Smstmte pnaKronhorg.
In historisk Roman.
Uf h. I. Imld
H Fststs Del· III
(Fortiat.)
Colvte Kapitel.
Rimmet
J et lille Hus i Sudergade i Helsingor fad anden
Juledagg Affen 1658 en midaldrende Borgerkone og
spandi. Zorn isaa mange andre jcevne Borgerfolk i hine
Tiber, tilbragte hun Aftenen i sit Ketten, hvor Nadveren
var bleven kogt, og drog nu Nytte af Arneftedets Jld til
Barme cg Hygge. Der herstede stor Renlighed og Orden
i dette Ketten og Udityrelsen gao en Forestilling om Bel
ftand Alt, hvad der tunde poleres, som Tinfade og Tal
lertener, Kasseroller og Kplkenkcelter, stinnede blanlt, og
sversi paa Reiten stod nogle Sterüsjstallerlener med
ibrcendie Blomiter, en Sjceldenhed, der var sat saa højt
op for at sicermes mod Uheld. Tjenestepigen sad paa
Bægbanlen i Krogen og soo, men Miadmoders Rokkehjul
fnurrede fiittig kundi, og ved Rokkens Fod sad en Kat og
jnurrede osn Kap med den. Den flittige Spindersies
Hovedlin niste, at hun var Eule, og hendes Aasyn bar
Preeget as Hieriensgodhed og Retsind, men ogsaa af gen
nemgaaede Sorger.
Tet var Mette Nielsdatter, Gregers Hansens Mo
der, boem Msillel Hanien var saa iro en Støtte i hendes
Enteftand. Hun sah og tcenlte paa sin Son, der nu fan
dedes blandt de andre Studenter paa Kobenhaons Bolde
ca deltpq i Forsvarets Møjfommeligheder og Feuer-. Hun
udmalede sig, hvad han dpjede og i hvilken Tilftand oel
hans Kinder, Linned og Strømoer nu dare. Han havde
næppe Tid til at holde Hceg over sit Tof, og der fandtcs
vel intet K·;indfolt, der gad sy og stoppe om hamz men
Gud naake det! maasle trcenate han ikke mere til det, og en
Kugle hnode maaste gjori Ende paa hans unge Liv!
Natzzriigvis fik man omtring i Landet kun fparfomme
Efierreininzer om, hvorledes dei stod til med Enkeli
rnand i den blokerede By. Heller ilte havde Kobenhaw
Kerne vers nogen Stordaad ladet bete fra sig i den sidfte
Did. Eli-Jan vidfte tun, at Byen idelig blev foruroliget af
Soensien. on at der var itor Nøn for Braendfel i Kilom
havn, sans at endog en Kost tilsidit var en Sjældenhed.
Det var en Gru for Mette at teente sig en bei By uden
Koste, on lmn kastede et Blik paa sit eget rene og sand
ftrøede Galo! Dog, hvor manae Spinlecerinder end hendes
Tanler gjorde sig, vendte de doa itadig tilbage til bendeä
Son, og hun bad Gud inderlig ikle at tage hendes Barns
Sjæl uden Barsch fom han færdedes midt i det vilde
Krigslin Dei havde jo ogsaa i nogle Aar veret hendeg
Haut-, at han, sinnt hidtil hverlen synderlig flittig aller
fparfommelin. dog omsider vilde arte sig vel og til sin Tid
blive en Gut-s Tjener. Hun vilde saa drage til ham i
hat«-B Præsiegaard og ende sine Dage der. Hendes .egen
SIU kund-e Da, naar Herren laldte hende, kaste Jord paaj
hendes Kiste sg iale nogle siønne Ord over hendes Grav.’
Hun var netop i Færd med at feelde Taarer ved Fore
stillingen om sin egen Ligfærd, da det bankede vaa Gabe
dsren Hun for sammen, siandsede Nolkehjulet og un
sisdte ei: Herre Jesus! Enhver uventet Lyd» J Afienen
indjog hende Strækx thi endnu havde hun i fjfvrvundet
sin Angesi fra den 17. August, da Soensterne Ingie ind
i hendes Hus og ismte hendes Fadebur.
,,Katrine!" raabte hun til Pigen, »du maa ud at se,
hvetn det er, der piller paa Deren, men drag itte Slodden
fra, for han hat svaret og visi sig at vcere tendt Mand «
Katrine udfprte sit Hverv halvt i Søvnr. De idelige
Alarmeringer havde sisvet hendes Aaroaagenhed, men til
hold for hende og Madam Mette var det et venftabeligt
Bei-g, der meldte sig, og Rynlerne i hendes Madmoderz
Paade glattedes ojeblitlelig, da hun horte en dyb, veltendt
Rtsi i Gangen udtale sin Tilfredshed med, at hun var
Himme. Kort efter aabnedes Deren til Kollenei, og en
hi, mager Mand i en fort chedning, der as Slid og
Ælde hat-de et redligi Ster, traadte ind. Dei siyldtes
tun en eller anden flittig Naal, at hans Knabenllæder
hat-de dragei deres Tilvcerelse saa langt nd, thi han min
dedes vel neeppe selv mere den Dag, da de date ny.
Hans Jsse var blank og sialdet, hans Bande furet,
og over hans blege Aasyn var der en ejendomrnelig Slapi
bed, ille af den Art, fom fremkaldes ved Umaadelighed og
Udfvovelser, men snarere ved Mangel paa god Pleje og
Fand Nering maafle ogsaa et Tegn paa Sjeelstræthed.
Dei var Magister Kristen Pedersen Tini-, en oeldre Bro
ter til Gregers Hansens muntre Ven Jens Tit-b, men
fasse forssellig fra hatn baade i Trenlemaade og Leder-is.
In san nu viste sig paa Mette Nielsdatters Dprtærsiel,
UM i site Klebedragi, dulnallet og ydmyg i sit Besen,
Ost w sagen Undtagelse, men snarere en Repræsentant
for en Mvig Samfundsklazse — en af de mange faitige,
Studenten der af Mangel paa mægtige Patroner
old-is ers-rede at komme i Embede eller at troede op pai
isges Predilesioh meu mcatte flaa sig igennesm ved at
M W med smaa VII-n og proppe Lærdom i gen
; Var nn end Magister Krisien ingen Undtagelse deri,
» IF In Of M Erfatiug ten-vie baade til Kulde og hun
' » sc· g at W Liv havde veret lige saa fattigt paa Ny
"M, fon- en Orten er fattig paa Roset, faa var han
U Mstlig for sna vidt, som han havde holdt sig fri for
«Qi»t. M og enhver as de Usdstejeller, der drog saa mange
CI M Mit-Un ned i Starnet og endelig deri, at
ssp M M tun-set Wie ng til at eng-. Its-de
Mc nid hart i M en Agielse, fom ttte
W i Var-i W til Del. Dei fattedes harte
».v-Ismdstm«irssiesigse1th
«Mosth-lden i en Etat-, der gren
W III-Mist elt for Witz ved at
l
-—-».. ..»..« sp»-.-—-WW, -——--.F;4W.H -....--.
for det han var —- en Mand,
ogsaa med Aand. Lisbeth vidste noget derom, thi hun
havde ille sjceldenityet til ham, nsaar hun ssgte at lære
noget, og det var en stor Nydelse for den brave Magister
at oplade Øjnene paa en ung Pige, der var saa evnerig og
saa videlysten. Dei var dog tun fjcelden, at en faa tak
nemmelig Tilhsrer faldt i hans Lod, og hvor fredelig en
Mand han end ellers var, i lærde Disputer lunde han
viere stridbar nol, og bans Paastaaelighed i at hævde en
bis fri, religiss og videnstabelig Synsmaade, der git mod
Tidens Sie-m, var Hooedaarfagen til, at han ilie en
Gang havde drevet dei til at blide Herer ved Byens lcerde
Stole.
Han havde da ogsaa vaeret Lærer for Gregers i hans
Barndom. Da ban stillede faare ringe «Fordringer, ja
npjedes med, hvad man gav ham, og ofte ikte sit anlet
Vederlag end et tarveligt Maaltid Mad, saa var han
meget føgt som Lcerer for smaa Born. Dog hvilede nu,
i Krigens Tid, al Undervisning, og Magister Kristen fit
førgelig Brug for sin Lmelse i at fulte og fryse. Dei
maa da ille tages ham ilde op, om hans Besøcz hos Gre
gers Hansens Moder dæsentlig havde den Hensigt at faa
Barme i Kroppen ved hendes gode Jld og muligt et lille
Traktement af Julegodt og Ol.
Der var dog en mild Beerdighed over hans Aasyn,
da han traadte ind, og hans msrtegraa Øjne lyfte af
Godmodighed, da han ialte.
,,Guds Fred og god Akten, Madam Mette!« sagde
han og greb hendes fremratte Haandz »og en glcedelig
Herrens Fest! Hat J en lille Plads ved eders Arne til
en gammel Ven?«
»Herren være taktet, at det er eder! J disse Tider
sidder Hiertet mig i Hallen, lyver Gang det banter Paa
Donn; men hiertelig vellommen viere J, gode Hin Ktiften,
til enhver Tid; det er Uret, at J lommer saa fjcrlden.«
Kristen Tit-b mumledse en Talsigelfe og tog Plads
paa en plump Trceftol ved Storstenen.
»Hm-de jeg vidst eders Hensigt at des-ge mig,« ded
dlev Meite, ,.fiulde jeg have opvarmet Storstuen, men nu
faar J Stabe for Hjemgæld og maa tage Lejligheden, som
den er.«
»Jo færre Omstændigheder, des bedre hat jeg det,«
fvarede Magister Kristen og gned sine valne Hander over
de hendøende Gløder paa Storftenem
Meite harte imidlertid itte hans Svar; hun dar
allerede inde i Fadeburet og lom snart atter til Syne
med Bud, Fedt, Sul og Julegodt, hvortil hun fsjede
et mægtigt Krus Ol. Hendes Gceft vægrede sig itle ved at
nyde det gode Maaltid, men langede doa til Maden sindig
og tilbageholden, og Meile maatte nsde ham til flittig at
rage sig en Slurl af Krusei. Oplivet af den rigelige For
frislninq sit han inart Munden paa Gang.
,,Tal, tcere Madam Meile. for den venlige Mod
-tagelse og gode Beoaertningl Det er haarde Tiber, og
træder man ind til gode Venner, maa man dente overalt
at finde Landsan Fjender i Hojscedet.«
»Dei maa J not sige, lcrre Hr. Kriftenl Dog gaar
den Ære snarest Smaafoll for-bi; spg derfor til mig og
mine Lige, naar J vil forfrifle eder! Haarde Tider —- ja
der talte i Sanddedl Fjendebud og Dødsbud er alt, hvad
man bar i Vente, og dar det itie for min tære Søns Styld,
vilde jeg ønsie, at jeg stumrede oed min Husbonds Sid
paa Olai Kirlegaard.«
«Tal itte saa drsvelig gode Madam Mette! thi
det er at friste Herren. Hat J ellers spurgt nyt fra Gre
gers?«
»Al nej, itle siden frdft; jeg ved ilke, hvor han lider,
og om han er oven Jorden, og jeg hat ilte haft en glad
Time siden hans Bottfcerd i Sommer.«
»Han er dog i Guds Haand, hvor han saa færdes,«
sagde Magisteren trostende, »og tillige under dansi Regi
mente; vi andre maa del fulte og sige. at hvor Bold er
Landeret, er ondt at Vcerel«
»Saamcrnd! Dog drages mit IHierte ogsaa af andre
Sorgerl thi enefte Barn er Sorgens Barn. Dog holder
jea det Haab fast, at Gregers dil blive min Alderdoms
Kæp og Sttitestav.«
»Omniä spes est in te, Gregorius! Tu spes semper
erii una senetæ matris tuE!«-«·)
Den gode Magister sagde dette, som om han havde
sin fordums Discipel for stg, men da Madam Mette no
turligvis ilte forsiod Latin, vedblev han paa Danst:
»Sandt not, gode Madam Mette! Hidtil hat eders
Son. har jeg market, itle med synderlig Flid holdt ved
sine Studia. En Stam, at jeg stal tilsiaa det, da det gal
der min egen tsdelige Broderz men Magister Jens er itle
det bedste Selstab for en ung Battalaureus; og han hat
jo altid vceret og er vel end hans festeste Ven. Dog, nu
for Tiden maa alle Studta hvile, da det gelber Fabre
landetö Fuss-an og i det Punkt er Jens den Mand, der
tan føte Gregers btadt frem, det maa jeg lade haml Jen
var altid lcer af Kvindfoll, Drit og Terningtastz men has
hat dog Hiertet paa rette Sted.«
»Ak, hvad stal det hjeekpe en studerende Mand, der
stiler efter at bltve en from Guds Dieneri«
»Sig ille det, Madam Mettel Staat denne Krisi
tumnlt er vel vore, og Der-ten imidlertisd hat Ist-met eders
Stus unge Liv, er Gregeti muligth som tapper Soldat
ovkset op til Konng Naadr. Jeg hat hsrt sige, at de
studiofi. der fridilltg tut-stille fig til Byens Defension i
denne gemene Iare og holde sig bravi, tsr vente scer tonges
ltg Proteltion til et Gmbede.«
»Bei er godt not. Magister; men jeg tænler ttle alene
paa min Sang timelige Bel; jeg trenter ister paa hanc
Salighedsfag.«
Magister Kristen tav ftamful"d.
«"»hvad hjcelper det et Menneste, vandt han end den
ganfle Verden, naar han tog Stade paa sin SireW ded
dlev Mette og foldede sine beenden »Im tiefer itte for in
tet hver Das t den heilige Strift, sttnt mine Øjne er fvagr.
Dei dtlde trsste mig overmaade, trete Magister, saa J en
Gang tmellem tnd ttl en stattels enltg Ente og liest- et
Kapitel eller to for hende.«
Stalbls Wette Mel-hattet kunde not ttcuge til
s) In paid-Hm M Ug, Meist Du vtl alttd sei-e din Up
dees W W Mk
ilte alene af Leerdom, men .
djcelp af Magisterens sterte Hine, thi stiller sandtet den
sang endnu itte i Danmart, og Brugen as Seglas blev
endog regnet for uhsvist Saaledeö var det tun saa Aar
siden, at Ftedetit den Ttedie ved Taffelet ossentlig tlagede
over, at den lcrtde Huetius, som 1652 gestehe Dan matt
Jg havde taget Brillet paa i Slotstirten sot bedte at se
Majestæten, havde vist hatn tinge Ætbsdighed ved ,,lige
som sot Løjer at betragte ham med et Kittettglas. « Jtnid
lettid lod det itte til, at Magister Kristen var oplagt til t
ttøste Madam Mette ved Sjctlesorg; maaste folte han sig
heller itte stiktei dertii, thi han saa ned sot stsg og svaredc
itte paa hendes Bøn uden ved et —- ,,hm, saarnænd!"
»At ja!« vedblev Mette estet en lille Pavse, »vidste
jeg tun, at Gregets i alle Maadet vandtet paa den rette
Ves. Jeg formanede ham i Stilsmissens Øjeblit inderlig
at sotdate sig sot den stcette Bin, som hans Natur itte
lider. Hvad Kvindsolt vedtøtet, da ved J, at hans Hjette
et fanget. Dog tunde han nhtte sin Tid bedte end til at
opvatte Lisbeth Hausen med timede Vets.«
»Jh,« udbrød Magister Kristen smilende, »sorbhd
ham itte det, men glced edet over, at han hat sattet Kar
lighed til saa saget og vel oplcert en Jomsru. Hr. Mittels
under eders Søn sin Plejedattet, sotn jeg hat hort, ogJ
sattig Btud tommet nceppe sta det Hus.« ;
»Saa vidt er alt vel,«' svatede Mette med en sttams
Mine. »Mitte( Hausen et mig en tro Stotte og en suld
god Ven; han menet det ogsaa godt med Gregets; men om
Jomsruen tctntet jeg, at vel ere dejlige Øjne sængendes
Tendey men god Bytd et mere vsetd end et glat Ansigt.
Hun et et Slegstedbatn og tet sig derester, et scrr sti i sine
Ladet. Mon Mittel saa villig vilde byde hende til, var
hun hans og Matens eget Barn?«
»Baet itte saa mistæntsom, gode Madam Mettet
Ht. Mittel tan da itte bhde eder andet, end hvad han hat.
Det vil jeg sige som min sitte Tante om Jomftu Lisbeth,
at den Mand, der bejler til hende, gaat itte sejl i Bh.«
»Da hat jeg andre Tsantet,« svatede Mette og tystebe
paa Hovedet. ,,Hun et vel lcrrd i mange Kunster, tan
lasse Prent saa godt som J, synge og danfe mægtig tont;
men min Mening et, at M-- tendes ved Dejttug og itte i
Springedans.«
»Ih, da stod hun i Madam Marens Køtten med op
sttsgne Ærmet oa sttahede Kød forgangcn Dag, da jeg
saa derind! Jeg tan itte se rettete, end at hun hat alle
hdre og indte Dydet, og det bøt veje op mod hendes ahe
detlige Byrd, som dog maa regnes itte hende selv, men
hendes usalige Foraeldre til Last.«
Mette vat under Slutningen as denne Samtale i
Fand med at tage as Bordet, og hun havde netop Tret
batten med Sul mellem Handetne sot at bæte den bott;
men hun satte den brat sra fig, holdt Handerne i Siden
og stittede sorundret og med vredesblnssende Ansigt paa
sin Gæst.
»Jeg hat maertet det søt og set nu grant, at det itte
staat tet til med edets Kristendom, Magister! Staat
der da itte streret, at Herren et en nidtcrt Gud, som hieni
ssger Fckdtenes Misgerninger paa Bernene baade i ttedie
og sjerde Ledt«
»Du staat strevet i anden Mosebog, jeg ved det helt
vel, og et en hellig Sandhed, men bot itte btugeg til at
udpege Enteltmand og sige: den ellet den hjemssges as
Herren.«
»Menet J itte?« sputgte Mette hidsig. ,,Til hvad
stal det Otd da ellets bruges2 Jeg dtistet mig til at sige
orn Lisbeth, at Herren hat hjetnssgt hende med ovetvcettes
Hovmod og Fotblindelse. Hun timset ad os, Magister;
Gregets et itte god Bejlet not til hende, og jeg hat lange
wartet, at hun aldtig gaar til Brudestammelen med ham.
Han et en Nat, at han vil truntme Rhg sot stig en Mam
sel. Gregets tan saa ti Jomstuet sot een; dem hat han
tun nsdig at pege paa, og jeg evner vel nast Guds Hjaelp
at scette ham ind i en Ptæstegaatd, uden at vi have sat
uødent at gaa Tiggetgang til andte.«
Magister-en saa fotvittet paa sin Verrtinde, thi han
tendte hende ellets svm en stom og stedelig Kvinde, og
han havde aldtig set hende saa ophidset. Han maatte dog
tilstaa sot stg selv, at hvis Lisbeth virlelig viste hende og
Gtegets Ringeaat, havde den gamle gyldig Aatsag til at
vcere vred; men han tunde itte tro, at det vat saa.
»J gst Jomstu Lisbeth Utet, gode Madam Mette!«
sagde han sagttnodig, »det tøt jeg svcerge paa, al den
Stund jeg tender hende som en ndmyg, nsjsom Jomstu.
lysten ester Kundstad, det tilstaar jeg, men itte tæt as
Phnt eller Stadt Hat hun vist fig en Kende spanst mod
Gregets, saa ved J so, at Kætligheds Vætst vil vansdeö
med Gtaad og dhtteg med Umag. Hun giver sig not, til
med da hendes Plejesader ganste staat paa edets Side.
Stol J trngt paa det!«
Rappe havde Magisteren udtalt, sorend det attet ban
tede paa Dsten. han tog thestagen og git ud sor at
sspstgn hvem det vat.
,,Rceddes itte, gode Madam Mette!« sagde Magister
Leisten, som hurtig tom tilbage. »Det er ingen anden
end Gregert selv!«
Lige i Hætene Paa Magisteten ttaadte da Gregetz
hansen ind i KIttenet, men i en næsten utendelig Sitt
telse; hant Ansigt var rsdt og vejtsiagent, hans Stieg
gotsgett langt. og han var isttt en suldsicendig svenst Rinier
ta .
»Gott naade os, Dreng!« udthd hant MW
nende og tsstede Handetne, »hvot totnmet du hat«
»Jeg hat-de ventet xnig bedre Beltomst, Modett«
sagde Gregerg mut, smed Rappen og hatten paa Bauten
vg gav sig til at spænde Rhttersahelen as; «het er jeg, og
vtl du itte se mig daane as Mathed, saa gisv mig snarest
en hiertesthrtningt Jeg hat fastet i site og thve Timet.'«
,,Gregett!«. sputgte hang Moder med gradende
Steinrne, »tal Sandhed —- et du eint-wett«
Mette rsbede der as Vanvare sit ntie Kendftab til
Sinne-is Karattey og det var saa nieset mete ttcentensde
sot dam, sptn Kristen Tit-d bat ttl Stede som thnr.
han svatede da tun med en der Ed, der tun rsbede et.
lidet tsnttqt Sindelaz hvotpaa han tastede stg over Zule
sadet for at stille sin Sult. hau- Mvdet heutede et tritt
Kru- Øtx wen da han tm med det t tin stehende want-,
tejpe stritten Tit-d its vg bId dem W codmä
: Gregers Havde imtdlettid fattet sig og vilde fuu ris
.-ig lade sin fordums Laerer gaa med ugunsiige Tanter om
larsagen tsil hans cherværelfe, hvorfor han i en indsmigi
ende Tone bad ham om at blive og spise til Aften med
-am.
»Bitte er itke not til at stille en Mands Hunger,
»Der hat vceret halv dsd af Sult,« sagde han med par-tagen
Jiunterhed. »Staf mig en varm Ret, hjerte Moder,
g bryg en god« trydret Drit til os, hviö du itte vil se
:.iit unge Lin gaa ud som et Los. Lad os saa itte heller
dlive i oette Roghul, men lceg Vlus i Ovnen i Storstuen,
ziairinr. saa vil jeg gaa ind og to mig imen5.«
»Det stal ste, som du onster, hierte Son!« svarede
Rette modlos. ,,J bliver vel, tære Hi. Kristen, og holder
Gregers med Selslab?«
Kriften Tit-b bojede Hovedet samtyttende, men med
en tilbageholdende Mine, fordi Gregers Hansens Tale og
Versen havde gjort et ildevarslende Jndtryt paa ham.
Dei var, frygtede han, den forlorne, men itie angersulde
Sons Hjemtomst, han havde vceret Vidne til, og det smer
tede ham dhbt.
Jmidlertid slap han for at tale med Moderen om
dette sorgelige Cmne; thi da Gregers var vel ude af Kot
tenet, bantede det for tredje Gang paa Mettes Dor. Nu
blev hun for Aloor forscerdet, da hun strats tæntte sig
at hendes Sen bleo fsorfulgt; men Kristen Tit-b, som
denne Aften havde overtaget en Dsrvogters Rolle, bragte
hende atter til Ro, stont hun ftirrede med en sorstyrret
Mine paa den ny Gest, der traadte ind.
Dei var en svcrr Mand med plumpe Tret, en stor
Dobbelthage, lumste, graa Øjne og et ttcetsiSmiL ivvrigt
tlcedi som en oelhavende Vorger. Madam Mette gen
tente i ham Vyens rigeste Pebersvend eller Urtetmmmer
Valentin Korn; men hun blev meget sorundret ved at fe
hani, da han aldrig for havde vcrret over hendes Dor
tcrrstel. Heller itte glcedede dette Bespg hen«de, allermindst
i dette Øjeblit, sordi Valentin Korn itte havde nogei godt
Lov paa sig, men var et Stytte af en Aagertarl og mis
-tæntt for at vcrre Svensiernes Spion. Paa anden Maade
Jtunde nernlig hans Medborgere itie tyde den Omitcendig
lhed, at hans Vod oa Ejendele var blevne staanede for
sPlyndring og Vrandstatning, og at hans Ncering midt i
thredens Tid git bedre end nogen anden Kobmads.
Mette vidste, at hver Eretcer Mand i Vyen ttyede hans
»Selstab, og hnn kunde paa ingen Maade tcrnte sig Aar
Isagen til hans Nærværelsr. Hun onstede at blive denne
uveltomne Gæst tvit og vilde give stritten Tit-b et Vint
om at hjælpe hende dermed; men til hendes Sorg brod den
gode Magister tort af, tog venlig Afsted med hende, til
liastede Valentin Korn et sin Blit og git hastig sin Vej.
Nu gjaldt det at give Gregers et Vini om, at han
maatte blive paa sit VErelse, til Lusten var ren; men
fValentin Korn holdt Mette saaledes fast med underlig
!Tale om de onde Tiber, hvor haardt det saldt en ærliq
lMand at siaa sig igennem, saa at hun itte tom as Pletten,
Ifor Greaers ser traadte ind til dem.
i Mette blev sin Sons Forvirtina var, da han saa
uventet stod Ansiat til Ansigt med Valentin Korn, og
jundresde sig over den ydmyge Mine, hvormed han bod
jham veltommen. Valentin Korn var itte mindre over-·
srastet ved at tkæsse Gregers og saa paa ham med ei lu
rende Smii. Gregers genvandt hurtig sin Fatning og
sit flotte Versen, nævnede Valentin Korn for sin Moder
som en gammel Ven og sorsitrede, at det var ham en lige
saa ftor Gliede som Overrastelse i sit Hjem at tmer denne
brave Mand. Han indbod Valentin til at solae ind med
i Storstuen og gsre hanö Moder og ham felv den Ære
at tage Del i Maaltidet.
Mette saa paa sin Son med aaben Mund, dernoest
paa Valentin Korn, som velvillig nittede med sit svcere
Hoved saa atter paa sin Sen og fulgte til sidst hoved
rystende og hjertetlemt efter Merndene ind i Storitue:1.
Gregers mindede temmelig barst sin Moder om at hatte
med Maaltidet. Den gamle viste sig nu uventet stcrdig
og fagde, at dei var for silde at gore Jld paa; hun satte
Itoldt Sul med Tilbehor paa Vordet og bragte to fysdte
IØiltrus ind. Gregers gjorde sure Miner, men maatte
finde sig deri, og Valentin Korn syntes itte at vcrre nogen
Kostforagter. Han tog dygtig til sig af det, der blev
sbudt ham, og da de begge havde ftillet deressSult og stut
tei Torsten, bad han Gregerg sortcelle Aarsagen til den
uveniede hjemtomst.
,,Jeg sihlder ogsaa min Moder Fortlarsing.« fagdr
Gregers toært; «jeg tysie hende ved at tomme umeldt
og sit ingen blid Modtagelfe; men J maa vide, Dr. Va
lentin, at min Hjemfærd hat været et Tog, futdt as store
Farer, og har trcrvet baade Snildhed og Mod. Ver Jo
vem, den store grerste General gjorde det ttte bedre, havde
han end en hel Heer, jeg tun min egen Person at bjærge.«
»Bei gsr en Forsiel,« svarede Valentin tsrtz »men
snat nu itte oni de Generaler, J har lcert om paa hol
Istolen, Gregerst Lad eders Moder faa Rede paa, af hvad
ssAarsag J har sat Kaasen hjemad.«
« »For Nsdz Sthld. men itte som Rsmningsmandl«
fagde Gregers vredt; «og tlde var det, Moder, at J lod
Magister stritten gaa uden Oplhsning. Hatt bringet mt
den Snat sil Mittels og videre ointring i Vorm«
«Magister Kristen,« fagde Valentin med et ondt Sniil,
,,er en Broskider og en Sladderhant. Han har ganite otst
sin Gang Les Mittel Hansens, hvor han er vel set for sin
Kyndighed i Regnetunsten. Han htclper Toldtæmmere
ten med hans Regnstaber, og vi vide jo, at Mittel alle sine
Dage hat verret en daarlig Regnemester. Ratt-, J gtt alt
saa for Nsds Styld, Gregers?«
,,For Neds Styld,« gentog Gregers, »og med Or
lov ! Den 10. November gav Kongen og fri for Voldtje
nefie; det tom af den hollandste Surcurs; Püehlers Korn
pagni tog vor Post.« «
,,Naa, Gud veere tattet, at det hænger saadan sam
men, Gregerw udbrsd Mette og terrede en Taare of
sit Ofe. »Tion din Moder hendes Mistantet«
Gortsteitey
s