.- ' .· H «
»Das i ; l ereil,
sc Dclougentlig Nyhedsi og Oplys
axzzsgsblad for del danste Folk
i Amerika,
udglvcl of
IANISA 1«li"I’H. l’l«lll«. HOUSE,
Vlair, Nebr.
Jst-ihres udkommet las-c Tit-In og
stunk
III ft. Ist-sing l De Formel-e Statet
Il.50; til Udlcudet I2.00.
m Wes ist-IM. seklllinw Be
W Neumond-klug es alt ander
mager-de siedet streifen-:
IMSELUTIL PUBL. BollsE,
statt, Iebt.
Rede-tun A. M. A n d e r f e n.
Alle Jadsendelset adkegiekes: Zaum-me
Malt-, Nebr.
OIIW Itmkosi Ostec st Stils-. s:c·b..
I Deo-Ehh- stets-.
UUW Ist-s Isüc tut-II vpoa
thqt
»Das-steten«
M senkt Msubstkibentet, indtil nd
W VIII-M maltages as Udgiverne
. II M s Malt, i Overensftemmelie
Its De III-tust Staters Postlovr.
Im W sent-endet siq til Falk, der
M l siedet, entea for at hbe hoc
II III Ist at faa Dplydninget om det
M. Iedes de altid omtale, at de faa
Werte-Im i dette Blut-. Det vil viere
. set-des Nvtir.
Tit Skolens VcnncL
Stoledirektionen og Kirkeraadek,
sont klarem-edel denkend-Ieise til It
opføte en Fløjbygning vers vor Stole-.
hat været samlede her i diese Tage.
. Sagen hat jo faa halvvejg hvilet m
tort Tidx men del er nu paa Tide
atter at lage den frem, om Vi flal bli
Ve færdig til at bngge i god Tid til
kommende Sommer.
Substriptionen er ille endnu fuld
fort; men vi tænter, det vil qlæde
Elolens Vennek at here, at vi th
39,21s"!.5«, altsaa den bestemte mir-M
sle Sum paa lnap 8800 mer.
Der er nu qjort Anftalter til, et
de refterende Menigheber fnart vil
faa Befog cg blioe give: en Lejligbst
til at subftribere. Vi haaber, de ri!
være lige faa flinle til at yde, fosst
de, der allerede bar subslribetet.
A. M. Anderer.
«
LEfIJ Digtth —
det i sivste Fredags Nr. af ,,2fl.«,
»Under sænlet Flog — —- af J.
Blicher Clausens Ellers faa fat i
Bladet igen og lceH Det og ftuder
«
Karaltererne — de to unge, der sua
kun hinanden og stcevned moo Det
forjcettede Land! — Kcnen paa tre
die Klasse med den hulkindede Spu,
heudeg eneste lille, en nnlelig Stal
kel —- ,,Dandy«en i førfte Klagfeå
Solon, der mente, at Livet ilte Var
en Bonne verd, men siden bad om en
lille ussel Time af Livets Tage —
den rynlene Koste, som hev Barm,
der traf hende i Kjolen, overborre,
men var Engftelig for selv at redde
Livel. Læs det om igen, dct er flønh
det et stilket til at lckre af.
» —--——.-..-—-—.—.
,-Forpligtelfe til
Ritualets Ovekholdelfe.«
Lad mig unberstrege disfe Ord us
Jndlesdningen til Paftor Frimodt
Møllers Stytke omRitualet og Proc
steløftet; thi det var Sagen, hvorom
riet drejede sig. og som jeg trot, man
gør vel i at standfe endnu en Smule
ved, før Der gaaes videre.
Det gcelder vist om, at saa mange
af vore Menighedsfolt som muligt
Lan blive i Stand til at folge en
Forhandling, sont siai have til Ende
maal at faa noget fastflaaet som
Samfundets Beslutning, da fanden
ne jo fattes af den og os Præstek i
Forening. Deefor, lad os standse
lisdt, saa alle kan komme med.
Det et ikke alle, der ved om Ri
tualet, hvad der bør vides i denne
Forbindelse. Man alle ded, at net
er ,,gammelt, forældet og ncer ved ot
for-svinde«? Mon det et tet forwa
et, at det er af den Besiassenhed, at
ikke en Præft hverken i Moderkirken
eller blandt hendes tvende Verm-flet
ke her i Amerika, som følger det sau
ledes, fom det gsr Fotdking paa at
blive fulgcks
Man hat vist for en Del forsiaaet
Sagen faaledes, at man fulgte det i
Fels-tiefem og as Past. Frtmodi
M fulgte det, idet han henvifte
Ell bei og kaldte det Zeus .paa Pecc
Kelistet nagt nagen aifveg versta.
f : - M ver ex me Stufen-et- thi ove
ka Mk Mk, fssm Folcekstsen i
Danmart hak, og som vi faaledes er
henvist til, er vi alle afvegne, der er
ingen retfcerdige, end itle vor Bruder
i Albett Lea, som jo heller itle hat
talt oin Ritualet i sin Helhed.
Det er itte nogle entelte Prieste
i den forenede Kiefe, som er tøjles
lese, fri-frisindede, ja, der er maaste
slet ingen, som af den Grund afviger
fra Ritnalet, men ved at læse der
igennem dlivek man jo strats llak
over, at man her itte følae det nien
bør afvige derfra i mange Mandat
trods B.estemmelfen, fom ogfaa sinch
deri: at alle i alle Maader alleruns
derdanigst stal folge det underSttaf.
Man vilde da ogfaa hjemme i Din
mart blive idømt Straf, hvis man
fulgte det ialle Maader — dog
Højestetet vilde inaafte ftilendr. «
Nu tan dee faa spat-ges am, inwe
vidt der kan tales om Foepligtelse
til at folge et saadant RituaL Hieni
me hat de jo Provstee og Bisper og
Kirteministre til at vaage over san
dant; men nu hat vi itte dem ved
Haanden, og desuden hat det jo for
nhlig vist sig, at det var mere tilfor
ladelig at sage Lindeing fot en Put
stesamvittighed hos en vekdslig Ret
end hos den gejftligr.
Men nu er der Peget paa Sam
fundets, den forenede Kittes Hen
visning til Ritualet med de Foun
dtinger, som Samfundet maatte an
se for nødvendigr. Der et altsaa et
Suk efter noget, fom manglet; man
hat splt Savnet; menTiden var faa
lnap ved Aarsmøderne Oa det var
dersot, man maatte hjcelpe fig, sont
man hedst forstod her og der.
Men i Betragtning af alt dette
var det, jeg fyntes, at Dommen Var
for haard, som faldt den 18. Decbk.
i ,,Danfteren", fom lod paa, at det
var «et Brud pga det Løfte, nun
for Guds Ansigt havde aflagt«, on!
nogen afveg fta Begnndelfesotdet til
en af Formetne i en alletede sonder
lemmet Artikel as det Ritual, som
ingen mere folget-. Jeg spurate ef
tek en Smule Nedfcettelse, om det
nat mulig, at faadan fandtes.
Jeg ved itte, om man ital opta
ge Begnndelsen af Past. Fr. M.’s
sidite Sthtke som en iaadan, nane
det heddek: »macht bis-r iælde for
itarp en Dom over den, der paa
Grund ai Utlarhed i Forsiaaelien c!
ler mangeliuld Ovlhsnina o. f. v.«
Om faa er, ital jeg caiaa nck føqe
at efterkomme Advarsselen, fom fin
dek- samme Steds mellekn Tanteftecs
gerne. Thi anderledeg lan jeg itle
apiatte de Ord, da det just var min,
de: gierde Jndsiaelfe, men ilte mit-»
der feeldede den ftarpe Dom over de
uoplyftr. Jeg siger ,,de«; thi jeg var san
lykkelig, at Dommen ramte itte nein»
Jeg htuget itte at fiae »Der-som« ej:
heller »Saafrenit« og heller itte n:
get anoet hetingende Veayndelfegord
Derfot er det eaiaa en Misforfiaa
elfe, naar Past. Fr. M. paaftaar, at
jeg har fremsat det alvorlige Lnfte
Iat lunne beuge den i mine Øjne mere
betingenoe Form. Det hat jeg itte,
og jeg heder, at man mcertet sig det
te ogsaa as den Grund, at Past. Fe.
M. htuger det til at ststte en Tante
paa, sotn jeg ilte deler med hani.
Det var aldeles upekfonlige Grunde,
som sit mig til at tage Ordet, og
foedi ingen anden gjotde det. Men
«Sagen, som den stod dengang, shntes
mig, var itte tjent med at de hesi.
Ellers havde jeg disselig heller itte
taget til Okde iinod en Paastand,
fremfat af en Mand som Feimodt
Møllen
J Hovediagen er jeg vift Fnldtnd
enig med Past. Fr. M. i Syst-Js
maalet om felve Absolutionen, at det(
just er dens Hensigt at komme de;
engstede Samvittigshedet til HjeelpJ
Menda tror jeg, at der et mete via
tige Momentek at tage i Bettagtning
end jut gyndelsesoedet i Absolu
tio « A Maasse lidt derom en
an s; g, om jeg faar Lev. ·
Falniouth 26. Jan. 190t.
P. P. Thorebt;.
P. S. Lad mig af Hensyn til
Engftede Sjæle blandt »Dansfe
ken«s Lesere tilføjet Folg med i dis
feTing saa godt J Ian. Tænt hel
ler iste, at dette er Præstestridighe
det, svm itte bit finde Sted, men at
det er nhttig Forhandling, som vi
ved Gut-s Naade vtl ftee just til
ederj aandelige Takt-. Se saaledes
paa det, at det er ligessom til et
Krebsende hvot edees Priester staat
stimmen og talet den ene eftet den
anden vg feemholdee hvee sit Syst el
let belysee hvet fis Stde as den sam
me Haksan-it Sag. Eiter se det
i Lyfet asf Ap. G; 152
Absolutionen.
ledning of Pastor Jensens Eng
holms Stytte at gøre nogie faa af
stnuende Bemoettninger.
Der gaar igennem alle de i Sagen
fremtomne Udtaletser en almindelig
Entghed om dette, at sandanne Ting
som Forandringer i Ritualet itte
bør vverlades til den entette Pecefts
Fokgodtbesindende. Derovet mag
man i høj Grad glæde sig. Lad dette
staa fast for alle, for det kittelige
)Tilsyn, for Priester og Menighedek,
da vil meget vcete vundet.
Hvad Endking af »Efterdi" ti!
l»Dersom« eller «Saafretnt« angaatz
kda man jeg fremdeles, undek Dem-is
ning til det of mig i mine forrige
Attitel er udvitlede, fastholde, at det
et en Forandring, sont helt ofrrytker
Tanten i Absolutikmshandlingem
-at« det derfor er en vcesnetlig Finan
!dting, og sacitedes den sidste af alle,
Isom den entelte Ptæst Paa egen
JHaand tcm tillade fig. Det er der
Hfor ogsaa saalænge Kirten
itte hat foretaget For
andringen et But-d paa Pkæftes
lnftei. naar den entelte foretagstr
saadanne Omlavninger. Men un-·
der de foreliggende Omstændigheder
mener jeg rigtignot, at man stal vog
te sig vel for at dømme den for
strengt, der uden fuld Klached over,
bvad det vitde sige, hat tilladt sig et
taadant Stridt. En anden Sag
vilde det vere, hvis f. Ets. en Ptceft
efter Tilhold fta Visitatok on1 at hol
de sig til Ritualets Form alligevel
fasåholdt en egenmægtig foretagen
Fotandting. Men intet saadant
Tilfætde er mig betendt.
Med Hensvn til den estek Pastor
Biilcw as Foltetitten tilladte For
andtina af »Eftetdi« til »So-a
fandt som«, da tnaa feg tilstaa, at
den er mig ubetendt og sandsynlig
Dis man pas-re nf nnete Dato. Pius
tlnidersitetet i Kehenbsavn blev dekf
under llndervigningen just vegetl
paa, Ovilten Forftaaelse as Sagen,
der tun i Formleng ,,Eftetdi«, m»
det blev ogfaa der paavift, at Ietl
vor et vcefentligt Punkt i Sagen.
Mutthig jeg tan tilvejebringe Ott
tnzninsger om, naar,· bvor og under
hoilte Omstcendigbeder en faadan’
Jndrømmelfe ek bleven gjctt.
Hvorledes man tnn pnabemnbe sig
vor Konstituitong Beftemmelfe om
Hensynet til de stitirtelige Fothold
til Gunst for en Fotandting lom den
omhandlende, maa jeg tilftaa. nt jeg
aldeles itle fatter.
Tet synes mig, at baade det ene
og det andet tun got-es gældende tit
Fordel for den pnstede Forandring,
undtagen netop dette, at de frikirs
telige Forhold stulde medfste den
De hat intet med Sagen at gere.
Dei-sont dekimod vietelig den dan
fte Foltetirteg Stmslse hat ttlladt
en saadan Fotandring, er den der
med ogfaa eftet vor Konsti
tution paa tegetmcessig Maade
indført i »Den forenede Kitte« og
burde i san Feld meddeles Prasse
ftabet officielt fta Ttlsynet, altfaa
fra .F-ormand gennem Visitaoreene.
Saa vtdste «man, hvad man havde at
rette sig etter.
Hvitten Ændring, der imidlerttd
end maatte veere foretagen, tan den
vanstelig tæntes fremtvmmen uden i
Form nf en Tilladelse, da et Paul-nd
for alle am at beuge det dodbetttydi
ge Udttyt »Saa sandt« itte vel vit
de tunde veret indfsrt uden ftcert
Jndftgetfe fra mange Sider i zolle
titten, fertig fra det tirtetige Cen
trums Side. (»Saa sandt« — et
dobbetttydtgt, focdi dets Betydntng
baade vil tnnne opfattes i den op
rindelige Meningt ,,saa sittett som«
og i den afledex »saafremt«). v
vEn saadan Tilladelse er trenteligj
af Hei-syst tic knickt-s hespcteoej
Samvitttghed — uanset hvad meint
»i sig felv maatte mene om Sagen. —
j Derimod vilde et almindeligt Pan
1bud leegge et haardt Aag vaa mange
andre, for hvem det vilde ftaa sont
en Forklusdrtng af vore luthetsie
Fedees Tantegang med den sætltge
Absoluttonshandling.
Heemed venter jeg at tunne aftluk
te denne Drsftelse for min Part.
Fortsat Forbandling kunde jo not
have sin Interesse for og Pia-steh
men vtlde dog rimeltgvts fuart viele
tmttende paa Bladetg Lassetr.
end-et Lea, Minu. 8. Febegmoe
h. O. Frtinodt Melker
I
f Tet maa vcere mig tilladt i An
i
W !
«
Brev im Jene Dixen.
Kapstaden, d. 9. Jan. 1904.
Fra den gamle By Kaspsiaden stri
kws bette. Denne Plads er ja næften
for Afrita, hvad New York er for
Amerika. Tet er den sydlige Tor
til det store Fastland, hvorigennem
der ftrpmmer Tusinder as Jud-Van
drere i det Haab, at de siulle blive
rige paa lort Tib, enten i Diamant
minerne eller i Guldminerne. Naar
der findes Guld et Steds, enten det
er onpe i Alastas Jsmarkek eller un
der Afritas glsdende Sol, saa sial
Egnen snart blioe befollet. Menne
stet trodser alle Farer og Vanfkelig
lspedek for at komme i Vesiddelse af
jdet stinnende Metal. —
s Kanstaden er en By paa omtrent
ist-im Jndbnggere, dens Forstceder
iberegnet. Jeg tcentee, Halvdelen er
hdide, og den anden Halodel er far
dede. De farvede got alt det grade
Arbejde, iaa for en almindelig hdid
Arbejder er dek kun ringe Fortjene:
iste, men Haandværlere, og Mastini
Hier iiær, er der Mangel Paa, og de
lnn tjene godt under almindelige
Forhold; men i denne Tid er der ftor
Arbejdgloåshed Der gaar en Meng
de ledige Mennester, som itte tani
»faa Arbejde, og dek er ligefreni Nsdi
her. og de, der lan, reiier bort her-i
fra. Pengene er nde as Landei, hvil-j
let er en Folge af Krigenx thi ihvorsi
del Reigen er farbi, saa er dog ingen-;
lunde dens Folger farbi. Misfovi
nnielfen er stor, og de gamle Koloni-.
ster siger: ,,Krigen er itle forbi
endnu; Boerne er et sejgt Falk, der
ilte let giver op.«
Byen diapfiaden er meget sinuit
beliggende ved Faden as de hvide
Klippebiergr. Der er 12 høje Punk
ter, som man kalder de 12 Apostl:;
de ligesom staat paa Vagi, majestce:
tisle at se til, ragende Z,600 Fod up
over Haofladen· Oppe paa Vierg-«
straaningerne findes der«slonne Ha-i
dek med alle Stags Trcker og Blonpl
ster i. Bnen har et stort Poiihu5, i1
hvilket der findes en Sten, som dass-·
rer en Jnftription, der fortcellek os
om et Elib, der 1629 gil til Jan-n
oa Kapiajnen betendtgnr, at til en
bis Tid vil lian komme iilbage, om
ncgen da bar Breve, som ital iil
Entopa, tan de lcegge dem under
denne Sten, saa vil han besorge
dein. Dei iørfte Posthus i Kapita
den var altsaa en Sten. Posthuset
er beliggende faa Alen fra det Sied
hvor Stenen førft laas
Ved den prægtige Jndiejling til
Kapitaden ligger Table Bon,
hviliet er Navnei paa et itori Vierg,
som ovenpaa er saa fladt sorn et
Bord. Ved Foden af dette Bierg er
Parlanientgbygningesn og Gewand
reng Bolig, og her ligger den Wunsc
fte Del af Byen, den-Z ossentlige
Museum og Anlag.
Der er ille saa faa Siandinaver
her i Byen, man mener imellem 2 a
.«3,000. Der udtoimner et lille Maa
nedsblad, som hedder Standinaven
Standinaverne har et stelles Laie
vcerelsr. Her er ogsaa en norisl Se
mandsprceft ved Navn Geelinyden.
Han har tidligere været i Argenti
na, Synarneriia. Han er en ineget
elstværdig Mond og gor viftnot sit
til at famle Standinaverne om Guds
Ord.
En Times Sejlads fra Kapitaden
ligger den rneget omialte Ø Rot-bin
Island. Dei er en Elendighedensl
D. Maasse giveg der itie paa hele
Jorden et saadant Sied. Der fin
des paa Øen 800 Spedclfte, 125
Sindssdage og 100 Sirassefanger.
Dei var icerlig de specialle jeg
bespgtr. Meeredene er fordelte i 9
Huse med store Ver-relict, hvor der er
fra 25——35 i hvert Vierelsir. De hat
Frihed til at færdes daa hele Den, at
iisie og arbejde lidt. Kvinderne der
imod er det itte tilladt at komme
udenfor deres egen licle Plads, en
H Acees Land. Nesten ingen
Trceer eller Haber findezz der, alt er
en nsqen og hed Sand-elen, og am
Vinteren stal det være teinmelig koldt
idee. Det var en Ynl at se disfe
Jsiaklels Mennester, nogle vare Fing
Heene faldne af, andre Tanne, og
inogle havde hverlen beendet eller
Fsddee men krpb spaa Stumpernr.
Dei saa sircelleligt nd, naar de spi
.ste. Nogle var Nasen, Øjnene og
IØrene afædte. Der er to Steigs
eSpedalsthed —- en, som afæder KI
det, og en, som giver iig til Lende
ved Udvækltee og Saat. Den fsrste
er den meli almindeligr. F
J Maul-ene- Afdellng var hu
l
s
i
moret lidt forstelligt. Nogle var helt
fclden samtnen i Modlsshed, andre
sang og morede sig med at spille
Tarning og lignende. Shgdommen
er meget langsam. Jeg laa en, der
hatsde Vsrret her Ri) Aar; tnen «det er
dog langt fra, at Sygdotnmen hat
hragt dem til Eftertante til Sjælens
Ftelsr. For de fleftes Vedlommende
er der en overotdentlig Slevhed til
Siede. Jeg fandt nogle fra Brenne-l
meniahedens Missioner· De var lidt
bedre ftillede; de tunde lasse og strive
iog havde deres Bibel, Telstbog og
sandte Boger oa flere levede virtelig
Jet Bonnens Liv i Gud.
; J Kvindernes Afdeling var dei
aneft gribendr. De var fette bort fka
dereg Hiern, Mund og Born til den
ne frygtelige Engformighed De rh
stede bedrøvede paa Hovedet og sag
de: »Vi hat det itte godt«. Dei var
let at forstaa — nogle og tredive
Kdinder i et Rutn og alle slzge «
selv at vceee shg og tun omgivet af
lnge ——, dvor maa det ilte virle neb
brydende paa al sjcelelig og legem
lig Evne. O, at vi mere maatte paa
siønne Sundhedens oa Frihedensz
Gabe, medens vi har den, og tatle
Gud der-for. Men jeg traf ogfaa
flere, med hville jeg gensidig lovede
at msdes i Himlm
Lad Lgsaa disse Staller faa cn
Plads i eders Banner.
En Mand gav mig 5 Shilling til
hans Huftru og 6 Born: han havde
tjent dem møjsommeligt ved at grade
Grade til de dpdr. Det ek den mest
sorgelige Kirlegaard jea har set, og
den er stor. J tidligereDage tog
Brødremenigheden sig af dem, vg en
Missioncer Peterleitner var isaer .il
Velsignelse for dem. Han optetiede
et Hietn 80 Mil fra Kapitadem sont
taldtes Himmel og Jord, i en meget
sløn Dal omgiven af høie Vierge
Her havde de ser Haver, sont de sys
lede med, hvem der lande, og et lille
Hjem af deres eget; men lenere toa
den engelsle Regering dem selv ca
fette dem til den omtalte Z. «
Der er en engetst og en hnllandsl
Kiste paa Zen- Natten alle de sat
vede taler et Stags hollandst Sprog
idet vil sige i Raptolonienl -
Pan Leu ligger to Missionarer
bearavede fra Brødremenigheden De;
fulgte nemlig med i den forfte Tit-J
indtil den engelste Kirle tog Genua-(
gen op.
Der er en stok Lejtigshcd fok Vt ’
gerenheden her i Kapstadem og Frei !
seng- Hoer gar eitek alles Vidneshhrd
en stor Gerning, haade aandelig oc;
timelia,. Den samler Tennester sank
rnen, lom ille tomtnet andre Steder,
ag hjoelper i alle HenseendeL Jeg
dar seid været Vidne dertil, og jeg
taaer i Ærbodighed min Hat af for
den og dens Gerning. Den har be
ftæmmet mig, og jeg haaber at have
lært noget af den og jeg tror ille,
vi flal taste med Sten efter Frelsens
beer, naar vi selv sidder i et Glas
hUs —
En Modsætnina i mange Heule
ender til Rot-bin Island er Gnaden
thal, en Missionsftation, der tilhsrcr
Btødremenigheden og et den ældfte i
Sydafrita. Dei gsr et sceedeles godt
Jndtryt, naar man tommer over de
hsie npgne Klipper vg ind i den sten
ne irugtbare Dac,. hvis Baltestrcrn
ter er betlædte med Naaleslove, der
giver Veboerne not af Træ til eact
Brug, baade til Tsmmer og til
Brande. Men da jeg hat sitevet oin
mit Bei-g i denne Naadedal et andet
Sied, stal jeg ille her gentage det,
tun tan vi itte not som prile Herren,
naar vi ser, hvad han tan gsre de
liallels mishandlede Hotteniotier tii«
naar han faar Lov til at bo i Hier-i
term, vg jeg vilde snsle, at jeg lundeI
have taget Bladets Lcelere med mig»
paa et Bei-g paa Stationen Gurt-:
denthal « Jens Dixen. l
Mindkiang.
Standg lädt og se tilbage,
Tsu koste, gamle Dtot
Fra tære soundne Dage,
Og tænt Dig saa nu blotz
Fra Tiden, da du ssævned
Ud over falten Band
Og bist med Glæde nævned
Det gyldne Westens-Land
Hvad var da saa bin Junke,
Da Hjemmet du forloW
Var det de Kam- faa Drange,
Hvor hist din Vugge Rot-?
Ja, mange san vist sige,
De sagte efter Brod
Her i det sietne Rig·e,
Som Hvermand chring MI.
I
Vel var det haardt at byde
Fatvel til Slægt og Ben
For Livet her at nyde,
Hvotiil du rcjstr heu.
Og faa de gamle Minder,
Den gksnne Bogelund,
Vel ofte du etinorer
Helt indtil renne Stund.
Vel ofte dine Tanter
De stævnede mod Ost,
Hvor Søsiende de vanker
Hist kungs den favre Kny
Hvor Feder, Moder sukker
J deres stille Sind,
Judtil de szet lutket,
Maasse med Grasad paa Kind.
Men fandt du Livets Lykte,
De Smuler og Dei Brot-,
Og san det gyldne Smytke
Tit sidste Morgenrot-,
Da hat du Seiten vundet,
Stpnt Vejen den var trang,
Og Livetg Glæde fundet
Vlandt Engles Jubelsfang.
JOHOU Jsrgensem
— f-- ----.--«--. -— --—..
Hvokledes Julen fejtes
i de fotfkellige Lande.
J alt vcefentligt fejtes Julen paa
sanime Vis- ovet hele den germansie
Beiden; det, vi i Norden fslek
ved Julens Komme, fsles ogfaa f·
Els. i Tyfllands ftore Befollning;
og de lldslag, denne fælles Fslelse
givet sig, er i ovetvejende Grad ens.
Men de Former-, hvorundek Julen
feins, er ilte de samine i alle Del
af Tyflland; i de forslellige Provin
set levek der endnu Stille, som lu
findes der og ingen andre Stedey
hvillet dog itle udelutlet, at del-es
Grundlag er fælles: nemlig.Blan
dingen of en teligiøs og en Verdglig
Hsjtidelighed. «
Der got fig her ligefrem en geo
gtafisl Grænspliniei aceldende, nein
lig den, der ndslillek det tysle Riges
gernmnsle Befollning fta dets fluvi
sle eller romnnile Befoltning. Gan
fte vist lznc Jnleleæel, der jo er total
letiitifl for Germnneknh i den nyefte
Tid vnndet Jndpas i nogle Lande.
hvot det ilte tidliqere var brnku men
dette fotandker dog ikle vmientlia
Hpjtidens Totalfyfiognomi.
Juleflitlene i de fotslellige Egue
as Tyftland er saa mangfoldiae, at
det vilde feste for vidt her at lomme
ncermeke ind pan dein; en udferlig
Beslrivelse us dem lan der inausie
blive Lejliglzied til en enden Gang.
Ligeiaa sornejelia som i Staatsi
navien cg i Tystland former Jnlene
sig i England. Forspillet tagt-r lin
Benyndelse et Pat Uger foiinden
selve Højtiden, idet denne fo:!:;:««;-e6
nf vandrende Musittruppen deguden
dragek grotifl udllædte Dtenge fra
Hug til Hug og undetholdet Veboekc
ne med en dramatist Forlnstelfe, lal
det «mysterie«.
Det nordift-tysle Juletræ ek feist
i den nyere Tid bleven indfmst i Eng
land oa er endnu ilte almindeligt
der. Men i Hieni, Lvor det mangletz
beendet den saalaldte »Cl)tistmag
blocl«.
Belendt er den national-engelfle
Stil at smylle Hufet med Misteltenz
»Misletoe«, som den laldes,- hanget
ned fka Lasten Da den et af hedenst
Optindelle, er den banlyst fra Kie
letne; tidligete tutde den ille fav
neg i noget engelsl Hiern, nien nu et
den i de fine Hufe forvift til Kelle
net og Tyendets Beet-elfen Den Ret,
sont den giver Mændene til nt lysse
ethvett lvindeligt Versen, dek besin
dek sig under den, hat aalxenbarl
forelomcnel de engelste Moder, der
hat lsnne Dem, temmelig vidtgaas
ende. Men Albionö Kollenfeer fin
det stadig, at det et baade nydelfessp
rigt og Ladylile at lade sig over
rumple undee Misteltenen; Sagen et
jo nemlig den« at i Folge Follelroen
maa den unge Pige, der ilke nagt
at blive lysset under Misteltenen, i
det kommende Aar opgive ethvert
Hand om at blive gift.
Oqsaa i England uddeles der Ga
11er.Juleaften, og ligesom i de slans
dinnvisie Lande lckgges der i den les
de Juletid steckt Vægt paa inegen og
rigelig Mad og Dritte.
J Rusland maa Julen stna ltcetlt
i Slyage for Paaflen, om hvillen al
Festglcede loncentreeee fig. .Jmädlee
tid endet ogsaa i Czakens Rige Stil
og Brug at give Prelenter ved Ju
len, sætlig til Tjenesiefollene. Stan
dinavWe og tysie Familien dek ek
boslddende i Ruslanty hat selsvfslgek
llg del-es Juletree, og deeigennem et
delte —- spenden i Øfteeseptovinleti
ne —- ogsaa Mengt lnd l adstlllik
