Elektrist Bælte
send-es frit
til Ille Mand. sont striver m Deinen-km
Medieal Institute- St.«Pqnl.
Seav Dei-es Nat-n ohHskeHmIndkshqk streut-. oq vt
Ill Jeade vonv fortrini me »Um-Um Clmnic Be t« ndm
es sem- qum for Inst-L Iet tumm- Terso mod as
fiel-sage det. Ikke eng-km Hammde at wide Fri
Ostia-.
SI- qodt som noxxet elektkifk Bette chtdeIL
selbe-idem Misde Instxmh met m zur-tat as
sit-Tum, » disk itstste oq »geer medirinste Initinui
Rokdkalssu m( Ist-silbqu Fahnen-r as Lust-.- forkrmliqe
Reste-! sum-» EIN-list for at inmis na »Im-um« its-tsc
Iwandernq ustbimnde mask. TH ftuns »Wirkun
chemie VIII-« M amqmcs Iem Ist-stets pq Luftr.
IMM ivnasliqk Mir-IV er »Hm Nimmst Einem-, z« .-.
kraft o« Vultsst Indiq Maus-Dom Ist treibt-»der l!u.kigt
shaumuismr. Lampen-set vom-Iei- Hung
ers, miij Entfernen-, Vatikan-is Untat-nd
tvclmsh Vimeinahommk, Leder-, III-we
s. s Ausstand-um« Motiv-della Zutritt-Ue
isbf kamst-ask tm man-se andre Ingdommr.
set er tunc-, tm fix-s ei! nd mk ums-ek- Tssx hkwkk
Umgva absoluf Mk as Wkspr Eve.«i.1!ift-:» M »He
Im, Iom beben-r Ver rnsk stons orldredxslissmuvksph
cum-leiten
«Led i attanar, cndclig hclbrrdct«.
Islsetsltte1.s'-77««If For H Aas fäpctk nun-lehr sckq de
Ist-sie Evasrtsszsirr vkm vacsuacklvsT som its-un- im
ssldte mise mer«-n Ethik-umso nq Psrkam Im havtse
Immer Nimmt rq Invtns mai-us limuslmes Mem-r
Teq Inanqlkdk im- rtonmsc cum mmr Monds-roth
c tkg anid var nhrlma stillen lniah In von-Log kam-;
at bei-m thiscsts m Misdsml Jnssitutis rissen
etcer Vetnaoshu murr- nt p; U ji«-, ciq km aus« neiq !
Mr iok aim- at vkse thun-lieh :g at vasre hist cr!
Ists alt, hvad m Mand Hss ;
f Bæsm Team-S Wo Wo Busch miss- rr Deus ’
u Eis-»Um M- spbst »Na m T-- hemm- kn!
em. Deksok fix-w s Tag esse-! drt fortsinlissr »Gesin
chkmik Mitt« stif. Nest-n dem War. Arke-irr
Heidelbeks Medic-l lastitute.
sih soc Robert- Sts.. st. Psal. Minn. Des-L 309. -
W l
Belærte, trostede og glade
tan rejse ihjem i Menighederne med
nyt Msod i et sandt Wenig
heds- og Samfundsarbej
de. ——·
Her-nnd Kærlighedens og Faden-J
hilsenet
Ebers hengivne
G. B. Christiansen·
—«--.-k.--————
En Samtalc.
J en Jernbanekupe blev jeg for en
Tid siden Vidne til folgende Sam
tale mellem to gamle Pionerer, fom
jeg straks kunde forstaa var Mehle-n
euer af vor forenebe luthekste Kir
kr. Ved saavanne Lejlighedet er jeg
un altid tilbøjelig til at tåge min
Sommeng frem i Haab om at op
samle nogle Smuler, som undertiden
san have lidt Interesse og maasie
ogsaa kan være lidt belcrrende for
Bladets Last-m i Tilfcelde, »Dan
steren« vil benytte mine Smuler, thi
smaa Smuler er jo da ogsaa B.rød,
og da det tillige vak vor forenede
luthersle Kirke og dens Fremtid, de
to gamle Pionerer shavde for Lic,
tunde det vel itte vckre nogen Since)
for vs at here og se andres Syn ngz
Tankegang i den Retning.
Säkeu og Christo-Mr var dekes
Norme. .
Spen: »Hvorledes staat det til
med det tirtelige hos jet? jeg kan da»
forsi’aa, at du tilhører Menigheden.«
Christuser »Jo, det gøk jeg, det
er nu henved 30 Aar siden, vi stifte
de vor Menighed. Bi var jo nogkek
faci, som ikke kunde leve ved denn-II
IIVORLEDES MAN V1N
DER I VzEGT
Fadens Liv er dct Fedtstof,
den indcholder—jo met-c Falt
stof, des merc virkelig Nyttc ai
Fødcm Dct er der-for nt Tor
skclcvcrtmn er en kraftig Op·
byggcr ak l«cgemsvægtcn.
sc()tt’s Emulsion ak rcn Tor
skelcvcrtran Iøscr Probleme-r
om hvorlcdcs man skal lage
denno. Dettc er en nf Grun
denc, hvorfur Lirgcrnc i nicstus
30 Aar har forcskrcht sc()tt’s
Emulsiun km- allc Sygdomth
der bringcr Tab, llc)stc, For
kølclscr og Bronchitis.
Et Ak de Lokkcmidlcr der
tilbydcs for at erst-Mc Scott·s
Emulsjun mcd nogct amlct ci
Prisskuxvrgsmnalet. Man Speis-or l
noglc faa Cents paar sit Hel
brecls Bcknstning. sc()tt’s
Emulgion koste-· merk-, fordi
der udretter met-e og gjnr der
bedre end Erstatningsmjdlerne.
U vtl somit dot- ea Mvi km pu Instanme
W s- tumm-. 409 Pakt Stren, New York »
Verdens Brod alene. Vi var dasog:
saa saa heldige at faa lidt lirkelig
Vetjening en Gang om Mauneden as
en nsorstPrcest, som tilhorte Den for
enede Ritte. Nu er vi jo bedre stil
let saavel paa det lirlelige som paa
det timelige Omkaade. Vi hat nu
Pkaeit iblandt os, og vi er da ogsaa
stillet saaledes, at vi tan lønne en
Priest. Men ellers, hvad det angaar
med Meniahedslivet, det lan jeg ikle
sige stort am. Vel er vi flere, end vi
var sra Begyndelsen, men Menighe
dens Vcelst hat da langtfta holdt
Strin med Jndvandtingen.«
Enten: »Jeg sorstaar, det er et
gsammelt SettlemenL Saa har J
da ogsaa en Del volsenllngdom, som
tager Del i Menighedslivet.«
Christoffer: »Nej, det hat vi itle.
Vel seget de Feirken ved Lejlighed,
men ellers trsor jeg nol, at de nase
mest foretrcelker denne Beiden-J Glce
de og Fornojelse.«
Sorem »Bei lan jeg des-g itte sige
has os: ihi Vi hat ille seza saa leere
unge LIJlenneslek, son: taaer Del i
Menighedcslivet og er »ersten foran
de celdre. Og naar di slal tale otn
Menialsedåslivel, da naslder det itle
alene Menighedcns Bielsi. Bel er
det godt at Iære man-ge, naar man
stal tale om at ocere Binde-tue time
lig betragtet, soin paahviler en Me
nighed. Men det dybeste ligger deri,
at en Menighed bestaar as troende
Mennesler, som lever Livet i Herren,
da lan Menighedslivet blive til Bel
signelse. Men, des-merkte der findes
for mean Vantro indensor Menig
bederne. Der et sor mange, som for
soget paa at smykle sig med udvor
tes Kristendom.«
Christosser: »Jo, det hat du Net
i, det er sillert. Men sig inig en
gang, Sonn, hvad troe du, det i
stemtiden stak htive tic mev vor kam
;luth. Ritte, naar vi gamle nedlægger
dor Vandringsstav, hvis illesden un
»ge Slcegt, som tommer ester os, vil
ligesom slutte sig sammen og india
ge vor Plads i Kirlen?«
Sonn: »Saa vil den for eller se
nere aaa sm Undergang i Mode, det
er let at forstaa, nien jeg har da itle
saa slet en Tro til Ungdommen in
densok Samsundets Menigheden
Maasle den naeste Generation vil
blive en Ovekraslelse for os, naar vi
stal tale om en sand oa optigtig
Kristendom.«
Christoffels: »Saaledes er mit
Shn i den Retning nu itle. Dei
eneste Haab, jeg set, til Kirlens Be
vaeelse er, at der bliver arbejdet
rigtig med Jver omlring i Menighe
derne sor at saa Religionsslole:,
Sondagsstoler samt kristelige Una
doinsforeningek, Ungdomsmoder o.
s. v. i Gang-«
Spren: »Ja, selvsølgelia, hvis il
le Bornense eller Ungdommen faar
nogen Undervisnina i Kristendom
men, lan vi itle bebrejde dem, fordi
de blivet borte ude i Vetdenslivei.
Men Hjemmet hak ogsaa en stor Be
lndning for Kirlens Bevarelse. Men
jeg trot, at der er niange Fotældre,
fom er vel ligegyldige, selv iblandt
dem, sont staat indensor Menighes
deme, ille at tnle om Fritcenlere,
det vil sige med Hensnn til at give
deres Born en ltistelig Paavirlning,
sra den Tid de lan beghnde at satte;
thi Barnetroen ek stcert, men lommet
de op i Ungdomsaarene, da kommer
Toivlen let feem hos dem.«
Christofer »Vel, jeg har ingen
stor Ersaring med Hensyn til Bor
neopdraaelsex thi jeg hat ingen, de
ek døde i deres Barndom, men jeg
kan nol sorstaa, at det er af stor Be
thdning sok Bornene at de faar lidt
leistelia Undetvisning i Hjemsmet,
for de sendes til Stolerne, og saa
gaslder del ogsaa om, at vi har dhg
tiae on begavede Leerem men det sh
nes jeg, at det er sattigt med her i
Amerila.«
Sonn: ,,Nej, det fotstaar jeg, oi
hat itte san riaelia af Leerelkcrftek i
Stolerne her som i Danmatl, og
Bornene her saar jo langt fra den
leistelige Undekvisning, som de faar
i Danmart Men Leerere med Be
gavelse og Bis-dont lan ille altid fla
re Sagen, thi Kristendonnnen folget
ilke altid med, og den« som paatager
sig en Slsolegernlng, maa være en
sand Aristen og have Hjette og Kret
Tlighed fok den Gerning, han patria
gee sig, ellets Gliver hang Atbejde
iille til nogen Velsignelse. Dei gaar
med Stolegerningen som med Prak
stegerningen. hvts ille den Mand,
der Sondag esler Sondag stal for
tynde Gusds dyrebaee Evangelium
for sine Sich-rein er en optigilgs
i
-—————— —I
Kristen, og den Gerning, hoortsil han
er taldet, er ham en Hjertefag, da
’ lilivek der ingen Velsignelse i Wenig
hedglivet.«
Christofer «Vel, som jeg sige:,
jeg shak ille stort Kendstab til Bee
neopdragelse, man scg mig engang:
bvorledes lan det nu vcere, man
trcesser saa ofte lristelige og ttoende
Forwlsdre, hvis Børn et opdtaget i
et troende Hiern, men efterhaanden
som de volser til og lommer Ud i
Bei-dem fortader de Kirlen osg folget
ined Verdenkstrommen?«
Seiten: »Ja, det lydek jo, at man
stal opdrage sine Born i Tugt og
Herrens Formanina. Det er rigtig
not, men det Inder oasaa, at man stal
opdrage dem i Kærlighed, og her er
del dist, Ster trylker i mangt et
Hiern. Thi det Untier ikle, at man
forseaer paa at toinge Kriftendom
men ind i sde smaa Bdrnehjerter elle:
lceaae for megen Tvang pna dem i
den Retning. Man kan nu ilte for-—
la«:iae, at Besen ftal blive til ganile
Eutcsnnefter paa een Gana Oa i det
Hieni, hver denne Tvang does, oxi
fein del itle altid er forbnnden med
Ficerliahed, der liaqer den Tanle nar«
lud-J Bornenw Kunde iea blot for
sorge mia selv, saa flulde jeg snart
lokikme bort fra HjemmeL Og saa
ek tilliae de Bern, der kommer fra et
troende Hieni, lanat mere udsat for
Verdens Forfnlgelse end de, der
lowmer fta et vantro Hjem.«
Cl)ristoffer: »Det lan vcere sanot
not, men jeg hat dog den Tanke, at
Bornene hat for niegen Frihed i
Hjemmet hertillands. Man træsser
ille san sjældent et Hiern, hvor jeg
innre-, at Bornene er del freelke oder-?
for dekes Forceldre sog ældte So
ftende. »Kommet de til Bordet, ved
de ncgppe, hvad de vil spife og drit
te, og ofte spørger Fokceldrene dem
efter, hvad de onfler. Den ene nnsieri
en Ret, den ncefte en anden, og saa
frenkdeles. Og Hosiighed er mange
Steder ulendt iblandt B-ornene, og
tillfihe lan man træffe Hjem, hvor
den Uskil herster iblandt Bornene, at
blander fia ind i celdre Folls Sam
tale, uden de hat videre Forstand
paa, Ehvad Talen dreier fig om. Det
innes jeg nu itle, er den rette Op
dragelse.«
Spren: ,,Vel, jeg trsor not, at der
er niange Foreeldre, fom fleenler de
res Born for megen Frihed og Mem
diahed i Hjemmet, hvad ofte er gan
sle uheldigt; thi mange Forældre kan
not bære over nced Bernenes Frat
hed og Myndighed i Barnealderen,
men den Myndighed ek ille saa let
for Botnene at give slip paa, naar
de voller til og lommet op i Ung
domsaarene, og da har Forceldrene
fiktek saa let oed at taale deres Her
stesyae Der bliver ilke den bedfte
Foritaaelfe Inellem Forældre og
sBørm og Felgen bliver ogsaa eher,
yet de forlader UHjetnmet Saavels
for niegen Frihed fom for niegen
Tonnq driver ofte Vornene fra
Hjeininet on nd i Verden, bort fra
Iliirlen oa dort fra den lebende Kri
» stendom.«
i Christosser: »Ja, desværre, det
-«iek man saa mange Eisempler paa.
Enhoer Fader og Moder bor jo omg
satte sine Vorn i stærliahe-d, saa Fen
Tge de er under deres Forsørgelse; thi
faa vil Bornene kappes om at!
ihjeelpe og glæde deres Forældre, og
Ojemniet vilde give dem en betydelig
Adspredelse i de ledige Stunder
fretn for denne Verdeng syndiac Erz-»
ster og Fornøjelfer, hvis ikke de erj
for langt dorte fra Hiennnet.«
Sorem »Ja, det er Hovedbelins
nelserne for Børneopdraaelsen, at de
bliver opdraaet i Kcerliahed N
GndsifrygL Jea sial nu, itke for at
roie mig, give dig en lille Forftaa »
else a-f, hdorledes mine Børn er ep-l
draget med Hensyn til det tristelias«
Tthi for henved 30 Aar siden, da dil
hnerken hadde Religionsstole eller
Sondaagslole, da fit Bornene flie·
mere triftelixi Undervisning ndenfori
Hjemmet end i den kotte Tid, de gil
til Konfinmationssorberddeilsr. Jeg
tog del-for selv fat paa at undervise
lmine Børn i de almindelige Stole
lboger og gav dem en letfattelig For
klaring over Jndholdet af deres Let
tie, og jeg glceder mig over, at de
alle er Medlemmer af vor luthetsle
Kirle den Dag t Dag.« «
Christossen »Ja, vg tillige horer
man saa ofte, at Forældrene itamder
paa deres Born, naat de hat üdfort
et eller andet Arbejde, som de er sat
til at udfste, hvis det ikle et udført
til detes Tilfredshed Dei er me hel
ler ilke rigtigt.«
s— H
Ssøren: »Nei, hellere Ros. Det
er, hvad jeg hat beugt overfor mine
Benen. Jeg hat nu itke som min Na
lso og flere andre selv gjort mit Ar
bejde for at spare qunene Det et
ingcn Stade for Børnene, at de fra
stnaa af bliver vant til at arbejde,»
det vil sige Ined noget, fom ikke over-J
stiger de smaa KrefteU Naar mine
Born saa havde udført et eller andet
lille Arbejde, kom de ofte alcedestraa
lende til mia og saade, at nu var de
sendin. Det var selvfølgelig ikke al
tid, at deres Arbejde var tilfredsstil
lende for mig, men for itke at bene
ve dem deres Glcede sagde jea altidr
det er godt, dog med den Bemerkt-«
nina, at det vil nok blive bedre nceste
Gang. oa saa alemte jeg heller ikke at
pnaflønne dem for deres Arbejde, og
faa snart de blev konfirmeret, fit de
deresrs Len, naar de arbejdede hjemi
me, oa jeg ncegtede dem ikke Livets
Ildfpredelsen Jeg havde ikle noget
imod, at de toa Del i Sammenloms
sier lms Venner og Nahm-L men jeg
frabeltt dem at søae offentlige For-»
lnstelfer. Ihvor Dril ca Dans oa an-l
dre Udflejelfer saa ofte findet Sied,
lwistet de oasaa felv kunde forstaa,
dar en Vederftmlgelighed.«
Nu standser Trainet, Søren rei
ser nidere og Samtalen mellem de
to aamle Pionerer sluttes for denne
Gang. De rækker hinanden Hann
den med et: ,,Farvel og lev vel paa
Gensyn.« .
En Samfundsvem
J Guds VatetægD
Din Begier skal ingenlunde
slumte. Slm. 121, 8.
J en lille Lands-by stulde der nd
føteg nogle Vanledningsarbejder,
der blev ovekdargne den unge S»
sont ofte hat-de udført saadanne Ar
bejder og vidt og bredt var belendt
sont en vd-ygtig, samvittighedsfuld
Mand. Han harte til de troende og
lagde ingen Stle paa sin Kristal
dont.
Daa for Dag atbejdede han med
sine Arbejdere, og han haabede at
have hele Arbejdet fuldendt i Lo
"bet af nogle Dage. Der var dog et
Sied, som voldte Vanfteligheder.
Der maatte araves en Stakv, 9
Alen dybj alle Forsigtighedsregler
foretoges, og Siderne blev afftive
de. Dei hasicde med Arbejdet, hvori
for nogle Meend maatte arbejde
dernede mn Ratten.
Efter en indgaaende Prøve af alle
Enteltbeder git S. en Dag sent
hiern, befclede sit Arbejde og Arbei
derne i Gnds Baretægt og lagde sia
til Hvile med den Bevidsthed, at
han thavde gjort, hvad der stodi
hangi Magi.
Nceppe var« han salden i Søvn,
for han drømte. Han saa ganste tn
delig Skakten, hvor Arbejderne op
holot sig. Han sprøvede nøje hdert
cnkelt Sied, om det var sikkert. Men
pludselig blev han sorstræktetz ihi
paa den anden Eise opdagede han
en gabende»Rcviie i Jorden, som han
itte havde set den foregaaensde As
ten, og pludselig stod det ganske tlart
for hasti, at en stor Fare truede Ar
bejderne. l
En sebersagtig Angst greb ham,?
han vaagnede og sprang op, men slog
sig saa strakg til Ro med, at det hele
tun var en Drom. Han tog sin Til
singt til Bsønnen og besalede sine At
bejdere i Jsraelg Vcegters Varetcegt,
han, som ikte sooer og ikte sluinrer.
Klokten flog to fra Kirketaarnet, s
han lagde sig igen til Hvile.
Han sov og drømte atter, at der
paa det bestemte Sted truede de in
tet anendc Arbejdere en stot Fore.
Han vaagnede igen, stod op, væktede
sin Hustru og fortalte hende, hvad·
han lhavde drømi. Denne søgte at
bevolige heim og faa ham til at bli
ve; men han lod sig ikte holde tilde
ge, og da han gik ud ad Døren, slog
Uret sire «Slag. Saa hurtigt, han
Lande« ilede han til Stakten, tcrndtff
et Lys og undersøgte sagte Siderne,
og ganste rigtigt —- paa det Sted,.
som han to Gange havde set i Drom
me, var en gabende Redne, hvor
Jorden allerede begyndte at strideä
Endnu var det ikte fok sent at raabel
ned til Arbejderne om usortøvet ot!
komme op. i
Forslrcekiede over, hvem der i
Nattens Mulm og Mørke gav dem
en saadan Besaling, koni de op og
blev endnu mere forscerdede ved at
se deres Arbejdsgiver staa deroppe.
Her sit de klar Visshed for, at de
var blevne lebende begravede, der
som de var bleone tun en hold Time
lckngere dernede. Med forenede
Kkæfter arbejdede de nu paa at udi
bedre Staden og soretiygge Sam
menstyrtningen. Da Solen stod op,
lunde de med Tak sige:
»Af Herren er det sket, og det er
et Under for vore -.Øjnc«
Og stille gik enhoer hjem til sit.
Der cr ingcn Forsiel.
Den betendbe ensgcikste Prædikant
F»B Meyer-, som besøgie Ftøbenhaon
»so: lortq id fiden, sagde bl. a. i sin
Tale ved et Sondag: skoleinøde i
London i Juli:
,,En as de mest varmhjertede
Pia-nd, jeg modte i Standinavien,
var cn Mand, en as Guds udvalgte
Sjcrle med mandig Skønhed, Styx
ke og Holdniiig, der opgad sine syr
stetige Rettighedek for sin Kærlighed
til en as de elsteligste Kvinder, der
nogen Sinde levede. Jeg forundre
is niig altids »ober, htoorledses hcm
lunde gøre det, indtil jeg fik hende
at se — da ophorte min Forundring.
En Gan-g, da jeg boede hos ham,
.—«
scgde han en Lørdag Aften til mig:
,,De Vil undskylde Prinsesfen og
Bornene og mig i Morgen tfdlig og
spife Dereg Frotost alene til fix-wan
lig Tid!« Jeg tillod mig at fpøtge
Dm Aarsagen og fandt u"d, at de spi
ste en Time tidligere Stank-sag Mor
gen —— itte en Time senere som i
England — for at de ikte stulde gaa
Glip af Bønnemødet før Søndags
stolen.
Jeg var naturligvis til Stede ved
Frokosten Søndag Morgen Kl. s.
Efter Frotosten gik de allesammen
hver med sin Bibel til Bønnemødet.
Husandagten i hans Hus var
noget af det fkønneste og bedlte, jeg
nogen Sinde hat vceret med til.
Først lceste Prinsen og hol-di Bøn.
Som fremmed og som Evangeliets
Forkynder fulgte jeg derncest. Sau
bad Prinsessen osg efter hende Kol
kepigen, som iilhørte Frelsens Heer.
(Jeg ved ikke, hvad hun gjorde bebst:
bebe eller koge). Derncest kom Kei
gemesteren, der var Lutheraner. csg -
endelig Tjeneren. For et Øjeblik
forglemte de, om de var af høj eller
lav Klasse. Alle Distinktioner for
glemmes, naar man samles om
tring Naadens Trone«.
——— -——«O--——-—
Blev straks bedie.
Hi. J. Setsaas, 2709 Lombard
Ave» Everett, Wash» skrev ind, at
han var fyg og ønskede at faa noget
af Dr. Peter’s Kurilo, da han havde
hørt denne Mesdicin omtale og altid
med Ros. Hin-n blev henvift til Lo
lalagenten i Esvereth Hin Ole Has
da’l, 3408 Brand-way. Han hande·
øjensynlig fundet den rette Medicin,
at dømme efter følgende Bren, der
blev modtaget nogen Tid bereiten
,,Evetett, Washington, den 6. Aug.
1903. Dr. Peter Fahrney, Chicago,
Jll. Jeg tatker Dem for Deres
prompte Svar. Det er blot et fort
Stykle fra mit Hjem til der, hvor
Deres Loskialagent hor. Jeg købie
en Flaske og blev sit-als bedie. Jeg
Qunide sikke fondøje Masden og var
nødt til at arbejde haardt, men alle
rede nu, efier at have taget en halv
Flaske af Deres helfegivende Medi
cin, føler jeg mig meget bedre. Jeg
vil holde paa dermed til Jul; jeg
trwnger til den, da jeg er meget sy
gelig. Maatte Herren velsigne Dem
og skcente Dem et langt Liv, saa at
De kan helbrede mange flere, som er
syge og nedbrudtc paa Hclbredet.«
Dr. Peter’s Kuriko er ikke til
Sang paa Apothcler, mcn tun gen
nem specielleLolalagenter eller direk
te fra Fabrikanten, Dr. Peter Fahr
net), 11.2-114 So. Hohne Ave» Chi
cago, Jll.
Vejeki til Frede
pasior N. P. Mai-few
104 Sider. J Omslng 25 Cis. J sod
Sbittingsbind 40 Eis
Danish Luth. P«ubr. Houfe,
Blair, Nebr.
lebagegjxg syntzt
Briller et tilbagelagt standpunkt.
«.k(-U »Im-·
«Actlna," en stomktet 0plimlelse, clek
helbrctlek alle Me- 0g 0rensyg(lnm
ln xiclumlxsrlizz ()p(l.-1;«-1:—s·c« Hm« MHUH .
«.-1l·.(»n. llsm l«.«r tun-let H. d .««1-l(l l«’ j--««-sL
s«-1««"Aclinu« tlu luslhnsiix r .««1«(- sx ««! «« ««sk
Uns-« Plllhhicl 1.:!«!,«
teil l.i«lx»" s«.«(«1«.l«cs..t«usl
7 uclt « Uhu I!i»n kli-! .x«.
Cirinh litt W («l Hm
A( Ill« c« Inwkt lls Hi«
»- nil tlin lxi m l’.- »Hei
iij nltne «x««««"ll-««!«;.z Ut· Je Sljtgkmur «,:
Puls-ka- JlrlhtsilPH «l«« « J ki·(l« «-« .««l I«-j«-1I- .««,«:
lulclslusmiigtsss wuik «(«««.
usw-. V«».(s,(;«««tus«« bis-uns Revis-» Iscrlxi r- «1«.1
’«l’«·«-««l-l·-I « Inm- l««·l-«x-I-s Ussllntlt lJ«—I«. l« «« l«« ·«-— s. «««.·
·«,;-»« l-«««-n(·s«««t«:ul0n «
Uni- ·««-l!«««-««-«tul«um lu- l)· «l«--l-l«-««« luum hin as 1
nl Xlll
U« «««·l »Um kn« l«««z« s««««-« lism JU; lmu I-! Ist-«
u-1·«I« Untqu u« »I« ··«tu m um«-ist ,
nd ««-l. l«1i«««l,h4«·li( sw- uilH krugi »Ja «««:«.
lin del fr(»mr.«U.-.(sm!«- Hin-gi-» l«:«« unmniw
lalksclriv Asssut Hilf-»F ng tlc link· gis-Oh (l( »m
MH litt-Ic- cn sit-l HiUnslig l«n«-H«1«-«.I l:««««
ri: lismhloses -«l cic« m« lusn sur-ihn- «»««: li
(!- Its-« «-«M1j«.«t’ E« nclt H siisjlmäsit 1« « I I«
lu« «x(l-l«««-s-—t« til the br« w Xsspk N Li
ljlssuss Asimsriitjsnm lustl III-s H, sto V. n
l(·it. cn w« r«
lic so un ils-( l·«·-U« mnl un lviskaHss in (;«»«1«i«:«l."
ll ««- lqes sil ll11,.«;:ck»ixr-i l« m, sclv on« nuk c«
n« kuge- Lasset lieu tcjlct dekl.
Uhr ds IZUJZJG !- .k« i«.
« ·.---«««.·-«.«i .,
me uelea Oper-um« ellek Medic-non
;.«l«s4mun-l«n ();; U««le.-l(«1(’-cs:"«s l «-«I M. t, ,
j Hintuc tuz c)««-·»«- Ner:
f IRK U ()it««·. Dr Use-L « X. r»
pasll AHHD it k: .ls’««l Hi(
l(«fncl1t-lhrc««l(« RIL C· l« ils-n-» txnc Hirn-. l-« n
(-I·«««sl;tsg-«r. nun -t« l »Hu-ums sumthåp H
«1- nun «I«««1.-lu«t« Hob-HI- Ttl « l-«1«! .-" ts« ««« .«l I s
Zlk l-«.W.Ehrvqusi-I«In1.«!its«sl.Mit-»s» «-.s-«t« -’ »L
ksss L. L. Iliswh Tullez X Y Akt-thr. ·’.««-Vi«-««’ »n
I« usw« Is-«k-—«»(I-siss(n l«-IL:,(’-Ilil«.,slc«
nt H. Kanns-»Hm "«l·ln- New fis-L N Luxus-us
cis ,l«ill".«1s!cl(-. (l(«r («««iJ.««-«-«-lt«si sur nhi Hin-li
ll. ««« fl( Hl lusnnnctllcr ·-«(««n(l« law N «
nu(81.,k.-«n—«:«n («i!)«. Alt-» scil l)c- l·;«.-c gsuspl «
mz lIc km Von Ha I).s·«««« ist but-; s ««s-k.
chæwazmw III-»
Jus
.«
r-:««««««1I I« s
«..,
« --«, «
I-- X«««
«««.--- ·
cUNAKD LINIEN
nun me» inm.
SÄUPLNIS o LUCS Nldz
dubbcllvtapkllede, 020 Jud an e, 30 000 hellen-,
Ullls Kost L
Rl pfs ,
520 Find lanqc, l ,.«00 befiel-alten
IYUU III-L Ssx oN
dohhellvkapcllrdc, («00 oIod lausc. 14 hob Ton.
Dei lude, dobbellvwntllkde Damkfltls
Cssps Ist-III »Aus kodlan 3,55510n
Dei Iobbkltgkoekellkdk Drum-l
til-Ochs ad lam: 9,000 Ton.
Emme Llaltns Rel et
Daeä ITiumy 23 Nimm-n
«- mis sä uqk..vmvm«s«««cc«k«« Roms-so
euer Lokal-Imm- even
·nltl nun-Prof U«åi—««.8 ""l·«.«
(
Los
SCka Max a»
wens
»
I» -"Uch, "".k-: —
W c- M cnp ndccs
« skbkeudcx .«""" .
anm onn ·. .
Mund og Umkde music J»
W 1.0 . . ««111’«T«11 .
I a M r i
M sc) uea akvom
M
« « E mvcy
DER-J