Stensiiruepaa Kronvorgx
En historitt Roman.
As H. F. Eis-in
H Anden Del. FIT
(.Fmiat )
Fjerde Kapitel.
Treitnbsditgen
Jtte lcenge efter at Roftgaard og Korfits vare redne
nd fta Kraagerup for at prøve den vovelige Fart til
Kvowborg, gjorde Fru Bitthe, hjulpen af Lisbeth sit
Morgentoilet. Saa behagelig og opmuntrende var Lis
deths Selstab og iaa neemme hendes Fingre, at Fruan
Lyft til at feeste hensde fom Kammerpige vaagnede paa m).
Dog vilde hun itte sttats sætte den gode Forftaaelse paci
Spil ved et Forslag, og hun nøjedes da tned at tatte hende
og over-se hende nied Lovtaler, fordi hun med saa niegen
Smag ihadde forvandlet hende til en adstadig, borgerlig
Kvinde. Sandt at fige var Fru Birthe egentlig endnn
its-innere i denne siniple, cerbake Dragt end i hendes egne
pralende Klæder.
sDe opsøgte nu Kikstem hvis Blit strats tydede paa
Vetbehag ved at se sin Gæst saaledeg forvandlet.
,,J tender mig vel nceppe igenk« spurgte Fru Bitthe
og nejede med graditetist Yindr.
»Ni! tender jeg eder netop forst ret,« svarede Kirstem
»men mine cheder gentender jeg itte; thi J beerer dem,
Edle Frue, paa en Maade, sont gør dein mange Gange
nettere, ensd naar de sidde paa niig.«
»Bei er he nd es Knn-st,« svarede Fru Virthe smi
tende og pegede paa Lisbeth. ,,At, J er saa iistpnsom itte
at vide, at denne unge Jomsfru er ligesom en Fe, i hvis
HEnder c«"i for-dandle5, og for hveni alt lyttes, thvad hun
tagek fis « r?«
»J I- Ja itte sige fligt!« sagde Lisbeth og lo; »thi
det er itte Zandhed.«
«Det et tcenteligt«, svarede Ftu Birthe og saa sprst
paa Lisbeth, saa paa Kirsten, »at hverten J selv eller
eders Veninde vide, hvad J duek til. J en flig Aftrog If
Landet leve og d- vel ftundoin af Naturen rigt udrustedc
Meend og Kvinder ganste upaaagtede. J- buide ud i Ver
den, Jomfru Lisbeth, vg rp i en shøjere Kreds!«
Kirften harte med tendelig Mishag paa denne sTale
og spurgte derfor ined et stift Knits, oin der ellers var
noget, den cedle Fru befalede.
»Jntet andet, gode Madam Kirftina!« svarede Frn
Biethe i en fpotst Tone, »end at here e de r s Befalinger·
Min Hi. Gemal hat strengelia paabndet mig at viere
eder lydelig og horia faa lange vi opholde oz paa Krag
gerup.«
»F behaaer at spøge, ædle Fruek« sparede Kirsten
nden at lade sig bringe ud af Ligevægt ,,Dog er det
mit Rand til eder, faafkemt J bar eders Gemals og eders
egen Sittethed terr, at J bliver Paa eders Kammer, indtil
de Spejdere, jea bar udsendt, er vendte tilbage og have
ovektydet os om, at Egnen er rolig.«
»Jeg tattek eder wrigtia for eders Omhu,« sagde
Iru Bitt-Je plndielia alvorlig og l)øflia. »Jeg bør følge
eders Rat-C eg i Jnmfru Lisbeths Zelftab vil Tiden gaa
hurtig; wen aäv or- bog et Haandarbejde at syLJle med,
thi nsin Moder vcrnnede mig tidlig til Flid, og jeg ynder
itte at sidde med ledige Seen-den«
Fru Birthe itea nagte Grader i Fiirstens Aatelse paa
Grund cf hendes Dnsie ca opnacede faaledes sin Hensigt;
thi lyun flog pludfetia om og bestuttedc at vinde Madam
Kiritinas Hjette, deis fnr at tunne virte paa en eller
anden Maade til Gavn for Lisbeth, dels fordi hun meer
tede, ai hiin dea itte var i Stand til hverten at imponere
eller tage Mcdet fra en saa tlog og sindig Kvinsdr.
Hun sit da et Haandarbeide ca git med Lisbeth til
bage til sit Kammer, hvis Vindne vendte ud mod Haven
og Stoven, og bvvr de inart sad bvcr med sit Sytoj og
fordybede i Samtale.
Liebe-the Sytøj ajorde raste Fremitridt nien Frn Bir
thes laa snart i hcndes Stød, og tun faa vare de Sting,
hun efterlod Kirsten til Yltinsde ost! sit Befcg paa Mange
rnp. Dreide hat-de hnn travlt ined at udfritte List-bett)
oin stiendess Batndem da Fortid Frn Birtlie fit tun at
vide, at bendesx im Veni«.de txar et fattiats forasldrelpst
Born og tnyttet til Mittel Hansen ved Tatnennnelighe
den-z surrte Damit-. Derimod viiie Liszsbeth sig mere
meddelfom om Gregets Hausen, ja hun lod endoa sit Vid
spille, da tun tegnesde bank- Portrcet og gav nogle af hans
fotelstedt Talemaader til Bedfte·
· Ftn Birthe tyttede med stor Interesse til Lisbeth,
thi Fries« ener i borgeitia stii itiaude Rnltedens Jn
teresfe fe heute nien det undgit heller itte hendes star
pe Blit, a( der under Liebe-thi- Mnnterhed stjulte fig no
gen Alpen Dei anede bende, at Lisbetti itte ganste anb
nede sit Hierte for l)ende, men det lnttedeg hensde itte at
faa frem, shvem hun virtelia elstede; faa nieget niærtede
hun dog af List-eilte Drd og Blit, at hnn vidste, hvad
Karlighed var. Dog var Frn Wirthe tilfreds; thi Sa
gernes Stilling synteg hende nie-get heldiae for hendes
Plan at drage Lisbeth til sig. Plridselia demasterede
bun sit Stnts og fande:
»Jet( ved nu not til at tende eders utyttel ige Stil
ling, Ligbetht Jeg ftal sige eder, htiad jea i ederg Sted
gjorde — jea lob fra det betet«
»Da tender J inia flet, tcere Frist-l« svarede Lisdeth
med Alvor. »Jntet tan faa mig til fejt at ftygte.«
»F butter doa under i den Kamp, tro J mig! Hvad
sigek J til at folge min Gemal og mig til Kabenbavn i
Morgen? J ftal faa en Pladg i vort Hus og ved vort
Bord. Giv eder tragt under vor Bestyttelfe og folg os
til et Sied, the hverten denne Gregees tan folge oder,
eller eders Ptejeforceldtes Veede naa edei. Jeg stal not
mage det taa, at Hr Korsits ingen Jndvendinger ger;
vj vjllk q- ham i det yderste Dieblit ved Overrump
sing-«
De Zde vaste for meaet sagt, at Liebeth siet ttte
fette sit- -- Ftet ved dette Tilbud, men dog tæntte hun itte
et Liebs or Alvor paa at tage derinivd, iscek fordt det
vtlde ver-re et alt sor stammeltgt Foerwdert mod hendez
Plejesorældrr. Vun ernsstedes vistnok ved ait tcente paa
den IStorm, der soresto"d, naar hun nægtede at oegte Gre
gets Hansem men tcenlte scg dog Muligheden as at blive
Gregers tvit og lige fuldt have sine Plejessorceldres Ker
lighed. Desuden tom Fru Birthes overvættes Godhed
cost for pludselig til, at hun ret tunde saeste Lid til den.
Hun havde hørt noget om, at Fru Birthes Gunst var lige
saa let at tabe som at vinde, og hun tvivlede meget om
hendes Magt til at holde de store Løster, hun ruttede
med.
Hun var altsaa ilte i Tvivl om, hvad hun stulde
svare, men alltgevel selte hun sig greben af oprigtig Tat
nemmelighed, og oste senere tænkte hun med et Suk til
bage paa de ltyttelige Timer, hun havde til-br—agt i den
vistnot letsindige, men dog varmhjertede og indtagende
Birthe Rantzsovs Selslab, og tcemtte maasle ogsaa: gid
jeg var løben med Fru Birthez nien hun saa dug altid
tlart, at havde hun gjort det, vilde hun med Rette have
sortjent alles Ringeagt.
Hun gav altsaa et vestenit Afslag, men udiaslte sin
Talnemmelighed og sin Venstabssølelse paa en varm og
sinnt Monde. Jtte des mindre solte Fru Birthe sig
trænlet og sagde spydig:
»Vil J da vise mig den Gunst at tillade, at jeg
aiver Madam Kristan en lille Advarsel at bringe videre
til edets Plejefader? Kunde jeg saa sandt tun soa den
Tosldslriver satt men i digse urolige Tider ek det itle at
trente vaa.«
,,.Ojertenstirre Frn Birthet« ndbrød Ligibeth, slav
sitSytøj og greb begge Birthe Rantzovg Hemden «Vress
des ilte paa mig! Vil J lasgge et godtOrsd ind for mig,
da siger jeg eder tnsinde Tat! Jeg beder eder dog gøre
det med Stønsomhed, at jeg itte saar Utat derfor siden,
som en utro Datter, der har sladret as Stole. Lad os
itte tale mere oin det! Er mit Selstasb edek virtelig til
Glade, da er eders for inig en stor Lytte og Husvalelfe.
Lad os beuge de kostbare Øjevlitle, Forsynet under sog
at være hos hinanden, med Tatnemmelighed, i Rettig
hed og Fred!«
Birthe Rantzov blev rørt og saa undselig ind i
Lisbeths taareblendede Øjne. Hun havde talt om Lis
beths Evner og laldt hende en Fe— nu følte hun, hvil
ten Ros det var; ja, hun lom gansle ud as Ligevcegten
ved sden Ædelsindethed, Lisbeths tcerlige Ord aandede,
og splte sig ydmyget, dog nden at det esterlod nagen
Brod.
Som hun nu sad der med et alvorligt Aasyn og
tavs grublende saa hen sor sig, saa Lisbeth op og Smi
lehullerne i hendeg Kinder tom til Syne.
»J maatte lnnne fortaelle mig mange lyslige Ting,
om J vilde det! Vil J gøre mig en Glæde, da lad mig
vide noget oni ederg egen tlngdom og om Livet ved
Hovet«
»Livet ved Hooe er itte altid saa fornøjeligt og byr
desnldt snot, stønt Dronningen er mig saare naadig,
og jeg nødig vilde hendraae Livet sjernt sra hedes Aa
syn. Jeg ternter da med større Gliede paa min Ungdom
og J-onisrustand; den var rosom og stild as Gleede.«
»Da sortcrlle J helst derom!« sagde Lisbeth livilig.
»Ja, det var lustige Tiderl« sagde Fru Birthe med
et drømmende Blit. »Hvilten Gamnien, naar vi torn
sammen saa mange unge Mænd og Piger og legede Ju
lestue lws min gamle Fasten Henril Rantzovs Husirn,
Sosie Lindenovl De boede i Kobenhavn i vort Nava
laa, oa has Faster var en Jomsru Urne, der havde sattet
stor Herrling til mig, og saa lpb jeg mangen god Gan-J
derind, uden at min Moder vidste deraf.«
»Var det da itte eders Fru Moder tilpas?«
»Nej! Hun srygtede for, jeg stnlde komme Faster
til Ulejliabed. Men her nn det tnriøse, vi sandt paa!
Vi rottede os samtnen i et lille Selstab as forneinme
Fell-H Bsørn og udvalgte en Chef, det var Johan Mon
radfx en saare støn ung Mand; jea fit ham hier-tend
tccr, nien saa kam itle siden,« sagde Fru Birthe med et
Zut.
,,Hvad vil det sige, at J roltede eder sammen i et
Selstab?«
«Nøje ester Ordene,« svarede Fru Wirthe-; ,,vi hav
de endogsaa opsat visse Artitler, hvorester vort Socie
tet stulve rette sig; saa havde vi vor Fistal og Spare
bøsse, hvori slulde give-Es til Straf og Bøde as hver, som
tun syndede med udydig Tale. Alt gil nd paa Dyd og
Høvistbed Dog havde hver Jomsru sin Ridder og sticlde
holde sig til dam, ganfte sotn det sremstilles i Romanerne.
Johan Monrad udvalgte da mig; altid vare vi sammen,
og i lang Tid tom ingen ansden i min Tante. Dengang,«
sluttede Fru Birthe med blnssende Flinden »vor jeg tnav
sjorten Aar oa munter som en Lastte.«
Fru Birthe gil nu sprft i sit nittendc Aar; det fai
tedes hende da heller itte nn vaa tlngdoni og Liv, og Lis:
bett) tnnde lernte sig, hvor lystig hnn maaite have verret
sok site Aar siden.
»Bist maa have været hertigt!« sagde Lisbetls meo
en søramodia Tanle paa sin eaen alcedeløse Bomben-.
«Hvormed sit J Tiden til at gan, naar J var samlcde?«
»Det git lystig til, inaa J t1«-o,« svarede Fru Birthe
og ln ved at lernte derpaa, saa bendes hvide Tænder koin
for Daaenx ,,snart med Leg, fnart med Dank-. Den Jul
lege-de vi Julebut i Farbroders og Fasteks Gematter,·oa
det var over al Maade turiøst og til at le sig syg as,da
Johan Monrad lvni brusende ind, udllædt sont Inte
but med et brcendende Lys sæstet over sit Hoved og Jn
lestjcrnen paa en Stangs ret som man ser Drengene løbe
om paa Gaden. Hat J da ingen Sinde været med til
sligt, Lisbethct«
»Jtte paa den Maade,« svarede Lisbeth og bøjede
sig ove: sit Seit-j. »Nun saa unge Foll søge Mittel
Hansens Has, og mine Plejeforældre gaa mest til Bom
merailder, bvor erldre eller giste Folt mindes. Der er
itte meget lystigt i Helstngor og var det heller itte for
1t) Hikerede som ung Student en stor Itæiligbed tilBitihe Rantzovz
blensenete lttatsraad og flk mange Aar dereiter del Hom- at
verre Formyndee for hended Win.
;.- - - —x- « « Z
Krisen. Dog var jeg forgasngen Aar til en Vaagestue,
da vi holdt Vagt ved Julianse Mogensdatters Lis, en
sornem Borgertone, der døde ganske ung, hvorover hendes
Mand hensanl i stor Sorg og Kvide. Der blev vi stort
opvartede og forlystede os den ganste Nat med at lege
Pantelege, dog uden alt for megen Støj, og det tytkes
tnig at vcere drøvelige Løjer, naar jeg saa gennem De
ren til den døde, som laa der i sin Kiste saa bleg «og Hold«
»Hu, «ha!«' sagde Fru Biirthe gh«sende, »den Vaagen
lade vi vort Tjenerstab om.«
) ,,Men saaledes gøre vi borgerlige ikke,« svarede Lis
Ibeth ,,stønt jeg vilde ønsle, det var saa. Det huer mig
»slet at gøre Løjer lige i Øjnene paa Diødem men da jeg
ttog Nod til Inig og sagde det til mine Plejeforældrz
stammede de mig nd Min Plejemodek mente, det var
tfaerligt paa slig venlig MaaOde at tvøste den sørgendesi En-«
lemand og faa ham til at glemme sit Tab, og min Pleje
fader sputgte mig, som jeg da ikte havde saa megen For
stand, at jeg lunde st«ønne, at slige Sørgeftuek og Baage
ncetter med sømmelig Gammen og Tidkort tjente til at
-srennne kcerlig og fortrolig Omgaengelse mellem Naboer?
Jeg maa tilftaa, at jeg end ikke i dette Øjeblik tan
det.« —
Tiden flei, lnedens de satntalede saaledes, og de
glenite naesten, hvor de var, og shvilke Onistcensdigheder,
der havde fsørt dem samtnen, indtil Lisbeth endelig le
dende not blev mindet derom. Fru Birthe tom til at om
tale en ung, adelig Dame, en Veninde af hende, som Il
stede en Heere ved det svenfke Hos, der under sit Ophold
i ttnbnhavn havde fattet Kcerlighed til hende. Den
ganq ihntes hendes Fdrældre ikke at ocere mod denne
Forbindelse; men da Krigen brød les, stiftede de Sind;
de blev arebne af den atmindelige Forbitrelfe, som« da
blnissede op mellem Dunste og Svenste, og sont nu truede
med ganste at tilintetgøre de elftendes Lytle.
»Hvad tænler J derom?« spurgte Lisbeth med vild-v
inende Kind. «Burde denne unge Jsomsru af patriotisle
Henihn udrive sin fvenfte Kæreste af sit Hjerte.«
» »Paa ingen Maade!« udhrød Frn Bitt-he; »dansk,
svenst, tysk eller franst, hvad Vcegt ligger derpaa, naar
man elster? Havde jeg fattet Kcetlighed til en svenfk
Herre, innde jeg ilke andet end elste «ham, om saa baade
Danmarl og Norge gik til Grunde.«
Lisbeth havde selv sprgelig not faaet at vide, at
Gnd Amor hverlen respekterek Landegtænser eller Na
tionalhad; men hun lunde dog ille sinde sig i den Kos
tnopolisme, sotn Fru Birthe saa aasbent pkcelditede
,,Stønnest vilde det væte,« saade hun tøvende, »om
hun lunde vinde den svenste Herre for Danniarl.«
«Sikteklig!« svarede Frn Birthe; ,,-og ladet han sig
»itte vinsde, da giver jeg itle meget for hans Kærlighed;
"thi Pigen maa jo Iyde sine Fokætdre og biive ved Hi
Land,n1en Monden har sm Frihed og tan drage, hour
hen han dil.
l »Sandt not, « sagde Lisbeth og saa op ined et witt
itert Blit; ,,dog, gjorde han det, vilde han jo blive en
Fortceder inod sit eget Fedeland «
! »Da Vil det falde hende haardt at glemme ham,«(
mente Fru Birthe, «hvis han ek en Voller Hetre at se
tit. De fvenste Herrek ek stønne -og have et høvist Vcesenz
den stønnefte af dein alle, ogsaa den letteste ssaa jeg for-«
gangen Sommer i Fiebenhavm og lidet anede det mig,«
at han var der fom Spion, saa frank og ftolt git han
ind og nd hos alle. Dei var den svensie Generalkvarter-»
mester Løjtnant Tahlbera «
Dette Navn rarnte Lisbeth alt for uventet, og ben
Jdes Tanter syslede dog netop saa travlt med hendes
Hiertes Afaud, at hun trods al indre Modstræben tod
inede dybt; ja ensdog hendes Hals og Barm sit et svagt
Rosenstær·
»J«h, lender J den Herre?« udsbrød Ftn Birthe
sinilende og med et forflende Blit.
t
»Ve! inaa jeg lende han1,« svarede Lisbetth harmps
fnld over den ringe Max-it hun havde over sig felv, ,,saa
sotn han ofte hat ligaet i Kvarter i mine Plejeforceldrez’
Hus.«
»Ser man det!« ndbrød Fru Birthe med et skalt
antigt Sinil; ,,iaa maa J vide, at jeg itte løj, da jeg
talsdte hani sløn.«
Lisbeth hensant nogle Øjebliike i tavs Grnblenz
thi hnn spurate sta selv: hvad vilde Bitthe Rsantzov
gere, hviH hun var i min Stilling og elsiede Exil Buhl
bergZ Bilde hnn advare harn mod den Fare, der truer
ham, sende Bad til hatn og bede ham itte nccste Gang at
taae Kvatter paa KronborgZ Lisheth følte stor tht til
at forelcegae Frn Virthe dette SpørgöniaaL nien tcentte
i samme Øjeblit, at det var ovetflødiat her at spørge;
thi det stod slrevet i de straalende Øjne med «det liden
itabeliae Blit, fein hnn nu saa ind i, at Fru Birthe vilde
have addaret han« thun herte del til de lhtkeliae Men
neiler, der nden lang Vatlen handle efter Hjertetss Drift
ca vludsetiae Jndstndelieix Dsoa nej, tcentte Lisbetb
utter -- itte tnttelias thi der aives Vcerre Ulhtker end den
elstedes Tals, Død oa Unbemian Da den-ne ophøjede
Føletse tilkeecnpeae iixi Zeit i hcndes Hiertc, saa hun ov
ng niødte Virthe Rantzovcs forftende Mit med et endet
nsk var saa rent, stønt oa beacjstret, at det Spørgsniaal,
Arn Wirthe havde tma Last-en, standsede.
Ttet var en velaerendk Tadished og ajorde Frn Bir
tshes ssne Følelse Ære Hun havde rejst sig og stod for-an
Lisbeth med tote-tagte Arme; nu bsjede hun sig over
hensde, tog hende blidt under Hagen og anv hende et hier
teligt Kos.
Kirsten viste Liglieth nden sit Vidende en stor Tie
.net«te ved i det samme at trcrde ind oa sige Fru Birthe,
at der intet var til Hinter for at spadscre i Haben. Te
ait alle tre ud, oa Kiriten vifte sin Gcest baade Havens
Herligheder og Husets heile Jndretnina lige til Heusc
huset og Kalvebaasem mesns hnn genstaane Gange fik
Lovtaler over den gode Orden, der herstede overalt.
i Saaledes ait Tiden, til Rostaaarsd og Kdrsits vendte
Hin-sage og de alle samtede new det Maaltid, som Kiksten
lhavde rede. Derefter overrastede Fru Bitthe Rostgaard
og Kirsten ved at bede om en Samtnle med dem, inen
vaslgte et Øjeblik dertil, mens hendes Gemal hadde fjer
net stg fsot at llaede sig om. Lisbeth sendte Fru Birthe
et uroligt, advatende Blit, da hnn med sin Brett og
i
i
Vertinde gtt nd i Baden, men sit tun et tindt M
til Svar. . «
Overrastelsen blev endnu streu, isaer for Manard-, ’
da Fru Birthe nu sortalte sham, hvorledes hun ved et
Tilfaelde, da hun den foregaaende Dag haode overraftet
hans Hustrn ved Bogen, havde faaet Ord at pre, der
havde givet hende et Vini om Jomsru Lisiveths Stil
ling; at hun ved at spørge Lisbeth nærmere ud, hvade
saaet Kundstasb am, at hendes Plejeforækdre agtede at
ldortgiste hende mod hendes Billie og at dette havde gjort
hende meget ondt at here.
»Der er stor Synd as eders Svoger,« sagde hun,
,,og saasom vi have sattet Godhed for den unge «Jomfru,
og hendes Fremtids Lykte ligger os tpaa Vierte, bede vi
cder indstcendig som, Hr. Ridefoged, at J bringet Or.
Mittel den Hilsen sra min Gemal og mig, at han ilke
gør Misbrug as sin sfaderlige Menigshed og den unge Pi
ges forladte Still-ing, men sarer lempelig frem.«
,,J tilgive mig, ædle Frue,« svarede Rostgaard ro
lig, men i en fast Tone, ,,at jeg rent ud maa afslaa at
indlade mig derpaa. Heller ilie vilde J bede mig der
om, havde J været underrettet om alle Omstændighederne
ved denne Sag. Hidtil mærtede jeg intet til, at min
sSvogek har paataenkt at bruge Tvang mod sin Plejedat
ter, hoem han har vist overvaettes stor God-hed, og som
er os alle kær. J vcere dersor ganske rolig og stol trygt
paa, at Lisbeth i hvert Fald vil blive tristelig og godt
behandlet.« .
Men det var saate langt fra, at Fru Birth følte
scg roligere, og hun var i sm gode Ret; thi hvad myndige
Forældre i hine Tider taldte ,,tristelig..t«, var til visse
ofte et stammeligt Misbrug af Ordet. Hun brusede da
op, taltc baiade Rostgaarsd og Kirsten haardt til og trac
de til stdst med at paakalde Dronningens mcegtsige Be
styttelse og tage Hævn, hvis der skete Lisbeth nogen Uret;
men alt forgæves. Den sidste Trussel vilde msaaske have
gjort noget Jndtryt, shvis det havde gældt en Datter af
Rostgaard selv, men nu henviste han Fru Birthe til sin
Svoger som rette vedkommende og lod sig ingenslunde
lyse af Trusselen med Dronn-ingen, allermindst i disse
Krigens Tiber, sda Majestceterne naeppe kunde vcerge for
deres egcn Arne. Fru Birthe sorlod dem da meget sor
bitret og trat sig tilbage i sit Kammer, efter at hun sørst
hadde budet Lisbeth at folge sig.
Der udløste hnn sin Harme for Lisbeth, som mis
Inodig horte, hvad der var dlevet talt mellem Rostgaard
og hende, men doa sluttelig taktede sin Bestytterinde
for hendes Venstab og Nidtcerhed.
,,J har, haaber jeg,« føjede hun til, ,,ikke heller
gjort mig nogen Stade derved; thi baade Rostgaard og
hans Hustru mene mig det godt og er taentsomme i al de
ress Fast-d. Kender jeg«dem ret, tie de og sige intet, der
tunde saktte ondt Blod shos mine Plejeforældre.«
Fru Birthe svarede djaerot not herpaa og gsav baade
Rosigasards og Mittel Hausen Tilnaone, der lod droje
nr-k i en saa sin Dames Mund, men saa opgav hun sm
Vrede og slvg om i overgiven Lystighed.
»Stulle di spille dem et Puds,« sagde hun, ,,at bry
de ud as vort Fængsel og søge til Stovs2«
J det samme satte hun sig op i Bin-duestarmen og
stodte Vinduet op.
,,J bøk huste paa den store Fare ved at gøre det!«·
raubte Lisbeth vg traadte til; men insden hun saa sig for,
var Fru Birthe, let som en Gaselle, sprungen ud i Haben,
og Lisbeth vidste nu intet bedre end at sølge efter.
Frn Birthe løb ned ad Gangen mellem Bitte-Wom
lnettene og styrede lige imod den sondre Laage, som itke
tunde ses sra Hujet; men hun blev standset i sin Fart
ved, at Per Olsen pludselig traadte ind ad Laugen med
en Spade paa Ratten.
,,.L)ook er din Madmoder for Tiden?« sspurgte Lis
beth, sont nu var kommen til.
,,Hsun er ude i Gaarden og fodrer Honsene eller var
der lige nu,« svarede Per, som niedHuen i den ene Haand
nysgerrig dumt saa paa Fru Birthe, »Hnsbond og Kam
inerjunieren sidde og samtale inde i Lønkannneret.«
»Saa as Sted med os, inden de opdage oS!« sagde
Fru Birthe; men Lisbeth greb herde onc Armen og fort
satte sit Forhor over Per.
,,Be«d du noget som -Svenskerne, Per?« spurgte hun;«
»er der Fare ved at gaa i Skoven?«
»Jlte mer Fare end inde i Storstuen,« svarede Per
med et bredt Grin, ,,og ikte mer Svensier end her i min
Hue!« · «
Frn Birthe lo og klappede i Hasndernr.
»Don iunne de lonnne brat over os,« sagde Lissbeth
tvivlraadig.
,,Paa dct Lav!« svarede Pek ined en unentet kløgtig
Mine. ,,Vi have da nn ilte haft Firia her paa Egnen i
satniulde·ni Maaneder for intet! Husbond gav streu
nclia Befaling alt i Morges at vaaae wje over Herskaz
deth Sillerlsed Farbrosder og de Hunilcbcrk Karle holde
Vagt paa Stranddejen, Mogens Sined ligger paa Udkig
paa Torp Vejen, og Slovrideren er paa Vagt bag Sto
dens vestre Hegn.« ·
»Juki lor vi vel vove det,« sagde Licsbeth.
»Man J- tnn tryat i Studen, Jomsru Lis-beth!« sag
de Pcr nied en destyttcude Mine, ,,og J nied, lille Fruc;
dog ilte videre end her omtring Heidevang, og siulde J
note ligesom Striget af en Ilgle, da il snarest til Huset'«
Fru Birthe havde itte asventet Slntninaen af Pers
Tale: l)nn var allerede ude af Liaagen, svingede en Ros
nmrinaren, hun havde taget af en ant i Haben, og
raubte-:
,,Nn as Stcd, l)allo! As Eted til den grønne Slov!«
»Bei-visit Kvindfolh det!« tasntte Per, sont dlev staa
ende og saa estek dem, mens de gik rast over Heide
vang ad Skcven til; ,,jeg gnd not vcere aalliant med
l)ende!« ,
Derpaa git han op ad Stalden til, hvor Kvæget
stnaabrølede efter Ædes Per dar for denne Diag ngs
ter; men han soresatte sig i sit stille Sind ikte uden Nod
vendighed at odelcegge Fornøjelsen sor de unge Kvinder
ved at tobe, hvor de var, da han var bleven tlog paa.
at de sogte til Stovs nden Lov. ·
(FortscetteS-). ·