Ssenfkerne paa Kronvorj
En historile Roman.
AfH.F.Ewald.
—:9'«- Andere Del. ZE
(Foniat.)
»Bei er alt inesterligt udtcentt og farberedt,« faadc
Korfits med Vanne, ,,og lan iltc strande, naar man
lytkelig undgaar Opdagelse.«
Rostgaard havde imidlertio forgceves ventet paa et
Oro fra sin højbaarne Ledsaaer, der kunde oplyse has-i
om, hoorvidt Kongen wilde nde Faretagendet matericl
Understøtelsex men da del er fremde-leg udebleo, toki
han Bladet fra Man-dem
»Bei volder tnig stor Glasdeat Planen bar eders
gunsttge Vifalo; men J- inaa ikte glemme at bave di end
Foll nol, saa kaltes vi endiu wende Ting: Vaaben ere
tun til Siebe i aldelesz uiilisrattelia Lllkcengde, Pengene
satte-Z- ganfte.«
»Vaaben", sisarede Or. ziorfitg, »der er et rimeligi
Forlanaende, nien hoortil Wen-gek«
,,Jlle til min, FIT. Kammerjunker! Derimod for
langek Hut-hinfort tusinde Dukaten Stenvinlel hun
dreize.
,,l:"’lleve Hnndrede Tkilaier —-- Gab-Edeln book taIsI
vi dem fra.« urbred Korfiii Trolle mismodig. »Der
ek fondig Elbe i Landets Rasse, Roftgaard!«
»Der vers ingen Oedre end jeg«, svarede Rofigaatd
smilende »Na iandt ieg alt i nagle Aar illun fil min
haloe Len, i Dei forløbne itle en Hvid.«
»3ek J dei!« fvarede Ftcrfitsås med et Nit, »Kongens
Rentemester er overløben af alflen Fall, som oille haoe
deres Tilgodehaoende oa de maa niestensdels alle gaa
toinbcendede Derfra. Der er fast ingen Regering eller
Ordning i noaen Ting mete. Nu, det undrek mig itle, at
Englænveren lrcever Lon, saasom lian er en Udlænding
sog hat ingen underfaatglig Vligt niod nor Kotige. Der
Simod er Stenvinlels Forlangende ublu; ban flal ved sin
Deliaaelse i Anslaaet udslette sit Forræderi og genvinlie
Nonnen-S Naade.«
»Stenvinlel«, soarede Rosigaard, »løber lige fuldt
den forste Halm-In Han er nu i svensl Krigsijenefte, og
Døden er ham bis-, bliver Anflaget robet ellek mislylkeks.
Deåuden er ban en sattig Mand og vil, saa tænler jeg
i vcerste Falls efterlade fin Sen en Nødflilling.«
»Jl), Rostgaard«, udbrød Korfits, ,,dette ek ille Ti:
der at lcegae Arv op i. En Forslrioning med Hans
lonaelige Majeftæis Underslrift niaa klare den Sag med
dem begge«.
,,Kan i Dette Tilfcelde ilke gøke beil« soarelie Resi:
goard fast. »Na beder jeg eder, ædle Herre,
at dtage eder deite til Minde og paa del ef
tertrnkleligfie forestille Hans Majeftael Sagenz fande
Siilling. He. Henrit iydede inig gentagne Gange En
gelslmandenå Tale, niedens jeg selv saa Obersten slaa i
Vor-del derved, og han rører sig ille af Pleiien, for de
tusinde Dutater have klinget paa Berdet for ham. Hans
Majeitcrt maa saa lcde nogle Klenodier springe, ønftee
hasn oprigtig dette Anslag fremmet. Tænleligt er del
dog, at Stenvsinkel lader sig sige."
»Hm,« udbrød Korfits og tog fig otn Hagen. »Jeg
stal foredrage Kongen Sagen med eders egne Ord, og
mulig de slaa an, da Kronborgs Fald git hatn som ei
Stil gennem Hieriet. Hans Fedeeneoorgs Genekobting
vil fryde ham’O-vermaade. Folket trænget desuden ti'e:1
Opmuntring: dei er feje Tider disse, som vi nu ligger er
leslofe bag Kobenhavns Volde, medens Fjenden hcergek
Landet. Svensken farer nu haardt frem paa Lolland,
og Gud ital vide, om Nalslov staat sig; vore allierede te
sig ogfaa faaledes, at vi tunne ncere Tviol, om de cre
Benner eller Fjender.«
»Ja, ædsle Herre,« udbrøv Roftgaard, »det vilde
- falde som en Sten fra Brysiet, sit vi alter se Dannebrcg
vaje fra Kronborg og det lande, oil Gud, give denne
Umdelige Krig en ny og lyklelig Vending Sack maa J
ikte heller glemme at lægge Kotigen vaa Sinde, del sm
refte fle lan, et sende Vaaben. Jeg har nogle gode Hu
ler i ISlsooen at putte dem i·"
Korfits lovede at gøre sit bedfte, og dermed havde
Samtalen Ende thi de day nu nær ved Helsigøn
Paa Krcnbotg var der Liv og Travlhed, thi Pyg
ningen af Udenværlerne blev dreven med en Kraft, som
end mer opildnedes ved Kong Karls perfonlige Nettoa
relse Slottet selv, fotn nu var blevet fuldstcendig Mand
sai, viste sig denne Morgen i hele sin Anselighed, og Kor
sits Trolles Hierie flog lidt hurtigere, da han med Rost
gaard næemede sig det til Fods efter at de havde sat
Hestene ind i ei Herberge i Byeth Den stolte Borg med
de lnejsende Spie oifte sig som i Festdeagi, da deng rette
Wes Udsending lom for at indlede dens Befriele og
Mendingen solle spest nu, da han alter stod for den og
faa den ligge der saa stolt, Tadels hele Stsrrelse og
fes-die del spenflse blau Flog need de tre Krone-e, som dafe
- de fva Vagttaarnet ei Mit vg harmfuldt Mil.
stored-org var i Forhold til hin Tit-g Krigslunft m
Ists Elle W, om den end ille lunde fordyde
WO Jlaader Gennemgang Den svarede ille til
It Hyghetres stolte haasb eller til det Nava, man gav
Este-. MMDM Male«; meet den var itle let at tage,
M M ant lededes med Dygttghed og Mod.
« II W ydevße Wer-, og anders-sie
» Wieso-away Westwood-est
Esp- Inwie, M hcn sau; wen del Dil
Den indre, en Tel hpjere Fæstningsoold er deriinod
tenzmelig uforandret vg omgiver Stortet sont cn tret
sluttende Rina. Vokdens Yderside var starrtt illinrvcerh
da Jene Jndre var for en Dei hult og ndbygget med hock
Uede Kasematter, der endnn findes. Zelve Etattes Ydre
er i det vaesentlige det samme, naar undtages det firtante
de, kullede Taarn, svm nn falder ud as Sitten. J Aa
ret 1659 og langt seixere var det et Par Etokvcert højere
og dar-de et spidst Tag Ined et lille Spir poerst i Toppen
da lignende Epir pia lxvert as de sire Hierner. J dette
Taarn hansg dengana en Vieldig ttlcstte, hdis dnbe Klang
kund-e here-:- dtdt oiiikring.
Rostgaard mindede sin Falgesvend rin, at det itke
var raadeligt at dacele langer paa det sainnie Sted, for
ilte at vcekte Mistanke spm Spejder, og storjts rev sig
da rkd as sm Grudlen ca snlgte sm fvreaivne Herre. Hin
slentrede nu efter ham Ins-d Ititslekurden paa Armen Da
en dum Mine, dog stadig ihuiomniönde sit digiige Hverv,
som var paa selve Siedet at oaertnde sig em, at Oder
rninplingen dar udførlig, men tillige nled en levende FI
lelse af desn stvre Farr, han udiatte sia for.
Rostaaard havde nanirtiavis en Pasier:3eddel,
nie-n beugte den sjætdem de fleste svensie Soldater iendte
Sltidefockeden tom nu i snart ni Maaped er havde tumlet
sia iblandt dem i Distrittet og undertiden flere Gange
ngentli ji var gaaet ind vg ud paa Kronborg. Han to.:!1
da egsaa denne Morgen ever Broerne nden at raabeLJ
an og tiltalte nu da da en Soldat som en aammel be
tendt. Nvgle as dem havde haft Kvarter paa straage
rup, ja var endvgfaa blevne plejede der iom saarede, faa
at de mindedes det Kvartek med Tatnennnelighedx nacsten
alle hilste ham heilig.
ersits Trvlle undrede sig i sit stille Sind over den
ne gode Forstaaelfe; thi han vidste itte, i hvilten sjcelden
Grad Rostgaard ejede naturlig Takt og den Gave uden
at stade sin egen Anseelse at tunne vinde andres, endrsz
saa Landsfjendernes Tillid og Agtelse. Visinot bavoel
ban i Begyndelsen nvgle Gange vceret i Fare for at blive
mishandlet, ja een Gang blev han endoasaa vverfaldet»
og udplyndret as svenske Marodører paa Hjemvejen til
Kraagerup, men efterhaanden satte han sig i Respekt.
Dei lyttedes ham at vvertnde de hovnivdige Befalingis
rnaend om, at det vgsaa var i deres egen Interesse, at
Lidensfaberne holdtes noaenlnnde i Tømme, vg at en vis
Billigbed raadede; men naar man huster paa, bvor nie-i
get Rostgaard allerede havde udrettet i Srnug til fm Kon-:
aes vg sit Fædrelands Gavn, og med brilke Planet han;
i dette Øjeblit git svanger, sertjente doq den Utvrmaexkss
bed vg Ro, med bvilten han bevaegede sia mellern .-ven
sterne, al den Beundrina Lorsit H ndede den, cg var et
Vidnesbvrd vm en nalmindekig Sinkt-finde j
Terimod blev hang- Ledsaaers itte sutdt sna hast
dede Nerver strats tatte vaa en baard Prove. Te var
ikte aaaede lanat fra Fastningens Lmraade, for-end en
ster Etare as svensle Herrer toin lige imod dem, vg det
visie sig at verre Kona Karl selv, ledsaget af Terlon,
Oberst Sjøblad vg flere bøjere Osficerer.
Rostgaardzog Karfits blev staaende med Hatten i
Hat-ruhen mens bang svenste Majestcet git fvrbi med iit
Folge. Kongen lod sit Blit glide over dem, men tog in
qen Notits as dem, forend Oberst Sjøblad tiltalte Rost
gaard og fpurgte, am han havde noget Ærinde til hani
,,Jntet, der vressserer, . r. Oberst!« fvarede Rost-l
aaard ined et But; »das-; vil jeg itke undlade at melde
cder min Hastrus ærbpdiae Hilsen og ydmygsi bede eder
rsise hende og mig den Ære at mddtage denne Knrv med
Æblek som et lille Bidrag til eders TasseL Tor jeg iade
min Karl beere den an paa Ziottet?«
»Hvad?« udbrød Rennen, standfede og saa derben
nted et Smil, der niste, at han var i gvdt Lune. »Bish
ler i Mai Maanedt Kam Ihid og lad se den Frugt2«
Saaledes miglnttedes Rostgaards Hensigt at stasse
sin Ledsager til Side. Korsits maatte srekn oa staa An
sigt til Ansigt med den svenste Majestaet, der heldiavis
itte tog ham i Liesyn, men tun saa paa HEbletnr. Hin
toa et op, haldt det et Øjeblit i Hasanden vg lvd det san
atter falsde i Kurven
»Sk» er den danste Frugt,« sagde han, mens Her
rerne sluttedeKreds orn Kongen og Korfits Trolle sar
at ligge ned i Kurvem »har J dem bedre i Frantrig,
Etscellenee?«
Terlvn, som for nylig var bleven hædret as sin egen
Suvercen med dette Præditat ag derfor gerne hsrte sig
tiltalt dermed, buttede fmilende og svatede:
,,Sire! Nu hat jeg i saa lang Tid flattet om i stem
mede Lande, at jeg nctsten hat glemt, hvorledes fransie
Ædler se ud. Dog, stusfer min Hutvmmeise mig itke,
have vi i mit Fedeland paa denne Tid as Aaret allerede
temmelig store, ny Æbler.«
,,Ja,« sagde Kongen og havede Hovedet, ,,heri
Norden er det toldt, vg Frugten modneö tangsomt, har
itte «heller stor Sødmr. Derkor have vt Nordboer altid
tyndet at gøre Tog nrod Syden for at smage dein stdere
Fragt. Dog naaede vi for denne Sinde itte til de stan
ste Druers Land.«
,,-Sire!« svarede Terlon med fætdvanlig Aandsnæv
interesse og et saare dsybt But, »en stsrre Æte M itte
time-i min hsje Monats, end om det ltfstede Ebers Mase
stcet at viere hans og Frantrigö GEW«
«Jkle, Etscellence!« svarede Kotigen med es eget
Sen-il, »tan hande, vi faa engang Tid dertth og det turde
da muligvis komme for Degen, at Lang Ludvig og jeg
i nogle Timer vtcde blive enige om det, vi her ten-les vm
et helt Aar.«
Teilen trat paa Glutde men buttede lige cr
btdig og smitede itte mindre artig; han tendte stn M
alt for godt M at vis- sige dam. tmod i andres Psalm-,
es hatt We den Mftedsfkklikmde Gleise bog npgle Gan
ge at have dem-et has-.
»Mu- stg mig; Mvs verne- smgm muntere
usw set Istr NO MINI- Smusspvtiler as til Dom
W m MMN
« - »we- W ova- W
sssuøksetsiwtoudtatmattesteetzndi
MDMWZMUMIWMWM
Ug- mewmduitvmssn ten-et
TITANIA-W II Ums-P
Ist-:
» .»,ZIIWSMMt-«t
se, hville Fremsteidt Arbejdetne gjotde; men dette Op
hold havde vceret en Pinselens Stand for Kot-sitz Traue;
thi Kong Karl thavde jo set ham for et Aar fide-n paa Fre
deritsbotg, og han ftygtede hans statpe Mik, da han
fulsdt vel vidste, hvilten stært Hutornmelse Fyrstekne til
cgne fig.
Dog gjorde Terlons Nætværelsse ham endnu merk
urolig, thi det var ikle mange Dage siden, han selv hav
de aabnet Deren til Kong Ftederils Gemal for Terlon
og samtalkt Denstabeliq Ined ham. Tetlon var nemliJ
eftck nagte Maaneders Opheid paa Faftlandet, hvot han
efter Kong Karls eget Onfte som Mægler havde drevet
paa den polste Freds Afsiuttelse, atter vendt tilbage til
Sjcelland og gav sig nu til med itle mindre Jver at at
bejde vaa det danst-svenfle Fee-dsvcerl, en Sisyfus-Ger
ning, der stulde sysfelfcette ham et helt Aar. Dog gik
han til Vierte-i med usvcettet Jvek og rejste stadig mellem
Istsbenbavn oa Helsingpr, i det han kcempede snart mod
JEvenfterneEJ List og Forbalinger, snaet mad de Dan
Ystes Ferbitrelsse og Stett-Wind Paa disse Reiser havde
han da ogsaa nogle Gange haft Avdiens hos Kong Fee
dekil.
« Kotiits Tcolle tog nn itte feil, at Terion under
Samtalen itadig fæstede sit Blit paa dam, szsm om han
geniendte hasnz Stægget var nemlig raget af« og dette
i Forening med Farvntngen bavde vittelig gjott Trak
tene nassien utendelige. Diog vidste Koesits til fulde, need
hvillen Jvek den fransse Gesandt drev paa Freven, oa
hvar uveltommssn enhver Hcendelse maatte være hom,
sotn kunde forhale den. Fit Terlon Nys om Anstaget,
vilde lian visfelig lcegge sig imellem og gøte sit ydetste
for at forpukre det.
»Nu, Rostgaard!« hvisiede han og dtog Vejret dybt.
»vel, at vi flap lyktelig af den Klemme! Lad as snareit
se at faa Stenvinkel fat!«
Men nu var Lytten dem gunstig, thi i det samme
tom Stenvinkel imod dem. Den svære Kampeftiklelfe
var il!e til at tage fejl af, hvorimod det lod til, at han
itke genkendte Rostaaard, da han git forbi uden at hislfe.
Hans Snwhed og Forsigtighed blev stadig sig selv lig;
men Roftgaard maatie have ham i Tale, gik derive rast
hen til ham cgg undetrettede ham med faa Ord om, hvein
den Karl med Kurven var.
»Gaa ftrats til mit Kammer,« sagde StenvinteL
,,og vent mig der; jeg tøk itle fotlade Boldene, mens
Kotigen inspiceret."
Han lod snildt Dorneglen glide ned i Roftgaards
Fratkelomme og git derpaa videre uden saa meaet som
at feste et Blit paa Korsits, der nu med Restaaard lang
somt ait op ad stietepott til
Dienne Port, som aenneinstckrer den indre Fest
ningsivold Og i hvilken Jndgangsportene til Rate-mai
tekne sindes, staat endnu uforandret. Den føret lige til
Slottets Hovedportal og er bygget den saa ncet, at man
hindreg i ret at siue Pottalens pragtfulde Billedtht;
ihi Kronbatg Slot er prydet, sont am det itte havde na
gen krigerst Ddelceggeife af fjendtlige Kugler. J det An
greb, fam nu« planlaates mod Stattet, vilde det heller ikte
blive udsat des-fah Rastgaard tænker derpaa, da han gik
gennem Msrtepott og saa i Aanden den Dag, da han
haabede at stotme her igennem i Spidsen for en Stare
vcebnede Mænd Denne Tanle tildrede hans Fantasi
faa itaertt, at han forsttæktede fin Ledsager ved et kokt
Lattetudbrud, der gav Genlyd i cheivingetne med have
rende Klang.
De traadte nu gennem Poeten ind i selve Slots
gaarden, der paa alle fire Sider otnsluttes af Bygnin
gens anselsige Flsje og slante Taarnr. Dens btalägte
Flut-, en halv Tende Land stor, meidet i vare Dage Øjet
noget ensfotmigt. Dengang var den derimod gkuslagt,
og i den-'s Midte var et Springvand, omtting hOilket en
Kredsi as feodige Trceer udbredte Kølighed, mens Band
itraalerne plastede i Marmortummen. Fordum havde
Krisiian den Fjerde og hans Hafmænd mangen smuk Mvr
gen siddet paa Stenbænlenenndek disfe Ttæer og hvilet
sig i detes Skygge, efter at de havde moret sig paa den
kunnnelige Gaardsplads med Dystlpb og Ringtiden. Nu
indtog spensle Ktigete deres Pslads, og est Staldlakl
vandede Kong Karls beste ved Stummen
Tidetne havde stiftet! Hvad Thomas Kingo senere
fang om Kronbokg:
Stuf da Zironborg, indtil Den finste Traube
ek tørt as Jresund, blin, fom vi vil hande,
bin sionqeg Aste-, bliv en Styx-te for dort Land.
en Torn i Tjet Pan din Ziskin Avindgmand —
— pag-set i innen Henfenede mere; thi stronborg er itle
merk en Tom i Ljet paa nogen, nllermindft paa den li
stige Avindgmnnd, der nu er bleven en broderlig Ven.
Heller ille ftal Danmark hente ftok Styrte af denne gamle
Fæftnings lave Volde. Burgen staat der jværtimod kun
som en ærvckrdig Olding, dek sorgelig minder om soundne
Velmagtsdage og om den Tilbageggng i Omraade og
Magi, som ftndin er overqanet vort ulyttelige Fædreland.
Dog bsr Frederit den Andens Borg im forfalsde og sinnl
dre heu, gnavet af Tidens Tand, saa vist fom Fonds
Minder have befrugtende Kraft og stytte Troen paa
Fremtiden, ligesom Naturen-Z Ding wceger Blomfterne.
saa at de mode den opgaaende Sol Ined oprejste Hode
der. —
En Time- bereitet tom Stenvinkel og fandt sine
Gesteh som ventede ham med Lengsel i hans Kammer.
»Jeg byder eder vellommen til Kronborg, hsjbaav
ne Dr. Trolle!« sagde han usædvanlsig munter og med
stsrre Ærbsdighed, end han i Regeleni plejede at vise.
,,Jeg kaiser, Stenvinle1!« svarede Dr. Instit »Dog
tislckiaar jeg, at jeg under ncerværende Omstændigheder hel
lere vilde være de fleste andre Stem, og at jeg fpler stor
Længsfel efter at stge Farvel.«
»F file eder ganste tryg, Edle herre!« fagde Sten
viwleL »Ist-ff er J kommen hertkl paa den gunstigfte
Tdd af Pagen — des forstaar Ridefvgeden der at ind
retie — M me We Follene Isaavel fom herstasberne, pg
detefter sove de; men stulde def verste indtræssc, saa se
herk«
Stenvinkel sit den til den syv Men tylle Mermuy
paa hvis Panel der hang Vaaben og Fisketedstober, bsjede
en Pallask til Side og tkytlede paa en stjult Fiedet. En
tille Tot sprang op og viste de soeundrede Tilstneke et
Rum, saa start sont et lille Kammer.
»L5-t rettterh til-te Stnuthttl, itle sandt?« sagde han,
og derpaa fttlkite et dætttpet Udbrud as hans stille Lat
tek. »Der et et Hut oppe i Kontinen, sont bringet feist
Lust; en, to, tre, eg J sorsvinder der sont en Troldtnand.«
Stenointcl iigtede dernted ingenlunde til stn fotnetni
tne Gatsth Netxtttx toctsrtimod blev han noget beiuttet, da
han ltlev tzca paa, at hatt as Vanvare var kotnnten for
Stade at Here det; tlti Storiitis svnrede:
»Jtte ilde, Fund-intel, saasom di jo sører en Tkold
i dort Banden til Ilntindelsc as en as vore Forfcedte,
tilde-Z Zøn Hort-re dek lnta Hrveket as en Tkold og tog
stta dette Navn on Banden ttnnke ntt sit-a iandt oqlüs
stil. Herrin-g- Ltlstlitkzi i iolote Led, site Held- til at hjælpe
cder da ederis brave ZUiattekh saa J sit dette Zlot vtistit
ud fa Rleerne paa den Troldntand, der lieddet start Glu
stava«
»Bedi-: ettdntt,« sugde StenvinteL »Es-m vi sjttgete
hattt selv nied! Jea sittlde del evne at binde den Bis-m
the ty! og stcert hart end er. Hond teenler J, Rim
soged?«
,,".Uied nunstiei Tilladelie,« sdttrede Rostgaatd, »da
tnttez det ttiia, at vi spilde Tiden ined nttnitiq Tale, kg
det EntntttnL J priser saa saare, Stenvinte!, gavnee os
intet, ont vi sittlde blive overraslede paa den lange Vej
herfra og til den yderste Bro. Lad os blive tlat as Za
aen, forinden Follettc komme Pan Bettene ester 5J.llidda(ft«:4
søvnen!«
»Rostgaard ltar Net,« sngde Florfitz Trolle. »Lad
mig da bringe eder, Stenvintel Nonnen-: naadige Hil
sen. Dei har glatt-et Hang longeliste Mitjestcrt at mækte,
at J nu vender tildage til den undersaatlige Trostaib og
Lydigtlsed J er dont sti)ldixt.«
»Im dar a! id seortqen ito i mit Hinte, syntes det
en Stand ilke saa,« svarede Eiettvitttei. tttetts en merk
Rodnte for over hans Flasdn
»Det tro vi gekne: nascta oit sen anbciate edel-s CZ- -
ste otn de ltttndrede Tntater, sont Rostxtaard bat forebrnnt
mig. seen te: itte lode cdei dont nted Sitten-en sodi det
er saure tnttpt med Venne i Kotigeng Masse: tttett san sont
den enaclske Oberst Intr fort-singt tnsinde Dntater, ltlioer
der vel Raad til ret eliedte Httttorede med. Ditg dil jeg
tilstain at hverlen Hans- Majestth ellcr jeg hat« ventet US
sligt Forlanztende as ever, ltniltet J nn stratg stal fasa at
se as dettne"3krierse nted Kongettg egenltcrndiqe linder
striit, dg i httilten ltgtt nattdig tilsiger eker at Beløntting
cg Forstetnxsxelsh orts. J ved dette Anslnaz lldsørekse Viier
Werg Trosiab oa patriotiite Linde-lag i Gerttingen."
Strsrsits trinkt-Rede sitt eller rettere Ver Lisean Beil
up og sretndroa den longelige Slrivelse, sotn han kalte
HItectvittteL Zer tot-; eerbodig not iittod den. Men da itan
detvde lcest den, saqde ltan tot-t:
,,.fJolder Flongen tun det halne as, hvad han i kenne
Strivelse titsizier mitt, bliver jeg en holden Mand, stin
iremt jeg da tonttner dersm tned Livet.«
»Trsivler J ein Hans Majestoets Otdholdenbed?«
spurgte Korsitg Trolle i en tttyndig Tone.
»Nei, ikle det,« svarede Stenvintel tolig, ntendz han
soldede Papiret samtnen on slat det til sin: »men oi vide
io alle, ctt Konqerne ilke altid have Evne sont Vilsen J
leerte mig selv det tin-Z, intteå «ntig; tnen J stal i mia fin
de en tro, dansl Mund liae sttldt. Don nttta J oide, Hi.
Kamttterjunter, at staat jeg dentte Dyst igetsnern, stal
Kongen Visselig en Dag san det at læse, lmn der dar stre
Detk Jeg fvtlangek da itls met-e ior tnig selv. Jext vil
dog ensdnu bede eder anraabe Hang Maiestcrt ont, at lwis
ieg slulde miste ntin Rncrp, han da ladet sine naadizte Til
sagn gan over paa min Sen Hans, ont hatt arter vel cg
viset sig Værdig til Forsremmelse.«
»Bei er billigi,« sagde storsite Trolle og reiste fig.
»Giv mig da nu Haandslag paa, at J er vor Mand, ist-il
tet ieg ntodtager i Kotigens Navn og sont hans befind
mcegtigede Udsending; det voere lige saa bindende sont en
hellig Ed, og Rostgaard er vort Vidne paa, at det faule
des er stets«
Stenvinlel kalte nden Teven Korsits Trolle sin hei
ke Haand, fuldt vel vidende, at efter gammel nordisk
Stil var Haandsrælnna et uryggeligt Segl paa en Oder
enslontst.
Saa bwd Rosiganrd og Kotsits Trolle strals op
og slap lyllelig og vel ud as Faslningen Korsits dtog
Vejret friere, da han var kommen heldig fokbi den scdste
Skildvagt on havde den yderste Festningsbto bag ved sig.
Hatt opgav den Beslutning, han havde taget om Morge
nen, nemlig at overvoere en Forsctmling as de samtnen
svorne i Mittel Hansens Hug, hvorintod hatt bad Rost
gaard gcta til sin Svoger og scette dem Stævne paa Kroa
gerup samtne Aften. Jtnidlertid blev han l Herberget og
sodrede Hesiene7 nien da Rostgaard totn tillntge, tsvede
de ilte et Minut lcengek i Studen.
De ted sdet set-sie Stykle i dyb Tavshed, indtil Kor
sits Ttolle endelig sagt-n
»En ster, mut Karl, den Stenvinlelz menet J, hatt
et at lide paa?«
»Endnu Its-etc jeg aldrtg,« sivatede Roslgaard »at
hatt Ovid sit Otd endog i Smaating. Slaa vi en Stieg
over, at han dlev i Festningen og git l Kong Karlz Tie
neste. hviltet nu, vil Gut-, kan komme han« lovlige Su
-vetæn lendelig til gede, da et der lntet, sont vtdnet
inwd hont, vg- jeg dsmntek et Menneste eftet hans Ger
ninger.«
«Saam(end,« swrede Wie og eed steetkere til,
,,fagee Ord styde en Dunkel«
Gottfriteix
—- En Prygletnastine er bteven indsstt i Statt-stehn
t Ned Wing, Minnesotaz deune Mastine hat aflest den
gOmle Strassemetpdr. Pryglemastlnen kein eegusleee usi
agtig og vtset sig at viere sonnt-in De uartige M er
bange see at komme lud i den, ogf den hielt-er nieset paa
Ast-Mitteln optyses der.
—- Mgter ex des enefte Land i Bei-day hope der sinc
des sleve sehe end Wenn-ster.