O
v· ,«· , ": .- «:kh9 .« «- ·1 H v
»VM«L"E’" "’«"'T’7"s'--E’7 Wes THE-das W XIV-W Ei l edagS-Ladgach »Nimm ens- k0j"s«er kun Uhu pp Uargaucz.
N;. 11. Vlajn er«i.» Frcimg d. I). Reis-mais jsjmä 13. Aarg.
—
Senator Dietrichs Sag
i Senatet.
En Fiomite ined gamle
HonrtilFormandskalnm
«derføge«den.
Vnrt Lands Senat vil itle have
Pleteer paa sig. Det tagek fat pan
at anders-ge KIagemaalet imod Diet
rich. Esset vil væte gvdt for alle in
streäsferede og for EEseInplefs Stle.
Pirwsident p. t. i Senatet, Fr1)e,
kdnævnte Undersøgelsestomiteen den
htsie Febr. Den bestaak af Sena
wternn Hoar (Fomiand), Platt fka
Connecticut, Spooner fra Wisconsin
Eoctrell fra Missouri og Pettus fm
Alabama
Mr. Dietrich hat selv forlangt
Undersøgelsm Førend han frem
Dom med- fit Forsiag bekom, bad han
Ftye om at udncesvne Mcend med saa
sdan Anfeelse, at deres Afgøtelses
Riatighed itke kunde dragcs i TvivL
Senater Han havde ingen Me
- sing ons, naar Fiotniteen kunde holde
ßt fptfie Mode og begynde Unber
ßgelfem men da Saan var af saa
Hut personlig Interesse, anwg han,
et der ville blive handlet faa snart
fom mitliat
Senator Tietrich mode-on mange
Lytonfkninaek af Senatorer fra beg
ge Partien da han havde fortangt
Kndetføgelse.
Senatot Butten er ikkc bange.
Men han vil itte udtale
signu.
TI. man i Et. Louis- den l. Felsr
fpurnte Zenatok Vnrion fra Flan
fag, libem vi fsrleden omtalte, otn
san liavde nonet at fine angaaende
Aulis-gen inmd ham for at bade
mer-ragst Penae af Rialto Grain GL
Sccnritieg Kompagni i den antydede
Heniäat at øvc Jnoflydelse paa Au
toriteterne i Postdepartementet,
spakede ban, at lian havde talt not
i den Sag foreløbig og vilde ille
sige mere for Forli-drei men ban hav
de innen Grund til i mindste Maa
de at føle sig alarnietst.
Man nok flaa Stolcbørnenr.
Stcleraadet i Lincoln, Nebr. hat
suttei en Veslutning, der giver
Princivalerne Myndiahed til at an
,sende lenemlige Strasse paa Børnes
Ie i Kominuneflolen
Beslutningen blev fattet efter Su
perintendent Stepbeng Anbefali-ng.
san havde bedet om, at den Beste-n
Ixelsh des lrcever Forældtenes strift
H Je Tilladelse for faadanne Tilfael
«de, maatte olive ophceveL
Superintenden viste ved Hjcelp af
Statistik fra andre Byer, at legem
sg Straf »der var tilladt, og at det
Iavde den gavnligste Jndflydelse paa
Disciplinem
Man er altsaa i Færd med at kam
sie tillyage til det gamle. Berden cr
tltid tilbøjelig til at gaa til ster
sgheder. Dei-for faa til —- om igen.
Jagtnlykke.
Da John Wade, Eagle, Nebr» i
Sindags, samtnen med to Kamme
Iiteey var paa Jagt, fil hgn Banden
- Inst i -Styller, idet hans Basle u
pivarendes git af.
- .· Lan hat-de just assytet det ene
s« og sat Kollben til Jorden for
J lade det paaneY da Studdet i det
W st gis af. Dei ramte ham i
n lige over det htjre Øje eev
- allen af, saa en Del a, hier
«»ilptiedeg.
» et kun- daarligt Haab sm,
» - san komme fig.
Chicagos Rigmcknd er
Hedninger.
Past. Dr. Jameg Sinne, Retter
ved St. James epistopale Kiefe, vat
te stort Røre med sin Prædiken sidste
Zonddg Formivdag.
,,Flertallet as de rige og dem, der
i social Henseende øve sinkst Jndslrk
virtelig Hedninger«, sagde han.
Han mener at forudse, at der fo
Foltellassexne, og at Chicago vil
blive Stormesns Centrum. De rige
advarede han, idet han sagde, at de
saaede Bitterhed og vilde høste
Hvirvelvind. ·
Dr. Stones Angreb Paa de rige
hat eftek ,,6hi. Rec. Her.« vakt stor
Bevcegelse og wegen Zwinmenterin9.
Hans egen Menigkyed bestaar mesten
dels as eige. At der blandt Chiar
goes tige er Winke Undtagelser fra
Reglen, indrømmek DrStone billig.
lMen Undtagelserne er saa fasset
sde gør Reglen san meget mere sma
sende.
«At der er store Messer i denne
By, som hverien stygter Gud eller
agter Mennesker«, sagde Dr. Sinne
bit-send »siylrseg fortrinsvis to Ank
saaerx den ene as diese er —- mange
Menighebers Uvidenhed og Svaghed,
den enden, at note mest velstaaende
og indflndelsesrige Metmefker er ir
keligiøse«.
Endnu en Udtalelse:
«Naar Mcend og Kvinder med
anslydesse teuer saaledes, kan man
saa andres over, at Mcend og Kvin
Der fta »Ehe staats-« folget i deres
Spor. Dersom den-ne stvte Masse
,as underkuede Mennestek kunde ud--.
take seg, hvad kan hænde vil sie paa
en Monde, vi Vil grue for, saa Mle
den sige t,il mig og til alle Ehicagosx
Proester: »Vi er ikke de værsie is
Gut-s Øjne, begynd med dem, som
burde vcere vore Ledere«.
delse her i Chicago, er Hednihger ·——
pcene Heimweh on! man vil, enl
restaar en alvorlig Kamp mellem
Viljocn Roofcvclto Gtrft
------
Lilashinzithih It. Felsr. ---— Generali
Vcnjamin J. Viljoen, sont var agsi
smende eversle General over Vorr
-smrken i den sydafritanske Firig, iogi
;Lonl-:on samtnen med Præfidenl
Jllionsevelt i Dag.
Te to liar ineget tilfælle5, da Poet
Jlrigeren er en dyqlig Jcrger, en Nu
kliirelskcr og Forfattcn Viljoen sigcr,
Jat Zerigen i Zydafrila efterfnlgteö
Inf Teile og sivægepidemi. saa Fol
jlet er i en elendig Til«stanb.
Han paaflaar, at hverlen de hol
slandjle eller de enqelsle fmies om den
Ein-inle- Regerinq derinksy og anfer
del ilte for umuligt, at den Dag lau
komme, da Republiklen vil blive
genoprettet.
General Viljoen sammen med A.
W Leu-is usf den brilisle Armee rei
ser til St. Louis i Morgen, hvor de
vil gøre Udlast til nsogle af de histo
rifle Krigsfcener, som vil blive en
Del af den fydafrilansle Udstilling i
St. Louis.
Senator Hamm fremdeles fyg.
Senator Hanna hat ligget syg i
nogen Tib. Men man hat ikke vi
dere regnet det, da man menle, at
del bare var »Grip«. Men nu hat
man begyndt at frygte. J Gaar
holdteö der en Konsultation paa en
Time af Doktorerne Rixey, Brewee
fra New York og Loyd Magrudder
fra Washington Man begynder at
frygle for Infin J en Bulletin
som Doktotetne udstedte, hevder del
bog, at der ingen Grund er til at
frygte for, at han ikke stulde komme
sig i en eimelig Tib
Stor Kulstrejk synes
uundgaaelig.
7.I,0()s) Minearbejdere vil
da blive ledige.
»Zum et Miraisel tnn f.orl)indre,
at 75,000 «biinminou5« Finlarbcji
Lere gaar paa Sireji«, meines der
fra Jndianapolis, Indiana.
»Og det er lige saa sandt, at in
tet uden et Miraiel tan fritage Mr
neejerne i Illinois, Indiana og Ohio
fta ai undersirive Lønskalaen fra
190-"., faa den bliver bindende for
1904«, fortsccnes der.
Mineejerne i veftlige Pennsylva
nia cr ubevægelige. De hat haft
Møde samtnen med Mineejerne i
ovenkrwvnte Statey og disse et fakt
dige tned at argumentiere og rede ti!
at gaa hieni. De og deres Arbei
dere er kommen til den Forsiaaelse,
aiLønsialaen for 1903 skal gælde on
saa for indevcerende Aar — der
nmngler kun at unbersirive.
Nu koemper bnade Minearbejderne
og Ejerne i de tte Staier Insod Eier
ne i veitlige Pennsylvania. De fer
sie lcenges efter at faa Sagen af
pjort og gnn hieni.
Skkckkkccig Vikmdutykkc i cu
dansk Familie i Concil Bltcsss.i
« . l
wem Born Drasnder Inde«
. l
ca Moder-en Der as Brand-l
i
l
1 a a r.
ist-Ellen txtcllckn Mundia oa Eies-«
saa indeisrarttdtc LIle Da Mu. Peter«
lFliriitcnfsnS J Vorn i Vllocren fra
il klar til J Flimmer-et DøkseiH
overth Dem, fom De laa i dekes sø-’
Deer Zenit
!1.lc’oderen, sont ajorde sit bedste for
-.».t redae Bannen-H blev selv saa for-i
bis-siebt, at lnm Linde alle-rede sammei
Tag-J Alt-starrt sil. H paa Womath
Christian Llsscciatinu .Hcfpital, hoc-H
hun var braat lim. l
Licaboerne vidstc intet om Bran-;
den, for Mode-ten flnatede fra Huseti
used Ztlakterne i fnlD Flamme-. Der7
l
aiotch stralz Brandalarm, men da«
Stedet laa saa lanat ude l1602 SIÅ
ltltli Etreetj fra BrandftationcmWnH
der inaen Hjælly før ldet Var for
sent.
Hufet nedbrændte til Grundetn
Bsprnene var brændte til Forkulliiia·
i deres Senge. Moderen var saa«
forbrcendt, at hun tabte Bevidstheden
strats efter stataftrofem Dei var tun
lidt, hun tunde fortcrlle om, hvad der
Var stet, bare not til at faa en For:
ftaaelse af, at hun havde gjort alt i
licndcs Maat fok at frelse Børiteiie.
Da hun fortes til W. C. A. Hospii
tal, sagbe lmn i sin Vildelse: ,,Jea·«
prøvebe at frelfe dem; jeg prøvede
at ftelse dem.«
Eiter del libet, hun fortlarede till
Nation-, vaagnede hun ved Mit-nat
og fandt Vortelset, hvori ds- sov alle
l
G, fuldt af ng og Lite. Saa prøvebe
hun først at redde Bornene, og da
dette mislytledes, flyede hun for at
siege Hjælp. Hufet var da allerede
indhyllet i Flammen For sent!
Huset var en enetages Bygning og
opvatmet med en »soft coal stvve« i«
Dagligftuen. Modeten vg Bei-neue
fov i et tilstødende Verelfe, de to
mindste sammen med Moderen i en
Seng, og de andre tre i en andcn.
Man antagek, at der er slet en Statis
Etsiplosiom saa der er tastet Jldgni:
ster ud i Verelset, og detfta er Jlden
opstaaet.
Peter Christensen var borte paa
Arbejde i Ctescent City. Der tele
foneredes efter ham, og han antom
ved Daggry —- tun for at finde sine
5 Born bebe og stn Kone wende.
Peter Christensen er fra Aalborg,
Danmatt, og ksom til Amerika for
23 Aar siden. Dei var paa hans
.F-dselödag, det Mnetunge Slag
ramte yam. Hnn var da 36 Aar,
trg de fixthe have haft stor Stads i
den Anledning.
Mrsx Christensen er fpdt her til
landg kg var 83 Aar. Efter hendes
Pigenavn at dømme (Dota Poss)
Var hun vist itke dansk.
De hnvde just faaet bete-Z Hjetn
«betalt. on til Foraaret siulde de have
flyttet paa en Farin. Der var tun
MOO Assurance paa Hufei.
Begravelsen skulde foregaa i Gimt
Ifra den skandinavisie B—aptiftkirke. —»
Hvor svcert maa dog et sank-auf
F Slag følesk
i Panama.
Washington, D» C» 4. Febr. — J
;Overe-isstemmelse« med Senator
Usjormang Forslag hat Præsident
Roosevelt oversendt Senatet hele
Monegpondancen og alle de Ort-sey
Der hat vceket udstedtes angaaende
Landscrttelfen af Forenede States-Z
Tropper i Panama, og i det hele ta
get alt om dette Lands Forhold un
der Revolutionen.
Præsidenten ledsagede disfe Datu
menter med et Brev, sorn Viser, at der
i Fortiden hak været landsat Fore
neve Staters Tropsper i Panama ialt
ti Gange. Førfie Gang var i Okto
ber 1855, paa Panamas Forlangew
de; ntrfte Gang i September 1860,
med Panama Myndighedetnes Til
staaelsex desuden i Mai 1861, Juni
1862, Marts 1865 i 1866 (Maane
den iktc nævnt), i 1885, i 1887, i
Nov. 1901 og i Sept. 1902. Sidfte
Gang er det enesteTilfcelde, daTrop
per er bleven landfat uden Panamas
Anmodning.
Bil prövc at fki Joljn Dunkel-.
Den engelsle Anattift, John Tur
ner, hvig Komme her til Landet og
fenere Arrest vi for nogen Tid sidcn
lmk ointalt, jidder endnu arrcsteret
paa Ellis Jen, og dct protesierlr
Tslrltsejderforenitigexne Las-»Bei over
itncd. Bed et Neide- i Handel Hall,
Mitaqu abstrijer Luvbestemmelfen
imod Anarlister sont ulonstitutios
nel og latterlig, og en stomite --:f
Ghin-Ho Federaiion of Lebt-r hat
bestemt not et Møde til H. Febr
tsn udstedt Finndgørelse ekllckrer,
at Arbejdszunionernc man forsvace
siq selv ng dem cnkelte Talsmænd,
cntcsn digse Talsmcend saa er Anak
lisrer, Socialifter eer Kirkemænd. Al
le maa ftaa og falde tilsmnmen.
The American Federation of La
bor hat gjort Opraab om at gørc
Aaitaticmen aliiiiiidelig. John Tur
ner tom til detie Land for at talc
Vlrbejder - Forenisigernes »Sag, si
xvcr de.
Til ,,Midsions-Bibliothckct»O
Abonucntcr.
For snarest at faa opfyldt minc
For-pligtelser til ,,!l.liisscons - Bibli
othelet«s Abonnenter tilbyder jeg at
sen-de det af mig tedigerede Ugeblad
»Kristeligt Folleblad«
fka . Mart-J d. A. til 31. Oktober d.
A. gratiö til alle dem, der har betalt
for »Missions - Bibliothelet«.
J den Anledninig beder jeg Abou
nenterne opgive mig (pk. Brevkort
inarest) deres n u v æ r e n d e
Adresse, hvoreftek »Krifteligt Falle
blad« vtl blive dem tilsendt paa min
Regnin-g.
Harald Jensen, Prceft.,
Hoftrupsvej 7, 1. S., Kobenhavn F«
Danmark, Europa.
wvoriedes er dekth
M ttlb der ethnndsede Dollarst Bei-imm- sor ed
yvkst Tit »in umwaer der Mc tun hell-pedes ver
Uullw Saturn- can-.
I. « . Chestey eh co« Eier-, Tot-da Q·
M. Uimr gnede, hartiendts J. Tyeuey c de ins-t
u Aar ogtkor. haa et aldeles haderiig t aue For-»t«
In«-o.-kemnsaktioucko finanmlttetaadmat ovjrkli
d Its-Mr"7'5«-i«vtii1.tk-tc. km Firma lparpaatagetsi1:
We i i Hi It no t. Wholcfate DMSPIII. Tonbo, D.
,. al lnxp Iliunan Mantel-,
Illhvlelale OWNER solche- s— .
Hals-« Osmia-h out-o enges Indven g og bitter m
-ktse pas Blume System-is Samt-indem Prii 75i
H. Fuss-. S me malt- Apistische-. Btdnetbyrdfut
sup- kinalky kuts et de heb te.
! Krigen i Colorado har
Ende.
Guvernøren tilbagetal
der Proklsatnationen om
zirigslov i Cripple Creet
Distrittet.
Siden Z. Dec. hat Cripple Creek
Distriktet i Colorasdso nu vceret under
Krigslov. Nu er denne hævei. Den
mikitcere Kommandør Cersdeclburg
hat udftedt en Kundgørelse, hvori det
hedder, at ,,Fred og Orden nu er
genoprettet, og det That vist sig, at den
civile Øvrighed er villig og i Stand
til at raade Situationen og se Lode
ne overholdt.«
En Afdeling af Ratiionalgarden
vtl blsive »der en Tib, men Vil kun
trcesde støttende til og handle Under
den lovlige civile Øvrighed.
De arresterede er ogsaa overgivne
til den civile Øvrigheds Varetægt
John M. Glsovey tidligere Kon
greLJmand fra Missouri, stilledes for
Distrittsrctten, bieskyldt for at have
forsøgt at dræbe Sergenterne Ditte
more og Smith sidfte 29. Dec. Han
paaftod sin Uskyldighed sosg fik Lov at
naa under MOO »bond«.
Ober-man Parier, en Litoer for
Weitere-n Federation af Minets, som
hat været getmrresteret flere Gange
af Militckret, blev ogsaa løsladt un
der ,,bond«. Parker og flere andre
af Lederne, som endnu sidder arte
fterede, var af de militaere Myndig
beder anklaget for at have foraarfa
get Etsplosionen i Vindicator Mi
snen, hvorved to Mcend drcebtes, og
for at have villet forulnkke et Tog
paa Flsokence die Cripple Creek Ba
nen.
Anklagerne imsod flere Ossicerer
for u«berettigede Atrestationer skal
forelcegges Rette-n næste Tirsdag.
Kun fvagt Haab om Freit.
Alttydernupaa,atSpæn
dingen mellem Russland
og Japan vil ende med
Krig.
Baadan lyder Efterretningerne
runde fra i Afteö osg fra i Dag tid
lig. De har ellerLs i den fidste Uge
Ilde som sca lcenge før, snart paa
Urig og saa paa Frev. Spændingen
lxar bog vceret stærlere end før, idct
man forstob, at Japan i sin stdfte
Note til Rugland havde givet saa
gth sum en sidfte Henstilling, fort-·
list angelache Ziinag Suverwnitet i
Mancl)nriet, og Rusland blev veh
at hole Tiden ub, inden det vilde
spare paa denne Japans Heustilling.
Man tnente satt, at det var Kring
og Frcdgpartierne i Rusland, der
laa i Strid. chseren og Gtev
Lamsdorf ønsler oprigtig at bevare
Freden, men de land-graadige Dip
lolnatcr staat dem intod. Det var
en del underrettet japanesisk Diplo
mat i London, der udtalte sig san
ledes, men hcm haabede — det er et
Par Dage siden — at Ftedspartiet
flulde gaa af med Seiten.
Jmidlertid har man ikke endnu set
noget til Ruslands Svar. Det me
ner vel at kunne staa ved at udhale
Tiden; thi bels giver det Lejlighed
til fortsatte Krigs«foribere’delser, og
Rusland synes bestemt paa, at stell
der blive Krig, saa sial Japan have
Lov at faa Æren for at begynde
den, men tillige Ansvaret naturlig
vis.
El Telegram fra London, 4.
Febr» kluger over De forenede Sta
lers Forhold. Det ek en St. Pe
tersborg Korrespondent, der telegra
ferer til London, at den kussifte
Presse kluger. Dersom pran ille
unsderhaansds modtsog Opmuntringer
fra Washington, vilsde det for lange
.- w———-———»-..-» —«—. .—.q.. ·
sidcn vcere gaaet ind paa Ruslands
Forslag. Den russiske Presse me
ner, at det er vort Lands Egen
nytte, der spiller en Rolle, tshi i Til
faslde, der bliver Krig, vil det drage
Fordel deraf ved at levere Forplej
ningsmidler.
Den japanesiske Minister i Wa
Ishingtom Mr. Tlakahita er af sin
Regering bleven underrettet om, at
den russiske Flaade har forladt Port
ArtHUL Der siges intet om, hvot
den agtek sig hen.
Statsdepartementet i Washington
hat modtaget ildevarslende Efterret
ninger fra flere Sioer angaaende den
russisksjapanesiske Situation.
En af de mest betegnende Efter
retninger stadfæster en Mebdelelse
gennem Pressen, at Japaneserne i
Vtadivostok er bleven tilsagt at sor
lade Byen, eki Fotholdsregel, man
sjcklben griber til uden i det Tilfæk
de, man anser det for akdetes sikkert,
at der Vil blive Krig.
Paa Nceppct af Krig eller
Frev.
,,.5t«rig eller Fred vil komme i Mor
gen« er den almindelige Mening i
biplonmtiske Krebse. Bande i den
russiske Embassy og i den japanesiste
Legation (i Washington) anser Si
tuationen som meget alvor-lig. J
samme Retning gaar Telegrammerne
allevegne fra. Japan er beredt paa
Krig naar som helft, og man mener,
at om Ruslands Svar ikke blive til
fredsstillende, vil det give sit Mii
matum den JO. Februar. Ogsaa fra
Kina meldes der om, at Regeringen
er fordercdt paa Krig.
Vil snart angribc Panama.
Solon, 4. Febr. —— Post Daume
ren Treut ankoin 'l)eriil i Tag fra
Eudcxnilla Da Cartagena og bringet
Efferretiiinq km sior Ophidfclse pas-I
bque Siedet over Prccsidentvalgei.
Dct fiz1e5, at General Rafel Reyes
lxak Vundet i Departenjentet Bolivar,
Hirn man iror ali:1ink-elig, at Joa
iuuin er valgt.
i Der tach« endnu meget om sing,
Ibaadc i Savanilla og Cariagena, og
Idei paastaaszz at Rolomsbia snart vil
lanqribe Pananm ,,Treut« forlod
Tse forenede Staters Kanonbaab
Nashville ved Cariaqena i Saat ng
vajsxserede Kri)dseren Yanlee udenfor
Cariagena Havn
Fattige Falk lider ftor Nöd.
Nøden blandt de fattige i Omaha,
slriver ,,Omal)a Daily News« i
Geer, hor Dæret stox i de kolde Da
ge, vi nylig hande. De, der er bi
stcrftiget med at hjælpe dem, siger, ut
Netzen er sterre, end den hat været
i de senere Aar.
Langs Floddalen er msange paa
Randen af Hungersnød.
Mcendene findet kun ringe Bessers
tigelse. Mænd, som et Familiefor
set-gere, er billige til at gøre hvad
som helft Arbejde for 75 Cents om
Degen.
To scerlige Tilfælde er meldi til
Frelsenshærens Hosvedlvarter. Det
ene er en Familie ved Navn Wheeler,
som bor i en ,,ravine« mellem 2dcn
og Fkiancis «Street3. Den bestaar
af Mond osg Kone og 7 Børm En
Dreng paa 8 Aar hat i lang Tid Ug
get syg af Tyfoid Feder. Mr.
Wheelet hat været Uden Fortjeneste
i flere Uger, og Familien er aldeles
uden Fødemidler. De ek pcrsne Folk,
og det lille Hjem rent.
Det ansdet Tilfælde et en Mrs.
Farthing med fin halvvsoksne Dat
ter. Mosderen laa af Pneumsonia, og
Datteren havde misstet sin Forijenei
ske, fordi hun stulde passe Moderew
Da de fast-dies, var de begge aben
Slo. De hat« faaet midlettidiß
Dis-Ip
