Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 22, 1904)
MMJWM «Dansteren« udkommer hver Cirsdag og Fredag Jfkcdags- mdgaVQ »Danste .en« kostet tun i1.50 pp Borgo-»F Nr. 7. Plain Nebr» Jstedag d. 22. Januar 1904.13» Anak. « Oplysning og Dannelse en Forbandelse for Negrene. Saa paastaar Mississip pis Guvern-r, James K. Vardaman. Jaekson, Miss. 19. Jan. — J sm Tiltrædelsestale i Dag er ilætede Gu-v. Bari-ankam at Regu nes tiltagende Tillwjelighed til at begaa forftyderist Overfald paa hvi de Kvindet, er hverken mete eller mindre end et Usdsiag af Racens On ste vm social Ligestillethed. J strec ke Udtryt paastod han« at Dannelfe et en Forbandeslse for Negerraeen, cg vhenstillede til Legisslatuten at ændre Konstitutionen derhen, at Anvendel ssen as Edukationsmidlerm lægges udelullende i Legislaturens Heender. Som Rate betragtet synker Rege ten hver Dag dybere i moralsi For dærvelse. Tiden hsar gsodstgjort, at han er Inere forbrydetist sdm frä Mond end som SIave, at hans For brndertilbøjeligshed tiltaget med fryg telig Hurtighed —--- en Trediedel meke forhryderisi i 1890 end i 1880. Det forukoliaende Faktunt, som Censfuren lasaaer for Daaen, vifer. at de, snm kan læfe on ftriveh er mere sotdknderste end de illitemke, yvaJ der itte ka« siaeg imcsd noaet ander Exement af vor Befoltnina. In forstaar, at den mindste Jlliterwritsxt iblandt Nearene findecs i Wem Ena landftareme, slskvor den er ZLT Pro tent, da den ftprfte i ,,det fort-e Bei te« -—-- Louifäathn Mississippi ca South Carolina s, hvor den c: )Z"-.7 Procent La ikke desto min dre er Renten i New England site og en Halv Gange mere forbryderift, end han er i »det satte Belie«. J Enden, fast-tin i Mississippi, ved jeg, at han blirek vasrre Aar for Aar Man kan ncepve taae en Avig i Haanden uden at mode Betetning IJn en Forbtydelse, man blues ved at rasvne, udsptt af en Negerbølle, oJ denne Forbrndelse —-— jeg ønstrr at» give det Eftertryt —-— er blot et III-; valg af Neaerens Afpitation efter; social Liaeftillethed, opmuntret beisp; den frie 11ndervisning, sont pkisesz iaa heit, og som Staten besiatter den hvide Befolkning for at opretholde. Den bedre Klasse af Negte er ikte ansvaklig for denne frygtelige TU stand, heller ille for deres Rates for bkydetste Ten«dens. Jeg swster helleri ( ille at blive fotftaaet, som om fes-; bebrejdede dem derfor. Jeg bebrej-. der ingen. Heller ille vil jeg bliot goss te opmærksomt paa en sprgelig rg uudholdeleg Tingenes Tislstand Men hvad stal vi g«øre? Min Mening er, at den Und-ernie ning, Negeren mvdtaget, maa fotan dres. Detsom det efter alvorliae Anstrengelser i en Ratte af Aar sag ved Udlceg as enorme Pengesutniner. for at uddanne hans Vened, er Mie des os at gpre ham til en Forbtyder» pg kommst-sie haug Asdejvssdygtig-’ ded, saa tilsiger Bist-kommen os, at» di skal prsve nvgei andei vg se, om vi itte kan soebedte bam ved at nd danne hans Hocnder og hans Vierte. Dei maa blive det moralsie Unber lag, hvorpaa vi maa bygge, uden hsvillet vi ikke faar den vnstelige Bor ger af hom. Saa ·Iangt Guvernøkem Det sed ste, han siger, er geb-k, og det san anvendes Paa ssere end Regrenr. Det vil gaa galt alle Vegne og alle Ti det, naar Handerne og Viertet itke danneg ttllige med Hovedet. Mctkeligt neok hat vi i Blasde fra Ksbenshatm lige nsylig last Klager vver, at Stolerne der lægger for five Bergs paa den intellektuelle Dannelse og for siidf paa hierietg og Legemetö Dannelssr. Ogsaa der var det paa "peget, at den intellektuelle eller hope dets Dannelse atene ille Ost Men nesiet moralst beda, formindster itte —FEth)delfeiae.-Saa— tsöritthai-GUT dem-ten sittert itte Ret, at det blot stutde gælde Negrene, at de Darmc «de tan være lige saia umoralste som de udannedr. Lad os huste det om Haandens og Hiertets Daimetse tit ligkmed Hovedets Maaste Negeren ogfaa tan tasale libt Kundstab i Ho vedet, naar blsot Hjettets og Haan dens Dannelse itte forsømmes. --...-. Kasse-Stich i St Lopciz. St. Louis, 20. Jan. — Nu gaar det lige saa galt til i St. Louis som for tott de siden i Chicago. Med lemmerne as ,,The Cabmens Union« streitet baaoe for at faa hpjere Lsn og for at faa andet Mellemvcekenoe» ordnet. ! Der gaar ·haardt ttl demedr. J Gaar tog Chris. Schwactek 5 Kul vognstuste og satte paa Kame: ved IPeter Eombs, en graest Købtnands, Begiravelsr. Paa Vejen hjem fIa Kirtegaatden blev Kusierne ovetfald ne, bankede og plynbrede. Nogle af dem blev alvorlig saarede. Schika cter hytede disse Mæn«d« fordi han ’itte kunde faa ,,Cabmen«. Robert Lewis, ViceiPræsibent for scarriage and Hact Driverg Union, betendtgiorde, at »Am Mkan vilde ftrcjte i Dag, eftcr at de havde braat Ver-IS storetøjcr hiern. Jngen af Liavoanenc eller luttede Voqne uden for Fort-singen vilde blive tilladt at qftcL Atter et Forspa paa at øsze Mast Da Vom Uhenfor Foreningctk — --.- — — En international Fort-endet bande. Lin snndan, der er veliendt runoi cmtrinq i Faftlanoets Eiorbyer, er for nylig blcvcll llsieibcliggjokt Of Politict i Bordeaur on i Paris. Fra Naiionnlveisellwiien i Vorde nnx havdc Banden vers Jndbrud ftjnalci 7Ii,kf3.")s) Franc-z En of denJ Meplennner genkendieg sosn Hugejec m Grundejer i Bordeunx, book han boede under dei for-egivne Navn Al freb Thomas Martin, medeng hun i Vivrleligheden her-Der Alfred Wiisvn og sinminer fra Liverpool» Hans ire Medbjcelspere vari, som det senere viste sig, en 88-aarig Manyv ved Navn Fred Smiii fra London, en lige san gammel Diwinanihandler John Mntisionz der ligeledes hører hjetnme i London og gaar unsder Navnei »Tom Virih«, samt en 45 anrig Booimaiek George Howard fes-i San Francisco. De tre sidsinævnie iørte sit-ais ef ier Jndbtudei i Bauten i Bordeane med bei hurtigsie Tog iil Paris, g biev endnu, fpr de havde foaei nogei ai vibe om Wilfons Anhokdel-7e, paageebne det, idet de var i Fceed web ai asiægge Finanssministeriet ei nailigi Bessg. Ai Poliiiet her hat gjoti en usdinærtei Fasngst er Dienstm vlig. Dei san-di bl. a. hos Banden en fulsdgyldig Chect, ishdewde paa 400, 000 Franks, udsiedi af bei franste Nordbaneselsiab, og hjemme has Mit-san ei righoidigt Nogleregistek efiek Tegninger og Aftryk fra be inest forsieilige Bauten J en Rundsiriveise anmodesde nu de fransie Myndigheder Politik-stei iionerne i alle Siokbyer om Mediu ielse om de Erfaringer de allerede maatie have gjori med de fire Her ter. Dei Materialie, der derved er »indfamlei, er efier Forslydende iige ;saa interessant som det er otnfai Hiensdr. Dei viser sig nemlig, at Ban den hat efierlasdt Spur af sin Birk somhed i alle Konttnensieis stote By er, hvor den hat opeterei som Lam m-e, Jeenbane-, Bank-, og Uhr-iva J Berlin f. Ets. hat de denne Gang stjaaslei 4000 Kr. i en Bank, og 17, 000 Mark i en anden Bank. Ligesom Wissen er Hug- vg Grundejet i Boot-euren et has-es Kam -mevaiet det i London. Senator Morgan fores slaar at købe Panama.« Bil godtgore Ksolombia Tabet af Territoriet. Washington 20. Jan. —- Gamle Senator Morgan fra Aschbama ind gav i Dag et Foresiag-, som got Ub vej for Panasmas Annexation til De forenede Stater. Panasma stal i Folge dette Forsiag hasve 810,000,000, Prcessidenten gi ves Raadighed over 8100,000,000tii at erstatte Kolombia sit Tab, ogs 860, 000,000 ajpproprieres til Ksbet af dct ny PanomaRanaLKompagnis Rettigsheder og Ejensdomme i Kot-am vbin. Seniator Patterfom angreb Proz sidenstens Pan«ama-Kanal-Politik og sagte at Etsetutiven bar Anssvarct for OpftanIden paa Jsthmem Parier fon foretrak Nicaragua-Routen. Se nator Platt fra Connecticut fortda tede Præsidentens Politik. Prcefident Roossevelst og Sen-citat Aldrich fra Rhode Island, den re publikanste Leder i Sen-atet, havde en længere Samtale i Dag. Man ved at Psanama Saaens Statius var Gen-stand for Samtalen. Præsidem ten benytter Antedningen til at tale med Senatorer om at faa Traktaten ratificeret med det førfte. Man vil oafaa vioe, at han tatte med Sena for Hanna om can-n ved Dinnerem fom gar-es i Afteg af PostmefLr Palme til Prassidenien og hans Fia Dixch .—--.. —- 0 ·-«-—.-— Verdcnghösten 1903. Tet unzurste Lansdbruasministeri um hat offentliggjort en Oversigt over Det sidfte Aarg Host. Der ho ftedsg i Eurossm Hvede 478 (i Fjor 4:)8), an :(;7 (i Fjor 4()5), Bog ZW (i Fjor 2W«), Havre 542 (i Fjvr st40) og Mai-» 142 ti Fjor 11:")); i Lande irr-en for tfvropm Hveoe ':-1-«; ti Fjor ':2«), Rug 17 ti Fjor 1!)), Vna »s« ti Fjor 62 ), Havre 1457 si Fjar 1632) og Majg .)77 si 71 sr «5;'»). Alt i Millioner Dobbeltcem net Det samlede Hostudbytte udgør i Aar 2702 Millioner Dobbeltcentn:«r mod 2796 i Fior, altsaa 94 Mill. Dobbeltcentner mindre, deraf 31 for Europa og 62 for Lan-de uden for Europa. For alle Kornsorter und tagen Havre hat Hoften i Aar været ringere end Hoften i Fior. —- - .-—C-—-—-—. chlet for Chicagoö Teatre. Chicagos Byraad vedtog den 1!). Jan· Beflemmclser, som efter ul Sandsynlighed vil resultere i, at nee ften alle Chicagos Teatre blive lut tede for Reiten af Sæsonen. Efter en lang Debat enedes man om spl gende vceentlige Bestemelser, hvilke Teatrene maa mode, før de faar Lov til alter .at act-dem dere Dørx Et Staalgmdin, et felvvitlende Sprøjtefyftem, videre Date og Uri gange til to Gader og ,,bonds« for r5,000 som Garanti for, at Lovens Fordringer efterkommes. Kan Radinm görechercu hvid? Der skal anstilles Forsistl iCalifotnia lluiversitet. San Francisco, 20. Jan. Der er gjort flere sorbavsende Forsøg meo Rubin-m i Californias UniversiteL Nu vil man) forsspge at forvandle Ne getens Hudfarve til lyvi’d. Det er Robert A. Ross en gamimel Kemiker, der hat paataget sig Forsøget under flere Professoan vaikken .Der stal btuges X Strasailer i Forbindelse med Radium, og bet er til Birmin gen af de to Slags Straaler i For bindelse man saetter sit Laub. - Rat-der Kølombia til Krigss Paris-, 21 Jan. — Senaior Mor gens Forslsag om at købe Pausama bruges af de franste Oponentet i msod Afssættelfen af Kancrlretigheder ne sssom et Vaasben imod os. Thiebsald gjorde i Dag ei bitte-i Udfald imod Forslaget i det han sag de, at det var blot et nyt Skvidt if De fotenede Stater i Retning af Overtkscesdelsfe af international Loo og Follets Ret. »Derfsom Kolombia ikke er ligefaa energsisi, Tom Verwu ela var«, lagde han til, vsil ilke alene dei tabe sin Sag, men alle de svage Stater i Central- og Sydametika Vil lsidi efiser lidt blive opslugte. Han raadek Kolomsbia iil at begynde Krig. ——·0- -———— Skal lade de döde i Frev. Senere Efierretnsinsger fra Si. Louis angaaensde Kustenes Strite viser, kat man ikke vil have noch lfforstyrrelse i Biegravelsferne der. « Politichefen Kin hat ordret sin: iMaknd til at ,,siy«ve for at dræbe«, iderfom de streitende begnnder meo at ville fotstyrre Begsravelser. Gu jvernor Doctery staat med ham oq Flooek Djælp of Militio, om oet stal bisher-IT I »Im bar givei species Befaling iil IPoliisietg Kaptainer om at bevoqte IBsegravelserT saqdie skielm »Da af jlvendc Forfiyrrelsefor enkmer Pris ’Ter vil ikte blire tkmei halt-se For holdgregsker, og de der prøver paa ui Iløre Forswrreiser vil ikke komme »ti! at nøjeg med shalv Tät-handlin ! Ilnicnmændene bar paa deres Sk Tde saa lovkt. at de vil besorge Be grianelfer, faa lernge Streit-en var-er, og de forsikrer, at man bebe-der its-e at frhgie for, at Opiritmene i Ghin-» go skusl geniagie sig i Si. Louis· —A-«—4-L, - , Stærk Kulde i Osten. Manne hjemløpeog fakti: qeliderNød. ! i New York, 19. Jan. — Den bc dende Ruthe her i Aftes og i Dag. foraarfagede Lidelse for mange hie-III løse og fattige over hele Byen, og Tenisperaturen, som var under Nul, gjorde det meget ubehageligt for alle, hvis Pligt bøsd dem at bevæge sig i det frie. Politiet havbe not at be I i stille Ined se efter de ulykkelige. Nog le of bis-se fansdtes bevidstløfe, een i en døende Tilst«and. Temperaturen begiyndte pludselig at falde i Aftes , i Morges Kl. 8 vifte Termsometeret 1 Gr. under Nul, i Vejkbureau-et. J mere udsatte Dele af Byen stosd det meget lavere. Te legrammer fta andre Dele asf Staten ten bereitet om meget kolbt Vejr. J den midterste Del as Staten sank Termometeret saa lavt som 40 Gr. unsdet Nul. Fra New Haben, Conn. bereites der ligesaa om kosldck Vejr. Terms meieret staat lige ved lavefte Regi strerinq paa denne Aarstid 6 Gr. under Nul. Fra andre Dele af Sta ienbekeiics om meaet lav Ter«tnoinc ter, i Litchfield Hills sank det til 24 — 21 under Nu! Fra Bofton meldes der om at Jernbanefærdselen er bleven slemi forstyrrt Ved det kolde Bein Der stvd Tertnometeret 5 under Nul. Kl. 8 om .Morgenen si Byen, oq fra de vordre Dele af New England bereites der om -20 under og lavere, Kliekbilleclelx »Nimm pas Kasse« og »Jesusi »Gew esnane« er til Galg GSORGE ORAMER, Dur-a »Genoss, Kluft-, Nobkuslut Tonen er mere frevelig. Dei er Overftriften over de sidfte Dages Efterretningker angaaende Forholdet imellem Rusland og Ja pan. Følgende Telegrsam frsa Lon don peger paa Stillingen, som den er for Tidenk Situationen er maasle mere haa befukd, men· da Russlands Svar end nu ilte foreligger, kan- der itte me·d Silkeched siges noget bestemt en«dnu. Usdenrigssministeriet hat innidlertid Grund til at tro, at Russland pral tist er villige til at ga ind paa Japan Fovdringet, men 'det kan ilke se Vei en aaben til at in«dgaa en Traktai med Japan hvori det mod Sort paa Hvidt anerkondek Kinas Oberbeur dømsme over Manchuriet. Ruslanid vil hasve Jatpan til at wide Slip paa denne Fordring og i Stedet nøjes med en Forsilring om, at det stasl faa sammt Rettigheder i Mawchuriet, sosm der er tilstaaet de ansdre Magter, Dei pointeres imdelertid i Udenrigs .min-ifteriet, at Storbritanien, som et ffaa interreferet derinde, er i en dan lstelig Stilling og kan næspsse Mom Jmendere en saasdan Kurs til sin alli "erede.- Saadan er Situationen for Djebliktet. Om Japan til den bitte Ende nil iniistere Paa en Tr--1tiat. der aner tender Nin-as Overherredsømme over Manchnriet eller ej, det Veso lldenriast rninisteriet ille entmu. Det antager, at Japan ikke vil afaøre de Springs maal for fix-( selb, før del faar Rus 1ands Char, hviltet nasppe Vil blioe ainsct før i næfte Uge. Enaland bar ikkcs endnu taget Stridi til Anfættelse af Zionsnler i Muts-sen on Antung. Ei Telearam fras Berlin erkleckt-L at Korresponsdenten er i Stand til lieftcmt at sitze, at det er afgjort i St. Peiersborq, at Japans Ønfler skal blive imødelommet paa en saec kan Maade, at Froden Vil blsive be Var-It Den rette Medicin. Hof-J qugen vcerter, og De følcr Dein trcet og elendig, hdiS De har mistet Appetiten Dg lender, hdorledes stræfterne tager af Dag for Dag, Ia qsrrlder det finde den rette Midicin. Hoorfor ekgperimentere, naar der er et Lægen1i"ddel, der akkurat passer for disse Tislftande. Dr. Peters Kurito, den gamle oeltendte Urtemidicin. J et Brev til Fabrikanten, dateret den l. Dec. 1902, striver Mrs. Ludvig Pl;tt, Csoldwater, Ohio: »Dr. Peter Fahrney, Chicago, Jll. Jeg led af Gigt og Nyresygdom syntes at være fulsdstcendig nedbrudt. Naar jeg gil til Kirken, hvsilket var omtrent tre fjerdedels Misl var jeg oldeles udmattet, imen efter at jeg havde taget sire Flasier af Deres Kn rilo, kan jeg gaa til Kirken og til bage uden at blive det minsdste træt. Gigsten og Trcetheden er begge for fvundne, og jeg, føler msig saa stift, som jeg nogen Sinde ·har gjort. Jeg køIbte Kurito af Deres AIenL Hr. Henry Snider, Insin ncermeste Na bo. Jeg sen-ster, at andre vilde here rm min Syg-dmn, saa at de ogsaa kunde blive hjuslspne.« Dr. Peter’s Kuriko er itle en A potherkermedicin, men sælges gennem Agenter eller direkte fra Fabrikan ten, Dr. Peter Fahrney, 112-—114 So· Hoyne Ave., Chicago, Jll. —--.——·.k—— Dromting Aleksaudras Julegave Fra London strives til et Blad i .Wien: ! For kort Tid siden mødte Bron ning A«lek«sansdra paa Slottet en ung Sypigse, som boagte noget Hei-wadete bej«de, hun havde fyet, til en af Prin fedferne Dwnntgm lod hende vise sig Arbej«d-et, ssom hun unsderlaftede en nøjasgtig Underspgelse, der dog faldt fuldt tilfredsstillende ud. Da Dronningien bemærkede, at alt var haandfyet, fpurgte hm Sypigen, hvorfot hun ilte hasviee drugt Syka ftine. Sypigen vasaxeoe at det var, fordi hun insgen Penge havde og ilte lhavde Rsaad til at awslaffe sig en, da hendes Moder var syg, og hun næppe tun-de underholde sig feliv og henldc. » Dtsonnigen lod anstille en Unda »søgelfe, og da det viste sig-, at alle den unge Piges Udfagns var rigtige, lod hun den syge Krme fesnlde Bin sog styrkende Mad, og faa Dage efter an kom til Sypigen en cegte ,,Sinsger« med en Solln-lade hvorpaa stod: »En Juslegnve fra Aktionde Bøger til nedfatte Priser. Bi hat modtaget mange gode billige Bogey som itke er opført i vort Kata log. Summe sælges til nedfat Pris, saaloenge Oplaget vater. Priserne er nett-o, og Bogerne sendes portofrit, til Oplaget er udsolgt, i den Orden, som Bestillingerne indløber. Striv med det sammen, inden det er for senk. WBøgerne bestilles efter Nummer. 161. Højsioleliv i Tredferne og senere Aar. Manlddomsminder of Anton Nielsen. 171 Sider. Nedssat fra 8l)c. til Tisc. 162. Filosofifke Overdejelsen Min dre Afhandlinger af N. Teisen. RJ Siden Ytedfnt fra 40c. til 20-:. HEFT-. Om Hans, der loin paa Hsøjsko len. En Fortcelling af Anton Mel sen· Fjerde Udgave. 56 Sider. Nedsat fra 20c. til 15c. 164. Melleni Protestanter og Katoli ler. Slizzer fra Kirtelivet i Ist land og Elsass. Af Frederik Ny gaard. Med 12 Billeder. 216 Si der. Nedsat fra 90c. til 40c. 165. 200 Menuer. Sammensatte og Udgivne af KnienPestersem Hug beftyrerinde. 112 "Sider. Nedfat fra 40c. til 15c. " 166. Ugan"da, et triftnet Land i Hiertet af Afrika, af A. C. L. Grove-Rasmussen. 96 Sider. Red sat fra 50c. til 25c. 167. En Aargang Prædikerner i Ub liast af Niels Lin-dberg. 108 Si«det. Nedsat fra 55c. til 25c. 168. Ved Midsommertid. Folke livsbillede i site Handlinger af Pe der R. Møller. 208 S«ider. Red sat fra 81.00 til 50c. 169. Landsbyliv i Tresdisvernr. Baru domsminder af Anton Nielsen. 258 Stdn-. Nedsat fra chI til 40c. 170. Jødefolket i Nutiden. Et Fore "d-rag, holdt i Odense den 20. April 1898, af Lie. Theol. A. S. Paul sen, Slotspmst. 34 Sider. Red fat fra 14c til 10c. 171. Osm Ligbtæn«ding. Et Fore drag, holdt i Odenfe den 25. Jan uar 1898, af Haralsd Stein, Bistop sover Fyens Stift. Sælges til bed fte for fattigse Stolebørns Pest-is ning. 28 Sider. Nedsast fra 20c. til 8c. 172. Laura Kieleu Silhouetter. 144 Siider. Nedsat fra 75c. til 25c. 173. J Aarenes Lob. Digte af Ma. thilsde Levetzau. Med Forotd af Paftor Vilh. Beck. 58 Sider. Red sat fra 80c. til 15c. 174. Til min Søn, den unge Stu dent. Med Forord af Biskvp H. Stein. 45 Sider. Nedsat fra 25c. til 10c. 175. Tændernes Frembrwd og Stifte populcert fremftillet af Dr. med. E. Engeler. 48 Sider. Nedfat fra 20e. til 10c. l176. Holt Bsdkerens og hans Falke L Danish Luth. Publ. Hause,« Blut-, Nebr.