»Danfkeren,«
J dalougentlig Nyhedss og Only
amgsblad for del danste Folk
i Amerika,
ubgivet as
dmss Lin-H. Will-. HOUSE.
Vlait, Nebr.
Nilus-« udkommet fis- Mut og
stunk
III It. set-sing l De Futen-de Stater
Il.50; til Udlandet Is.00.
M Wes lsorskub. schman Be
M, Idrwsfefokqndriuq og alt ander
Mmude Bladet abrufen-:
ImsELUTIJ. PUBL. EOUSE,
slair, siebt.
Reimle A. M. And er sen
Alle Judicndelser adressekes: Tansmcn
Plain Nebr
- Ist-ritt It th- Post Ossc te Stil-, Hist-»
I sen-assi- III-tut.
»Was-s Ists- Iscs tut-II upon
spat-tie
»Dnufkeren«
M IGUU Ul ANDRE-Mich indtil nd
Meliq Dpsigelss moltages af Udgiverne
I II Icld It bitt-It, i Loerensstemmelfe
— De Imuedt Starers Poftlovr.
M Mem sent-endet sig til Folk, der
Mk l Blut-eh enten for at lobe hosI
III esek fsk at fcm Lplysninger om det
Muse, pedes de altid omtale, at de faa
Wink-met i dette Mad. Det vil viere
s IMM- Notwe.
H
» -»-q-«-«U«—.... .
pur end ask-c cmdet spuken Men san
W Nive- og lefei nu om Dage,
Lad as læfe Luther-J Strifterz
Med disse Linier vilde jeg gerne
»leggse et godt Ord ind for Motten
cutheks Strifter, der burde kendes
og læses af enshner, som hører til
den lutherfke Kitte, og det ikke
mindst i Vore Dinge, og ikle mindft
af os, sorn lever her i Amerika, hvcr
vi til alle Tiber er vmgivne af den
reformeret Kirke og dens- Acmkå
Retning. Vor Tid er rig paa Bo
ger, hvilket jo beviser, at der maa
være Lyst til baade at strive og lasse.
Dei er ikke let at vide, hvad man stal
vælge af den uhyre Masse af Bøger,
der aarlig udkommer. Men helt
disk et det, at den, som faar en derar
lig Bog, han giver ikke blot sine
Penge daarlig ud, men han andeu
der sin Tid daarligj mens han læser
den, og han stader sig selv mere end
han maaske selv ved af. Den, sont
faar fat i Luthers Strifter, heb-ver
akdrig at være bange for at han an
vender sin Tid og sine Penge daue
ligi. Jeg stal korvelig give nogle
Grunde, hvorfor jeg særlig unbefa
kr Luthers Strifter til mine Lancs
mænd og Medkristnr.
l.
I. Det kan vel uden Overdrivelfe
siges, at Motten Luther er en af
dem blandt Mermestene til alle Ti
der, der har været bebst bevandret
i Guds Ord, den tcere Bibelbog.
Des faar man snart en Felelfe af,
naar man læser om hom, at han
findet fast i Striftm Han tager ikke
en Teksst og »ng ud fra den«, som
man siger. Nej, han gaar ind i den,
og det for Aslvor og saaledes, at han
drager steken med sig. Der ek in
gen Fare for, at man ved at lasse
Luther, sial komm-e bort fra Bibe
len, saaledes som det ofte gaar ved
Læsningen af andre Bis-gen Lad
IS derfor læse Luther-?- Skrifter i
disse Dage, da der er faa meget,
baade af Visdom og Daarstab, som
vil fsre os dort fra Guds hellige
Ord- og gøte det tvivlfomt for os,
gere vor Tro vaklensde. Lad os loc
fe Luther-s Skrifter; thi de søre ns
ind i Ordet og giver os Ærbidigs
hed for det.
· 2. Der er del fau, om nogen, si
den Amstlernes Dage, der faskdes
hat elstet den Heere Krisis-T som
Motten Luther. For ham er Bibe
lens Jud-hold ikke Dit og Dat, men «
det er Mist-us, Guds og Marias .
«-«. Sie-, Menwesteneö Forsonee, dereZ
hieße Falsch den enesie Frelsey den
nieste Misppy som widrig vakler,
W Brunet- der er Was det som
,kaswkicefor os, og
WMWWQ Lohns
dets Lys frem og betragter dem deri
for at finde deres rette Verdi. Og
han ladet sig ikke blænde af Men
nestenes Dygtighed og Kraft; tbi
han ved af Ordet, at lwert Mel-me
ste er Forfcengelighed, hvor fast han
end staat. Og than ladet ftg ttfe
søte vild af sine egne Følelser. Nes,
hvad Ordet siger, det er sandt, hvad
Ordet lot-en det ftaar fast, det alene
tan man fuldt forlade sig paa. Men
derfor Var han ogfaa et af de mo
digste Mennester, der nogen Sinde
hat levet, thi han stod paa en fast
Grund. Der er saa meget nu om
Dage, der vil gøre os modlpfe, fsre
os ind i unyttig Klynk og Klage-,
Menneftefrtxzt ossv. Lasd os læse Lu
ther-Z Strifter; de dise os hen til
Klippen, som er fast og gør fast, faa
di itte stulle vakle i Livets Storme.
.4. Der er saa megen Tale i Vore
Tage om, hvad Lutherdom er. Neg
le siger, at vi er ikle rigtig Luther-a
ner, vi Danske i Amerika, inden di
blive vend-t, jeg ved ikke hvor tit. An
dre mener, at Lutherdommen hører
Fortiden til, og vi, fom leve nu,
tunne ikte blive staaende ved den,
men maa Videre frem. — Lad
lcese Luthers Strifter, saa finde di
ud, shvad han forftod ded Lutherdam
og lad os saa afgsre, om vi et- knis
ge med ham, og hvis vi ikte er det,
lsad cs saa veds Qrdet du«-, hvem
der hat Ret. Tiden hat ftor Jtlagt,
men det staat ikke i dens Magt at
fotandre den Sandhed, som er kam
, men fra Gud eller den Frelsesve1;
« sont stal føre Synden til Gub. Det
; er tnin Overbevisning, at Luther-H
Strifter betende deme Zancheo og
wer os den It Les sacn dxt nappe
si-: noget unt« Sted, uken for den
szellige Strift.
5. Las os lcefe Luthcsss Skrifter.
Der er faa Boger i Beden, der hat
haft starre Jndflydelse end Ie. Dct
dar dem, der sit Pavens Ttvne til
at vatle som aldrig for. Det Var
dem, vore Fcedre samlede fis tm i
Hussene da Lyset var flult i Rittern
; dsa de offentlige Letztere dar tlpaere
, end Guds Ord. Te hat redcsi nsan
gen Sjckl fra Mfarelsr. tmf«-j
end Guds Ord. De bar redet mar
ge, som var bedroveden Q- de lan
gøre det endnu. De er winke-, nen
i det cegte gamle et des er War-om,
, Tom aldria sdinder. Den sind-es d:r
mere asf i Luthetsi Etrkftet end i n»
» get af det, fom tust --: un ; Tu. s
- Enhver, som lud-· sitaer til VII
« thers Strifter, vil gire tnia Ret i,
link jeg her sigen
6. Lad os lcese Luther-is EVEN-r
Det er en Stam for den scm ba
r-« det lutberffe Eli-on. Este at Ia- is
« lendt med, hvad Luther bar sind-L
Da være nøje tendt dermed. J duckt
lutherft Hjem burde der findes c.
godt vg rigt Udvalg If Luthers BE
get, og de burde læses og lckses igen
Jnan vil fortryde det sdslcrg af
Penge og Tib, som anrendes dek
paa, men faa det igen med Reuter
og Rentes Rente. Derfor Lands
mcensd lad os lcese Luther-f- Stett
ter!
--71 »spi
p-· u us
u- - —
- » kk »
H.
1. Ja, siger nogen, men hvor tan
Vi faa Luthers Strifters Saa spa
ter jeg: Danish Lutheran Publi
fhing Hause i Blatt, Nebraska hat et
rigt Udvalg af Luthers Strifter i
danst Ovescettelse — og til riknelicze
Besser-. Der et nu f. Els. Luthets
Kristelige Betragtninger til bvet
Ding i Aaret. Denne udmærkede
Andathbog, som saelgeå for 1 Dol
lars, burde findes i hdert eneste
Hjem i rden forenede Kitte, lcefes og
atter leses. Den vil fste Velsignel
se med sig overalt, hvor den bltver
lkrieg-L Den er et saa udmæetet Ub
;tog af Luthets Skrifter,- at enhvet
ththerst Leisten burde ksbe og eje
den« Jo mer-e jeg hat læst t den«
desto kæreke er den bleven mig
22 Men ellerz vikde jeg ved denne
Lejlskghed seetlig bonI-de Opmcerb
somheden pan en Odetsættelse af -
Lutheti Strifter paa det engelfte
sw, sont maa hilses med Glæde «
af enhver lukhetst Fristen t Amerika «
Mmeuermudgave asf Lutheeg«
Mfter t 18 sind-, vversat at for- -
steckst W Lethe her t Landet ·
det. Og tenhver saadan burde sittte
dette smutte Foretagende, navnlig
da ved at lobe Bogerne eftethaanden
som de udkommet. Det er et Art-ej
de for hele den luthetste Kirte sog
butde vinde dens Tilsiutning som
fand-Int. »
Z. As ncevnte Overfcettelse er al-1
lerede uvkommet 2. Bind, nemslig 1.;
Bind, fsom inbcholbek Luthers For-’
llaking til de forste 8 asf Davids
Saltnek, oversat af Dr. Lenter,
samt Z. Bind: Luther-Z Udlceggelse
af 1. Mosebog, oversat af Professor
Bartholemew i Rock-Island Pri
sen er sat faia lasvt, at enhver lan
overkomme den. I. Bind et paa
462 Sider, meget stnutt indbunden
og kostet 32,25. Z. Bind, som jeg
ilte entmn hat set, vil koste det sam
me. Men den, som vil substribeke
lpaa hele Verlet, vil tunne faa de
13 Bind for 819,50 eller 81,50 pr.
lBind. — Det er efter min Menan
saa billigt, at ingen paa Grund af
Prisen butde lade sig afholde fra at
tomme i Besidoelse af dette llassiste
Viert Foretagendet hat mødt den
bedstr Modtagelse orieralt 1 den lu
therfke Kirte i Amerika og bnrbe sin
de det ogsaa blandt os Dunste.
4. Angaaende Oversættelse af J.
Bind, som jeg hat lcest, da kan jeg
lun give den min bedste Anbefaling.
Det er Meningen at gengive Luthers
Otto paa tlassist Engelss, og denne
Hensigt er efter min Mening naaet.
Men hvad det scerlig er Inig om at
g-te, er det vcegtige Jndbold af den
ne smutle Bog, en Udlceggelse af den
Bog i Bibelen, som Luther tidligst
sysledse med sotn Laster, og som han
- aldrig blev træt af at vende tilbage
til, nemlig Davids Salmet. Alle
butde tende Luthers Udlcrggelse af
denne udodelige Bog. For Danfke
- bsr denne Oversættelse være særlig
svelkotnmem da vi itke paa vort
« Sprog hat nogen Oversættelfe as
«L1!thers Udlæggelse af Salmerne.
Denne Mangel er ene afhjulpen for
alle, som lan lasse Engelsf·
5. Herrned vcere saa dette Foretai
sende, sont jeg af Hiertet onster Bel
signelse og Fremgang, paa det bed
fie anbefalet til mine Landsmænds
Da Medlriftnes Opmcerlsomhed. Det
et mit faste Haab, at Luther-s Skrif
ter man findet mange Leser-e iblath
es, og det er min Overbevsisning,
at hvor det· ster, vil det fore Velsig
nelse med sig. Thi det er en gam
mel Erfaring, at Luther fsrer os til
Ordet og til Kristus, og ingen lan
blioe for vel hjemme i Guds Ord et
ler elsie Guds Son, vor hsjloveee
Fresser-, for heit. De, .s-om maatte
ønsie at lobe de alt udkomne Bind
cller subsikibere paa hele Verset, kcm
benva sig til enten til Luthe.
rang in all Lands Co.« Box 252,
Minneapolis, Minn. eller til Da
nish Lutheran Publishing House,
Blatt, Nebr.
Blair, Mehr-» 15. Jan. 1904.
P. S. Vig.
Taufke Landmæud i
Amerika.
M. J. Dahn-» i
Skønt jeg aldxig selv bar Nebu
«cet oeo Laut-versen, suu ved jeg des-,
at det et af allcrftørste Betydnina,
at Jorden bkioer ve! tikbcredt fo.
den Steh, som Landmanden faar i
den, og at ten Ame-de der voksek
op eftet See-den, bliver høftet i sei-e
Tid og paa rette Maade. Det er
jo Landmandens Opgave at fasse-,
dette og alt anbet, der bører Trif
ten af en Landsejenbomtit Den,
der forsiaat beste bede og handler
efter sin Forstaaelfe, er jo den bed
fte Landmand.
Det er ssprunget mig i Øjnr. aj
danske Landmænd i Amerika i Reg
len er saa dygtige i deres Fug, saa
Landmænd af andre Nationet paa
ingen Maade overgaar dem. J
Hjemlandet Danmark hat de jo
leert heteg Fug grundigt fra sprste
Begyndelse af. De bar maattet ar
bejde haatdt under Tilsyn og Kon
ttol af IVede Fagmænd paa samme
Maus-, som en Ttmmer ellet Mu
ter eller en enden haandværker i
Danmark hat læri sit Fug under en
Ivet Messe-es Ledelse. Den Uddan
nelse, de fiki Damm-et til dereg
stsgmting et kommen dem viel
digt M Gotte her l Amerika. Jeg
veb Im Affekt-, W Landmcnd,
der er ftp-te i Umrisse-, hat Inn-sites
W betet Landejendonnne, fort-f
de Eise M klare sig ved Esse, øg
hvot fca Dunste unter list saa sat
tige Kaar som de, der gik bott, hat
overtaigest redtonrmmdes ijndomxn
og faaet det til at gaa meget godt.
Dei var næst Gnds Velsignelse de
res llddnnnelse til Landvæfenet, der
hjalp dem stem, ved Siden af deres
Flid og Uholdenhed
Af Amerikanerne selv er det ind
ksknmet alle Vegne, at reinste Land
mcend i Amerika ek duelige i detes
Fag, og at de er til ai stole paa saa
godt som nogen med Hensysn til at
handle moralst mod andre Menne
sler.
Hvordanne Landmænd vil de
Immer bline, der er født sber i Ame
Trila, on lwis Forældre er lomne her
ltil sra DanmarlZ Ja, dette vil be
Jro paa, hvodan de lsliver ledede i
»Ba:ndoms- og Ungdomstiden, otn
Its-: er under Faadan Kontrol, at de
lære deteH Fug rintint on leerer at
have san megen Respekt for de cr!
dre erfnrne, at de vil tnod Vejled
ning nf disse. Teile lan vilt enshver
indse, der hat Aldet og Erfnring. ·
Firnnner die unge bort sra den«-:
Forwldte med Hjekte on Tonle, san
nil de ille blive san dygtige Land
masnd fein detes Fædre bar vckret.
Laster de derimod af Gnds Otd gen
nein hnnsz Aands Ledelse at bpje ftp
villiskt under detes Forceldre, sna vil
risse lnnne øve Jndflndelse pna den-.
og belaste og gavne dein ved de Er
fnringer, de selv hat gjort i Livet.
De hat da Betingelsek for at kunnc
blive lige saa dygtige Landmcend
som deres Fædle og maasie dygtis
gere,
For at de unge lnn lcere at lenke
dereå egne Forceldre tigtigt og san
san meget godt usd af dem som mu
ligt, at tage ined sig selv ud i Livet,
et det ogsaa nødvendigt, at de koni
mer san grundig som mutig ind i det
Sptcg, som deres Forældre ialet,
lasset og striver. Lærer de tun list
af dette Sprog, saa faar de ogsaa
knn et ganste averfladisi Kendstab til
dekes Forwldre og disses Folleejew
dcmmeliglyed Saa gaar de oder i
den ameritansle Folleejendommelig
lxed og kommer til at overse det go
de, der er red deres Fokældtes Man
de at vcere paa, detes Forældteg
Vcesen.
Et Mennefles sande Lnlte og Dass-,
tigshed afhængrt af, i hvillet Fothold
det staat til Gud. Religion betys
der jo Stirn-fund med Gad. Er nu
det dansle Sprog det Sprog, hvori
Forældrene hprte om Gud og fik de
res Bøtnelækd-oni, saa er det jo en
Selvfølge, at om Born og Forældre
stal have Samfund med Gud i
hierteligt Fællesstab, faa man Bek
nene have deres Viden om Gud cg
bang Riges Besen i det samme
Sprog, hvori Fotældskene sit deres.
Paulus siger: «Gudfrygtighed er
nnttig til ae Ting, og hat Fettnet
tellfe for det Liv, som nu er, og for de
tillornmende« (1. Tim. 4, 8). Han;
leerer os -her, at Gudfkygtighed eng-l
faa gør Mennesler bedre stitkede fct
Petes jordisie Livsgerning, lige mege
hvad Slags denne end monne vone.
At ftygte Gud fster ogsaa til at
blive en dygtig Landmann Hat nn
de unge ilke lækt Gnd at lende i de
res Fotældres Sprog, saa vil Fors
aldernes gode Jndflydelse paa dem
ilke naa :et langt frem. De vi! da
sinnt gaa del-es egen stæve Gang i
Livei nden at jage mod Lcerdsm on
Fotmaning af Fader og Moder, og
det vil ogssaa vise sig, hvis de væli
get den herberlige Landmandsstilling
at de ille vil blive faa dygtige og mo
talske i den, sont detes Fædte hat
dekret.
Lærer et Falls Bis-tu her i Land-et
itle dekes Forældres Spkog ordent
ligt. saa er dermed det aandelige go
de som Forceldtene hande, gaaet tabt
for dem, og de vil gaa over i det
amerilattsie Fall uden at tage noget
godt med sig fta deres Forældre ef
dei, som disse blev delagtige i der,
hvpr de fsdtes til Vetden og voksede
op. Gaar et Falls Spng tabt«
saa er Folleejendommeligheden tabL
Dersom nu Ametilanerne selv al
le Beque, hvot vi kam-mer heu, ind
ksmmer,— at danste Landen-end i
Amerika-er nogle asf de bedste og
nieft smealste, der findes her i Lan
det, et des saa Wftigi, at danste
Fotældte lade deres egne seen vol
fe pp gut-sie stom Amerika-lerne der
ded, at de flippet fti for at lcee
des Sprog hvoti Gelde-ne ser
M de W Ding, der Morde dem til
M detstaat M bli, Hm
W es Mantel aussah saa
haupsltsfdtstsitsdttsivs
II III W Ade If Its-steinha
det? Hvad tykles J, leere Men
nesterl naar J overvejer Sagen, føx
J udtaler eder i den? Vil J, at
eders Born skal vcere mindre dygtige
eller mindre moralste end J selv, el
ler vil J, at de stal blive dygtigerel
csg beJre? ·
Det kostet Arbejde at faa det gode
i Forældres Folleejendommelighed
til at gaa i Arv til Bornene. Med»
andre Ord, det loster Arbejde at faal
Kendstab til dansl Sprcg og Reli.s
gionens saliggsrende Sandhederind
i Bornenez men det er fandelig et
Arbejde, der vil betale sig udmærtet
godt.
Dansi tan godt leeres ved Siden
af Engelsf, naar der bliver arbejdet««
derpaa. Ei Barn, sotn slet ilke harz
mere end alinindelige Evner, tan,
fra den Tid det begynder at gaa i
Stole hjemme iDanmatt, til et cr«
en Yngling paa 18 Aar, ved Sidenl
af at have laett en Del Historie, Na
turfag og Mateinatit, tillige have
lært tre forsiellige levende og to ds
det «Sprog, faa Elsamen kan tages
deri. Ynglinge i 18 Aars Alderen i
Hundeedevis tager zo hsvert Aar Stu
denteretsamen i Danmark og andre
evrospasiste Lande efter i Fordejen at
have lcert avenneevnte fern Sprog
vcd Siden af en hel Del andet. Korn
iaa og fortæl as igen, at danfle For,
cekdres Bvrn i et fremmed Land ittes
evner at lære at lasse og strive Dansivi
ved Siden af, at de laerer det Landsi
Sprog, som de vokfer op i. I
:
Det er en itor Gliede at fe og er
fare, hivor duelige Landmænd vor-ej
leere Dunste i Amerika er. Men det’
et meget sorgeligt at vide, at det vil
gaa tilbage med deres Bern, hvis det
sial blive ved at gaa, som det tegner
til for deres Vedkdmmende, der staat
nkn for Samfund med Gut-. Gub
,vil, at alle sial frelsesx men han lan
ille frelse n«ogen, der ikle er kommen
til Erkendegse af den Sandhed, at
han er en fortabt Synder, og der
ille som en fortabt Synder gribe Je
sus med Troens Haand Naar et
Foc- askkisines, saa vix dets Dygtig.-I.
shed i timelig Henseende afiagr. Den
af danfle erældre her i Amerika
fedte og opvotsende Slcegi er i me
get stsrre Fare for Tilden for at bli
ve aandeligt og timeligt tut-met
end Mennestesmaengden ved am.
Den 7. Januar 1904..
-..»., ...... -·...- . —-——
JORD,—«HAV
OG HlMMEL
f « llHuy Wust-m Ort Nor
lhrnjk l)r, the-til. Nonne- Hin-M
nts Unk- kxjvenen Hismäesltss kyltlizz
»p- nujsigsiu Hoskrivelso at all.
limtl der H- vjslnmlistsligt jin-s
:ill(«..1«rsiklmltsm K«)ntitIi-IHH«,
I Yvrtjtsnsinnscsnv ug lim- RUN
-io11i1nlms· Palmincltsliglaw-s
tig. ist«-r»ss;uil »k- spusn(lcsml«.
Inhaltle l’si.»" Ilus um«-e tsr
PLJJk has us kun Full-. Summe
Pris« km- lslnncslsk
Danish Luth. Publ. Konse.
Blair Nebs
WMMUWM WÆWWM
Iul esrxersnen 1903.
l ulinintlcsltg sitnukt ng right-klipp Juli-M Hp
tin-il ijslrzisz Jl« Hiskup Kot-II, Ruft-Wiss
l’-mlli. Pfg-Mome- Uwsrkust Ueslxssisänu Karl
Null-»ein nzx Karl K«i(-h. l)s;.((t-rs-n Zukxzrius
- Nitsldsst IIHNI Umysvhn n. m. H. l«"»2»-«s«s
! Mini: Huf. hin-plus ..Ye·tl Kurs-H l-"i»l·.
.
)- C 4451derifineske Folio. K G Pris 50 cents. s I
Danish Lutheran Publishing Ilouse
- - Blair - Nebraska-. - - -
H list Inng Cii -7-(·1( -.k «
. sz »
III St I. z
I I-1·« Es I
· J- .«" v- « s. -
Hithl ins Ll -II-"f. -« H. « ,
Eva-It dir H.si-u:ss.; 107
Heiden-km «-;koic..i Hast-»- .1 .·- «, «
Ubss o- ltustls fix l'k.
lhtitirnlhluslpleutnh « Un- sy
Musik«-of Jst-m Umsi, Ht « h--t.
nyntosmll ask-Ist·-I·H-s«-1II«- ,si-—-·1.
ZU« Ess- Pskher sil« III i-« l0t l« st(
lxssn rms act »s· I«·-Im·ms» H-. »wun
-l»s«-.si r. sit-«- cng nun-s I- » -
»U. Vl Introi- ldssm Muts-«- « L ,- «
mi) Pius-- »F Its-In- l«rc-»«s v- s s sk
« NO ists-I· »lis- nf M- I«
llll sue-l Isi. »Um-i sa-«
Belmg at lcrggc Makkc til.
At vor Ylg m find. Jochumien as
Ndor Fall-Z, Ja» ml desvge Alhkrt Lea
og Linkqu «.’-)ktnn., med det ollcrforne·
og at hakt foeuden nt inedbrmgc ct sinnst
lldvalg afvore Vogt-r til Fortnndlmg
vil modmge esslwcr Beitjllnu paa Beq
csr oq Bladc tjliinrme Priserfom direkt
fta Forli-hungern Benm Lejligb den
l):usi:-II. LIIHI l’ul)l. Nun-s
Han, Nebst-.
Dzvhsd hsshksdsdss
ikke ved noget Mädel. för »Ac
tina" blev opfundet.
l««(«m »L- hcilvllnninslstch Pkopknt ZU Jl
tTc 1fsst-L.je""ch DERi«e«-1-IIIi-·t-!·!c, xl DIRE-- U
sls«n-1--s«n. csr krumm-L
:Il«kt-mi·4kk·.-st·sinn Its-I
srn OU III-! its-ins Use-.
Lustsittlinicmssrnc 1-’t. k
lilutupspslss n-! Laus-«
«-(l-ics« l7«!·4-)1«lt«511);t r.
Iwurtnl X««I-yki11u,«« »r
nknch Ikk-«-:«i·s« J s« -«»)
sc-. III-« ·l:s--e l-!»«n»
things-st- iIscsr-i-, Or Onl
lsrrUHkrn umnhg ldrkz
stullsrUrv k«-n ILLN s: »si
vcsl S--n«1s-ri«z: rklu Unsi
Iksrpthin-,:. J- tun Jst-)
ht.«c«sl» csl l.:I-;:-I" i-« Ores
1irgcr ikkcr Lust l--·i9i1·s«t.«k.
Un· Tini-Ums («1«-,s«r.-Jcc
1««)«U:;.-xs. A! lvx-«’s.·«s »F
Rats-Un Lin !.x;» -«-,-(
vsscs lucr l-.s;: HJ Its-»
gen M Artus-. lik
lmmjssnwsi «!«-k· Ins-»
ktunsnpr Nil Aanst pu
wrrr xzvsxnnnn sie ARTH
Iriilcp Iser imlhlpk imhsss Ort-» Ijssrnrr ile k «
Unrlsnlvsic llinithnyssr Im« hin th Hirt-»Hm
ihn-Tuc. cis: krnssT lhsmsnr « Hismnuttc Ä :n»»it
tig stixhuvlwi klxst imhc Uns, sus- ssc Hin-f
nnd-m- l--1·-1·n minilsus lJ-1nhr.-«1i«». Auan
Iliir nlchig lcsktst Ist lit-«-!'s-s!e· Ren-en sur Our-sc
VI Ins-· list-tun I.--ll(, -«i»i.8:u(.1-I-M IJJt til
clcslnk uhclxsuxssltxts Szmplssnh Ins-n gis-u. bkef
l-(-1l-I«i--1««!-— onsr trr l·j(ei-i let-»k: cis Ausna
Aisthm LisHirsslesr »Hm-s A-l!I« .-, list-«Lihx,
ll-11-«)«Hc,-·v-u:c Luni-IF lkhrlxulrlxk - - Us
n«-lI-im«. Innhc »Ur «1i1«e-L((«e—«-r i:-·lir--Lt·- s-?
en Loh-e cis Natur«-. A( lin« »so-ON ji«-klu
srit Isiiu Inn-« Tit-kris- »s« ism DER-— THI
sitslslt-,l sml sinnl» fut. »F :xs;««x--«ssss-!-- tin-LI
puss Holthkeslsiu l-ZI1x.t-1«·H.·n:·l ««;.-- Prssfesr
sur N’1l--»u'-«1«tt sislrrss ««le(«1j«n.-skv sis lus
(—:i-.--«" lin, Ast-«(«-s(r Nur Ysirk E lmmlns
Its-( tritt .X-«««-«si:ui«n, »Hu-. EIN XVslnut Mk
knnssss L ZU, Mu·
Mk wiss-M
»Man-ius
l·(l(-n qunmvnligning l):unn:1rki
lksslsus .Unmn«1(. 120 Siilcr mcd
»Ah-tm Lock lnikltuH ug man-:
sanux ijlli.«(l(:!·.
Pkis 203·«-Seni-.
DAN. LUTLL PUBL· HOUSE Blaik Nebr.
Pianoct
» Orgler.
mm göv mig Unles
nhlgtil Atgfvefplyös
nmgnmmnaesidestkrsi
ier og fortan-Mutt
kqar, k-) net-n Nil sin
se,est inpen her bede
Bett-Ioelferakti1bytr.
prtyö staat Te stri
oer huav De Imm.
Mann ellet Or el.
Carl Rausqids
FI DIE-« L!
Urwesen-Linn v
»Is, 7«(’ic ,«I-- Ave-du«
M »s« ivs s, »si
Sc Foor.kot
Tsh the Unausgesp
IOOF MOUNTAIN k
U- »O Any by Mit-lic
rise ca« Mudicem Wis
kexm ymt vol-. It ins
mulc cu. on Mit
In ) «s Ast-»p- tss DOM
—UssI-7I-nss- TI- I· « F , III In
