Blæudvcrtll
(Fortsat.)
—
.Har Peovsten?«
»Ja, jeg hat saamcend; idet andrer
Dem; men naar man fertt er kom
men i Dtgelem stal jeg sige Dem, og
fast gennemgaaet den —- om jeg saa
Itaa sige —- tlassifte Proces, saa bli
pee man jo helt støbt om. Pan
mine entomme ane tcenter jeg tidt
paa. hvad jeg var, da jeg laa paa
Matten ved min Hjord: en sorglos«
butfodet fattig Dreng, uden anden
Udsigt end Stoven og Batterne, dg
Iaar jeg saa tænter paa, hvad jeg
In er, saa maa jeg ofte sige ner
Tat, Her-uns Veje er underlige —
—— —— Nem, men det var itte om mig
fett-, di stulde tate, det var om To
mas.« Provften tav og faa vetfelvis
paa Prcejten og Laster-en
,,« a,« begyndte den førfte, «vi
tunne jo godt lcese noget privat med
denn« Han saa spsrgende hen poa
Leuten.
»Jeg hat tidt tcentt paa,« tcg
denne Qrdet, »at bede Presten om
Ioget, og nu synes jeg. Lejtigcheden
ee passende til at komme frem web
det.«
Pkæsten og Provsten saa tavse paa
sann
«Det vat, om Præsten vilde lcefe
sidt Latin med min Vsaldemar. Jeg
er Entemand, og han er mit eneste
Zorn. hvorfor jeg gerne vitde, ban
stulde noqet videre frem end fm Fa
den Hvis saa Var, saa tunde To
mas og han folges ad.«
,,Meget gerne, meget gerne.«
»Ypperligt,« sagde Provften.
,,Hoad de almindelige Stolefaq
ingaar,« fortsatte Lackeretn »dem
tan jeg vaatane mig, eg det sial
deere miq en Form-fette at tax-te To
gkasz med.«
»Udmn-rtet,« udbrød Provften for
isjet »de Herrer bennnder altho, on
Faa tat-r di fe, bode det tan fere til.«
Ter ezsftcd pn en lille These ZU
ton- Lmntnlen atter i Naqu oq de
dtrgede tin fnart paa et, snnrt pas-!
et nndet Impulse-. lsnkselsq tøite
Bronnen for anety Pronsten tatteDe
For den rate Da: Sande her dq der
og tskn eure-III ti? Sædcn VII Vin
duesrnden i Tgaliqftmk njktskds
Zum-« medensti Prassten on Laster-n
i Der-In endnn en Mann tilmzbte
derecs Feste Tat-del idet Vegnen sein-—
gede nd.
Its sit II
Tier dies Llfäem en dejllkt Aste-L
Zorn den tun ejesJ der jnrst i Lttrsberx
Det Dur blitfkille. Entens- fir«.-.
Rank- fisrkvnndt sum Jnnstredfekh
Fnldnmnnen var Jllerede lwit Unve:
Men spirst dn Ecken i Aftenkndepix
sehst-: Tttsxktrekse Etrissser fett-te Tit
Gedika fst den ;«s:d til rintijt It
stinne III fsnsstskse PLEJnerne W
i tin-es otn den pca den dxmtetblaxx
Hikntnellkiwlt-inn. TM dar messen
lige tin lnst fis-m ein Jan-n. Beit
tetne med Ztoven i det sjerne siean
des trsdelikth nsen i tslxsde fine Om
eids. Hemden Ljet rettedes.-, tut
det, sont cttenstandeneLsVitleder dtedh
fvcevende, stremmede ind og ins-erle
fett tegnede sig paa Øjetg Vnaqrnnd
Det trcettede itte at ftttre nd i det
siekne mn Degen i det blændende
Soll-Hi. Den enlige Vandter er en
jaadnn Akten i godt Setstab. Det
et, som Tnsindek of usiyldlne Sma
Bæsner svcevek frem af det beimede
st pna Trasernes Sirene, fta de
taslende Blade paa Ehebund-seh
fea Vættens sagte Riglen Det er
sorn ufynlige Hænder fare let hen
Oder Hiertets Strenge, der tlinger
Toner befinde, Jndtkyttene netzten
Lunte tæder sig til Tante, Minder
dutter op, lnse Minder, der bringet
hiertet til at svutme; dog ogsaa
Instte Minder; men de dtages mitdt
frem, for at vædes med Taarer. De
kqlder Suttet frem, det btivee til
Ded: Hiertets Bsn otn Tilgivelsr.
Dei formee sig til Billie: at gsre att
set onde og daarltge godt tgen. Me
get blegnet, fom Maanesttnnet for
Solsns Glanz. Det tomtnee an
paa, hvoe dybt det er fett.
Tomas og Msllerens Mai-sie sad
sede ved Auen, der knoede sig intellem
Engene bag om Byen og t den maas
Ietlare Akten fluttede sig fom en
Stlvtamme om de gesnne Marter
pnn var en snmt ltlle Ptge med
Itune Mitte og merkt baut, den
Sang tt Aar. De havde lebet em
tetng her nede paa deres Yinbltnges
segnete-U var tm ttcette og verme
Detfok havde be fegt hvtte paa et
Ist sipxe Stett set Iadteddem Som
tilskyndede af en scllei ’ndevidst
Trans, idet de saa vp imod denl
stkennellare Himmel, istemmesde des
Jngemanns Astensang: Fred hvilers
over Land og By. s
Det var bløde B·atnesternmer, den
smeltede godt samtnen. Og som de’
»sang, ssaa klang og tonede det inde
i der-es eget Bryst; uforstaaet Herab
esg secerlighed »
Dezan Stolelceteren var ude paa»
Aftentnr. Han hobde i Aften tændtz
sig en elgtra sin Cigar, en heftideH
lig Luksus. Valdemar sulgte harms
Fnoeren hnode talt om Stiernehin1
len; han hade nasvnt Navnene pas
entelte as Stiernerne og fortalt
om de umaadelige Asfstande mellein
bis-se cg Jorden. Nu gil de tavse
Sie-e orn Side. Lærercn var den-s
sunten i Betrngtninger over Dagens
Begivenheoer. Han levede dem om
igen, en efter en. Men underligt var
det, hans Tanter kredsede bestandig
om et bestemt Punkt. Hoorhen han
send-te dem, de vendte stadig tilbage
til sakmne Sted, som tiltruklen as
en oældig Kraft, og han maatte selv
med; han lunde ikle rive sig leis. Nu
stod han der igen, maaste sor tiende
Gang. Men det ejede endnu hele
Nyhedens Fristhed at leve ocn igen
det nnderlige, gribende Øjeblil, da
Provsten lmvde sin Finger i hans
Knapbut Han næsten solte ensdnu
det lette Rot, han sitrede svagt.
Han genialdte sig Ordene, han hof-»
stede dem aldeles nøjagtig Tonenl
den Bergt, hvormed de blev udtalt,
sad endnu fast i hnns Tore. Hsvad
menteProvsten ja hvad mentes
nan? « var del virlelig en hold
lvædet Bise-? —--- eller var det ren til
sæloigt, at hans Finger tog fat netoo
der? det var det store Soørgsmnghl
sont tun Tid og Tanlsnodighed tun-s
de lese. Det llogeste vnr ilte nt gnres
« s
l
sisl Jllusioner, der lnn bringet-Elen
felser, nnar de deiner-. Han skulde»
imidlertid gerne fnic Provsten i at!
lasse no·19t«privat med Tokrtns. ---s
Jln naneoe VlftensunqeniToner lmnss
"«Tre. Don stod eg lnttede. Det var,l
O
s
I
sit-eint de tun for Alvor vilde gribes
s.«..r Tier dies-s grob-It i Ziman ruft-i
ne Eckern-s s bang met Vrk:««t. Tezl
klian nmet rrrnwet der inde lvj s
renne- Tnner as lnnsrs egne Varus-s
san-m strei: tun et Jst-blit. l
»Ist er toldt«. nasswn Dostede h.::t;
nd cq tut-s Hunden tun sit BrnsLJ
Sau nUr en Hannd Ema-sit- srssrrl
than-stets endan svknscnde Ztmsnzkh
Nu Tintfnldrn bmt forssnmmer i in
du«-w, stnrrende Lud, ssmlebesz tnv
alt lxrnt i lmnss Justiz-in »Ist-l er
Den-ak- cg L—'.«hrie: de fcrrfxslcr dein
in, sc ssunittsxe Vertr« Lutn f-1rstæk«
»e::--: sitTeEtridL m snm nxmsde Its-In
END-It· snsor de san. Znnnen lzsplDt
e«3.1. Tomka m lUknrie reiste sin, des
Vks pllmselsg faa Etsslkslcereren Tuns
Jst-It dem.
»f. scrlelcr jet,Vør11!« sngde lyan
,,sl!)nd jer hjem.«
»Es-v, wen ni sen-sei- ikfe,« inwend
ke Beurene
,,J" nurrler det nmnste ille; men
net er sandelig galt at ssdde nde og
smme, nanr det er san tolkt.« »
Mollen laa i Merhebekh san Ma
rie var snart Hemmt-. Der-part vcrn
drrde de tre tilbaqe. Undervesz sor
talte Lærcren Tomasy at Provften
lnwde rost heim og ment, bnn not
tnnde leere noget niere. Tersor steti
de han verre rigtig flittig. »Jeg vil
allerede i Morgen rate med djne For
ældre om Sagen. Sack er det bedst,
du moder- sainmen med Valdemnr
til Ekstratimer efter Stole-fid. Prak
sten hat lovet at leese Latin med jer
begge. J flal naturligvis saa i en
større Stole med Tiden. Der lan:
Inaaste blive et Par Provster ud Is;
jer; men der maa arbejdes.« Leere-s
ten sagte med stærle Farver at ud.-:
male sor de to Drenge de glimrendew
Fremtidsstillingey som" det maasles
runde salde i deres Lod at nan, sem-l
,
s
l
. s
s
den Haan«d, der rultes dem. Prov-!
sten havde selv en Gang været en-1
barsodet sattig Bondedreng. Da To
rnas hørte det, lom han sørst rigtig
med«og — letbevægelig sorn han var
—- bengav han sig helt i Bestuelsens
as de brogede B.illeder, Læreren opJ
rullede for ham. Det strænge At-»
beide, den udholdende Læsnlng vers
sinkde gaa t Forvejen, sprang hans
over. Von saa længer stem. Snctrti
lenkte han stg som Præst paa en;
Prædilestol, snart som Provst paa»
Stolevisitats. De svtngede nu tnd t
Gaden. Pan hver Slde stod hsjes
Popler medGrenene stralt ltge t Bei-s
ret i den blilsitlle Afterr, tkle enKvistl
rsrte stg. Treu-ne lignede jo albe
les de Soldater med hsje Winte
skindshuer, han en Gang havde fet.
Og saa blev de Soldater med høje
Bjørnestindshuen De stod med stut
dret G:vær, tavse og stille uden atl
blinke med Øjnene .«Selv gik han
som Officer gennem Rækterne. Sau-J
danne lotkendeFremtidsbilleder fyldH
·:e heim, mens han undrende lyttede
til Lærerens Ord. De havde ku!
nimct bang lille Hiern. Han løb ind«
for at fortælle. Gemt i Dynerne sov
han snart eftek sundt og «ng og i
Drmnme faa han det altfammen
iqen, langt siønnere. Der var iniei,
der fcrftyrrede Jllusionen, i Drom
me var det aiisancmen virkelig naact.
Jike længe efter hvilede ogfaa Fa
der oa Søn i Søvnens Arme hjemme
i Stolen. Læreren drømte ogsoa.
Dei var om Sijernehimlem men alle
themer var blevne Kors, der hængs
se i røde csg hvide Vaand paa blaa
Grund, og i Drrsmme talte han atte:
om de umaadeliqe Afstansde imellem
Sijernerne og Jorden.
2.
Femten Aar var gnaet. Hvert Aar
havde btagt sine Gover. Strængt
Arbejde og saa lige det daglige Brod
til de fleste, Taarer til nogle, Smil
til andre. Hvert Aar havde holdt
sin lille Udstrivning i Byen, oftest
blandt de gamle eller ganssie fpcede,
stundom ogsaa blandt de unge. Sko
len stod endnu paa sammeSted. Den
havde for lort siden faaet et nytTag,
den san fnarere fotynget end fortkl
det ud. Med Lcereren var det ani
derledes. Han havde strantet det
sidfte Aar. Det havde meet-galt med
Bryftet længere Tid, og nu var det
rent galt. Der var not ilke and-It
at vente paa end Dødeu, mente Full-.
Det var sidst i Oktober. listed
narsstormen havde taget fat mtd
straft. De bøje Voplr nejede sin,
ina det lnagede i de nøgne Grene.
Rlndene bavde Stormen afpillet, cg
san vilde den ikle en Gang unsde dem
«l-k:s non Jerdm lin Des lmvde sam
Jct siq i en lillc Vnnley men Blæsten
kcin VI iozi dem fm hinanden, saa
ist rat-lede. Ntsqle spate ned i «:«e
vande Veinrnfterr der fil de endelkg
FredBlcrsten kund-e ilte nnn dem fest
Lien Mant. Te evriifze pifledes nf Sted
W its Binden tst Jjeblil fynteg
Plkrften at l;vile, Bett-lerne rettede
«8"n«sn«T-:!-, ins-te nt inxt d-: itasrkeft stin
ieds i Nis- Vladene LU, fom de Inl
tersc, ffcklvende ni on til fvagt for,
spar- der soreitod Von een Gang
tisq N fnt inten. Med Hvin kotn
Zisrmetn Pol-lerne mantte dnbere
ins dnfiere nen, lltrenene lsnslede imod
ltvemndsr. limiret ten til
Tth var Jlftein J Eichen lna Las
sssren nseknst im tssn nnnnneL iro
i.«.s«t Wink-, der licnde tjent hain i man
»ic- ·3lnr, Islejirde darn. Sau gotit bun
lunde, sent-: lnm nt holde Blerin
schen xtliibninkksrne nsellesn Nnmmsnl
krg les-innen i Vinduerne bnvde busi
tcettet ved lmakliitrede Papirsstrinrä
ler. J Tag lmvde lnm end viderej
Hut-nat anner for; en nammel Mal-l
te njorde Jjeneste, hvok Tsrppet itt:
na..i-.-de, for Binden ftod Paa. Frifl
Luft lntlede liun ind til den fnge Ved
«« auf-ne Deren til Stnen vcd Si-l
ten af. LP mod den baneste Vasg i
Beetelfet stod Zeitgen. Der laa en
ndtckret Stilkclfr. Aarene og Sog
dummen havde suget al hans Kraft.
stindetne var indfaldne, og Zinene
lna dybt i Hovedei. Han lna ene i
den halvmørle Sitte. Det svnge
Ztin fta den lilIe Lampe, der noo
pna Bordet mellem Medicinflafler,
formaaede lun daarljgt at oplyfe
Rummet. Den syge lau med et nd
foldet Brev i Haandm Der var
Smerte i Ansigtets Udtryl, itle blot
lenemlig ,men sjcelelig. Dog laa han
rolig og stirrede ud i Runmiet. —
Ru hørtes en fvag Bauten paa Te
ren frn Kollenetz den aabnedes, Lak
teren vendte Ansigtet mod den ind
trcedende, men først da denne var
lommet ud af Mørket og helt hen
til Sengen, lendte han, hvetn det var.
»God Aften, Tomas, velkom
men!« ·
»Im stal hilfe fta Marie«. Han
greb den sygess Haand og trylkede
den kvagi.
»Fall«
sHun vilde have direct med, men
vor lille Olaf var ikle rast, synteg
vi; saa turde hun ikke gaa hjemme
fra.«
»Nej natutligvis — —- — synes
J, Dkengen er meget syst«
«Aa, ieg tænker Me, det betyder
noget vtdere.« .
»Sit) ned, Terms-P
w
»
Han satte sig nu ved Sengen og
vedbcev i nogen Tid forover bøjet at
se medlidende ned paa sm gamle
Laster. Af og til var det, som om
Stormen forssgte at ryfte Hufetz det
butdrede, naar den kom ind imelleml
Lasngerne i stcerke Stød. Ellers her
tcs tun den syges-hurtige, men be
svasrlige Aandedrag, blandet med der
gamle bornholmste Stueurs ensfor
inige: tik-——tak—tik——tal——, for de
Inv t)egge. Pludfelig opskrcemmedes
de ved en temmelig stærk Støj. To
nms løftede ncesten forftrcekket Ho-l
oedet og lyttede »Det er bare Pigensp
der ftraber med Jldtlemmen i Kist
tenet,« fortlarede han og t«.««o igen cn
Stund.
»Det er not daarligt med Dem i
Affen?« spurgte han lidt efter.
Leereren rystede paa Hovedet. »Ja,
riet er dnarligt.« Stemmen var mat
og tlangløs. »Jeg har faaet BrerJ
fm Baldemar i Dag.«
»Nam: tommer han saa?«
»Don kommer stet ikke, for« . . .
her afbrødes han af et voldsomt Ho
fteanfald. »An —- du tan selv se —
dn maa gerne lcese Brevet.«
Tomas tog imod det, bøjede si;
over mod Lampen og havde alle-rede
nennemlsøbet de fsrste Linjer, da Las
reren standsede ham. »Lces det kun»
heit,« bad han, »jeg vil gerne høre1
det.« Tomas læste:
Kobenhavm den 25. Oktober.
Kære Fadert
Det er grumme svcert for dig, at;
du vedblivende er syg, og det gjordej
min ondt nf Tomas’ Brev at erfare,
at Der endnu ikte synes at vcere ind
traadt nogen Bedring. Et Øjebirts
tæntte jeg paa at rejfe hjen1, menl
Donau det straks igen, dels fordi Iet!
in Dilde være meget dyrt i ForlwldJ
til Det torte Ophold jeg kunde gørel
sen Dag eller to —— og dels for-dii
sen i denne Tid man købe faa got-r
som bvert Minut, eftersom Etfarnen
staat line for Dimen. Endsiønr jcn
tm fiae, at jeg itte bar drevet Tidcn
Ism, san Wetter jeg don des værre
ils-r Da fler Huller, der traenger til at
fidpsvcsn før jeg seler mig nogenlunoe
fikterx Jeg ved, det vilde vcrre Un
droj Stuffelse, baade for dig nq mig »
Ins-is jrg itte nanede Land. At jeg
ftsxlde nun hejere op, anser jeg for
rnmantifte Drømmerier, som jeg na
isirlignis itke outtaler for andre end
din. Im mente derfor efter moden
Tiservejelfh at jeq traf, bnade hund
Du vitdn jeq stnlde gere, sont on hvnd
jssa few helft vilde, nanr jcg opaav
Neffen forelksbix vasscde mine VI
ser km ikke tirnkte du Udflnzxten f.Jr
jea kursiv-: en nnd s- - Dm just innen
alinirmde —-— Whmsn Pan Pan-C
Jejr tan frrtnslle bin npnet nrnmnse
pfornrieliqi. fom jeg October vil glcrde
din um dit ensoxnme Engelsfe. Fior
kedku Dun, da Professoren nennen-;
rit rorc fkriftline Udarbejdekser, op
Hfte hnn min Afbandlinq for bete
net sig undrensde Avditorium on er
klasrede den for en af de bedfte, han
i lang Tid hnvde modtanet Unser
Jlfhandlinnen hane han flrevet sit
Volum: P. r. Dei var med en cgen
Isølelfh jen sad der med mit prck
irnellem mine fckvnaldrende. Jeg
trotz feg var lige sna ftraalenhe
Its-»d, som dn dar den sSøIIdag, da pu
førfte Gnnn mødte i Kirten met
Donnebrogåtorfet paa Brnftet. —
scOTT’s EMULSION
passcr for Spiullmrn »g« Born.
der ci· mang Ug biegt-, Mmr Je
but-de Yære feil-.- og ninlnnwsciky
fut- Masnsl ug Kvintlcr, du« er
wage ug Mit-Obdin Imar de
lsurile wen- SUUlcc og stunk-, -
Vor ulkn du« ikkc ihm- dcn til
ssxuusclckclixxc Nin-Zog ml ufdcrcs
Rock-.
Hct BlOIL 1na·s.:c1«U-csgcn1c urth
-2c1« lmrcn for sygclunr sc()tt’s
nLtnnlsginn Sturm-ek- chcn Den
.-;j-)r Blnclet rigcre, skuhcr sumlc
Xluschcr og fremibr alt give-r Nic
ring
llnclgaa de Simlcalcltts Vinc,
Cordiuls og lskxtreiktcr nicht-ske
I(:w1·tmn. du« kun cr· tilbercdt
Zur stnugen, intct imlcholdcr at·
«l«01«skclevertrauets Herrlich og
som indeholder en stor Procent
af AlkohoL
Scott’s Emulsion hat- i over
et Fjerdcdcl Aarhundrede værct
der paalidelige Torskelevertran
Pfg-parat
71 W smava Use-u tm krön- tnt pas Inklangonoø.
soc-IT «- BDWMH. »Um l’ektrlstnset. New York
UUF us « »
LWN « «
muan
now To« w
stmkl
On MFL WHEL r
Po Un Uhr-We
Mond W s U W
« U« U( Okla «
3756 Lin-Erst AWAY on FOR-? EOTFNSWEKS oF TH set-TM
»Hm ghovg tqqpictnkos ts( l-.x- I’r(·-.- leuu us presst-ne this numost us tun tin-its cltitss its the l’mte-1Hruos
oqs 104 html ln Not-mitk- an l one in U I. Tun can-ist- Spsco is lett- lslank lok s- UT: nl Ex-1«1-o-·»!-snt Winse
tnmo nigra-muss ji«-m. missi- «.-. «v »s- Eil ln tpn lett-Is- kmd tkssnnlvr s« In t. 10 l«’. s Use- 1wmlo am not
atlhwwl L()v»!o. U zssu Nn ble THE NOMES OF THIS TIIRIC D OTTIDQ m--.1(.«emtc) us
um« zssukmims Dml »Hm-m kslmnkf Ins-Sti. ll U H am vorn-et IUU Ivlhh chs CI; ls H s« leu» skom
us. wlntsh m uy sm. klo you tu ths Ist-Mo uk part of Un- s7.-0. 00, ku- ths emser t. aolusjrm of shuvg muqu ums
h smf mumka of vom-tian Ym am not » Wiss-! nnsm s-- s »N- MM oft-sw- mnmsv to be s pskktrmant m tus
AIVAIUI OF 8750. 00· ch Do NOT IVA NT YOITK MONIJ Y- Shnnlsl knva VII-m ons- bar-« cor
kocc tin-mer« 875000 wm tm pur-l mit tho ssms pro nu. Wo Muter muss-Nin ln TMS ljhsnu man-IN- «
Intysmst y»u· ins-I wo will Inmity c m ins-« »zum Isssxslos vgl-NO M mag-zum « III-»so »a. m- )»’-snI«-s. Hino
ymxk cui-no kaut tut-Wot- st muss-» A. blcsbllc Denk 58 l · 5. 0 Pmnl St. N- Y. cff .
Sääsksk Frøhandklx
Ei uforligncligt Tilbud.
25 stot· Pakt-r as hedfte Stegs
Insekten veer sam, for blot 50
cum Poctosnt mco Psstm Indscnd
Ltdet nu, for drum- Anlcdnmg komm-c
me igmk Prnqc man tume Use-stum
gcu. VI smdcr Musik«-- Lijteutiøion
ter: Bmmm Gomin Ams; Risstsbkvcn
BlovdInrnuu Smal, milu oa sammt-r
i(«11.Flathnm:(«s’u.11isddn·,i«t-11gsman
Syst-Lom» Vnuntjat Achse-s Agnrth
Saum,«n,ze Hun-: Vmithjsrlmh sum-r
. · » muri-. Nandntetoth
- EIN-« CulmuOumn Scnrpx
- «’ WITH-m Ortsidlsszu Ægtk
LiikluTerH Patentsqu
Persile besdite Mermier
«T«.:Imsn--.-: Callasb,.c«1b
vmdL Epinuh Rudmal
CRUDMTU R r U v d cri
nrtctz Tle Lonmdklx
B l must «er AMI,
Reform
Luksma fis-ich im en
, sin ums-roter Katalog.
; Blutes-ver
s- MEER WI»
Lscv nu Del, txrre Fadcrz gib det snart
maa blive bedre meD dig. Sau suact
jeg hat endt min Elsamen Ined Ære,
ser du mig. Jeg er glad over, at
Tom-us Da Marie saa tit des-mer dsg.
Ich bis-In orn snart at lade mig vi
ocs, inmrlech du bar det.
Tin het!-«1ivnc »Es-m
Bald-echt
Tomas oprørteg under Læsningcn,
men hun gjurde Vold paa sig for at
skkule siit Be:n1:gclsr. Lmt Dame lag
fix-weh at hatt-J ster var mekjel
Ins-L Ex( at set blev ringere med kzcuxx
Tag for Tag. Hart Lande ogsua ol
dselesk bestem opfordret Vaidenmr t!
sit komme strafe, om end tun et lillz
Bessz -—
»Der scr du,« suilede den s1)ge,
»von kommer ikke.«
»Jo, han kommst not; men hun
vil je tim have fin Elsamen overstaact
forst.«
»Men saa er det for sent; jeg sec
ham ille mere.«
H »Det ved hverken Te eller jeg,«
jirøstede Tom-as hmn,.»vort Liv staat
!i Guds Haus«-. De kan maaske end
jnu en« Gang se den grønne Sommer.«
, ,,Nej — hør!« »t vældigt Vindftød
ruftede Hufet. »Du er Løvet faldet.
pgsjeg føler det saa visi« — han
reiste sig op i Senat-n —- ,,at ogfaa
ntin Løvfaldstid er kommen — iig
jeg vilde dog faa gerne have set min
Søn og hørt hans Stemme endnu en
Gang, før jeg gaar bort.« Han lag
de sig udmattet neb. Tom-eure Unab
te Tontas i -Øjnene, men han vendte
ssg fra Sengen og tørrede dem bort.
J Morgen vilde han atter sirive til
Valdemar og ringe Sandheden ind i
hans «Øren; men maaskc var det for
sent. Han knyttcde uvilkaarligt
Haandem
»Da var koldt, det B.rev,« begynd
tc den syge igen.
,,Men Valdemar mener fo dog .at
glkde Dem netop ved at hcenge i Bis
gcrne og opgive Reisen.«
I »Bei er sandt, Tomas! jeg høster
kun, hvnd jeg selv bar saaet; men det
er bitteti. Jeg hat tænkt« . . . her
Iafbrøsdes han af et voldsomt Hofh
anfald.
»De maa ikke take saa meget, kære
cr. KlavsenN sagde Turnus »de1
anfircknget Dem og gst Dem spa
gete."
»An svagere . . .«en Time elle
fo sm- . . . hvad hat det at betydr.
Lad mkg bare tate. Jeg hat liggei
.-z1 mnnfsct thi. Den lange Tag,
non ft l Dxl jltis «·»Zc-:;.
,,J2.j, jxq Lin asot Ohre her i Nak,
Mal-äc- Dcnlcr itle, ist nxm set
mig.
»Ti, T« T.1 us it:k, »in
::.s-«:1;s« « » » ed »Es· U«
, vix-. »Nun We om
Tatkan
,.T ; Hinz-» . . . nn, ist-J tun fe
«7« «. «t« «:««:«V Ä«,ji«’ r.:ks«
j-. ’",:· t«17:tr::is..et
« » r T! Inn-UT Un ·::
H J » ;.« I « «« frisu its
EHL »F « « f- » sk« MAX-.
.z"7 « s s w sfk DE 1
s· f « . D« ".- Mc »Um Ho
J » »sp! -
f
« «F Fvncz»tsii«:7«.«
, .I«s«t » JOHN-IN dr-; tun-re »
ExsTlstkspTrt akt fam!xth1!«
« ,T"1 km· Proviwa jn dcq alkid
Mk rissen-N- :).::! bist-soc- ftorc Tngtikp
»F Esp» IND.
»Ja Provstknx mcn her Wider
kmns Anbcsalinq no ikkc.«
(Eluk1sci3.)
- . Alle Former il Betstu
delse i Øjet hclbredes un
risr Garanti.
--——.
Icur t-« IIUHJW xll VI
s tulis llqssst lo-- Nul
-n«·ls I- »Nun-Hing
I·«-n«..««1nsIillptrquislu
l(-—. In I- lit-!l(kcsc1 III-l
lsss clssl malt-n ihn Till.
Acht Uni- Mcdical lmL 002 spitze-z T«)led0. 0.
H- O . . . sö s
« II II klk M llll
k- i
· . f - .
isissnx I·";Ill—. H. Hul-. 143cle3 Ilitktst WW ist-:
V Jst-) ("ilv. N. l).sk.. «1( April lWL Ful
jkmäislnsu uuthst sub-, III. klin
Geo E. MkEathkom
HURON. s. VAR
. (
Mmdolln ellck Vlollth
Lut- nsis n Hin-In sym- Ticl m- Mll«is. Nimmst-i Ist Minut.
Nivn lnSlrumrIIL deosvlvlt Tillus-CI - Urisuslnslutl »F »Hm-«
j mil«Sktvlnvlruknisss.fu«-« pur-wirst sm- 2.s-(’·-ms. lll·
» kittslukc menl Not-usin- sur lnsgtssnstnusk cisll »in Lin
l s-’-(IlIts«-1I’s1ns(««lu-«-I8- s« Mis- r Max-. 'll«-I Ill IllI:-l'll
INIUJTZLU HI» Ists I. IlII Ilq UnrlsslmiL n»
Dampskibsbillcttcr
med alle Linier, til og im bet amle Land og
alle Steder l Amerika, lavesle gzatifer. P omt
oq paalidelig Underretning om 14 Linn-r fut.
MortenikuECwohM onna AvChicagm
—
Usstsucl vermme
Gn- dass-a as. Musik«-Cum Ost-I
MusmholM
MWEU US Issksllsllic
stellst-Bot- doguckllszo sätisosastlotsxstosss
II Use Mo opklstlso Ist-los
Møkclcs HKSKUNID
Iss Whlss Its-F- - o IM Ins-IF
