geensteme paa KronhorgY
En historifk Roman.
Af H. F. Emb.
—:-- Iissie Dec. k
(Fortsat.)
Zorn en steild gik Efterningen om den hollandske
ades Næroærelfe gennem Helsingtr, hvis Bdrgere med
WHAT Sind fAC Sle ved Seil tone frern paa den
,;,Md1igk HDrispUL De ventede Befrielfe af Hollanderne
sog tvivlede saa meget mindre om, at disse kam til Dan
- Mskks FUle spM de Abste, at Kong Karl ved den forste
Efterretning em, at Ilaaden var undervejs, havde styndt
sig med at sende en Trompeter ind til Kobenhavn med
Iredsfvtscsg Ru. haabede de, vilde Kong Frederik snart
, blive den, des kunde foreftrive Fredsvillaarenez thi ja
Bandes-e Ttykiet havde hvilet paa Sind-et for, des højere
Wisse nu Hatt-bei op. De fik oasaa denne Tag for forste
Sang i Zeig ugek Lejlighed tiI at km sig skitz thi hvekj
FW Soldat bkev purret ud af sit Kdarter og endogfaa.
, De smaa Feltkanoner lorte op ved anten for at forebygge
" ji mnligt Landgangsforsøg Saa ftrømmede da Bor
Fekue nd af Hufene eller fteg op paa deres Boligers Al
janet ellet Kikkenborge for at vcere Bidner til det Slag,
Oe ille tvivlede om ret strals vilde gaa los.
Pasa Kronborg var Speendingen ilte mindre. Vin
duetne i Slottets erste Etage bleve aabnede, og man saa
Herrer og Damer staa ved Vinduestarmen pege ud over
Sundet og tale samtnen med livlige Lader.
. Kong Karl holdt nemlig allerede Hof paa Kronborg,
vg hans Tronning Hededig Eleonora, den gottorpsle Her
tug Frederikz Datter, residerede paa Slottet med hele stn
HofstaL Hun ftod nu ved et af Vinduerne i den store
RidderfaL sont den Gang var et Pragtfuldt Bærelfe i den
nordlige Floj. Hos« hende stod hendes Broder, Pring
Ktiftian Albrecht, og Konaens Søfter Pfalzarevinde Ma
rie Eufrofyne. De andre Vinduek vare ovtagne af Hof
fets Herrer og Damm og Øjedlillets Spænding ophcevede
den ellers stive Etilettr.
Dronningen var en blond Dante med en fyldig, del
dannet Figur og med fyrftelig Anstand; men hendes An
sigtstræk dare hverken fine eller stsnne, og de lyse Der
havde et flegmatist, koldt Udtryl. Hun saa ud sont en
Minde, der hverken havde Aand eller Lidenstaber, sisnt
det maasie ikle fattedes hende paa For-stand og Karalter
styrkr. Hendes Ægtestab var blevet sluttet af politisie
Vensyn oa deres Sarnliv Var roligt og jaevnt lykleligt.
en nnderlig Modfætning til Karl Gustavs urolige ng
glimrende Færd som Konge og Kriger.
Samtalen mellem Dronningen oa bendes Omaivelfer
standsede, ca det bleo ganste stille i Salen, da den hol
landsie Flaadses Avantaarde nærmede sig. Den ulmre
Masteskov, sorn frernstod, da Slidene presfedes samtnen
i det snaevre Fern-Tand oa de hvide, Udspændte Sejl i Heft
solens aule Etraalefns fremd-d et faa ftorladent og stolt
StnespiL at innen af de tilstedevcerende mindedes noaen
Sinde at bar-e set Max-e dertil Det Spørgsmaal Var
desuden i alles Tanker ng sit Hierterne til at banke, om
Flaaden vilde gaa fredelia igennem, vife Fcrstninaen pag
sende Respekt oa mulig sende en Parlamenten i Land,
eller orn en blodig Kantp tet nu stulde begynde.
Da klang Sporer i Salen, og Kotigen traadte hastig
ind.
»Na er det Tit-, dyrebare Hedevig,« fagde han, »at
naa til Slottets veftlige Fløj for at vcere i Sitterhed.«
»Mutter Eders Majeftcet da virtelig,« spurgte Bron
ningen og blegnede, «at Opdam drister sig til at beflyde
detde SM, sont nu er Bolig for vore longelige Personer?'«
« »Vi maa vente os alt,« svarede Kongen barst, »thi
diöse fordtrnte Republitler satte nu Nasen htjt og agte
ikke tronede Hoveder. Folg da hendes Majeftæt, Maria!
og J, gode Feuer og Jomfrner, dor ille heller dvcele her
langer-; men lom du med mig, Albrechts«
Dronningen og hendes Damer hastede da ud af Sa
kenz men Kongens Seiten den laelle Maria Eufrosyne,
flog need Nakken og fulgte da ogsaa sit eget Sind; hun gik
til sine egne Beetelser, der vendte nd til Seen rg saa derfra
san den hollandfle Flaades Jndfejling, indttl en Kanon
Tugle opspgte den dristige Laugen-steh flog Vinduet ind
og sdelagde Berelset, men dog lod hende selv usiadt.
Kotigen gik ned paa Fastningsvolden og dlev der med
jin Roger-. Omlring dem stod en Kreds af Heereng Befa
iingsmeknd, hvoriblandt den fvensle Kommandant paa
wendeten Oberst Sjsblad, og heller ille manglede Kong
Forli nsadftilleltge Ledsager under hele dette Felttog, den
funkle Ambasfadst Ridder Terlon.
. Inn Pilgernes Brusen og det svenfle Flugs Gmel
4 den md Bngttaarnets Stang hsrtes, da den hollandste
. Mel-h ftrt af den heltemodige Admiral Witte de
Wen, nermede sig Fceftningen. Nu var Kongen gan
Bessfelv ists-; hart stvd med korslagte Arme og venlede
- . Suec-, hear des vnve ne.
De M Stil-e mindstede un Sejl, og det dtste sig,
" , I ne agtede at passen Festningem sen for een,
fsz Kg misdt i Sundet. Endelig kotn det forreste
· W IV fvt Kronbotgg Kanonen og Spcendtngen has
« 1 IRS til det hojesteä Bilde dedilse Festningen
" M- ved at lade Topfejlet falde eller maafle
«W"k?s« Intet af delte stete; med kenn, rast
« Eise mindsie Linstegn fra sig fortsatte
Kinz, ret sorn om hverten Kronbdrg
var til
retteet lille Spnrgsmasal ttl heade, Sti
E , og klart og aplivende lsd band Rost
. " Boshei- »Das ihre tie- lese
Terlon bulkede vg fnlgte Kongen hen til Slægge,
som lau itke langt dersra. Hans Stenvintel stod bag sin
Fader i Retthedem og en Vredesrsdme soer over hans tect
te. unge Aasyn, da han saa, at hans gamle Ben Skægge
stulde sende Danmarts Venner den forste Dødshilsem men
hans Fader, hvis Kcetnpestittelse ragede op over de andre,
forandrede itte en Mine.
Kongen teg nn den brandende Lunte sra Artilleti
sten og holdt den i hejre Haand; den venstre ratte lian den
sranste Ainbassadør, og efter at han havde taget siltext
Fodfceste, stat han Lunten i Slceages Fænghnl, og den
svcere Kanon lod sin dybe Rost høre. Kuglen sløj susende
gennem det tredie Stibs Taltelage, men tilføiede til Hans
Stenvinlels Glæde itte Danmarls Venner noaen Stude.
Dette var Signalet til Staaetg Beginnt-Hin alle
Kronborgs Kanoner bnldrede nn Ins, da Ztntset fra»
Stansen ovxc ved Helsinabcra stemte i med. tlndcr dritten
Kanontorden, indhyllet i Krudtrøg, hvorigennem Statius
Lnnglimt lysnede, gil esterhaanden hele den bollandste
Flaade gennern Sundets Sncevring; forst Admiral Witte
wed Avantgarden, saa deam seld med Bataillen Da ende
lig Admiral Floris med Arrieregarden Stid eiter Stils
sparede efter Forbisejlingen med starpe Stud; men selv tog
de ilte stor Stade af de Stud, Fastningen iendte dem.
Forst da Hollanderne vare lomne farbi Kronborg ksg
Helsingør, blev Kampen ret til Aldor. Her stødte de paa
den svenste Flaade, sire og tnve Sejlere statt, altsaa en
overlegen Modstander, og nu begyndte et af de blodigste ag
mest haardnattede Spslaa, der nagen Sinde er blevet
kampet i de danste Farvandr. Tesvcerre viste Dannebeog
sig ilte, va de danfte Søsolt fil ingen Del i denne Sejrs
Ære, thi den lille, danste Flaade, ni Stibe stark, fort as
Henrit Bjelte, lunde trodsZ alle Anstrenaelser itte for Mod
vind naa lcengere end til snd iar Hveen
Hollanderne maatte altsaa staa den Dyfi alene, og
Svenslerne kæmpede saa tappert, at tldsaldet lænae var
tdidlfomt. Vind og Strom vare dem imod, oa derfor mis
lyttedes deees Plan at holde de hellandste Etibe fast med
EEntrehaaer oa derved iaa at sige forvandle Eesiaaet til
sen Landtamp. Forgasves sagte de to svenite Ztibe Fosfor
log Pelikan at entre det hollandsie Admiralftib. Opdaw
man-veerede saa snildt og opildnede Mandstabets Mod
saa vedholdende nied sin lrastige Stemme, at han forte
Slibet lytteligt igennem, stsnt i balvt ndelaat Tilstand og
med stort Mandetab. Den tapre Psodagrist sad under hele
Slaget i sin Lænestol paa Stibets Agterdcel lige saa rolig
og loldblodig, fom otn han havde siddet trya i en fredelig
Stue, og slap ustadt gennem den stygtelige Regn as Kug
ler og Splinter.
; Derimod vare de to Viceadmiralet ilte taa heldige,
chi den gamle Admiral Wittes Stil) blev entret, og han
faldt i et bladiat Haandgemasnae, idet han dog vargede
sig endnu paa sine Knec, og Peter Floris lod oasaa sit
Liv i Slaget.
Det gil ttle stensteme stort bedie. Wrangels Slib
dred i ødelagt Tilstand mod Land, og Riasadmiralen selv
sagte saaret ind i Kronbora. Han dar saa sortvivtet
iover sit Uheld, at Konaen seld ail til ham og treftede dani;
lmen han sit sin belsortjente Straf for det Odermod, hvori
med han havde hannet Lpdam for hans leaemlige Sow
heds Skyld Ved at sige, at ban slulde føre en iaadan Tanz
op paa Havet, at selv de halte itnlde komme til at springe-.
Ogsaa de svensle Viceadtniralee Biellenitjerne og Hel
lcenderen Geertsen, der i svensl Tjeneste tcernpede mod sine
egne Landsmænd, maatte lade sig hale ind til Krvnbora.
Da den svensle Reserveslaade under Gustav Wkrangel,
Rigsadntiralens Fætter, sejgt holdt sig tilbage, og den
danste Flaade saa smaat natmede sig. lod Kong Karl
give Signal til Slagets Afbrydelsr.
J setz Timek havde Kampen raset, og stott havde Ta
bet vceret vaa begge Sider, Svensternes dog størst. Derom
stredes begge Parter senere med Mund og Pen; men hvad
nyttede det, at Svenstetne tilslrev fig Seiten, sordi de
havde beholdt Valpladsen — det var tlle Hollandernes
Hensigt at dlive der, men tun at tiltvinge sig Gennerngan
gen. Ogsaa ssgte den svenste Flaade nu ind til Lands
lrona sor at reparere og holdtes der en rnm Tid indeslut
tet as den sorenede dansle og hollandste Flaadr.
Kong Karl havde da saa at sige mistet sin ene Arm,
og misttsftig trat han sig nd as Lampen. han havede Be
lejringen sor Ksbenhavn, ssrte alt Styts bort og slsjsede
Stanserne. Dog blev han i tre Dage staaende med sin
Heer i Slagorden paa Valby Balle, tilbydende Kong
Frederik et Slag paa aaben Mart; tnen den dankte Kvnge
var sor tlog til med sine uøvede Starer at dove sig mod
fin Modstanderz svede Hei-, og Kong Karl trat sig da til
bage til Hdeerne ved Month-L en lille Mil sra Loben
havn, og indrettede fig der i en stor, beseestet Leie, sont blev
taldet Karlsstad.
Men stor var Jubelen i Kobenhavm da man den
29. om Astenen saa den hollandsle Flaade anlre pp paa
Reden, medens Transportflaaden der under Slaget havde
listet sig lang Kasten, allerede var indtrussen; og endnn
stsrre blev de belejredes Feyd, da de nieste Morgen bleve
han« at Zfenden traf Anstalter til at flytte. Ssdt sinng
te Frelsens Time efter halvtredie Maaneds Ansteengelser
cg Nev. Byenz Jndtbvggere nsd sta Voldene del gleite
ltgie Stirn og da Svensterne vare dorte, stremmede alle,
hsfe og lade, ud jaf Psoetene see at tage de sotladte Vierter
i Ase-sein« Alle Stadeng Moll-er og Sangvcerler hat-de
maattet tie i samsulde eEeve Uget, og der vae hvetlen
bleYet einget til Gudötienesbr. Bryllup eller Jordeferd;
irren den sp. Oktober am Usteuen slog Klvlleene ni, vg
Sangvarket i vor Fette Mtle legede Gud Tal og Ære —
Den ganste Stab
var fee og glad
eg Hin-de stg et Gilde,
da its-var fet,
»,i »F
one-Was kam-e im mau- vme ma
" Ins-»- sit-s- dcu tsw mis
Jngens Hierte sing den 29. Oktober stoltete vg gla
deke end Rostgaatds. sta Kysten ved sin Hjemstavn var
han Vidne til Slaget og glcmte i nogle Timet al sin Moo
gang og Lidelsex men hans Kraftek bleve straks satte pas
en ny Prøve, da han maatte dtagk Omsorg for en stot
Dei af de saareve fvenste og hollaudske Matt-den der bleve
plejede rundt om i Distriktet. Han vistr den sann-ne Om
hu, som havve det været hans egne Landsmænd, vg mere
end een lidende og doende Svenster saa Kirsiens fromme
og rolige Aafyn ved sit Smettensleje og modtog en Leiste
drik af hendes kætlige Hænder.
Tiende Kapitel.
Hilscn on Saat-.
J et innerer-t, men dog hojt da bvalvet Kammer paa
Kronborg, i Zlottets Stueetage, iad en Aften i November
Maaned samme Aar to Mand ved deres tardeliae Nadver.
Den ene var allerede et aodt Stytte over Livets Midte,
den anden nnlia traadt ind i Livets Vaar; det var Oluf
Stenvintel og hans Son.
Den gamlc dar en Kampe at te til, doj, fværlennnei,
rant. Hans Jsse var staldet. og tun ved Tindinaerne ca
over den fnldige Nalte bang gtaasprangte Haar. Den
hpje Pande foldede sig gerne i Rnnter, og der var Aldor,
naften Tungsind i hans blaa Ljne. Han iaa ganite ud :il
at dare, hvad hans Son taldte darn. en faatalende Mand,
men isar sit man ved at se ham et Jndtrnl af rolig Kraft
dg en fast Villie. Hans havde upaatvivlelia Ret, da han
hin Hoitaften paa Hojen iaade om ftn Faden det er fait
umnliat ilte at lyde hom.
Lluf Stendintel dar Hollander af FødfeL Inen bad
de nn darel faa mange Aar i Tanmart, liae fra sin ti:
liae llnadom, at han aanfte havde glemt sit Modersmaal
J manae Aar bavde ban tjent under Rona ttristian og
tarbejdet paa Knbenhadns Beinstning, indtil Kona Frede
irit ajorde ham til Jngeniør paa Kronborg, dog uden It
udnntte hans store Dygtighed i sit Fag. J manae Aar
lbar-de ban spist danst Brød oa blev af alle regnet for en
;indfodt; og dog havde han nu fvigtet tin Range og havde
ztaget Tjeneste hos Danmarts dødelige Fjendel
! Hans Venner forftod ikte dette, og allerniindft fattede
Jhans Sen det. De ftdste tre Maaneders ftabnesoangre
»Tildragelfer havde rottet Hans Stendintels Tro paa de
Fdanste Vaabens Lytte, ja Troen paa hans egen Faders
loEknghed og Tronan Oiuf Stenvinkei hat-de in- haft
nsdig at aaa i fvenst Tjeneftex han tunde have forladt
IFastningen med frit Leide tilligemed Kommandanten og
iden størfte Del af Mandstabetx men nu var ban itte alene
xfelo aaaet ooer til de svenite, men han havde ved sit Ets
einpel forledt en Del af de dansle Artillerister til at gore
: ligeiaa.
i Vistnot var del i bine Tider itte fjaldent, at en liber
vet Mand git fra den ene Fnrftes Tjeneste i den nnden3:
tat han ful gte den lyttelige Harforer og den der aav de
itorste Haanddenae, uden at ban for den Saas Styld
Inaatte here noget om Form-deri. Han forpliatede sia
iialten til mere end at tjene for en vis Tid, eller iaa
Iaenge Felttoget varede; men Oluf Stenvintel horte itte
l den Stags Eventyrere, og han maatte da falde under
Den samme Dom, der brod Staven over de andre, heutig
kis tun faa danite Mand, der git i Konq Karls Tjenefte
cg nu fagtede mod deres egne Landsmand.
Aldrig lod han et Ord falde om Grunden til denne
sin Handlemaade, og man·mcertede itte mindfte For-an
dring i band Vasenz det var, ligesom han flet itte havde
ftiftet Herre. Men enten nu Kirsten havde Net, naar hnn
mente, at Stenvtntel elitede Fastningen hofere end alt an
det, saa at han havde ladet sig lede af egennyttige Beweg
grunde og det Hand at gsre Lytte og blive bedre bruat r
fvenst Tfenefte, taa tom det omsider for Dagen, at hatt
angrede sit Fortaderi.
Maaltidet var til Ende; Oluf Stenvinlel strabede
Grsdfteden af paa Fadetz Kant, lade den fra sig og sad
faa med Atmene paa Vordet og faltede et tanlefnldt, stir
rende Blit paa Sonnen. Hans folte tig trnttet derved
og havde itle Mod til at se sin Fader i Øjnene, thi sære
Tanter rorte sig hos yam
»hans?" tog den gamle endelig til Orde med frn dyde
Rost, »du set saa stramt nd. Du er itte den frage og tri
velige Bog. du forhen var.«
hans laa op, men da han blev daer, at bang Faders
Blit var ufadvanlig mildt, oplivedes hans Aasyn.
»Sart vilde det vate, Fader!« svarede han, »om
ieg var glad under disse Kaar."
»Ich hdad!« sagde den garnle, «ntan maa tie og lide,
mens det staat paa!«
»Bei —- gjr jeg ogsaa«, svarede Hans stammende,
»men eet man du itte vredes paa mig for —- jeg bliver
aldrig Kong Karls Mand! Vll du give mig Lov til at
fnore mln Bylt og soge ind til Kobenhavn2«
Gan raddedes over sin egen Dristlghed at bede om
fligtz men til hans Forundring foer den gamle itte op i
Brede; men iaa grublende ned for sig en Stand og sagt-e
da relig:
»Bliv du helletel Gaar du ene gennem Landet, bli
ver du nappet fom Overlober og man trcelle endnu haar
dere for Soensteth om ilte noget varre times dig. Jeg
hat et litle Ærinde til dig. Gaa i Morgen til Byen og
bringToldstriveren en Hilsen fra mig. Sig hom, at end
nu sootdin Inder itte Kong Karl nogen Ed, og foj der
til, at han itte hat glemt fine ganile Venner; men du maa
se dit Satt til at hviste Dr· Mittel det i Drei og drag
ham tthinde del gamle Ord, at to tun ilde kunne tte
orn en Sing, og komme-.- en teedle til, san ved den hele By
det.« —
paoki eidmede af Gliede og faa pna tin Fader med et
sitaalenlde Vltt san var l lang Ttd ltte gaaet san glad
til W W denne Atten, og den nieste Morgen ttdlig
Mist M Ha Lov at gaa til Byenx det faldi ttte dankte
ligl at sdc M Muth da hatt daglig git Ærinder for
desÆngSoldnter. osghangapstg dapaa
Bei s« W, sont del dar III-list« ,
J acce- stprmt i nennt Haus-«- pas tm v
WWJU keusch hat-de Lttbeth sit Patelse
z
ved Gangen osg nied sin egen Opgang ska Kettenet Dei
var et særstilt liggende Jomsrndur, et sredeligt Asyl, hvor
hun havde tilbragt mange lyttetige Timer med Læsning,
stille Grublen og from Ben; her trivedes ogsaa hendes
Ungdotnsdrpmme bedst, og mangen smut Sommerasten
tsd Sang sra hendes aabne Bindi-re og Astenvinden has
de lisiiae Tcner ud over Oresunds Velgen
Der sandtes i hele Helsingør intet Hut-, hvor der her
stede bedre Orden eller starre Renlighed end Mittel Han
sensz Maren var fra Barndommen as bleden holdt strengt
til Huklighed og Orden. Ruderne stinnere attid med ula
stetig Blanthed, de bonedr Gulde, Vægpaneler og Loft
tendte itte til Stolz on Linnedstabenes Hylder bunnede
as Linned og Dcettetoj; thi denqang var sligt i langt besi
ere Grad end i vore Deine en Genstand for Husmødrenes
?Ergekrigl-sd, saa at de srnniede ane on tnekwide Lagener
vatte Beundring hos enbnex Udlckndinn, der i det syttende
Aarlmndrede gcrstede Darman
Lisbetb viste sag sotn en værdin Plejedatier as Marm, '
og i denke-z lille Vækelse herstede til endver Tid den sinn
neste Orden; men hnn var tillige i Stand til at omgive
sig med en tiltrasttende Hyage, som Maren itte soritod fis-J
paa. Dei blomrnede Sirtses Omhcrng paa hendeg Hin
melseng var opbestet paa en egen net Mande, og bun davfe
et Fort)crng at drage sor Vindnerne, hviltet dar en Sie-ej
dentxst paa en Tib, da Gardiner narsten slet itte brugteJ,
bdorisnod man om Astenen luttede dem med de aldri«1
innnntende Vinduesstodder. Store Betvetnmetigheder
iandtes rer ittr i Lisbeths Kammer-, idet et lille Toileb
bord med et SdejL et Bord as sinere Arbejde ded Vinduet
rg to Stole Udaiorde bete Mahlementetx men dette Vindne
dont hun plesede at sidde med sit Haandarbejde eller sin
Bog, optinedes ved et Par Urtepotter med blomstrende
»Rose: da Gntdenlat, der hegnede sor et But as sorgnldt
sStaaltraad on i dette But hoppede en tum, lille Sisten
imuntert tvidrende om. Baade Buret og Fuglen vare Ga
lver srn Hans Stenvintei.
, Men der sandte-J i Lisbeths Varelie en Stat, som
man denaana sorgte-des vilde have søgt i re steite Jiomsrrn
tamre, nemlia en Boahnlde med en Ratte Bis-gen Den
havde sin Plnds paa den modsatte Berg itte langt sra den
tille dollandste Stenovn, hvori der brændte et lidligt Baal.
Lisbeths Omgangsdeninder havde vistnot stor Agtelse for
Lærdom, men de mente, at det var Mændenes Sag, ster
lig den gejstlige Stande-· At en ung Pige tunde vorre stsa
icer as Bogen regnede de sor en scer Nytte, og at hun bleo
lige saa glad over en ny Bog, som nagen as dein over et
nnt Klædningsstytte eller et Srnytte, var i deees Øjne En
fotdigtied parret med Hovmod.
Men Lisdeth var en stcert Sie-U hun sog-te Knndstab
og strebte at berige sin Aand uden at bryde sig orn, hvad
hendes ngangsveninder trentte eller sagde. Sympati
vilde have været en stor Lytte sor hende, og hun havde
Øjedlitte, da hun sadnede den; men i Reglen var hun stg
selv not, og naar hun sad sordndet i Larsning, savnede
nun intet. Hun havde meget at tatte sin Plejesader sot —
Husln, cheder, Fede, Velncrrex men dog var hun harrt
mest tatnemmelig, sordi txan stckniede hende Berges dg
nndte bende Fritid til at lsrse i dem.
Vor Tids tin-Je Damer ditde vistnot bettazae stattels
Lisbeth og den Tid, bnn levede i, ved ncertnere at under
ssge de Bogstntte, intn dar san stolt as. Hvad di nu talde
Stpnlitteratur, etiisterede dennong ncesten stet itte; tan
det end siges, at der itte bar verret noget Tidsrucn i Dan
rnart, da poctist Stetnning granste var denen sra Fett-t,
og sandtes der end i hin de tcerdes golde Ticsatrer Visite
re, der havde Tanter, san oilde dog Ssprrget itte ret give
dem; thi det danste Stristsprog var i sin Vordern
Lisbeth var da noget at undstylde, om bun, naar
hun vilde adsprede sig, glædede sig over et san vidnnderligt
Sammensnrium as tnste Fabler, som ,,Asienath, det er
Josephs og Assenach Kerlighedsg og Levnedsdiftorre«,
en Bog as et noget slibrigt Jndhold og as en noget over
ordentlig Smaglsshed Den svatede nærmest til, hvad vi
nu talde en Roman; med sont Modgist sind ved dennes
Side »Alle christetige og dydige Jotnsruers Matt-aus«
med dens tyve Urter, der teprcesentetede tyve Dydet, sorn
stulde sorenes til en Kranä. Der tunde Lisbeth, spase
rende i den aandelige Urtegaatd, plutte tytve Stags del
lugtende Dydsblomster, som votse i «tre Bede paa Tro
ens Nod og Stilter", og det tan vel næppe feile, at hun
man have syntes om at blive sormanet til Gudssrygt.
Bluscerdighed, Sparsommelighed og mange andre Dyder
i denne Gartnerstil. »Eieopatra eller en historist Tragedie
om den sidste Dronning i Ægypten Cleopatra og Marcus
Antonius, en romerst Reisen hvor heftig Kaerlighed de
have haft til hinanden og ledet i Muttenstab, Horeri og
andre Laster« —- var vistnot en as de Bogen den gode
Mittel Hausen burde have set ncermere paa, inden han
gav Lisdeth den i Hemde; thi at betten og heltinden levede
»Gud til stor Fortetnelse og dem setv til Ulytte og For
dmnmeise« asstrcettede hende nceppe sen at lese den
Men Binden ssrte ogsaa blandt meget Utrudt gehe
og s unde Fr- tit Lidbethä Helligdom, og part hendes hylve
manglede itte Anders Sprensen Vedels Satse, itte helle
Arrebo. den danste Digtetunstö Faden inen alt sor tystige
Bist-, hans Davids Salrner. Endelig en Bog, oed hvils
ten Lisbeths Vierte beugte, nemlig Bedeck- Udgave as
Ketnpeviserm og i den laa ncqte lese Binde, hvorpaa
hun rned en taalelig Hnandsttist. men mangelsuld Ret
strivning setv havde optegnet nagte Viser, sorn hnn havde
hsrt as Foltemunde.
Allermindst manntede Begernes Bog. den heilige
Strist, og det var Kriitian den Fjerdes Bibet, attsaa den
nyeste, der hat-des, og til Mittel Hansens Ære man det
istgez at den vg Hans The-niesen- Salmedog vare de sprite
Degen han gad sin Pietednttesr. Likdetb sjgte da til-s selve
Mitten og lreste heitere Guds Oed end de atmindelige An
dagtsbegeg hun viste derisin Setvsteendished as sin sun
de Sans; thi Roger tom Fett-tagt ,,Uande1tgt Seserveert
eiler Timegta5«, hvor den Zugl. statti tignes med Kri
stus i synhenseender og Kisten Ined et Icae i sets dense
ender, oq band ,,"Gyldne Taste-ink, we man leeren
hvad man steil treu-te poaz me Not-gewinnen optindey
eigne-mes- her-er denen geb-W inne denkest fett-diene
seen-man Mitgling Its-m s- me ges-W
LMH EDUARD-seye- - Entkleidet-)