, «
its-g ss F’Il,
II dsskspss«s--"«M-J IT ssssssdsto og EIN-Is
s!T.-,s -s iiid dutfke F.sjf
ssswk sa.
« IXf
TM JHESH UT w HERL lis«’s?!i.
Its-up —-—åebr.
..I.U18kc:eu« um. « wer Izu-. Tit-sag og
z ..).;tz.
HII It Amoqu i D- stresnedc Etat-et
· Ihny In Udlaudcr Les-Amt
siedet beten-S i fis-Erfind. Vesiisjkna. Be
Umg, Adress:«i, msdring oa un ander
angaaenoe Jadct adre-;ss(sr6:
CANISH 1«l"I«i-i. PPBL H«0leE,
Blair, Nebr.
Redaktou U. M. A n de rsc n.
Alle Jndiendelscr adresferes: Danskeren,
Mast-, Nebr.
sinkt-ed at ehs- !«nst OMOC at Blau-- Ieb»
S second-Atlas nlxittch
Advent-ins Rates msde known upon
isolicstiom
»Danfkeren«
Meer fendt til Snbikribenter, instit ad
mittelig Lpfigelfe mos. tageg as Udgivekne
is ql Gæld er betalt, iOverensstemmelse
Web De Forenede Staters Poftlove.
Anat Leser-ne henvender sis til Falk, der
Oerteker 1 Mal-eh enten for at tsbe hoc
dem eller for at faa Oplysninger om der
Oel-tende, vedes de altid omtale, at de faa
spertiskememet i dette Mad· Det vil viere
tu qenrwig Nun-.
lem ikke
,,’.likntaaks:sgaven«. Hqu paa, Læsere!
VennerS at »Danskeren« er edercs
Blad. Dei er itke en Enleltmand cl
ler et Firma, der uvgiver den til
eaen Form-L Der er heller ingen KI
pital baq Vers Den til at flyde den
frem. ,.T«insleren«s eneste Kapital er
den-; Lin-ern Flærlighed og Velvilli.:.
Hist-r sie-r nenne Den-Z Kapital er, bei
er ikke san let at udregne, men maaste
vi kunde faa lin Oplysning derokn
ved Forslaaet om -— »Nytaarsgsaven«,»
de liW rm HoldereI i
Zank oi blst denne Nytaarsgave,
saa skal vi ikke qlemme at paasksrme
den. Vi flal not uns-Ja hufke straks 1i
sige Tat for Gaben, om vi faar den.
Red.
—.—--——-.—o.-—————
En ovmunttcndc Napport.
Siden jeg sidst ils-II om Subsk rip
tionen til Zielen, her jä: III-lagst
Rapport fra Past. Schmidt. Horn var
bet paalagt at arbejde fsor Einen i
den Krebs, hvcr han bor, derude i
Nybyggseregnen nsordvest i Nord Da
tota.
Der kunde jo ilke venteg mcget
versta. Nybyggere er De, og langt,
langt borie herfra bct de. Men de
skulde jo da oqfaa have en Anleh
ning at være med, selv om det saa
kun blev med en Enkesicem
Her er faa Rapporten derfta —
ialt 3536.00.
J Trinitatis Mensighed, Keninaie,
er der fubstriberet saaledes: 850 ·
50 — 25 —- 20 —15,ogsaa er der
femten paa 810 hver,« ni Bö, een 83 og
een 52
En mindre, ny Menighed ved Ken
mare (Zions Mgh.) har subsiribetet:
een 825, site hver sm, tre 85 og
een 82
Veld Flaxion er de ogsaa med: to
hver«820, een 810 og tte 85 fotuden
nogle mindre Summen
Ved Bombells hat Post. Schmin
ille været entmu, men desuagtet et
der een Substription detfra paa 820.
Nu vel —- det er maafle ikke nogei
at wsse af, og det et da heller iktex
hensigtm med Offentliggprelsm Menl
det et bog wt at kleidet ded. De
gode Rybyggete syues at sage rigtig
pg tue-d Forstaaelfe paa Sagen. De
bot jv selv en Stiele dergl-pe, men i
. Siedet for, at det stulde hindre dem
« i at viere nie-v at apbygge Samfundets
Idol-, kunde des synes, fom del hat
— W dem Mund pag og Vierte for
gis-get Revenue-U meddei Spitzt
IIIIKL km Skalen Mc llge sag gest
mjde dek overalt, saa sial det not
lykkes til kvmmende Sommer at fast
Ipsptt »en Fløjbygsning ellet for-I
maalssvarende Bygning ved Samsukkl
dets Skoke", fom Aaesmedets Be i
flutning lyder. ;
Lad os nu faa Rapporterne fra;
re andre Komitemedlemmer, saa stracks
Dei er muligt. !
Vi arbejber fremdeles med lyfts
Hinab imod det satte Mant. At vi sialk
riga de 810,000, bei Wivler vi flctz
ikke om, som før sagt, men vi vilj
den-wende os til alle Egne indenfor·
Samfundsets Virksomhed, og vi faar
ikke let for weg-et Bliver der nvget
tilovets fka Bygningsforetagendet,
saa bliver det beugt til Afbetaling
paa Este-idem Der stal nok blive af
lagst Regnskasb for hver enesie Dollor.
Om det was, at nsogen af Komike
medlemmeene heftiger hvee enkelt Me
nighed, kan jeg ikke sige. Dei er vor
Agi, men der ee jo meget andet, der
lægget Besiag paa den enkeltes Tid
og Kræfmn Skulde nogen blive for
bigaaet, som nsok vilde have en Skeerv
med i den ny Bygning, saa vil vi
viere faa hierielig gladse ded, om en
faadan ellee saadamte vilde melde sig
felv. l
Vi haaber snaet at kunne meddele»
mete. ?
A. M. Andeefen,
Kanns Find.
Gaver til tkængendc
teologiste Studenter ved
vor Stole i Blatt.
Julen ncermer sig, Minvefesten om
Guds stprste Gsave til den faldne Ver
den: hans enbaarne Son, vor Hekke
Jesus Kristus. Hos- dem, som hat
aabnet sit Hjette for denne store Gan-,
vilde jeg gerne med disse Liniet banle
paa vg bebe om en Gave til vore
ttængende teologiste Studenter. Dei
er 9 teologisle Studenter paa Sto
len, og de fleste of dem er faaledes
itillede, at de selv maa tjene, hvad De
ftal beuge til at stnDere for, eller vg
saa gau i Geld, om nogen vil laane
dem wogen De bxuger bete-g kostbare
Ungdomsaar til at forderede fig til
en Gerning, der Watte aldrig vii
fette dem i Stand til at lunne tits
bagebetale deresGæld fra Sstoletiten
De hat ftote Udgifter til Stolen, lil
Bsøgetz Klwder n. f. v. o. s. v· Post
Zum-fund hat bestesnt en lang Steg-.
letio for sinc VII-ten fortanger for
holdsvis hoje Stolepenge, wen tgxi
tun love liden Løn for det Arbeite,
Prcefterne stal udføtr. Vil vott Sam
fund da itte ogtaa komme tkcengenke
Studenter til Hjælp tue-d sine Gewer?
Er Juletiden, da saa mange Gar-er
uddeles, itke en passende Tid til ogsaa
at betænle dem, der i Fremtiden stIl
forlynde Julens glade Budstab?
Jeg alt-sendet herved en Bøn o:n
Gavet til vote trcengende teologiste
Studenten
Derfom Venner unstet at give til
en befiemt Student, bedes de med
dele mig det. Dersom itte nagen sm
lig nævneö, vil det, der insdlommey
blive fordelt efter samttige Leteres
»bedfte Stin.
! Med Smsiei om glcedelig Jul til
!alle Bladets Lesere
i Ebers hengivne
P. S. Vig.
sc- -i- si
Som Sekten-r i Stoledirettionen
sendet jeg noget til Studenternes sto
nomisie Omftaendigheder, og jeg flal
dersor tillade neig paa det hjekteligstle
at anbefale ovenstaaenbe.
Samfundet hat gennem sit Aar-h-«
msde bestemt, at Stolen ikke maa give
Kredit til Studenter, men at disse,
i Tilfcelde de itke kan betale, mai-i
give en kautioneret ,,n«ote«. Selv om
en Student hat Venner ude i Sam
fundet, saa er det itke saa let for ham
uden Midler og med ubetryggede
Fremtidsudsigter at bebe en Mand
om at kautionere.
Det er not i sm Orden, at Sam
fundet under sine hidtilvcerende tran
ge Kaar bæade ist-langer Betaling af»
Studentetne og forbtfder Stolen at
give ubettygget Kredit, men mvn saa
ikte seidng Godgstewhed kunde ttciedel
til i Siedet og t langt strete Ub
strckning end tidligerr. Om saa stete,
kunde fattige Studenter bltve fri for
at ttygle am Undetsttiftee paa deres
»Halte-C og Stolebestyreeen blev paa
femme Ttd fti for at vise en brav.
wen fattig Student Osten.
U. M. Andersem
Giem ikke Missiouætetue.
men sen-d dem og deres Medatbejdere
Julegaver og andre Gavet til Mis
sionen. Lob Samfundets Wenig-he
det vife. at de elfker ikke i Ord og
Tunge blot, men i Gerning og Sand
bed. Hvor vil det glceke dem baade
i Japau og i Jndian Territotium at
modtage niogle Smaagaver til Juler
som Bevis pas Brsdres rg Søstres
Kwriiglzeh Vi hat ikke faa mange.
Iliissionsarkæjderex lad os da vom!
gebe mod dem, vi har. Men send:
Ganerne snari, at de lan komme
dem i Hemde inden Helligdagenr.
J. M. H a nf e n.
Vicekgkløften.
(Ved Alb. Jenfen.)
Var du nogen Sinde i Biergegne,
Leser! hvsor den ene Naturkcempe ta
gek hsjere og brever sig valdigete end
den andeu? — Nackt du da stod ved
Foden af en faadsan uhyrs, sig op
taarnenise Masse, o, hsvot føIte du dig
tinge og ubetydelig. Vansieligt kunde
du undlade at drage en Sammenlig
ning mellem din egen lille, oversete
Tilværelse og hine ftores, de i Ver
denslarmen bewertet-e de, der of alle
hilses med Udmærkelse, de, det, som
det synes, ikke behpver at kpbe sig
Adkomsi, men hvis mindste Bevægelse
synes at vidne: AdlomstS
Sind du detimov efter en anstren
gende Vandring der hsjt oppe paa den
snetakte Biergpynt, hvot Øjet kunde
siue saa vix-M viden om, aaL how
helt anderm-es var du da ti!mode,
hvot helt fotsiellige Tanket og Foleli
set bevcegede da dit Jn«dte.
Da filte du dig lykkeligt ovetbevist
om, at heller itke du var ovetset uf
den Gut-, hvis Almagt stabte Solc,
og hvis hvjte Haand dannede Vierge
nes abstrakte Befæstning Da for
nam du uvilkaatligt, at han ligesom
var dig — og du ham —- ncermete
detoppe i Atmosfasrens Renshed, fjetnt
.fra den travle, forvirtede Jords
Tummel.
L? i O- m I ex, V. v «· den nnd-e Tei
Tcr er Zlkernci tsz :n Viergtlcft
cvre i Evens-, Ost Land, nomle Mist-.
Bext kniete .:-r Hereeiithlteriamspsr.
fort-i nktinq xizxger saadan hulter ti!
buster i «.·-.’7!i:ren Der.
Terms Sile-It snnkkg foedum Men
ncstcne fsm nmulin at pag-fere, især
rcr Den: ene Ende, at de same rette
Esed Forta-belfens Hul (Tt1fk: Ver
lotens Loch· Franskx Trou perdu«).
Den er dog forlængst gjort farbar,
idet man hae hngqet on sptcennt og
bringet en Vej ad dens Sitten-, en Ves,
som flete Siedet ved Brcer krndset
det gehende Svcelg med den frass
dende, fydende NedresRhinflod und3r.
Kleftens Længde er henved en hol-e
danst Mil. Dens Væqqe staat de
flesfe Steder lodret og lebet parallelt
med hinanden. Klippen er af en san
rnceeielig haatd og varig Besiassens
bed, at Aarhundreders Veje og Vins
øjensynligt ikke hae formaaet at for
anledige mindfte opløfende Virkning
paa den. Bergs-eng der paa Siedet
Inærmer sig gansie tret til hinnnden,
Ihae bevaret deees Stitkelfe faa kon
!plet, at om de attet kunde spres sam
Imekh vilde de danne en næsten lige
isaa nsjagtig Sammenlukning, som
sspr de, ved en ellek anden Katastron
Jstiltes ad. Der hvor f. Ets· den ene
ISide hat en starp fremspringende
TSipids ellee Tak, hat den anden en
nllurat tilfvarende thdybning.
- J Hsfde naar disse Vægge indtil
1600 Fad. Vejen, der selvfslgelig re
baade siejl og snæver vg-, som neean
ved Broer gaar fta Side til Side,
book dette var fern-denn ligget fes
400 til 600 Fod over Floden O,
overveeldende Sansernes Jndtryi- ved
at passen ad denne Vei!
J.1884 var der siot Vandsiod«i
didse Egne (nemlig Kanten Grisons)«»
Da steg Flvden saa hsjt, at medeng
den almindelig er en 400 Fod under
den midtersie Boo, ved denne Lejlig
hed var der blos nvgle faa Fod inteng
lern. Pan samme Tid weitem denf
sperstr Bro afdet hande, vtede Ele-;
mens. l
Pan denne fttste Veto M faa Ti-?
mer fix dont zorspinden en«2)nßldeg.
sank-sub befragt-de hän de merke,
»Hm-me MUS- mrder fig- han
sus- W M N so Hee. soc
des- CIMXM Imfdct Hist-sei
me» M M den singe Mk
ans- me estws w Mk
han paa at spge ind paa Beim i Sit
kerhcd. Hans Aafyn udttykte For-»
tvivlelsens Sorg. Thi hcm var syg,·
syg til Dader dsdssyg ved umscle
Fiærlighed. l
Var bit hans Mening at blive der»
Zur-til den rasende, gtuopvæktende,
Strom maatte rivse ham med sig nedJ
i Deo osg Nat og GlemselZ JugenT
ieD Dei til denne Dag. Men han«
satte fig neb, ftpttende sme Hænderl
mod den hebe, brændende Bande, hin-J
sunten i dan, dybe Tanken Hvorj
est risse Tanker henne2 Ak, de var
pos- chtence, den troløse Pige. De
vor ich heade, sont havdg givet ham
sit Ord, lovet ham fm Kætlighed.
Pan bette Ord havde han stolei. Ver
renne Kærlighed hat-de ban glædet
fig. Hans Tko paa beste Ord var
bessckmmet, hans Haab brksteh hans
Kasrkigbed —
Hcms Kerlighed bar der, hvor
Taufe-me var, has Hortence, den tw
løse Pige. Thi der er Naturer, at,
var der blot siete as dem, som i egoist
Iigste Forsiand kun elsier een Gang.
Tset var denne Ynglings Natur.
IDirfor sad han nu her ene, fotlaoi.
JHan lagde siet ikke Mcerke til, at hat«-S
YKLckdek nu var ganske vaade af Flo
dens Sterns, Flehen, som imidlertkd
var kommen uhyggeligt noer til den
sitsbelige Bro, der bar ham. Han
saa itke (eller s aa han?) den frygte
lige Amtes-, Tom i et Nu btsd over
kam og ftrie ham ned i fm gyselige
Malstrøm — ham og hansHjeriesorg.
Stakkels unge Mand!
Hvor var imidleriid Hatten-m den
falste Läg-?
Hun havde kvrt forinden haft en
Samtale med Stotbondens Son. Dei
var hom, hun havde i Kikketten.
Derfor var fet, hun bedrog sin Elster.
Men Stotbvndens Ssn bebtejdede
hende for dette Sttidt Da tilstod
hun alt for Lam. Og eabent lod
han denke vibr. at han altid maatte
fomgte heade.
Hm- Lande set sin Elfter vandre ene
i Neining af Viamala. Hun tom
netop tidsnot til at se ham siode paa
Btoen. Og hsm vkdste, hun saa det,
at der var Fortviolelfe over baim
under heim, ved Einen af ham Ig
inden i ham —- da kom hin rcrdfemrse
Stnrtess sog .....
Da forstod hat-: fprft riet sm Brod-e.
Bogeftcri .
Judas fotraacte sin høje Messer.
Bagestet fortrød han net —- og git
hin og beugte sig«
Hortence angrede, lwad hun havde
gis-ort. Dei var paa ovennckvnte far
lige Sied, hnn gjotde Springet ned i
den forte, brusende Fled.
Dei blev for hende i Sandhed ttou
verdu, Fortabelsens Sied.
L
Brote-staunst
Kirkrforfatning.
UT
Ligefom Den lutherfte Rirke Vanner
ten reformerte iike ncgen Inder-, men
beftaar af en Mangde Male siixkki
famfund me· megef forftellige For
fatninger, s- . end itke hcldes sam
men ved es. fcelleå Trosbetendclf-.
Mellem de forstellige Fnrfatningstys
pet, der hat udvitlet sig i den refor
merte Verden, er riet navnlig Den kal
vinsie, der her ihteresserer os.
Efter Calvins Leere er Kirten et
fra Staten grunvforskelligt Sam
fund, der styres af Kristus og de Or
ganer, han selv hat indfat, Pia-ster
ne og de ældstr. Disfe danner i en
hver Menighed et Konsistorium eller
Presbyterium, fom styree dens An
liggender, navnlig dens Formue, og
)ud-ver Kitketugten Pmsierne verl
ges af Konsistoriet, fremftilles de: !
eftet for Menigheden, der hat Ret til
Indsigelse mod Valget, og stadfæstes
Log ordineres derpaa af Synoden. De
Ældste valges føtste Gang af Wenig-,
heben, senete as Konsistorief mellem
Menighedens Mehlemmer. Menighe-·;
derne i samme Krebs (Klasfe) og
Provinz representeteg ved udvalgte.
Priester og Ældste paa aarlig sam-.
mentrcedenide Kredssynodet og Pro-:
Unsinn-weh og Deputerede fta de en
kelte Pwvinset samleg atter emsig-«
til en Landssynodr. J Handerne paa
dMe Synoder ligger den hsjete Kit
kestyrelse og den tirielige Lovgivning.;
Saaledes var den tefokknerie Mike
i Franks-is prganiseret til et nsslutteti
hole, der stytede stg selv uden Wen,
Zeiss-Alle need Statt-nassen I
; Da de stanste Reform-M eflet dei·
sue-wish EUIU Mist-Ue Muste
Ie til Brandenburg, maatte venne
Fetfatningsform imidlertid undergaa
detyvetig Forandring Den presby
serinnste Ordning af den entelte Me
nigzhed med dens Konsistorium og det
tes selostænvige Styrclse af Menith-.
Densjs Anliggenver viev vel itte bete-et
If Oberflytninnem Derimod vort
faldt Ennodeenc sont Jndehavere of
ten ixsjcre sxiirtestyreth hvilken der
imcid overgit tit Lanvsherrem der«
bavde gis-set kein Abgang til sEt Land.
Tit Leoetfen as Diese franite Mein-I
tzederks tirtelige Anxinizender ovrette
des 1701 et Qvertsnsistorimm der sit
ganfte den femme Stitling sont den,
de bitt-ersti- Konsiftorier indtog somz
Mellemled mellem Statszmagten vg.
de enkelte Meninheder. Soin Med-j
bjætv for dette Overkonsistorinm an-;
fattes der senere i de enteite Pro-.
vinser santaidte Jnspettorer (Super
intenventet). Og da der efterbaan:
ten tildels vgsaa ved Jndvandrinsz
dannede fix-( en Dei tnst--refornierte
Meniabeder i de preussisie Lande,
biev der nivet visse en lignende For
fatning mev Presbyterier, der styrede
den entelte Menigbed. og et refokmerti
Kirtedirettorinm. befinaende af en
Prassidenh nogle reformerte Geheime-I
raadek og 4 Bisiddere, to teformertef
Theologek og 2 Lcegmænd, fom havde
Overtilsynet med alle tysi-refortnerte
Kisten Stoler og Menighedet i hele
Kongeriget. Til Kirkedirettoriets
Medbjcelv blev der ansat Jnspettnrer,
og der blev gjort et Forsøg vaa at
tnytte et synodasi Element til denne
Kirkeforfatntng, hviltet bog blev uden
Resultat.
Medeas de lntherste Konsistorier
tun havde haft en Virtetreds, ver
ftratte sig ovek en entelt Provinz og
havde staaet umidvelbart under
Stotsnmgten, uden at der havdes et
stelle-Z Organ for iamtlige tutherste
IJienigbeden i tkele Stntm var de re:
fornxexte Menigheder sanledes bteven
krank-ihrem i to itore Landitirter,
en fu«-ist cq en inst. « Mit-ten as Det.
ts. Aatbundreve ovnanere nu den lu
tierste stirte i Preussen en tilsvarende
Ztilli na, ioet Der 17 Js) oprettedee et
innre rft Over konsistorinm, bei-sagenh
«:«f en iøkite on en one-In Prwsioent
mev 2 resdstiiye on, I qeiittirze Stunden
der st:-toc- have Oderledetien over
insxstkikze Provinstonsistorier i bete
Essen presst-Este Eist.
Tcer sathige Te faaleved kenn-Ili
serede kuzngexiste Lanogtirter ftod
Lands-neuen som oen overste Jnoetzax
ver of Ritteregimentei. Sotn sit Or
gan lige overfor de tittelige Central
mynsdigheder havde han det gejftiige
Departement af Justitsministeriet,
delt i to Afoelinger, en lutherst og en
refoxmeret, der haode den dobbelt Ov
gcrve at reprcesentere Kirten og dens
Jnteresser lige overfor de øvrige
Statsmyndigheder og famtivig at
hcevve Statens Hofhedsret over ve
tirtelige Myndighever. Denne Ord
ning, ver er et trso Udtryt for Tent
torisalsoftemets Junke, beftov uforan
dret ind i det 19. Aarhundrede.
J Begynoelsen af vette Vorhand
rede ophckveoes under Tibernes Tkyt
alle tre Ovetkonsistorier, og al Ritte-;
ftyrelse over de evangeliste Landsm
ter heniagdes til Statsininistekiet, og
ethvert Spor af Kittens Sei-often
dighed, enten som tonststorial eller
soin synodal Ordning, var saaledes
boktiaidet. Kirteforfatningen i den
preussiste Stat svarede da aldeles til
den vanste, men mevens det i Dan
matt itte hidtil er lyttedes at komme
ud over dette Standpunkt, varede det
rene Statstirtedennnes Tid i Preus
fen itte lange. Allerede i 1815 gea
oprettedes der i tyver af den prenösiste
Stets Provinset et Konsistorium
men vel at merke ille som tidligere
for en entelt af de tre Landstiriey
men for samtlige tre Meter under et,
ja i nogle Aar fungerebe diese Konsi
storter endogsaa sont Ttlsyn med de
Iatholste Mentgheder t Provinsetn
Som Folge heraf var ogfaa de for-«
stellige Konfessionek representereve
intellem Konsistortets Mediemmee, og
disse Konststorier bltver sanledesFors
lebet-te for UnioWof .1817 mellem
de lutheesie og reformerte Mentsbes
det, der seneoe mer-merk ital bltve em
tattr. Men« da For-siedet i Konsi
stortet ttlltnn Vveeprxsidenten t Pro
vtnsetn attsaa en Statsmynttghed,
onnaan Meter-ne vev denne Ort-mag
bog ich M Selbstcndkshed Use
ovetipt Stett-eh vg Konsistorium flk
hellee tqu sen W kenne Ort-sing
W W Wilts Mc tox
W W stsm W
Generalsuperintendent. der sit Sei-e
i Konsistoriet nærmest eftet Overpræs
sitzend-In og som ved sin personlige
Paavirkning og ved Visitatfer var i
Stand til at indvirke vætkende og
fotbedrende paa det littelige Liv i
Provinsen.
Først under Frederik Wilhekm den
Fjerde bkev det afgørende Skridt
gjort til en virkelig Forhedring af
Kirkens Forfatning. Fra 1845 bTev
Provinskonsistotierne adsiilte fra de
verdålige Negeringer. Lvekprwsidim
txn stulde ikte længere være født For
mand i Konsisiotiet, og der ovektog
the Forvaltningen af Kitkens Antig
gendet, for faa vidt bisfc ikke tillige
ktckvede Statens Medvirkning. Og
efter at der i den preussisie Forfatg
ning af 1850 var optaget en Besinn
melse om, at den evangeiisie Kirfe
selvstændig stulde otdne og bestyre
sine Anliggender, oprettedes samme
Aar det evangeliske Odertirkeraüd
fom sverste Kirkemyndighed, mühen
gist af Statsministerierne med di
rekte Jndstilling til Kongem Den
konsistsoriale Fotfatning, sont den
evangelisie Kirke sankedes havde op
nacet, er i det vasenfliq fort-leben
uforandret galdende indtil den Tag
i Dag.
Hvsorledes prcsbyteriale og syno
date Elementek er bleven tnyttede til
Erkenne Forfatning i Lobet as den
sidsie Halt-del af det forrige Aar-hun
drede, stal nu blive fremsiillet.
E. F. L.
W
Hvad Bcdstcmodct fortaltc.
Stildting as Je nö.
Dei var en Vinterdag. lldenfslr
sneede bet. Jeg og min Z Aar ccldre
Stifter, Jnger, sad Deo VinDnet og
betragtede de stor-: FnuzL sont hængle
sig itrttere vg tættere paa Den use-i
fot Havedøren siaaenbe Mundtheilen
mcde Tat-J. Grenene vix-pedes cp crg
neb, og nogle brennte san lannt ncd,
at de hviiede paa Jud-km lwucinmr
N 7:«.s1-1 Nrakrixsrirte f,«31tcLI«-f:r:ic.:«
«n. rlsnssmnciisne PS ftrinsndss n"s-r
.....-««;!;..:.:.I«. »s. Lade Las unter :s1«t-)«e
«"« « - --«. .- . » s· «-.-»
.-»llk!eis.ix...s...!e, . kr »Ur-Je
« « « . - . su
;:s.c Mittekc t—-.t c« k«:.-! ;:,..l:
' M x I - .. «s«- . .
lsied. Da. ket Uthst w JU.-::«.« Hut
zrsi ind i Dagiinftuem hour oi vidst:,
Tat Becsjcxkkocer akti: mi- dmrx til .·:
Jsxrialle en elle: anxen Historie-, nan
jl;:1n i 3::1.i—ri::q,e:: iltc Lendeku innre
ise at ftrikle Den fm LEtwsrssse, Da Ei
Eva-;syst-vieligl«-:Dzbenfnn ilie Nil-«
Hemde Lampen san tidliat, mm i Ste
lket for spate hen til Rottelovnen for
,veo deng steck ckt faa »en Wind fer
»tig« eller sinde en tabt Masse.
i J Aften var Bedftemvder hensun
lten i dybe Tanter, hvorfor vi antag,
lat hun flet itte var i Lune til at
zfortcklley og begyndte at tale om, hvok
forfcktdeligi ei Snevejr, og at Tro
faits svor Hund) Hus snart var
sneet til.
»Ja, Bsøtn,« begyndte Bewund
der, »en saadan Afien sotn i Aften
rinder det mig saa stætlt i Hu, bvad
der blev Aatsag saavel til vor som
til edets Lytte. »An fottceU fortæl
om dei,« sagde vi i Munden paa hin
unben. »Ja,« begyndte b:!n, Het var
den Gang, Spren, edets For ., tun
var R Aiak gammel. Dei var en
Akten ligesom i Aste-L Dei sneede og
blccste en forrygende Snestotm; da
tom de: ud Paa Aftenen en ung Mund
til Vinduerne, hvis Stcer havde ledet
ham hit, og spurgte, om han itle
tunde faa Nattely, da han var gaaet
vilv og siet itte var tendt her vsa
Egnen. Fa’t git saa ud og sit ham
ind til Botmer og da jeg san, at han
var meget fortosmmen, tagte jeg- Kasse
og «gnv ham noget at spise.
Da han derved var tommen lidt til
Ktæfiet igen, troede han, at han hel
lete masatte fortsætte Reisen, men vi
fotbsb ham at gaa ud t et smant
Uvejt. Bt sat) den Gang selv meget
smaat ved det, saa vt hat-de siet itte
faa god Plads til dam, men »Im-r
tet er Vierterum der er ogsfaa has
tum«.
Jeg lavebe saa en god Seng i
Stand til ham, hvot han tllsbragte
Nattern Neste Morgen, da hqn
hat-de faaei Jwtosh tilbsd han at
ville betole for sit Opholttz men It
vilde intet modiaga Ja, hatt bilde
da give os noget, og sasa gav hatt SI
ten, even Feder, etwa-be M at beuge
om hatten, hoer der var eu««I Me
beillom can bad Bangen m at
passe vel paa den oq fortsd os bee
m met-' megen Tatsigetse fee den uds
MI- Mittw
M see esse-, da see Ists
