Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 19, 1904)
ng a U J II E c e M» ,.Oun1keren« Itdkommet hvek TitSdaS og Freoag TIdeags-mdgaveo »Da-ists en« kostet tun Uhu pi- Zki Esel-. is. Blatt, Nebr» Tirsdag d. 19. Januar 1904. txj »Es-ask Panama vil kæmpe. Fætdig til at müde Kolombias Troppee Vehøvet ingen Hjcelp fka DeforenedeStater. Auteniiste Eftettetninger fta Grænsen imødeses med Længfel her, sitivet New York Heralds Panama KorresspondenL Det antages nemlig, at Kolombianere allerebe er paa March til Jsthmen. Panamisle Troppek er rede til af afniatchere paa et Øjeblils VatseL Udstkivelsen er full-few og der lan stilles 12000 lampdygtsige Mænd l Matten . Der er stot Travlhed i Ruftlmnme tet med at affende Geværer og Am munilion til Jndianerne i det Jndre, soin er gaaet inld paa at forene sig mer Panama imod den tolombisle Styx le. Oberst Paretie af den panamisle Her siger: »Vi, fom selv var Kolombianete inbtil i Guar, ladet os silke narre af nagen Taltil, fom Kolombisanetne maatte bringe i Anvendelse. Vi er meget taslnemmelige for den Hiælxz AYnekilanerne hat ydet os, saa meget mere fom vi nu et i Stand til at lakmpe vor egen Kamp paa Landet med fast Haab om Seit. . Fire ellet fem Hundtede Mand, stationerede i de enefte tre farbake Rassen lan Ins-de en Anne. Vi hat alle de Mand, vi bebst-et, for Kampen vil blive udlæmspet i Biergenr. Vi ventet at tilbageslaa Angrebet uden at gne Bkug af alle de Treppen der er tsil Raadighed. Jndianekne vis siltert lcempe paa vor Side. Saa» Sau Blos andianetne, som er Ko-: lernt-las allierede, vil stet ille lernt-H Seuator Damms mucige l Kaudioqtur. ! l Der ofres i disse Dage alenlange Spaltet til Dtoftelse af det Spstgs malt-L og lige tlog blivet man. Fotleden Dag heb det: »Hu-cum la der sig friste«. Hans Vennets ihret dige Bestrebelfet for at faa ham til at stille sig som Psrtsidentsandith tunde ilte bevaate hom. Bei-kegeltan for Hanna imod Rosevelt et itle nar; faa omfattende, som man hat villerl give det Udseende af, heb det. Des mest ttovcerdige Eftettetninget ty l der paa, at Hanna ftte ladet sig frisir.i Han vil itte opttctde imod Rowievelt, kg ban et alt for tro imod sit Patti til, at ban flulde lade sig bruge tli ot fotstytte dets Harmonsi. Deöuden havde han jo ofte sagt at ban itte et KandidaL Jtte desto mindre eftetlod Hannaå Udtalelset altid ligefom en Fslelse af, at han dog muligvis timde blive Kan diskut Nu fottcellet man, at Prwsident Rotfevelt hat opfobtet ham til gabent og ætligt at ettlæte, om han vil lade sig ltille sont Kandidat ellet ej· Pmsidenten menet, at det et bil ligt itte alene iinod hom, men imov Pattiet, at han og Landet faat at vi de om der vil blive gjott Modsta..d imiod hans Nomination ved den ton mende Konvention i Chicago den 21 Juni. Han anettendet enhvet N ruplitanets Ret til at atbejde for at vpnaa Nominativn, men han men r, at der bot XII-beides anbent saa n hvet lan vide, han hat at tette sig ef ter. Disse Ptcesidentens Tantek et blev ne totelagt Ohio Senatoten paa en ,,Modersmaalet« butqu nu itte alene pag Stola-. men pgla i hiern, book Forcldte beut-tm siq at de lange Mater-steuer eg undeevliek Bei-neue i at leefe og stkive Daan «Denne pkægtige Von bin-de sindes i ethvekt dansk blank Loc. fta Mnrinettr. Vis. Sendes nottut-it ves Modtsgelsen at M, M. O. ellet Feinsc ter. Guardian-, stete, seie. meget hpflig Maade. Men han vilde tun give sit gamle Svar: »Jeg er itte Kandidat«. At han stulde etllære sig i Favpr af Rosevelt, tun-de han ilie finde rigtigt, da han som Formand for Nationallomiteen itte havde Ret til at Udtale sig til Gunst for nagen KandidaL Men deriil gen«mæledes, at dette var ganste rigtig i Tilfældg hvor der var rivalisetede Kandidaten men i Aar hat der hidtil tun været en Kun vidat. Detsom der itte bliver andre wandidatey hvo lan da bebrejde Mi. Hanma, om han ertlcerer sig for Rose oelts Nominationi Og verfom an dre vil stille stg iom Kandidater, th for melder de sig da ikte? Dersom Mr. Hanna selv Instede at komme i Matten, godt og vel —- det er et frit Land. Men burde han itke gøte fm Stsilling belendt mod al mulig Mis forstaoelsse, bvad denne Stilling end man vcetei Det er itle for Tsiden et prrgsmaal om Kanvidoter, men om Harnwni inden for Partien iøjedes der til. Mr. Dann-a fslte Vcegten af bette Refonament, og han vilbe tage Su gen under nærmere Overvejelssr. Der er aftalt et Mode mellem Pressa-en ten og Senatoren i en ncer Fremtid, san vi vel sniart faar hsre ncermere Befiel-. ———«0-——————— · Umaadelige Union Pacifie Shops i Omahq. Vil koste en halv . M i l lio n. Da Mr. Harrimum den ny Predi vent for U. P. Beinen, for faa Uger si den var i Omaha, antydede han, at der vilde blive bygget et Staberi. som sammen med andre Udvidelser vilde toste8200,000. J Dag(18Jan) blev It sagt af en Entbedsmand i »tl)e motive vepartment«, at der vil blice bringet 350 Fod til Smedeværtste det, og at de gamle »Gut fhops« en ten vitde blive nedrevne og ny bygget, eller ogfaa vil derv blive bygget state Langer til dem, der er. Betostning en vil idet mindite naa 8500,000, og naar Bertftederne bliver farbige oil det vcte de stirste i de forenede Sta ter. I Vitkuiugeu af Teaterbkandeu i Chicago. «J Chicago hat der hele vaen st den Branden i Jkoqusois Teatet ver tet stottssat Unveripgellse angaaende Grunden til Ulyllen, andre Team hat vætet lutlede, Ritter og offenk lige Fotsamlingsbygninger et bleven undersøgte etc. etc. Og i alle Landets Storbyer er Autoritetekne bleven valt »ti( Ansvaksfolelsfe, der er gjott Unber fsgelset og bleven vedtaget strengere Regler for at silte Publikum msod lis Inende Kataftwfer iom den i Jem juris. Men Vitlninzfn er naaet langt ud lover Landets Gransen Selv hjemme si Danmakl et man bleven gennemtyst et af Begivenheden i Chicag-o, faa di nu tiefer om, at der ogsaa foketagxs Undetfsgelfe of offentlige Bygningk i Danmatls Stotbyer. Oele den ec vkllserede Verden hat Chimgos Te aterulylle gennemrystet. Men del var jo gtuligt, at der stillde faa meget .il for at volle vor ellets saa lysvaagne Slægt til Ansvarssplelsel s i i Ubetspgelserne i Jeoquois et ille til Ende entmu, men met-mer sig Underspgelserne i Jtoquois er ille til Ende endnu, men ncermet sig sin Asssluming, saa man vil spart faa Re fultuterne. hvad der hidtil er affenj llqgjort tydek paa, at der helt igetmem lyar berstet stok Ligegyldighed og For ssmmelse med hensyn til Tealerets «M-anagemeut.« Gnvcknsr Cummins om Its-kif rcfottn Taler om Recipkocitet og Fremsltidt. Som belendt er Guvernpr Cum mins of Jotoa en tro Republikanet og sauledes for Toldbefkyttelsfe, men tillige en varrn Tals-wand for den Tante, som i flere Aar har gfott sig gældende inden for det republitanstc Parti, at eftekhaanden sont dette Lands Jnduftri votsser sig stot cg stærl nol, behøver den ilte tangere Bestyttelse. Derfor burde Toldloven kevideres, og Jndfsrselgtolden burde tages af flere Artiller, fom vi behpvet fra Udlondet. Den 14. Jan. begyndte Guvensten sin anden Termin og holdt i den An ledning en Tale, i hvillen han paa nn dvælede ved sit Yndlsingsteina. Guvernsøren sagde blandt anbet: »Man de døde lan stsaa stille Der er ingen Stilleftoaen i Universets Oto nomi. Jeg hat aldtig været en Disti pel af den Doktrin, som nu næsten er bleven berømt — ,,let well enough jaslonr. Han opfordrede vaas Borget ltil at arbejde ihærdigt for en saadan Omarbejdelse af Toldloven, at den Hmactte fremtvinge Konkurrente. Sirt Tlig benvendte han sig til Farmerne og «opfordkeoe dem til at stostte den Sag. iStøtste Delen af hans Tale medgsil »ti! at argumentere for »Jowa Ideen« og Reciprocitet, færlig med Kanada Han git los paa ,,et ftort Antal af de fremmeste ng mest respeltable Medlem mer of Samfundet, fom et Lovbtydes re«, i det ban talte om Monopolek, Jotn undertrytler Konkurrente» og fordømte dem, der siebet opdsigtede Verdier. ! Governsren sagde, at han havoe været friftet til at gaa udenom Toll-: spørgsmaalet og saaledes anbefale sig til de ,,meget frygtede og stiorlig elstece og udmærlede Personen der ætligt trot, at den, der vil Forandring i det bestnaende, er itte at ftole paa, han fotstyrret den osientlige Velvcere og er en Fjende as Fortetningsfasthed.« »Maasle diese samme Mend'«, sagde han, »der alt« de pnfleh og mere end de fottjener, men det stal jeg itte dvoele ved.« ,,Vi er naaede deriil,« sagde Gut-. videre, »at vor aaklige Udfstsel af Agerbtugspkodulter omtkent tan maales med en Billion Dollars og vore Manufatturvarer med en halv Bill-inn. Og vi tan, hvad os angaar, udvide denne Udfsvsel i dei uenidelige, men om det flal gores, maa dei fte -gennem international Handelsarraw gement, det vil sige Reciptecitet eller GensidighedsfrihandeL ’ Han dkøftede fertig Reciprocitet med Kanada og udtalte den Mening, iat i Tilfælde vi havde fti Gensidig lhedsttattat med denne vor Nabo, loiide vi behoIde wegen Akbejdskkaft, som nu gaar dertil. Sluttelig faar Spellanierne, som lieber vpdigtede Verdier, nogle or dentlige Svøbellag. Ja, tunde der blsive gjort en Ende paa det saalaldte »wateked linkt«, faa var der udrettet noget stott. Yröteen Denkens Mogebog Team Von er naa sit Ocnkaqde absolut et Stykle iskste Alt-Dies Literatur. der i Lobet ai lott Tid hat iundet en eneitaaende Affekt ning i Denkmal- Ille toter den- 080 Süden Pkis iOinflag il.20, imukt indd. Il.70. Dom-II kath. Publ. M Inst-. net-. Börnenes In lcbog Wil. Foktællinger og Digte LIMIka ü· O. Ol-son, Ist-einnimmt t Von-set Its Illustration-h wiss-sol Mellem Russland os Japan Desr et fwnvdeles Spendiwg og ingen lan emsan blisve tlog paa, hvad sig Sspændinsgen stal fste til — Krtg eller Frev. Det ek Ausland-, san tet vi kan for staa. Afgørelsen bekor paa. Russeken oil Fred — det et der flet ingen Tvivl om, men han oil tillige tegere, som han selv oil —- det et ver heller ingen Tvivl om. Men at Japan ille vil lade Russland have begge disse to Ting i Freo —- kfe det lan der lige saa lidt tvioles om. Men Ruslawd hat vift not snatt udspillet sine viplomattste Kunster. Bande Japan og de mange Tilstuere, mere og mindre interessetede i Spil let, for-staat godt, at Russland ilte synes om at faa Krig nu, men oil hole Tiden ud. Men det gam sckkert ille ret længe. Et temmelig tungt Lob i Vcegts staalen syncs den ny Traltat mellem oott Land og Kina at vere. Rus lcnd frygter nu fulsdt saa meget for United States sont for England. Og Franlrig vssek sig altfor uintekesse ret. Mnaste Bjørnen ensdelsig tan fin de det raadeligsi at ttælte Laben lidt til sig. k——— Skal Dietrich udftddes af Senats-t? Washington, 18 Jan. Adslillige de«notro!iste Senatotet hat sidste Uge for Alvok distuteret Spstgsmaalet om Senntot Däetrichs »stnnding« i Kongressens øverste Has, og der hat vceret ymtet om, atsder i Anledning as detlldfcld, hans Sag fil her i Ne brasta, vil blive inogivet Fotslag om bang Udstødelse asf Senatei.L Man hat allerede Drøftet Udlastct til et saadant Forsiag og det siges, at en Sydstatssenntor et anmodet om at affatte det. Mon? ..-—.- —-.--s.- . « — — Et Mammutdyr fundet i en Gläschen — Vancouver, B. C»18. Jan. — Chatles Raums-, en velkendt hom ejer i Staguay, vil i nceste Maaned lebe en Ekspedition for at understge,« om det fotholder sig, som nogle Judi aneke paastaar, at de hat fundet et rel preservetet Legeme af et Mammut dyt i en Gletschet notdssi for St. Micaei. Jndianetne siget, at Lege met et 20 Fod hsjt og detsHugtæudet over en Fod tytkr. Beteiningen lydek paa, at Lege-met et frosset i et Stykke og kan flnttes helf. Boganmeldelfer. P. H. cholii: Fortælliuget og Sagaer. 1—.z Sevillas Danmart hat i det nylig asslutteve Aarhundrebe tun haft saate faaSkos lemanb, der endog blot nogenlunt naat op i Rang med Anders Stessen. sen paa Hindholm, Kold i Dalum, Budde paa Holstejnsminde og him melbjerggaarden og —- last, but not least —- Rettor Lefolii i Vibotg. En Stark If Orest-, f:1«·)aarne ug rigt udviklede unge Mænd hat Le folii sendte til Universitetet fka Vi borg Kathadralskole, og hans minde lige Paavirkning var saa adel cg staatl, at de sieste af hans Elevet bee ret Mærie deraf til deres Dpdödag. Faa eller ingen i Danmatt hat kunnet fottælle for Born sont Rektok Lefolii. og hvad han fortællet, vat ker altid de reneste og ædleste Interes fet og manet de ungc til Dank-. Lefoliis ,,ertællingek og Sagaet« talek for sig selv, og ingen kan give sin Ssn bedre Bsog at lese end disse tte sammenhstende Binv fea Lese liis hund. Den foreliggende Udgave er ind bunden i Papbind med sotid Rdg. Ferste Samling kostet 40c., anden og tredie Samling hver 50c., os alle tre Bind 81.40. Da jeg er vidende om, at der tun foreligger et mindre Reftoplag af dette udmcertede Vert, tager jeg ikte i Betæntning at anbefale enhver, der vil give sin Sen en fortrinlig Bog, snarest at strive til Danifh Luth.« Publ. House, Blair, Nebr., efter Le foliis Fortællinger og Sagaer. v; Adam Dan: Sommerlöv. Nagen betydelig danst Digter hat Amerika hidtil ikke formaaet at stabe. om end hist og her en enng vemodig danst Sangfugl sidder paa sin Gren og smaatvidrer med rørende, dyb og ægte poetift Klang Gtundene hertil turde vcere man ge; men det er tilstrækteligt at minde om. at Folkevandringernes Tider al tid var Handlingens og Kampens Ti der. Tronbadurerne tom forft fe nere, naar dei praktiste Liv havde frembragt saadanne Bedrifter, hvig Befyngelfe kunde mane de mere freve lige og undertiden føvniae Efterkom mere til ny Daad. Adam Dans »Sommekløv« er hel ler itke just nogen absolut ,,Begi venhed« i Poesiens Ver-den« og dog kan vi ikke nægte os felv den Glæde at presentere den for vore Lcesere, do den sikkert indeholder noget af der smuttefte og verdifuldeste, vi Dunste i Amerika til Dato hat frembragt. Digtet «At bygge« er rent ud st lille Mestervært, og adsiillige af te andre naar i Lødighed tatt op til det. Køb og las· Kedeligt er det imidlertid, at »Danst Boghandel« i Cedar Falls, Iowa, har bestørget Udgivelsen med en nee sten fotbløffende daarlig Smag, og at man i en Bog paa 800 Sider itte mindre end syv og tyve Gange maa tage sin Tilfiugt til en Liste over Trykfejl bag i Bogen. »Sommerløv« faas i Danifh Luth. Publ. house, Blair, Nebr» og kostet heftet 81.00, smutt indb. 81.50. Btyan prifes. » Ved Btyang Hjemkomst tisl Lin Icoln fw sin Europastur gab hans IVermer Tyom en ston Modtagelse. Den tivligere Præsisdentkandidat er langt fra uven Jndflydelse blandt Demo tratetne ensdnu. Ved en Banquet i L·Encoln den 18 dennes sad han til bvrvs med mere ensd 800 Gæster. De var mestendels Bryan Demokraten Bryan holdt en Tale, hvis Temo var ,,No Suren·der«. Han staat paa sam me Platform entmu, som han hat staaet paa under de to V·algkampe. Han synes dog hverkens at ville stil le sig paany, ejheller udtale sig til Gunst for nogen anden KanMdaL Tobaksrygende Studenten vorn-ist LuthershighSchooliKiui zie Pakt genemføter sine Reglerftrcrngt. sEfter» Racine Dain Times". Jndf.) Cigatet — Pibe —- og Csigarryg ning stal værr banlyst fra Chicagso Us niversitet. Enhver der findes bestes tiget med Rygning i Unsiversitets Hal ler, vil komme til at folge Tobatken ud af Universitetet. Saaledes lsyder et Edikt som Kapt. Blair, der forestaar »the track team«, hat udstedt, da han havde opdaget, at Medlemmrrne af hans Afdeling ikke holtt sig Reglerne med Osnsyn til Rygning efterretlige. Men endnu strengere Negler berstet oed Luther College her i Byen, hvor 3 Elever rr blevne bortoist, for-di de fandtes at ryge i deres Berelfer imod Stolenö Besin De tre Elevet er alle udenbys fr» een fra Minnispta og to fra Mistwa ker. De kom til Stolen ved Winter terminens Begyndel-Ie. Stolent Principal, H. Skov Mel sen,siget, at disse Elever ikke hie-J borwist, fotoi de wa, men foroi de nægtede at efterkomme den eksiekutiv »boar«os«, Ordre imod Regering, og da de ikke vilde love at holde sig den ne efterretlig, fulgte der-es Vort visning øj-eblsiklig, ng alse Forføg fra deres Slægtninge og Vermer psaa at fcoa dem ind igen hat værct forgævez. De bortviste Elevere diibe forspare sig med, at de ikke Var tilftZde, da Forbudet imod Brugen as Tobak i enhver fom helft Form hie-o ginct ved et Foredrag i Forsamlingslotalet, oq fslgelig havdc de itke brudt nogen Re gel ved at rygr. De syntes imidlertid i Tvivl, da de blev underettebe om Forbudet mod Rygnsing, men de vilke intet Lzsfte give før de havde lagt derez Sag for Sko lenö Direktion De vidsäe nemlig at nogke af dens Mehle-must var heu givne til Rygning. Principalen gav dem imidlertib singen Frist, men vers Bortvisning fulgte strebs -.. - --. Republikanernes National konvention. Senator Hanna, Naticnalkomiteens Inman hor ossentlig tillysk Newb lilanetnes Nationaltonoentåcn til 21 Juni i Chicago. Konventionens quctse er at nomi nere Præsident og Vice Præsident Kandidater, som der skol stemrneg om Tirsdsag den Z. Nov. ISJUL Konventionen sial besten of 2 Dele gatet for hvert Kot:gresme3 lern, vg de vælgez j;a!etes: 2 i hvert Valgdeitrjkt i Stute-me og Territoreerne, 2i lzoer Etat for over Forbundssenator og 2 for hoer Re -prcesentant, ,,at large.« Alle Delegaterne stal vælgeg mindst 80 Dage for Konventionen siemles i Chicago, og Stats Kontenoentiene: nesial offenstlig tilloses nfnost 530 Da ge, fst de holdes. Naar der saa feil holdes »Cauenses« og Distrikttonoen tionet fiorud, saa kan man not for staa, at det ikle er saa inegiet for tin » ligt at fsaa Valgmastineriet i Gans. Og mellem Nationallcsnoentionen « lsaa Valget i November flel der i væte Tid til »election cornmign.« Js, ja, det bliver en politisk beoæget Tsd ; fra nu af til efter 8. Dexembex. — - «—·0--« Skal Akizona blivc Stat? Phoenix, Ariz. 18. Jan. —- Der et fra Mr. J. F. Wilson, Arizonas Delegat i Kongresssem mootaqet Un deretning om, at der er Fare for, at Avizona og New Merico heller ikte i denn-e Kongtg vil blioe optogne sorn Stater i Unionen. Man msener dog atModstanden komm-er tun fra visfe Faltioner. Gut-ernst Bot-die hor imidlertid udfendt Citrculære til »Boards of Supeovisors« i hvert County af Ari zvna, hvori hon tilraoden at der gi res Forberedelser til at holde Masse møder ide forstellige Conntier og vedtoge Resolutioner meb Protest i mod Modftanben,bville Proteftek sent-es til Washington, fnlgte af en Erllætsing, om at Arizona er ernstem mig iwde for at blibe ophsjet til Stat. H-. . «,-- -—-.-..· Prohibistetnes Nationalkonveus tion. Prohibifternes Nationallonventiom Nationaltomiteens Form·and, Oli vet W. Stetvart, hat belendtgjokt Prohibtsietnez Nationwlkonsventton til D. Just i Indiana-hellt