, Erzintäg Ufhedss og Golf
nasse-has for det«danste Fell
i Amercka,
udgivet as
HANISH LUTEL Full-. AOU8E.
Bleir, Nebr.
Juristen-« ndkommer sw- TLZSOII os
Fiel-up
Las It. Iatgsng i De Formel-e States
Il.50; til Udlandet 82.00. 1
siedet betales ierskud. Bestilling, Be »
www Adresseforandring og alt ander
augaaende Bladet obre-sicut
OANlSHLUTH. PUBL. HOUSB,
Plain Nebr.
schickt-m I. M. A n de r se n·
Ille Judicndelser adresseres: Danfkeken,
Bleir, Nebr.
Isteteck It the Post Ost-c It Still-. Tod«
« second-Ils- matten
sdfettlslss Kntes msde Ist-II usw-?
wolle-von- !
»Danfkeren«
Moor findt til Subsftibentey indttl nd
Bsllelig Opsigelse mot tages af Udgiverne
is al Geld er betalt, iOverengstemmelse
Jud De Formel-e Staters Poftlovr.
staat Leser-te heut-endet sig til Feld der
mrteker 1 Bladet, enten for at kgbe hvs
des- eller for at faa Oplysninger vm det
Unterwe, bedes de altid omtale, at defaa
Mrtisfememet l dette Blad Det vil vers
II qenlihig Nym.
Fka dct dagligc Liv. »
Mytaatsaften 1896). !
!
!
Nytc arkafken kom med Regn og Søle,
Merkek Dckkter alting med sit Slør,1
Ratten-J- klamme Aande kan man føle,;
Strakps man kommer usden for en;
Dor.
Uden for man heiter Binden lahm-,
Jnde er det hyggeligt og got-L
« Der er Glæde, der er Hiertevarme,
Og jeg priser dobbelt højt mit Stat.
Op til mig naar glatte Barnelatter,
Mens jeg paa min Nytaarstale ten
ker,
Tys, hun selber: ,,kom nu min For
falter!"
Juletræets sidfte Lys stal tænbeö —,
Dei endnu de Smaa en Glæide sten
ket,
Ist-end Træet ud af Hufet festbeg
J. C. Gaul-rieth
Læsecnes Opmækkfomhcd.
De 1000 ny Holdere hat vi ille
faaet endnu, men bog nogle af dem.
og vi sige Tal for bem, vi bar faaet.
Men Arbejdet lan jo fortfættes,
som en site-V til os forledem at han
vilde arbejde for, at vi lunoe faa de
1000 ny Holdere .
Il· II- si
Oq aletn saa ille at fe efter, lwabk
der staat pcm Axt Eselappm crnj
BlaDet er belalt. Vor F-"«rretnin«c7s.s
fører finde for et Var nge siden,
at oi bar svært megpt til goo- fcr
Blute, og vi trænger basrot til Pen
gex Lbi rset ksssfer meqet th ulsigicse
Modena
Og naar J saa indsenber Beta
ling, sog se efter Daa Adresselaprsen
igen. am Dater er bleven forandrssl
rigtig. Hvis dette ille er sket sencsl
Z a 4 Uger efter, at Betalinqen er
Hubsendh sasa send os et Ord luan
M If If
Bi hat faaet flere Smaadigte
sen-di til Jul og Nytaat, end vi lande
beuge i eet eller to Numte. Maaske
vi kcm finde Plads for dem senkre.
Jmidleriid Tak, Baum-, for at J
tænlte paa vs og fik Tanterne neb
eegnet og sendt os.
se e- s
Vi etfatee af og til, at Foll hat
en forteit Waltelse af Avertsisfewen
lerne i Bladet Det er natutligvis
-:de averterensde fett-, der sttiver Aver
,Mimenlerue, og de met-folgende
-·-Walinget stassee de ligesaa selv.
YU TM unten-ling ikke lende alt,
M see adetmex De, der under
W Melissemencketne, better ab
M ser aus-met spr, two-d pe»
M og anbefaler. hvcrd vi
« s huseti Wahn, betet vi An
. . O
qubelsee W vi altid
Jst-. M der lau-, maa
M M IT W »Dau
M Muclsmä og lee
k- W Amsva Mk W ds
tez Ravtte offentliggjsorte. Dei kan
jo alt vom i sm Orden. Men eet
smact man merkte sig: Overfor alle
sacrdanne Jndsensdelser forhosldec vi
os meget fri —- optager dem ellet ikke,
kritiferer og one-ordnet efter Behaa
—— thi —- for alt, som ikke hat For
fattetnavn vedføjet, betet vi Anspa
ret.
I O L
Sau siger vi Tat for det»svundne
Aar —- Tak for Velvillie, Oberbe
renhed og alt godt. Hele Personal-i
her er taknemmeligt for, at de fik
lidt Pusterum og Lejligbed til at fejre
Jul. Den kunde de ille have faaet,
hvsis ikke Læserne havde nsjedes med
at faa blot eet Nummer om Ugen i
Jule- og Nytaars-Ugen.
Med Haab om gobck Nytaar — tat
findet gamle, det svundne!
Det Aar, fom wandt.
Ssom vi forlader det gamle Aar,
vil Vi tafte et Snarblit tijbage paa
det i sin Almindeliglyed
Alt i alt hat Aar-et 19053 for vi
her i De forenede Steuer vatet it
gvdt Da velsianet Aar.
Tet bit »Ja-set et fruathrt Aar
Vel ask Der sidfte Sommer inmiae
lruende Da edelæ ægaende Eterme lieu
over Landetg forflelligelfane faa er:
kelxe led smke Tab ved Saal, Trek
ivømmelser v. l., og i Land-ers Mai-»s
Teltek fik de ille tilstrcetkelia Barxxre
til at udvitle Massen i Tibe, faa Av
len blev under MiddellwsL men i ke:
hele iaaet hat del ikke dein minder
Været et fruzilbart Aar for dort Land.
Der er avlef kiael iat til baide Men
nefker oa Anreg. Land bruaeren bar
Grund til ved Aarsfliflet at se til llxa
ge paa del fvundne Aar med Glckbe
og Tal til Gub, som gav Regn ca
fruatbare Tiber as Himlen, og ir:
bvem al god og al fuldkrmmen Gar-e
kommen
Tet hat betet et Velftands Aar.
Jndusiri og"H-andel hat trink-dess.
Forstyrrelfer paa Jndusiriens Lin
racde stal senete omtales. Mes
bottset fta disse, saa lan Landets
Jnduslri rose sig af TrivfeL Te fcr
stellige formxftiae Foretaaender h:«
kunnet lønne fig. Baad eFaknPan
ten og Landmanden bar lunnet as
sætte hvet sine Værer til arise Prä
ser. De handlende hat kunvel Isi
scktte bei-es Ali-Allein Te forfkelliac
Klasfer bar Aal-Tau til at fes-:- i:7«e -:
til sammen oa takke »Skæb::erkes L.
der«. Al 1903 igr Værel ei Ve!
stand-Saat for Lande-l scim find-Jn«
bekræftet Finansminifletens Rades-.
der viser et Overfkud af TITANIA-IT
Dei har vætel et Trekeni flink-.
Vi hat haft Free infenlimes r«
med note Nas kmiolf Mit-sc WITH-«
dem ej c-; . ellexn er Sieben Eil-Ist
ad fxekelia Vej, — faal ereiz All-. ka
(?ireknfe:3lriden, ca Flpiifliksen mit-l
Knlombia nil oqsaa ncl faa en freke
lisi oa retfærbig Nagen-P der header
di da.
To Ting fdkljener sarlig Lsntcle
—- Jernbaneulylker og
Streits.
Slønt vi ilke endnu hat fe: nagen
fammenlignende Statistik over Jem
baneulylker i 1903, faa fokekommer
det os, og andre med os, at der hat
været uforheldsmcessigt mange. Naat
man lauter paa de mange Manuskr
liv, der gaar tobt i disfe Ulylker -——
ikle at tale om de state Ejendmns
tab —-, faa maa man not med Be
kymring spsrge am der bog ille i vor
meget oplysle og opfindsomme Tid
kund-e gste noget mete for at sikre
Jetnbanefatten side Weide-user
Man kan jv not sige, at de formal
ledes Tal itke er stort i Fort-old til
de tejfmdes Tal. Men detmed er de
ikke hjulpne, sum Ulyklen rassmmet
Just i Dag til Morgen (24. Dec.)
lesee vi en Overstrift i »Um-hu
Bee« — Killb SixilpThteex det et i
en Aecidenz pag Baltimote GOhip
Bauen-. 63 drehtex og 30 faaredex
Dei er jo Wkigtl Vor Regerlug
butde fIre Stiqu med Juni-weita
fiHeU for m mutigt at ankamen bei
reflende Publikum starre Stille-then
Streits hat veeret et Lan-dient
Onde k IM -
Ry Streits hart-set WM Wut
TM
Arbejdetspøtgsmaalet synes at ve
te sin Løsnsing fjcetnere nu end ved
Aareis Begyndelfe. Arbejderfvrenins
gerne nyder ikke Folketsk Sympati i
nckr den Grad som for et Aar siben.
Bart ikle Ondet stal hcesvne sig felv
ved at fremkalde Standsninger i flete
Jndusirigrene. Bygningsforetagen
det f. Els. hat aftaget ganfle beten-es
ligt i de itore Byer soim New York,
Philadelphia og Chicagm
Kapital og Akbejde lan jo slet ikke
undvasre hinanden, sog saa lan de
alligevel itle forliges. Te glemmer
begge det lille Giids Ord: »Du sial
elsie din Neste svm digs felv.« Kapi
talisten bliver graadig og vil selv
singe hele Fortjenefien. Men osm no
gen hat Ret til en rimelig Del bei-aß
saa hat Arbejderen. Uden hans
Musiker og Ssveds udketter Kapitali
ften itle stori med sin Kapital. At
bejderen hat Ret til at fordre sin Dei
af, hvad en Jndustri afkaftet. Dei
er «og-saa rigiigt not, at Arbejdetne
benytter sig af, at .,Enia,ksed got
therkC Men naat de faa vil beuge
kerezs Fareiiingis sxrsrle til at hævde
Itirinieliglieder, til V. ld ca tii at bin
sdre andre i at arbeide,f1a misbruget
de bei Gode og taber dkrved Almen
bedenks Agtelse vg Snnip ati. Lige
Wege-i am bei er Kapital leller Ar
Weis e —- sag snart de Vil til at bruge
ingten i Uketfærdigbedens Tjeneste
sza gair dct inlt Bilde de blot pla
beuge Esidek gøre tet ncevnte Gut-b
ickm El it den Jiikste sorn hig seloi
Ttil bete-Z MVMY og feine Det, saa kun
tse rri ie links-en »Da-I- Vanileliabedem
Den vide Betten ital vi itie befaiis
te os Vipere mit-V i dette lille Tillus-ic
biii nun fkai vi iige winke om Tit-«
standen paa Ballanbalrsøem Op
Rinden i Mk leian en blev jo neb
lagi, men Problesnet bev innenlunve
losl. Hvsor lænae mon Tyrlen sial
vedlsive at bei sie oder de Kriftne det
inde? Med det Sim, Tyrten hat Paa
De Kristne, iaa kan han som deres
Hersiet adrig blive andei end en Ty-«
ran. Haar lcknge man bei sial vate?
chr lange —- —?
Dei manchurisie Spørgsniaal staat
der oglaa endnu ubefvaret, og Krisis
ftyer bliver stedse merlere og meee
ttuende. :
»Dani’leren« see det ikle sont link
ngavie at give Oversigt over Gut-BE
Menigheds Tilfiand i bei svundne
Aar og ital derfot nsjeä med i saa
Henfeende at sige, at ogiaa for denne
bar det været et Frei-eng Aar, i busi
tet den uiorstyktei hat kunnet arbejde
med sinOpgave og det hat ikte
mangiet den vaa Herrens Vellignelse.
Hermeb unstet vi saa vote L rese
re et godt og velsignet
N n t a a t!
Vi ozx Baptiftkmc
Hex-AL, .,(5«:1 Reff km F:!ket« af Pakt.
A. .c),ks.-srt--«-«».—i i Nr. M, bar vil
O
A
Es
to Jlrritler . Vi wies mer
l
)
)
I Stdn schnmæle Ins-d ket lille Jn
I
f
szxscsdtmre
Ht optasxe den ene. som Læfeme vil
kfinke i dette Nr.
; Meer dkt er itke Meningen kermed
lot indlade os pag en Ordveffel med
EBaptisterne her i ,,T·sk.« Jlle sag,
Fat vi er bange derfmz tvskrtimob,
Imen dels liqger en faadan Ordvekfel
Iuden for ,,T»st.«ö quave, vg dels er
vi og Baptisierne saa vin fra hock«
andre, at vi helft mag artejde hvskr
for sig efter hver sm Qverbevisnin3,l
og en Diskussion os tmellem vilde
Inæppe fragte stott.
I Naar vi saa alligevel optaget ht.
ILarsens Artikel, faa gst vi det for at
vvise, at vi flet ikie er bange for at ladel
Baptisierne komme til Otde . For
kResien synes det os ,at da PastoJ
kHjortsvangs Artikel ikke inbehsoldek
jnoset perfpnligt Angab, faa
»Im- sapiiskem gka have cui-dsgl
met- at spare i deres eget Blut-.
Men med det samme, vi hat satt
;m penmm M vk stge et Pak Ort-(
s For 2 a 3 Aar siden hab-de jeg eni
ISmntale med en Bapiistptcedikanhs
iJ Samstalens st flog han særlig;
lind paa, at vi burde anerkende hin-!
anden og oxbejde stimmen. Jeg sind-l
rede, at det syntes jeg ogsaa, men faa
»das der jo slet ingen Nsdvendighed
»fo: at udtræde af den lutherste Kirke
Log blive Baptifi. Dei var jo ikke os,
Idee var udtraadf af Baptisttitken,
Imen omvendt. Jeg mindes, at han
Tbi. a. fande, at i Himlen vilde der not
Iitke bcivk foksteaigk Afdktuigek u
Lutbemnere og Baptistek. Derpaci
sparede jeg: De inidwmmer alt[aa,
«at en Lutheranet Lan blive salig esg
Gemme i Himlen med den Daab, han
har, men han Lan ikke komme ind i
Badtistkirsken med den? Her kneb det
adsiilligt for hom. Hvekken tukde han
nagte, at en troende Lutheraner kun
de blive selig med den Daub, han
hat« og heller ikke vilde han lade ham
komme ind i Bsaptiftkitten uden Gen
daan
Dei er her Tampen brændek. Det
er Bimtisterne, der vmgek, for-kostet
vor Inab. oq bei væfkek berejtizxek
Harme. che Daub, hvcr Pogten met-s
den treseniae Guts e: :1v«settet, hvor m
te fødte af Wand og Aand til at verre
Gide Born, at den stal send-es xtgnt
dia, det stei- cr- frvqjeligL Vilce
Baptifeerne prasxsite Omrsendelse foik
rnntro oq cimdelia disk-e Lntberanere
og jaa Vise dem iilbage til deted
Daabåipegt ozs Dnabsnm1de. scm stac
de di itkc sure non-If dkrkwodx mcn
saa var de jo rigfignof heller ikke
Bavtister lænkqerh Men naak re
tommer indenfor Vor Fiärkeg Innoc
de on vil san ten-:- Medlemmer til .-.:
Taste Verm paid deres Tat-d pas Gut-:
Pagt med os, seka bot de ikke forundze
sig, om vi fsler nrefx li-; at vi7e tex·
Donn.
Dei er altscm inqenlunde Vettelfe
Vg Omvendelse, di er i11xod, wen vi er
imod, at Gut-s Gerning med ns i
Dauben stal meaqu Oq vi er imcds
den stammelige Anmasfekse, at manj
vil fortange en anden Danb end den,
fom er god not for vor Hei-re at ind
lade os i Himlen paa.
Og He. Lotsen roher samme
Standpunkt Han aneriender »Mit
(
kraftng kristelisge Liv i den indte
Mission« der hjetnme, og han siget,
at det vilde were en »uappetitlig
PikljomheM at fange Folk. der alle
tede er troende. Altsaa anerkendet
han Lutbetanerne med den Daub, des
hat, blot de er troende og bar leiste-·
!igt Liv. Men her kommek saa det
felpmvdsigende igen, at de nlligevel
ille vil nsjes med Onwendelse og
Tro, men fordrer en anden Daub.
OB kan de derimod finde paa dette
Stude: Omvendelfe vg Tro, keifte
ligt Liv, men ingen Fort-:
ftelse af vor Daub, ingen
G e n d a a b!
s—----—- -«·.-- — - s
Tkt sitt-sucht
.
Te mmtc Eis-er
Eis-« THE-der brat,
De vil Di- true
Meb kajtånai.
TO lysc Skyer,
For Solen Haa,
De ejer en Kraft,
Vi maa agte Paa.
Men stinnek Solen,
Da er vi gsad
Og toner Hatven
til mangt et Knab.
Dog stømtere setv,
sEnd alt vi veb,
Er Menneftenes Son:
Guds Kæriighed.
Thi mantte vi glædes
Ret ved ten Stat,
Som blev es sternlet
Hin Julenat,
Og hæve Hierfei
J Pris og Bsn
Og tolle Gud
For Marias Søn
Og bkyde herligt
J Lwiang nd
«Jeg et W- egeu
wie-vie Brqu
I Gruben-s Salt
Engang vi da
Aal fynge evigt
Halleluja.
R l y v e t.
As kifszfgk III-IS
Mel.: Ovad er bei gebt at lande.
Vi Nytaak, Gud sit Æee,
Nu häer glad i Sind!
Hvad sial det- Aar nu verke? ·
Hinab stal vi tage ind?
Dei bebste, vi kan tage, et
De Eing, fom ilke Øjet ser.
Men ssom en stadig Glcede
Og Trifft for Hjektet hat«
Ja, mange, man-ge ten-der det,
Hat vet med Sjcelen Øje set,
Og nu hat Hjettefwde
For hont, fis-m Synden hat-!
Men nu er Nytaar attet
For Verden kommen frem,
Diog mange itke stattet
Hvad bydes stedfe dem,
Som bydes frit det Lage inb,
Svm fylder Hjettet. fylder Sind;
Vil mange, mange fleke
Den Glckde tage ind?
Begynde sttats i dette Aar?
M bed, at alle den opnaar, p
Sigm fes-ge Vil —- kcgære — ,
«’.«?1 tax-: rette THL
Jst er, bis-ad Herren bvder
Vcb Ists-ist- .Ikis··. fän Sen:
III-an alle chrle frndnz
Erste gaa til fnkn i BM
OR bebe kam otn Gliede, Fried —
fydr alle hat Ihm Kcerlighkd —
Hvern sum ril jro og Here,
Wsn Dissden ffrwtker ej;
THE de sin! levc ersisx qlad’,
Fm Tode-n gaa til Himlens Stad.
Lad Fette Nyjimr føre
Die End paa Lin-US Vef!
F Anleduing ai »(5u Ngst (
fkii sfvlchf l
i
OR Il. V hat i , Tansieren« for.
link i!«rcvci m Llrtiicl om Bau «
lis.ernc- i Tant- ask meo hvig an j
hold imn inne-I sit Vasre qodi heimisc
Tii Fremskiilinkien forelommer mig iiij
Vasre nie-get niiIviienDe, iillader j-.i»
miyc at bebe om Plan-J for efierspL «
grade:
Bapiisietne hat en hel Dei ,,blinde«
Iliebleminer, strivet han: Koner, som
maaske aldrig iotnmer til Kälan
samt unge Mennesier, der af Gifieks
maalsbensyn under-kostet sig Genvaab1
an soa med Fotagi vender sig fra
bei hele. Jeg gab not vidst, hvox
si. A. H. bat set iaadanne Eisemplek.;
Jlt de lan indtrcesse, benægiet jezi
itie —- Bapiistmenighedekne er iltei
fuldiomne —; men de heret i hvett«
Fald til Sjældcnhederne, og E. A. H.
bar inqen som helft Ret iil nd fra
disie at lade haant om Danmarks
Vapiikimeniqheder. Fpk Reiten verk
ger Bapiisieme sig efter bediie Evne
mod dciie. De optager ingen, uben"
at de stenner. ai net-kommende vit
icliki er en trsende Kräften, og fler
bei stren, at en ixiadon i Ord og
fileminsg formt-ntr denne Tro, hier
Dei Udelukkelie lil Folge. Ja, hvadi
mm tan vel koriiynede Mennestek
gere? Og ali detie ved E. A. H. vel.
not i Fsrvejem Havde Luthercmerne1
bare halvi saa megen Menighedgs
iust, vilke Tilstanden liess dem Vcere
adfiilliai bedie, end den er. »
Paa ei Punkt er jeg fuldstændigs
cnig med E· A. H» Deri nemlig, atj
det staat smaai til med BaptisietnesI
Sag i Dank-nett Dei er niegei tig-H
tigi, ng dei vil eiier al Rinielighed
itle blive fis-et bevendt med ders, saa
lange den dansle Statsiirle Miste-U
ter. Men man hat vel sei for, at en
god Sag iile hat Medsvind. »
Senere hen i Ariillen bruger E. A.
H. soadanne UdiryL iom jeg fjælden
bar set anvendi i ei Angteb paa Vop
iiiietne. Dei-es Missionsvirlsomhed
lalder han for »vede · ifiseligi Pro
selyvnageki«. Ja, bei speiiaar sigl
Noar Lutheranetne per-später Druden
delse for Felt, saa c: det «Arbejde
for Herren'«, men naar Bapiistetne
gar bei samme, saa fotijener bei et
gansie andet Nahm Jeg lade-many
at hvis VI Arsbejde sætlig gik ud paa
at ,,fange« Fon, der allerede var
iroende, laa vat bei en hsjst usw-pe
iitlig Muhmle Men at deite ille
et Tilfceldet, ved E. As O. sikkeei
ogsaa. Og jeg Kunde fristes til It
Tpsrge ham (ellet heitde): hat De vie
tet faa lcenge borie fta Deres Fabre
Mødre.
Zeus euer Amt est-redet lite- dsls du als-de
Ist Why ser wehe cost-. tee sit-es en busin
risssttetl gslfea Ueber as II Its
Æts Mahl piesägkk sitt-I, los hell-reiste
is its-se IIW
stets-Sustent
sot p« Ratt- dstsm ins «
It III NR fe- Wftq· s animi- Its-se
M Dieses-e den isten Mut Eos-san esg tatest-i
Male INle es da b- äte-. cis-nasche Dumer- set
blas schwimin erklcmhe be ten Irr exists-dsgl
Biber-stoben des-r bei-tü- m Famrch et es konstitutiv-c
S two og sei ist Its-ver konstitutiv-et Organ-but
M cstatrh Gar-. kam-leeres a-' F J. ? tm
co» Totedo,tdiyiv, et Du eneite Fouituctioae W
Itbdeltstarkisdkh Oet enges inwendig t- owns-is
in u Ort-abn- mes Theseesutd. Dante et
u Blobet oq Systemetc Luni-indu- Ve Mk I
posted-Doktors m ethom Jus-by yet M- I
sm. est-to eine Streu-cre- oq ZimM
. s.s.6henesscs»sslth«b
I- Sclses hu spothekem
MSMM udc M
land, saa De hat gletnt, hvotdan des
aandelige Tilstand set ud hjermnef
Tkods det ktastige, tristelige Liv. der
toter sig s. Ets. i Jndre Mission, le
ver den store Masse et gudl-si- for
ikte at sige et gudssjendsk, Liv. Sis
tekt maa De have glemt det, ellets
Dhavde De næppe sitevet, hvad De
sikev. «Men te et bog Menighedsi
meblemmer, alle disse,« siger De veL
Ja, vist et de det, men hvad i d
Beiden kan det nytte, naat de ikte er
Kristne, men tværtimod »blinde«, II
det i den allekssrgeligste Forstand —
tristeligt talt. Var det nu egentlis
saa sie-ist« om nvgle as dem ved Bep
tisternes Arbejde stulde blive seende
isg komme ti; .«J-s1ile i Trom, selv om
bei just iUe var i deres Batnettok
Antakielig vildse E. LI. H. bog itk
bEEVe bebt-Joch Eivis hcm horte, san
dant var stet med en eller andern
Jeg kentser warme tristne Lutheronete
i D«ann1art, nxen tan vansielig tænke
om nogen as dem, at de vilde sotes
trcrite en vantro Luther-an for es
troende Baptist.
Bemcrrkningen »Mit-end og stot
hovedet" stal jea ikle opholde mig
videre over. Dei er itke fin Journa
!istit, og heller itke vidnet det on
sin eller iriiteläg Tasntemaadh nackt
man betragter andekledestroende pas
im VES.
Vipere hedder det om Baptistetnes
Uns-dont, at den er ,,sotsømt us
nerdsiig«. Den stakkels sorspmte
UnabomL Det lydser uhyre sorgeligt
men det er heldigvis ikie sandt. Hvad
iet kristeliqe angaaiz saak de ung
Paovirlnina not; maaste sam- de soc
meqei. wen itte saa ensioigt sont sot
en Snes Aar siden. Saa et der Ov
lysningen. Paa saa Undtagelsek act
sendes Baptistetnes Born i Statsskps
lerne og er verfor lige saa vel sank
som andres Bern. Saa hat Bat-ti
stekne endvidere vprettet en Hpjstoit
for de as dem, der Inster at dritte
dnbete as VisdommensKilbe, og Sto
len hat hidtil hast gebt Bespg. Dette
til Trost og Beroligelse for E. A. h.
—- At Ungdommen er vetdslig, tat
vcere san-dt not; men seg trot flie, des
er svcerre hos Baptisterne end hoc
andre — snakete bebte.
Sluttelig med"deles, at Baptistekue
ncesten alle Vegne er i stark og glcedes
lig Tilbagegang. Formodentlig hat
deres aarlige Statistik udvist bette, on
E. A. H· vilde gere mig en Tjenesth
om han feller hun) vilde opiyse mis
lin om de sidste 4—5 Aan Statistik
saa jeg iunbe se, bvor stor THE-age
gangen et. Dei vilde ogsaa aiæde
mig, om E. A. H. vilde undersitive
med sit Navn. Dei set bog merk
Erligt ud·
Arcola, Texas-, Tech 1903.
Chr. Lassen.
SLUTTIS l«HMl·I.SI()N
n« Hiidcn Hf T(ndskclchlran
isg inclchuldksr JE- bulstc inc
nrndc Ijluncnu:1·. «l’()yskclc—
x usw«-m lmr i man-Je Aar not-et
Ljuuh Rom (7«l uf du stnrslc Nab
rinxsmicntrr i Vordem M(·n m
"l"«uxskcskvcrtrnn er smstudcus
di-: Hugo Mauer kim ikkc til
lmerkrhuldc diznz tin snmg gjut
()pmr mud den.
S( s)11.’S I·Jmulsi()n fjcrncr disse
l "hi.-h;1(.kc1Ighuluz mcn l)il)chul
Jn- dms Nasringsværdi. Den
furbindcr tillizxe llypofosfatct
nf Kaik ug N;1tr»n, og Glyces
sin. Ihrskclcwrtmn sumde
Spild af Nixeringsncskch Skaks
fisr nyt IX«I:I—-T(cln1sv og bringet
Nuerjnm Kalk og Natron styp
kcr N(kn-cv;u-i.-t, Stimuleret
Noch-its Virksomhch og gis-set
Miitcrinlc til Bcnbygning og
Man-. Den rette og fulclkomne
1-’()rl)in(kclsc af disk-ei Bootsk
stmnlksiun gjnr dume til lcn i
huj Grad vaerdifuld Næringss
Medicin.
W III du«-»Is- Dtsm on Prov- trn ps- kmslsnkct O
san-r - ist-mass. Em- lsrurL suec-h New York
Indes-set i dumm-il del-tin (
Kal. Dunst Vier-Kaum,
» Um Osten.
m s o · ·
- » s- .
Te fis» »Y» Tsm Istsiks
spier Cis-n Liksssrrr Iser »F
set m hsms » Dir-han« -i’
· f Hist-matt
Wntkch www-«
Ach «.!’ c-« JHHU fiiss :»s"1)ukll«1eka
i Iskwstsnlimkisis »Ur-«
, s « .s m- --«ch!s:nsts« Vsili ON
l -- '"i ins-»Hm H » Zlups
l
s» « Werk-sit Ast kiplmx
- :·. XII-ins h1ksqskxmk«
« ’ k.-· .1H- nun-Mehrm
« YOUan dumm«-sk- o
I-« Id- «c«7 sm.k«.s:»(1(1·«lkl.S)
. « ",«- mththke semmssmad
«,» « , himllechzdnmmt hoc
sQM Menneiter og Tyk
J I« , G » , s ,.
griqu faac gratit. Sich eher den tim.
tu I. I Was-ins Ieise l CO»
N Abm- St., Mino-Im Mut-.
