Et Wendepunkt.
Novelle·
Biblioteksaöfistent Aksel Falck var
pag Cyiletur en Eftermiddag i Juli
Don havde iørt nogle Mil inde fra den
lumre By og var noaet ud melleni de
friste Stove ved Kyftem Det visiede ke
ligt her, og Folck var var-n af Taten,
han itillede Cyklen ind mellem Træerne
Ig kastede stg i Gras-set paa en Skrænt
ned mod Banden Sntaa Botger flatte
de ind mod Strandkanten, og ud over
den ftore blanke Fiade gsd den dalende
Sol sit rodmende Guld, og alle de imaa
Bplgeoppe funkle-de i Glansen
Joch tændte en Cigar og laa og pu
Iede Regen op ntellem de svirrende
Myggeflotke, der steg og dalede over
hatte Hovedz førit satte dem en behage
lig Hvite. hattet Tattker tumlede ditiig
sted ligegnldige Ti Ig, det var iom qik
send aandeltge jeg : e t med det stehe-li
se Sommerlandskab omtiinq dann sum
lese- han paa en O ude i det ftore Hau,
fjernt fra alle Byers Lamen. Men
paa engang stoppede band Tanker s·p,
eg iigefom med et Ryt sorteg han Albas
se til Stedet, hvor hatt laa, et End,
soc og san mange Mile fra Hovedsta:
den med de merke Bibliotekesale, Lug
ten af gamle Beger og hele den dagligs
Trade-neue Og hatt falteiig sai neube
lig træt og ked of det hete.
Falct kendte denne Folelie, m slsvende
Jornemmelse af Livets gabende Inm
hed, of det henfigtlsse i at leve dene
Liv, hvie Barbier ikke længere var
Barbier i det Oieblib man fis demi
beende. Der var Tidek, hvor hon havde
islt det aitderledes, ja. det var egentlig
Inn i de ienere Aar, at denne livsfjend
Ie Tvivlen om alle Titth Værb navde
grebet hom, men nn nyttede dest hatn
ikke tangere at ftritte intod, han vari
de vsse Magterd Volk-·
Falct tcent e tilde-ge Dengang bon
var 20 Aar, var ingenting sde oq tomt,
sit hat-de Livsgnssten i fig. intet Arbei
de vor spildt, fordi det havde ftn Usn
ifig ielv, o«" end d.t ttke sprte til no
set Maul. Der var et Fund esi Amster.
sotn stuide ovee og ndnnttees,o·q olene
fette at isle alle Krcefter i Virkismhed
var Udbytte not. Denqonq var Werden
en nhyre blomitende Haue. iont gemte
tosend Dufte, og hvor hver Gren b«
Fore, iriitende Fruqtec Or mellem Ha
bene Lkv stimtebee unge five-wen siy
pg bluftrrdige, blot fern Glunt im en
Juden, hvis Rigdontme aldrig sein«
ndtpmmee. Fnlck inulede iaa sinnst ved
iig 5e1v. Der kom Tiber, hvor et og
Indet miftede Værdien nanr man kom
un og iaa det im Vrnngiiden f·ere
Ig ftere Ting blev tomme eg koste-des
til Stde iom Staggerne, der ftumtnes
If Digeten, hvori Guldet teures-, og
Itene Guldet iDigelen ivandt ind, vol
iede Dungen as Staggeiz indtil baue
Livd Hud lau iom pau en Loefepladg
ei Aifald.
Zalck havdei de iidfte Aar af iit Lio
Ited Rat-set iet Tomheden notie am:
hing iig. Nu var bon langt oppe i Tie
diverne, og hvad havde hast nnd-reitet
qud levede han sor? Hatt havde taaet
Tksamem hvis Vcerdi for Livet var lig
IM. Ved Hjcelp of deitne Ersamen
havde han itasset iig en Stilling, fom
san kunde lsve paa, noar hatt hver Dag
pfrede iat vg san monge Timer pas at
rede onitring mellent muqne Folianter
Reiten ai Degen gled hen i en tun
Krog pas Neftaurationen med Va
riationer i Form of et Lhombreparti
IOD cONsUMPTION
Den rette Rede-den rette Me«
Ein s- den rette TM— disse tre
Ding er zu den stskste Vigtighcd
it Tæringspatientem Dep r( tte
Isde og den rette Mc(1icin—disscs
Sude-holdes 1 seott s Emulsion us
ten ’I«urskclevertr.-m. Den rette
TM er ved det forstc Tcgn paa
sygdommem Den rette Tid er
nu.
Bootes Emulsion hjzklper altid,
hell-redu- 0ftc. Almindclig Føde
hjuklpcr Nicrinchx Frisk Luft
hjrelper Kurcn. scs)tt’s Unint
sion gjør Dogge Dele. lzegyml i
Title.
tin uf de l)e(1stc Grunde for
godt llauher seott«s thnulsions
goilc Rekord sum Medic-in sur
Tieringsputienten sit-Menge sy
stcmet er stierkt nok til at taalc
Uedicin ai· noch Art, kim det
bruge scott’s Emulsion.
U vil sei-de Dem litlt til at Inon om D(
III-bet- det.
W s sonnt-, 409 Pest-l Streck, New Yokls
L s
poa en Ungkarlehybeh et Teaterbeføgan
Middag blandt lutter tomtne, naragtigej
eller dumme Mennefler, nted hvem han
ilte havde et VesoringspnnkL !
Hatt tcenltc paa, at der var en Tid,
hvor han lunde more ftg paa et Bal,
finde de unge Piger henrtoeiide og hell
berufet of Livets Fylde vandse gennent
Gaderne bag efter og nndre fig over,
at tkke alle Mennefler lo og sprang og
daniede i Glckde over LtveL
Men nn! s-— Der gled forbi hatt-Z
Tanke Stillelfen af ett ung Koinde med
merkt, purret Haar otn en hvid Bande,
hnn ftod og faa nd af et Vindne, Vliks
let oarikle rettet ntod noget beftemt,
ntt fange-de hatt det, og .. . . Nei!
Falck fprang op, rt)ftede ftg og horftede
Koiitc og Gras-S af fine Bentlceder.
Sau kaftede hatt Ctgaren fra ftg og fteg
pa: ftn Colle.
Hatt lorte mfl til tnd tnod Hovedflck
den, ored par ftg selo og pao alle. Hatt
satte Txattg til at kende alle fine Krcefi
ter i Vtrliottthed, og da hatt lom til en
Basle, traadte han af al Kra t i Peda
l rtte og foer op ad den, halvt formt
ftet og hslvt glnd over at fole, at han
dog var ftcerl. Pan Ballette Top kaste
de han et Vltk nd over net aftenftille
Hat-, dett lolde Lnft itrøg hatn over
Anftgtet ved den vol-fonttne Fnrt og
gforde hant godt; han fttfede ned ad
Balken, faa Skoven ved hoer Side var
fom en gtidende Dekoration, der bleo
trnkket forbi hant Falck vidfte ikle rig
tig, hvordan det kom, men p!udfe·-ig
ftandfede Cyllen med et lneellende
Brug« og han fisf hooedlulö ttd over
Styret. fanfede et Selund foran fine
Ljne en hvid Afviferften Satt var det,
fotn brafede Verden samtnen over hatn,
han fil Tid til at tcenle: nu flog ieg ntig
thjæL i ttcefte Ofeblik oar han uden
Vevidfthed.
Falck flog langfontt Øfnene op, faa
fsrft tttn font en Tsage for fig. men
bleo faa paa engang optnærkfotn paa
et hvtdt Gatdin og en Vindneglarni
tned Blontfter. Det dcetnrede i hang
ftfge Hin-nie, athan lendte ille dette
Gardtn og diese Blotnfter, tnen Tanlen
it vit«ede fig ille langer, og han fov
nat igen.
Da hatt neefte Gang vaagnede, ftod
en Mond hojet over hatn; Falcl var
strakg ttar over, at det var Liegen, og
hatt hnflede nn oafaa godt Faldet med
Euklen Hatt havde da altfaa ille flaaet
fig thjæL Han harte Lagert fanttolej
m·"d nogen i en dcempet Tone, og da;
han langfotnt drejede Htuedet efter Li) I
den, fil han bagved Lcegen Die paa«
en Stoinde en lille, tnager gatnmelj
Kvinde i - fort Kjole on hvtd Ztrimtnel’
i Halfen og noget hvsdt paa .Haaret. «
Nu lont der en lang Tib, hvor Falck
fantaferede. Hatt drotnte otn en ung
Ptge. der lotn ind i Verelfet og lagde
lolende Omflag vaa hans Pande httn
var ganfle lille og los og faa paa hatn
tned Oft-e, der paa engang var ausger
riae og ntedlidende; tnett fnart var linn
borte og afløfteefaa af den gamle
Dame, underiden flod de begge fatn
tnen for ham i et og han iantaferede
Nutid og Fortid ind i htnanden, mens
han hoifl de Navne, fotn engang havde
vceret hatn tate.
En Morgen vaagnede Falck tned en
Folelfe af uendelig Lettelfe. Den tut-ge
Berat, der havde hvilet over hans
Vierte-, var horte, han fette fig mat,
men frifk og glad til Mode, Feheren
var iorbi, han faa fig nhegerrig ein
lritsg i det lille Varelfe, men lnnde ille
rigtsg faa Sammenhæng i hvad han
haode ovlevet, og hvad hatt tun havde
drotnt. J det fannne gilDeren forfig
tig op, vg den unge Pige, han i fine
zantafier havde fet, traadteind. men
bleo rodntende ftaaende paa Tærflelen,
da httn faa hans Øfne freftede paa fig.
Hart hilfte tned et lille Smil, men i det
fanttne gjorde httn omlring og kotn
ftrals efter silbage nted fin Moder. Den
gamle Dante var henrylt over at fe fin
Patient i Bebt-tag, og nnfil Falck en
lang Fortlaring. Hun hed Frnbesfe
og var Ente efter en mindre Embedss
ntand, hnn og Datteren Elfe boede haa
de Sommer og Vinter i det ltlle Hne
her paa Butten, og det var lee, der
havde fundet Falck blodig og forflaaet
.ved Fodett af Ballen og faaet hant
bragt hfem og hentet »Lege. Falcl gav
faa de aller nsdtsrftigfte Oplysning
til Gengæld.
hatt laa og faa paa Fet. Elfe, der
bestedent holdt ftg tilbage og fyelede
med Vlontfternei Vindttet. Hvor var
hnn ftter og fin! Ltenge efter, at Da
merne havdeforladt Stum, laa han
ftille og ttentte.
O
Da Falck hegyndte at lunne vtere
appe, opholdt han sig mesti Haven i en
Flngtstol inde under en stvr Ast. Her
var Slygge og dog varmt nok til, at
han knnde sidde lange still-. Strafe
Lcegen havde tilladt ham at staa op,
vilde hast vasre taget ind til Byen, inen
Frn Hei-se sorbad hatt det Paa det
strengeste Hatt sknlde I blive, til
han var helt rast sgen. Og Falk Uavde
egentlig ingenting intod d.t. Aldrig
lnvde tien befnndet sig saa gvdt. Mat
heden. Rræsternes gradvise tagen til.
ntenø hatt sad i Stolen soin et lijælpes
last Baru, gav hini en nendelsg nyfødt
Fornetnnielse, sont var et Tidsrnnt as
slnttet, og et hell nyt lige begyndt. De
spottend-e og tviolende Tattler var lielt
dorte, hatt leo de iet inildt Velvaere,
der loncentrerede sca i Fri· Eises lille
spcede Person. Hnn koin tit til hinni
Haven vg sad og paestarede nicd hani
itinieviø, dog sorst efter nogle Dageö
gensidig Forscgenaed og Tilbageholden
heb.
En Dag sp.irgte hsin dank
Meng de havde Feder, ncevnede De
oste et Navn, som syntesz at detyde
nie-get sor Dem, var detDereS Mos
ders·.-«
,,Hvillet Modus-«
»Magda.«
Han solle, at hatt blev rot, sinnt der
egentliq itte var nogen Grund dertil
»Du Navn var mig engang meget
kært««, sagde ban
Hnsi saa sporgende paa hasti.
,,De maa gerne vide det«, sagde han,
«det var en stvinkh jeg elslede. En
Dag saa jeg hende vendesig fra niig
og give sin Karlighed til en andeu.
Den Dag blev et Vendepunlt i mit
Liv».
De talte ilke niere vin den Sag, men
Ydet var sont Ordene levede og kastede
JSlniger over det, de siden talse om.
JFstct fett-, s: hang gamte Livgtede
ibegvndte atzvende albng
I Den Dag, lsnn snldt hetbsedet gil til
iStationen for at tag: ind til tönen
zigen, snlqte begge Dante-nie ltant til
Bei fern Heeie tslte nitandseligt o.;
bon«nldt innt ont at liest-ge dein jenen-.
Han saqde Ia nden at Icenle noaet der
ved. Da Toqu torte, og Fri- See-se
vink de nted Patasvllen, synteø han, der
glimtede noget i ;Frk. Etseø Eine, noget
sont en Innre.
»Farvel, sarvel!«raalne han og sont
gede nied Hatten. ,, Vi les igen.«
Falck tasteke sig ind i sit gantle Ar
bejde, og var hurtig inde ialle de gomle
Vani-r.91ttir kom Trastheden og Leden
ved det hete, nten hatt nndrede sig ove«,
at det oste var, sont der vaa Bunden
groede en lille gron Spire, der volsede
opad tnod LnseL LIg nndersønte linn
son, livad det var, saa· ltan sor sig det
lille Hns pia Stadt-allem Hauen og
det lille Verteilt-, hvor han hat-de hvilet.
Det var, sont vinlede der et nyt Live
»ltaab derndeira Falck var naertnest sor
inndret over sia selv, han spnrgte,
hvad dette stnlde betyde, men Svaret
gsk dan las-ist nden via.
Dagen sar Jnleasten drev Falck ow
tringi Kobenhaons Gader. Hatt saa
paa Travlheden og de ilende Mennei
ster, Juletræerne paa Torvet og de;
pralende Udstillinger i Vindnerne, og’
plndselig blev han greben as dvb Ve
nivd. Han tænlte vaa Julen i Hieni
ntet, paa Jnleni hans sotste Studens
teraar, naar ban gled med Toget nd
over hvide Marter og sra den lille
Landstation heitteded isnane med klin
gende Vjælder. Da nu! Jngensinde var
der nhngeligere paa Caseen end en
saadan Helligaftem naar de sleste Men
nesler opdodt sig i deres Famil-es
Stad, og de enkelte Gaster uglesaas as
Kelnernr.
Plndselia sit Falck en Ide. Han qik
ind paa Telegrallontoret og assendte
disse Ord til Fru Hesse: »Man jeg
gore Dem Uleilighed nted en Inleviset
i Alten paa Trade as al god Tone?
Deres AlselFalck«
Ttdlig paa Astenen sad hin i Taget
og gled sra den stærktoplyste By nd
over det slnmrende Land« hvor Sneen
bredte sig over Stubtnarlerne og hangi
tæti Trceernes Kronen Hatt var till
Mode sont et Barn, der skal nd og mo
rosig, og utcsaltnodig saa han Toget
holde ved Station ester Station og
Fort stige ind og nd.
Fru Hei-se og Elle stod begge paa
Perronen, da hatt steg ud.Frn Hehle
lo over hele Anstgtet, oq Elle stod nted
radmende Kinder i sin pelssorede Kau
be vg rakte liant glad sin lille del-anme
de bannt-. Det blev en Jnleaften, lom
Falck ikle havde oplevet Magen til i
mange Aar, de solte sig alle tke iom
Born; Falck sagde Vittigheder lom en
L
ung Student, Else og han sad i en
Krog as Stuen og fpiste Krakmandler
og spillede Fillipine,mens Fru Heöfe
med velvsllsge Smil gik ind og ud.
»Se«, fagde hun, idet hnn stondsede
formt de to unge, »hvem fkulde nu tro
et, at vi fkulde faaet Ioa hyggelig en
Juleaften i Am-, blot fordiHr.Falck
mgouq i Sommer faldt asCyklen og
flog Hut i Hovedet. Sau underligt san
det gaa«« «
»Ja, jeg er ikke ked over den lille
Komme-C jagde Falck fmilendr. »Er
De- FTL Eife? "
Hun saa ned og fvarede itfenoget
straks Men lidt efter, da Moderen var
gaaet m, saa hun pm ham og iagde
vakmt og inderliqt:
»Tai, fordi De kvnI!«
Akfel Falk blev en Dag overi det
lillc Hus paa B kk:"n, soa tog han hjem
til swbenhavn med Sindet fuldt af
glade Trinker: hatt-Z Akbejde gik for ham
jom en Leg de folgende Dage, og den
lille Udflugt blev ikke den stdf1e.
Hon cisklede ogfaa ntfte Sommer og
jcevnlig den samme Vej, men nu kørIe
hanmeke fotfigtig oq tog fig vel i
Bakeforde Sten, der laa i Vejen.
Ved fig selv følte han, at den største
Seen var ryddet dort af hans Liv, og
at det nu bar fremad mod uye,rige
Dage. (Eft. »Kolding Folkebl.«)
Blændværk.
(S1uttet.) «
»Ja, men jeg ved, og jeg tør sige«,
fortsatte Tomas ivrigt, ,,at der er
faa Lærete og maaste itte en enestc
i hele Danntatk, der saa samvittig
hedgfuldt hat sttæbt at gøte detes
Pligt, sum De.«
»Ja vel, ja vel, men mod hvem?«
»Man hvem?« gentog Iowa-Z.
»Ja mod hypean det er Sagen —
Inod Bisp tg Provst — men ikte
mod Vornene Jngen tan tjene to
Herren Jeg hat ttoet at tunne det;
men nn set jeg, at jeg hat bedtaget
sing set-g hele mit Liv. Jeg hat tjent
mine fotefatte — ja mete end det,
jeg hat dnttct dem, og de tog imoo
Dyrtelsen, og de hat jo lønnet mig«,
iitføiede han bittett. Han tejste stg
med Befvcet og hvilede paa den højte
Albue Han saa Uendelig lidende ud.
Tomas lagde sin Arm om hansskut
ver for at ftøtte ham.
»Im huftet saa tydelig«, vedbleo
den svge, »den sidfte Ptcediten, Leg
hørte af den ny Ptceft. Den gamle
vil jeg itte tale om, for vi var not
lige tloge; men den nne ved det, jeg
aldtig hat dtøntt om.« Han sont
anstrengt tilbage Pna Puden oa dtoig
Bejret tungt.
,,Te nma itte tale saa meget«,sag
de Tomas, idet han fotsigtig med et
blødt Klæde aftøttede Svedpetlerne
af den syges Bande.
«Aa, lad Insig tnle«, bad han, »det
not godi. Kan du hufte, han talte
om at samle Statte i Himlen Hvett
Mennestes Kætlighed, vi vandt, dct
var Statten, som Møl og Ruft ikte
fottærer. Den taget vi med paa den
ftote Reife. — Jeg et san bundfats
tig, jeg hat ingen Venner, ToknaOZ
end itte mit eneste Barn!« Nu sad
han op i Sengen og ftittede angst ud
i Rummet. Tomas san bedrøvet pat:
Pan han1.
,,Min Stat«, lo han vildt, »de!
var Dannebtogstorset, tag det.«
»Bil De itte hellete prøve paa 1t
sove lidt«, bad Tomas, ,,ellet man
jeg itte læse noget for Dem?«
»Nei, nej ...... hent mig Kot
fet, det ligget i den øvetste Kommu
destusse til venftte.«
Tomas fandt det og bragte ham
det. Han gteb det og betragtede d:t
en Stand i Tavshed »Der er Glans
ved det ved du, hvad det er, To
mas?« Han saa spøtgende op. ,,Jeg
skal fortlare dig det det er en
Mønt, det er hans Mont, der hand
let med Sjasle og gøt dem til Trcelle.
Dette er tun en lille Mont, for den
faat han tun fmaa Sjcele.«
»An Iad mig gemme det igen«, bad
Tomas. ,,Tænt itte mere paa det;
men lad os tænke paia vor Frelser.«
,,Vsot Frelset, siger du...hvad
vilde «han?« lso han, ,,han higede vg
faa eftet Korset han glødede for
Korfet —- saa man jo hans Disciple
oasaa og de got det jeg hat
ogsaa gfott det«, taiabte han vtldt og
botede Selvitoniens og Setvankslm
gelsens Vile dybete oa dybere i sit
Bryst. Paa en Gang, ved en void
fom Kraftanstrengelse, bsfede han
Kotset samtnen og siynsgede det mod
den läge over for værende Beg, hvors
on. cause-lasse co.,
er den cmsste skanoilmutske Lasgcanstalr t Amerik
5s«-m gjur Behandle og lin- as kronlskc og priva«
· Ell-»m«nmc til imscicll JWI og lmslmrxlcrmcdnoljx
« oq iunflc Pullcnlcr paa del-es vgl-l Zpl'og.
Privatc im iscrvosc Ideqdommc
szt--·kwa-wvdswwws
sinsmnsjims s-: 1j li::i1du.... « -l-s:;x«:«-zs «l-.««, ls millrlsqk Voller mcd alle dercs
susxmssrdelw F.-l-,-«1«, ««·1. Z npu lsl, I.»l- ist Russlaij Isfti.krt til For
rctning, Nnres km EIN-:- 71-s«-"--s-"-«", EIN VII-J US »., lsplmsissssp Inn-tw,
onlsorqsrsfulliL lssiilistz its: - - -31.«l«tv zunslszki 11 « UT n« l«s».-xllI.-1-rquk- Mide
Ufchkdte qf Musik-H is.."l’.kl-l«:l11:ss-; Eint-Eh ".«..«-u.iinc Jud-»Es llsl’lcllt.
. s» , .« · I» « «»
«s k-- dass-H ---- »- ..,«.u--.OHOVI.E,
J VII-z sgp is- - . III-»O abc-. END-i NO
..» . . . - » » - dann-klip
lsker CFHHCULIILIIL s, «-l« Isl« s ils-« r II III-UT- UIJ M Itlndh
mnnac Ein-H Inn -.«.:«.s--..- os Zum si--«l(s.s-ss-ssjs».. ou lsusssc U
sce us cislnssk tnm Mund Zl inm- lr istslslmlrs Las-. il .
culnsn. ins-! usm et P -.1«'s«-« - "-«s- i II Iscv send-r fi-- 825 cis »s-« Ist
Rosenbem Co. 80 Dcarborn St» D II- Chieagø
Dr. N.
850 R
's WO..."I..".- -' »- .
750 cilVEN AWAY FOR c0 R ANSWERS OF TH EE NAMEZ.
The sduvs tvoplccukos of Ex-l"ro.iu(lomss rqpkosoot the name-l ist two lau-Co cllies l» this United state-.
osslossatsll ln Nollmptks und one in 0:.lo. Tlss comor sitt-ro ls lock- blsnlc lot s Uhr-l lcxsl«rssjllgnc, Ihn-»
Inmo ropresonts I ssrotnitlout ems. spolxml in tnn letter-. and Um »le r w in Um U, S· Um poopkz »- got
Illnwstj Los-mo. lf you can lels THE NAMES OF THE TUIUCB chIIEN mn.l them to un
wich your man-s sncj Islslksasa plnluly wkmotx 1l tlsoy an- corrcct. YOU WILL EBCDIng s Igusk kkom
us, vlueh may sntlklo you to um Iliols ok pr.kt of the s750.00, kut- tllo ern-roch solutlrm ol shnvs tmis sml
s sov- mlnnkss nk yam- tims. You us soc chlosl nsmn fin- mm vom ans-»n- mnnoy to do I pnktlclmnt m Um
AWARD OF s750.00- wD Do NOT WANT YOUR MONEY- should mnks thsn one hsvo cor
kscc hol-wem NOUO wlll bs pslsUnat the same pro mes. Wo sclvsmss mlrsolvea ln tlsls Mist-l minder m
laukost you. and wo Illl saksly Heim uns 8750 00 lmsidos fslasbld present-h IN Ums-o sks no blank-m Sand
im ums m- uss-s- uec-es. A. Urahn-« v I· 58 l . 550 Post-I st. N Y. Cst -.
sra det sprang tilbage og saldt klin
grende paa Gulvet. «Lad det ligge«,
raabte han til Tomas, der gil hen
for at tage det op. Derpaa faldt han
aldeles ndmattet tilbage Paa Lejet. J
flere Eimer laa han stille heu; tun
det tunge Aandedrag vidnede om, at
han stred imod Døden. Pludselig
vaagnede han, endnu fuldt bevidst.
»Er du her, Tomas?«
»Ja, her er jeg«, svatede denne
og rejste sia fra Sædet ved Sengen,
bvor lsan i disse Timer tavst havde
vaaget.
»Tocnas! jea bar fundet det; ved
Dødens Port sorstod jeg forst det ocn
Statten Den kan inaen vinde, som
itte tør give sit Lin hen til det, der er
starre end han selo og alt bans eget.
O, min Gud! min Gud!« stønnede
den that-, ,,,ieg bar elstet mig selv
bøjest, Totnass det er værre endnu . .
· jea har aldria elstet nogen uden
mia selv —- end itte mit eaet Barn.«
»Jo, De bar asrrt iinod ham det
bedste, De vidste. Jeg tror nol, De
bar taaet sejl i meaet; men der er
Gud ste Lov Tilgivelse at saa for
alt.« Der klang en inderlig Vished
i Tomas’ Ord, der gjorde den syae
godi. Han greb bans Haand »Hils
Valdemar ...bed for ham.«
»J—a«. Tonias knælede ved Lejet.
Han holdt Lærereng Inagre Haand
fast sindesluttet mellem begge sine.
»De talte ons for, at Te ingen Ven
ner hande; men s-- tro mig s-— det!
bar De.« .
,,Hvem?«
»Marie og Inia.«
»Ja, TomasZ Du er et godt Men
neste, du hat Medlidenhed med mig.«
»Bei var ilte saaledes, jeg mente«,
indvendte Tomas. »Vi stylder Denn
Tat, og De lau tro, vi glemmer Dem
itte.«
,.Dig Vilde jeg ogsaa have frem.«
,,Men jeg duede ille.«
»Du var sor g-od,« stammede den
syge næppe hørliat, ,,til at komme der
ben, hvor jeg vilde søre dia.«
,,Jeg er itle saa utaknemlsig, at jca
stulde glemnce alt, hvad De hat gjort
imod mig.«
»Bei var lun mig selv, jea vile
...aa Gild, det var tun for at smis
are Prvvsten.«
»Det ved jeg ille; nten jeg ved, at
naar De fortailte for mig og Valdei
niar om de gode Mænd oa Kvinder,
der kunde osre Liv og Gods for de
res Fædvelsand, det himmelstk eller
det jotdiste, da gavDe mig hverGang
noget, som bliver mig kærere og
laerere ...Vil De sove?«
»Nei, nej, bliv ved.«
,,De bed, at fea forrige Vinter
samlede en Del af de unge Karle i
min Gaard nogle Astener am Ugen,
for at trætte dem bort fra Købmaw
dens, hvor de lun alt for ofte lom
samtnen tisl Svir og raadden Snal.
Vi fang saa gode Sange, og jeg for
talte eller leeste hsøjt sor dem, og·Ma
rie oa fea er enige om, at det var
den rigeste V"inter, vi hat levet. Og
nu er de unge — og flere end i Fjor
-— kommet og hat bedt mig om at
fortscette i Winter-. Men se« —- han
strøg læsrtegnende Leerereng knogle
de Haand, som han endnu holdt
fast —- ,,at jeg lan dette, baade til
Gliede sog Velsignelse for mia selb,
Isvm for andre, det har ieg Dem at
takke sor. Tro mig, jeg er i Gceld til
Dem og vil alt-w blive det.«
,,Gud velsigne dig, Tomasl o
Gudl hat du brugt mig i din Time
ste, hvor jeg bog tun git i mit eget
Ærende Men det fylder saa lin
i et langt, troløst Liv.«
,,Men det er heller itke deri, vi
sksal finde Tr-østen, kcere He. Klavsen!
mon ille Den bedste maa sige det sam
me, at det sylder saa lidt, hvad der
er udrettet? Tænk paa Roveren paa
Korfet.«
,,.Fortcel«, bad den syge.
Nu sortalte Tomas om harn, der
ogsaa sholdt Dom ved Dødens Port
over et spildt Liv: men det var dog
nok fvr Vorbei-re til at begvnde et
helt nvt med hand. Den syges Ann
dedraq blev svagere og svagere; hatt
bevægede bog saate Lceberne, da To
snas inderlia heb-reget fremstammede
tttøverens Ben, oa da han sortalte,
bvad Herren bavde svsarei. Tomas
tav og snd stille en Stund; han tro
cde, at hanå qamle Lærer var faldet
i Søvm men da ban rejste sig og bej
csde sig over ham og saa nøje til, for
stod ban, at han var ded. Han stod
endnu en Tid og saa inderlig bedec
get Pan den døde. Lampen stod med
alødende Væae, lige ved at slukkes.
Den aryende Dag hegte-, trods Trep
perne, at find-e Vej ind i Sovekam
merk-L Døren aabnedes sagte, nas
sten lydløst; men han mcerkede inter.
Forst da han følte en let Haand paa
sin Skuldcr, saa han op.
»Er det dig, Marie! ....ja nu rr
han dvd.«
»Det anede mig«, svarede hun.
»Mutte! skal vi bede for hans
Sjæl?'«
,,Ja.« Wigtepsaret kncelede ned ved
Dødslejet i stille, men inderlig Both
De rejste sig, men stod endnu lsidt og
saa’.
Da de sulgtes ad for at forlade
Stum, stødte Maries Fod mod no
aet, der llingrende trillede hen ad
Gulvet. »Hvad var det?« udbrød
hun on bukkede fig.
.,La'd det lig-ge, det Var Als-Ind
vcerket«, svarede Tsomas·
,,Hvad kalder du det?«
,,«Jea stal sorklare dig det en
cnden Gang, lad os gaa.«
De Ieise-r djd
mr ut tot-(- en and san-m i Nord Entom for
HI! Isltmo m. Am- - Um Konan Neuen
t 1111a119lmn1qz ltiss Anrcs 1111 ,IJ01!1e-:
sit-nd« nisd Emm m. suit Kul, megct
singtlmr Jombnnd, Unverltgt Band, Ordne
Nru««:sII-11H, sunhmc JcltnmL is ksm on
untnsmcdst tum Hm til US, nq mutl fasle
org cn Faun Ztnu ruu muri-i og Zumu.
sum Eil-Unten ««11.!H-10111 csg mq u m« um
ionmshin muar
Um. b. Brown co»
Maul-um N« Damm
sus-I
131 La Enllr Einst-L (5liicago.
Pianocr
ssg Orglcr.
nun gis mjg Anleh
.mg til at givefplyss
IsngemnqaaendePrb
u og Betaut gedul
aar, og man stal stu
sk,-n huren bar bedrc
Heungeidetattlib os.
E plys naat De ri
s« bvad De Dust-t,
Maus euer Lug-L
Furt Ren-klagt
WHAT-wüt
Keins-entstu
cdts Nicollk Ävsssi.
Maassvuis.stss. «