feie
ETDanfkerenf
« halsagentlig Nyhedsi og Oplfis
ringshlad for det danske Fels
i Amerika,
udgivet as
DMSE LUTLL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
Wes« Idivmmer fis- Tit-das vg
Franz
III Ir. Leergang i De Forenede Stater
I1.50; til Udlandet 82.00.
W Mutes iFokskud. Bestilling, Be
III-O shresseforandring og alt andet
mgaaende Bladet adresferein
DUISIILUTH. PUBL. HOU8E,
Blatt, Nebr.
schalt-U I. M. Andersen.
Ise Indiendelset adresseres: Danskerem
Mr. Nebr.
Ists-ed It the Post Omec It Blatt-. Ieb.
I Odem-Chit- matten-.
users-Mo- Ksees wide known upon
Wein-.
»Danfkeren«
Mk fendt tilSubskribentey inbttl nd
Melis Opsigelse mottaaeg af Udgivekne
Islscld et betalt, isvekensftenunelje
Ich De Forenede Staters Poftlovr.
M Læferne heut-endet fis til Folk, der
Meter I Bladet, enten for at Isbe has
Ie- ellerfor at faa Oplysningek om det
sitt-rede« bedez de altid omtale, at de faa
MIsementet i dette Bind. Det vil ver
si sensidig Nvtir.
Kitke og Mcnighedsliv.
(Efter »Kr. Dbl.«)
Dei kitlelige Ubvttlinggpunkt oed
Kangens 40-aarige Regetingzjubilæ
um hat sine deder langt tilbage i
det sidstledne Aarhundkede. «
Naar vi da i Dag vil gøre et lill:
Pust og fe os tilbage gennem Udviks
lingsfaserne under Kong Christian
9.s Regering, maa det ftemhæves
at Kiefe- og Menighedsudviklingen
hat udfoldet sig i nøje Føkgetigtighed
med, hvad der alt var begyndt i den
Kamp mod den herskende Nation-allg
me, fom sptes af Kirkens Mænd fn
det 19. Aarhundredes Begyndelsr.
Betegnende er i faa Henseende, at
Jndlederne af saavel det Mynster-s
Matten-senste Syn, som det Grunvt
viste vptmder i Tit-en før og eftet
Kong Christian 9.s Tronbestigelfe.
Men en Hoveddel af saavel Mar
tensens fom Grundtvigs Virksomhet
falder efter 1868 —- og hele den Jn
dte Missionö ved Vilh. Beck kahle-;
dede Arbejde tilhøter vor nuvætende
Kot-ges Regeringsperiode.
Man ist nok betegne det sidstnævn
te Udsiag af Kitte- og Menighebs
livet Tom detjcerlig typfsie for denne
Tib.
Den Inder-Mission med sin gen
netngtibensde Organisation paa Fol
tekittens Grund et nemlig den reelle
Ftlge af den ved Grundloven hiern
lebe Fotsamlingsfrihed.
Og am end andet kirkeligt Akbejde
ogsaa hat benyttet denne Ret, et dette
deg- ikke stet i blot tilncermelsesviå
famme Udstrcetning som ved Jahre
Mission.
Den hsjkirkelige Netning
Den Mystet-Martensenste Retninq,
til hvilken Danmarkg Præfteflerta’
vistnot ssutter sig, hat i det hele tage·
ikke arbejdet gennem Organisation
men efter sin højkirkelige Tendenz le
vet vkdere paa de gennem Grundkover
dannede, nerillaar fom en Retnina
der satte sin Lid til en regelmæssip
Udvikling af det folkekirkelige Liv.
Den hat ikke siabt Arbejdet vir
seulig nyt Former, hvilket nok sak
meget hat sin Grund i, at Retningep
ille hat akbejdet mesd Organisation,
som i et the-Ønsie om nye Former
Man vil fauledes finde, at de von
stelige Hovedsiadsfokhold hat tvungek
pgsaa denne Retnings Mænd —- men
itce Retningen felv —- insd i organisc
Iet scheide, sankedes fom i »den Jn
dus Mission i Lohnsyan
her er der efter det af den sioke
Wink-Inn senere BistopSteins Eis
mpel stet en Sammensmeltning —
esek i hvett Feld Sammenstilling —
J Miitkelighed i Juba-Missioan
« Mancnsarbejdr.
TM Mission-haßt ,,Bethezda«,
» fes ei optindelig mere missionst
M et meget bredt kitkeligt
M et Impulferne til organi
M MERMITHE ndgaaet fau
sth fom i de fis-te Pto- ’
Wie hemf Eimer vgssa !
« M Hymne-net qldeles
"·. »Ist betet pag M- i
J
sie Aatti er en Fokstydning heri ten
velig, tydeligst i Kebenhavn gennem
det ftie Arbejde ved Kebenhsavns Km
Heft-nd
Men soatende til den ovenncevnte
Osmstcknsdighed hat Menighedsplejes
Arbejdet — i den for Byerne særlige
Form —- i Regelen været ledet eftei
højkirkelige Snnspunkter i Stimmen
smeltning med tnfk Syn paa Barm
hjektighedsmissionen og daan Jn
dremission
Betennende for en Dei af den hsjs
litteliae Retning er dasfaa et saadant
Moment som, at den modstaak den
Ved Valgmenighedsloven as 186L
givne Fribed, mens den f. E. i Ka
benhavn hat yndet en for Sognebe
viditheden og -arbefdet sdelæggendi
Frihed.
Det betndeligfte Tkæl hog denne
Retnings Priester er ellers den stærki
Hcevdelfe af den tirtelige Lcerdoms
og Videnflabelipbseds Bctydning for
Kitte- og Pskæste-Udvitlingen. Og
paa dette Punkt bar den ydset overor
dentlig meget til Opretholdelse as de?
i gosd Forftand gejstlige Pkæg i c
Tidsrum, der ellers udmcekter sip
mere ved praktisi Jver end ved en fo
lid videnfiabelsig Uddannelse
J den allersenefte Tio hat der vg
faa indenfor den højkirtelixte Retninp
vist sig OrganisationssTendenset
Men disse et aabenbart udsprungnc
If Henfnn til de med det forestaaendc
Kirleforfatnings-Svørgsmaasl for
öundne nye Kittelove —- de hat ncemu
Ietes Nod i nogen højtitkelig Ovetbc
Jisning om Organisationsnodvendig
bed.
Endelig nævner vi, at der tan jagt
tages en stedfe mete udtalt Fotstyd
ning indenfor Retningen, faaledes a«
nan msaa forvente et delvis Fællesar
Seide mellern yngre Mit-nd af blandef
äøjlirkelig og indtemiåsionst Anstu
Ilse — et Fee-unmen, som utvivlsomt
·taar i Forbindelse med det tetnings
1ivellerende Menighedsatbefde i Ho
Jedftadem bvori ten teologisie Stn
Jenterverden hat taget og taget be
kydelig Del
Den arundtvigste Retnina.
Den ejendommelig g r u n d t v i g
it e Afsiy for alt, hvad der fmsagki
If Organisation, stod indtil Stiftel
sen af «K·irteligt Samfund af 1898'«
klindrende i Vejen for et Retningzs
erejde fra denne titlelige Lein
« Naar alligevel Grundtvigi
ernis men hat sat overotdentlig ty
delige Spor i den tittelige vaiklins
i de sidste 40 Aar, lonnnet dette af
Jt det grundtvigsle Syn lhat en egef
Tvne til i foslkelig Form at brede sig
Rigtignot taber det i Regelen der
Ied sit kirtelige Særpmg som bestem«
If Dass-met om Trosordet » denn
Lcere er endog fabelagtig ulendt i
trundtvigsie Lægiredfe —- men ti«
Bengæld vinder det grundtvigste Ah
neu-Sm! over det mennesteliges re
kkisteligeg Samforhold i Tilgcngelip
Hed for den jævne, frie Mand.
Udvillingen af den grundtvigsts
Retning i dette Tidsrum et nsje be
temt ved Genopfstelsen af Valgmes
iighedsloven as 15 Maj 1868.
the just, at der er dannet saa
nange grundtvigste Balgmenighedei
— der sinves tun en god halv Snek
der sindes tun en god halv Snes ---
nen alle Valgmenighedet til Dato e:
netop grundtvigsle.
FIrst eftet de i sidste Rigsdagssam
ing vedtagne Kittel-we tan det over
zovedet tcenkes, at de andre kirlelige
Retninget vil benytte sig af Valgtne
JighedS-Ventileit.
Det Hat nemliz i Msodsoetning tik
den grundwigsie Anstuelse, vcetet d(
mdte Retninger imod, at der dannek
Mghedet, fom ikke ved nye For
Hold paa Stedet vilde opgive derei
Zcetstilling. Bette Fothold ordnet
den nye Lov om Btug af Kiefer sau
!edes, at i hvert Fald JndteiMisfivr
Elle lengete vil tunne neere Bette-nie
ltghed ved Stiftelse cf Balgmentghe
det.
De forlsbne 40 Aar hat fea gesandt
oigst Side set adstillige Fermate-net
Saakdei uotetet vi den grundts
Pigste Epigvns Pers-We i·60—70etne,
da Grundwigianiimen baade harte «
W sind i Sei-tue og WITH nd
IttedeietW,dersctstcb
W fes Wissens sit-dest
W
M nd str W i W i
E TI
de sidfte fpm dank soll- oq Ath
friheds-Syn udi saadanne Konse
vensek, at den bidelste Kristenwnts
opfattelfe staat i Fore.
En af de nsje Folget af denne De
ling var den tydelige Ballen og der
ned fammenhcengende Nesdgang i det
hedidstgtundtvigste Arbejde, som spo
redes ov imod 90erne.
At ,,Kitleligt Samend af 1898«
er stiftet under den Falelfe, kan lige
san tydelig spores, som at det i sit
Organisationsvnste rummek en Tan
!e, der snatere siammet fra en Vill.
Beet end en N. F. S. Grundtvig.
J sorigt er det grundtvigste Kri
·tensdomsfyn langt mere bleven nd
Zkedi gennem Hojsiolerne end gennem
Wirken.
Jndtil for en god halv Snes Aar
Iden var alle danste Hpjsiolet bestemte
If det grundtvigsie Syn.
Forstaaeligt not isvtigi. da dettes
Jspfattelse as »det mennesieligse« samt
Jets For-bund med en sinkslaaet Kak
'igded til Nordens Folleliv igennem
historis ligeftem paa Fordaand ba
rede Vej til Ungdommen.
Og — ens Menng om Høistolens
Bemdning for Kirke og fand Leisten
Isom ufoktalt s- her hat Grundtvigis
Inismen givet et vidt og bredt Bidrag
til det danste Fetts, fætlig Beut-e
"tandens, Oplysning.
Man kan vel ikke bestride, at dennk
Oplysning ofte tun er af en Ovetsia
:enatut, men det man dog betænles,
It fuld Dybdse uknuligt tunde naaz
zennem eet Slcegtled.
Hund fertig Grundtvigianiismenz
Zovedfyn paa Kristendoknsmens Lee
Tfætninget angaat, kan det fremda
«es, at der hat staaej Oeftige »Steig
ted Katetismen«, og at sotn Ftlge
Zooraf der sindes en ovethaandtagende
Nistillid indenfot Refningen til des
genlige Dogtne om Trost-Weh mens
Jetimod den siætte Fremhævelfe af
Ien hellige almindelige Kittes Besen
Zat veret til Gavn for den hele dansie
kalte-tätig om end den paa Stedet i
«a-alaldte grundtvigsie Kredfe has
Fett til aandelig Ssvn.
fSluttes i nasste Nummet.)
Cn Dødsnat.
Qm Ulykten ved Marstal Retter
·i1 Spnvag (28. Nov-) her-der det i
Akte Apis« bl. a.:
J Listng Estermiodags ved TI
Tiden tog to unge Mennesier frc
Naseme Fisiet Hans Albert Webng
19 Aar gl» og Ssmand Rasmuxi
wel, i Damjolle ud vaa Sten for oJ
"cette Ktogr.
Dei kulede imidlertid ret stcektt np
«g be to ungeMennestet besiuttebe der
«ot at satte Krogsene et lille Stykt«
» il Søs uden for Erikshalr. De blcc
»"-uttigt fcerdige med detes Arbejde ·g«
var allekede for Hjemgaaende mellen
.kl. 4 og 5. Men paa Hjemvejen blce
·te det en Dei mere op, og det blev ei
"tiv Kuling af N. O. Kl. 53 var d
maede et Stytte op ad Etikshale
nen for at ordne noget ved Sejlenc
naatte de satte Damjollen paa Gtun
Jen.
Derefm gil det nogenlunsde en lillk
Tib, men imidlertid var Stotm op
Rstke tiltaget i betydelig Grad, cp
Enden de vidfte af det, tog Dam
"ollen Grunden ved Etiksha1e.
Hvis de unge Mennesker paa bett
Iidspunkt havde villet ladet Jollex
E Stille-n, vilde de begge have bjetgei
?g. Men da de itle antag, at der
rat overdreven stot Fare ded, faa næx
Je vate Byen. at ssge at redde Jollen
It de den paany leitet og stod ud eite
)et dybe Bank-, men ved den firste
Sagt, de flog, tog en Kastevind fat i
Zeilene og vceltede Jollen om paa Si
den, faa den sank paa grundet Band.
Jel gvdt et Par Alen paa den anden
Side af stet
Nu begyndte for Alt-or Libelserne
For de nsdstedtr. o
Motten lunde da vel vcete vmlring
3 Eftermiddag. Den statpe, bidende
Kulde og det iskolde Band, der sta
oig flog hen over Jollem germanis
1ede Rasmus Kock vg Hang Albeti
Weber i lett Tit-. Ravncig den fid
Fte led hmrdh idet hqn i Foehold til
Stint-en ktm var let klebt; han
manglede baut-e Oliettsje og Sydvest,
og stn hue hqsde han miser han« sit
et Lomettktlcde af sin Kammer-n
Eil at berste beredet med, men detie
m sum Innentblsvt De raubte
miig af dem Lungees fulde Kraft,
Im den ststke Sipm i Forbinbecse
nid Sten- srnfen hindrede Lyven i
12 W i sie-Im ZW, sc Me
s« III k— «
------«-.---«-----A
II I
Ratten var vel rastl, men Lasten
forholdsvis klar, saa de tunde se Ih
renez ttte blot inde i Marftal og fta
Lungen-no men ogsaa fta Tyskely-s
strn glimtede de lysende Skcer. Den
san haakdt mevtagne Weber ytrede cn
Gang til sin Kammetat: »Se, der
Iangt uoe et der et Lysx vet er en
Zelle, sont sont-mer inbeftet«. Msn
Aus Kammer-st, Rasmus Koef
naatte med Bellogelfe tire ham nd
If hans Vilofatelfr. Weber blev spa
zete og svagere og var klar over, at
det bat mod Toben med horn. No
get af det sivste, han saa og sagt-e,
zar: »Se, nu slutkes Lysene inde paa
Narstal Dampstibsbro!«, og en halt
Time efter stuttedes det unge Merkm
sles Livslys.
Nu var ved Ettiden Rasmug Kost
Jlene tilbage i Domjollem
Timetne sneg sig tun langfomt hcn
for den fotladte, der trofast fasthold:
Iin Kammekats Lig, for at dette tit
lulve blioe bottstyllet of Bølgerne.
Rock maatte ligge paa sine Knæ for
It klare sig nogenlunde fri for stang
txt siulle have For-der og Ben i del
Estolde Band. Men han vidfte til
fidst itte, om han havde nagen as De
lenr.
Endelig, men først, dsa Degen gw
:de, viste Frelsen sig. En Jclle lon
td og bjetgede den ydekft fortomne I
Land, medens den twde blev lagt i
Banden of Jollen Da Kocl maatte
Ins til sine Forælidkes Hiern, vnt
Jan sfaa medtaget, at han hverter
Hunde ftptte ellet staa paa Beneve,
igesotn hans Handels var stærlt op
svulmedr.
J Tit-sng havdc Kost Det kigtixs
todt, men maa bog holde SengenT
san ex imidkektiv uveufok at Fore. !
l
-—--....---—
Aug-gar tsollegr. .
Hutchinfon, Minn.
Da en Mængde Dunste rnndt om it
Amerika ont n te Anggar Collng Hut
chinson, Minn. ned Stmrtigd d, nllndu
i g mig herved nt fcenilosnme nie-d nogli
cplytmtngsr, der tnaosle lnn interesse-ei
»Tonslekend’d« Lces re.
Stoledygningen, der nedbrasndte tFedi.
Md. d. A» blev til Dle genotbygget (
Sommerens Lob. Bognin,;enes txt-ja
! Zelt-i er lun pnobegyndt hvokimoi
lJ.fiit«tektmrtiet og neunte Ftoj ci.
fuldfskte, finukleke og bedre ent
fidite Aar. J Midtetpmtiet fisded e
imnkt, kumnseligt KnpeL hvor den daz
tige Guddtjenefte oq andre Moder hol
des; den svrige Dei af Bnqningsn op
togee as Klasse- og Elends-kreisen Kni
ten og Spisestnr.
Den lä. Septbr. d. A. begyntste Ans
tat College sit 2. Slo'eank, men pac
Grund af, at Haandvckclekne stodigt vni
s Arbejde bleo den formell Anbnin S
nsjtidelighed sprft asholdt d. 13. thdk.
Ved denne Lejlighed tnlte Professorean
Zoght og Wagner pan Engelss, Post-It
Lang, Sleepy Eye og Paftor Genie-,
dutchinion pas Dunst Stolen hat tot
Øjed ikket 241 Elevee dvoeaf de. )."-3 nn
lom hertil den l. Decbn Des-Juden ven
tes dsk ca. 25slere. VI ssnl ilte op
regne de mange iorftellige Fug, hvm
der gutes Undekvisninq, men vtot sitze
at Ukbejdet ganr nied Lin og Lytt
og at vi header at lnnne opvife smuth
Etsnmenskefultaten Ansgat College has
jo ist sig et sinnt og straalende Jd al,
et wdelt og vortdigt Maul; tetg Aspiia
tion, dets Attkaq og Streben, dsto bed
ste higen og Tkngten gaar ud paa dem-:
at tomme op pna Heide tned de bedfte
amerilanste Stola at denne Stong Os
det er godt for en Institution sont denne
san del sont for det entette Mennesle at
osve et hetligt Maul at stile eitel-, det et
altid forfristende at btive toitet op i
Jdenlets hsje, rene Luft. »Ein Digterst
hvet den· i Stole, Stat rg Kitte, sotn
siner Jdenlet bog sit Viele-C figer Not
net gcmle Skjald. Ellet fom Wes-get snd
f.1ns: «Solig den Jsie, sont Begeift
singt Ørn hat iuiet over med de btede
Augen« Det erkunden leiste, ungew
tnelige Kraft, der ton rette Øjet mod et
kedelt Maul, det er tun den, der ina
Lykte til at beste Seiteno Finster,
kennan Lin. Vntoa qul stud- tiI
den singe Stytte Ein-r Tambesiclom
»Du stqtee tit et fiernt, aphsiet Maol«.
des holde Unsetspeadd satte qur lsd
sedebit- «Son bsc det fiq en vakter
smstntte«. Med ndetningeligt Mod og
skkieigt Dass fliidek Unsgnk College
des-ed pas den betenndteBane, ivtig
W st prsve de nnge Krone-. Jngen .
Nod-up fnn inne- det, for-ton- qt "
trinke denn- ctole i Ins-, innen Ulytte :
Ismetkmdens Mod; det laden-l t
n Ins-Windes a mhgysdn tut- i
1
-,
sal og fkemmel under seer Handels
Sljeenr.
Men vs leerer jo ikke blol for al knnne
sage en Elsumem vl loelek lor Livel.
Naak vi sen-ladet Stolen, stulde vi gerne
oeeke bedke stillede ljl al lage vor Live
opgane op, end vl vak, da vl kom- Del
vl leerer, mna vceee of en fa dan Bestel
fended, at vi kan anvende del l tel dag
i,.e Liv. Del nyllede jo Me, nl vi fl)l
der voke Hierner med en Meengde Lækå
dom, liljlrællelig san llenge vi della-get
us paa Teorlernes Grund, men folg
Iende over for eel p nllisle Livs slran
Teoti og Plaksis nlaa gaa Hannd l
Hannd Grundtonem der gnar igennenl
llndirnienlngelh er dog denne, al ind
planle i de unae del fkljtige Mod, del
llte vlger lildage for nogen Hindtlng le
ille giver e let for nogen ModslansX De
er d.-g Manlel al udvllle fasle V lllcr,
der iotlnnar nl bin- sig Vej frem· seli
paa Sledek, der ved føksleL llail jynee
ufnrbare. Del er del, vl letter gennem
den eg nllige Unserv stili-g, sko sl indi
kek e eg ubevld l. »Du er Vlllien, som
del gældek, Billien feiger ellst fældet«,
flgek Hentil Inseln Jn, for den udeje
llge Vlllle er der fnakl sagt engen Hm
dringet-, dee ille san ov mindes, in. er·
Hei er, nden al m n jo lan sv nge sie·
Tserop Eil Fokfnllet, der kiglig hat vil
ilel scelle Sagen paa Spidlen. sigerz
Den Allnænllge dar giiel Mennefleln
Anle, der er lange not lil ol naa Zier -
nerne del gælder blol om nl steckst den
ud.« Tcl et Slo eng Ma l al udvlllei
en Ullgdonl. der ille blol lan finde, met :
oJca fy de sin Plads l del Snlllsnnd
Uvorl den er fal og befleml li: al viele-,
unge Meend der need uimodstnaellz
K:nfl, og ulrællelig Energi del las-tun
ist all, del-d der er asdell og godl»
»M«1d med safle Hierle:«, —-- ungePis
gek, der Ined All-or nll lage den Opgnvl
op, der ligger for dem, ,,mgen Tonne-e
Money rendl im Bog og Naal'« —- en
Ungdom, der lan gem lil sil Aldezde l g
iven de gamle Grab-re, ,,bnlnl Leg tu rl
hxlvl Geld l Hierlel«, der med jndlendi
Binde og fmileiide Alvor kan ndvee fl.
Voerdngeockrk, nllge Menneslek, der den
Die for Amerika-Z Slotlzed og Hierl los
dele LEm opfnldl med in rill ops ugendk
skcerligded lll delle florss Ve den-keine
og beljcelede lned cedel Li slvfl dg man
dlq Energi. Sandon vil dsn Ungdom
dllve, fern vor »Wenn Maler-« sendet nl
over Noedveflen, nd lil Wleconslng vldl
llkalle Slove og Msnnesolae og Tolo ae
endeløse Praierier. De vil llle flirte fiz
dlinde pim de mange dule, lomme o;
lsrnglelige Tit-g, der toller og der-ges
mnglsl Mngl. FI- gonfte nulg di de
nagen bllde mig ind, al el Menssellh deld
ist- hadde vlerel Eo!dal, ille lunde eeg
n s for en Mand. O inne-a sinlplieilael
kecke unge Vennerl Anvend dog en en
den Maul flo! ana- J den-mer mellem
del, der er floel og herligl, og del, del
e tinge og elendigl, lær dog al regn
med de vielelige Vatdier. leer dog al
sokelmlle Kerne for Stal! .,Min nngl
Zen, lag ej Glsmmer for Guld, lni
Ja flhed dig llke fokbllnd S« De Knop
pee, der glimkec tundl sen paa So do
lens Unifoem, er saamcend dvetlen cl
Huld eller Solv, men knn of blas-loo
leeel Messing og Smal; le molbndlligs
örtl, en Soldat kan irembkinge mer
ine mer ellee mindre gyieliqe Muiil
tnfleumenler, er vielesg lle himmelsle
Melodien nun lun strallende Mitwel
mußt
Engelst er el Fug. sont Aneng Co’
lege med Nell- leegger niegen Vergl pao
Oel er io elf uvnedeclig Belydninq foi
el Mennesle al kunne beuge sit Ppkog
need Fynd og Klem, ql lunne ikleede sin
Innlet og Felelier en final Draglz ——
Ord i Mund og Stelle i Bog
scql vor Ungdom læte,
rel al beuge fern-l og Spsog,
Livel til-Gnle- Æee;.
da vor Mandddny llog ogs stark,
fpnte stal lll Numm,
krone Stolens Ungewitter-Ah
vise, del hat gapnell «
Vi hat forsiellige Ideen-user her pas
Stolen. Den engelfle Forenlng »P cla
dlan« alholrer ione Regel Mode need
sending, Opleesning, Bebel« Sang og
Musit hoee Indes Allen. Den dann
link-re Sake-sing »Nein- hqr nyllg
hegyndl iin Virkielnded Deus Ferment
se at ndlsrede sent-finden lil das-se Li
teratur og Isadsllv ved Fosed ag pas
es Vpleepnlng elf dqnste Vesicantien
s u holder Mtde hvee Lsrdaq teilen.
Vi hat desnden en Ulholdilorming hu
pqe Fesseln J den alle Ioeflaaelie
cl, at Dritten-l et es Rede-edile og
see-see for Meine-steue, hoc let-use sl
stets-l- Lleeese ossclevee flaltee sis lll
mäe sites-ins Us- hteee ekle Fell
Msesteme Ilion-Hed
s t
)veete med al dritte for megelz del er in
gen Nylle tll al indmelde sigien Uf
boldsforelnng.« Men del er galt. Delle
Rassonnemenl kcm ille stack for en regu
lekr Kritik. Vl mna husle paa, at naak
en Mond mnlceller lin Focljenefle i be
knsende Deckt-, lau er del ille all-ne
hansp Huflrus eg Vorn-Z limelige Bel
lcerd eg done egen jotdiske Lioslnlke,
d l die-er sig om: nei, selve dons Sjæls
Freund-d slanr pna SpiL Ell Sjcel
zlan jo llle nrblde l el ne7sbrlldl Leg-me.
scg er del ra llke asgle lerillerlcekllghed
Tal lage nn«q isngereMednlennesiek ved
lHaanden og lede dem icemnd paa den
rette Viij D nne Tonle, at opo re sig
zlor sine Medmsnnesleu er. fyneo jeg
licerllg sinnl. ch des til-ede, al den for
Nietnndm flnlde viere mit Valglprog,
Eimer jeg lasmper for del, der er adell og
»Hm: decfor fo- legte jeg at ndltylke den
Ipaa Verg, og Resultalel blw folgende:
»Nim- miul whom many will cle
spise
Aml tm emi- will ermäle
l wish that l could sklcriöcc
Mk life tu Sen-c llly sou1!"
Som Buldelcd nsellem Elevs«rne ind
byrdes rg mellem disse- om Omvsedenen
kj nerel Bod, der beddek »Ansgae Col
legian«. Dl ndlommer en Gang man
uedlig og udgives of Stolenö Elevee.
D l er en lro G nspesling as Lirlsl paa
Eko«cn. -----
Hund hjolp del mig, om Stieknerne
jeg lindle
Og lnnde dereö Afsland regne ad,
Dolc- ej d e n Afsland mig i Sjælen
btcendle,
Der stiller nlig fra Heklighedend Gad,
Vol-I ej jeu sorgen og blev ved al sorge,
Tll Quar jeg andli Xallens Frydebud?
Zvad hjolp del mig, jeg vkd, al lufind
Mile
lllig rylle nær ved Brkven ien Traad,
Lung- ej min egen Vceven findet H· ile
F Trer pm Guds faderlige Rand,
Ort-Z el jeg ved, at hon i Hin-leise Sqle
Fc mig ja a ncek. al jeg lil hanl lan
lale
Og fange Evas-, der stiller Angst og
Grund?«
jung-r Chr-. Richntdl ngqn delle
Uc- As sgar Colle-ge en klar Fvsllaaelse
1·, ogsna her er del inde pla den kelle
Zei. Stolen ledse i lkiflelig Aand,
Ier anderm-les i R ll ion i Masken-,
Ig lwekäloledng olholdes let en kotl
kormiddogequdsljenefle iSlolene fnulkle
seit-eh hole Jndre bar megen Liglled
ned en stille. Tesuden er der pul
Zlolen en »wideka Liga«, der hvek
llqe ofholder el Bonnemsde ellek en
Illds·jenefle. Del er Me-i"gen. ql
Flevekne jelv flal lede diese Moder-,
Jvillel vgl-a sum eilest bar vertel Til
Eældec En hyggelig Stemning hvilek
wer disse Moder, og aldrig harjeg
-ell mig lilete lyllelig end ved al flet
1e6 Iblqndl diese lroende unge Mennei
ker, hvsd bidsle Gall-V hvill adlellk
Zlkctben gar-r ud paa den-: at didkage
il nl We Gilde Riges Udvilling ind i
ly og qlimrende Fremlideplqner.
Nase jeg nysgekkigt spejdek nd i
kremliden i Hand om ol lunne stimle
Je Linie-«, lom Fremlisslulluken flal
Entge. san er del, sum vm ieg set del l
Illimh jeo hat en Folelfe of og en sil
ler Forvisninq onl. al vorl leere Ans
qar Colle-ge hat el belydningsfnldl Wald.
sl udsøre. De Spor, del heller vg
seetnlidigl vil feellei Udvillingell, dil
lenl sller aldkig udvisles. Mqalle del
da lyllez de nnge Menneslek, fom del
udiendek, den amerilnnfle Ungdom, foln
ieq elsti r og gerne vilde ie lau leelnnds
findende og sue- reloendt sont mnllgl,
den Ungdvrn, der holder Fremllden l lIn
due-nd og staat i Pagl Insd dell, al
oceke lned lil al seennne Guds Mise
Blsner og leve el Lin lll Æke lot hom!
Maul-e de lau Naade liqu gm delle
flore Vetdentzkiglu fom vi alle ellkek. lil
el Land, the Guds egel Okd et den
iklsnde Deivlmfl, den bevogende Ink
laq lil oll, hoc-d vi lokelager od, floel
ecler suec-lal, hvor Jnlelliernen fes Belhs
l hem er del Lege-» der ledee eurequ
oq spiequ mod Himlenl Rund-sie
mit-e liflsgfle Demnkne enge-us blivek
til Vielelighed, uan disfe mine keerelle
Tonler engen-g blivee lil st es Viel-.
da er der ingen, ediolnl lagen, der vll
glekde sig euere des-over end den, hold
Nov-I staat under diese Llnler,det«unse
Amerikae trofalle Sol-:
R. Rasseln-sein
»Moder.
Wes siedet e« M— del
sm- ein« ls « vol-· MS ist-My
WII MAY-PG denke- Zu end-im edel
WMII Weis-III «
Ists-. III-ON