling til
Stolen, men noget fit vi dog tegnet,
og det glceder os ogsaa at se, at Ak
bejdet for Guds Riges Opdyggelse
paa de enkelte Siedet gaae feemad.
Til Lykte met- edets Forelsgendh
Vennetl
Mtz. Mlhelmsen var ille tast, men
hendes Heldred havde ellets vatet
langt bedte dencde, sagde hun, end
da de var i Osmahm De Ivrige Med
lennnet i Familien var i bedste Bel
M
Minden et neckten en danst By, og
flete If note Land-cum der et pel
siaaende, ein itke rige. Ogsaa paa
Landes hat stete gjvtt bei Mi. Vor
sen »Wenn« Evas vt mange Ste
det detude. Flete betalte for den og
insIede den- feeintidlge Les-g. san
sck Ist W es Fortkommen
Ied, Meter bed Mkndenl
I. U. Il.
Hvem bot have Fode
El lille Jndlcrtg i Arbejderspprgs
maalet.1
»Dersom nogen itle vil endede
han dør itte heller ade« Z. The-If. P,
M) J- Følge dette Guds Ord gives
der Ileennesler, sont ikle dpr have
Fede. Det er saadanne, som itle
Iil arbeide. As dem er der errang-L
Jkogle er saa l n d d O v n e, at de ekle
Jider rote sin.
Andre vil tun arbejde, naar de
lan saa en urimelia hpj Be
ra l i n a, men ellers ille. Og selv am
Lønnen er meget stor, er de dog meget
forssgtige nred Arbejdet. De stal not
rside at ,,taae den med Rolj saa fnart
Lejliahed aivesJ. Tsereg Motiv er:
»He-i Lon, nren lädt ?lrbejde'·.
En rimelig oa nassende Betalin«a»
lmorved de kan fdrlorae fig oa fir:e,
Uil de ille arbejdc for, Da Folgen bli
der da, at de for del mefte gaar Les
Dige.
thter andre di! Elle arbede uden
te tan faa det Blrbejdh de H
t: e b e d. f: o m. Man de ikte faa
det, Vil de aaa ledixkiy hvad de das-Ia
knest arr. xskdalr as dein lan heller
Elle aøre lwad san-. helft, men hvad de
las-» vix de Elle anre. Te hat en eller
anden Zvaahed oa mener da, at de
have den Grund jil at aaa ledige.
Naar nn alle diese Lediggænaere
manale Fade, hvad ger de sakr? Te
nor felvfelgelia Krav paa andres
lsjarsrnildbed on vilde blive meget for
nærmede, om de dlev vifte bort kom
beendet.
Men bot man nn eaenilig sorsprae
disfe DriverlerZ Nei, aldeles ille.
Der vil bare vare at hjælpe dem «il
at fortsatte i den Lall, der et Rsoden
til alt ondt. De bot slet ilke ade,
men hnnare ,,Derfom nogen ilke rnl
arbejde, han bpr ille heller eede«, si
aer Herren. Hvad de bot have, er
Llrbejde, og del bsr vi hjælpe dem til.
J Chicago er del forbudt at tigge.
Byen giver derimod Anledning til at
Irdejde for Opholdet. Jeg stulde on
fle, at den Ordning vlev indsprt over
alt.
Enddidere slulde jeg snsle, at Tyve
dlev strassede med haardt Arbede
Dis-se Dagdrivere anlager del ofte
fom en Velgerning, naar man en lold
Dag eller Nat anviser dem ei vatmt
Varelse i et Fængfei. Deres Fsde
faar de regelmassigt bragt til siq.
En bedee Anlednlng for doVne Men
nesier kunde nappe snstes. De anfer
ille den Straf. Bilde man derckmod
ftrasse dem med rigtig haardt Arbei
de —— det vatfte de vide — vilde de
blive mere bange for at hlive fangede.
Mange vilsde vift se at faa fat paa
noget nyttigt.
Men foruden de neevnte gives der
illkennesler, fom b or have Fede. Te:
er for det fsrfte dem, som ilte la n
arbejde. De bor ndetinget have
Fade, og dersom de manaler, bot de
hjaldes uden Henfyn til, hvad Na
tion eller Religion de tilde-ten
Hvem bot hjaelpe dem?
Ja, del hurde alle, foen ha
ve mere, end de selv behe
ver; men det er gerne laaledes wed
dem, der ilke have Karlighed hverlen
til Gnd eller Næften, at de lun vil
hjalpe paa Betingelser. »Der-from Se
have betalt og opfvldt Lovens Krab,
da bot vi hjælpe dem, men ellers ir
le«, lhder del fra de iskolde Fores
ningsbrpdrr. »Ja, derfom de deler
vor-Auswele bsr de hjalpes,« siger de
nidlære Partivenner. Betingelse pasr
Betingelse, og sier det, at de gaar
udenfor Regelen, da vil Hjcelspen snart
udeblive
Der-for vender herrens Okd sig
scerlig til Brsdrene i Kri
stus, idet del Inder-: ,, Men J,
Brsdre! hliver ikle trætte af at gste
der gode.« (2. ThesL Z, 13). Der er
kun fau, som redettnget vil vceee rned
til at afhjælpe Nsdern
Men ,,lader os ikte blive wette,
fhi vi stulle og We i sin Tib, Ina
freml vi ikke forsagr. Derfor effek
fom vi have Lejlighed, ladet os
gtre del gode mvd alle, men mest mod
Truns egne« Gal. S, s. 10.)
Ja alle, fom strenger, men mest
Jeden egne. De shge kan ikke ak
deide7 men et Le tesoende, er de med
alligevei. De er med i Binnen. De
betet til Vincent Gut-, at han vil
lade vor Gewinn Mes. Wegen
Velßgnelfe have vl modsaget forme
delst der-es hinner. Lad os dele need
dem. Lad p- hellet ille glernme at
Mesdemvgkvsiedemmedeelcrs
lege Ded. Dei et Rande eilest-Innen
UURWJILUIM arbejbr.
In des met sie v- hape me,
l
L
J
sont baade tan og vilaebejde. De
Vor have den, tnen undertiden lan
det ogsaa blive smaat not ogsaa for
ttoale af dem.
Ijkisvælst, Jldebtattd og Arbejds
los-den o. l· lan ittdtrcksse, faa de med
deteg bedfte Villie il·ke kan erncete sin.
Uttder saadanne Fothold bot
ltjælpesz
Dog, her vilde jeg osgiaa pege Pan,
lwad alle-rede er antndet i »Danste
teit«, netnlig ai spat botl sra Steder,
lwor Nonen ncestea .1ltid staat for
Deren Bel gaar vi i Fute, hvot tsi
nach men der er da ogfaa Fotsiel
Mariae vilde viere ntete silre paa
Landei end i Bycn. Man stal selv
folgelig ille foge ttd, dvor man pag
Fordaattd er filler paa Misvælii;
nreu der et ottiaa fruatbart Land tol
deiiotttden La jeq trok itle, det er
citet Herreng« Villie, at saa ttntctade
litt mange Menneflet fntver sig sam
tttett, sont Tilfældet et i de siore Bo
er, naar store Etrælninaer af frttgis
lsart Land liaaer ttbenvttet. Han si
ritt-»O
net: »Lpfnlder Jokden da geirrt edtsr
ten ttnderdania« l1. Mos. 1, Lsu
Its trot, det ofte er Herren, der stet
ter Forvitrina i de store Bim- for nt
dritte Fell ttd.
J thtret 1ds.):-; tut der megett Ak
tejdsløishcd i Ct)icaao. Tet fort-: itl
at jea dlev dreoen 11d. Jeg ail og
bat Lumber for l Dollar oin Dagen,
scg sqa havde jeg endda ille Arbche
lwet Tag. Jea blev ivungen til at
rejse paa Landen oa godt dar det.
Der fil jeg 820 om Maaneden ncestcn
til Jul samt Rost og Loai. Siden fit
jea i fike Maanedet Kost oa Logi fot
at aore lidt Morgen- og Ajtenakbe,
de. Paa samme Tid gil jeg til Sto
len der daa (5»ctnen, hvoe jeg leerte En
gelft og sit andre gode Kundstaben
Bedre end at sulte i Byen elIer ligqe
andre til Byrde, ille? Om Arbejdet
er haardt ellet ille, tommer itle
Sporasmaalei red. Man bot saa
tidt muligt søge at erncere sig felo.
Dei er ingen for god til.
Jeg et- atter kommen pact Landet
eftet at have optholdi mig nogle Man
neder i en større By. Jeg blev strats
tilbudt Atbejde. En Del af del
er Stovarbejde, men jeg mener mig
itle for pcen til at ndspte det. Jeg
ttot ille, det et saa vanfleligt at sin
de Arbejde, otn man vil spge hen, the
det er.
Hvis tei mange vilde rejse paa
Landet, vilde det oasaa blive bedke
for dem, som blive tilbage i Byerne.
Der oilde blive et storre Fortaad af
Næringsmidker, mere Arbejde, mere
knapt paa Arbedefolt, og fslgelig
vilde Arbejdsgiverne blive mere med
trotligr. Man vilde ikte behsve at
tigae fot Arbejde ellek sitejle fo
rimclig Lon. Arbejderfotvirtingetne
vilde for en ftor Del blive bilagte.
Slutielig lad mig minde om, at Hi
alle have en Sjæl, sont ogsaa bot ha
ve Fode. Om itle den faar stn Nie
ting, vil den d- den evige Dad.
Foden er Jesus, del Livseng
Brod, lotn tilbndes os iNaademidlkrs
ne og annammes ved Trom. »Jetzt t!
det Liviens Brod«, siger Jesus. Dette
er det Brod, som tonttnee ned af
Himmelen, at man stctl cede af det og
itle d-. Jeq er det levende Brod,
sont lom ned af Himmelen, am no
aen ceder af dette Brod, han sial leve
til evig Tid, og det Brod, som jeg
vil give, et mit Kod, hvillet jeg vil
give for Verdens Liv«. lJoh. S, 48
-—51.)
Dette Brsd tilbydes alle sont en
ufotflnldt Naadeaavr. Der
set-langes hverlen gode Gerningek el
ler Betaling for det. Men for at det
lan komme Sjcele til Gede, maa del
modtageö. Dette siet ikte ved at
flide og slcebe meget med de jotdiile
Ting. Nogle Mennestet menet, at
fotdi de er flittige i detes fotdiste
Wald, saa bceeek det ad Himlen til
med dereg Sfcele«, men de tagee me
pet feil. havde Jstaels Fell like op
samlei og giott Brug as Manne-en
var de dsde, selv om de havde arbei
det not saa flittsigt med deres jotdisle
Anliggender.
Dei-for heddee det l Sie-Mem
»Ur-beider like for den Mad, sont et
fotftengeliq, men for den Mad, sont
dates til et evigt Av. Man stal cde
det vg like ds. Om nogen cdet as
des Bud, hatt flal leve til evig Us«
(Joh. 27, so, 51).
»Ur-beider paa eders egen Saligsts
telse med Feygt og Bosheit« Gil. 2,
12.) Der man sites et sinnen-, et
Misens og ei Tweus UND, m
voi Stiel- Sallggttesse sial fukdbyei
des.
Dei-« lage sit-. Menge
Ier for oplagne med det jordiste til at
-lunne affe nogen Tid til den for dem
Mindre vigtige Sag. Hverlen Son-4
lcller Ssgnedag hat de Tid til -:": ;
Ikomme i Herren-s Hus ellee holde An- !
dagt i deres Hjem. De vil lade detf
staa heu, til de bliver mere vel leH
lede« eller til de bliver snge og gamle.l
De flal da faa bedke Tib, mener :e;»
men cgsaa da er der noget i Vejen.
Saadanne jotdislsindede Mennester
bliver aldtig vel flillede not til at
tænle paa detes Sjceles erlse, vg»
naae de blivek syge og gamle, gaer
de ofte fra Saus og Samling. Noa
den bliver fotgæves for dem. Dens»
Sjcele dst den evige Dsd —- gaat for- j
lobt. »Og hvad gavner det Mennestel, i
om han vindet den gansie Weiden,
men tager Stabe paa fm Sjcel« (Mt.(
M, 26«)? Derfot, Laseri lad Sjck-"
lenö dee væte Nummer een og Lege
,metg Nummer to.
J. P. Jensen.
Dei ubekcndtc Land.
Paa Hovet Catavellen
sig nejek som en Spaanx
i Stavnen staat Columbus
og siygger med sin Haandz
lmn stitket og han stärken
tun Luft og tun Band!
,,Pinta« fotude,—
men at — ille Land!
Og alt sont Bolgen hamret
mod Stibets Planlebund,
bei dpnner i hans Hierse,
det bæver orn hans Mund;
ban ftckvner ind til Regnslab
Alt bvad han bad og stred,
de stotte, spde Dromme!
den beefle Virl’liqhed!
De lnurked og de banded,
de bad og de besvor,
jeg slulbe hjemad sinke
og vende Slibels Not!
og lunde de blol finde
til Spanien uden mig
forlængst de havde siængt mig
i Gabel paa en Haj!
Og var med Provianten
del ej saa snatt forbi.
feg havde maatte fsje
det vilde Campagniz
Frist fil jeg til i Morgen,—
i Morgen den Dag
er Studen maaste holden not,
men al min Lylle Brug
J Morgen hat jeg lovet
at vende om med Stam;
og Drengene sial pibe,
og raube: det er dam,
den halvgale Stippev,
isom vilde vestetpaa,
Tot den Vej til Indien, —
til Jndienl at nan.
lOg naae saa Kotigen stiller
om Guld og om Metal,
hat knap jeg som en Pilgrim
min stallels Muslingstalz
yog naar san Jfabella
hegte-set Punkt-Mich
ldq mqq jeg stamfukd tie,
mens hele Mel ler.
Er del da Galmandxgeenlng,
Sejlckdlen ieg tog for?
Dg kan den ej fortlgei
med Ttso og Federva
hat Arbefd vg Vetegnlng,
hat Msje ieg spatss
hat Sud jeg Elle Wlet
pm M paa min WK
Hvor lnr jeq ikle gransket
ved Nu: oig vcd Dag,
rg gener Tiqnervnndting
for miq pg min Zan!
lont Manch Tom fprckngtes,
og nne begnndt, «
on langte-is on længtes,
og paa Rusminqen slyndU
Lq er det da tun Fabel
Init dromte Vestetland,
med Guld cg Kmderier
von fjerne PalmestmndZ
Nei, nej, det maa saa vere:
Hvig Jotden et rund,
da maa jeg Asien pejle
over HAV, gennem Sundl
Og hat ej dunlle Frasagn
bestyrlel min Dom?
Lg hat ej felve Havet
nnglet Tonler deroan
Hat svømmensde Stammer,
hat sxebidl Ved
ej klatlig bragt os Melding
om Land i Bestetled2
Jo, fo, det ek, det er der!
Osg stal jeg istst faa No
i disse gtsnne Bplget, —
jeg bliver ved min Ins-"
Hcm maaler poa Kvndtantem
af Langsel berufl;
og alter ud han ltirrer.
men fast lun falle Past
Qg dog —— hin lille Flyvet
med de bkogede Zier-»
hvor siulde den vel komme fra,
om Land var itle nat?
Og see ——- mon nu jeg stufer —
del ligner et Lysl
Den starke Evens Acempe
koknennner som et Gys.
Og Rattenf- Stjetnet blinke,
hans Vennek i Nsdz
det entles hom, de vinle
til andet end til Dsd.
Ja, hvister han, og lnælett
Velfignek du min Slavm
siel Kosten, jeg aner,
bæte erlseisens Navnl
Endnu engang han maulet,
ol! gsr sit Beflis;
endnu engang han sendet
mod HEmlen sit Blit,
mod Koriet det lille,
mod Karlsvognens Hinl,
mod Kassiopejas store,
stille Sommerfugi.
cg fremad glidek Studen «
for Instelig Vindz
Columbu5, han ruller slg
i Sovelæppet ind.
Han drsmmer om sin Batan
om Genuas Strand,
og om des violblaa
Middelhavg - Band.
Nu fauler han Stamme-h
og nynnet tyst destil;
nu dypper han Aaten
svm i siydende Jldx
nu. hat med Batlmreflen
han en vovellg Ast, —
halohsit han- kmmcmdetm
det gaar l han« Bryft
»Man Stil-! og Lauten tedel
gst lyst M en Dravatl
Der ek hun os paa Siden, —
ia Vl, Kammetatl
UT Luvari med Roset,
pg Mk ham saa Bud,
syst Murmel« —- da dtnnet der
et wagen-de Stud.
ocu vorm sig m Leise
»Seid etl M var ret, —«
