Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 22, 1903)
eds- og Oplys 2 danske Folt , ita, of nget af « als ’ -I’«7·1·l.l’l,7BL.H0USE, Bleir, New-. »Idealisten« adtommet hin Mai vg Froh-V Ins It. Karg-us i De Forenede Stater III-W til Udlandet 82.00. Gebet beratet iForskud. Bestilling, Be Umg, Adresseforandring og alt ander ungaaenbe Bladet obre-sicut OANlSH LUTH. PUBL. HOUSE, Maik, Nebr. Reduktion I. M. A n der se n. Ille Indfendelser adresseres: Danfkeren, Blatt, Nebr Isteked sit the Post Omcc st Mit-. Iet« O second-Uns market-. Athen-eiska- Kstcs muss knall- upo spotteten-m ,,Danfkekeu« siver sendt til Subfkkibenter, indtil nd uskkelig Opsigelse mottages af Udgiverne II al Geld et beta1t, iOverensftemmelie Ich De Form-de Staters Poftlovr. sank Laserne henvender sig til Futt, der wettet-et 1 Blut-eh enten for at tsbe bog des- ellek for at faa Oplysningek om det Certerede, vedes de altid omtale, at de faa Istttisfememet i dette Blut-. Det vil viere It qenfidig Nun-. Juleaftcn. M e l. : Her kommer Jer dine sinan Nu dalet Julen til os ned, « Den bringet med Guds dybe Frev, Ten tommer med vor Julegæst, Vor tære Frelser til vor Fest. Nu snnger Juleengle smaa Og svæver ned fka Himlenäs blaa, Mensz Mørkets Zlor sig sænler brat, De synger om vor Julestat. Nu timer Juletlotten ftøn Og talder os til stille Bon, Til Tat og Lov til Himlens Gud For Frelser god, for Julebud. Nu liifer Juleftjernen mild Og tindrer med en himmelst Jld Og vinter as til Himlens Sal onrt fra en syndig Jammervol. Nu tændes Julelys i Hieni, Hvor Barnet født i Bethlehem Er Hiertets Lys i Trckngselstid Med Trostens Straale klar og blid. Nu Daagner Juleminders Heer Op til en stille Vandringsfærd, Fta Hiettets Dyb og Tanlens Gem Som Engle smaa, de lommer frem. Nu deles Julegaver ud Af Kerlighedens Rigdorn prud Til Minde om Guds Gabe stor, En Frelfer for den faldne Jord. Nu glrkdes Barnefjæle smaa, Kun de kan Julen ret forstaa. O, tom nu du kun, store Ven Og bliv en Barnesjæl igen. J. S pe, Neenah, Wis. Julens Betydning· Hvad vi fejre i Julen, er tilfynela dende en hel almindelig, ja endog en ubetydelig Begivenhed. Et Born — almindeligt at se til —- fødes af en Kvinde i en Stald i en ringe By i szeland Det er ikte alene alminde Tigt — det er fattigt. Men hvot hat Berden dog fundet paa at fejre en saa tinge Begivenhed? Den hat flet ilke fundet paa det — den hat ikke kunnet, og den kan itke lade det verke. ,,Things are not what they seetn to be«, siger vi paa Engelst, og dette Ordspwg findet ofte Anvendelse, men fertig kan det andendes paa den Begipeuhed, di Kristne fejte i Julen. Titfymladende ringe er den dog Leidens ftsrste Beginn bed. Bei-den faa det tlle den Gang, men den et eftethaanden mere og mete ble veu ohne-erstem der-paa. It Pisa-Augustus ved den Tid lod fouiage M idet sit sin Be W i Wndelse med Ftelserens Weh meu hatt gjorde det ja langt fra i Forstaaelse af, hvad der stulde De Zielet-an —- M der siulde ste, M «Wermcndcn ftc Nazareth · " M II wiss-de kpm M Bethlehem slhxtiiodestqwipiandtallet NR M MIO Indes-nd til hvad der er stet. Dei kan vi nsu se Frelser-——Ære tilGudidet hsjeste — Fred paa Jord ——: Guds Belbehag i MenneH ster, det tyder som i dunkle OTDJ hvad der var stcentet Beiden i det no » fpdte Barn i Bethlehems Skalen : Spaadommen deri er gaaet i OP l fyldelse, og den gøe det mer og mer » Men om det end tun var Himlens Beboere, der den Gang havde For staaelse as, hvad der var stet, saa varj der dog mange, der lcrngtes netop ess; ter Israel-; understønne Spaadom-. mes Opsyldelse, og enkelte havdU Anelser. Vismændene fra Østen lonnner ati tilbede den nyfødte Jodernes Range Hvordan det hang sammen, skal di ikke indlade os paa. Maaske Grundt vig har Ret, naar han synger: l i l l Naar den Stjerne lys og blid Sig lod se ved Midnatstid, Var det Sagn sra gamle Dage, At en Konge uden Mage Stulde sødes paa vor Jord. Men vi vil tun pege paa, at der hos disse Vismeend med deres tange lige Gaver var Anelser om Beginnt-; hedens Betydning Og i Israel staar sikke at tale o:n; Maria og Zakarias, der havde mod-’ taget en scerlig Aabenbarinas gamle Simon ng Anna som Udtryt s: rJ Anelser om,hven1 det lille Barn das-. Men ellers — der blev jo itte holdt Jul den Gang, der blev slet ikte gjokt Vcesen af Jesu Fødsei. Og dog —- Frelser, Fred paa Jord, Guds Velbehag i Mennester — det var just, hvad Ver-den trængte til dg. bevidsi eller ubevidst, langtes ester. Bi bar aldrig hørt om, at Engles ne (hellet itte Mennesier) bar sunget over nogei andet Barns Vugae: Eber er i Dag en Frelser sødt! Verden link set en Del -Stormcend, ogsaa Stor mænd i god Forstand, men ku n ee n Frelscr. Denne ene er vor Frei s ser, Jesus as Nazareth, som blev fedtI Julcnat i Bethlebem Det er hanzj Fødselsdag, vi sejre i Julen! Beiden har aldrig set noaen an den end ham, som helt igennem agv Gud Fader Æren og tunde saa sine Disciple til ai give Gud Æren i ali. Verden hat tendt mange, der kund-e stifte Ufred paa Jord —- og hvem tan snart sagt, itte det — men stiste Fris- « — nej, i Sandhed, ikkun han tan des Han giver sia selv sor sit Folts Bin-d og opreiter Fred ved sit Bind. Oa Freden er arundet i Gnds Ve-. beim-I i Mennefter. Julebarnet e en Nystabnina, sorn sorrnaar at ri; stabe syndige, naturfordærrede Mess nester, saa Gud faar Velbehaa i derp i os. Aa, da er det itke saa scert, at der holdes Jul viden am, saa lanat ,sosr Frelserens Navn er kendt fom Frelse og Fredsstifter. Lad vaere, ai tun de særteste holder Jul med Forstaaelie as Frelserens Betydning for den en telte og for Verden, —- hvad han es sor dem, der tror paa hom, det er og bliver dog Juleglcedens Kilde. At Frelserens desel ogsaa hat hast og Hat Beiydnina, ja vi vover at sige en magelss Betydning, sor hele den civiliserede Werde-, der be )vidner den selv ved at satte denne som Udgangspunkt for sin Tidsreg ning. Alle andre fremtagende Begi venheder (som Roms Anlaeggelse, hvorsra de gamle Romere regnede de res Tib, Grækernes Olympiadee spm Udgangspunstt sor deres Tidgregning v. s. v.) er siillede i Stygsgen as denne alt vverskyggende Begivenhed, Ber dens Frelsers Ftdsei. Bote hebenste Forfcdre holdt Jul set at fejre Leysets Seit over MIs ket, Sohns Tilbagevenden mpd Nord. Det var en sksn Junke, de sorbandt need Jul. Meer den naan ikte Sud, pg den freisie itte Mennefeer. hvor taugt Meine Jul vt hat M Winde m han- Wh der et Verdenslysei og verdec- Ftelsets «Dtmstmv« tustet derive stue Lasset-e III-ede lks Jul it Jesu Ray-di Julefang. sAf Chr. Enghauge, Chicago.) Mc l.: Dejlig er den Himmel blau. -Julen, Jer Fsdselstid, JNu med Fryd er kommen bit-; l Jule - Buvsiab rundt nu lydet, Fred til alle det nu bydet, Og indbtydet giad til Fest Med Gudz Ssn som Jule-Gcest! Jesus fsdies Julenat, Rom fom Verdenz stirsie Stat, Rom at staut-se Synde - Farben, Kvm at fnlsej hold Bordmz , « Detfot vil vi fynge ssdk Qs et nu en Frelser spot! Bethlehem, du Davids Stad, Mindes vi i Julen glad: Det er der, hoot Jesus-»dies, Der, hvor Engle Hyrdek mjdte, Der, hvor oise Mcend ham fandt, Der, Guos Lsfte vistes sandt! Herren-S chrkighed er stor, Sin enbctarne Ssn til Jord, Jesus Kristus, han lod sende For at Hjeriet til ham oende, For at do i Syndtes Sted — Tænk paa Jesus, og dig glcedZ Af en Jomfru ten og blid Han blev fodt Guds egen Tib; Skønt saa rig, vil fattig blive For at vætke os til Live, For at fprede Livets Ord, For at stifte Fted pack Jord! Jesus elsiet Syndeten, Ønster ham til Himmelem Blot han Fteksen vil modtage, Blot han Verden vil forsage — Himmerige gives ftit, Troen kan det kaldet sit. Nu der holdes Julefest Nord og Syo og Øst og Vesi, Ptifet hom, den LEtens Konge, Lcd os alle om ham Hunge, Himlens Engle synge med — Tat til Gud i EvighedZ ——-——-——-(O-——— J Hvad et Konstrmation2 » Vil itte Redaltsken ellet en anden Jst-are llart og bestemt paa dette ISpsrgsmaalZ bei trænges, da det la der til, at der er en sprgelig Uviden Hieb paa dette Omraave, selv blandt dem, som strivet i Blattan dette fes as de mange Ubtalelfer, som et san forstellige, saasom Leiter, Fotnyelse, Stadfæftelse med flere, iom efter mit Sløn alle toller ved Daabsnaaden, men pas-set med Mængdens Messin ger, at Daab og Konfirmation hster meo til Fresse, at Daaben er en Part og Konsirmationen en unben, eller som vi vilde sige : daglig Tale: Kon fitmaticn er Hovedet paa Ssmmeh Jeg hat tidt lagt Mel-te til, at naar et Barn bot da Inder de al mindelige Udtalelser som sau: ja, de i» er da got-L vi ved, at saadanne smaa’ aaar til Himlen, ihi de ek jo usiyldige. Altsaa bliver bei itle, fotdi de ers hebt, men fordi de et usiyldigr. Meni km er Folt alligevel faa oplyfte, at Eliiyldigheden itke rækter ud over Konfirmaiionsaldekem og der-for ty Her det rast not, naat en ung Piqe feller Karl vor: hun ellet han var oa lbcmde dnbt og Konsitmerei. Se disse to Ting sover den iiote Mangde af dort luthersie iFolt paa, og dersor twer jeg, bei vilde viere godt, om vore Blei-de vilde holde sig til en be ftemt Udtryksmaiade, naat der sttives om Konsirmatiom A. C. Miller. Falmouth, Maine. i i i Vi ladet Millets Spsrgsmaal gaa ud blandi vort Fell ubesvaret. Maa fie en ellet anden vil file sig opfordtet til at spare derpaa Ellets baaber ri fenere at lunne forspge at besvare det. Red. w l Fta ,,Ttin. Sem. Hei-umge missionsfotening«. Forfslgelsen paa Manc gaskar. Gang eftek Gang set vi i Historien — ogsaa i Nutiden —, at bei bliver stah fæsiet, at »Maktytetnes Blod er Kir kens Uvsæd«. Dei et aabenbari, at Fotfslgelsen i Kina hat allerede haft herlige, velsignede Frugter. Raubene stiger hsjere og hsjete betude fra: Kom og hjælp os! thi Hieriedøtene aabnes for Evangeliet. Ligesom del var i Kinn, fanledes var det ogsaa paa Madagastar. Jo mete de Krisi ne blen, forfulgte og fothaanede og led ahnte Kvalet og Lidelset, des mere vandt Evangeliet sejrrig frem. Og i Dag staat Kristendommen paa Ma dagasiar som en af de stsnnest Frag ter, som Historien san opvise. Hvilken Fotandting et der ikke stet det, efter som det er knap 100 Aar, siden Evangeliet kom deriiL For 100 Mødre. sank eIet Iml elf-redet Me. dvis det eint-, Mit Ost sfm Ochs Ver ais-i en konstitu tisusl Ist-sum Wor, Ia iem Jst cease ever en III-is piestsce IMM, for-I hell-redete Ist os mit-ask »Hu-. O. Zum-Ists Zo- ll, Not-e Dir-s- lat Aak skden ievede For-em- i den fis-kn Elendighed og Afguderi, htsorom den franste Guvernør paa Bourbon sagoe til IJiissioncererne: J knnde ligesaa vel prøve paa at omvende Faar, Kre iotnrer ja Æsler, som prøve paa nt gøre Madagaserne til Kristnr. Den sørsteForberedelse for Evange liet var politisk Enhed, som Gud stænkede denne O. Kongen Radanm, viste sig snart at ver-re en Cæsnr eller Napoleon i sit Rige. Han poervandt snart alle de andre sniaa Kotigen Han var meget begeistret over Civilisatio nen i Europa, og dersor aabnede han Dørene for Civilisationen og Kristeni doinmen for at sitre sig Fremgang og Lytle sor sit Fall. Han opaav Slaveriet og indbød mange sorstellige Haandvcettere fra andre Lande og tillige Missionæternr. Saa snart Dørene var aabne, var Londonmisstonsselssabet ogsaa rede. De sendte to Missionærer, Jones og Bevan. J 1820 kom Jones til An tananarivo. Da Radama horte hans Formaal, bad han: send flere Missio næret og Haanddeeerkere. En stor Krebs of Pkissioneerer og Hnandvnepv tere blev udsendte. Og snart var Llrbejdet i suld Gang med Undervis »ning oq Bibeloverscettelse. Radama Isaade til Feltet: ,,Hvis J ønfter at blive vise og lvkteliqe vg behage min, saa send eders Born til Stole«. Jn den 10 Aar kunde 10,000 Madagase re lcesr. Radama døde 1828, og hans Hu stru besten med Magt Tronen. Dennc Tronbestigelse var Tean naa en bis dig Forfolgelsr. Var Radama en Cæsar, saa var Ranavolona den blos dige Mary paa Madagaslar —- gru som som Nero —- fotræderifl smn Judas selvist som Cleopatra. 2(), 000 til 80,000 faldt anrlig som Offer for hendes Hannd Den halve Be soltning gil til Grunde under hendes Regering. «Alt hvad Radama havde bvgget op. vilde hun rive ned.« Pras dilen og Undervisning blev forbndt —— Stolerne lultedes. Tit Trods set dette gik Evangeliet tin sejrriqe Gan-i hen oven Øen. J 1820 blev 20 bebt-H En stor Vcrltelse paafulgte. Jn: gen Trængsel kunde hindre de Krist ne, —- de vidnede med Kraft om Her ren og agtede hverten Spot eller For fslgelsr. Den ene uindstrænlede Be ialing udgit ester den anden. J 18724 blev en kongelig Protlamation udstedi «i’Paah-r as 100,000»at Kristendoms» men siulde udryddes. Mishandlini gerne as baade ftore ca smaa begyndte vaa det grusomste. Tnsind ester Tu sind gik i Døden med Glcede og Sangs, agtende itle deres Liv for dyrebari.s Jo ssere der blev drcebte, des flere ein-! dendte der sig og troede Evangeliet. Deres Styrle var-Herren, som stadsæs stede sin Forjcettelse: Sotn dine Ta ge er, saa din Stytte. De tilbraate bele Nætter i Bon. Deres Tro paa en usynlig Frelser bragte Fjenden ti! at stælve as Fordavselsr. Dronningen var rolig under alt dette. Hun degradeeede 100 Ossice rer og 2,000, som havde noget med Kristendommen at gere, maatte betale Pengebsdr. En Editt paabød at alle Bsget stulle brændes. Men Ma dagaserne vilde ilte opgive dekes Bi bel. Mangsoldige vandrede 100 Mi le for at gecnnie den. Jngen mennestelig Visdom for niaar at giveGrunden til, at Evange liet ille sor las-sage siden var bleven udryddet. Det var Gnds undersulde Naade og Kraft, som her viste fig. Endnu var der 2400 Ossicerer, sont var Kristne. Og de bedste Sol dater var ogsaa Kristne, pg stsnt nd satte paa de mest faresuslde Steder, var de dog trv og overvandt Fjenden. Jntet kunde de faa at udsætte paa de Kristne nden dette: »de ttoede Gut-", siom Daniel. « Under Fotftlgelsen var der mange, Tom flygtede til England og andre Siedet-. Dronningen blev rasende over dettr. Meee blodtststig blev hun Dag for Dag. Soldaterne blev besa lede at grade store Grave, og i dem lastede de de Kristne og over-sie dein med kogende Band og syldte Gradene til igen. Dei Tanlmod, som disse nd viste, og den Tro, de gil Dis-den i Mide med, bestæmtnede ser deres Fjender og tvang dem til at beundre den Kraft — saa hemmelighedssuld the alene den almtndeltge Beseelt ning og Armeens Ossteeret blev gee ben as Evangeliet, men selv Des-unin sent Sin. JMTM der en stpe Pecdilant — sont dlev taldt Rieseln sala ellct den seinepdige — pas Na dngaslar. Print Male-nd blev gre M If Zwistanka Indes-OR blev undervist af ham. Han bekendte Janbenlyst Kristus. Hans Onkel teue Ide ham med Dødem n1en Rate-fand sfdarede ftimodigt: »Jeg er en Kri Iftem om du vil. saa tag kun mit Ha-( ded, men jcg maa og vil bede.« Efter nogle faa Aars Ro udbtød Forfølgelfen ud paa ny i 1849, oij tienne var den grueligste. Den be gyndte med et Angreb paa Prins Ra monja. En stor Rigsdag blev hold: i Hovedftaden, hvor Dronningen seid kalte til Folket og fpurgte dem, hour fot de itke holdt op med at bede, efter som der var saa strenge Love udstedte nwd Assald fta Madagastars Gudet? De Kristne fvarede hende, men mildt og bestemt, at hverken vilde eller kun de de dyrke Afgu«derne. Rainitraho —- en adelig Mund —- af kongelig Byrd — var en keiften Bekender, ng «hans Heltemod var et saadant Smit stof ibslondt Folket, at Rigödagen maatte standses, for at ikke hele Fol ket siulde blive greben af hans Ets empel. Fire adelige blev btændte le Ivende, 14 andre kastede ned i en Klpft 150 Fod dyb, deres Familicr folgte fom Slaver, 117 piskede og tvnngne til at arbejde for hele Livet, bundne i Lænier. Prins Ramonja blev degradetet fta hans Rang. Jntet, hverten Jld eller Svcerd. kunde faa disse Madagassere til at foencegte Jesus. De fvatede stille og mildt: ,,Jngen af disse Ting formaar at bevoege os.« J et Tidsrum af 25 Aar led mange pTusinder Martnrdsden under Mada gastars »Blodige Matie«. Og da Forfølgelsen ophørte i Aaret 1861. var den kristne Befolkning fite Gange fkøtke, end den var, da den begyndte. »Og endnu mere: i ethvert Hjem var IEvangeliets Fragt kendelig. Ja, i ISandhed her var et Under stet. Dei kvar siet of Herren — stor og mægtig sog nnderligt for vore Seine. J. Magnussem , -—--·-.-.—.-—— ,.Omsidct«. CEt chrl fra Hedningemizsioneni For godt St) Aar siden prwditede Uligsionckr Licroix en Gang i Kultur-s tus Gar-en Hnn talte Bengalisproget med en sjtclden Færdighed og dar cn megct veltalende Mand. Han mærlede dog intet til, at den Tale, han holdt. bar nogen Fkugt, han san idet bele tun liden Fragt af sit gennem 20 Aar med drcendende Jver og utkæitetig Nidlærhed fortsatte Atbejde. »Don bat Sæden ud med Gtaad«, Vet var og blev hans Lod. Men det Ord, han den Dag talte, »vendte ilte tomt tilbage«; det stulde bcere Fragt ,,i sin Tid«. . Blandt Tilhøtetne var der en ung lMond af god Familie. Han lom ved denne Tale til Syndsertendelfe. Han liavde aldrig spr tænlt over det, men nu stod det llart for hom, at han var fyndefuld. Mere fil han ille med af den Predilem men det fulgte ham ogfaa. Han glecnte det Vel for en Tib, da Lyllen smilte til hom, og han bled rig. Men da Sorg og Modgang faldt ind, btød Følelsen af hans Syndighed paany levende frem i hans Hierte og lod bam hock len have Rift ellet No. Han forlod nu alle Ting og begav sig paa Pilegtimsfærd. J slete Aar vandeede han om fta Sted til Sted, fra Helligdom til Helligdom, men fandt ille Fred. Han fluttede sig til B.rahmo Svmaj, den i Jndien i vore Dage opdutlede Leere, som hævder en Gad, men ilte vil vide noget om Tre enighedm Der hed det: »G-: godt, saa faak du det govt.« heller ilke der fandt han Fred. Han belendet selv: «Erindringen om de gamle Synder «-."ngte sig at ter og attek frem, og de. par noget in den i mig, sotn sagdex »Jam- du ej din Beide spnet, gaar vu fortabt.« . J sin Fortvivlelse gii han tilbage til det gamle hebentlab og t·vg paany Vandringöstaven Benares, den hel ligfte af alle Indiens hellige Sterben var hans Vandrings Maul; var der noget Sted Fred at finde, maatte det vcete det. Han opssgte alle de hel lige Siedet i denne hellige Stad, og de var 2000 i Tallet. Men heller ille der fandt han Frei-. Da var dei, som hstte han en Rest, der sag-du »Im paa digfe Veje fast du Frev, vend tilbage til dit Hjem.« Sag Dom han hieni. En Uftenstund lagde en Mlsstomer i Kalkutta Meer te til en ny Bild-ten han hat-de fau et; det var en serv-ewig Mund med i klare Ding Da Gudstjenestcn var fvrbi, gik renne Mond med Missionæren til haan Værelsez der brjd han uv i hef tig Graad og raubte: »LEre være Gub! det er bette, jeg i fyttetyve Aar har længtes efter at hat« Det var nemlig den Mand, som overalt havde spgl Fred upen at fin de den. Han sit af Missionceren en Bibel med sig hjem. J to famfulde Maaneder faa inges noget til hom. Saa kom han atter til Missipnæi ken, og denne fand-t, at han omktent kunde Bibelen ordret udenad; has spurgte, om han vilde hohes Den anden soaretm »Jeg ved, hvad det betydet, jeg ich-der nu Agtelse blandt mine Ven nerz naar jeg blivet dobt, vil de alle assty mig og forbande mig, end og mine Btrn vil fmrlade mig —- gis mig to Dage, at jeg san betænke mig og bede." J to Dsgn lukkede shan fide sine Øjs ne til Ssvm Den tredie Morgen siod han endnu tvivltaadig og vakledr. Da tog han Bibelen i sin Haand og bad: »L) Gut-, jeg tan ikte udholde det lcengere, vis mig ved et Otd fta dig, hvad jeg stal gørr.« Han flog Bibelen op og traf paa Orden »Saaledes hver as edet, som itke fotsaget alt, hoad han har, kaa itte vcete min Discipel«. Dei Ord var afgsrende7 endnu samme Dag blev han dsbt i den treenige Guds Nava. Nu btsd der et Uvejr af Fokfsls gelse los over ham. Venner, Tjenes stefoll, Freuden Binn, alle forlod horn. Brahminerne fotbandede hamz hvor han gil, pegede man Fingre ad hom. Men det anfægtede ham file. »Sahib«, fagde han til Missioncks ren, »Jesu Kerlighed fryder mit Hjekte.« Omsider havde han fundet den Frev, han søgte saa lange og med san stor en Msje. Vognnmcldclfc. O. Olcsfon. BøtnknesIEJulcbog NOT-L Blanot de nceften utalligeTing, oer kan nævne5 som Julegaver til vote Bom, man det være mig tilladt at lckgge et sattigt godt Ord ind for ,,Børnenes Julebog«, da jeg er vi paa, at den baadelnderligt vil glcede enhver Dteng og Pige ved sine yndis ge Smaafortællinger og Billet-et og satntivigt bringe dem et velsignet Aandepuft af del allerbedste, derez Hinter kcm lutkes op for, Budstabet om hom, der blev Kød og tog Bolig liblandt os med Guds Fred paa Jot HDen og Guds Belbehag i Yjckennestenr. Foruden olte snkulle Billeder flal feg af Jndholdet scerlig mean »So Søstre«, »Juleaften«, »Jndiste Vorn", »Tjenestedrcngen og bans Husbond«, »J-tgen Slrædder«. ,,Min lille Ada«, ,,Vanens Magt«. »Blandt Himlens Engle« o. f. v. »Bei-neues Julebog«, 52 smull trylte Sider i net Omslog, egnek sig ganste særligt til at gives Bismene som Julegave ved Sandagssivlernes og Hjemmenes Julctmer. Den faas i Danish Luthetan Publ. Honse, Blair, Nebr» til en Pris as 15 Cents for et enkelt Elsemplat7 men i Par iser indrsmmes betydelig Rahab s Glem san endelig ille ,,B-tnenes Julebog« men giv den en siklet Pladi blandt bine Borns Julegavet. (x—v.7 Aatsabonnement lan nu tegnei paa ,,Danskeken« og »Ros den« for 81.90, naar de betales l For-sind Oratis lot· svage Mændl Etat-ist assi- trie. vlpl millssls slslmlm sslfs l Vikto m st a von-te vosejpkgisy Essen-sc Beltts of lmlkøre dem alle Siedet-. hvot de et n come-genesen vl pnbvkr. som Erst-set dereshet us illa-e klu- k absolut misn Mi slft snk Modus-kenn test-s es- el nnlwlt Tllburl ais-c Inlkls Ile nss. senkt ln csn Festse: der for-te Bette er nemlls en ove lVl act-r Do- lesltkskt. et tust as nec slimeh litt-M sc neu-os. list- misset Uns klomasens Gk ils n- hllvek for tlelllic am moh lldek De as «yssmektek. dqaklls ok døjelss o- lzloditonsestionek as et »Ist It It belle Lassen-« act-n Nyue cl- lmn Do Fittvbhletwkeace vcct se muss jene-i stoc k c e . Vl vech It te vll bllvs hell-redet ns sy besslts vott Kelte- tll Ums-H nq malt-ele- vll vl filva erstattet sm- vort trlv lltsie Ums-. Vl mef CI- netop. list-et vl si er. html o Dekes Nsvn o Achse-se m Pensions-by o- ssltet vil III-c somit Dem statt-. JERSEY sPEclALTY c0., 320 Afsidoa selt.,10noy clty, N. Y
