En sælfom Gastefcertk
If Zakattas Nielfen.
Der hændte mig forleden Nimmt-s
Itt noget hsjst metteligt
M havde fpist Nytaarsaftens Rad
sr og eftet gammel Husstit sunget
Oadö Ord, dei er vort Arvegods«,
Priester vi havde spillet om de sidfte
Hebt-ernste fra Julen. Da vi saa
its-ad Kl. 11 havde spist Kvældssnaw
Iet. og jeg havde gjott en Runde i
stunden og forvisfet mig om, at He
Ime var fodrede tigtig as og Poetene
bliebe, satte min Kone og jeg os i
Spfaen for at fumme os lidt paa
Degen, inden vi git til Ro. Vi havde
Inttet Lampen, fom næsten var neds
stunk-L tullet Gatdinerne op da fad
In i Halvlyset Udefra oa snattcde
samtnen am det højtideiiae Ved Aarss
fiftei.
»Ohne det er nnderliat, at di nu er
Ha ncer ved Enden af dette Hundreds
ist« siger Hinten Lene.
»Ja, det er underliat. Der er stet
sange Forandkinaer i Verden i det
Quad!edaar.«
hun spurgte, hvern der levede her
iGaatden for 100 Aar siden.
»Bei gjokde min Oldefader og
Odem-wen gamie Motten Jst-gener
is Sidse Jensdatterx det ved du for
Iesien godt, deres Navne staat zo
isdgkavede i Eaebjalten over Hugne
hsdstenf
»Tai-. dar dct dem?«
»Den Gang dar den nitre Længe
Stueicenge.«
»Sitten Stueicenge,« sigek hun og
bek. »Man tan jo ncefien hovpe over
du«
»Ja, nn er den oafaa funtet faa
Deget fammenz men den faar staa i
Male Aar endnu.« (
Sau sad vi lidt oa inattede om de;
b gamle oa om Forboidene paa deres»
Tids det vi( da siae, det var kneit migj
Dr fette Ordei. «
»Ist ja doa, sitten en Tid!« maatte
jeg uviltaatlig satte. »Da kunde
heteemændene pine dekes Fresser me)
Doveri ca Mater, næsten iiae fast
Mit sont de bilde. Godfet bet. hvor
si nn hat saadan en flink Herremand,
XII var den Gang i Handerne paa en
stehenværende inde Student-nagen
Mord Knudsen, der laante Kronen»
es hel Mienng Penae oa blev Jusl
feststaad Han sial have væket en
rigtig Volle, der var fuld fta Mor-l
knstunden af oa tlsede les vaa sinei
David-Inder for et godt Ord.«
»Na ——- aa, det var bam, der stoa
Motten med Ridepisien.«
»Ja, det var ham.«
.,Hvotdan var det . . . var det her
Ia Lodden?«
»Ref, det var uke i Enaene; Ben
detne her fra Bnen var ude at staa.
Motten ait spran. »Es-Ia tommer Ju
Iitseaaden ridende da balder H113"
need Matten, foedi ban itte ait rast
soc paa.« — »Im ask mit Arbefde,1
ft- godt jea tan, He. Instit-staade
fque Motten stilicerdic1. » »Holt«
safti« raaber Justitsraaden oa jens
Ist ham et Par lynende Øjne. —
Saa teifet Motten Jøraen sit Hoved
es vil siae noaet; men i det samme
Isgger Hereemanden ham en Rimpe
over Ratten med sin Ridepist. i—«
»Bei stat blive Justiisraaden et dnrtJ
sent-, det,« siger Motten Jøeaenx for?
Motten var en lovtloa Mand, der
hndte Forordninaen af 1791, hvor
Ist heb, at Jorddrotten itte maatte
Ida sine Guardfcestere ca deres Hu
sttaeh »du saadant strider mod den
Igtelse, dem, som sein Husfcedre og
Dadmsdee tilkommek.«
»Hu-ad blev det iaa tii?'« spørger
taten Lene.
»Ja, hvad blev det til? Motten
sigte Retteraang, men tom naturwi
vig inan Bei msed Herremanden
sein Fckrmoder tunde kniste, gamle
Jokt havde fortalt, at han ceratede sig
Weitem til Bade. Bande ban oa
nein Oldemoder dsde lige i Slutnin
gen af 1799.«
»Det maa have vieret deojt at væte
Bande den Gana,« siaer Karen Lene.
»Ist-, det Var drøit7 men der nat
je oasaa gode Herremcvnd —- som
Vernsiori oa Reventlow’erne og
Inanqe andre.«
Sau fad vi tavfe t nogle Minutter.
»He-ad mon de to gamle viide stge,
m de stod op fta de dsdes Rige og
faa Gaarden nu?« siaee Staren Lene.
Jeg drefede Hovedet Etat nm impd
Unde. »Bei er dna meerteligt, at du
Wer til at tænie paa det; jeg hat
Use teenkt paa det samme.« Jeg bavde
M den Iverfle Dir pp og stpd og
Ha nd over besteht-den og Imme.
L- —
Saa faae jeg Øje paa en stor, gul
Stierne, der lyste saa uaslmttndelig
stcerii. Jeg stod længe og saa paa
den og tænkte paa, htkordan der vel
tunoe se ud detoppe paa sasadan en
gul Mode.
Om vi maaste kom op paa den,
naak vi dotie. Om Lasten er gul
oekoppr.
»Bei er den vel not.«
»Ist; stod og fil saa mange under
lige Tanker. Saa kom jeg til at se
ind paa de hvide Kors paa Kitte
·.1aarden, oa saa var det, jeg kom til
at tcknte paa det, du siger: Hoad om
oe gamle, som hat ligget derinde i
100 Aar, stod op as deres Grade oa
toa sia en Omgang ud til deres
Wein-R
,,De blivet nol, hvor de er,« siger
ttaren Lene.
»Ja, men vi ved doa itte, om de
res Aander ikle as og til aaar og
Das-let omtrinsg i Gaatdene og Hu
Iene.«
,,Us, det er saa unberligt at sidde
her henimod Midnat og snalle om te
Dode.«
»Hvad got bet. Jeg vilde aloria
oasre en Sinnle anaest for at modeäi
»sich mine aamle Olbesorælbre; de
hat sasadan noale ande, audsrnatiae
Mennesler, ester hvad min Fa’kmo’k
sortalte.« »
»Ja, ja, saa lad dem bare aaa
takti. Ved du, hvao jeg nn ast?«:
spurqte hnn slcrlmst oa reiste sia. i
Jea lovede, at jea snart sitilde kom
me baaester, jeg vilbe bare sidde og
time min Pibe ud. (
Lin efter horte jeg hende klappe.
Daten til om sig inde i Sohn-lam
merei.
Pilden blev sna« »den-»t, Bin-net
blev døsiaex men jeg :·.- III-s, Rotbart
set var, ieg sad saa racc i Sosa
histnet, dejlia bannt var der iStuem
ieq aad næsten itte tejse mit-U for
Westen var iea imatig trcet ester et
anstrengt Dansarbeide med Tit-ist
Inina oa Opmaaling as Sied.
! Endeng bot-er jeg Kirlenret slaa
12. Jea spiler Øjnene op og reiser
»mig: men — -—— du milde VerdeIL
;hoad er det? Hele Gaarden, Himlem
LTkaerne staat i det dejligste aule
Trnllelns —- liaeiom i Æventyrerne.
;Jldebrand?s tanler sea. Nei, det var
;et Visiten jea aldria ssr havde set
LMaae til. Jca gaak hen til Vinduet
. . . Du entge, hvab ser jeg! To hvide
Stillelfet staat Haand i Haand ude
i Gaarden oa stiree op paa Time
sstolpen over Huggehusdokem
; Jea vil itke fraaaa, at jeg- i forste
Øjeblit blev lidt slap i Kneeerne .
En ejendommelia, hvidlig Lytt
alans stod om bei-es Hovedetz bet gute
Lns fta oven til af oa til en roblig
Tone on aav deees lanae hvide che
der et aandeaatiat Star. Drom
mer feig itte? —— Nes, jeg er so W
vaaaen -—- Jamen det er jo nmuliat
. . . aldtia bar man doa hørt om, at
dode Mennesler er tomne tilbaae. —
Men saa var det for mig, som der
var en Rost inden i mig, der sagdet
,,Sler der da itle i vore Daae saa
lmeaket vidunderligt, som man aldriq
shat bort om for? Jndiste Fakirer,
ssom hat vceret dede og begravne i
Tlanae Tiber, araves op oa bliver le
)Vende igen. Oq hvem tot sige, at
Spiritismen er bare Logn ogBedeagt
Hat jea itke selv set Fotografier as
svasvende Aandee i lange, hvide Klas-(
deri« Alt dette sot med Lynets Farti
igennem mit Hoved. Det Vae demH
der var ingen Ton-L s
Paa en Gang saldek der No overj
mig. Det var. som Vorhetre indgav
mig en sitter Følelse as, at jeg itte
bavde noget at fryate as bis-se to
gamle Mennester eller gamle Aandcr,
hvad man nu vilde kalde dem
Saa sagte som muligt listede jeg
mig nd i Ganan og linnede Den-ein
De to scelsomme Stiltelsee stod og
saa sig om oa syntes at være i Uviss
Hed, om de stillt-e gaa igen ellek blive.
»Nei, lad os gaa, det tan itte viere
ber,« stack Komm »Hei« er altfor
sint . . . disk-se fortan-delikt stnre Lan
geri«
»Bist er tssrt len« stsarer Monden.
»Du tun so sein se vore Navne oa
Aarstallet der Wer Strich-ren: M.
J. S. -—-- S. J D. —— Anno 1777 --
Yigk spa betten-E sont Qle Hjulmand
han aravede det ind, da vi bvggede
Loenaen.« .
»Der staae en henne i Busen-'
hviiter Kosten oa qrisber om Man
deni Arm.
Jeg market-e nu, at ieg var op
tsagei. Instit-h men bog med hurtiqt
bauten-de Hieete gtt jeg ud til dem.
«Med Fort-on at Umge, hvem et
I but« sputgte den gamle Mand.
»Jeg heddet Jakob Jøtgenfen.«
»Hvad hed din Fa’r?«,
«han hed Rasmus Jatgensen.«
»Da hans Fa’t?«
»Hast hed Jøtaen Mottenfen."
»Jh men dog,« faldet Konen ind,
»saa et du jo vott Batnebatns
Batn!«
Begges Oer lyste af Glæde. En
egen mild Kraft sttømmede fta dem
begge ind over mit Sind og gjotde
mig saa fotundeklig ttyg og gslad;
men mit Hjette bunt-ehe hele Tiden
sned voldfomme Slag.
»Ha: du det godt,« sagsde Monden.
,,Jeg hat det tigtig godt, saadsan,«
svatet jeg. »J,eg hat saadan en god
og rast Kone, vi lebet saa lykkelig
samtnen-« » «
Motten saa til sin gamle Hufttm
,,Vi to levede ogsaa godt samtnen.«
»Da saa hat vi en lille dejlig
Dtenxy som vi et faa glatte for,« blev
jea ved. »Men det knibet lidt med
Rentepenge og Stattet."
Monden nillede, som han vilde
fixie: ,,Jeg lendet det.«
Nonen stod og saa op og ned ad
:ni·q: Det et underligt, saadan som
du gaat klædt.«
»Ja, saadan gaar Vøndetne ilædt
nu ont Standes-, i alt Fald her paa
Epnenz bei et manae Aar siden Kuck
btstsetne oa Dtejelsvesten og alt der
andet gis af Brugg-«
,,?Detflaha?« ins-find Motten.
»Ja, det et det saa mange B,øndet,:
Der hat nu.« i
De fotundtede stg.
.,Vil J ilke se indenfot . . . decks
aod!« bød jea og flog nd med Quan
den.
,,.stor et Møddinaen?« sputgte
Motten oa saa hen over Gaul-s
packten.
»Den bat «vi ude bagved, nd ad
Lodden ti!.«
»Lodden?«
»Ja, fea hat en dejlia Lod paa 71
Tdt. Land i en stot Tretant nd ftal
Gaatden.«
»Gaarkens Lodder et jo sprect
paa »G? fotskelliae Stedet."
Han strd lidt og nilkede ved sig
selv: »Det et bebte, det et bedte.«
Zaa tettede dan sig op:
,,Hd0tmange Hondaae hat du cil
Gaatden.«
»Der er inaen Hondage her til
Gantden.«
»Jeg menet Hettegaatden.«
,,Naah. Det et fotbi med Hoveriet
fot mange Aar siden. Jeg et Seht
ejet oa ct liae saa fti og selvftændig
en Mand sont Hettemanden.«
Hans Øjne aabnede sig hnjt og
alndede op. »Er det sandt?«
»Det et alle Bendetne her i Sog
net nn.«
Han stittede paa mia med en eaen
this Gliede.
! Nonen, der ftadia saa sia fotundtet
stim, spntate, bvot Btøndkatmen og
Rippen var blevens af. Jea oplyste
bende nen, at den aainle, ftenfatte
Brand Var fotsvunden for 40 Aar
siden; nu havde vi en mutet Brand
med Pumpe —- det var den lille
Jetnpost dethenne.
»Im fynes, det et Tavleften, du
hat tceiket med.«
»Det et det ogsaa.«
»Al-dtia hat jea doa kendt Mage!«
»Du hat glemt at sætte Renne
bkædtet under Bindnetne,« bewert
tede Motten. i
»Nei, vi hat- Zinktendet under;
Tonika-nach de et meget bedte.« !
J Gangen fotbavsedes de ved at
Ise den tøde Ampel, det bang ned fta
Loftet; men tent galt blev det, da jea
lukledt Stnedøten op, oa hun fil se
det bele aultoplyste Rum med Gat
tinet oa Møblet i et Syn.
,,Nej, nej,« hvisiede hun da hingebe
sia ind til Manden, »det et vift tent
galt: du lan tro, det et not Herre
mandens, vi et komne ind bod.«
»Ref, det et tigtiannk,« frtsskrede
sica heade. »Saadan let de fleer Ben
-deta-aatt-e nd nu om Sti:ndet."
»Aha-d et det fat en Jnd1«etnina?«
. ,.Tet er et Marsch en Spillel.7i«sfe?«
EIN lloa et clist Tit-net an ispssd »Pens
ifinaeren m fis beaae de tsJ aus-le til
Fest nkm Neigen timaqa
l »Es-at alle Biendet saatsan cn?«
Hktmtqte hun.
E »Mi. M hat de ine, der » me
jsaa spart manac Vendcttonet entmu
det kan spille.«
»Da bvad et det fnt en?-« sputate
bun oa rege-de vaa Hænaclambem
»Det et en Lampe. Den lnset liae
fasa and-f som ti as den Slaas fmaa
Itanlavsvet J havde i asamle Dage:
jeg lunde gadt tande den, men det et
r—
vist ikle mete Pelroleum paa den . . .
naa jeg hat nol heller ingen Tend
ilikler hos mig.«
»Pelroleum? Tæn·dstiller?« mum
lede hun og saa til Monden;
Begge rystede paa Hovedel. Konen
saa sig om: »Hu er jo ingen Senge.«
»Nei, dem hat vi herinde.« Jeg
gil hen lll den aubentstiaaende Sow
tannnerdør og pegede ind. Karen
Vene, der allid sover som en Slen
først paa Ratten, hørle eller saa ilte
Oel mindsle til os. »Del er min
llone, og del er min Dreng, ham
riethenne i den lille Seng.«
De lo giamle flod ved Deren og
liagede ind. Hvad var del for nogel
klart, der blinkede i deres Øjne?
»Herren vcere med dem!« sag-de den
aamle Mand. .
Jeg flog Dynen paa min egen
Eeng tilbage og lod Haanden vippe
naa Fiedermadrassem ·,,Her er rarl
blødl.«
»Dog, doa!« kom del fra Konen.
,.Vi havde slnre Himmelsenge med
Halm i Bunden.«
Da jeg aller ftod i Dagligsluen hof
de:n. faa Konen op mod Gibsloflel:
»Det er saamcrnd nceften ligesom i
en Kirle Men hvor hat J Mcelken?«
Jea hnslede godt, al de gamle
Vendcrloner havde deres Moelk staa
ende i flore Sibøller paa Hylder
lanas Loflbjælterne.
,,Mckllen?« genlog jeg. »Vi hat
Jnaien Mcelk, saadanz vi scelger den
til Hlndels-Tllejeriel.«
»Ja-mer J Mcellen?« udbrød hnn
og bcevede Armen.
»Ja, vi har del dobbelle ud af den
Ived at sælge den.«
J Hnn vendle sia aller mod Manden:
,,Hvad Var del, ban laldite del? An
kels-Ijkejeriel?«'
Jea maalle nu frem med el lille
Foredtag om vore Mejeriet, om
Emnrprodultiom Udførsel o. f. v.;
men de forslod mig file, Ord fonk
,,Tanmmnsline«, Cenlrifuge« os:
.,Tnvnr.lerinfl« var som lomlne Lyd
E Lnflen for dem.
»Du slnller saa underligl,« an
kede Zinnen. »Vønderne snakkede slel
Tlle faadan i vor Tld.«
De to gasnle Venner aik fladig Ja
boldl hinanden i Haanden. Manden
nik med en eaen indadvendl Fryd og
nød en eller anden alad Tonle.
Endelia vendle ban siq paany inwd
!mia: »Du er liae saa fri og selb
«llændia en Mund som Herremanden,
siger dn.«
»Ja, del er.jeg. Vi sidder samtnen
i Soaneraadel, og der bar jeg en
ogfaa lidl mere at siae end han« for
feg er for Tiden Formand, og han
er lun almindeliack Medlem.«
Motten vendle sig mod sin Huslrn
med el saadanl Odermaal af Fryd, at
han llle evnede al siac noael Vel
fsrslod ban ille, bead Ordel »So-ans:
ragt-« belennede, nien ban for-stolz at
F I
hans Barnebarn sad paa en Plads i
Sogmt, hvok hakx iukcdc sc h-jt. «
Konen bad, om hun maatte kigge
ud i ,,Steg-erfet«. Detudie fovbavse
des hun ved at se det store, fmukke
Ksoinfur med «det blanke Messingraek
verk.
,,Nej dsgl« udbrød hun. »Jeg
maatte staa i en Inørk, sosdet Skorften
ved et Jldsted at Ler og hmnge Gm
den i en stor Jeru-Treben.«
Hun spurgte om Bsagerovnem »Ko
len« o. s. v., og jeg maatte nu fortlare
hende, hvordan vi fik Btød og Øl i
vore Dage. Ja, det var ingen Sag
at Vcere Kone i en BIondegaard nu om
Stunder, mente hun. —- Om vi hel
ler ikke brød og skcettede og kartesde?
—- Nej, vi lebte næsten alle vore Klas
der i Købstabem
»Dog, dog!«
Efter at have kigget ned i Kreide
ren førte jeg mine to Gaester omkring
i Haveftnen. Uafbrudt lød Konens
forbasvseder ,,Nej dogs« J Stor
stuen svimlede deit formelig for bende.
Dei hvide Brceddegulv, de malede
Vægge, de lange, hvide Gardiner, de
lønne NødsdetraeesMøbler og den state
Lyiekrone med de blanke Prismer,
ter blinkede med smaa fine Farbe
glimt i det gule Lys udefra, vakte
hendes Undren i højefte Mon rg
bragte hende til Gang paa Gang at
fortælle osm sin Øverstestue med Ler
gulv, det lave Bjcelt-eloft, som Kar
lene ftp-die Hovederne imoid ved Gil
deme, de hvide Kalkvasgge, be store
Kiste-r og Stabe . . .
Endelig førte jeg dem ind i mit
eget Værelse, hvor de ftraks fik sze
paa min Bsogreosl med alle mineLand
brugssirifter, Lovsamlingier og gest-:
tisle Bøger. Manden stod sjæle
ssa.1et. Om jeg ogsaa »Um-ke« alle
de mange Vøaer?
Hart hat«-de tun haft tre: ,,Olger
Danstes Kranike«, »Reinicke Bos«
og ,,(Hriseldis«, men dem kunde han.
Da jeg aabnede Stabet under Ren-—
len og viste ham min lille mineralo
Laisie Samling og mine Retorter og
Reagensgllaz spuTgte han, om alle
Bønder nu om Stunder havde san
dan noalse Sagen Nei, det havde de
ikke, men mange Bein-der havde vceret
paa Højsfole, nsogle to, tre Gange, rg
adstillige havde ligesom jeg bagefter
gennemgaaet et udvidet Kursus og
lwrt nagen Kemi og Jordbunsdslaere
o. s. v.
Konen vendte sig mod Manden.
,,Hvad er det, han fortaeller?«
Manden sukkede.
Ja, saa fortalste jeg dem lidt om
svore Højs og Landboskosler og kom
ldel-Veto oasaa til at tale am vore Fore
dragsforeninger, Hingste- og Tyra
forcninger o. m. a.
»Hm nn og kig ind i Staldsen!«
bad jeg dem. »
Saat-an to Ansigter de satte op«
da de saa ned ad de to lange Rcekter
fede Køett J deces Tid havde Wu
detnes Stalsde jo frembudt et ynkeltkt
Sym en halv Snes knotlede Stab
niniget, der mest maatte nsjes med
H—almfoder, stuwdom gnmmel Tag
halm, og som detfor hen i Bin-terms
Løb «blev saa aftræftede, at der gerne
stulde et Par Mænd til at rejfe dem,
naar de havde liggset og fovet i Baa
fene om Ratten.
»Ja, de giver nsoget i Spanden,«
fagsde jeq lidt ftolt.
Hvad ieg fosdrede med?
Med faa Ord fortalte jeg dem om
den nyxnodens Fodringsmaade, om
Rom-, Olieknger ng andet Kraftfosder.
De kunde ikke forst«aa, at det kunde be
tale sig at holde Køer, naar de stulde
fodtes saadan.
» »Ja, da maa vi love for vore
«Ksøer,« sagde jeg. »Og saa vore Svin
. kom her, steil J se!«
Da jeq viste dem Svineftien med
mine US Grise i forskellige Størrelfer
og fertalte dem om vore Andels
Slagterier, stosd de atter og saa ufor
itanende pna mig
Ja, fande jeg, der er stet store For
andringm Landbrnget masa drives
pnn en hel anden Maade nn end i
namle Doge for at kunne klare sig.
Sandan oq saadan msaatte vi nu
indrette es. —--— Se, der har Vi san
Møddinqen.
»Der er jo et helt Hus!« udbrød
Motten
»Ja, vi hat Gøsdsningen under
Tag, for at den ikke stal ligge og blioe
ndvasket of Rennen. Det vaade bliver
lebet nd Render nd i en Ajlebrønd,
bvor det san pumspes op i en ftor
Tønde og tøres ud paa Marken.«
Her fik jen Anledning til at fortgel
le dem et og and-et om Nutidens
Driftsmaade, om Anvendeise ccf
Kunstqødning, om Avlsredskaben
Mejemasiineriet osv.
Hvor man-ge Folds vi kunde beste
nu om StunderSt
»An en ti, femten, tyve Feld.
Det var dog forskrcekkeliqt, fandt
Motten; hnn havde aldrig høstet me
re end tre, fire Foid
»Hvad er det for en stor Induk
nin·a, der stnar?-« inurqte Motten, da
Vi kom nd paa Stekkepladsem
»Det er et Damp-Tærsiewærk. Vi
ksan tret-sie en 100 T«dr. ern Dagen
med faadcm et.« »
Jeq troede, de to gamle Menne
sier havde sunket i Jovden lige for
mine Find-den
Til sidft førte feig dem ind i Ha
Ven og vviste dem vore Drivbcenke,
den store Stengrsotte, Plænerne og
Flagftsannm Trceeme og Buskene
stod snin stivnede af Undren i det
rødnnle Lns. Jeg harte en egen
klanafnl Susen i Luften . . . Var
tet et Slnq af Kirkeklokken? Konen
san op mod Himlen, som om hun
lasnntesks . . · .
(Fortfcvttes pack 5. Side.)
«.'.: :s«- Up-. Akng
ALLEVMLLLLLL
zFOkcIeIagtIgtcllbua
W Z« T Jst TAN
Mukiat Bajst ed
Win. Mc incom
limäi Imelspik e Lusvgljisimic
; W
500 stiij siiier metl et i Umgrenin og
Flistorislc Tit-dissenle ualmintltzlijz inter
sxssiicnt lnijhsxlil »Q- over IUO them-Ach
Mnitmtjmmr Hut Papir 02 Handels-s
kgzjckimx Musik-uneins- jpjsm jun-« Und-i
xtryk lud Rim.
Demn- 30zx. hij kurtrinlige fmlhold
m- Hn klar sysinlokxigk Ftsmnstjllimx af
Meinipskesslwtms Liv. lieu· windet den
Wurm-ste- lnturessu hos et- Htmst Publi
kum. Wust-un- Hider med Aser Hun
dnkde lllustrutjmier i Steg-sitt kompones
M Biml med Huld-Init-. Pkis MAY
Demu- skxsrdeliss Hut tegnodu Livsskils
Jring ai· tien Sinkt-US Mägde Print-merkt
pr skreven us dumespersonlige Von »g
certint illustnsmt mocl taki-Fa urjginalo
Bill-Man Magist- Smukt inübnnejeen
Pan Dansk 426 Güter« paa Enge-Jst
Mk Ader-. Per BLZO
Nzxp «Ms.suns-ntk-.r og alle geht«-, i;0m bsktaler et Aar i Forskud, faar ved at indsende 82.;")0
s u us ikgk (.—-v·:-1-uu:vnte fortrinlLCC Bssger frit tilgendt samt «DANSKEREN" for et Aar.
; Aarskwisnnement paa «DANSKEREN" og «NORDEN" kan nu tegnes for S1.90, naar
F le) details-g i l-«««1«Skud.
MÆRM Dette Tilbud gælder kun til Januar1904.
I Danish Lutheran Publishing House. Blair, Nebr.