Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 4, 1904)
ciensieme paa Kronhorg. En historiik Roman. Af H. F. Entle E Anden Del. Ect (Fortsat.) Assattelsen af denne meerkelige Strivelse gjorde harrt Glcede en hel Dag, thi hans Pralefyge tunde nn faa fril Lib. Hvilte store Oer vilde itte Magister Jens og hans andre Venner ved Højstaten gere, naar de fit at vide, at deres Ven Gregers, langt fra at vaere rommet af Fejhed, tvoertimod tun havde gjort sig nsynlig for at optræde nied Glans paa en anden Stuepladsl Hvor vilde de itte stud se og finde sig over den vigtige Tidende, at Kronborg snart vilde væte ndreven af Svensternes Bald, og hvor stor vilde itte deres Taknemtneligbed blive, fordi han trotds Sysselsættelsen med dette store Foretagende havde tæntt paa fine gamle Benner og Kollegen der fette ct daudlest Liv inden for den belejrede Bys Volde! Disse Tanter tildvede mcegtig hans Fantasi, og Strivelien dlev derefter et Mefterftytte i rerorisi Svnlst; men da han natnrligvis maatte forudfcette den Mulighed, at den tunde blive opsnappet af Ssvenfkerne, gjorde han sig ftor Umage for at bruge utlare Udttyt og opgav itt3 Navnene Paa de fammensvotne. Da hans Ha nu ftod til en Forsoning med Mittel, fandtes der itte engang en Hentydning til heim i Brevet; derimod var de andre sammensoorne tegnede med ftørre eller mindre Tndelighed, dog ingen af dem faa tendelig som Gewer, hvis Kund stab i det enzaelste Ssprog han omtalte. Greaets Vidste, at noale Botgere samme Tags Ast-m dilde sende et hemmeligt Bud til Køfbenhavn og medgive det nagte Breve til Handelsvenner og Slcegtninge i Byen. Det lnttedes bam at faa Budet opspurgt, han bete-Jede ham Brevet oa gav ham forud en god Drittestilling. Saare tilfkeds med sig selv git han den Aften til Sengs dg foregøglede sia Muligbeden af uden stor Rifcko at tun ne tilliste scg nogle Laurbær, bvis Planen mod Kronborg lyttedes. Han vidste itte, at alletede den foregaaende Tag havde Valentin Korn vceret oppe paa Kronborg og advaeet Kommandanten om at være paa sin Post. Jtte alene Gregers Haufen-Z Tilstaaelise, men vgsaa andre Tegn paa Rate mellem Bsotgerne i Byen havde vatt dans Uro sasr meget, at ban ftennede, det nn maatte væte paa høje Tid at vare Obersten ad, og han vid te forud, at Lønnen i ke vilde diive ringe, oin det lyktedes ham at bringe Nycte den feist. Tette flog til. da Evensierne indtil dette Lie btit itte band-) ringeite Dlr else ein den Fute, der svaedede over dere; Horn-Ich Itornrnandanten detaite den Ti:enrc, Valentin Korn dir-rate an m, nied klingende Mnnt fcsm »in Opxnuntrina til at forfte videre. Valentin saa sia itte a: .?- til at nasdne nonen med Sitkerhed cg havde ikke faaet Dirette Medrsetelse af andre end ai Gregers Haniem faa sie-r dar den almindelige Mistillåd til l)am. Hart raadede nu Kommandanten til itte aiene at lade Primiti gens Abgange cniynagelig Vogte, men ogsaa at udfenke Patrauiller i Bnens Oniegn og Nat og Tag dekde Lxe Med, tmem der Vasserede nd ca ind. Oberst Siebird fulgte dette tin-ge Rand, og Ratten mellem den 26. og 27. Juni gjorde en af de udsendte Patroniller en tun alt fes god Fangit i det Bud, fom blandt andre Biene Dein fette Greaers’s usalige Ekriri iese hok su, Bier-esse sit man, men But-et sefv lnkteeei det at nndftthsx esg s-; ledes bleo Gregers for-ad adyrret ow. ct ter nat Irr-e ·paa Færde Han fdrl cd sin Mcders Hals ca itjulte « paa et itkalml oft i en ttor Pakt Hie, lidoe see-It eiter nie-Hin Segen dsIa lyttedes Lejtnant Evenicn txt finde dam ;-:. drage its-Un frem. Sieger-:- anite entnn ried at iaente par det trafjige Greb, fom dank-e naset bat-. under Heet i Kassen, og Paa de Elltishandlinaer, te fvenfte Salt-ein hadde tilladt sig mod ham i dereg Forbitrelse over, at d i ftere Timer for-Jedes- bavde siegt efter dam. Da Oberst Sindlad sit Brevene i Hænde, kein drin snart i Vaande· Han dar nemlig saare svag i boalia Kunst og evnede nceppe selv at strive; heller itte var den tyrtdig i det danfke Sptog, og de mange latinite er i Geegers’s Brev vare ham gansle uforitaaeliar. Dvg far ftod han saa meget, at dette Btev handlede km et Auges-b paa Kronborg, men han tnnde itte faa nagen samtnen hangende Mening nd deraf. cg Brevftrioeren havde veg tet faa fotsigtig itke at strive sit Naon under, da Brevetz Jud-hold tydelig not rohe-de hans Personfot hans Ven; net Obetsten tog da den fornuftige Beflutning at til kalde Dablbetg, der udrnærtede sig fremfor de flefte af sme samtidige, itte alene i Kundstaber og Dannelse, men ogfaa i sin Dygtighed i baade at tyde Strift og selv Jt fpte Pennen. Hans smutte Haandftrift, i de Tider en stot Sjældenbed havde medvirtet til hans Forfremmelse, og han havde desuden allerede meke end en Gang hjulpet Oberst Sjyblad nd af Fotlegenheden, naat en egenhændig Wiss Siridelse indlsb. Kong Karls Haandstrift var « neunlg neusten ulæselig og spottet endnu den Dag i Dag Wtiegranflerens Studium. Dahlbeeg var desuden det dankte Sprog fuldtommen mcegtig, det fattedes hatn Ae pcn Knudstab i Latin og han tydede deerr for stsrste Delen GregetÆ Pred, ligefom han strats ndfandt, at den M Mtalte Ptcest maatte dem henrtt Gerner. » » Mahlberg tileaadede da stratg at fangsle hamz men do Gemei- tlatede vel for fig, dg man havde stoe Agtelse for dam, tod man hatn attet sitppr. Jmidleetsid studerede Weg gentagne Gange GregetÆ meertelige Bands Mtt tgennem pg tom inart paa det tene med, at var Wen Nat es en Pralhanz der havde strevet tte dog et alsvotilgt Faktum ltgge til Grund for IS da nie Obekß stdlad tom paa den Tan III-II M W ( snaxewwesm tm- ogdengang Rost-l « MW Kindue san Valentin bitte Tvivl mete. Dvg bragte han for en Sittetheds Skyld Fotsitivningen til Veje, og da den forelaa, hævede en Sammenligning nied Btevet enhver TvivL Gregets’s Famgsling blev da paa Valentin Kotns Tilstyndelse be fliittet. og Valentin fandt, at Heevnen smagte fod. Gregers tendte vel itke alle disfe Oinftcendighedet, inen tunde slutte sig til de vcesentligste, cig svni han nn fad der samtnenfunlen i Stolen, et Maal for hans Bod lets triuinfeiende Blitte, lieb en told Gysen ned ad Rygs gen paa ham. Der sad han Ved sin egen Tunihed stemp let sam en af Hdvedincendene for en Sanimensvckigelse, i hvilken han itke liavde inindste Del! Hvorledes stulde han siippe deriia on frelie sit Liv? Det limde tun sie Ved at blotte sig.ielii iiaa det ynteligite, og mon, selv am han gjorde det, disse liarfte Riigsinaind vilde fceste Lid til en saa etseiiipelløss Taabelighed ag en saadan Grad af Letsind, soiii baii havde ladet sig henrive ai? Maatte die iite tro, at hatt-Z Fortlaring var liitter Opdigtelse, som han i en Haft fandt paa for at stilte dein Blaai i Ojnenekk Tansi i sit Hjeite af naturlig Tilbøjelighed oa dog Forrceder as Svaghed og af Frygt for en usiel Geldsfordring pralende ined en patriotist Getning, uden at han havde den ringefte Daad at opvife, vatlende, ide tnnaet i al sin Fætd og nu i det Tilfcelde at inaatte krwde inld Tiltro som en aielig Mand —- det Var det Billede af bam selv, som hans Sainvittigded, valt og slcekpet ved Ud figten til Deid og Undergang, holdt hain for Die, og han heniant i ftum Fortvivlelie ved at se det. Haii blev valt ved Kommandantens batste Stemnir. »Du vesdlender dig altsaa dette Brev og tilftaat at viere Autor tit det?« spiirgte Obersten. »Ja, « svarede Gregeks ndinngt, »jeg tilstaat dei.« ,,Det ftulde du have gjokt st«tats,« lud Svaret, »da vilde vi have stcenket dine Vetendelset starre Tilttoz ineii ;tiid, din Hund, at gribe vi dig i een Løgn til, da stal din lfnndige Krop undgælde for det. Nu ud nied Sproget og Tsig os, til lyvilte Personer du hat sigtet ined disse for blonimede Ord, soin Diavelen felv maa have lceit dig at fcktte paa Struct, og soin itlun en siig Bagorin vg Filur af en Sotttappe, som du, tunde nceinrne. Vil J, Hi. Ge neraltvarteinieiiek-Løjtnant, vife os den Tjeneste at fere lcese dette Plitddeivcelft ag spørae Fangen natinere ud?« Tahlliera læste bete Vievet heijt fta Ende til andeu iinedens den tolde Eved itod paa den iisalige Anteils Pan idr. Det var en saa iilidelia Pine for Greais nu at here ialle sine lieiittiavende Tirader icetlig fra denne MandI ILæliet cig fieinsiate med iranift tTonefaln at han fslie jden stsrite Lyft til at holde Hienderne for sine Oren » ,,Det er lutter Lean fra sørit til sidit!« udbiød haii til fidii nied fortvivlet lincsrskh »jeg liai itte haft inindite Leid eller Dsel i dette Antlitz jeg ei faa nikylaig scim Baiii »i Moder-j- Liri. Alk, irren-Je .T)erie,« iiedlikev lian Da vendtc iia til Fixiinnrasxdniitten, »Is, maa tro mia paa mit Ord naar jea iiiei eder, .t jeg iiitet aridet iilsiatede ined deite Bieo end t ti Juki-ne eiikia en Patt as Æiein sein nian nirg tede inia, i det man naiifte sarkinaaede inin Medvirkninzi, fiim jea iiar iaa taalieiig at tiibnde.« »Bed- iiiin Eidefadeik Stank« iidbied Lberft Sis «!«l-.:d need it inmit, bebst-set Blil, »den start ei fræt!«« »Mei) Hi. Obersten-Z aunftisge Tillakelie,« sagde IIa leis-, Endig, ,,da er jen, stpnt jeg infinlzinke tiil iiilende renne janimerlije Karl for Fiækhed, doa af den Mening, at lian i deiine Kasus talerZandhed. Narievtert da BIL neleg inaatte liele dette Anflag vaere, sind en Giønstklling sei-a Poltrcim sorn denne, for Jet; det, at n an vraaede siiae Marte, vidner Din, at Zaaen hir visiet Ell nai. Li!ti".1.:,« iediilen ban Da reiidte fixi, xiiitd (;i-regei:s, »Tetie lsi Dritt U ri Das-Je inttet Js sprinien tit et ttciisii at nipd Te i »He ITn rnniier en lille Tilok aoke daiifie Patrixter Da EeJl — i i i cie te r-andbed naa dici iidiie Lid nai, ca vi strnzae Tir. det ; eisi« sc- xi en stir..iaii.det Lpan?«' Gieaeiz nilteke fragt »Ein bar U d: Pedant-»et, at der er et Ke: :i:.’s:-. « ' Det kinaeaaiende ,,du', lnivrined baaiie tixs hintan canteii cig Das-Iliqu tiltalte Sieger-L ticrntede kenne-s titdne gilkrekielelie soin Kanalek paa det fsleliaite, on han nav nti et lille Vioneåsbnrd oni npbliisfende Mod rieb nied Kærligsbed at undettette Komniandanten din, at han in aenlundse horte til de aeinene cg derfoi lunde gis-re For diina paa heftig Tiltale. »Jeg et alt for nkale Aar siden iniinatriliileret ved Højstolen i Køvendavm hvor jeg har taaet den fariie aka demifte Grad, og jeg er derive Ballalaureus.« Kaininandantens Foiditrelfe hie-d leis rsaa n:i,, og risselig Vilde Gregers have faaet hanä Stnt at smage, havde Dahlderg itte været. »Jeg beder eder, Ht. Qbeist,« sagde han rolia, ,,at have neigen Taalincsdighed ined denne naraatiae Person, hvem vi maa regne hans lingdoni lidt til gede. Dei glat det mig. He. Gregers,« vedblev han smilende, ,,at J giver itadig tydeligere Tegn paa, at J er ved fald Samling. Svak da nu paa inine Spsrgsstnaal saa tott oa tlart, sont det tpr ventes af en velstuderet Battalaureus ved KI benhavns hemmte Højstolr. J fige mig da tokt og godt, oni det et et fligt Komplot, som J striver om i ederö Bew, eller itle?« »Der gtk den Tale i Staden,« svarede Gregeez, hvein Mlbetgs Lemfceldtghed indgav Mod, »ganste seien jeg hat fo: zalt i mit Bren« »Da sagt-e J dog nyg, at J tilbsd edets Tjenefte, itte sandt? J gil da næppelig den paa Torvet og falbtd Idee den Var-, in- henek iod J mit-oberen fokiykide pas «Gadehjsinetne, at J vtlde de spenste Tyranner til Lth, »men J git hemmelig til en bestemt Person —- til hveni da?« »Jeg hat talt med saa mange am den Sag,« svatede Gregerg stammende, »jeg mindes ilte niere, til hvem jeg ais first« ,,sztnant Musen-« sagde Oberst Sjnblain blut fende af Utaalinodighed ng thbitrelfe, »gaa strats ned til Profequ og bed hani viere parat ined den state Tom nieset-e on Jætnlsddetnel Ved Gut-, ht. Generalkvnters miser-Musik« J spinnt-r paa den Bis tngen Bei ined den Karl· hand- di ttke band stidne Mund nndtg til at sog tnld Beten-dem nd as den, siulde dan saa sandt smage den fis-use Dritt« WW note t ists-cis god Orden t Kron spei- We; sen ihn gpde Reh-states til ved Binsen at ins-W in- ai n antun-ne weim- est der hande, stratte de dog ilke til; thi de svenste Soldater havde selv opsundet en Tortur, hvovmed de tvang de dan ste Bnnder til at aabenbare, hvor de Havde stjult deres Ejendele, og sden var brngelig paa ethvert Sted og uden Apparat, men var bog« en as de grusomste. Denne Tor tnr var at tylde Band i deres Ossek, indtil Tarmene una turlig udspcrndtes og truede tned at briste. Gregers havde lisrt tale derom, og han gnste ved at here den svenste Dkit nævne; Inen Tommestruen alene var tilstrcelkelig til at indiage hani en desdelig Starb og da han nu saa Spen ion rejse sig for at udspre Oberstens B.esnling, raubte hatt nsed Angestene Eved Paa sin Bande-: »Im vil tilstaa alt, strenge Hr. Oberst, hvis J vit staune ntig for TerturI Den Mand, jeg gil til, var Ma gister Kristen Tit-eb, Stolemester her i Studen« »Hoho!« ndbred Kommandnntem »nn komme vi ti! Zonen.« » ’ ,,.Lnn er betegnet her i Brevet,« sagde Dahlbern oa sna estcr,»»mngister morutn« vil vel sige Hovmester. Var ban da eders Havtnester?« ,«Ja,« svarede Gregers og terrede Sveden as stn Bande, »han var tnin Laster i mine DrengeaarR »Da han stulde vcere en as de sammensvorne?« spnrgte Dahlberg tvivlendez »nu paa Listen maa th da.« »Striv dog hans Navn op, Svenson!" sagde Kom Inandanten, »at der ingen Fejltagelse ster.« Svenson stren, og Dahlberg vedblev, lcesende i Gre ger’s Brev: ,,Prcefectns quidam annonæs —- hvad vil det sige? Hurtigt, sig fretn og lad alle Rævestreger sare!« Gregers hnvde ved dette Usdtryt ment Rostgaard, der i sin Egenslab as Ridesoged inddrev baade as Aarets Afgresde lannona) Korn og Levnedsmidler til Svensterne, men som jo ogsaa i satnme Egenstab havde ssrt Proviant til Kongens Tassel i Kobenhavm Da han sorsattede sit Bkev, havde han vcrret meget stolt as dette Udtrytz men nn tnindedes han, hvor nøje Mittel Hausen-Z Slæbne var tnntiet til Rostgaards, og da hanö Formynder sagtens vilde blive hans stdste og eneste Ttlflugt, hdis han slap nd as denne Klemme, saa foresatte han sig at redde ham og sagde derfor, efter at han havde givet en Fortlaring nf det latinste Ord: ,,Lorens Taten, Ridefogeden paa Hørgholnt.« «Jl)!« ubbrød Dablberg, ,,bet har Rimelighed fo: sta, saaiom Tuxen er en snu Karl, vi lænae have næret Migtanle til. Nn komme di til »nadarchug qnidatn«, en visJ Slibsherre, lamte Reder, itte sandt? Hvem er det?« fijregers stennede, at bnn itle lunde frelse Jens Oentitfetn on ncernede dersor tians lithm »Bitte-.- dnnicus veterann—3, en annimeL danit Isl ;-.—t?" innente Talsltserg riidere, en da Greaers leiser-e e; iitte snnth at tnnne ina Ltiavnek frem, rantste Stotni n dszntenJ »Tol, din Hund« on spat ask Tib! Vi i- ei aodt Etntte Arbejde med at fange dem ritt-»- inden «tt".e:1." »Auf Etenointel,« scade tsjrenersj »in ior samtnen »E«envintelk« rnabte Oberst Zioblad cg fprana pp ,.Jnaer:iør her pca Frkftningen?« »Ja,« innrer-e tijreaerz ,,dei er l)ats.i Nn var Raben til De svenste Here-er at blenne. »Sie-de Denk« Hehre-:- Tsnbltsera, »Sage-n har vcerzt enknn civorliqere, end jeq troede.« .Z:senien!« sxadc Obersten httrtin, ,aaa njeblittel«g ined i "1natittten Da tag en -ne6:« Mand; eftekforst sai llmor Etenvinlel opbolder sk,ct pna denn-.- Tid uden Tvin l It Udentærternex lot liam der i et B-« notd, sald over hain :.a. l isxxs Entn. J: rkns lnike UT nt lzcn i-: ar ter midt :-.»:Tkg:r;-. n. in t t: ksxnde de ni«e i ..Jr e. i ,Ten tttite Ursflritnin« srn Her-—- bot!i,« saldt Juki Fern i::d, am es et Held sacrte oq hcnndsnite starxex ins i tter Lea El rinnen efterimn Tttren er kircd i sie-ni stsl «t5.s!. List » nrxoettdig, Evensoni Dei inne-e ellerå jni se en sartvs nlet stamp, og J butte under-« i i e« »V Tr sni d, -t«ensc-n!« sagt-? Obersten, hvis Kinder lsatsde niitet noaet as deres Farbe; »Da naar J hat heim, Hier hnn ad den mindst befcerdede Vej til Mørleport og til sdet tretnniede Hul nederst nede i Kasernatterne, laas Git terdøren og bring mig Nøglen —- nej, blio der med Bag Iten, indtil jeg selv indfinder mig, hvillet snaresi slal stel« Svenson svarede med rolig Stetnme, at han stuide -gere sit bebste og haabede, at Stenvinlel inden en halt .Time stulde vcere i hans Vold. Han sjernede sig Wied sonn, medens Kcmmandanten med lorslagte Arme git op og ned ad Gulvet. »Dein er ei stort Formderi. da jo Stenvintel var meget betroet vg godt lønnet.« »Es-an er Overlnber og svor itles Kongen sin Esd,« svarede Tahlberg; Hans- Maiestcet er scr godtrc nde og ckdetmodign »Ta« mig tuskttd chrvle, har J ille Ret!« udbrpd Obersten og standicde ved Bordet; »jeg sagde dog mere end een Gang til Hans Majestcet, at den Besætning, hvor ined jeg itulde verge sor Kronborg, var sor ringe. Man vi mag til Ende med Fern-ret; en Guds Lylte, at vi sit Fingre i denne Karl!« »Jeg ist da nu sillerlig haabe pan en mild Behand ling og naadig Stras?« spurgte Gregers ydmygt. »Du tør Fanden, tsr dul« raubte Obersten verdi; ,,hurtig, Dahlbergl Lad os presse ham igen, om der er mere.« »der er Præsten —- med ham mener J jo sitterlig henrit Gerner i Birne-ist« »Ja!'« svarede Greger5, som nu var kommen godt paa Gled. »J det Haut-, at He. Obersten vil vise mig Barmhjerttghed og staune min statlels gamle Moder« stal seg sremdeleg belende alt. Dr. Henrit bar agetet Toll mellem de sammensdorne oh den engelsie Oberst hutchinson sont jeg i mit Bred bar betegnet med Ordet Beinen-cier » Mgtig!« ndbrjd Dohlberm ,,men J vil da itie paa staa, at hutchtnsson er nied i stocnplotteti« »Saaledez er blevet mig sortalt,« svatede Gregori. Oberst Ssblad stille-de til Dahlbeeg med et Blit, sont oen han vikde sign vi have siddet net i dett Verpac lsgde hcn W »Den Keltringi Dei er kein san Dass siden hcn sub M mit M og breit Matt es stde meb mig; des merlede seg, at san var malbntent med sit Zog beredet-. Nu stal han saa endnu mete Aatsag ttl U blive «det!'« »Jeg maa ogsaa melde otn He. Henklt Gernet,« süng Gregers, »at jeg ved, han en Dag hat sagt, at Sten vinlel dog mung var god dansl.« ,,Godt!« sagde Obersten, »han flsik blivk ins-blast pan ny, saavel som alle de andre, og vi saa se, om du dsk liar løjet paa hani eller talt Zandhed.« Obersten taldte nu Vagten ind og losd Gregetö bringe i sitter Forvaring i ct as Kielderscengslekne, hvorester baade lzan ng Dahlberq hurtig git ned for at se, om Sten vinlels Fængsling lnltelia var gaact sok sig og derestek at sørae sot at gribe og sore alle dem, Gregers ltavde angivet, til stronbora. Mens Samtstensvargelsen saaledes snldtomtnen btev afsløret og alle Hcvedmasndene paa Nostaaard og Mittel Hausen nakr forraadtc, aitZtenbintel midt intelletn Stan segraverne paa tldenvcrrleknes sndliae Linie. Han soltst sig ingenlunde trug, tvcrrtimod ait ban on spetulerede paa Middel til Flnatz nten dag bavde lmn inan Anelse om den ovethængende Fake. Pan bang Llasnn eller i hans Vcesen var der itle den·mtndste Fomndking at marte. Han havde nylig sat nogle ledige Foll t Arbejde og stvd nu ved en Stage sot at asstille en lige Linie for KUITWU hen til det Sted, lwor den østlige Bastton stnlde beginnt-L En Arbejdek stod i Midten med en Staae, Hans Stenvins tel med en anden nd ad Stranden til, og bang Fadct flog nu netop ned med Haanden til Tegn paa, at Retnin gen var tigtig ttnffen o·q at Stagetne stulde trnlles saft, da han plndselin bitte ssg tiltalt liae bag sin Rya. »Den Linie et vel lige; men Retningen er dog sejl,« sagde en dyb Stemme i en tolig Tone. Stenvinlel vendte sig hurtig am og saa Lojtnant Svenson tast ved fig, tnibende det ene Die til og seende ned ad Linien, ligesom han selv nylig bavde gjort. Sten vinlel havde en ullar Frnat netop sor denne Ossicet, man ste sokdi Svenson, ligesom han selv, var en stille, alvorlig, saatalende Mand; tillige var han stor cg steerk og en af de mindst snsteltge Modstantsere i en Kamp· Stenvinlel var snu og aarvaagen sont sau. havde et Øte saa stokpk forn en Heft, og det gjotde dersor strats et ubehaaeltat Jndtrvt paa hatn, at den sdensle Ojsicer var kommen saa sagte baa paa ham, at ban itte havde Inættet det mindste der-til Han saa Evenson hurtig oa stakpt i Zjet og lob drrester sit Blil flnve omtring til alle Stdn-, men hatt tunde itte vpsdane noaet misstasnleligL Ssvensong anssat Var roligt og nudforsteliat, men havde doa nu liaesom et Glimt as Velvillie i sit tldtrnt, eller niaasle Var det lnn Interesse sor Atbeidet, der oplidede det. »F tager feil. Lojtnant Evenson!« saade Ztenvinle!, lpvis Etenttne Ded en rinae Ztalven sorraadte han«- Urz ,.2ltctninz.-en er rintizL lwitlet sea flulde overtyde ever ::::-. ljavde sen mit Hort ber. Lknsker J, at jea st-Jl hente tet." ,,3aama-ndl« Itiarede Evenson med itsorli,:ne.i;1 strldisfstinbeh »Dir-g nej!« snjede han strals eftcr tit, ,,lad bet bellere farek Jez Dkl dca nn gaa Inn tit Linie-ne andct tsndetntnti. ltvpr cdersz Eis-n staat. Siate Hi tät liege Versta, maa det vise feg. Hat J Lyst til at km n·-ed?« Menås Evenson saade bette, flyttede ban Etendinteks Sinne vg ait san hen sor It slntte den nndtetstm chns vintel sttlgte estekhaanden viere ralia »Ist-Mc lille Forandrina vil give den risxtizte Net nina,«« saade ban, Da de ait samtnen am Ost-met as In wie FOR-steh Ufssildcndt Volkx sent de tttaatte forlsi scr at tormne til Linie-is sank-en Ende. Etezicikzkcl this-Je It Bist Alb-nie cy; k: seretokn tset l)-.;1n, at T Etansegraderne att en Del spenste stlksctez its-I ikte Lande rast-It der spir. Tag var ban Ist-ne Oder Eine Illiinez thi Enenscn ait nn banerst cg tnødte lnnsx Taste-sue Ltiit :i»7d sit. Han ait laa t«ider-?; »Hm Hast-se r tun kom men onxkrtnzi Hssstnet as Bollwerk for i san-»He Atti Buben ljirren snisdte bank- Tsrem tmse svctkile Esldater, so l-.1rde;lis1ztet stinkt der, sprang Dp fcr at Mit-inne ha!n, ca Evens-on trank-te rast til Ha afslar baxn Tillssjistoat Tet bete ail san hurtig snr sift at Enden Etenainlel links-e santle sine Trinken var Kredsen taet slnttet. »J- er min Fange!« sagde Saenson og laade Haandcn paa Stenvinlels Sknlder. »Von Flommandantenis Be falina arrestcrer jea eder beeren nnllaget sor Mandat-« Stenvintel lastede et Vlit tundt am stg, hurtigt sont et Lnn; men der var intet Hul l Aredsem og hvet Mand i den var væbnet med Sabel og Pistol; han nd stødte da et Sul, der lød som et dcempet Bret. »Hid med HaandjakrneL Lasse!« sagde Svenson, »rap dig!« Sorte Lasse, en as de støtste ca sterleste as Rytteri tnckgtene, synteå dag at vcere lidt bange sor at lagge Haand paa Stenvinlel, der bavde givet de svenste Solda ter mete end eet Bevis paa sine hertulsisle Amster. Han fnslede need Lænten, sont sor at bringe den i Orden, dg stnlede imeng til Fanaem der stod saa tolig som en Mut-, men lod Zinene rulle om til alle Sidet. Paa sztnans kmg gknsggkxx Besaling maatte Sorte Las-se ddg sttide til Bartetx men neeppe havde han gjort et Stridt stemad og udtalt sit: hid med Heendetnet spread et Slaa as Sten vinlels lnyttede hsjre Haand ramte ham t Panden midt imellem Ojnenr. Det lsd som Staget as en stelle og faldt med en saadan Kraft, at Lasse, hvot stot og steert han end var, sanseslss styttede til Jotden ltgesom en Stud, Stagteren hat slaaet for Panden. J samtne Nu betede Stenvinlel Hovedet og lostede sig med hele stt svate Legemes Vogt stemad sor at bryde Kredsem mens han med nvgle velrettede Slag tog Syn og berelse sta et Par as sine Modstandere. Der opstod nu en vild Kamp, under hvtlten Stsvet hvtevlede om i Lasten, men tun en Kamp paa Nat-m tht det gialdt, om mnltgt, at tage Zangen lebende, og selv var han uden Banden. Den stod lcnger paa, end man es tee den stote Ovetmagt at dstnene slulde have troet, tht dels tunde llle alle Svensterne paa een Gang saa sat, tsels givede Stenvtntel- estethaanden omttent Dalvparten mere eller mindre utampdygttg. Der vantede Stsd og Spott sont Dasel, og Blodet flsd baade as Rasse og Mund paa lTete as de kamt-ende, tndttl pmsidet SVenson selv styttede Its er den halv abmattede Betst-eh lastede hatn ttl Juden on bokdt hanc fast. met-I Meinem dleve lagte ein pas-nd oq Jede Saa sprang han pp pg bet- Follene m still-ti- W Indus-tu - « Ortscttey s· s« -«: !.- senkt-»Z»
