»Dam« eren,«
d balvugemllg Nyhedzi og Oplys
m-..;-;S«dlad for det danske Fell
l Amerika,
udsidet as
pmsli LUTXL l’l·lkl«. HOl sE
stan. Nebe. J
l
W Ists-mater spek- Dssag og
Fuqu
III II· Istssns L De Fort-Jede Steuer
Il.50; til Udlqndet Is. 00. .
m Wes lFotlknd. sestllllng, Be
Mus, Vatielotandriug vq alt ander
usw-Id- Blcdet Ihre-ims
IMSELUTE. PUBL. HO( sE
« statt, Rebr.
Redaktsn A. M. A n d e rs e n
Alle Jndsendelser adtesferes1 Jammert
Blair, Nebr.
III-M It Un M Mc It lügt-n Ist-b« .
O second-Ih- sum-.
»Und-III III- Isde Itsqu upon
Wuns- ;
i
,,Danfkcrcn« z
Mal-IN til Suhssribenter, indtil nd
III-cis Opsiselle mal tages as Udgiverne
U Il Coll- ct Mult, i Overensstemmelie .
— VI Ists-ehe Staters Romeo-. i
Im Mit-c been-endet sig til Falk, der !
M l Mal-eh enten for at ksbe hos ;
III cle- fsk at faa Oplysninger om det
Wh- Iedes de altid omtale, at defaa !
Weis-met i dem Blad Det vil viere
l
« We Nvtte s
El Par Ord til Vorplaaclsa
At give en fuld Redegørelse for
»Danfteren«5 Mangler i den fmftes
Tib, fkal vi itke indlade os p. .
Men bog et Par Ord til Forstactelfe.l
Der er sikkert ingen, der hak est-I
gre: sig ncer sa—a meget over Bladet5"
Uregelmcessigsheh de mange Ttylfejl
i de sidfte Numre etc., etc. fom vi,
men der var intet andet at gøre end
at ,,fmøre sig om Mund-en med
Taalmobighed«, tie og vente paa be
dre Tiber.
Til lidt af en Forftaaelse vil di
blot spørge Holderne, hvorledes del
gaar en Farmer, naak han stan
midt i Hostens Travlbed, og hans
Fall tager Rejsepas, eller en Kon
trattør, naar han stal have en Pyg
ning fcetdig til en bestemt Tib, og
hans Folt saa forladek dam? Tænk
jer bare disse og lignende Tilfcelde,
saa hat J lidt af etBegreb om, hont
fot »Dansleren« ilke et kommen i
Tide og i sømmeligt Udftyt.
Fotøvrigt sial vi flet ikke presse
at fortlare Sltuationm Vi stal
endnu blot tilfeje, at Akbejderne kcm
jo mene, at de bør have Lønforbek
elfe, og Forretningsspreren kan va
te af modfat Mening. Ja saa —
hat enhver jo sin Frihed. Tet er
det bele. At Forretningsførersn
indtog Ht For-hold, han gjorde, i»
Fortetningens og Samfundets Jn-:
lex-esse del tvivler vi ilke om. Stel
terne mener Vel ogsaa, at detes Krab«
Var bereitiget. Vi stal ilke dele Ret
og Skel imellem dem. Vi beklang
kun Følgernr. Og vi anfaa det ilke
for Ret at lade vore Lasset-e vcere
helt uvidende om det, som de hat følt
Folgern-e af.
Nu er vi imidlertid nogenlunde
kørende igen, og vi ha·a-ber, det skal
gaa sindigt fremad. Red.
.-- ., .. ..- «ks-- -. ...
Absolutionsfotmcn.
Dei har glædej mig at læse I-:
J-ndlæg, der er fremkommen i »Dan
skeren« angaaende vort Ritual; tkji
jeg haaber, at det stal føre til, at ri
i en mer Fremtid kan samles om no
get bestemt.
Dei er umgielig meget kedeligt
ved en Altergang, hvor to Præfter
sortetter Tjeneste, at høre dem bruge
hvek fm Form, og stulde —- som det
jo til Tiber kcm sie —- en tredje trak
. de til for at assistere, medens de to
tjenende Præster gaar til Alters-, be
hsver man ikke at blive forundret,
am man hører en tredie Form.
Men; denne Batiativn hat uden
Æsvl for M stor Del sin Grund
-- deri, at »Samfundet« aldrig hat ad
txkt sig am, hvilte Forandringer det
-· -W usdvnedige under vore fti kir
W Fort-Q. M Fotandringet ers
WUM list ja Samfnndet gis-et
M i ask amekpkskkkksikkg ved ir
it spat Masse Illng og Ritual
« «- M den Tilftjelsn »Mei
- · : Fatanynnget o. s. v.«;
et: MU- er
Wissen-feu
;WM-a»-i
saa mange, at man, som Paftor
Kloth streb, »fjcelden derer to bruge
femme Fortn«.
Jmidlertitt forekommer Pastok
Frimodt Mpllers Hcevdelse af For
pligtelse tisl Rituiaslkts Overholsdelse
ogsaa mig »ve! siarp«', naar hatt
first-en ,,Enhvek teel Forum-ring
som f. Els. at forandre Begyndeb
fesordet: »E·ftekdi« til »dersom"
eller «faafremt« er deximvd full
ffcknvig utilladelig og et Brud paa
det Løfte, Jnan for Guds Ansigt
bar aflagt til den, der paa Kitlenö
Vegne indviede en til det hellige
Predikei og Lcereembede i Menighe
den«
Lad mig gøre opmceklfom paa, at
det er saa langt fra, at en saadan
Forandring bliver betragtet som et
Brud paa Præsteløftet i Follelirlen
i Danmark, at det endog er bleven
Prcefterne tilladt at etftatte Udtkyl
let »Gfterdi« med ,,Sc1asandt«.
Som mEin Hjemmelsmand stal jeg
anføre Pastrr Aer Bülow i Holfte
bro, Danmarl. Han striver i fm for
træffelige lille Bog »Op til Herr-eng
Bord« folgende: »Oprindelig stuldc
Præftetne udtasle Absolutionen med
Ordene: ,,Efterdi du da af Hiertet
angrer . . . saa tilsiger jeg dig...«
Men dette »eftetdi« havde jo ttl sin
Fotudfastning, at Altergæfterne for
Præsten havde udtalt en virlelig
Syndserlendelsr. Uagtet denne for
lcengift var forftummet. vedblev man
bog at beuge Udtryllet »efterdi«,
idet man trostede sig med, at selre
bette, at Folk kemmer til Strifte
maal og Altergang, i vg for sig in
deholdet en Tillendegivelse af, at de
angrer deres Synder. Dette er bog
en mager Trost, da det atter og at
ter viser fig, at helt uomvendte og
vetdslige Mennesier for gammel
Stils Slnld eller for at siasse sig et
trifteligt Slin vedblive at sege Rad
vetbordet. Dei er der-for i den fe
neke Tid bleven tilladt Præsterne at
etstatte Udtryklet »Eftetdi o. s. v.«
med «Saa Tand-c sont J af Hiertct
angrek . . ., faa tilsith jeg ever alle
eders Stank-ers naadige Forladelse".
Der er jo ganste vift mere Sand-heb
i bette, som Forholdene nu et.«
I Hekaf fee vi altsaa, at Follelirs
len i Damm-let Hat givet sin-: Presc
ster Tillatzelfe til at fotetage en san
dem Forandking. Nase nu en Preis
herovre tilladek sig at lntxe den sa —
me Forandring, som Follelirten lik
lader sine Este-steh fordi cgfaa her
lfey at be: er met-e Sand-steh deri-,
Ysaa feines det mig- at væte »ve! starp«
Hat betegne en saadan som en, der
bar sbrudt sit Musik-Ilsny al Iden
Stund Alter-bogen cg Ritualet ik-e
uden Farbe-Ich er antaget til Brug.
men »Und sonder-ne Feranbringer
o. s. v.« Og naak den Ding ten-:
mer, da Samfundet udtalee sig’ on!
de Forandringet, det maatte sinke
nkdvendigh mon ri da stal tote med
strammere Tssjlet her i Fkilikken
end de gier i Folketitken i- Danmatl2
Rolfe, Ja» 29. Jan. 1904.
M. C. Jensen - Engholm.
L
— qf’———f
Priestern-Ida
(J Racine, Mii)
Zom belendtgjort holst Præslernse
i Wisconsin - Krebsene og Illinois
Krebs deer aarlige Mede i Imme
nuels Ritte, Racine, Wis, fra Tirss
trag den 19. til Torsdag den 21.
Januar 1904.
Mødet aabnebes Tirsdag Formids
bog Kl. 10.
Paftor J. M. Haufen, Chicago,
Illinois, valgies til Okdftyrer, cg
undertegnede til at referere lidt fm
Modei.
Tirskzag «-E-ftermiddug «ind!ebedes
det første Emne: Danst - en
gelfk krisiielig VII-kursiv
le« af Pastor J. K. Jensen, Hart
lcmd, Wis.
Ud fta den 127. Salmes Z. Ver-Z
betonede Jndledcrem
»Se, Born ere Hezrens
Gave« — en herlig Gabe til For
ældte og Menighed —- i Msodsætnikxg
til den Aufmele som betragter Bot
neue fortrinsvis fom Staten5. Heu
arindede em« at med Gaben folget
anr M ·Fbtpcigxekse. Fort-Ihre
og Mwighed betet Anspar for, at
Mnene opdtagxs efter seitens An
visaiug feig de et forpligtede til at
gir- dei.
III-Me- M Opdwgelse og Op
Wtfs Wi
tOIsM sehst-M FOR Inw
iisti »so-g- gis-u is. »Wi
M N M tu es »si
s
udelullende tages paa Forstanden —
een as Sjæleevnerne — i Siedet for
at viere deragsseåanstaltey hvot
Sjckleevnernes harmoniske Rdvikling
tilstrcebes.
Betydningen af, at Guds Aand
gennem Guds Qrd og kristelig
Paavirkning totn til at indvirke
pna Barnesjcelen, paavistes.
Hvor trcenger For-standen ilte
til Himmellyset eg Klarheden frei
even — form-riet soxn den er cis
Naturen.
Fantasien — Evne til under lin
sulde Billeder at sremkalde Forestits
linger for ssg« sont am de var virksi
lige og nærvcerende Genstande —
bøk ikke alene udvitles men ogsaa
renses fraäal den Urenhed, som end:
ogsaa ganste tidlig tun altfor tidt
roter stg i Sjcelen.
Hegtestitlelser sra ProsanhistoriiI
en tan sitkert virte ansporende i«
mange Retninger, men ikle mindst
vaa dette Punkt er de trastløse med
Jesus- Kristus, Guds elstelige Spu.
on de bit-eitle Personen Bernelærs
dommen stiller til Slue for Barnet.
De forslelline Ytringek as Feld
festivet i Barnelxjertet antydedes
dgsaa.
Vetndningen as, at disk-se Fplelse.«,
bvad enten man tænter paa den
æitetiike ellek den religiøse, helliges
pg udvitles, betonedes stcerlt.
Dette lytkes sprst i Sandhed
naar Følelseslisoet faar sm Rod ogz
Kilde i Guds Kretlighed Wilh-me
lig fornemmer da ssjcelen Trang til
at hige estek det stenne, det sædelige,
det rette og disk fandeieg geirrt-em
irængez mere og mere of LEresrygt
for Gud.
Det egentlig afgørende i Sjæleli
Vet er imidlertid Villien. Hvor den er
er Mennestet. Dersor bsr itke mindst
Vægt i Opdkagelsen lckgges paa at
bevæge Barnets Billie.
Guds Naade og Karlisxhed bietet
i sig denne villieovervinsdende Magt,
scm tillige i Sandhed sormaar at
feig-re.
Jlle mindst paa dette Omraade
gcelder det om at bruge den kostbare
Tin.
At nna det antydede paa de sor
stellige Omraader as Sjcelelivet uden
Eudg Ord er absolut umuligt, og
Dir-g er det dette Gudsc Ord, skm er
udelutket sra de offentlige Stolen
Hvor vi nødes til at sende vore BAU.
Jndlederen imødegit derefter nos
le Jndvendinger tnod Wust-engem
tristelig Berneslolr.
Nogle troster stg med, at Bernene
rings ilte leerer noget slel. Om san
Dirtelig Var, glemmer man imidler
tid det meqet, som Bøtnene slet itte
Eli-er stillede i Forhold til i de os
sentlige Stolen
Andre taler ideligt og altid onr
Vanslelighederne sor Realisationen
izf dansst - engelst kristselig Verne
slole. Vanslelighederne stal ingen
lunde sbmcegtes elle: undervurderes,
men er disse itke til at wewindeßt
Kan ille ogsaa vi lidt ester lidt over
vinde Vanslelighederne som de tyst
lutherste Kirkesumsund der allerede
som smaa Sdmsund tog Arbejdet
op egsaa paa dette Omraadr.
Stræber vi fremad i Tro, vil cg
kein Herren ogsaa lade det lyktes sor
os.
Hetlige Kræfter, sont nu gaxr
tobt, vilde bedares for vor leere lu
therste Kitte, og di kunde da i god
Forstand komme til stil- pre lsfgt
steckte-re Jndslydelse baade i kristelig,
social og politist Retning til bebste
for vorl Land og tisl Herrens Naan
Ære og erherligelse.
As Disstelsem som derestet fals
te, kendtes det, at man var enlg om,
hvoe godt og snsteligt del var, rnn
danst - engelst tristelig Borneslole
lunde blide oprettet rundt vmlring
blandt vort Fell; men pas den an
der Side patrpegedes det sum-Xde
geentng, at det var tun nieset satt
Siedet-, hvor blot npgen Betingelse
var til Stede for san-dankte Stolers
Optettelsr. ,
Dersz but-de vi imidcertid ilke
Watte denne saa oveeorbeutlkg be
Ws mei- seichte nex
; LI,M- M ijkle laser
Jesus our il sfvr nat-Z
Konfitmations - Forbe-Z
rede 1sen" af Pastor J. M. Han
sen, Chicago, Jll. !
Trang til at faa mere Lyä over
denne hellige og sherlige Opgave samt
LPlygning om, hvor nteget andre
tvg nie-d ved Konfitmaticmsforbere
deler, havde bevæget Jndlederen til
Or fremsceite ErnneL
Jndlcderen gav derpaO en fort
Liversigt over, hoc-d hOn ptejede at
tang med.
Te ti sieh-contents syntess at vckre
cxc De ved dette praktiste Etnne og
t-: in nasfen clle Ined Jndlckg.
.I.!L« In fiklgte Jndledetens c-por.
Hter en tdtt Oveesigt over Stof
sxcengscm scm medtagek, kom man
lcr og der nnder Oveksigten med
s ktiske Vink og med llkäalelsez,
1 n tastede nyt Lizs elle: tom med
;s,,r Onl, s:.n fOO On: re beer -
rede «
Ozscdfcgene var Fdrkjarinq Ig
Bisclhiskorje samt en Del Finstnes l
mer« som lcertes udenad.
Hernk kenn Lcesning Of det nye Te
itaiscsnt samt Gennemgaaelse as vor
Hatte-J og erlsers Jesu Kristi LE
teifegskistorie
llndetvisningen begyndte med
ZEan og Ben.
Iltxer rsg after betonede, hdcx hec
liO en tagave Herren her havde legt
ben til os, vg hvok det dog gjaldå
ikke mindst under vore Fothold her
i Landet at vcere tro.
As lægge Vind pOO at faa Bor
nene san Xænge som muligt, at leere
dem saa meget sont muligt med san
niemng Forstaaelse som mutig
De forsiellige Læremetodek og de
tes Andendclse antydedes —- tun
des-sperrte
Nødvendigheden af en grunsdig og
dng letfnttelig Undervisning betone
dcs stcekkt.
Dei mOO tilstrcebes at san Bor
nene med, saa Sandhederne fceftnegs
i detes Hjekter.
Ei Z. Emne sovnedes.
Pnftok C. H. Jenseu, ROcin-3,
Wis. Invede da at indlede nogze
Punkter af Ernnet:
,,«?iriftens Jnfpiratino.«
Dei indlisgses Tores-bog FOUND
dag.
Jndlederen paapegede Forsiellcn
mellem den naturlige A-Obenbating,
vcd hyilsen Gud ertendes gennem
medføkte Jdeer og ved at læie i
Naturen-?- og Historiens Bdg ——- ug
saa den shellige Skrifi.
Den naturlige Aabenbating er
fand — men utilstrcettelig. Den
formen-r ikke at nat-endete fest vs
Guds evige Vcesem
Aabenbarinsgeni Samvittighech
er mästen-stetig
Samvittigheden abenbatede Snn
den for Adam og Eva « men de
sijulte sig «og spgte itke Gad.
Gud spgte da dem og nahenden
de sit Kerlighedårand for dem.
Samvittighedens Rost lyder des
uden tiest, eftet at Syixden ex be
gaaei.
Fordi den naturlige Aabenbaring
er utilstrcettelig, gab Herren os den
wernaturlige Aabenbating.
Der et uendelig AfstOnd mellcm
den naturlige pg den oveknaturlisxe
Anbentbaring, forn anbenbarer Gud
fok os, Tom han et.
Denne specielle og umiddelbare Aa
benbaring, ved hvilken den Heilig
Aand oplnste Prefeter og Aposfle, er
det, vi kalder Inspiration i Modfæk
ning til al anden Aabenlmring.
Jndl.(2eren udiasiede See-HAL
Walet: Forisættes den umiddelbare
Aabenbaring eller Jnsspirationen —
ellet er den assluttets «
Den katolfke Kirle hat indsircen
ket thth ttel sen M Patien, smac
ban paa Embedö Vegne usdtalek sig.
Men- hvor meins frie og Tværmetisie
Retninget shævdek ikke Iotisættelse
ogsga i vore Dage. ’
Iorsiellen paa at være ledet of
Guds Aand og at were inspireret
paaspegedes.
Stuttelig betonede Jndledeten, as
Leere-n om Skriftens Inspiration i
hybeße Foeftand er og man were en
Troeiartitets
IF Krebseng- Peiestet M 13 M
Jst-de Ab But-stende Den Mc
M of Mtdei var pgfaa Pastox H
Wen- M Siebe PMWMM
Whiexteltg nettes-M.
. howwa med Des-ei cis Herren
;fentliggsres i Folgx Ptmstemssdets
Bestemmelse.
Hver Affen under Priestern-der
holdtes Gudsstjenesie i Jmmanuels
og Emaus Kitte, hvor foksiellige af
de de tijrejsetwe Prcefker prckdiledc.
Torsdag Aften hsoldt Paftor H.
Hausen Fondng om Mormonisi
men og de mange ulykkelige Land-s
mænd, sem vi allerede for over 20
Aar siden burde havewakt en hjæli
peude Hacmd.
Heu udtalte sin Glæde over, at
Herren nu havde faaet Lov at vcekke
Kæriizjhed og Interesse for dem
vanskelige Akbejde das-de her-over og
i Iowka hvok 100 Marmortij
sionærer arbejde paa at fotlede, for
Zokke og forløgne vort Jst-It
Adskiaige. «if Pkwsteknc kknyttede
kgspa Anledningen til at bei-ge vor
fkøtme Ziele, Luther (5:llege, som.
Herren i Rande velsigner og bkugers
sammen med de Wrige Stoler. Eus
feste of Prcrstetne kalte ogsasa ei lille
Ord til fde unge paa Stolen, delsz
ved Mosenandagten og dels vcd
Foredrakp
Med· et: »Lovct være Hef
ten, Israel-z Gub« for Medeh
og fordi vi after havde Føtelfen af:
»Se, hvor gvdt og hvor
lifligt et det, at Brødre
ogsaa bo tilfammen,« og
med en kætlig Hiler vg en hjærtelig
Tat til Embedsbrødte og til Marsg
hederne visl jeq flutte disse Nedteg
nelse fra Præstemødet.
Ebers i Kr. for-b.
L. K. Kjøller.
-, -.--—«
Til Præftcmødct i Immu
nuels Menighcd i Naemc,
Wis.
Ei :I«signet Nytaer ok; et keifignct
og se. Viert Samka illustr- :-r-.i,
Brod , u»-·.7:- Uebers
J en Tid som vor, der er sci: frild
af Vevægelser o.1Ve«·ive11
les-et ncesten pas o« Quirin-den
Sau-.- p-1 m Etat-m oi Kittean og
ice Most og List ven mange
L".Jigbedek sattes i -— Retfcers
dikibedeng og Gxih kygtig
lzezens Steh; ji, i en Tio lom
im. the »Egci5":«ien«, dette
Läcisncstehedens Uby::, siedet san
.L.-j«a-det, som detgcr tin-di Im
Is is-» i Verdem J-. Biødre i Her-en
cg Medakbejdere i Guts- Sttige, gast
-:s.« det i sanfte i.-«.! i: Grad c«t tue
fia rot tæce Titels-s ; Ord til Ljetlek
,.5):c.d jeg siger til edit, Let fix-it jeg
til alle —- vaagek!« J det jeg, ow
end smvcerenbe med Legemet, bog er
nasrvcerende i Aanden og beder nzq
vil bebe under edets Mode, at
Herrens Aand nickgtigen maa tommes
ever eher, saa tillader jeg mig bcz
famtidisgt at send-e eher denne Hil
sen —— »Vaager!«
Tkiine Jksu Form-away mengte
viitnot GUds Fcll til all-.- Steber og
alle Vegnie at tage fig til Dime;
men der er sdog visse Tiber, da For
maniimen tilttænges i gansle scrrkiq
Grad. Ei saadant Tidspunit er
vor nckrværende Tid
GiidsFolt i Almindeliglked blanvl
os treenget til at tage sig bette giesu
Otd vel til Hierin men, i Folge de
Oplevelsek, fosn jeg that ajott, og gos
i mit Tilsynsembede i vor
tære forenede bnnsle ev. luth. Kitte,
da er det min LVerbevisning, at Vi,
som er satte til Extra-lieh Hyrder og
Leute« i ganste fcekliy Grad tren
ger til at tage Jelu Formaning til
Hjekte Dig« tealilere den i Lisvets
Pralsis-, nemlig Formauingem
»Vaager!«
Alle Vegne, hvot der er LivL bei
evige Liv, Livet i Guds Sen, der er
vor store Mvdltandet Dtævelen paa
Farten for at drcebe det. Han Vil
for enlwer Pris slaa Livet ihjel i
det enlelte Guds Baru; men, Brei
dre, endmt were tatftee »den bkslens
de Lsre" eitek at dtæbe Livet i oä
»Kristi Tienere« og «Seudebud«
med Livetä Evangelium min i est
Bodens Beiden
O·g icere elftelige Bei-dre, vaaget
vi Me, can vi viere visle paa, at
den fkygtekiqe Maifdbtaber hvetlen
spam Tid eile-e Kraft for at naa sin
get-femme Hensigt Og ident» ocn
det stulve sie? Odrisl-ten riet-Tom Tan
lel Maa feg stge del t Mmyghev
pg M Brodeskieelighedx Post-ste
Wi
Wen Eva-d er det da fis- Fute,
Mira-Treu eset sollte erfde
Osts-ZEESY-W—W fis-et
sg sw- iis is- ov is- si cis-»
s
Dövhsd hsthksdsdtzs
ikke ved nogct Mädel, för »Ac
tina« blev opkundet
Fem ng Iinfrmqukthe Prof-erst of- JU
"lc les-«sicjelliks Uknlu-«lsl.ilsxkhlx«.H Mich -.-.
tlrmk Om, er krdus Der
Ufkruuisikksu its-i Hist
Hirn ug sh-( isphc His»
Lustfulmlnksrsnus » Ei —
lihtnzssnwlc v- sl l( -. Akt
nkkts Pilwsn J- « k- .- r ,
hhckwsil Yi·sns«1t, — lus
ncncsiVirksismkwj - - »L
§(«N. l"fs.l« «:’N’-l' ;
things-r ijesnsrav sz
hinkt-ists dumm«f
sushrUnslcun Mk
nssl S -n-l· rin« ( JU
Hiimtnlnkz ils «
sit-Ul, at l--«r;.«·t ·
Liskss r Eich- L.-n IV.
Un- «l«i«nm« r N« - --s«
s.»«H15-;e-. II Ins-— :--s, »i
kJvacth Lin Is»·«- ««
Ists-Euer lsixs Hu« I!-ss»
km- zit Ä· «." : i. Ink
II.-n:1-—Is(«sv.v skss
Lummn sssk X« n ik k
Mit-F LUHLH
ksxkc Ruf Moll-list its-Ins Uisy k:—x" « «c L -
tstrkhsshkv Unnlntkzxvr 1..«s.k un ch -.. -
Nun-fu« ug uns-it Ikcsns I-. H m ,.-:
HL SIL·I-s1»vls)isf«t Hxstxw Hkks - .i sk» « »s
imhne .-»rv1--nmII-.«1-tss l«x«!«..sess..ts-s!. .·-. - A
hwrnishiksnslrt «1I.-lhsg :k-k.7...-.sk --.««-- s
YF IHZ Luni-It IUIHH wu« : J Hi »F i- --. . sk
Ilislltk u«(·!--·U:(II;.-ks s-. nI1.(--m· nun N-- -«—
!»Z .«—I-«! ««':«; in !’,««:-. l!;..» «I .
Ei ti« i ’.s19-n«l:-1" t»«..s—«.1 AHIHH ., l-« . -k.·
»J« Lung- 7. l-12s"i’-’ t— · . .««-;
. L- »Hi- «I!((-L!«-s’ . hu - Isf
D. fl. .t.s«««. Mk. —:---.«- — ; u-.
w I'ks us TJOUL sus- l-- s- ts
-’:s:»i --I.«I--. syst, s- ’ I- -
!9)1·!(!- II» s« I-'
sssr ’-" II« n’«. 1««1 di««1·—-lt:«l1-esuv
(4-··.« H« M!«—-«I· N- --x ’· Z A
IN »Es -«««(.«E«s:t.1-«1:!.«..". . «
Laus 4«::.,.X1».
te Gudzs Folt blandt osz og
standse Herren-I Rirdningszsi
«- rbejde vsd Dz. blattdt vore man
ge ulmkeIige L:1ndx«namds, Jskder
Dg Hebuingetk
J Folge mine Jagttagelser Iaa
arbejder Tsjasrclen paa at læggk
Ilkigtillidens onde See-d ino i ,
vore IPrcesternesZI Hinter og LH n
Ienhedens Sad ind i Guds
Filts Hierter i Almindelighed. Lg
foar bis-se Io Utene Aander Imde
hvs os, det vil i sine Konsekvenfer
føre meb Iig i vor Virkso:nhed:
Verdsslig, formel og dvd
Kriftendom.
Meb Vette Djævelens Drelægsgexk
fens Vcrkt for Zie, baade blandt os
Iorn Einbedsbrøbre cg VII
dte i Krisko rg blank-!
Guds Folk eller Herrens
hellige i vcre Menigkxdeh siget
jeg Derfxr endnu etxgsnm Leere Bros
dre --- »vaager!« Herer vi m
dcnne Herrens Rost, f,a da ten vj
Ida-re forvigset —- on cfiiælxy tm
Kraft oa Mod oa Sty rie, —
saa vi kunne besejre vore Fjenoez
ikke als-me i den Betndning. at vi
sIaa chndctnes Anareb tilbage.
men ogsaa i den Betnbning .at tå
faa tme Kræfter fra oben: des te k
te og ydmyge oa IN Imodks
qe Broderfind Da den rette
brændende Kcerlighed for
Sjælemes Frelje csg Her
se n s Ærr.
Mex! Iad mig Iaa pas-Ja fluitexiq
usdtale disse opmunkrende Tankn
hos mancin Brot«-u »Vi fer Fa
rerne, di Iøraer der-over,
vi bebe til Herren om at
bjælpe os, og vi forventt
Hjcklv fta ham — Iaa For
nyclsenå VOUelIens ctz
Vedevkvckqelscns Tibe:
man komme fra Herr-ans Ansigi.
Dei er saaledes mit hjethIige Ta
sse og Forbsm at J nu, under edetg
Præsiemøde mcm faa en saht-summt
liq Plasfregn over edet,. sue
Smdekotnene —- Wet Guds
Ord, som J komme til at drofte III-»
Iammen, dse Samtaler. som J kom
me til at holde, og Ptcedikener og
Foredtaq blandt note manqe Lands
mand i Racine), man fremspire til
Herrens Pris og Æte, og J ser
MZrit Tilbud
til lidende Maend.
Im snfkkk at nas Masnd h IS Dplbnd et ansinn
ivm m Ma· af U. gsosshckudwikt Las M Im
stand og Imd oot v a. rM rtmkumc mkd Vor-Is
medic ask Behi- N Nat-. Betten-. I I, himmliwa
og voawiunes Itzt Mksoner. Bester hscbodec Its-.
Ia Im- g at taqe com-m shotssyesjkotvgieuem sor
ffm til Zus- heie Ehr-eines oq gis send-muten IM
Jcsg Mist-I- Ier s Her Aar II Glas-tue aI Its-Adamsva
de-, som: Vom-klagen Ästlcvtelr. Verismus-d
Ivckmt Hafommkh e, desLapvshed tobt Mundes-m
VIII II v oiv , oiz ja var Was got til qtfokisqe cl,
kam »n, was vom I mln Vit« wen chv vierte I Siedet ist
bedu- TIIIIM kksIIe jcg til Gamlelanpet og mod
Ivnmn der m Iremksqkuoe Muhmen-Ist Steg-, ed blei
nndek Imns Mundung satt-Meuqu heil-kroch keep
tm Iin hslvkerkde mig. hat ks komm da Its-:
en Werk-In Erim-as ded, or pas-Fu des ers
Fun- dIkelk hat Lea-weh list arm It hist-e
saht-· as t I entg- c. Im Mit-X Weist-Nuß os Is
Its-es nl sag sendet I
titsche-thust und-en essen-, Mike-IND
Idol-plus kkWi ktkv VIII-n
II Ist kraft e Its-I acad-II e Umriss-tm es:
Iedes As den sub Ist ANY-, fa- u» Ees
W tm Iqs heut Inm. m
t Idmker. III-dieser II ten-O es Ist-ei
im g a »Und os IotIts o- kse II
Ide den It stets Eem end III-M month Dr Im- Is
t, ·- Mäes M Mem M Ins
ei Mk Its Ins-III ·.,e Is- I
ei and Nifeeesk III-Wirt
Hut-es Ist at Mut-eh
e IM- III-,
s- est-Im III-« t e m der seit-H
Æmw Kari- stagkssgjäve txt-get
HZM MIwa M kr- Essig-«
- f-« ·u-v D: