,,Danskeren,«
J dalvugentlig Nyhedss og Oplsis
Ilsgsblad for det danste Folk
i Amerika,
udgivet as
pmss LllTH PL’131«.IIOUSE,
Mem Nebr.
Wes« Ist-nume- sssc Mai og
sank
II II. Ists-us l D- ssresede States
II.50; Ul Udladet Upd.
M Wes lsorstuh Muhm, Be
III-, IMefvtandrlus II alt ander
Ins-rud- slsdet sprossen-:
ImsllLllTE. PUBL. HOUSE,
l statt, Iehr
Redukttn A. M. Andetien
Alle Jndsendelfer adkesferesx Tansketeth
Wall-« Nebr
IIHM It ts- kost Ostc It Bluts-. Ist-b»
I second-Ih- satt-z
MW III-s Its- ksoIs spot
Wut-.
»Dauikeren«
Its-r lenkt til snhlkribentey ludtll nd
Mlks Opsigellc stottages as Udgiverne
. Ilseld II Wit, icverensftemmelfe
— D- smgdc Stateri Postlovr.
Im Mem henvender sig til Falk, der
M l Und-h enten for at Isbe bot
III Its ps- It faa Dplysninger om det
Wede, jedes de altid omtale, at de faa
Weise-net l dette stah- Der vil vers
« III-l- Rot-.
Fea Landet øst for Jordan
floden.
Jgennem en Pvlæstinsa reisende hat
di Inodstaget fslgende Medelelse fra
de paa den øftlige Side af Jordan
liggende Egne. Disse var i lange
Tidet næsten ubekendte, dsa det var
forbundet med stior Livsfate at be
rejfe dem; vilde Beduinerhorsder
streifede om og plyndrede og mytdede
kwok de knnde; Sultanen i Konstan
tinvpel sgagte vel nu og da at made
Bsod derPa-a; men da Veduinetne al
deles itke vilde anerkende den thr
kiske Overhssjhed var i mange Aar
bang Befttcedelfer fuldftændig singt
eslsse — fstst i den feneste Tid er
det lykledes ham ved at anscette en
Gut-ernst med uindstrænzket Mem
-dighed, nsogenlunde at ttlvejebringe
Orden, saa at rejfende — om end
med nogen Forsigtighed og kun ded
for th Betaling at sikre sig en eller
anden Beduiinscheiks Bestyttelse —
kan vove sig insd i disse isde Egne.
Paaen saadan Els—ped?tion fandt den
rejsewde hviem disfe Meddelelfer
siyxdes midt inde iblandt de sann
.tiste muhamedanste Bebme en lille
helt kristen Landsby ved Navn RU
menin, otngivet af veldvrtede Jorde;
i den fandi han et Kloster, hvor han
meget goestfrit blev nwdtaget, og
hvoe han traf en ung dannet Munk,
der ftraks kom ham i Mode med Ve:c,
lighed; og da han spurgte dennn
hvotledes det var stet, at en leisten
Menighed havde flaan sig ned midi
i denne vilde Egn, fortalte Munken
hastn fslgendc
Rummenniens Historie naar tilba
ge til Sultan Saladins Tib; det
var hom, der i det 12 Aarhundrebe
gjorde Ende paa Kongetiget Jerusa
lem, og som ogsaa iblandt de Kri
stne havde et godt Nasvn for Mild
bed sog Retfærdighed, Der hvor nu
Runnnenjn ligger, boede den Ganz
cn leisten Bondefamilie, som for en
aatlig Afgift havde forpagtet et
Slykke Land af Beduinscheicken.
Denne Beduinsyrste havde en Hu
stru med hvem han levede meget u
fredeligtz da Konen omsider blev
træt heraf, pakkede hun sine Saget
samtnen og forlod ham, og da hun
kte vidsie, hvor hun skulde flygte he
ben, thi ingen Beduin tutde jo huse
hende, beng hun ssig til den amtalte
tristne Familie, hos hvem hun i fle
re Uger fandt Tilhold.. Omsidet
bragte den Kristne, en Forfoning til
Beje, og hun vensdte tilbage til sin
Monds Telt.
Det varede imidlertid ikle lange,
Enden Sttiden igen blas-sehe op og
i sin Hidsighed udbvsd Fyrstem
Mk »Wald menet Du melv Kri
" sitt-hund, des hvem Du alt en Gang
hat met!« Rasende soc-rede Nonen
dann »den-d mener Du med Pri
W« Band Ko et 10 Gan
l A
gen ined al den Ærbsdighed, som
styldes en Fytstez og de undevholdt
sig meld hinanden paa gammel ven
stasbelig Vis. Omsider reiste Im
sten sig sor at tage bott; den Kristne
satte hans Hesst stem, men i det
Fyrsten lod, som han vilde stige til
Heft-, trat han en Doll ud as sit
Belte og stsdte den i Hjettet paa den
Kristne, der med et Strig styttede
ned paa Jorden. Opskræmmet ved
Striget ilede hans Hustru med de 3
smaa Born til; nien Beduinen steg
ganske rolig til Heft og red bott, som
om der itle var stet nvget. Jamrens
de stod Familien over den dpende
Fader, as hvis Saat Blodet strom
Inede nd; med sine bristende Oer
saa han bedrøvet paa dem, falle-e
Inogle Gange og udaandede derpaa.
Under hjettestærende Beilage trat
Konen Tollen ud as Saaret, og i(
det hun holdt den op for Betnenr.
paalagde hun dein at tage Blodhævnl
over Scheiclen.
; Nu var det ilte laengere muligti
lfor Familien at blive paa Stedet
den stallels Ente samlede, hvad hun
havde, drog med sine 3 smaa Drenge
over Jordan til sit Hjem i Nablus
og fristede der en kummerlig Tilvce
relse. «
Jmidlertid votsede Sennerne ou
og blev lraftige, lækte unge Mænd,
deres Moders Glcede og Stolthed;
omsider mente hun at Øjeblitlet var
kommen til at udfpre den Havn, hun
saa inderlig havde langtes esterl
Den omlmggelige ophevatede Dolll
blevtagen frem hsjtidelig mindede
hun Sonnetne om, at det var den,
med hvilken det madbydelige Snia
mord var udsvet vg at deres Faders
Blod kaabte paa Hcevn.
Den ældste Sen tog Dolten til sig
alle tre tustede sig til Hævntoget og
tejste samtnen msod Øst: de ettyns
digede sig oin Beduinsytsten, opsøg
te hans Telt, og esterat de —- uden
at vætke nagen Mistanle — dav
de skasset sig at vide, hvad de bebs
!vede, besiluttede de om Natten at
snige sig til Fyrstens Telt og mykde
han: »so-vende.«
En Nat listede de sig nied hinan
den tcet hen til Teltet: den ældste
as Bis-deine vilde udføre Msokdet ais
ene; han sneg sig saa stille og be
dændig ind i Teltet, at ille engang
Hundene vætledes. J Teltet laa
Fyrsten stedeligt paasit Leie; hans
dybe Aandedtag vidnede om en fund
Spvn —- kun et traftig Dollestsd,
og Fadeten vilde viere hævnet. Men
ihvvr simpel og let Sagen end syn
tes at vere, gystehan dog tilbage fcr
den svrscetdelige Gerning; tun Tan
len vm den dtende Fadet vg vm den
stalkels Modets Hævntørst btaate
ham ttl at lsfte Haanden med Dol
ten; men stelvende lod han den i
gen synle ntd. Attek havede han
den; men nield sa(rnmeRos-.iltat— —
han vislsde tage Heda; inen han tun
de itle gsre Alvor deras. Saa sncg
han sig ganste stille tildage til sine
B.rpdre, detmed Hiertebanlen deute
de paa dam. J al Hast sortalte han
dem, hvorledes det var gaaet ham,
og opsodrede den yngete Bruder til
)at fuldsøre Mordet i Stedet fsor ham
sdenne tog Dollen og gil ind i Tel
tet, men vpnaaede itte mete end Bro
deren — med usottettet Sag kam vg
saa han tilbage.
Nu var Tuten til den yngste at
gsre Fort-geh Uden at blive de
mcetket, naaede han ind i Teltet; vg
saa han løftede Dolken; men det git
dam, ligesoin det var gaaet Ist-dre
ne; uvillaatsligt sank Haanden ned
det var sham ilke muligt at sulddyk
«de Motdet. Hvad stulde han gete?
Gaa dort med usorrettet Sag og ov
erlade den til en fremmed, kunde han
ilkr. Da slvg plusdselig den Tanle
ned i dam, at hævnen jo ikle abso
lute behsvede at væte blodig. Lige
ssom David gfoede i Hulen Adullam,
bsjede han sig ned vvek den sovende
»Beduin, stae en Flig as hans Kav
Hpe og gemte den i sin Taste; derpaa
,gil than usd til Fyrstenö Yndlings
thesi, der var vpstaldet ved Siden as
Miet, vg star dens Pandehaar as,
jsaa vverskar han nogle as Alls-w
rene, lagde Dollen sagte paa Dedu
tneni Bryst og fternede sig deepaa i
at Still-d Da Mene spargte
dam, swtede han, at im var Fade
ten berstet-, inen ttlfstede, at de hur
yttgst mastig maatte slygte.
I Jtnedens Brsdeme ad fltnite Veie
stetnede sig bemdte Degen at dam
Eie; i seiten var Minder-te alle-ehe
W M M Mr at
M det M, der ste sei-seit
M as M M pede
l
Heftene vtinftedez Faatene brcegede,
— Livet begyndte at rsre fig, ogfaa
Scheiten vaagnede og tejfte sig ska
sit Leie. men da han lastede Rappen.
i hvilten han havde fovet, fta fig,
faldt der til hans forbavfelfe en
Dolt ud af den. Han tog den og be
tragtede den, men genlendte den ille.
Han un-drede sig not over, hvorledes
den lunde vcete kommen ind i hans
Kappe; nien da han havde lagt den
til Side, tcentte han itte meke paa
den, taftede Kappen om fig og git ud
i den lslige Msorgenluft for at fe
til fm Yndlingshefi. Glad vtinfles
de denne ham i Møde; men han for
fætdedes, da han saa, at dens Pan
døfaar var afstaaret og laa paa Jor
tem dermed var der ja tilfsjet ham
den ftørfte Forhaanelfe, fom lan til
føjes en ftridbat Beduin. Stralz
fagde han ilke noget dekom til sine
Stammefceller; men git ind til fin
Hufttu, der ftadig var beflceftiaet
med at bage Brod, oa meddelte ben
de sine mærtelige Oplevelfer. Saa
fnakt hun fee ham bemærtede hun
ftkats, at der var flaaret en Flig af
hans Kappe, og da de ncermere dil
de underføqe Teltet, opdagesde de ilte
blot, at flete af Teltfnorene var ov
etftaarne, men ogfaa det Sted, hvar
lden fremmede om Ratten maatte
vcete trænat ind. Nu var jo Sa
gen klar not for Scheiclens Øjnc:
men en uopløselig Gaade var det
ham dag, hvem denne fremmede tun
de vere, og hvorfor denne naar han
havde faaet Vaabnet i sin Haand it
le havde ftsdt det i hans Btyft.
Opad Dagen fatnlede han fine Ven
net, fortalte dem, hvad des- var flet
og sputgte dem til Raads. Med be
tæntfotnme Miner fad Meendene
fammen i det fvrte Gedefkindtelt thi
enhvek af dem forftod, at Fytftens
Liv hat-de ftaaet paa Spil i den for
lebne Nat. Da nu iwgen af dem
tunde give nogen rimlig Fortlaring,!
for-langte hans Broder at se DoltenJ
Da han fik den at se, geneckt-die han!
den strals og udsthd :»Det(
er jo din egen Dolt, den med hviltenj
Du myrdede dentttftne Mand.« Far
ften blev fotfcetdet« og da han havde
ovetbevift sig o:n, at Brodeten havde
Ret, ftemftammede han blat: »Ja det
er den«. Paa en Gang var Gnaden
lpr for hom; han var hpjmodigt ble
vet ftaanet af sine Bbodhævnexex
Han erlyndigede sig om Familien,
og da han etfarede, at den apholdt
fig i Rablus, fteg han til Heft og be
gav frg med sit Folge derben. Udeni
for Landsbyen fteg han as sin Heft
og gil til Fods ind i Byen, —- fdette
er hos Beduinerne et Tegn paa- ftorl
Selvfornedrelfo og opfsgte sine
Fjendets Bvlta. Han kalte dem sin
Haand til Forfoning. De tog imod
den: men uden Sonoffet tunde jo
en Forfoning itle finde Sted. Bra
drene forlangte, at han ftulde give
dem Ejendomsret over hele det Sink
le Jord, sont hans Fadek en Gang
havde opdmtet, og paa hviltet han
havde udaandet Livet; idet var ja
Stuepladfen for detes Moders lut
teligfte Aar og for deres egne stan
efte Ungdomsminder. — Med ststfte
Beredvillighed gsik han inld paa dettc
CIftorlanigentde oa lovede oven i Kehrt
at de og dekes Eftertonnnere der paa
Siedet ftulde ftaa under hans og
hans Efterfølgeres fcerlige Beflyttel
se.
Saaledes vak de altfaa blevne Be
sidere af et ftvrt og frugtbar Stytte
Jord; de vidfte at en Beduinfyrfte
alidrigs fvigtdde sit Ord, og derfor
bofatte hele Familien sig M Ste
det , byggede deres Hufe og taldte
Byen Rummencim Dens Beboere var
Efterlmntnete af de tre Brsdte rg
hat bevaret den kristne Tw lige ned
indtil vore Dage midt i en ten mu
hamedanfk Omgivelfe.
Fortælleren fa denne Hiftorie var,
som sagt, en ung Peceft i det la
tinfte Kloster i Rumenin; fom havde
den fra en af Byens Beboere. Kost
eftee shan havde meddelt den til den
reisende, der nu hat bkagt den vitdeke
fik han Tyfus vg dsde.
»ngl.«
Ende usigeliqe Gaue.
(Gp. B. Sind. efter Helligtwi.)
·
Bot Tetft om Tro og tun om Tro
vtl tate,
Den et jo Dydens Moder, Dydens
Rot-.
D, gtd leg lande, att- jeg tet fotstod
If Tmni M og Seit et Billet
male.
F 1
Osg det, som Troen gtibek oq Ansat
ter,
Er Jesu Krisis Kamxp vg blodig
Sved
Hans smertefulde Dsd i Syndtes
Sied,
Ja, det er Perlen; som en Syndcr
« · Matten
Vor Frelfermand ved en Juvel san
lignes,
Som hat en uvurderelig Bækdi.
J Troens ægte Guldking Stenen
bates.
En hel og fulv Retfwrdigshed tiltegs
nes
Den Syndet, rsom vor erlser hat
gjort fri,
Ei Troens Guld, men her Juvelen
mes.
J. C. Gundesen.
——.-0-.-——
Da Dommkren grad.
! En rotende Scene sovegit i Mid
sten as Januar Maaned i Duluth,
iMinn., da en tyst Arbejdsmsand,
sEarl Lehman var i Joch-L antlaget
Isor Tyveti.
s Leb-non gjorde Jndttyt as at væte
ien dannet og oplyst Mand. Tet var
sPolititaptejn Major F. E. Reschc
sder arresterede ham sor Hønssetyveri.
s Impung bete-wie Annagxoe
Jstrats og sagt-« ,,Jeg tog Hønsene,
tretten ialt. Jeg haaber engang at
blive i Stand til at betale Ejeken for
.dem.«
; «H-vorsor stjal du dem? sputgte
! Dom ineren.
! Lehman scentede Hovedet, i det to
store Taarer perledc ned ad hans
Btyst. Han sagde at lhan med Fa
milie havde sultet absolut sultet i
samsulde to Dsgn
Den ellers trastige Mund sant
fuldstcendig sammen, idet han søgte
at stildte, hvotledes han gennem fle
re Uger sorgaeves havde søgt Ar
bejde, bvorledes han dreves til
Fortvivlelse ved at se sine smaa
Both Lidelser og sin Hustrus Sorg;
samt hvorledes den eneste Udvej, der
snntes ham anvist til at bjcetge sit
eget og sine tæres Liv, var at stjcele.
Da Majok Resche meddelte, hont
ledes han havde sundet Mandens Fa
milie sammmtkmk i·kt iswtvt VE
selse, begnndte Dommeten, W. L.
Windeln til alles Fotundring at gtae
de. Og tjensynligt tneb det haatdt
sor de sieste as Tillhstekne at holde
sig—
Dommeren t i lg a v Antlagede,
rsatte strats paa Stedet en Jud-sam
ling til Lehman i Gang, idet han
selv gav det ssrste Bidrag. Derpaa
git Monden sin Vej med Glcede.
Smult ihutom man her Apostlens
Spøkgsmaah «Deksoin deer eller
Søstet er nagen iog satteö det daglige
Brod men nogen as eder siger:
Gasar bort i Frev, vatsmer cder sog
mattek edet; men J giver dem itle
det, som them til Legemets Nsdtstst
—- hvothavn er det?«
Men der maa vcete noget galt ved
vore sociale Tilstande og Fotholde,
naar en arbejdsdygtig og arbejdsvi!
lig Fasmiliesorsprgek maa staa hiel
pelss og se paa sine hjælpeløse
smaas Sult og Savn og Lidelse —
i vort Nækingstildek saa tige her
lige Land.
s Naturlignis et hele Stylden itle
szamsundetä
s Hvak manae tusinde Familier, som
snu sidder sammenstuvede i uzle Ka
ssetnen udsatte sot utallige moralste
;Farer og ligemlia Usittethed, tunoe
sine stah- sig mastig-, secvsmndige
IHjesm med Sundhed ag daglixit Brod
til Overflod okn de vilde — om de
vilde — sage nd paa Landet, sIge
then paa de Siedet-, hvor Jorden lia
lHier og venter paa Dytternr. Net
op dette vil de ittr. Og
as forstellige Grunde.
Nogle hak den bagvensdte Jde,
at Bondens Ltv er ncetmest et Sta
veliv. Selvsslgelig tan dette viere
Tilfcelsdet, hvis Bonden ser Insstcr
det. Andre reasonnerek som saa, at
de nu hele Tiden hat væket ved et
haandvaert o s. v. og for-staat sig
ltlle paa Fatmeti. Des-til er at sige,
at haatdt Arbejde sjælden et dunste
Jligt at leere.
I Naa, Godnwrgent der slap det udt
lAltsaa er det dog haardt Arbejdef
Ja, det er ltdt haaedt t Mens
Tit-, disoet for Begynderr. Aa, men
hvilten Nydelse ester at have arbei
det sig ttcet og sulten at Mc
sin Mad med Appetit, der forslaae
nost, og saa stden lcegge stg til« Ovi
le, en rigtig lang, rostg, usotsiyttet
Muts Wie — da san det me
l—
Sandhed for Banden at ssynge sont
hin andr.
»Jeg vil itte Tytte
Med nogen Mund paa Jord« o. s· v.
Endelig er dek mange —- jeg bru
ger Orden smange — som tasnker
sig Landmsnet som en Fernedtelfe.
Nej,· mua vi helft viere spi! Det
stulsde man vel tro! Komme ed og
ligge og rode og strabe i Jokdens
Nej, om Forladelse! det ovetladet vi
til Spinene og Bruder-te
Ellek, om man nu ikke vil vaste
ganste saa radikal, ten-let man sig
dog Bondeftandens sociale Statt-s
Iavere end f. Ets. en Fabtitarbejders
ellek Klædehandlets.
Jeg ssaa for noget siden en tabel
larisi Overfsgt over de forstelltge
Standers gennemsnitlige Levetid.
Dei undtede mig flet ikke, at Land-be
foltningen kom ud som et smukt Nr.
1, hvad langt Liv bemessen —- Ozx
naat man lever lykkelig, snstek man
at lesve længr. Den ulykkelige endet
jv ofte selv sine Dage, omend ikke der
for sin Sorg. Men Nuttdens Stot
xbyers enetverede Las og Jagenx
Forretningsslivet fibrilsie Sspændilh
Konkurrentens nervehidsende og net
vevcekkende Dampfakt, disse Ting,
samt siere med dem besicegtede, cr
netop Storbefolkningens ofte ubevid
ste Ulykket.
Samfundet beeret sont sagt, ikke
hele Sckyldem Men det hat sin go
de AndeL Tit den tommek vi mu
tig-ais siden tilbagr.
Dommeten grced altsaa. Dei var
paa en Maade smukt, thi det viste
hans mennestevenlige Sindelag. Men
bedte havde det betet, om han ille
havde foldet Taarer, det vil sige, at
Fotretningslivets sibrilste Spænding
Jens Jyde
Bøger
til
nedsatte Priser.
Vi hat modtaget mange gode billige
Bsger, sont itie er opfsrt i vokt Kata
klog. Summe sælges til nedsat Pris,
saalænge Oplaget vatet. Prisetne et
netto, og ngetne sendes poriofri.t, til
Oplaget et udsolgt, i den Orden, sont
Bestillingerne indløbet. Striv med
ldet samme, inden det er for sent.
IUBsgerne bestilles eftet Nummer.
Z. Besterlide. Fottællinger og Sm
H set sta Amerika af Kristian Oster
; gaard. 121 SidetiOmslag. Red
j sai fta 60c. til 20c.
6. Jndien as Edward LIventhaL
For og nu. Udgave 1895, med ca·
40 store, sine Billeder, sint trytt,
i stott Format, 365 Sider i Omslag.
Nedsai fka S2.40 til 75c.
12. Meddelelfer om mit Levned, af
Dr. J. P. Mynfter. Udgave 1884.
290 Sider i -Omflag. Nedfat fra
SL80 til 40c.
14. Ludvig Hette1« Hans Wilhelm
Heriet Bidrag til den fsnderjydsle
Follevælkelses Historie, med Pot
tmt. 394 SidetiOmslag. Nedsat
fta 81.00 til 50c.
16. En Kitle under Knien Still
ringek fra de russiske Muts-provin
set af Thorvald Elmquist fra 75c.
til 25c.
18. Troens Aamp og Sejer, afBisiop
Jene Dinesen Jersie. Paa ny nd
givet af D. Hansenmeyer, Nedfat fra
60c. til 25c.
20. Fra Ostjylland Tke Fortcellim
get af Kund Siytie. 229 Sider i
Omslag. Nedsat fta 81.00 til Soc.
21 Christi fyv Ord paa Kotset". Be
ttagtninger i Fastetiden, af Fr.
Akndt. Ovcrsat efter Bdie Oplag.
98 Sider i -Omslag. Nedsai fva 50c
til 15c.
26. Bistop Otto Laubs Levned. En
Livssiildring iBteve, samlet og nd
givet af F. L. Mynster og G. Sche
pelern. 1. Del 408Sidek, 2. Dei 388
Siden Begge Dele i Omflagi Red
fat fta 86. til 82.40.
30. Fredekille Btemer. En notdist
Kvindes Lin og Gerning. Frem
stillet af Richard Petersen. MSis
der i Omslag. Nedsat fra 81.60
til 90c.
34. Smaastrifter til Opiysning for
Kristne af Fr. Meisen.
36. Andet Bind. 1887. Jndeholder
Bidtag as A. D . Jstgensem R.
Flint, F. Nielsen, Z. Buhl, R. Volk
I. Rcbinvvitsch, h. Meegaard es
h. Schwung
.87. Medic Bindi 1888 Indele
Mag as c. J. Standt, h. c.
Siden, A. Sinceruö, F. Meilen, L.
Gude og h. Ussing
38. Ijerde Bind. 1889. Jndebolder
Bidrag af F. Peterlen, C.J.Brandt.
R. Kübel, F- Buhl, A. stlhede og
G. Salmon.
39. Femte Bind. 1890. Jndeholder
Bidrag erf F. Delitzsch, F. Priequ
J. v. Dsllinger, F. Meilen. F. H
R. Frank, V. Obel og C. L. Nielfen
41. Syvende Bind. 1892. Jndeholi
der Bidrag af A. v. Oet-tinger, O.
42. Ottende Bind. 1898. Jndebob
der Bidrag af H. F. Nordam, d«
Msller, M. H. C. Koch og C. E.
Floystruu —- Dette Bind saelges
tun i Forbindelse med Smaastriss
terms ni andre Bind. «
43. Niende Bind. 1894. Jndehols
der Bidrag af J. Kiistlin. O. M.
Larfen, F. Nielsen, E- Naville, S.
A. Cobbold og E. Curtius.
44. Tiende Bind. 1895. Jndehols
der Bidrog af V. Sorensem F. Go
det, H. M. Larsen, F. Nielsen, C
v· Orelli, V. Schmidt (Silvia) og
C. Ei Flsytirup.
Alle nedsat fra 82 til 81 Styttet. «
45. 80 Moduiationer for Orgel eller
Harmoniucn som Forbindelser mel
letn Salmemelodier. Komponeret
af L. Jastrau. Pris nedsat til 15c.
46. 26 smaa og leite For- og Efterspil
til Salmemelodier for Orgel eller
Harmonium. Komponeret af L
Jastrau. Nedsat fra 50c. til 25c.
49. Minder fra Nordens Historie, as
A. Fabricius, 235 Sider i Omslag
Nedsat fra 50c- til 25c.
50· Evangelium og Lob, Bidrag til
Belysning of deres Folgeorden og
Sammenhæng i. Guds Mund og
Mennesielivet, ved P. J. Bettelsen.
Sogneptæft for Sondetup og Sul
drup. 59 Sider i Omslag. Red
sat fra 25c. til 10c.
51. J. C. Rudolle Frimodt sor
Præst og troende Kriften, af Mor
C. Krag, Præst ved Jakobstirlen i
Kobenhavm 81 Sider i Omslag
Nedsat fra 15c. til 5c.
52. Paa Helliggsrelsens Vef, relb
gisse Betragtninger af JacobPaulli
Jndholdx Kriitusbilledet, Dei heilige
Arbejde, Vi er dsbte til Krifti M
Bliver sont Born, De to Sonnen
De onde og de gode Dage, Ene med
Gud, Hvorledes bruger du Guds
Ord? Karlixihedens Krab, Det be
troede Gods, Kriltendommens Ill
vor. 177 Sider i Omslag. Mle
fra 81 til 40e.
äs. Livet i Gud, religiofe Betragts
ninger of Jakob Paulli. 191 Sider
i Omslag. Nedsat fra 81 til 40r.
54. Herren og Tjenerne, Prceditener
af Jakob Paulli. 260 Sider i Om
slag. Nedsat fra 81.25 til 50c.
55. Nogle Digte af Chr. Winthet
As Jndholsdet fremhceves: Den stritt
Etslursion, Guldalderen, Sjcellanix
Dansen i Stoven. 238 Sider i
Omslag Nedsat fra 8120 til 40c—
56. H. E. Andersens Samlede Strifs
ter, Subplement til »Mit Liv
Æventyr«. 180 Sider i Omflag
Nedsat fra 40e. til 15c.
59. Et rigt Parti, Sluespil i to
Alter af Magdalene Thorsen. 160
Sider i Omslag. Nedsat fra 70c.
til 20c.
60. Dagbogsoptegnelfer af Pasior
Thomas Nordams efterladte Daz
bsger. 59 Sider iOmslag. Nedz
sat fra 80c. til 15c.
61. Digte af Magdalene Thoresensp
Jndeholder 38 fortrinlige Digtr.
158 Sider i Omslag. Nein-It fr
80c. til 25c.
63. Herluf Nordal, en Forteelling fra
det forrige Aarhundrede af Magdas
lene Thoresen· 499 Sider i Om
slag. Nedsat fra 81.20 til Soe.
64. Kirlehistokisle Fortcellinger II
Sag-n, meddelte af A. C. L. Grove
Raömussem Sognepmlt for Alle
rup og Davinde- 212 Sider i Om
llag. Nedsat fra soc. til 25e.
s86· Gamle Nielsen. En lulturhistoc
rist Selvbiograsi fra 1799 til 1888.
opttkeven af Anton Niellen med
Forfatterens Portrcet. 134 Sider
i Omflag. Nedsot fra 80c. til Asc.
67. Jacob Chr. Lindberg, Den dansle
Kirtesags Foelrempere, Ei Minde
ltrift af Frederit Nygaard, med Ja
cob Chr. Lindbergs Billet-e 82 Si
lder i Omslag. Nedlat fra soe. tI
Löc.
69. Stiernehtmlen. ngle til Be
stemmelle as Stierner, af Thon-ad
Kohl. Med Stiernelort. 85 Si
der i Omslap Redlat fra soe. tI
we.
Dantsb Luth. Publ. houle
Blatt-, Nebr.