Stensterue paa Kronvorg.
En historisk Roman.
Afh.F-Emld.
——',EE Anden Del. ZE
(Fort«iet.)
»Jeg er tto og tavs, Kitstenl at fortaasde mine Lands
mscsnd et mig umuligt; føt vil jeg lade mit Liv! Tror
du mig, da giv mig itte Tilli«d, som den getrige giver Al-»
misse,men giv med rund Haandt Tror du mig derimoal
itte, da tag hellete msin Person som Gigsel og Pant.«
»Hvad menet du?« fputgte Kitften og saa op nicd
en merk Mine.
»O,lad mig blive her paa Ktaagetup hos edet!«
udbrsd Lisbth med Vatme og i en tcetlig bedende Tone.
»Lad mig blive het fra nu af, indtil denne Ktig er til Ende
Jeg stal gaa dig til Haande i Hufet og dele ondt med dig.«
Kirsten tyltede paa Hovedet med en afvisende Mine.
»Du ved itte,« vedblev Lisbeth med ftigende Hef
tighed og et angstfuldt Blit, ,,hvad jeg døjet i Stadt-n
Kronbotg, fom jeg daglig hat for Die, et mig nu et Bod
fens Syn og vatslet mig tun Ulytte og Blodudgydelsez
mit tæte gsamle Hjem et som et FcengseL mit Kammer en
Celle, hvot jea tun aste Bed og udgydet Taten Tag
mig til dig Kirstent Vil du — O, sig ja!«
Men Kitften saa op med et tvldt Blit, tog vel
Lisbeths Haand og drog hende ned hos sig paa Gras
bæntem men faade saa i en Tone-, hvis blide Noliahed
git Lizbeth isnende gennem Hjettet:
»Det tan itte ste! Hvetten Mittel ellet Maten ville ai
ve detes Minde dettil, da de itte tunne undvæte dig. Rost
gaatd itte heller; thi han tan itte i disfe fatlige Tis
det og paa dette afsides Sted have en ung Pige at vogte
-paa. Hjettelig gerne havde jeg dig her hos mig, tvinl
itle derom; men fom Sagetne staa, er det helt utcenle
ligt. Tag Hjettet fangen, Lisbeth, og se at faa Bugt
med de Nyttett Unge Piget Pleje vel stundom at faa
stige Anfald, har jeg ladet mig sige, men da bot de
alletmsindst seies. Du maa og al stitle dig i det, dine
Fotældte til dit fande Vel have afajsott.«
-»S’e1a gaat jeg da hetfra·, foin jeg tom,«ndbte-d
Lisbeth i en littnftabelig Tone, ,,taadvil og venneløs.«
»Jh!« sagde Pludfelig en veltlingende Stemxne bag
ved dem, ,,en Ztam vilde det vate, ftulde sasa faget
en Mo fotblive venneløsl Hvad sigerJ til mig, fton
Jomftnt Vil J have mig til Ven?«
Kitsten og Lisbeth sprang fotsttcettede op og faa
i det famme en una Hette tomme om theet og se med
staltagtia finilende Aasnn paa dem. Han var indhyllet
i en atov Kappe oa havde en fimpel Filthat paa Ho
vedet, men ban bar fin lidet ftasede Dtaat med Beerdig
hed. Kitsien vlev til fin Vetoliaelie vat, at det vat et
ganfle unat :lJTenneite, naspoe over Dtenaeaatene; han
vat lille oa spintel, oa hans Anfigtgttctt vate fine, men
dog var der noaet i hans Blit, fom Kitsten itte tiatia
syntes om, om oaiaa hanLi store, brune Øjne var tonine
not.
»Hvem et J oa hvad vil J!« spntate Kirften og
maalte ham med Tjnene, rnedenz Ltsbeth stjulte fig
bog hendeg Rt)g.
»Mit Navn er FtnnzA savtede han med et lille But,
dog uden at blotte Hovedet, »Da jeg et Ædeltnade hoss en
hsjfotnem Herre, der hat stittet mig ud for at opsøge
Madam Rostgaatd. Han et nn lige tommcn til Kran
getnp, men fotefandt tun ver to stemmede åtvindepetfw
net.«
»F fiae mia hatt-.- Naon!« saade Ftitsten mete hilf
lig.
»Fetst sizte min, Ll·lcadan!, oni J virlelig er stirstine
Rostgaard.« »
«Vel et jen« det,« svatede ältesten, nccvnek J end mit
Navn feil. Jea tidet itte te alainodifte Stille-, som nu
fnige sia ind; tald mia verfot helft stitsten «llederL;-datter.«
»Den stal ste, fom J mitten lesadam Kirsten!«
fvatede Pgen med et Zinil, oa saa bot jea da itte lwnner
forholde edet den Stundstab at miu Hetre et den højlmar
ne Ht. storfitc Trolle, Hang non-stetige Majeftaets Kam
metjuntet.«
»le, et han alt indtnlffen!« udbtnd Rirften »Vi
ventede ham ferft i tUtotsgem men lad og da nu ftynde oö
til Hufet.«
»Wind og Strom var heldig for vor Fart,« sagde
Pagen, meng de git ad Stien hen imsad Gaarden; men
hor! Det, J Iin sagde om dennc nhmodens Stit nied
Navne, undtet mig. Jeg hat hott sige, at de bargetlige
Kvindet finde det staut at Hugtkuen maa bate ftn Has
bondes Navn. Er J itte ogssaa af den Mening?««
»Hvad tænle da de adelige Ztuet detom!« spurg
te Kitstem der egentlig tededeS ved den Passiat, men
swattede los- fot at dtage Pagens Opmcettsomhed fta
Lisbeth, der git bag dem med en modfalden Mine og f t
- gtcedte Hirn-, og til hvem Pagen nu og da stottede.
«De asdelsige Ftuet,« svatede Pagen, ,»-lide itte den
Stil; de tituletes tun med detes Mænds Navne, naat
man talet dem til paa Franst. Saa scge Determ, som
jeg ofte hat hstt, til min Hettes Gemal: » Madam Ttol-l
let« men ellets itte. Det totnmet vel af, at en Ftue fon»
han«-, der et af hsjadelig Nod og- hat et saa bekomme
ltgt Ravn som Rantzov at svate til, nodig flilles ved det.
De horgetlige minder have sjælden den Hindting.«
»J hat not itle leert Hsvisihed det. hvot J kom
met fra« sagde Kitsten smilen-de, mens Pagen todmede
og satte en Orgetlig Mtne op. »Nu, man maa itte tage
det faa ntje nied et Batn. Edets Unadom og Uetfatens
ded, ht. Kunz, tiegges aabenbatt not for Degen, oa da
J sagtens aldtig ist hat vatet ude paa et Togt som dette,
rg J vtst tomtmet lige fta en Fruestue i Kobewhavm bot
jeg gbve edet den Paamindelfe, at disse ttte et Ttdet .t
sente- t, o at dette Sted ttte heller et sitttet til Lyns
sandttnaer. Spenstetne tun-de komme over edet, hvad
Ame det stal viere, og taasom edets dem tommet i et
Mgt Wein-de og maa holde stg stjult, nvaa J vate edetg
Its-w og edets Person, faa lange J et paa Magetupl«
»Es-um Madam Rasigaatd,« svatede den ask-ebe
detltge Page, »den- Revselse, J sav mig- det for entn
Uhøvifthed, var vol fortjent, men ellers gior J inIig højlig
Uket. Jeg kommer ilke fra en Frueftue og heller itte
fra siebenhavin thi jeg gjorde nys med ftor Hasard en
Reife gennem Staane. Jeg tender dernsæft ikle til Ftygt,
Svenflerne indjaget mig ingen Sirt-eh da jeg tit hat vak
ret Eivliindt dem baade i Krig og i Fred men der har vi
Hi. Korfits!«
De vare nu ved Havelaagen, hvot Korfitg Trollel
traadte den i Mode, hilfte høflig paa Kirften og git faa
rast nied hende op mod Gaarden. J det Øjeblil Lisibeih
vsilde gaa igennem Laugen og folge efter dem, ftillede Pa-l
gen fig i Vejen for hende niev korslagte Arme.
»Skøn:1e Jomfru« fagde han med et drillende
-Zinil, endnu hørte jeg ikte et Ord fra eders Rosen-leben
og dog ftylder J mig Svar paa min Tiltale før, der var
venlig og ttøft·ende.
Lisbeth ftudfede og maalte Kunz med et vredt
Blit.
,,Af Vejen Dteng!« fagde hun med bydende Mine,
»og lad mig komme ind!«
»Det klceder eder vallert not at vredes,« fvareve
Pagen loldbslodig, ,,men dog faa jeg hellere et mildt Aas
syn. Nu fmiler J — underligt! Det tykleg mig, at jeg
hat fet ever for end i Dag.«
Lisbeth finilede virkelig thi hun tcenkte paia at vove
en ant ined den lille, fpcevlemmede Fyr og fætte ham
baglaens ind gen-nein Laagen, hvad hun mente at have
Krafter til, men pludfelig lom hun i Tanker vm, at hun
kund-e lobe rundt oin Diget, og flippend ad den vesftre
Laage. Pagen fyntes imidlertid af hendes Øjelaft at
have gcettet, hvad hnn tæntte paa, thi med et Spring var
han ved hendes Side oq greb hende oin Armen
,,Joinftu Lisbeih!» fagde han hurtig og hvifkede.
»Løb itte fra inig ;jeg har en fortkolig nøsdig. ««
»J er en frcet Karl, faa ung o nd er; squ J For
trolighed andenfteds!«
«Hos Madam Kitfien!« fpurgte Pagen finilende og
med en blød Stemme; »at hun tytles mig faa streng.
J hat et blisdt Aashn, ogs J er ilte lyttelig, det mærkede
jeg henne under Bogen, lkivor jeg ogfaa horte eders Nava.
J tan vel ogfaa trcenge til en Ben, oa en ny Ven plejer at
vcere vellommen, naar de gamle fvigte.«
Medeas Kunz ta!te, dtog han fm Handfte af og vifte
sin Haansd frem.
,,.Hs)vad tylkes eder oin den Haand?« fpurgte han
fmilende.
»Den er Jkøn nol,« fvarede Lisbeih niev et Blit,
sulv af Fioragt, ,,men hvid og blies-d fom en Kvindes.«
,,De flefte af mine Ringe losd jeg blive i min Tre
for,« fagde Pagen, «de klæde den ellers godt.«
Dekpaa flog han Fratlen til Side, løsnede det ven
fire Frakleaerme og finøgede det op lige til Albnen.
»Da brav tylles ever faa oin den Arin?«
..Min Gn"d!« uvbrod Lisbetheg flog Hasnderne
fammen, thi dct var en Arm, ligc saa hvid og tun-d fsom
hendes egen.
»Von tri)a!« faade Pagen og strøg Ærmet ned i
gen, ,,J taler med en af ederg eget Kon. Jeg er Bir
the Rant,zov, Korfiis Trolles Huftru.«
Ligbeth blev ftuin af Fotnndring; faa ftjal fig en
fin Rødme over hendes Kinder, da Fru Bitthe flog Lap
pen tilfide for at trcrlle sit siammekdugs Lommetørtlæke
frem, hun bluedes ved at fe den unge Frue i fuld
Mandsvtagt og flog Øjnene ned til Jotden. Frn Bitthe
blev det var og lo·
»La-d vg« blive her usdenfor ,« fagd: hun, ,,og gaa
lidt med mig ad Stoven til iaen! Vil J give mig eders
Arm? J vandt ftraks mit Pagehjette, Jomfrn Lisbeth,
men jeg fpilleve inin Rolle faa flet, at det nceppelig
rilde viere l:)lte1:ezs mig at gøre en Erobring i eder.«
Liebetli havdc aenvnndei sin Fatning og niodiog
nn Frn Biitheg Atm·
»Jeg forftaar, crdle Frue,« sagde bun i en verlier-ja
Tone, ,,at J ønflede at viere hog edets Gemal i denne
Fare og beundrer eders høje JJisvd.«
»Er-d TJ hvad,« sag-de Frn Birthe, tog Hatten af
og viftede sig nied Lein:netortlæ"cset, ,,Mcrndene lnnve
vasre at iniknnde i meget, men ilke for dech stlasdera
Zlyldx de er flaninielig tunge.«
,,J lunsde have valgt en Draat af leitete Stof«
fagde Lizbetli og faa paa den grove Kappe.
»Trok Js, at jeg better dette Vadmel af frit Bad-U
Jeg er haanvfnil not, naar det geelder en Fortlædningx
thi hvor naadige Drcsnning et en Mefter i den Kunst
at finde paa Lege, ja, vi giver unsdertiven ftore Sinc
spil ved How, og hendes longelige Maieftcet ftiike og alle
uv med fin ftore Gaver til at fimulere. Denne opshøjeie
Perfons Eisenispel hat jeg trolig sulgt, og fidfte Gang
vi morede os paa den Vis, var jeg en elftende Hhtde med
Stav i Hans-»den dog uden Faae og Lam. Dei var fest
denne afflyelige Krig btøv los; den er fom en hceslia
Trag-die, thi ogfaa i den er meget Simulatiens, og Dron
ning Sofie Antialie hat ikte ganfte Uret, naar hun fiaer,
at Verden er at ligne med et Theatrum og Menneflene
vev Stuefpillere. Hvasd tænler J bekom, Jomfru Lis
beth?«
,,Tilgiv mig min Oprigtighed, eedle Frue!« spare
«de Lisbeth alvorlig, »men jeg kan ikle billige flig letfindig
Maalve at fe Livet paa.«
»Jh fe! Er J faadan en Snetpet Det er, fiom
tunde Madam Kristan havde sagt det. Heu-de maa det
fillerlig vcere en Gru, at en Kvinde teæller i Man-dekla
2vet. Men hwr her er st-nt, og hvilket prcegtigt Trce
er itle den Bøgl Kom lad os sdvæle lidt under den.«
Fru Bitthe gik gennem Krattet, vg- tog 1Plads paa
Græöbenlen og fasd nu lvet og faa smilentde paa Lisbeth,
medens hun nvorede fig med at flaa paa fine Stnvler med
med en Pilekvift, hun havde taget paa Vejen. Lisveth
tastede et fly Mit paa Stwlerne, de vaee smaa men»
sdog filtert for ftoee til Fru Bitthes Jst-den -
»Gan: det an, wdle Frue,« fpurgte Lisbeth »at
vt dvæle her? Vil We eders Gemasl fsatvne eder og Eng
ftes over eders UveblivenW
»Ih, lafv ham dettønster hatt min NcMelfe, maa
ban fer fe at finde til-ist«
Ftu Wirthe fagde det med et fpotst Smip og et two
ftgt Kaft nied hovedet, you-pag hun pegede paa Geset
bemien vg M Lin vage MM Lisbeth gjotbe det;
»uagtet Fru Birthes Versen var mere frit, end hun holdt
af, sølte hun sig dog underlig dragen til hende. Den
slønne Page lagde nu sin Haand paa Lisbexhs Stulder
og saa hensde et Øjeblik forstende i Ansigtet.
»Ohne og naar saa jeg dog eder forhen!« spurgte hun
saa. »sEt Aashn sum eders, Jsoinsru Lisbeth glemmer
man igen Stude, naar man har set det kun een Gang,i
J vilsde stittc alle Dronningens Jomsrucr ud, kom J til
Hode. Jeg har kun set een Jomfru, der kanske paa fin
Vis var lige saa støn, men nu er hun, Gud bedre det, ikte
Jomfru 1nere, men en Frue under ærbart Lin.«
»F masa ikke sige stigt!« svarede Lisbeth rødmende,
»Den unge Jomsru, J sigte til, var meget siønnere
end jeg, og henldes Aasyn saa J ikke anderledes end i et
Spiel, thi med hende mener J eder selv.«
»Ha, hal« lo Frn Birthe men-J hendes as Solen bru
nede Kinder blussedr.
»Don stullde den unge Fruc, J sigte til, ikke llage
over Afatestandens Trhk.« vedblev Lisbeth smilende. J
nhider sandelig stvr Frihed, og sor Tiden bør J heller it
le tlaae over det ærbare Fruerlin, J k-astede, jeg ved ilie
hvor.«
Fru Virthe lo paa ny ogs klappede Lislbeth spaa
Rinden.
»F er esn Jsomfru efter mit Sind!« sagde hun mun
tcrt.
»Men nu vil jeg sige eder, eTru Birthe!« sagde
Lisbeth »ihvor vi første Gang nie-dies; det var for snart
to Aar siden paa Vejen til Tids«vilsde, som J ellers min
det niere, at J tom med eders Fru Moder, eders Broder
Or. Otto da Or. Korfits, som vi sad og holdt Maaltid
under den store Tjornehæt ved Vejen.«
«Ved min Stamfader Kuno,« udsbrnd Fru Birthc,
der var det! Nu mindes jeg det grant, men ingen
tunde da sige mig, hvem J var, og ilke heller ved jeg der
nu, stondt jeg fandt eder i Dag i Selslab med Madam
Kirstem Er J- tanske hendes Søster?«
»Nei, Fru Virthe!« svarede Lisbeth med et tang
sindigt Blitz ,,jer er et sorælderløst B-arn, hvem Kir
stens Svoger, Toldtraernmeren ved Øresund, Mittel Han
sen, tog i Beruf- «Sted, da hans Ægtesiab er barnløst.
Jeg har hjemme i Helsingør og er her i Dag· til Beste-G
men lad mig ogsaa sige eder, at jeg saa eder i Dansse-Tel,
tet ved HelenehJ Kilde og alt dengang følt en underlia
Lænasel ester at komme i eders Ncerhed og tale med eder.«
Frn Bsirthe blcv plusdselig alvorilg; thi hun blev dre
ded mindet som den uhyggelige Scene med Sspaatvinden,
ssom Lisbeth iite havde ·overvceret, da hun havde forladt
Teltet sorinden Hun hensant nogle Øjeblikle i Grublen,
men have-de saa Hovedet, som om hun vilde ryste det af
sia og sagde:
»Na bør jea ogsaa give eder Fortlaring over hone
fer jea er her i Tag, oa hvorledeg det aik til, at jeg maatte
trube i den Fiarledraat Jea talte Sansdshed, da je saade
til Madam stirstem at jeg kom sra Staune. Der har jeg
været i Familie Anligaender, der ikke taalte Opscettelse·
Dei var en møjfonnnelig Reise, thi Svenskerne sasa paa
mig med Mistro da de horte, at jea var Korfiis Trsolleij
Gemal. Saa turde da heller ilte enhver huse mig, men
den brave Magister Hang Allesen tog gæstfrit imod mia
i Bunieslod Prcesteaaard Jea vil hande, det ikte kommer
den gode Mand iil Stabe-M Jeg slap da dort fra Staa
ne og git til Søs i en Dcetsbaasd5 men Vind og Strøm
forslog os lanat mod Nord da Faren for at blive opnap:
pet as et svenft Stile var overhcrnaende. Saa vilde For-(
synet, at vi stulde mode den Baad, der bragte min Ge
mal fra Fiobenhavn til strengeran
»Da blev J glad Fru Birthe,« udbrød Lisbeth »Ein
Hr. Korsits ilte mindre?«
»Der var Maade med, sdarede Frn Birthe mel
en spotsk Mine» »Im kein min Or. litemal en Sinule
paa ivcrrg, saasom han reiste i stongensjs Ærinde, da han
ioa da heller itte shnderlia blidt imon mig; men over i
hans Baad vilde jeg, endoa han protesteree mod at taae
Tjenerstadet med i Labet. Dei blcesie ·haardt, saa der
var ikte Tid til lana Snat. Jeq fit da itke min BI
aaqe med, da dn jea sprang i Baaden, blev jeg vcedct
liae til Stindet saf en Braadsø. J Tibberup Molle,«
slnttede Frn Birtlte sniilende sin Forteellina, »lo-d jeq
min thortel da mit Frnerlin blive, og jeg trøb si den Unge
Jeng Brots tiistetlæder.«
iis««l)eth nittede smilende oa glcedede sig oder, at det
hann saaledes sannnkn Nu solte hun sig aansle forsonei
med Fru Bittheg tiltandsdragt oa drev selv Spøg med
den; men efter at de en Tid havde slaaet Gcekken los sog
mvnstret Jenes Brots Fiistetlasder, blev Lisbeth pludselig
alvorlig osa saade: «
,,.Lvis J iiie tager mig min Ryfigenhed fortrydelig
op, Fru Bittre, da lad niig vi-de, i hvad Ærinde Hr. Kor
sits er dran-en til Arm-geran
»Der for-langer J at vide Statshemlighederi Min
dre lan det iktee voere, saasoni min He. Gemal har vceret
saa tavs som en Seen da itke at lovertale til at indvie mig
deri. Tytkes eder ikke dette at være en sorncermelig Mis
tro at tise sin egen Egiteviede Hast"ru?«
»Naar det er Statshemsmelig«hed, er det vel paalagt
sham at tie,« svarede Lisdeth tankesuldt. »Vi stinder
søjede hun til med et Sitt, »ere bedst holdne veds ikle at
vide for meget. «
»Ih, hvilken Snall Kun de Sitatsstreger lihkkedes
hvor Kvinderne have Finger-ne med i Spillet; vi ete meget
mere Isnilsde og behendige end Man-dene. Det lan jeg dog
forstaa at her paa Egnen maa det svcere,at den Streg stal
fptlles. Hat J market, at her er nogket i Gerei«
. Lisbeth skistede Farve, Fru Birthe blev det var og
ndnhttede strals sin. Fordel.
,,J vev, hvad det erl« sag-de hun ivrig og greb Lis
beths Dann-d. « Vaer nu føjelig -og fortæl mig det! Hos
mig er Iden hemmligthed silker, da vi drage herfra den
Dag i Morgen; men fvrinden gav jeg dog give min He.
Gemasls en lille Lektton til Sraf fordi han viste mig ssaia
ringe Tillisd.«
Lidbesth stred imod; men Fru Birthe lod stg itke asvise,
O) Fru Bitthes Ønfse gis ikke i Opiyldelsez tht hendes Bei-g heu
ledte svenstemes Opmæsksomhed paa Magister Hans, fom
beim-en var indviklet l den Stumm-umsetzele der gik ad paa
Malta-I Befrtelsr. dem blev aisat, fangslet og senere fowistz
sog det syntes ogfaa Lisbeth ved ncermere Eftertanke inso
lyisende, at der iile kunde være nogen Risiko ved at for
tcelle Fru Birtshe, hvsad hun vidfte om Sammensværgelfe
sen. Dog tog hun forst det l)øjti’delige Lofte at hende,
at hun ikke vilde fsorraade Hemmeligheden til noget andet
Illteiinesle end til He. Korfits, og dernceft, at hun ikke vit
de sige hani, fra hvem hun hasvde sin Kundsiab. Fru Bir
the fvor ved sin Staiiifader Kuno, at hun vilde tie stille,
og da Lisbeth tæntte, at den Eo maaite were mest din
dende for adelige Frue, meddelte hnn hende tort og godt,
at hun havde faaet Nys oin en Sammenfvcergelse, der
havde det vØjemed at tilbageerobre Kronborg. Dog lod
hun sig ilke ved al Fri! Birtheg Fritten lolke til at røbe
inere og noeonede ingen af de fammenfosornes Navne.
»Det er dog ingenlunde sitkert,« sag-de hnn til sidst,
,.at ederg He. Gemals Nærsværelse her har noget med
den Sag at gøre.«
,,Det kan J lide paa, den har, og han fkal ilke til
i ·S-yn-den, saa skainlmelig han hsar forholdt mig den nig
tige Tiden«de. Men nu til eders egne Affaerer, Jomftu
Lisbeth!« vedblev Fru Bitthe i en hjerteltg Tone og nied
et indtagende Smil. »Jeg inoerlcoe af erets Saintale
med Madam Kirsi«en, at eders Zorældre haotse aftalt
nioget, der ilke er efter eders Sind; men jeg var for ærlig
til at lure og traadte da frem, saa jeg ikke horte alt. Kan
jeg ikke voere eder til Tjeneste i nogets Tal kun fritl
Birthe Rantzovs Jndflydelse, saa langt rcekker, er ganfke
til eders Disposition.«
»Jeg takter eder af mit ganske Hierte,« svarede Lis
beth fsorlegen og med usitker Stem«me, «men jeg frygter
for, at hvor meget ensd en Frue af eders Rang kunde nd
rette i langt vigtigere Tilfcelde, i denne Sag mægter J
intet.«
»Sig ikke det!« sagde Fru Birthe i en sikker Tone.
,,Vilde J gaabne eders Hierte for mig, skulde J komme
til at fande, at jeg mægter ilke saa li-dt; ilke heller maa J
glemme, at jeg har insægtige Hjoelpere. Hendes kongelige
Majestcet Dronningen er mig soerdeles besvaagen, og sjcel
den glippede en Sag for mig, naar jeg tyede tisl hende.«'
»Hvad tcenker J paa, naadige Frue,« udbrod Lis
beth forstræklet, »at faette Majestoeiten selv i Bevcegelse,
naar det kun gælder saa ringe en Sag som den, at enl
borgerlig Jomfru stal gifteg mod sit Ønske.«
,,Jh fe, der fik vi dog lidt mere at «vi-de!« sagde Fru
Birthe med et Smil. »Jeg har stor Medynk med Iow
fruer, der blive gifte mod dereo Tilbøjelighed,« føjede
hun til i en bitter Tone; ,,men jeg vil ikte nu straks trcen
ge for shaaodt in-d paa eder. Jeg tncerter, at J er sei-are
Llslt), og «det gør eder itke ringere i mine —Øjn·e. Dog ønfkede
jeg gerne at vise eder en Villighed og give eder et Tegn
Pan niin Magi. Bed otn, hvad J vil og, parole d’hon
neue, J skal faa det! Jeg giver over en Rantzosds Ord
paa, er det end kun psaa Spindesiden, at nccrer J et eller
anidet Ønile, skal det blive opfhldt, gaar det end stik imod
Madam Kirstens og hele Slcegtens Vilje.«
,,K(ereste Fru Birthe,« sagde Lisbeth frygtsom og
saa op med en tviolende Mine.
»Ret saa,« faldt Fru Birihe ind; ,,kald mig saa
freindeles og lad aslt det »adle« og det ,,naadige« bli
ve hjemmez J har saa dog et Ønstez Hurtig frem med
det, thi bedrager mine Oer Inig ille, saa kommer hist
ude i Toften min Gemal med tre Kvinder i Folge.«
«Kunde J u«doirke,« sagde Lissbeth hurtig, ,,at jeg
ikle skal drage til Helfingør n«.ed mine Plejemoder i
Aften men, tør blive her paa Kraagernp nogle Dage, kun
saa længe J- er her, vil jeg være eoer hjertelig taknemlig.«
,,Jntet er lettere end det,« sagde Fru Birthe og
reiste sig for, fulgt af Lisbeth, at gaa de kommende i
Mode.
Hi. Korfits gik frennnest, tladt som Fisker. og paa
bang ellers rolige, blide Aasnn tendies det, at han back
de oar urolig og vred; efter liam fnlgie Kirsten, og Ma
ren og Dorthea Birchrod Nu truadte Pagen og Lis
beth nd af Krattet og bleo modtagne med lldraab, der
vidneoe baade om Forbavfelse og Harme. Derved fik
Fru Birthe en gavnlig Advarfel; thi Saintalen med Lis
Lieth optog endnu hendes Tanler, saa at hun ikke var
langt sra at glennne sin Fortlcedning og den Rolle blm
stiilde spille. Hendes Gemal var nf andre Grunde na-:
»ver) ligeledes at bsære sig fejl ad, men tog sig sammen
i det ydersie Lljesblil og sagde i en sbydende Tone.
»K11nz dog! Hsvad ligner det at strejfe om i Sko
Ven med en ung Inmer Folg mig ftraks til Gaarden
og varetag din Pligt, soin er at være om min Person.
jFluks gaa foran ok- ad Stien og rap dig!«
Fru Birthe saa ud, som om hun hsasvde ftor Lyst til
at le, men foretrak dog at lyftre og gik; men Hi. Korfits
tom snart paa Siden af hende, og de ilede hurtig op w
»Gaar«den til, mens »det tydelig not saas af deres La-dee,
sat de niun-dhuggedes·
Saaledes blev stakkels Lisbeth ene til-hage; de tre
»oceirdige Kviiilder rette-de nu en Salve af Bebrejdelser mod
ihen-de, og hun bøjede sit usiyldige Hoived si Tavshed, da
hxm ikte kunde retfaerdiggiøre sig u«den at røbe Pagens
Køn og sande Navn. «
»Lisbethl" raubte Mai-en og greb Lisbeth haardt
om Haawdledet, »du msaa skamsme dig at scette flig Plet
spaa det ærlige Navn, vi have givet digl Straks til Huse
med Idigl Du stal sidde i et merkt Hul til Aften og der
tænke over din egen Blussel Fy dig an, den Neube
maste du er;"
Lissbeth følte i sdet første Øjeblsik ftor Tilbøjelighed
til at le;men sdet krænkede hende, at hensdes Plejemsodek
tun-de tale hende saa shaardt til hvad der aldrig for var
stet. Desvcerre havbe Rygtet om Lissbeths Kcerlighed til
Dahlberg omftdet naaet Marenis Ørem og hendes Tro
Itpaa hendes Plejedatters Dyd var alsaa for-nd rokket, usden
’at hun dog htdtil Ihm-de ladet sig merke med det. Hendes
Hat-me vkenn nu spaa een Gang til Udtbrusd, vg Liöbeth
forskrækkedes vesd at se den Forbitrelsse, der lnfte nd of
hendes Plejenwders Øjnr.
»J er spaa Vildispor, hierte Moder!« sagt-e llnin da t
sm Not-· »Bei var intet Man-Wilh imen en fortde
Kvtndeperfon«
Wette-) ;
