,,Danjkercn,«
« baldugentlig Nyhedss og Oplfz
amgsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
swlss LPTH PHIL HOUSE
Bleir, Nebr
Jssshkek usinde; Im III-das vg
Zuqu
II It. Ingsug l De Med- Etat-r
Il.50; til Mondes 82.00
M Wes IIW. WANT Be
M IIWLfvtcuhttus II an andet
tust-seid- M sdresseksu
IMISZLUTIX PUBL !j()(’SE,
statt. sei-.
Newka A. M. A nder s« e n
Alle Jndsendelsek adtesieregz Jukisks«1·cii,
Blatt, Nebr.
Ists-U III-s Mosfoc It Blatt-. Jst-ts.
I Mhs Ists-.
»Um-II Is— Isce IIIOII upon
Mut-M
»Dtnskeken«
III-! W Icsuviknbenter. Indtil ad
WMIGM avttages as Udgtverne
I s M I set-alt, i Ooerensstcuunclje
It s- ssassde Stateks Was-tun
— W sent-endet sig til Falk, der
—Usladet. enten for at lobe hos
II Ists- u faa Lvlysmnger vm det
W, set-ei de altid omtale. at de foa
Mem-met i dette Blad Det vil vcere
« Ism- Neu-.
;.»-- .--. .-- ,
Striden kan bilagges uden alt for
megen Blodsudgydelfe. England og
Frantrig og de forenebe Stater vil
sitkekt gere, hvad De tan, for at
mægle Frev. Etulde dette mislyt
fes-, er der Mulighed sor, at flece
Magtet bliver indviklet i Ktigm
Thi Russland hat von-re Fjendek end
Japan. H.
—.---.-.-.-—-—
itke san faa Beut-gesse, man sarlis
Mavkn og Ryggen bestritt-et Pan Hode
det, naar man da haksit antiBes
hold. et del fu dstckndig fockert at bete
vatme Pelshuer, der stader meke end
gavnm
Mm om Vinteken man man helst
gaa med tykfaalet, vandmt Sol-Mk bet
er Fugtighedem der dtagek fwrst Var
me im del mennesketige Leg-me. og
Føddekne har ingen Vitme tilome
Bliver Fødderne wide, fao varekdet
gerne lange. ist de igen can blive var
me.et stiefoy at Blodcikkulanones
ikke er Imftig nok til at modstaa Kul
beus skadeltge Jndoirkniug. Votum
ist-e Føbdcr kcm holde hele Legt-met
nannt, weben-Z wahr-. Iolde Fødder can
bringe oe nl at fmje lige ind til Mar
ven. Sandt cr M, og det man ottek
gemaqu at Fus:tiqhed i Fokbtndelfe
med Kulde er Sundhedeud ftorite Rim
de, det hu Nkekt mutigen en as oz erfa
ket, mrn .dcter ikke den Udre Tugt,
der bestymk hemnotx Trods var-ne
Rlæder blivek m Me, kersom m ikke
san freiubkinge Var-ne indvendig fra
—dc-n bedste Bestmkxlse mod Kulde
og Fugtigded er derivr den itaturlige
Legemsvarmr. Tr. M. H.
Spirerne.
J bløde Spirer bag Hegn og Geerde,
der vel er danneo’ fom grpnne
Sværde,
men oog maa sbaje for Vind og
Vejr, —
hvor fit i Magt til at vinde Seer
Hvor sit i Kraft medssaa spæde Odde
at brydeFrostjordens haatde Skodbes
— En Hvisken mon gennem Sæden
goo
det Var, sont sparte de Tunger smaa:
,,Bi laa faa lcenge og langtes faare,
da faldt i Mulden en Mednntstaare,
og Solen drog os og viste Vej:
kotn kun, J spcede, folg eftet mig!
Han, som os kaldte, han gav es
Kraften,
hvor siulde ellers vi Smaafsolt haft
’en!
han hat mod erfet os Vej betet-Z —
«hans Kraft fuldtommes i Strjb’lig-s
bed!«
Christian Richardt.
Japan og Ausland
De sidfte Ugers Begivenheder hat
uviltaarligt henvendt den svtigeBer
dens Opmcetksomhed paa Russland
og Japan samt Stridsæblet Korea.
Man undres over, at det forholdsvis
lille Japan tot give sig i Kost med
Ruslands Legioner, og staut man
med Sympati folget detg Smaafejre
tjl Ses, befrygter man Udfaldet,
naar Russen Tusinde GangeTusinoe
stark overstrider Yalu Floden. Og
man faar strats det Jndtryk, at Ja
pan maa have scerdeles vcegtigeGruns
de for, at det begyndte Krig Der er
eet Spsrgsmaah jeg i det folgende
vil forsoge at befvare, og som man
sie turde viere af Interesse for en —.-gl
anden af »Dansteren«s Lcefere.
Hvorfor er Korea Stridsæblet
mellem Rusland og Japan?
halvoen Korea grcenser mod Nord
dg Nordvest til Manchukiet, Pala
Floden og Tumen - Floh-In dannenfe
Girren-sen mod Øft er det Japanxte
Vanmwd Syd Korea-ftrwdet og mod
Pest det gule Hat-. Fra Sydtysten
tan man se Øen Tsufhima, og fra
denne et Japankyfter synlig. Korea
et fra Nord til Syd omtrent 600
Mil lang og hat en gennemsnitlig
Bredde ak 135 Mil. Dei er altsaa
vmtrent af samme Swtrelse som
Staten Kanfas. Da Landet aldrig
bat været Genstand for en ofsicrel
Folletkelling, ved man jkte nsjsgtigt
Indbyggerantallet men bet antqges
at me omtrent 10 Millionen Ho
qudßsden Somit og dens sameby
Mino et de vigttgsie Vyen —
W er et Keiserbsmmr. Cfier
W Alles-Japan og Kinn t 1894
EIN Wissme i TM Käser
detteTilfælde mellem Japan og Rus
land, bliiver Korea-Stagmarten. Lan
det er frugtbart og vel dyttet. De
vigtigfte Agerbrugsprvdulter et Ris,
Hoede, tha, Tobat,« Bomula oa Kar
toflet; TIodetne og Jndspekne mitn
let af Fift, og Viergene er rige paa
Mineralier. Klimaet er behaaeligt,
sasrliat i den fndlige Del af Halb
ven, oa da oets Kyster er under Ind
flydelse af de varme Strømme fta
det Stille Han; er dets Havne isf:i
om Vinteten. Boreas betndeliae
Naho mod Ost, Japan, hat i Aar
hundreder draget For-del af bette Na
bostab. Japan et et tcet befoltet
Land, og maa impottere Fodemidler.
Derfor et Fasteriet i Korea i Japas
nefetnes Hænder, og Koreanetnes
Overproduktion af Korn gaar til
Japan. Ofte udvanoret Japanefete
til Korea, en Emigration, der i de
senere Aar hat vætet i stært Titu
genbr. —- Dset er Dette behaaeliae Na
boftab, Japan vil beholde. Blev Ko
rea derimod en russisi Provinz vilde
Farholdet strats blive et anbet. Tet
Vilde mene Tødsitpoet for Japan.
Russland Vilde itle taale en iaa abe
hagelig Nat-o ved sin asiatifte Knir.
For en halv Znes Aar fiden forten
the Kinesetne atter at vinde Jndgang
i Korea Men det taalte Japan itle.
)J Ktigem der fulgte, led Kineserne
sNederlag paa Neberl lag. De maaite
komme Korea, Fastningeme Port
Arthut og Wei- hai- wei faldt i Ja
panessetnes Hemden og Manchuriet
coersvsmmedes af japanesifte Tron
per. Ved Fteden i April 1895 er
tlæredes Korea uafhcrngig ai
baade Rina og Japan, ag en Dr!
af Manchutiet samt en stor Penges
sum tilstodes Japan. Men det var
for nieget for Russland Japan maat
te itle faa Fodfcefte paa det asiati
fte Faftlanb. Ved Tyftlands ca
Frantrias Jndflhdelse sit Russland
Fredsbefiemmelferne andret faadan,
at Japan fit udbetalt nogle Millio
ner Dollars i Siedet Det var hsjit
ndmhaende for Japan, oa siden den
Tid hat Japan habet Russland. La
naat nn Ktig er udbruot mellem te
to Maatet, da er det ille be japane
siste Generalet, der fører Krig —
hele Falter er med, der maa tagess
Hahn —- Nusland hat altid for
staaet at sisie i rprte Bande. V«
Fteden mellein Kinn ca Japan sit
Rusland Tilladelse til mittler-ti
dig at besætte Manchuriet, og der
Forsiktedes de andteMagtet,at Trop
petne vilde blive dtaget tilbage, saa
fnart Foltet torn til No eftet Krigen
Det fotsittedes, at en tussssi Flandr
afdeling, der i 1897 antotn til Port
Arthutz vilde blot tilhtinge Vinteten
det. Jrnidlettid begyndte Rusland
at bygge en Jernbane gennem Man
churiet, der anlagdes Byer lanas
Jernhanem der byggedes Ritter eg
og offentlige Bhgninger, og Fest
ningsvaerterne ved Port Arthur for-«
bedredes. Dei et jo en mættelia
»midlertidig« Befcettelte af et frem
tned Land. Og da det nu er 8 Aar,
siden det begyndte, er det itke saa
mærkeliat, om Japan sjner Faun
J alle disfe Aar hat Nusland
«sendt Troppeafdelinger til Man
chnriet oa det pftliae Sihetien. Ar
bejdet med den siberiste Jetnbane hat
været fortfat med russift Jhcetdiq
heb. Der et henved 6000 Mil fra
St. Petersbura til den sibetiste Fest
nina Vladivostol ved det japanlte
Hat-. Men selv orn Rusland hat
Vladivnstol, og ser otn Kina fremd
les vilde tillade dets andflydelse i
Manchuriet: Bjørnen er ikke mættet
endnu. Den hat ndrsalgt Korea fom
Byttr. Baade Vladivosstots og Port
Arthurs Havne er fultie af IS om
Vinteten, Flaaden maa ligge inde
frossen, og Handelssitbene lan tkte
before Stillehavet. Men Koreas
Havne et som fsr sagt töfti. og der
er en af Grundene til, at Ruöland
tilfyneladende i Stilhed hat ttængt
sig frem i Osten. Nu er Krigen he
ghnsdi. og ser om det kan se nd, sorn
vm Japan tog det føtfte Streit-L saa
et Sthlden dog hos Ausland Ja
pan fordtede Midas Delhed —- tkke et
Stytke russtsi Mira —- og Midas
Kentrol i Manckiuvtet genoprettet,
Tarni handeln-et i helewejserdimmet
Japan var» ting til at respektm
Rustands Jnteresser t Manchmtet
M Lin-as Oderherredsmmg mvd at
III-lass tefpettesebe Japans set
Ugoder i M. Wen set vitde
Mnd tkkex Det er Mantos at faa
Mutes M i Weschn
Avtfer og Redattører.
As P. Sprensem
Dei beendet nndertiden, at niin
ganile Ven Thomas Forup tonnner
ind til mig, og efter at vt paa atmen
menneslelsia Vie- har udtalt os otn
Vejret, der jo spillet en stor Rolle
for as alle, saa det not fortjenet
Otntale, hændck det itte endda saa
fjaeldent, at vi tommer i Samtale
nie-D hinanden am Tinkt, som inter
esserer og beaae, —- det er vel gerne
den Slagg Ting, man tommer til ct
tale onl. Thoma; er en Mand, der
saadan bar sin eaen Mentng om flete
Tina, og det interesseker mig alti:
at tale med dani« itte just fordi vi al
iid tan ene5, men fordi dan bar dan
net sia fm Mening og tan, foretont
mer det mig, give tiineliae Grunde
for den, og det er eftet min Erfa
rina ilte altid Tilsceldet med den!
der stach at de hat en Mening. De
IThomaS fotleden var inde hos mig»
totn vi til at tale nied hinanden oin
tlvisen Naturligvis lceser hvet ui
og sin Apis: hvem got itle det tu
vin Dage? Thomas siger, at der ei
mange Adiser oa faa Miser, ltgesan
man taaer det til. Der er mange
Tal, men saa, som er based at lese
fordi de er indholdsløse —- eller det
sont veerke er. Saa lanat tan vi not
mes· Men naar Thomas saa sta
dedise, hvad ban forstaar ved en ind
holdsles Avis, saa tan jeg ilte rig
tia folge ham. Han sigee, s. Ets.
at Kriitendont hnrek itte hjemme i et
Apis, men not Kristendommens
Aand Man gaar itte, siger han« ti
en leig for at lcese en Præditen el
ler reliaiøse Bettagtninget, men so«
at faa Onlysning om Verdensudvil
tin-gen i de sotstellige Retninget oc»
paa de sotstellige Siedet i Verden, Ik
bot-e foknustige Meends Dom over d
Ting og Foketagelser, som et oppe
Tiden· En Apis stal itle vcere et re
ligiost Organ, itle en Pteeditenbox
i Heiter, siger han, og den stal Ug
saa lidt vcete en Haandbog i Filo
sofi eller histotie, og dvg stal de:
baade vcete Religion, Filososi og Hi
storie i en Avis, menet han. Mens
han saadan taler dm en Avis, des
hat Jndhold, som han tot-staat det
lotntner jeg til at tænle paa Redal
toten; thi en saadan maa der it
vceee ved enhver Apis, der stal hav(
Jndhold, og jeg tillader mig saa der
Betncetlning, at jeg gad gerne vide
ödem der da kunde væte Redaktsk
naar ban hverten maa dcere Religi
onslcerer, Filosof eller Historiler d;
alltgevel slal væte noget af alt dette
Men ogsaa angaaende den Ting hat
Thomas sin Mening. Han siaer, at
sstst oa feennnest ftal en Redattsi
vie-re en Mand, sont hat en Mening
Dernæst stal han viere i Stand til at
udtale sin Mening, enten han saa
selv siaet den eller ladet en anden
gøre det. Fremdeles stal ban ikte
have den Mening om sig selb, at
han et den eneste, der hat en Mentng
eller hat Ret til at hævde den ellei
udtale den. Og alligevel stal man
matte, at han bar en Mening ng
holder den fast. Saadan sinke nu
Thomas. ch taknler atter Paa den
siaklels Redattsr, der altlaa hverten
stal dære ladet as Sten eller Rubbee.
men alligevel have noget as beage i
fig. Og jeg siaet til Thomas, at ef
tet den Model hat han vist ttte sun
den mange Redattsrer. —- Han la
det mig saa vide, at det er netop at
den Grund, at der er saa saa Aviset«
nemlig sordi der er saa faa Redak
tsrerz thi lige saa lidt sont et Konges
tige kan etsistere uden en Konge
list saa lidt en Avts nden Redakttr.
Avisen er Redattsrens Kongetige, on
estersom han siytee godt ellet derar
ltgt, bltver Avtsen god eller daatltg.
Den Hunge, sont selv vil geee alt«
et sont Regel en daarltg Range, Ia
den, svm ttte gar nvget, er as sam
me Att. —- Den Hunge, som hat
starrt Tillld til stg selv, er der gerne
tkke met-et ded, og den« sont ikke hat
Tw til sig seh-, tkte heller, slgei
Mas. Wen den Konse, der for
flssax at lade andve tande, og alltges
MWCY hud han hil, han er svnl
Fnext-I dei- nsss o- Thpim pas.
staat, at det hat sig ligedan med Re
dattører. Dersotn de, der sitiver i
Avisen, idelig og idelig flal fes paa
Fingrene af Redaltpten, sna opnaat
denne inden loenge at blive den eneste,
fotn ftriver. Deesom han detimod
felv lan strive, sah andre faat en
umiddelbat Fplelse af, hvad der hy
rer hjemme i hans Kongetige, ja, saa
bebever Redaltøren ilte at faa graa
Haar i Panden af Belymring for
Spanne-da og han behover heller ttle
at faa en staev Mund eller daatlige
Fingre af idelia at beuge Saiten —
Jnaen tan viere en ret Konge uden
en Konastantr. siger en stor Digtet,
da i enhver fand Kongstanle er der
noaet draaende, feenaende, tændende,
befrugtende. Thomas since, at en Re
dattnr ftnl ille blot have manae Tan
ler, men han maa have en, som er
Ftonnstanlen og hat han den ille,
saa mna han hellere aaa i Slmddets
lcere end tsil Redattørftolen Tln
nden denne Tante maa hans Ar
lIejde være ham felv en Bhtde, og
han vil itle tunne nndaaa, at de, sont
lasset lmns Ams, sank en Følelse
deraf -- oa blivet fmittede deraf; thi
der er meaet smittende i det desværi
liae, pinliae, tmttendr. En ttcet Re
daltor vil snakt ftabe en trwt Lcefes
tredsji. Det tkætte og trættende oIl
raabe nd fta alle Zpalter — og jage
Foll langt hort.
Jea siger faa til Thomas, om han
da Virtelig trot, at Mænd med en
Kanagtante vil være Redaltprer.
Men det sittlde jea ilte have sagt; thi
han lad mia strats vide, om jeg da
ilte endnu var bleven tloa paa, at
Pressen et den fi. og størfte Ver
denåsdel,- som Mænd med Kongstaw
. ker haode fundet oa befollet i det
foundne Aathundredes Om jeg ille
I ridf:e, at lun saadanne Meend tnnde
faa Homeftead i denne nye Verbeug
dell Qm jeg itle mente, at tun fas
. danne Mamd havde Ret til at troede
: op for et faa stott, dannet oa aatct
l Publikum som det, der samles om et
T Blad fta Uae til Ugec Orn nogen
Konae i Verden havde en Ast-ne
T Maat send han, der med sin Pen
- fætter Tanter oa Sind i Bevægelse
k nd over den aanste Vetdenl —- Jeg
l styndte mig felvfølgelig at give Tho
r mas gode Ord for min slemme Be
i mcerlning, men tillod mig allsigevel
- at spsrge, hvad han da mente om
I en Redattørs Lon. —
: Men nu var Thomas en Gang
- kommen i Rande, og saa lan det not
.- væte, at der vantede til Levebto-ds
— mcend, Daglejere, Lejesvende, Ohre
5 lufte —- og jeg ved itte hvad. Jeg
« lan ille saadan hustr alle Entelts
, heder. Men Meninaen var da den,
at den Redattst, der beayndte med at
s fpsrge om Len, beviste detmed, at
s han endnu aldrig havde haft nogcn
Anelse om, hvad det er at date Ne
dattøe, — og burde derfor aldeia
- vcere det. —- Her mener jeg nu, at
han ait for vidt, eftersom en Redak
tsr jo dog ogsaa hat st og Blod
og disses Fotnødenhedetx men jea
ansaa det for unyttigt at ptsve paa
at faa noaet indfsrt nu, da Thomas
vak kommen i Aande. Jeg tav det
for tlogelig stille, men hat tcenlt at
tomme med en stilfcekdia Bemarts
ning i den Netnina, naar vi modes
igen. Men faa meaet sit jea da nd
af vor Samtale, at Thomas havde
en bestemt Mentna om, hvad det vil
sige at være Redaltnr. Oa jea El
en liae faa beftemt Følelle af, at jeg
for en duer itle til at dceee det.
O I I
Vi tatler He. P· Sprensen Wat
styidigft for ovenstaaendr. Det er
flpnt, at der er nogen, som tænter
paa at opdrage Redaltører. Vi kan
not behpve en Redattsr- eller Jour
naliftstole, og det tan jo lade til, at
vl i He. Thomas Forup maa vente
en ttllommende Professor ved en
faadan Anstalt. Men stal Avisen
betragtes som et Kongedømme, ag
Redattsren vaere bauten as enKongs
tanle, saa maa vel den, der stal op
deage Kongsemneene, vcete bauten af
en Kejsettante, og hans Stole bli
vet vel saa Weiserdsmmet
Og for Reiten — efter Thomas’
Jeva — ydee He. P. Sprensen o!
jo en hel Anerkendelse ved at strlve
for voet Blad — tat! tat!
Red.
Kfistt Blod er en ltge guddommes
ltg og hetlig Lesepenge, enten den
eelægges for Petrus« Iornagtelfe
ellee Paulus’ og Baenasbak meng
thj» - -
«Dett bedsle Bestyttelse mod
Kttlde og Fugtlglted.
Det raalolde og sugtige Weit-, sont er
s.1a alntindeligt i vort a’t andet ent- be
hageligt Klima især ved Vintertid,
horer ille til Litets Behageligdeder
saa Iidt sont det sretnnter Sundhedett.
Der erjagen Tvivl otn, at Rttlde og
anttgyed i Forensng er Meintest Neg
tens Fjenden ja, i ttvtdet Forstand er
de Fjender as cslt dyrisl Liv, thi tun ved
titstrcellelig V rnte lan Livsproeeesen
og Stosstistet soregaa paa den rette
Mande. Saa lidt sont Planteoerdenen
tan trived og ndsolde sig uden Lne og
Varme, saa sillert som at den ved be
stsndig Rulde og Fugtighed vil gaa
til Gut-de, saa list lan lesressde Stab
ninger modstaa Kulde og antighedi
lcengere Ttd uden at dlive syge og solel
stg ilde ttl Poe-. Fttgtighed og Rnldes
straven «selv dvor de tun optraeder pe- 4
»rtodiss, den nenne-stetige Organionte en T
jDel as deno egen Banne« denne Vorma!
lder, sotn vi ved. as Nceringdntidlerne
lioer srentbragt ivort Legt-me, hvor
de sorbrasnder ganste sotn ten Ova, i
ddtlltsn der sttreo. Da nn Legt-met sor«
at trives stedse serdruger et vtst Koan
tnm Livsoarttte, saa man vt sorge sor,
ttaar det er raaloldt,enten ittdvendig
s—a at sterndringe ett storre Dsl Lins
varme eller ogsaa at deskytte Legentet
mod Anlde uvendtg sta.
Vi beslytter as altsita bedst derintod
enten ved at srembringe en tunstig tar
Varrne omlring os eller ogsaa derved«
at vi sprger sor at gore os selv ttimods
tageiige itnod slige Vejrsorandringer.
Det sprste sttsr ved opoarntede Vercel
ser og varnte Kleeder, det sidste ved at
indtage mere Narittg og sorge ior nie
re Veockgelse. Klaederne har den Opgas
ve at tilba;«;eho!de Legetnsvarntett, hin
dre den altsor store Vatnteassondring,
paasantnte Maasse de opoarrnede Vie
relser. Fode og Bevægelse derintod lan
frembringe for-get Varrnez
Medens den lulslcere og modtagelige
cengstelig beslytter sig tnod enhver
Tetnperatnrontoetsling ved tylte, uldne
cheder og alt overhedede Kalten-one
har den hærdede og uitnodtagelige den
store Fordel,k at han ntkppe mærler den
ogi en ringe Grad paaotrksa as den.
Den ssrstes Sundlted er absolut mere
ttdsat end den sidstes· Medeas den spr
ste gerne lider as alskens satt-leises
stzgdornnte ogker udsat sor mange Van
skeligheder, dyder den stdste Vinteren
non Dersor er det, at den moderne
Legevidenstab soger at hærde Mennes
stene ved gennem Hudpleje at saa
Hoden saa at sige levende og saalsdeö
indvendig sra astek at udjaeotte det
nocndige Vatmetalx Dersor bot enhoer,
ganttnel og ung. Mand eller stoinde,
strcebe ester at stasse sit Legetnes Organe-r
——ved at hat-de og stytle dem-den
sornodne Spænstighed til at sretnbringe
den Legentsvarme, der trcenged til.
For at opaaa dette er en alt sor var-n
Dragt tlle nodvendig, ja, den er endog
saa tun en Hinkring; vilanselv over
bevise os derom ved. at ja mere Toi
vi tager paa, desto mere tilbnjelige er
vi til at sryse. Grunden dertil er den« at
naar Lasten bliver lnkket nde im Haben,
saa optager denne istq sine egne Udttnst
Dinger, og blioer saaledeiz modstandsztt
dygtig og er deller ikle i Stand til at
udstaale Vasntr. Anderledee sorholaer
det sig, deriont vi hoer Dag, under
Jagttagelse asden sont-due Forsigtigs
bed, ttdlnster ille alene vorettlteder.
inten oasaa vort Legemr. idet vi i nagen
sTid ttdsætter det sor den tarre Kttlde
i Ja ostere Legt-met i nagen Tid nd
»s:k«te5 sor wilder-, desto ntere Varttiew
Yiender de indre Organe-r nd til Oderslass
;den. ttl Legemetg odre, natnrlig Be »
»llt:edntng, og desto mindre gnr Kuld is
;solelsett, Ttlbaseligheden til at fryse sg
Igceldende Der-ved er dog ille tnettt, at
svi letsindig stal udscette oo soc at blive
torlolet, soc vier tilstraetleltg hærden
I
Vore chedningsstyller ntaa altid
soare ttl Bejrliges, ligeledeo maa de
aspaoseo ester vort Arbesde eller ester
vor Legetnslonstttutiotn Navnlig kont
nter dog Mennesleto egen Bat-me nted
i Betragtningz thi as denne ashcenger
det, otn man slal have meget eller liot
paa sor at bestytte stg ntod Vssjrtigeto
Jndvirltting. Soogetige gamle Fall og
lsmaa Born lan i Folge Naturen ille
ndville saa ntegen Varrtxe sont en tros
tig. robust Person. Hoad ntt de enkelte
Legentodelee Billædning angetan saa
Hatt ntani ol Almindeligkted sige, at
constant-en taaler mere Hulden end
sllnderlroppem as hvilten Grund ntan
.altiaa man padse godt paa, at ttavnlig
Underlioet og Fodderne holdes varntr.
cVed Ophold istrrkKnldY hour man
» Vi hat modtaget mange gode vtllige
Bogen fom itte er opføtt i vott Kata
:log. Samme feiges til nedsat Pris.
isaalcenge Oplaget vaker. Priseme er
«netto, og Bogekne sendes portofrit, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden, som
Beftillingetne indlsber. Striv med
det samme, inden det er for sent. .-;
UBISetne bestilles efter Nummer.
MO. Den danfle Konebaadå - Ets
pevition til Grønlands Øsltysi.
Populckrt bestreven af G. Halm.
Aaptajn i Fluchen, og V. Garbe.
Premierløjtnant i Zinsherr 880
store Eil-et i ineqet smutt lompone
tct Vind med Guldtryt Til Tel
sten betet en Mængde icerdeles iine
Billeoer og et Kort over Grjnland.
Nedfat fra 8868 til 82.00.
Rost Uvejtstider. En Stildting
fra Fkimissionsegnene of Kappel
Becken 200 Sider i Omilag. —
Nedsat fta 81,00 til 40c.
301. En Samling Vers af Chr
Winther. 242 Sider i Omslap
Nedsat fra 81,20 til 50c.
302. The Saming of the Shkew af
William Shalespeatr. Med Glo
sek og Anmærlninget af A. Ste
watt, Mac Gregor, Selma S
Kinney og H. C. Damm. Til Brug
ved Selvituvium, Privatundetvisi
ning og i Stolernes hsjeee Klas
fer. 182 Sider i Omslag. Neb
sat fta 80c til 30c.
ZW. Maebeth af William Sinke
ipeare. Med Glaser og Anmerk
ninget of Mr. A. Stewatt, Mac
Gregor og Mrs. S. stimmt Til
Bnig ved Selvftudium, Privatun
dervigning c; i Stolernes hsjete
Klassen M Sidek i Osmslap
, Nediat fra 60c til 20c.
Hist-L Jst-geri, Fortckllinq fra Verw
i snsiel of stappel Becken 176 Si
« der i Lknslag. Nedsat fka 80c til
25c.
Ists-. Vengede Blade, Digte af Chr.
Li’-intl)er. 352 Sidct i Omslag.
Nedfat fm 81,60 til Mic.
IWL Historiteten Vedel Simonsen.
En Literæthiftorifl - Biograsist
Stildting ai Anton Andersen. 120
Sidet i Omslaxp Nediat fra
7.-'sc til 25c.
AN. Vlandede Tsigte as Chr. Ri
chatdi. 200 Sider i Omslaz
Redint im PLM til 40c.
208 Kantater og Digte af Chr.
Michal-di 134 Sidet iOmilag
Nedfat fra 80c til 40c.
sm. Til Cen· Digte as Chr. Win
ther. 288 Sider i Omslag. Nev
iat fra 81«,20 til 50c.
Im John Bull og hanö St- Engel
ite Nutidssfceder og Stille as Max
O. Nell. 294 Sidet i Omsiaz
Nedsot fra 8120 til 40c.
311. Stot Staahei for Jugentsink
komqnttst Lyitspil i fem Alter af
William Shakespearr. 128 Sidee
i Omslag. Nebsat fea 50c til 20c.
312. Den Not-bitte Kitkes Grund
lceggelse og spielte Udvitling af A.
D. Jsrgensen. 906 Stdee vg Til
lceg 111 Sider i Omflag. Nedsat
fra AND til 84,00.
313. Ssssende Fortaslling af Kap
pel Baker« 871·Ssider i Omtlag
Nedspt fra«60c til Böc.
mein-m- Sidk «