,.,.Damteren,«
« halvngentlig Nyhedss og Gespe- ;
singsblad for det danste Fett "
i Amerika,
udgivet as
VMISE LUTLL PUBL. IIOUSE.
Bleir, Nebr.
Dunstkrei- udkommer fis-i Ma- oq
Frei-as.
M pr. sur-gnug i De Forenede Stater
II.50; til Udlandet 82.00.
sahst Mutes iForfkud. Bestilling, Be
Ulin Idresfeforandring og alt endet
Inst-active Bladet Massen-:
DMISIILUTXL PUBL. HOUSE,
Blum Nein-.
schalt-n s. M. A n de rfe n.
Alle Jndsendelser adressereT Danskeken.
Maik, Nebr.
stund It the Post Osiec It Miit-, set-»
« mai-Eh is marter
Aåvektislas Este- msse konf- Ipo
Mllcstlom
»anskercn«
Mver sendt til Subskribenter. indtil nd
Usktelig Opsigelfe mattages as Udgiverne
galGoeld et betalt, iOverensftemmelfe
Ied De Former-e Staters Postion
Rast Las-kn- henvender sig til Falk, der
Untern i Blut-eh enten for It hbe bog
sc- eller for at faa Oplysninger om det
Certeredh bedes de altid omtale, at de faa
Ivertisfememet i dette Mad- Det vil merk
As qenfidig Nvtpr.
Foryoldene vcd vor Stole
er ret opmunttende i Aar. Der er
til Vinterterminen og nu til Nyiaar
ankommen saa rnsange Elever. at Sto
len er itte blot fuld, men overfyldt,
saa itte faa bot udenfor Stolen.
Vi tan itte ansgive det nsjagtige Antal
af Elevek, men saa tet vi ved, er det
omtring 120.
Arbejdet er nu godt i Gang iaen
efter Juleferien. Dei lniber not lidt
med at faa Læretrcefterne til at
flaa til, men det gaar. Eleverne
holdes gott i Arbeitse, saa det bliver
itke Stolens Styld, om de itte faar
godt Udsbytte af deres Ophold der.
Men Undetholdet? Jo«
ogsaa det Saat-, i hvekt Falsd for de?
flestes Vedtommende, thi med ElevetZ
ne kommer der jo Benge.
Men sotn Medlem af Stola-irrt
tionen vil jeg minde vote Menigheder
om, at vi (Samfundet) maa betale
oote teologiste Læreres
L-n.
Eftet Paalceg af den samlede Di
rektion hat dennes Formeln-d og Se
tretær for nogen Tid siden nd
sendt Opfordring tilligemed Lici
ninsgsforflag angaaende Jndsaniling
til Læurlsn for indeværende Aar.
Det Citlulæte er sendt tiil alle
Samfundets Præstet, fom paa bedste
Maade vil sorge for at faa Sagen
lagt for og Jndfaknling fat iGang,
hver i sin eller sine Menighedek. «
Naar ·Jn-dsamling til Lærerisn it
ke er sat i Gang for fra Direktionenssl
Side, da hat det sin Grund i, at on
enden Jndfamling til Stolen var»
gaaet for1rd. Men for Reiten bot de
to Jnsdsamlinget ikte hindre hinan-!
den-. Lin til vove teologisie Læreke
er en aarlig Udgift, som bsr ird, en
ten der er nogen ekstra Jndsamling
ved Siden asf ellet ej. Og den Udgift
et næppe uoverllommelig selo for abe
midledr. Vil Præftebrsdrene og Me
nig«hederne itte not vcere saa venlige
mod Stolen at sætte den Sag i
Gang over hele Samfundet fnareft
mulith Enhvet Præft ved, hvad der
er foreslqaet at samle i hver af hans
Menighedet.
Lcd os Lage fat alle sont sen, saa
gaat det let, og san hat vi Glæde af
det. Ists-r Wulst et naaet.
Web bwderlig Mbtdighkd
FU. M. Indessen.
W
Past. H. Haner
er kommen- tilbage til Amerika fra
sin Baume-kläreij eftet hvad der er
os fortalL Men fttend han komme-:
hetud vest, vil han bessge Samfun
det- Meuighedet i Østftakerne.
Der sspmgtes for en Tiv ftden fea
Talifptnia, Im vi ikke kunde meddele
noget i ,,Dst.« am Past. Hansens
Mission «derhjemme. Dei faldt os
langt fra underligh at de derude
længtes eftee at here, hvordan det git
medidenne Mission; thi vet girrt-de vi
ogsaa. Men der var intet meddelt
os, og san has-se vi heller intet at
meddelr. Hast-eh at Past. hausen nu
swærk Most met-helfen
Et lille Mindeokd over N.
Anthko Jenfm
Det vil sittert interessere en Del
af »Dansteren«s LEsere at høre lidt
om den uuke Mand, som Herren hat
bottkaldt ved en tidlig Tod. Medde
lelseå om hanä hurtige Bortgang vil
uden Tvivl vække almindelig Beila
gefe blandt de Venner, han vandt un
der sin korte Vikksomhev vev et Pur
af voke Stoer. Adstillelfen ved To
ben føles itte alene tung for hans
nærmeste Slægtninge; tnen ogfau for
hans Venner er det tungt at se et for
haasbningsfulvt Menneskeliv tilintet
gpres i den bevste Alder og de kraf
tigste Aar. Men under al vor Grub
len over Livets Gaasder taget Herren
og til Side og hvffker os ind i Øret:
,,Mine Tanker ere ikke eders Tanker,
og mine Veje eke ikke eders Veie«; med
dette faar hans Born slaa sig til
Taals.
J Hjeinmet, som den nrdøde om
fattedes med barnagtig Kerlighed,
tom han føkft ind under Kristendom:
mens Jndflydelfe Denne dnbe Ag
telse for GUDH Ord og alt helligt
blev vorige Jnditvt, sont ikte Stole
livet udviftede; thi mange uiisge Men
nefter hat under sin Stolegang drocbt
ethvett helligt Jndtryt fra Hjemmet.
Den førfte Etoletid, Mr. Jenseit
tilbmate borte fra Hjemmet, var tun
et College i Willnmr, Minn. Zenere
rsen belegte lmn Vlugkbllrg Semenn
m i Mitmeauolig, lwot han meb m
sen Afbmdelfe studerede en ca. T Aar.
J Foraaret 1902 graduerede bnn frn
den teologiste Afdeling Ded- seminis
Stole med det Maul fcr Lje at gaa
ind- i Præitenerninaen Vismot tun
De ban itte stjule den Ænnftelfe som
betog Linn-J Ejæl Vers Tanten cum den
fotestaaendse Gewinn J diese Lner
Vejelfenss Dage indtraf noget, fom le
bebe banå Opmcertsomhev i en andern
Retning og com til at beitemme hats-:
fremlidige Vei. Hnn blev taltet til
Lærer ch Ansgar College Hutchin
son, Minn» og Dette Fingerpen fnlzne
hun. Efter et Aar-L Arbejke ver
ncevnte Stole blev han taldei til Be
ftyrer af Højftolen i Elt Horn, Ja.
Han tog fat vna det forderedenkie Llr
beide der, indtil Sygvommen stand
sede ham paa hans Livkbanr. En ai
vorlig Lungebetændelse, iom jene-e
git over til Tæring, forte ham trieb
hurtige Stridt ned ad mod Dødens
Vorte. Jntet blev spatet for at fra
»vrifte Døden sit Bytte, men alle For-»
spg var uden Nytte. Eftei 3 Maa
neders Sygdom dødse han paa Diatoi
nisfebjemmets Hospital i Minneapo
lis den 28. Dec. Stille og rolig our
hans TM.
Nytaatsdag blev han begrnvet frsi
Jmmanuels danste Kirie under megent
Deltagelfe. Kirten var snuttt bete-l
reret for Anledning af vote KvindeJ
Kisten var overdcettet mer« Blomstc:.
En fmut Krans fra Ansgar College
var ogsaa bewertet
J Kirten talte Undertegnede over
Oktet i Ausb. 14, 13: »Salige ere le
beide, fom do i Herren« Mr· Jens
sens Liv var mere paa det jcevne —
uden store aankelige PMB-ringen
Hans Vidnesbnrd var bette: ,,Jesng·«
er min.« Han fit efter et kort Op
bold i Arbejdsvætelset Lov at gaa
ind i Hvileværekset i de Boliget, Her
ten selv hat beredt.
Pastor Oftedal fra Trefoldigheos
Menigheden talte deteftet om den af
wde, som han scerlig havde leert at
tende fta Sygeværelset. Blandt an
det udtalte han, at den »Ja-eilen og
Batlen«, sont han syntes at spare hos
den seid-de ved sine fsrste -Bespg, for
svandt ganste infide Han naaede
ftem til en ftstre Klarheit over sig
selv og Naaven i Kristus. »Von git
netsad — Krisius spat-X Derester
assluttede Kand. Oftedat Sees-festen
vod pasa Engelf- at aflcegge en biet-te
Iigs Ase-Unten
can-Wien talte som« den« IMI
Stolekammetat og brcgte en Hiler
pau Læternet Beque, as philte nogle
overvætede Oegravelsew Derefter
Uev Stsvet btagt nd puc Lclewood
Mxtegagtd fee at Hex-ei til Wie til
Qvsiandetsent Morgen
De gamte sprech-te hat nie-d Iort
Wu- W glve UM pas
was bete-. "J be Sin
ist«- »o- «, im ever sc sag-:
W »We- estevim Deo-m
ete«, og giver Krefter til at dcete
Sorg og Savn paa en derdig Maade.
Nnar Herren har borttevet en Geer-.
af Familietræet, lad det da bringe
eder ncertneke hont, som esnster at dære
eders Midtpuntt i Liv org Død End
nu bar Herren ladet eder beholde en
Sen og Datter, som vil fkede om
edet med sin Kerlighed
Gud befalet.
A. M. Nielsen.
Aandens Fkihed.
lStrevet af Abraham Lincoln paa
Fængfelsmuren i BaltimoreJ
Lad tytte Fængselsmure
mig spanende omringe!
Lad mprte Fengsselspotte
tun strenge for mit Blit!
Ja, lad dem tun mit Legem
i Bolter og Lænter tvinge,
og lad den starke Vogter
paa mig tun holde Stif;
Thi Aanden ladet haant
am alle Kroppens Lcenter.
Ej Bøjlet kan den holde,
ej Fcengslet sparte ind’.
Nei, snellere end Lyset
den gaar. lworhen den trenken
fra Dal til Dal den flnver,
fra Vierg til Biergetind.
J Mindets Blomfterhade
den Honning spd sig fauler,
i Hjemmets Fred den hneter
sig Kraft ded Arnens Jldz
med Vennekne fortrolig
den slifter ømme Tanter
eller luttek til eget
tlingende Strengespii.
Før Solen er den oppe;
et Los den hat i Eje
mer herligt end Blaahimlens
det høje Strnalehvcklv.
Den folget sine Banetg
de stiernehsje Veje ———
ja bøjete den ftiger
end Himlens Stierner seld.
»Modersm. Sondagsbl.«
—--·—.i.—
Fkifk Luft.
Uffe Jenfem
Frist Lqu er en uksmcerlej Vate.
Her Ude paa Lgndet hat vi den grnlis
nat-r vj Da ellers selv vil —, men
i Elorbyetne tcm den være kostbar
nol, foa kostbar-, at mange maa do en
lidlig Deo of Mangel derpaa. Tænl
blot paa de stote Arbejderlafemer
med et Ulal af Rum og med dybe,
tælbetlignende Gans-by hvor Solen
albrig naar ind —- der et Faktigdom
paa stisk Luft. Lg bog maa mange
YJlenneffek levse vaa Visse Stehn, om
Degen i et Fabrilglotale, hvor Luf
ten er opfylvt of usunot Zløv, om
Natten i Smaakum, der oer er fem
ledeg beliggende, at Eolen allwin faar
Lrv at se dirintx Hundreder af
Born for-es ozq opvolset ber: deres
Hub blivek bleg, og reres Kinder
fmalle, ofte fort-i de manglet nærende
Føsde -— often tillige fort-i de favucr
frisl Luft. Lg naar laa anDoms
men meldet siq, hat de ingen Mod
standslrafi.
Hvav er da frisl Luft, og lwao bar
Sol-en dermed at bestille?
Jst-, frist Luft er illrig Luft. Men
naar mange Mennesler man Dtagcl
Aande i et fotholdsvis lille Rum,(
faa forbrugek de Jlten, og i Siedet
for fyldet de Luften meo qiftiqe Luft
arter, som de udaawder, men derved
bliver Luflen ufund og lidet nærende.
Men fkisi Luft er tillige Luft, Tom
er faa vin muligl renset for Sygi
dvmsballerier. Og her er det, Solen
spiller sin store Rolle. Det er nemlig
en Kendsgerning, at Sollyset dræberz
Bakterier i Million-bis hvor del faats
Lov til ret at gennemslinne Luften.(
Dette er sagt ist, men del er ille tell
gaaet pp for Fall entmu. her ude
paa Lan-del er det i alt Fald sau
ledes, at man ofte beflilter sig paa at
san store, styggefulde Trwer til at
votse op for Muhme-Ie, saa de om
Sommeren san holde den var-me Sol
ade. Derved bliver Bollgetne ofte
ret usw-ve, men del opvejei jo for en
Del red, at LandboernesErhvetv dag
lig fttet dem nd i frist Luft. Men
ulige hehre var del jv — ilke mit-M
for Kvlndetnes og de sama Birn
Sslyld, om Lustru Man inden Dtke
holdtei frisi og fund.
Wdte Godtfoll, hvad Sollny et
ver-d for den frlsie Lust, saa lnklede
de ikke Solen ude as Stuetne vev
styggefulde Tretet eller i Mangel ver
af ved Pulse-weh Mattifer og hvad
alle de Opflndelfet hedder, man be
nytter sig af til at heg- og frede vm
Luftens studelige Basler-let
, Ia, Mute-i friste Luft er aben
lelig. Men af endnu ststte Beet-di
ttot jeg det et, at den aansdelige Luft
i vote Hjetn et ftist og ten —- og det
fot fund.
J vote Dage, da det et faa megct
taat og tanddent, der aabenlyst og
ugenett lottet vg bydet sig frem, ofte
i en glimtende Stillelse, da hat det
sin Betydning, at Hjemmets Luft et
ten, saa at vi der stadig fmagex,
hvad Renhed et, og derde stadig kein
Vckre i Stand til at gpte Fotsiel og
opdage Raaheden, hvot som helft den
findes, selv under et sttaalende og
lsestitkende YOU
Men ikte nein-oft hat det noget at
betyde for den opvotsende Slægt,
hvotledes Luften i vote Hjem et. Vil
du undetbngge dit Berns ertntid,
sskg da for, at den aandelige Luft i
dit Hjem et ten.
Osg hust sau, at dette naas ikke ved
udvottes Paatagethed. Det nyttet
ikke at hange Stille op. Jkle saa
sjælsdent hat jeg set Plakatet paa
Bæggene i Gtas og Ramme med Jn
sitiptionet i state, forgyldte Bassia
vet, sont disse: »Gu-d, velsign vort
Hiern« fitte sandt! en nem og praktisi
Maade at bede otn Guds Velsignelfe
paa!·) ellet »Al Banden og Svcetgen
frktbedeg!« og saa bat Monden i det
Hjem bandet og spotet saa godt som
noqen, og aliketis halvt tilsiøret Süh
rigbed esg Raaddensiab trivedes faa
godt fom Padrebotte Pan en tot
Msdding.
Nei, Stiltene got ikte Sagen klar.
Lad selve Hjemmets Liv vcete Skilt,
det got bedte Fyldest Den fremmede
indtettet ikte sin Opføtsel eftet Stil
tene paa Vceggene, et de end not saa
mange og not faa fotgnldte, men
fnatete eftet den Luft, han mætket
flaa sig i Mode-, naat han ttcedet ind
i Hjemtnet.
Frist Luft et en Livsfotnødenbed,
den ude i Naturen faa vel sont den
aandelige, hvot Mennesset bot cg
bngger. Lad os fylde vnre Hjem med
den !
—-—-.-00-—-—
Lykkein
Uffe Jensen
Tit ioger Vi Lntken, men sinder den ej,
tit find-er Vi uden at sege —
khi Lykken den vandrer saa krogek en
Vej
og synes med Hjetker at fvsgr.
Tit kror vi at vanvre med Lykken i
Form
saa gaat vi fna glabe, san trygge —«
og saa kan den nævne en andens Nat-ni(
—- vi favneoe date dens Zweige
Vi evner ej fekv at sinke vor Baad
gennem Lioets de rullende Bølgek —
nien san et Det gook, at »Beste-ern veo
Rand«,
nnat Uvejt og Ztorm os folgen
Nanr ban er i Banden, er Lnkken der
nied,
trodg Ekner sna forke oq tnkke —
bej; trøftiq kun Zejkkt, on fa·k san
nf Steh,
faa foter bog Farken kik Lykkek
Proglcstmsieu og Medeene
Forfkanet oni Prygleitraf hat vnkt
et Rore on fremkaldk en Diskussion
vertrieme fom faa Spptgsmaok
kan viie Magie til.
Ved Lejliqkkeo hat vi meooelt lidt
of renne Diskussian Tet nieste af
Den viloe ikke inkeressere eller giwne
vote Lesen
Efkerfølgenose Artikel ek nogek of
dek bebfte, vi hat set strevek otn den
Sag. Den er ikke akene et ejendom
meligk Jndlæg i Diskussionen om
Pryglesirassen, men et dygtigt og be
timeligk Orts om Berneopveagekje«
et Ord, sont ogfaa vore Lasset-e kan
faa godk af.
Naar en Dkeng bkiver en Belle,
saa er dek i de 9 af 10 Ficke-by fordi
hatt hat faaet en daatlig Opdtagelse;
han has ikke i sit Hjem hast den moral-!
ste Stim, hoorved han tun-de udvkki
les til at ville og kunne dek, kom Rek
er. Skal des-for Belleuveesenek sor
msindskeö ellet udtyddes, maa vi staf
fe Bemene bedte Optik-agele d. v. s.
vi mag siasse dem Hehre Inselqu
for er Beweise first sein« vidt m de
mde Befe, ak de meogov Grund kan
tagei fes For-losem og wetng
Jkl det Offentligeö Omsorg, suec der
allerede gjotk faa stor Uret tmod dem,
at den vanstelig kan getes god igen,
sksnt nsoget san der som Regel mas
naar forspmke Born bringes under
bedre For-hold
J mange Hjem er det sauledes, et
Bot-neues Opdragelfe væfenklig paa
hvilet Modeten dels fotdi Fasdeken
tun et lidi hierinne, cg dels fotdi han
er saa optaget af Ethvetvs- og Sam
fundiiintetesset, at hatt ikke faat me
gcn Tid og Tante tilovets fot Beme
ne. Dette et selvfplgelig utigtigt, for
fuld hatmonist blivet Bøtnenes Op
dragelse næppe, hvot ilte baade
Fadet og Moder bevidst og dygtigt
taget sig af dem; Inen vi maa regne
med de foteliggende Fothold, eftet
hvilte det iscet et Modeten, der e:
Bøtnerpdtaget,, i alt Fald i Betrie
nes ynate Aar, og fotn Regel lige til
Bøtnene tommet ud af Stolen. Stal
Bøtnene detfot faa en solidete Op
dtagelse, da maa vi stasse dem bedte
Mødte, og den Opgave bst Staten
itte væte sblind for. Ot. Usfing be
htejdede Regeting og Rigsdag, at der
ilte blev givet Penge not til fotssmte
Vstns Opdtagelsr. Kvindetne vil
ielvfølgelig ikle Vuve at stemfætte
noaen Ante over, at der ikte afses
ncaet paa fotspmte Mødtes Optim
gelse —-— vi vatet os nol. vi ved, vi hat
inaen Ret til at tale med; men allis
gevel —- naat Modeten itke duet,
lonimet Botnene som Regel hellet il
te til at due; lunde dersot itte Hen
synet til alle de statlels ncpdtagne
Born tilslnnde Staten til at sorge
fot en lidt bedte Kvindeopdtagelfe,
enten det saa et de vcktende ellet de
vordende Modus Opdtagelse, del
dtejet sig otn. Et tent og hyggeligt
.Hjein, veltillavct om end sattig .«-g
tatvelia Mad, venlia Tiltale oa leer
lig Oinhu holder altid Batnet lidt
til Hjeiiiinett tene Da hele chedet ca
Stummen hat de end Lap paa Lat
eg Stopning ved Etdpnina, tot:e
velstoede Ttcksto, soin bætet lidi af
Enaviet, laa Fødderne lan daste tøtte
da danne, holder vaan litt til Hieni
inet; oa om Bsatnet holdes dassel,
tedt ca læmmeL hat ten chie ca en
tespettabel Lomtnellud, saa et det·et
andetledes dnbt Svcelg melleni Sto
levejen oa Letføen, end det vil verte,
om Batnet et fnavlet og pjalteL Men
hvem stal aive Batnet Mad, tllædey
Vatine, Hnage oa Venligl)ed, hvein
ital holde Batnet til Hjeininet, san
Hjemmet blivet dets taeteste Ophold;-s
fted, hvot det splet fig tthg og vaetnet
Ja det slal M-odeten: men mange
Mpdte evnet det itle, fotdi ingen hat
brudt sig om at leere dem det, de upd
vendigvis maa tunne, for at blive
gode og dygtige Husmsdte as Msdte.
Som Fotholdene et i de fleste Hjem,
saa bst Mtdtene tnnne lave Mad, sy»
Familiens Tof, stritle Sttsmpet ag«
Undettøf samt have nogenlunde For
staaelse af Renlighedslæte, Sundheds
lcete og Nætingsmiddellcetex men
hvotdan ital Kvindetnes stote Flettal
naa at tilegne sig disie Luni-stoben
der tun rent undtagelsesvis bydes soml
Almuesoplnsning.
Hr. Ussing dtaget Summe-Mig
ninget mellem Vevillinget til Husdyt
ale og til fotsømte Vstns Optim
gelse; vi slippet fot at dtage Sam
menligninget mellem Bevillinget til
at udbrede Kundsiah om Fodtingss
leere, naat det gældet »Dntenes Op
dtcet, og Fodringslæte —— Maine-S
middellcete — det stal udbtede Kund
ftasb om at opdtoette ellet opføde Bøtnz
for Staten hat endnu itte fundet det
nødvensdigt at anfcette og lønne en
enefte Mand ellet Kvinde til gtundig
at studete den Sag vg bitte til at nd
«btede Kundslab detom Kvinderne
ladet nsot vcere at stille Fordtinget,
for di tan itle somMaendene aive voce
Fotdtinget Eftetttnt paa Valgdagen,
og detfot blivet vore· Ktav saa let til
Slag i Luftem nien selv om vi nu
slet intet hat at ltceve, et det saa tent
umnligt at faa de tegetende Mond til
at indse, at udygtige Msdte et en
Samsundsulyttes, og at dygtige og
selvhiulpne Kvindet et gvde Sam
fundsftstter. Ligelcm Meendene ved
Oplhöning om Plantekultur, llte
mindst Mtudtets Betæmpelfe, ital
naa til at gste Danmatts Jotd te
nete og mete staats-an sauledes stal
agsaa vi Msdte holde Rheinwein-,
Dovenstabens oq Univtalitetens U
ttudt dort-e fta Ost-neue saa de tan«
votse t fund Jud vg- teu Luft og
detfn bllve starrte og gode og itte
blive statt-, lege-eilig og aandelig
umwand-May laa de hat-net
I
som Las-Milch der stal have lcesteks
lige PtygL Er vott Atbejde med at
apdrage og opføve den kommende
Slægt flet ikke Stotte verd? Er
deite Tit-beides tuliukelle Betyvning i
Forhold til Dyreopvtæt og Planieavl
saa ringe, at der flet ille ftal sage
Hensyn til det, eller er vi felv sag
ubetydelige og blottede for alle Ub
villingsmuligshedey at vi ille er vcetp
sat hierle
Jeg flal ikle spaa om Pryglelov
forslagets Slæbne, men havde Mid
rene Balgtet. vilde del sillert blive
stemt neb. De flefte Msdte fslet fik
lett, at de ofie tvg Fejl, naat det
gjaldt vm at vejlede Bot-mag eller at
de fotspmle dem, fordi de var soc
overlæssede af Arbejvet med at væte
Husmsdre, saa de glemte paa tei
Maade at ver-Te Mada; og gaar et
Born til Bunds, saa del gøk sig for
ijeni til Justiifens Prl)gl, da vil
Modeten sillert, om hun ille et blevei
aldeles stpv og trat i Slisddet, jsle
Pryglene haakdete fom Somvittig
ljedsnag over dei, hun fotspmte ellet
ille magiede, end Vollen vil fslePrygs
lene paa sin nsgne Ryg.
De fotebyiggende Fokanstaltningest
er altid de billigstex og de Wage, sin
pcka en fotnuftig Maade anvendcs til
al gøre Kvindetne til dygtige Msdre
og Husmodre, vil mangefold spares
paa Fængfels- oig Faitigvcesen; og
Renlekne indlasserer vi som Meinte
slesundhed og Mennesielyllr.
Bitgitte Berg Nielfen
i »Politilen.«
——«0——
Fit du FuteheftcrneP
llrsen »Im med Gndsbamet i
Eis-ob under Engleneg sange« hat
nl Werden-s Jnlehcrlinbeder itte ftort
at lsctnDe; men lige sna vist er det.
at intet af Det, Guv hat givet os as
timelige Gover, et enten for stott el
ler for ringe til at inbflette sont
Blomfter i vors Hjems og vore Borns
sman Jnletrunse til Ære for ,.lmm,
som blev i Firnbben lant."
Ja, undslnld Inig —— manfte hat
Du manae andre yndige Kleinsten
som Du Hnster at indflette blandt de
Juleminder, Dine Born engang stal
lickte nied Gg fra det trygge og lune
Bnkndomslijem nd i den tolDe Vet
den —- jeg for min Del fynes nu.
at vore tige Julehefter med betes
prægtige Historie.v og Villeder gansle
færlig er sriste og sint duftende Blum
stet til Hjemmenes Juletranfe, ng
cerfok tan jeg itle godt lade væke
med at pege paa dem endnu en Gang·
Og vi hat jo en Rigdom af herlige
Ting. Vort lille, leere Modetlanv,
hvotfra det lyser saa vatmt over voke
egne Juleminder fra Batndomss
hjemmene, sen-der os hvert Aar et san
tigt vaalg, at der er nol for en
nver Alt-er og enbvek Smog.
Stalde Du dersor have glemt Ju
leleteme i Aar, saa lad mig endelig
minde Dig derom. Det er slet itte
for sent endnu. »Julen vatek ved
til Paasle«, fynger de derbkme og
jeg mener nu egentlig, at Julen bsr
vare ved hele Anket runbi.
Danish Luth. Publ. Honse, Plain
Nebr» hat fotevist mig et meget rigt
Ubvalg af Juleheftet. som envnn tun
faus, faa langt Oplagene nettes-, og
as digse stal jeg særlig nævne fol
sende:
J u l e f t j e r n e n, unlmindelig
righoldigt og sint udftyret Julehefte
med Bidrag af manqe fremtagenbe
Mænd og mündet Pris 50c.
Juleroser, lunstnerist og klas
sift Julehefte at absolut forste Rang
Pris 75c.
Jndte Missiong Alma
nat, sont ved sit udspgte Jndhold
hat vundet og fortjent en sitler
Plads i Landsmcends Hjem i Ame
rika-. Ptiö 20c.
l BIrneneB Julebog. Beil
J15c.
Julenö Bog. Pris 25c.
For Juleferieu. Pris 10c.
Julebud. Pets loc
Foruven alle disse ogs mange Here
et der soc ttlstdsi »Sie-Unru
te n«, et scrdelet umsonst Nytaatis
hefte, der ,.sptuttee« met- det ttgesie
Lune og Itb fot alle, sont ckættet
Pttsv pas en sum-, harmlss Lasten
Dette We toster Söek
Glem san ttte Julehefternr. De
tat-s t Dantssp Luth. Publ. haufe,
Blatt, Rest. f x-v).
slllltllttlsz Wthttl
tmlbyklos til It bonI-ite- ats I Nutz-land.
bem- de til mode-rotes Pflug-s- hnn its-be senkte
Ist-me net-s Use-ei de atme- quluselet mk t et
hohes-elli- thmm Um tut-kniete Und-k
wtntnm qmllcttesr. Kost sie-« ltvlllkv gea
elcs litt. edles-« pas san-l- etter neu-Il- til
: fl· IW ,
e Seel-J- stnte Innres nt mit-ist«
letlmm d
Month
(«.s. two-Wi,
Mk ask-I Direk- s »Ti- ok Ums. kmtl et Klaus-.
NHvII lostkument. Halt TIIDIC—-ldk1hedrfidt »F « Isi
-s-å"solvinstrulm»n.due-« vol-wirst- tok SEND-its- lu.
Kot-los nnd Noth-pu- tms Instrumentes m- ma M
shall-umwogen ist«-. sitt-v ins-. III Inmka
IVMMI O-, 10 t· sls Cis-» Odem-M 0.
ElEMlSKIME
Tit alle Ivaqe oq Ins-liq- Wenn-sieh
Tu noch n-: ink, ji«-. «.-1««tn5s.n(nt, im den ffore
Meist-r 1s8itsisstsussssml us Wis. rinslc Jttitsiuti
Sk.1-.1ui, tl u. Mc- 1«i.«»»« r t flun- Volks-delikt
smvoel Elkktnuter. Norw- ocnne Adie- Strtv i das
o odceslek Depart-mal IIII
Fett-them sesseal Institut-, Se. Psal, Minn.
