s-, ; s s .
-«·-,, IS T « Es l,
, « !.0— us WITH-S !
(
U ’ ’ ic ’ ’ « U s- ch JOJ
IF u 1«t1,
. s «.s ;
CANISH Ll !’- »J- HOL"le."L
l
I
Bxuxx Jcekux i
i
Mit-reif udkommek hoc-. ist-das hg »
Fcedas. «
Its It. Ists-us i De sprengt-e Stam- J
cl.50; til lldlaudet Is.00. ;
M lett-les iIotM. demütig-, Be )
Utah Ihrssfeforaudriuq es alt ander
sum-we Bladet chauen-:
IMSELUTE PUBL. ROTHE
slair, Ieh.
Reden-n A. M. A n d e k f e n
Alle Jndsendelfer adreöiekes· Lamm-cu.
Blatt, Nebr.
Ists-sc It Oel-Mosis- st til-in TI( b.
- second-Ih- Ists-.
ÅCW III Isco how-II Spuk
Miso-Uc
»Daufkeren«
III-s W Aschssnbcnteh indtil Its
W Welle thrages af Udgivekne
. Um I sittli, 1 Loerensstemmelie
II O- stia-de Gram-g Postxove.
Ist Un- senvender sig til Folc, der
—CML. enten for It Isbe hos
— steif-at faa Optygninger om det
W jedes de altid omtale, at de faa
Wer i dette Blad Det vil verr
( W Rotte.
Zaamandcm
di. Janion.
—
Hvesn stal orl ina, boent flol oel san?
Alle. m alle, de Etore og Entna.
Kob nnd oaq Tist og Bonde bog Plov,
Braun s tn s nget i Mart og Stoy,
Moder, sont lueser sin Pugling sod,
Seiten sont nd man for at tjene sitVrod,
Ftllee oq Eint-Fell og Kofte gran.
all« Wl set-, all- slal san!
Hvad stal m san, itde stal vi saus
alt, istn tan leere og boske at nan,
et oenligt er o,; en munter Sang.
en Kcekltghrsgetning ai Hjcertetg
Trang,
Hat-me nsod alt, som er stygt og knot,
Joer for alt, som er ædelt og gab-,
alt, som lon bringe oiZ sternad at gan,
det stal ot san, oet stal oi san!
hvor steil vi saa, bvos flol vt sank
der, hoor dn evner et Hjærte nt nan,
ud over hele den vide Jord,
ho-) Fest og Seiten bog Ven oero"1-,
paa Gabe, i Mele- i Arbejd og L-g,
hos Feinden eos og bss Feinden bleg,
ja, hvok der er Muld, ont b ot til et
Stran,
der stal oi sau, der stal oi san!
Nat-r stal vi san, smae scal vi sank-«
saa længe sont Foik end i Msrle gan,
san lcenge der endnu beinges os Bad
one Sjcele, sont ikte hat- sundet sin Gad,
san længe det Beudte ikke er helt.
san lænqe Kodet ej er besjcelt,
til Armen i Toten stivne maa
- tto stalvi sou,teo stal oi san!
Gamle Mo’cr Kannen
Et Pae Tage ssr Jul·
J Lagens Ventevcekelse.
De to Retter Rokstole i det lan
ge, smnlle Runt er optagne as tue-almo
digt ventende Patienten
En svcer Dante i Plyds, en lille,
gammel Festen need et vist llosteeligt
Tilsnit, en ung Vige med en gron
Fugl i Hatten, et Poe Bonderloner, et
ungt Menneste i Arbeit-stos, en vellltedt
Heere, der syneå at høre hjetntne i Kon
totsaget samt endelig en Dreng med et
Bind om Armen og en lille Pige med
kietelsoage Øsnr.
Tetetnoget sortrcedeligt,noget tiltnap
pet, utilnterneligt over de sleste as de
ventende. De to Binderkoner stiller en
Gang imellem Hooederne samtnen og
hoister indbyedes, de andre ser lige nd
eller ned for sig, de neermest Vinduet
betengter Sneslolkene, der lystigt hviro
let ned ude vaa Gaben.
Jngen sigee et Ord. Det et, sont de
alle derindc, sen den soeeee Dame til den
lille Pige med de sonldne Øjne, hat
- gest fis lud i Miste-sen- og Bekqu
ringeenes di.
VI Lust-u ee tuns og teysttendr. Jst-s
is ) m stets ee dee las teilt og uhmeligtl
’ ""»« sosl Les-us Bentemrelse pp intod
peo- ßseu ist«- smesr. ostw
; ists-, W, mde og ieritcbtr.
M Ists sei-wischte Und, der
YOWW et W stslsg
» WW en sta
Behold. Er- saa ltdet deltagende for
htnanden. Hoer dar nok t sit eget:
Hvad vtl Bergen jtgeTJ Vil dan
bringe Hjæln og Trost, ellek vtl Sag
dotnmens onde Aander lnkke Jttleglæs
den da Julefnlelien ndeT-« ----
Toren ttl Lag-Ins Modtaqeliesværelie
bliver aabttet, da en Mond tret-der nd
All-S Ojne rette iig ntod den aalme Tor
En af Vøttderkonerne reiser sig eg
stunder itg »Id. Det er dendes »Tttr«.
To Manden gaar, lnder dan Toren
til Trapnegangsn ftaa aaben efter fig.
En nn Patten er i Anntarech En gam
mel Kone beoæger sig langsontt op nd
Trapven. Da hun» er ved det overfte
Trin, faar hnn et Attiald as Svimnttl
bed, oa tnaa et Qjeblik ftntte ftg ti.
Væggen, for hun kan gaa videre.
Hatt ltgger førft ind i Venteoæ re se
og nikter, mett inne-e at betænke sig paa
at træde ind. End-lig vender hnn sig
om og trnlker paa den hvide Knap ved
Deren.
En rodtntteiket «Tige kommer nd og
lutker op, og den gant’e tot-mer« om
Doktoren er hjemnte.
»Ja. thDe gaa ittd iVenteveerelfet·
»Du varer kanste en Tid, for dan er
til at faa i Tales-«
»Ja, derer flere der et
lommen for Dem«. Pigen satiler og pe
zer vaa de opsaqne Statutean
»Ja, e’n maa jo vente. til Tut-en
kommer«, siger den gatnle· »Jeg bar
kvret hos Doktoren for. Det er jo den
Svingelhed, det er galt med; nu vil
keg gierne ha« noget, som kan hjælpe«.«
»Den faar De ogfaa nol«. Pigens
Snttl bliver starr-, og Smilet for-plan
;er fig til de forttctdelige Olniigter inde
t Venteværelset.
Alle de derinde vil ogsast gerne have
:toget. der kan diælpe, ftont de ttke for
langer det saa direkte og resolut.
Den qitntle kalter ind i Reuter-Ere
fet. Hnn taqer Plan-Z paa den ledige
Stol, hvorfra Bondetnnen nnlig dar
cejft fig, og kommer til at itdde averinrl
Kontormanden. l
Hun er en vaen qantmel Flotte iførti
Licengefjal og Knie, tarveliet, met-. ten i
ligt stirbt. og nted et Var milde and
hjærtede Link, der ier ud til at betrog
te Tilværelien ira dens lysefte Ein-.
Da httn er lomnien rigtia til Sei-de,
nikker dun eidnn en Gans venligt Om
kking sta. Dervaa adek bnn Eialet
glide ned paa Stolen ag diver Brtllet
og Stktkkeftrptnpe sretn a« jin Kjolelont-·
Mc.
»Ja, nu er det inart Jul«, liger hun,
xdet hnn scettek Ptndes e t Beoa ge ie.
De bar knaaske oasaa intenan ltll.
Mo’r«·-'· ivøcaer Kontorntndeit znsd «
lunt Blut i Jst-L
»Ja, tet dar ten tsa rtqti«nol, lau
Herren tro. Jeq ska da· setz Par
Strsmper fcerdtge tnden Jul, da Ieg
jtaar endtnt til Illejt tned det ene Var.
Sau jeg bar faantænd llle Stunde-r ttl
at lasgge Hee. derne i Sk- det'«.
»Lediggang har nn heller aldrtg huet
mig«-, tilføjer hnn lidt eftek, ligesont
for fig fett-.
De iaar ttte ett Gang Ttd t:l en lille
Kaffepasftar t dtsie Sud-« itzt-knoti
wrmanden wogende "
»Nei, del faak ieq kiqtignok ilkr.
Men jeg hat dellet itle oæret ihn til
at tende andre paa Date-te, og der kont
mek itigen ttl mtg andre end sont min
Nah-sont —- vi b: r Der om Tor am
nteiBagstrcede og bar hoer en lille
Stue til Ganrde t«, føjer hatt fortlarett
de til.
Stritkepindene rasler travlt, og de
gamle Øtne er i ftadig Bevægelfe mel
letn Arbejdet og de tilftedevxrendr.
Det er tut alligevel ikle sandt, jeg it
gek«, kommer det eftek et Øiebliks
Tavshed »Forgangen Dag havdejeg
Bei-g, og det var rigtig ttventenees
Fremmede —- ——ja. De kan vel tkke
gætte hvetn?«
Nei, det var der da itgen der tnnde.
»Jo, ligelont jeg stdder ved min
Steikkeftrsmpe, saa banker det paa D
ren, og jegiiger Vær5’go. Og san er
det faadan en fin vg fernem Herre, der
kammerind. Og han gaar hen og
gi’r mig Haanden ag hilfer not san
petit
Jeg tænkte je, hatt gis feil os sigec
det til hat-, Hier en’ er ille vant til faa
stumm Les-I. naar matt bot i en
sagst-e nistet Strcdet — «
«Oj«mda sei-set Dank-« spie-sie
IMM, og das-erne, bat-de des
Mem-. Klosters-steue- cg den nn
Aar. Og saa inne han da ogsnn. hvad
jeg heb.
Jeg h dder Katcine, ftger jeg
»Maa jeg faa lalde Dem Lateine-W
spurgte han. Qg det nantte han da
gerne.
Sau vtlse banvich twok gatntnel
irgend Je. ten var da mldi de tce
ogfird ved Sankt Hansdagsttder —«
»Nei, er de vtrkellg sqa gammelW
ukdrod Kontoktnanden ove-msiet. »Im
anth Dem tnn for nt Unsre i Bekundu
sen at Halvfjerserne«.
»Den fremtnede Heere vllde nctsten
heller ikle tro det,« fokjtlrede d n gamle
med Klang nf Stolthed i Stentntett.
,,Men del hat txn sin Re·ltgded ·ln;evel!
Nas, vi snnklede jo en Tut igen. og
saa fpurgte han, om jeg tonti Ritte, og
hvad jeg svntes om den ny Priest.
Ja ham lunde jeg da itle synes andet
end godt ocn fagde jeg. Suec-an en dejs
lig Mond han er til at messe!
Sau to hin — —- og tm De tænke
Tem, ot det var Pkæsten few, jeg san
og lnalkede med!«
»Men lunde De da isle lendc ham
sen KirlenTM spurgte den plydsllædte
Dame.
»Ll Gud nej,spde Fute! Hast havde
jo bvetken Kjole eller Krone, iotn nank
ban staat pan Stolen, nissn lgnede et
rigngt Mennest-!«
Damerne fmilte, oa Kontorntanden
dkog ogfaa paa Smilebaandet,
»Nun, hvotdan gis det san videee?«
lque han.
»Jo« vl snakleke vælotn andre Ting,
og jeg strittede fom nu. Satt sigek PM
sten:
»He-r Lateine, bvem slnl ba« de
Stromver, D- er san flit ig med?«
»Du flal jeg faatnænd iige Pulte-um
figet jeg. Det er mine Dattekbørm og
de stal ha« setz Pan Julegaoe«.
»Det var en tigttg pcen Jnlegave«,
fagde Prcesten. Om minDatter boede
her i BUenP
»Nei. ltnn blickt stobenbavth Ists-Ba
ftor. Lg lnm has tanet innan et
godt Giftermaal, figet teg s-- for dn
Prceften var san ligefretn, saa in klede
leg ic- tne ttl hont.
Sein vitde hon da vide ncertnere Be
fl-»d.
Lt jeg Eoktalte, at min Dotter vat
gtst mer« en Fuldmcegtt i. Lg bnn dol
det Ptqe oq hat det laa ltnttotn en
Versteheitue — og det et to meget me- j
re end jandan et fattigt Vorn lunde
vente —« .
»Hvorledes blev hnn lendt med Enlos «
meegtigett«.-" spukt-te Kontokmondeth
Tamerne, der opsaetltsomt hande»
un t nl den gatnles Fortcklltng« »jau«;
n ere mteteeierede ud. »
Tet var, sont der med den namle
tunc var gledet en Eolfttaale inI
i Etuen, en Zolftraale, der danke
fejet alt det leiste, dpde, egentærli
ge dort os; vatt Liv og Bevcegelse i
Etedet --—- -—.
,,Teres Dotter tjente maafle hog
Fuldmægtigen?« vedblev Kontor
wenden
,,Nej, del gjorde hun factmcend
älte. De blev tendt paa en hel meet
lelig Munde — det var fnadan hvad
man lan lalde et Fejltrin.«
Jst Fejltrin?« gentog Kontor
manden ftndsendr.
Den fvære Dame, der tnnde se ud
til at vcete Foemand for den stedlige
Scedelighedsfotening, rynlede Bros
nene, og den lille Kloslekfrølen gem
te forlegent sine Øjne.
Men den gamle syntes slet ille at
lægge Meerle dettiL
»Jo, set De«, fagde hun. ,,Min
Dotter vilde en Sondag del-ge no
gen Familie, og saa lørte hun met
Spokvogn. Men da hun stal af, ven
Her hun ikle, til Vognen holder. Lisg
)an falder hun og lotntner galt af
c sied
Dei er der en fin Herre, der ser.
Og da hun ille lan stelle paa Bene
lne, sprget han for at hun bliver
ybaarel ind til sitt Taute, som bot
Itæt herbei-.
Dagen efter lom han for at sper
ge til hende og saadan blev han ved
hele Ugen nd
Ja, han var Iaa otnhyggellg, som
om han kunde veete hendes Brod
Sag begynlvle mln Ssster at synes
met unvetllg otn det. Og hun
Mendte pas Tisem for at hun stnlbe
vlfe ham af. Dem dar fjanlet pg
W, sg hvad msln W kunde si
gr. For hnn tun-de je not laute, at
sandten en fln herre Mit-e W Mc
Insel, fein satt Hat.
Wen Wen lob Heu-de fasse-, vg.
WILL all-endlosan
FOR-INSE- Vs W stiet M
de Hist-. "
Dxt fortalte jeg altfcumnen til
Præsten, og han syntes, det var san
lønt. Og Da Præsten gil, sagde han:
»Im-yet Ratheine«, og saa lagde han»
en Totkone i min Haand.
Men jeg nejede ogfaa ogs . »For
vel oq Tal. He. Pastet, og kom fnort
igen!« for en red jo da nol, hvad der
pag-set sig.«
Den gamle nitler benfor sig mcd
et tiae setvbevidst Smi1.
»Se, den Toirone ssal væte til
Reisepenge, og saa gaslder det blot
om, at jeg blivet af need »Svingel
heben« cg lan faa Strømperne fer
dige. Saa flal jeg love for, min
Dotter knm blivet glad. For de Ko
behofet Duer nu faa livt at slide
paa!«
Og Striklepindene kasler med en
Jvrigheh fom et den gamle angst for,
at Tit-en, trolds al hendeå Flid, doq
alligevel itke flal flaa til.
En efter en et Patienlerne gledet
inb og nd of Lcegens Modtagelsess
værelse. Men de, fom gear, nikter
forsl venlig til gamle Mo’t Kalt-ine,
der nilket igen med et eneste stort
Smil over sit milde, gode Ansigt.
Der er slet ingen fleke form-eheli
ge Miner. Der er Jul i Luften, og
lidt af Julens Gaver over Livet,
ttods Sygdommens Bytde og Oder
dagens mange Belymringee.
— Vi vil snsir. at Doktoren vil
give qumle Mo’r Lateine ,,noget,
fom kcm hjælpe«, fac-. hlm lan faa en
lnktelig Juletejsel
Anders J. Eriksholm
——-—-.0—.-————
i
Et udmcetkct Hoved.
Brudsxykteaka.Palud-an
Müllers ,,Adam Homo.«
tse nebenstanenoe Boganmeldelse).
Guo vccre lovet!
Er uoniærtet Hoveo
Er jeg og bli«er jeg,
Hono ogsaa man fi«ek mig.
Jeg prckgtigt tun leere,
Ovar- Tset satt skal rwre,
Hoer Nem, man ncig miter,
Pan Time-n jeg tncktter,
Web Letheo jeg raader
Te svckkeste Gnaden
J lwett et Tentomen
Jeg Prove hat staaet,
Til hvet en Eksamen.
Mit Laub hat jeg faaet,
ch er, Gue- ocere lovet,
Er udmckrlet Hored.
Ihm et jeg forftaar ej:
Jeg komme formaar ej.
Horn det tun stifte,
Begriber jeg iste.
Tet Siesan Dei Gove,
Zug oel fom oet Sande,
Gaar over mit Ho·oe
Eoin over min Bande,
Og T-ommen, jeg foeldey
Tit Wandgbeck tun eitel-den
Som her, for Eises-weh
Hvad Dom og bond Stempel
Skal denne Bog hhve,
Hvori jeg nu lceset
Fordærvet min Maer
Kun lutter Fadaiser
J Bogen jo findes,
Den tytteå miq vannne1;
Men naar jeg saa mindes
Den forste Del af den,
Der nu er saa gassimel:
Hvordan jeg opgao den
Lg sah-te den usseL
Men siden med Blusfel
Foronvreo’ min Mening,
Da Falk i Foremng,
Som ere bekomte,
Den gnnstigt bedømte:
Sag bli’er jeg forsigtig
Og vied itte rigtig.
Om her jeg nu domain-,
Som tet det sig sommer.
Og versor: O, tedder
Mig arme Peer Sktæderi
Og stger mig Dommen,
Som er mig velkommen;
Thi hat jeg førit benne,
Skal snart jeg etkenbe
De Fortrin og Mangler,
Hvoreftet jeg anglet;
Skal snarlig jeg spore
Om Bogen Inn more;
Skal snari jeg fta Grunden
Udvllie, fremsætte
Dei Sande, bei Rette,
Sara llggee pas But-dem
Og vise som Speileh
spat- der »e: for-feilen
Ja. ej blot ved Vggeu
Mig ser holde«vaagen
MIU W swtgsnt
vaefve den man eite,
« deutet den Duca wies,
evi- ej ice km W ·
Yf Wie man gket mig«
At Bogen skal stosesz
Thi bvad man saa si’er mig,
Saa er jeg, saa bli’et jea
Deg, Gud ver-re lovet,
Et udmærlet DOM.
«
l
Boganmcldclsc: I
Fr. Palnvqu Müller-: Poetiftr Etrth
tct i lldvalg. ?
i
» Diateren Frederit Paludan Mit-I
Iler, seht i Lerteminde 1805, bee
1s77, er uden Tvivl den as Don-s
msarts Digtete, Der hat sunget hpjeJt
og dubest, renest og finest i bedste
aandeliae Forstand. Kun saa Vec-i
sdensmestre som Jtalienernes Dante-H
Englandernes Baron og NordmænP
denes Henril Jbssen tan der vcere
Tale orn at satnmenltgne med Palus
dan Müller, og dog stal det not viie
lia, at Paluoan Müllers Aand er den
dnbeste, reneste, nobleste og varmeste
blandt disse.
Dante er for meget bildet i Mid
oelalderens Mystik, Bnron gaar til
den modsatte Yderlighed og fortaster
alt Oversandseligt, og Henrit Jbsen
med al sin betagende Genialitet min
der cis bog oste noget for meaet om
Fen ubarmhjærtige Nøddetnakkker ig
Kirurgens starspslebne Kniv. Naar
Dante et Mystiter, er Paludan Mül
ler Den tlare, subtile og fine Jenseit
Naar Byan er negativ og Miso-t
trop, er Paludan Müller paa den
mest velaørende Msaade positiv Ig
Filantrop. Naar Henrit Jsbsen enten
hunan Livsaaaderne itu som gordiste
Kundet eller kaster dem ulsste i
Grams nd over Samsundene, er Pa
ludan Müllers Probleme-: altid sint
og aandsuldt laste.
De af »Dansleren"å Lasere, som
muligvis ncermest tun as Navn ten
der ovennoevnte Forsatteee, tilraader
jea meaet at lasse Dantes »Den and
domineliae Koniedie«, Henrit Jbten
»Pe’r Gynt« oa -— for saa vidt Oe
bar tilstraektelig lritisl Sans til ille
at lade sia deiner-re, men ogsat
tun for saa vidt -— Bluan
»Don Juan'«. Men iblath vor-.
Lands-mer« her i Amerika bnrde der
stttert intet vollent Menneste sindeg,
sont itte hat læst Palndan Müller
»Dir-am Homv«.
Danish Luth. Publ. Hause, Blatt.
Nebr» hat nylia sorevilt mig en
scerdeles fmult udstytet Uhaave i
otte elegant indbundne Bind as Pa
ludan Müllers ,,Poetiste Eli-ist« i
lldvala«, ialt 2857 Sider, til en
Brig as 814.80 Netto. Tette Vasrt
er det mia seerdeles lasrt at lceaae
mit bebste Okd ind sor. De, sosn
hat Raad Vertil, burde siltert lobe
det.
As Jndholdet sial jeg scerlig stem
hceve: »Am-am Homo«, »Dansetini
den«. «Ftcerlighed vedHosset«, »Amt«
oa Psyche,'« »Benus«, »Kalanus«,
·»Benedict sra Nursia«, »Vestalin
den«, ,,A·bels Ded« »Paradiset«,
«Ahasverus« og »Mindre Poesier«.
Det turde itle være for meget sagt,
at Paludan Müller er det nittende
Aathundredes betydeligste Dtgter
baade i Henseende til Jsdesyltde, Be
bandlinaens Dybde og Formen-;
Slønhed. Den dybeste saedelige Al
vor oa den sineste, mest gennemsigtige
Formtlarhed larattetiserer alt, bvad
der er udgaaet sra hans Pen. Last
batn at tende.
—t.
Fu nf de stille i Landet
As III-. E ch »O u g e a : i).
Fort-asterisk ght strwiker Bester
ikwei sagte nmmcsnde sin brede Arm
Ins-d sinstens Ten, der set yet saa
ledeg for forer (85011i«:, vil wivle om
cetg mæmige Vaslkc detg IMMEN
men, Vers uhclbsvsmgtr. brusende
Larms Fisteren ved Bestrd — ken
drr dets Jvixx men Rigdommen, der
gemmeL i dets Faun, locker oq dra
ger, og MS stille Klutten mcd Bren
dens hvide Sandtevler lyder Jom
Fristerens Hvisiem »Kom! Tag!
Grib!« Og hcm tommer, den safti
ge FisketZ Mange kommerS Der et
imange fattige Fistere ved Vesierlps
vets Knster. Baadene siydes nd paa
den blanke Flut-e —- henved et
halvt hundrede — med Proviant til
en Dag. Motten er tue om Morge
nen. Gennem Sommernqtteng Dis
see-Mk Øjet langt i Synzzkredsew
Pludsellg faret en let Leise sittende
hen over hast Silletceppr. Dei
IIftet sig i sinc, blsbe Ktutninger.
aabnet sine Arme —- Soleas fsrsie
Straalet scrnter fig fpillende og les
jende i der-J unkgcundelige Dvbdeg
den lette Taage flyater -- kg udefs
ter siryzier den lille Fifterflotille for
aninstig VittLL
To til trc Mit nd cfter Hinunter
tejnerne. rer gern-net Lættcrbideene
for de ritte, ntscn einsaa Brødct til den
ner hienime i Bnen tara Klitten —
eil Hxistru csg Bism, der fort-em
niiraisinlde imødkser »Far’5'« .szet;.»
tomsn J Tag er Haret stille-, Zin
dcn qle J Tun lommer »Fa!"
fnart tillmgse nied niange Humntee
Listeberne bat ulletde tanet Sta
de ved Eteaciden Pludselig iaret
en ildtdarizlende Eulen lten over
Klitttætterne on truser Vandfl—.1den.
Binden hat drejet sin. Binnens
Stner inørtner Svnstredicn Ten
lette Vkise afløfes af en tmu Beam
sejlgliiling. « Kulinaen tagt-r ti: —
inere oq mete, fiivere og ftivere. Hure
tigst innligt soger Baadene Land
En eftek en totnmer de stolt messen
de. Med Seilene opve fler de inix
En Haandevending -—-— og Seitene
er nede, Banden brasek ind paa Zan
det, Fisseene speinger i Vandet, va,
— en, to, tte » er Baaden here-et i
Land, Jüngsten wint, vurdeqet,
folgt.
Nu set man sia oin! Er de alle
lomne ind? ch! Tre til site Baad
er endnu nde! Stormen taget til.
Bølgeene taarner sig hojere og befe
re —— dog — langt ude i Synstted
.sen øjnes et Poe smaa, satte Streger
j— de bliver større on stetem det er de
lsidste Baade, der med kinende Far
Enazkmer sig Kosten.
Spændingen voller. antruer og
lBett-n, der var ilede til Stranden,
ltlatrer nu op paa de hefeste Klitter
lfor at holde Udtiq. De, der lendet
sHadets Omsliftelighed er Englielige
For dereg Fort-eignes Sterling seng
)ter den Fau, der teuer Mændene der
»Iide, men --- Gud ste Lov og Tat —
lrast fmrer de Incsd Itnften —- endnu
Htlareg Recken-: -- - re tre frpaikiåge
?Fjender, der lnrer vna deres Unber
lnann. Te er stellte! Da borek
acnnem Etormenen Steinine raste.
»Nein Beide? Er lmn tned hieni?«
Peter Beine er Fisterdyeng kräftig
ste, inest fewovne Jemand-.
Jjcknn fee sig um, man sogen Nei,
den er endnu detnde nied sine to
Mond i Banden, on denne er itte til
at eine. Futen stiger med brect
Minut.
Beckndingens Latm overftiger en
lmer ander. Lytt. Bøtgcrne stnrtet
sig frandende cver de tre Zandreos
ter, og endnn er ljmizss Band itte i
Eigtr. Hang Huftrn ca Bei-n hat
stiller sig pna den bøjefte »Mit. ine
Veng Stormen hviner ca Hader U
fer. Angtten got dem sales-lese for
Binden, der næsten flider Tøiet ai
dem, og for Santei. der pilter dem
i Ansigtet og flsrer Synet; det mind
ste halvaarsgamle Born man Mode
ren trytte fast ind til sig, for at
Stormen itte flal rive det fka heit
de.
Pan den beedefke Heidekyg i de
namneste Filittrcrtter troner et Sig
nalapoarai. der tillige et SømcekkeT
Der heises nu de satte Kurve See
Peter Von de Kinde, saa ved han.
at der et vverhcengende Fare ved at
lege Land, og han ved tillige, at nu
faar Redningsbandens Besætning
Ordre til at gen Banden tlar.
Ti Minntier efter jager den tun
ae Baademmm forspaensdt med fire
.L«seste, ned qennem Klittens dybe
Sand. J et Nu er den feaspeendh
de tretten Mand ——- Baadens Vefas
ning — i Olietsjet med Redningss
beeltee om Livet, og Baaden i Van
det. Som en stor Søfugl, der med
sine Vingek streifer Bandspejlet, stu
der den tunae Baad, roet af sit-eng
the traftige Arme, hen over Rev
lekne og seaek nd paa Dybet, afvem
tende det Dieblit, da Peter Baye,
hvis Baad nu blivet fynlig i det
fjcerne som et lille fort Punkt, tan
trydse op til den. Man see hasm nee
me sig den« men det varee henved en
Time, luden han naak txp til den.
Nil han tagt tin-ed hielt-ein lade
Baasd ag Fangft i Stillen, ellet vtl
han ttate Stiere-te alenet J fort-ent
ningsfuld Sahst-ed tagttages dank
Fced as alle de paa Stunden vie
rende Fell . Ttl detei Forfeekdellle
Haar haa- to Kamme-reitet t Red
ntagdbaadem can selv stiller sig ved
isit W Tit -«- ved ttne tue-e
Gift-Ie- — settet Seil ttl og — ttyi
eee mob sent-.
Mex- ttt Katkl Saat det gebt.
saat at sing Wt
« Hans QW Hirt-be Mkbct nd
Ok;
