Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 8, 1904)
Ssmsterne paa Kronliokg. En historisk Roman. If H.F. led. —::s-«- Ftrfte Del. ZE (Foktiat.) — Tuxen fyntes itke rigtig tilfteds Ined at flulle fpille en underordnet Rolle i dette store Foretagende; men han Watte dog tilstaa for sig selv, at Rostgaard havde bedr Gavet til at lede en Sammensværgelse, og han haabede; paa Slagets Dag at blive den forste I .,Godt!« fagde han efter et Øjeblils Ovetvejelfezx »le J tun den Kaal fammenl Jeg er rede, naar fom helft den setveres, og jeg stal holde ten Mund imens « ! Roftgaard havde nu opnaaet, hvad han vilde. Han! havve forebygget vverilede Foretagender, og at ille en; umoden Plan stulde ltydfe hang. Han fokudsaa, at detj var nødvendigt for at give Sagen Klein og overvinde en-: hvek Tvivl, og tillige for at stasse Penge og Vaaben at fack Magens Sanktion af det hele .Foretsagende. Han agtede ogsfaa at vinde hans Majestæt for sin Plan, men detom tav han for Øjeblitlet. «Og hvad siger saa J He. Henrit, « spurgte han Ger nek , »om detteZ Vil J tage Patti deri?« »Kun,« fvarede Gerne fmilende, ,,l)vis J havde Btug for en Feltpræs »Bei vilde Mc ilde,« sagde Tuxen, ,,om Felttoget swd saa lange paa, at der blev Tid til at holde Gabs tjeneste.« »Det maatte da sle forinden,« sagde Getner alon lig, ,,og jeg vil bede Herren at lade alt faa Fremgang til min Konges og mit Fedelands Frelfe og for den retfcer dige Sags Skyld « »Vi agte ikte eders fromme Bønner ringe, He Hen ti!!« sagde Rostgaard og rejste fig, ,faa vi end gerne, at J desuden lagde Haand paa Verlet. Men nu bør jeq takie ever styldigft, for J laante Hus til denne Samtale!« »Mit Hus, mit Gods og mit Liv,« fagde Gerner med Vorwe, ,,ftaar altid til min Konges og mine Landsmcends Tjeneste!« 83 VIE Fiortende Kapitel J Nattens Miktr. Lngdaaen den 10de Februar om Jlftenen Klotten ti taa Mulmet over Landet og rugede i Zigvene En flarv Nordenvind ioa tunqe Skver foran sta, da det dar tun c: ringt Lus, Martern-es og Vejenes inedscette Flade kund-e opfange og tilbagetaste. Eneen laa desuden saa heit, at der siulde tendt Mand og siarpt Øje til at finde Vej og Sti. Mellem Utterslev og Vrpnsbøj, omttent en Mil fra Kpbenhavm syntes to Ryttere alligevel at dille asre et saadant Forsøg; men Hestene traadte tungt i den dnbe Sne og- trat Benene møjsommelig op. Det var Rostgaard sog Per Olfen. »Fordømt!« udbrød Rostgaard, ,,nu bar jeg redet den Vej faa tit og sidst i Morgeg; men dog ere vi farne vild.« »Na bar vi hende!« raabte Per. »Er du sikter paa det?« spurate Roftaaard. »An-m hethid og find, HusbondS er det itie ret’?« Rostgaard drev fin Heft derhen og fandt Per holdenlze ved en Stage med en Bist Halm paa Enden; det var gankle rigtig den fvenfke Hærs Etappevej fra Brønshøj til Uners lev. It n I VII »Ja, det er riqtigt!« sagde Roftgaard, sotn mattede, at Heften nu havde fast Bund under sine Hode. »Rid nu videte ad Bksnsshøj til.« Per gjorde det, indtil de tom til et totnt Tørvessu:, som stod tcet ved Vejen. Her lod Rostgaard bam standfe og steg selv of Hesten. »Tag den brune, Pet,« sagde han, »Da trrsb i Ln I Stutetx vent det, til jeg tomener tilbaae!« »Hussbond stulde helft lade det fare!« »Jeg er her igen om en halv Time,« fagde Rostgaard, og andet Svat fik Per itte paa sin velmente Formaning. Rostgaatds git videre til Fods og ncermede sig for Hgtig den svenfte Lejy svm bar det stolte Navn Karlsstad. Den havde ogsaa samme Omfang, sont en stor By, og dens lade Volde omsluttede hele det Htjdedrag, hvor nu Belle th ligger, medens den til den misdsatte Side omfattede Qtsnsth By med dens Kitte. Dette abstrakte Fladerum var vmgivet med Jordvolde og sets Alen brede Grave, Hkrede ved Palisader. Anlægget var Erit Dahlbeth Bett og udfsrt med stot Dygtighed og Omhu. De danfte Bsndet, som ttrte Ægt til Lejren, og de» Mut-, sont jeevnlig havde Ærinde til den fvenste Hm We nstje denne Leje med alle dens Mcertværdigheder. Wert Regiment havde sin egen By af Barallek, og Dat latle, Ost- og Vestgotet, Smaalcendere, Uplændere, Fin Iet havde indtettet sig hvet paa sit Omraade og paa sin eseu Bis. Nogle af dem boede under Jorden, og i flige Decier havde man indtettet lune Stalde til Heftene. Offi Metne havdse bedre Boliger, til hvilte Omegnens Bønder gutde havde maattet levere Materialer ja endogsaa Bo hne, sinnt dette var tarveligt not Kong Karl havde et Paladi i formtndsiet Mauewa der var indrettet med M Lutsug Fea Lejrens theste Punkt knod Sydøst III-de man fri Udsigt til Knbenlzavn Pladien var sau Iedes vel valgt, og hensigten med Lejren blev fast-kommen W, nemlig si den ublide Aarstid at tunne samle en prft m eet Stet- og at sitt-e den mod Ovettumpling « W der ikke vtdste det saa stkkeet fom Rostgaaed, Mr t denne Afteul Mttke tunne tcenke fig, at her var Ior Ieitleir. der mmmede flete Tusinde Reigen tnden " sit-; tU det han«-e begyudt at fne, og Tytningen set se nieset lenseee stem end faa Favnez deeneest szques Syd undlagen Binden- Susen Ward ists-UND Mllwisrmesepsaenuds ils-e naht an fes set-e Sei-holden es MWHOIWJIIIMUCIM -«-. vEtitlelse for sig indhyllet i en Kappe, og det Syn mvdte hans Blit faa hurtig, sont var det vokset op af Jorden. »Wer da!« raubte den fremtnede med klar Rost. »Gut Freundl« svarede Rostgaard i samme Nu. »Kanske!« hlev der svaret paa Dunst, »men itte god Ven fra hinsides Sundet!« katgaard ftndfede og tav et Lajeblikz derpaa udbrød han forundret: »Eders Ekscetlencet hvilket saesrt Treks, at·vi sinlle niødes ber! Jeg er Hans Roftgaard.« »Altsaa havde jeg Ret,« svarede Hannibal Scheited —- ,,ikle fra den anden Side af Sundet. Der var ingen ret sdenst Klang i eders; gut Freund! Men hvar gaar det til, at J itraks genkender mig her i Nattens Mørte? Dei er faa vel otte Aar, siken J san mig anderledes end Pai Llfftand eller h1rte min Rost.« »Jeg bar et starpt Dre, Eders Etscellence,« svarede Rostgaard ærbodig, »og en god Hutommelfr. Jeg glan mer ikte let den Rost, jeg faa ofte horte lyde i Kongens Sale og det med saa munter Diskurs, at falig Kong Kri itian sit sig mangen en god Latter derover.« »Ak, Rostgaard!« svarede Scheited med sorgfuld Stemme, »det var lykkelige Tider!« »Jeg hat endnu en Rosenoble,« fagde Roftgaard muntert; »den sit jeg af Eders Etscellence, da jeg var Solvtammerfvend og jeg gemrner den til Amindelse oin eder.« »Na giver jeg tun faa Rosenobler dort, Rostgaard. Men hoillet Ærinde sprer eder til Lejren i denne sildige "Time?« «Dette er min egen Hasard Da jeg i Morges vars i Lejren med Tvmmer og Lærredssljorter, bleo jeg et ogT andet var, sont var mig vaafaldende. Jeg tøvede i Uners lev Kro for at faa Vished. Gaar det los i Nat, edeks’ Etscllence?« ,,De ere af Sted! For en halv Time siden drog de sidfte asd Valby til.« »Guds Bod, da bliver del Danmarts etæbne af ajort i denne Nat!« »Efter al Sandsvnlighed ja!« sagde Sebested rolig. »Og hvorledes tcenter J, at Udaangen vil blive?« »God!« »Ih, det lider jeg at here!« »Konaen,« san-de Sehested, ,,lender Tagen og Ti menx jeg bar givet ham Underretnina; maafte flere; Be fcrtningen er vaa sin Post, Voldene glatte af Jcs — det er et halsbrcrttende Foretaaende nu at anaribe.« »Hvorfor forsøger da Kona Karl det?« »Noget maa han vel forføge, inden Danmark faar ny Zuckuer Brandenburgerne da de tejserliae ftaa i Jnli Sand, og en hollandft Flaade dlider ndruftet." »Tro: Eders Ekscellence, at disse allierede ville stasse Kongen fuld Oprejsnina aa dort Fadreland de tadte Provinser tilbage?« ,,Nceppelig; men Danniart vil blive frelft fra Underi gang.« »Lunlne Venner de!« »Id, Roftgaard!« fagde Sehefted med et Smil, fom Morlet ftjulte, »tal ikte orn Venstab, naar det gælder Etat-Singen Alliancer tnnttes af Konveniens og itle af Hengivenhed, de afhcenge af Kaltul og ere itte Hinte sager.« »Ja, Eders Elscellence, Retten sidder i Spydstagen.« »Pennen udretter ogsaa noget, Rostgaard, og ingen ved det bedre end Kong Karl. Betlageligt med den Splid, der berstet i Norden, og fom talder fremmede Mceglere ind. Stulde jeg, naak denne Krin lytlelig er endt, give vor Konge et Read, maatte det lyde paa at søae Forbund med Sverige.« ,,Eders Ekscellence,« sparede Rostgaard i en flarp Tone, »vil silterlig ovleoe at give Raad til Konaer endn:1. Dog dette buer mia itte, oa bver dankt Mand vil reife sig imod det.« ,,Viftnot!« svarede Sehefted loldsindig, »faafom LE denstaben regerer Menneskene, saa at de ilte se, hvad der tjener til deres Fordelx men Soenfterne ere doa mindir tilbøjelige til god Forftaaelfe. Jea elster dem itte heller, men fer tun paa, hoad der oilde tjene Nordens Sag bedf Hannibal Scheited sit virkelig givet Frederit den Tredje et faadant Rand, i det mindste totn det til Kongen i en striftlig Opfats efter Schefteds Ded, sont en Rost fM Graden. Hannibal Schesteds »politisle Testamente« vio ner endnu om, at han var en af de faa Mir-nd hvis Klar-; syn ilke formertedes af -.Fordomme, ja itke engang lod sig’ paadirte af grundet Harme, og sont faa den dalevende Slægts Breit paa en Tid, da Norden endnu gjaldt no get i Europas Rand, og et For-bund mellem«Nordenö EKonger vilde give virtelig Sitterhed til at msde enhver ’Fare udefra. Men det var itte Rostgaarsd givet at tcenke faa li denstabslsft, og han mente, at Scheited dog i sit Hierte neaatte veere en upratiotift Mand, der havde taget Stabe paa sin Trostab ved at leve et halvt Aar i Kong Karls Neu-bed. Han tav dvg. Schested syntes at fsle, at han i sin nuveerende Stil ling havde udtalt sig mindre forsigtig. «Gud give de danste Baaben Held i Nati« fagde han med stvrre Varme, end han hidtil havde tagt for Dagen. »Bei vitde se ilde nd i Kobenhavn i Morgen« tage Sinn flerne Byen med stormensde Haand, thi de have ilte sparet paa Brwdevinen, og steinme not ee de ædru. Ogsaa hat Kong Karl lodet dem trende Dages Plyndring.« »Bei er ftatnmeligtt« ndbrvd Rostgaard harmfulo. »Smutt er det ittez men det er Sonnen, der gvr Soldaten, og uden Udsigt til stigt Bytte vilde det have suchet medat faa de Karle til at treede den Dsdsdans. Mr det edu, Rostgaard, at se det Stuespil i Afstand, faa fslgxmigsiudi Lejrenl Den lille Besaetning, der er la det W, er stimlet fammen paa den svdsftlige Vold for at fe, staat Sigirulblussene til Angreb Lende-. En Wl Tag vilde det t Nat viere at overrumple Karlsftad.« -,,Jeg takes-, Ebers Eiseelleneet Jeg agter dog at se det Wpil paa neermete Holdf y »Bei er et Mist thlt J tun-de vlive nappet og beugt til Jede for edert Landsmeends Kanonen J Nat tm Miete steine- kree dem see Dienen da J ved jp, seidestninesdet Wsslle san-sanfte sendet og Use-W Ist-s Vtser de Stern-Mk De Mitte tag dss M Still-, VI M sites Liq M de sdeusie Solda ter mod Volden. J et for god til at ofres faaledeo. Vend J hellere hiern!« »Det faar ilte bjælpel En Incegtig Drift drager mig terned, er jeg end ellersii intet Brusboved.« »Im gnn da med Gild! Han fsre eder nfladt til bane!« Schefted vinkede med Haanden og forfvandt i Mor: let og Snetytningen, mens Roftaaard haftede tildsage ad Besen til Torvesiuret, hoor han fandt Per Olfen sitceznt kg lrylsende fanunen i en Kroa. ,,Husbond!« fagde Per i en ynlelig Tone. »che oelen bar vceret ber, mens J var botte.« »Jo, lwad for Snal er det?« »Gid jeg aldrig man dlide falig, om jeg lyver!" spa rede Per med Fund. »Jeg var gaaet nd paa Vejen for nt lntte, om J ilte fnart dendte tilbage. Saa kom en Rotter farende paa en fort Heft, Jldsluer ftod den ud af Ncesen, og dens Hove flog Gnifter af Sneen. Han gav et Ber fra sig, og i et Nu var han forbi. Da jeg atter lom ind i Sturet, fandt jeg beage dore Hefte fvedige og sittl vende.« »De ryfte af Kuld din Dosmert Trcet dem nd og lad os komme i Sadelen!« f »Vil Husbond videre frem i Nat?" fputgte Per. »Er du msrlerced, Per! Saa rid hjem alene og lad mig flotte mig felv.« ,,·J dtedes itte Paa mig, Husdondt Jeg frygter intet Mennefte; men for den Lede ncerer jeg ftor Ftygt.« De red et Stytte hen ad Bejen, og imens llarede det op. Roftgaard fan, at de var ved en Sidevej, fom forte i Retningen mod Kobenhavm og lige over for tunde han flimte Uttersleo Kro. »Jeg tænler paa, Per,« fagde han« »at i Nat maa jeg helft fasrdes alene. Rid du til Kroen og bliv der, til jcg tommer!'« Pet blev stamfuld tilbage, og Roftgaard red rafl ad Sidevejen, der fnart forte ham til den alfare Vej; men "her ftødte han ftrnls paa en Ryiter, der sbarfl raabte hcun ’an. » Denne Gang tænlte Roftgaard, at han dirlelig var ftodt paa en fvenfl Rotter, men han havde nu ganfte oval oet at maflere fig. »Hans Roftgaard!« foarede han, ,,Ridefogeden fra Kraagetuo Jeg hat dceret i den fvenfte Lejr i lovligt LDErinde og rider nu himde »Da ftulde J helft oende Heften en Kende,« blev der foaret Nu godt Sjcellande »saa Hovedet lom der, hoor Rumpen nu er!« »Ze, fe, Landsmand!« foarede Roftganrd »J er i nodt Lnne i ?lften! Vil J- fiae mig ederg Naon, faa ftal J haoe Aarfanen til, at jeg rider baqlcengs.« »Er J oirlelig Ridefoneden fra Flrnanernp, faa bor fes; ille dølge for eder, nt jeq er Anton Beerntann, Smeden frn Horsholm.« ,,Jh fe! Vel mødt, Rnxnmeratl Hvorhen agter J edet?« ,,3nareft ad Kobenhavn til.« »Tet er ogfaa knin Ant; men i hdad Ærinde red J nd?« »Jeg ted itte da; feg var gangende.« »Von hoc-d Bis blev J da ridende?" »J Kong Karls Stald hift oppe i Lejren.« »Guds Død!« udbrød Roftgaard, »det var et driftigt Boveftylle; men J gantes med mig.« ,,Kom herhid og sind! Kan J meerle, at den Hefte Hud er nceret af Kernen og vel ftrigletZ glat som en Aal! Det var itte fvcert at gore det Butte; thi den nordlige Jndgang var uden Vagt, og der gøede itte en Hund ad mig oppe i Lejren: men da jeg var redet udenom og lotn ned vaa Vejen til lItterslev, fil jeg en Forflræktelfe. Der ftod en Vagtpoft; men feg udftodte et Naab og for fort-i Jden, og det gil, for hnn flooer fom en Fugl.« j Roftgaard maatte le og fortalte, hoad der var hæntet HPer Olfen. Han afbrød dog fnart den Snal og fou -flog Emeden tort og godt at gøre ham Folgeftab ad Ko benhavn til for at fe, om Angrebet virtelig nu ftulde gatr for sig. Dei var et Forflag tet efter Anton BeermannsI Sind; og han gil ftrats ind paa det · Han lendte Vefenei faa godt, fagde han, at han lunde finde dem i Blinde, og Roftgaard lod ham ride foran. Saa red de vtdere i Tanz hed, rnen nu over Matterne, indtil de ftsdte paa Vejen til Valby; denne fulgte de, til de naaede en lille Lunsd ille lungt fta Byen, hoot der var godt Ly mod Binden. Her fteg de af og bandt Heftene, fordi «de herfra maatte ltfte sig frem til Fods. »Jeg haaber dog, vi blive ridende igen,«« fagde Sme den og llaPpede den forte Heft paa Halfem ,,Jeg ogfaa,« svarede Roftgaard, ,,for Hjemfartens Slhld.« - »Da vilde det dog gsre mig ondt, lob Heften fin Bei eller frss ihjelz jeg flulde dog have mit gode Bytte liftet ind til Kobenhavn.« »Hvad Magt ligger der paa sdet Kral« udbksd Rost gaard. »Hav nu Tantetne paa det, fom foreftaar, og hor, hvad jeg figer. Komme vt i Klemme, da tendez jeg ved mit Nnvn og figer, at jeg er faken vild i Smtytnin gen. J tan gaa for min Katlt Tænt aldrtg paa at fly« naar Fjenden tan rælte eder; men staa, ti og lad mig tale!« ,,Det er gode Kaae,« fvarede Smeden. »He. Lotenz byder dem fjoelden faa lexnpelth naar jeg er ude paa en Furt med hom. Da hedder det: Hug lss eller flyd de hunde nedt og faa Hallo, frem!« »Btavt not det paa et Sttejsparti, Beermann; men her gaa vi i Halen paa hele den "fvenfle Heers« »Saa vil jeg ftyte vor Gang, faa at vt ilte lomme til at treede paa den!« fagde Beermann muntett og gil foran langs et Krat over Marterne ccsd Kibenhavn til. Da de havde guaet et Stolle, hatte de Larm paa Vejen ved Stden af dem og ftandfede for at lytte. «Det maa vcete noget af Dorens Tros,« fagde Rofts guckt-, »Bognene med Stormfttgee og Ost-den« »Du gaae sindigt,'« mente Bei-mann, ,,ete de tlte lomne oldere!« »Retop et Tegn paa, at t Nat er det Alver.« »Bei er vgqu pqa Tit-eu- nu have de i k- nette gfprt blind Marm og tun present . Det et je ltgefom muan Meli; lnm bltvee bitt' ,,stttet not lau den Orts bllve, Sand, nu da den sicenles op. J Nat er des Alvot, og naak Sol staat op, vide vi, hvasd vi flulle laldes — svenft eller dansl.« De vedblev at lifte sig frem; fnart gil de tafl til, snakt standsede de og lyttede, invtil de lyklelig naaede del Strsg, lwoc det gamle Vesickbro havde ligget. Dem-te Forftad var bleven afbrcendt den.11te August fortsge Aar. og det var den Brand, Kong Karl havde set fka Valby Balle. Nu laa den i Rainer· og her var mellem Nester af Mute, Stendynget og forlullede Vjcellet Smuthnllek not. Da det vae fan—dst)nligt, at de svenske Regimenter denne Nat vilde gaa den kotteste Vej lige til Maalet og undgaa alle Hindringet, mente Beermann, at de lunde vceke i Sillerhed her. Deti tog han heller ille feil, i det Hovedstyklen makcherede over ern paa Kallebodsstrand, og Hærens andre Afdelingek allerede vate passetede ad de sstlige Befe, inden Rostgaatd forlod Utterslev Kro. Beermann valgte et lille, halvt fammenstyrtet Hitz, fta hvis Binduesaabninger han stønnede, at de maatte have fxi Udsigt til Voldenr. Der ktøb de ind, og da de fandt lidt Halm paa Gulvet, tog de Plaos der og blev liggende i aandelss Bestjen. — Spændingen paa Kybenhavns Volde var imidlektid ille mindre. Hver Mond stod paa sin Post hele Volden kundt og havde del aftalte Felttegn, et hvidt Bind om Hatten. Artillekifterne vae ved Kanonerne, Musteteterne todt-e dekes Lauter tendte, og paa passende Siedet var Reserver opstillede. Alle var lige faa aatvagne fom de foregaaende to Natter, da Svensiekne havde gjokt sorgte ves For-sog paa at ovekrumple Byen. Denne Nat blev de ventede for tredje og sidfte Gang, thi — Vig Kundskab. Bnd og Brev en Pan-tot indskken: J Nat am Oitadags Ida-the maa ventes Fjendens Verlde med Lise, Spade, Hatte, han staat dag Valby Basler — og saa siulde da otnsider det afgørende Kost med Ter ningerne got-es Rang Karl maatte vpgive alle Rings puds og aaa liae los paa Maalet; Kong Frederik ventede hom, mønstrede sme Mcend og satte Mod i dem. Fra sit Telt ved Listerport red Kongen noget for M·idnat, ledsaget as Kommandanten Hans Schacl eg gjorde Holdt paa hver Basion Ferst standsede han ved »den hollandste Oberst Piichler, der med sine Konwagnier stod paa Østervold, faa ved Hans Ahlefeldt, der havde Kommandoen oder de dansle Soldater ved Norteport, og fortsatte sit Ridt« Inens han lod salde naadiae oa opmun trende Ord, indtil lsan naaede Vestervold, lwor ban trg blivende Post. Dette var Befastninaeng svaaeste Punkt, tln her var Volden lavest, oa her Ventede man Hodedanarebet uden at lade sia vildlede as Zlinanareb paa andre Punkten J midlettid laa Vestervold den Gang ilte paa det Strøg, bvor den i vor Tid sløjsede Vesterport stod. Vesterpart laa for Enden as Vesteraaade, og Rallebodstrand stratte sig naesten helt ind til Slottet. Søen var jo nu dcetlet med Js oa gav de stormende Fjender en sast Grund at rntte srem paa. Paa dette Strsg var Runddelen ved Vandtunsten, hvor Borgerne var Posterede, anssrte as Oberst Podewisch, dernæst Studenterravelinen med en Stanse as Jsstykter soran, spaltet med Kanoner og for svaret as Studenterne under Moaens Krag; endelig var Landgangsbroen ved Slotsholmen og Bryghuset overgivet til Hossets Tjenerskab under Franslmanden Beausott. Paa Vestervold opholdt sig nogle as Riagraadernc, Axel Urop, Otto Krag og Gonde Rasenlrants, rede til at deltaae i Forsvaret og med deres Knarder at stede de stormende Fjender ned. Her var isaer Granater, Stene og Bjceller opdyngede til at lnnse de angribende Starer. Nu lom Konaen Hans Ncervcerclse virlede opliven de paa hver Mand i Reckternex men alle lasnates ester Af gørelsens Time, og tryltende bled dem i Langden Tavshe den, Mørlet og den lurende Stilhed udenfor. Noslgaard og Beermann havde ventet i mere end en Time i deres Stle og begyndte at hvisle til hinanden am, at det nceppe blev til noget denne Nat, da de pludselig harte Hestetrampen og saa de ullare Omrids as en cille Rytterslol. De blev holdende stive som Billedstøtter og tavse som Spsgelsen Omsider totn en enlelt Rytter sprangende, standfede ved Brystvcernet og sagde: »Eders Majestæt, nu er alt scerdigt.« »Saa gin i Herrens Navn Signalet!« svarede en llangsuld Rost, og saa Minutter ester blussede Flammen as en tcendt Teretsnde i en ringe Asstand versta. Nu didste Rostgaard, at han tun var saa Favne fra Kong Karl, og det lob ham loldt ned ad Rnggen, thi ban vilde viere bleven hangt sont en Spion. havde Spensleene opdaget og grebet ham. J den rede Flammeö usilre Skær genlendte han Kongens svære Stillelse, indhnllet i en Kappe, den bredslyggede, sladpuldede Hat og Fjerpluma gen. Den Rest, der meldte, at alt var scerdig, syntes Nost gaard at stulle tende, og lhan stulde strals saa at vide, choem det var, Kongen særlig havde valgt til at væte am sin Person i denne stæbnesvangre Nat og udssre, hvad oi nli talde Adjutanttjeneste. ,,Da-hlberg!« lsd Kongene Nest paa nn; ,,rid ad Stranden til. Held dig ude as Studvidde, thi dit Lin stal ilte risileres i Nat; men meld mig, hvorledeö det ssrste Ansald lesber as.« Dahlberg vendte sin Hest og sorsvandtz men nceppe var Hanslagene hendsde, serend det fsrste Kanonslud dundrede fra Volsdene, Mustetsalverne sulgte efter, og Kann-eng vilde Larm rungede over til de lyttende.· J samme Nu, sont det serste Sind salsdt, tandtes Begsatler Voldene rundt og en Jldltnie niste, hvor neer Festntngen var. Sind saldt paa Stud, Ossiceeernes Raad og de saaredes Smertensstrig lsd vildt gennem Lasten, og nu og da hsrteö Svensternes Feltraab: Fald an, hjeelp Gndl som rasende hævnstrig. Rostgaard og Beermann sprang ap og saa ud ad Bin duesaabningerne uden at. tante paa deeeö Sillerhed. Kongen og hans Ryttere saa samme Bei og vendte Rygaen til; derez Øjne var scstede paa Jldlransen omlting Byem de lyttede sor as Raabene at sttnne Kampens Gang, oa hvee Nerve var spandt. V I IIIL . V m » , : Wette-J