«cbk stach
IWJ MINI«
»-»)—;mikeken« uotommer hver Cirsdag og FUng jfredagS-mdgaveo »Dansteren'« kostet tun 81.50 pe- Burg-MS.
Nr. 97. Blair, Nebr» Frcdag d. 11. December 1903. 12te Aarg.
Præsidentens aarlige
Budskab til Kongressen
En qod Redegötelse as Dagens
vigtigfte Spökgsmaai.
Kanalsagem Trust- og A«
beider - Spptgsmaalet
behandles grundigt.
Præsident Roofevelts aarlige Bud
stab læstes i begge Kongresseng Hase
den 7. Dec. og fandt en god Muth
gelse.
J ingen af Hufene apiplauderedes
Læsningen særlig, men baade Sena
toret og Repræsentanter priste Bud
stabet fom en tottfattet og kraftig
Drøftelse af Nationens Assærer.
Kapitlet om Panama anses fom
sætlig kraftigt og overbevifende. At
gengive Budskabet i sin Helhed hat vi
ikte Spalterum til. Men vi vil give
vore Læsere folgende Ubdrag som en
Mundsmag og saa dereftek Kapitlct
om Panama i sin Helhed.
Sætninger af Pkæsiden
tens Budskab.
Offentliggotelse lan iite stade en
cerlig Korporation
Lydighed mod Lovene maa fordre-I
sont en Ret, ille bedes om som en
Gunst.
Vi lan itle faa for stok Zwingm
tion af den rette Slags, og vi skulce
slet ingen have af den utette Zlags
Dei nolitisle Samfuno tan itte
vcere fristt og fundt, dersom manqe
af dets Iliedlemmek opnaar bete-Z
Sstilling deri ved at lrwnte Borgeri
fiel-cis opktojedc Nettialxerer Da For
pligtelser.
De forenede States bot bestrcebe
sig for, at der itte længere stal blioe
noget Sted paa Jordan hvor et for
dcetoet Mennesle. som flyer fka dette
Land, lan oaere i Fred.
De, som given og de, som tager
Befiiklelser, staat liae hojt i Van
rygtr.
DM fskfte Fordting for Selvstyre
er Hævdelfe af Looene og Stand-J
ning af Kotruptiom
Jeg haaber, at Kongressen vil bli
ve oed paa enhvet passende Maade
at swtie Louisiana Putchase Usdftif
lingen.
Ei enielt Foll hat aldrig gavnet et
cndet mete, end Vi hat gavnet Fäls
pinoetne oed at iage Øerne i Besitz
delsr.
Regeringens Stovbesiyttelses- Po
litik er naaet ud over sit etsperimentc
rende Stade til et Punkt, hoor vi
densiabelige Metoder er nodvendigc
til dens heldige Gennemfsrelsr.
Jndianeragentekne stulde ille viere
afhængige af Partipolitil for at op
naa eller holde Embede.
Jngen anden Klasse Botgete hat
giort sig saa fortjent af Nationen soin
dem, hvem Nationen ital-der sin Til
vcerelse, Veteranetne fra Bot-geritt
gen.
Naar en Mand yder sit Land en
faadan Tjeneite, snm Lapiajn Per
shing ydede sidste Foraar i Kampen
paa Moto, saa burde det vcere muligt
at belsnne ham, uden Paa een Gang
at gsre hnm til Brigadegenetal.
Jeg lylclnfter Kongressen hierteltg
med dens siadiae Fremgang i at op
bygge den aineritansie Flaade.
Sporgsniaalet er nu ilte laengere,
hviltenRoute den isthmiskeKanal ital
veelge, thi det Spørgämaal er ende
ltgt og uiaenkaldeligt afgjort.
Spprgsmaalet er simpelthen, om vi
stal have en ilthmtst Kanal eller Me.
hatt (Ptcesidenten) holder for, at
han ekjorpligteh ikie blot ved Trak
taten, men ved Civtlisaiisonens Jn
teressey til at sorge for, at den fre
dekige Verdensttafik over Panama -
Landtangen ilte tangere flal forstyri
res as unyttige og ødelæggende Bor
gertrige.
J den hele civiliserede Berdens
Handelstrasiks Interesse et det
--levet as stvrste Vigtighed sor de sor
enede Stater at pve Kontrvl over
Midlerne for usotstyrret Transport
over Landtangen.
Begivenshedernes Gang hat dist, at
denne Kanal itke tan gennemføreg
oed privat Foretagsornhed eller as no
gen anden Nation end vor. Dersvr
maa den bygges as De forenede Sta
ter.
Den isthmiskeKanaL
Ved Beslutning af 28. Juni 1902
bemyndigede Kongressen Prcestdenten
til at underhandle med Kolombia oni
en Traktat angaaende Bygning as en
Kannl tvcers over Panama - Land
tangen. Det blev bestemt, at om en
saadan Traktat itte tunde komme i
Stand inden en rimelig Tib, stulde
man forsøge at saa en Kanal gennem
Nicaragua. Det er ikte blevet nob
rendigt at tage Alternativet i Be
tragtning, da jeg er i Stand til at fo
relægge Senatet en Traktat angewen
H en Kanal gennem Panamatangen.
Dei vat den Route, der anbefalede sig
selv til Kongressens bedste Sinn, rg
vi tan nu ved Traktat opnaa Ret til
denne Route for en KanaL Spørg5
lmaalet er derfor nu ikte længere, hvi!
ten Ronte, der bar vaslges; thi dette
Spørgsmaal er nn endeligt og Ingen
talreligt asgjori. Men Sporgsmaas
tet er, om vj ital have en ztanal over
Landtangen eller itte.
Tra Konnteser ved fin Refliitninj
fort-trat Pnnanmrontcn rn- vilte, Zu
gi fmlde pro-se nt fein en Trixttnt its-Je
Istolumbia om Nu, tasntte :::nn nat s.
limitin itte forst on frennnest nun de.n
Regel-ing, der tontrollereke Renten.
men pna Routen selv. Man tasntte
vaa det Landstab, hvor Routen lag,
itte paa det Navn, Landflabet sor
Ofeblittet bar paa Kortei. Lovens
Hensigt var at bemyndige Præsideni
ten til at slutte en Kontrakt med den
Magd sotn bavde Kontrol over Land
tangen, og denne Hensigt er naaet.
J Aaret 1846 indgit dette Lands
Regering en Trattat med New Gra
nadn, Revublitterne Kolumbia Dg
Panamas Forgcenqer paa Jstlnnen.
Ved denne Traktat blev det bestemt,
at De sorenede Staters Regering sog
Borgere altid stulde have sri og aaben
Vej eller Færdsel over Landtangen
med tyvilte svm helst Kommunitir
tionsmidler,· de maatte anstafse ig.
Til Gengæld garanterede vor Rege
Iing Landtangens fnldtomne Neutra
litet i den Hensigt, at iden stie Fcetds
set fra det ene Hav til det andet itte
stulde hindres- eller sorutætnpes.
Teattaten hjemlede De sorenede Sta
ter en virtelig Ejendomsret, staaren
ud as New Granadas Suveroenitetg
og Ejendomärettigheder over det
ncevnte Territorium. Navnet New
Granada er sotsvundet, og dets Ter
ritorium er bledet delt. Dets Ester
folger, Kolumbias Regering, ejer itke
leengere Landtangen. En ny Repu:
blit, Paiinnm, sont enganq var en
fuvercen Stett oq siden blot en Un
derasdeltng of Konfødemtioner, kal
det New Atmnada on Kolnmbia, et
nn« kommen i Besiddelse as de Ret
tiglxeder over Jsthinen, sorn før adp
vedes as den ene og sna as den anden
as disse. Men san lænqe Jsthmen er
til som en nennmsisk Virtelighed, og
saa lcenge vi Pan Grund as vor Stil
ling har en scrrenen Interesse i den,
vil den høitidelige Kontratt
bestaa, som sotpligter dem, der hol
der den, til at respettere vor Ret til
Mødre.
Hanf ellek kagl sie-breiter Me. dvis besann-vix
vilde faa Hirn med- Senaen. Der owed en konstitu
tionelilasscq verspr- oq im Kot sende »der en Minis
skitm un m tat-l diemnsevehanslinq, fo» belvkedede
mit Vom oq mange andre-,
MIs. c. Zutun-as
Iso- D, Not-so Dame. Inc
fri Fcerdsel over den, og som paa den
anden Side forpligter os til for Isch
men og for Verden at bevare Ub
øvelsen af hint uvutderlige Privile
gium. Den rette Fortollning af de
Forpligtelfek, som De forenedeStater
paatog sig i Traktaten af 1846, er
gentagne Gange given i Udtaleller af
Praesidenter og Statsministre. Saa
ledes erllcerede Statsminister Cafs
i 1858 offentlig vor Regerings Stil
ling at vcere, som folger:
Begivenhedernes Gang hat gjort
Routen mellem Hat-neue tveers over
den smalle Landstrimmel i Central
ainerila sætdeles vigtigs for den kom
mereielleVerden og sakrlig for De for
enede Stater, der hat Besiddelser
baade langs Atlanterhavets og Stil
lehadets Kyfter, vg der krceves de let
teste og hurtigste Befordringsmidler.
Stønt de Stater, der ·besidder
Sirt-geh harSuvercenitets-rettighedek,
Ider altid bør respelteres,venter vi bog,
!at disse Rettighedek udpves i m
Aand, der rettet sig eftet Forholdene
og de Kran, Udviklingen hat medført.
-Suverwnitet hat sine Pligtet saavel
ksom sine Rettigheder, og det vil ikle
sblive tilladt de lokale Regeringet, selv
zom de blive mete henfynsfulde mod
Jandre Nationen end de hat vceret, at
lulke Poetene til Verdens store Sam
fcerdselsveje oa vaa ofterlandfl Vis
retfcetdiagnre sig ved at fiae, at disse
Veje for Handel nu engang tilbører
dem, oa at de bar fundet for gebt at
ftaknqe dem eller, hvad der kommer ind
naa nceitcn ret samme, at ante Dem
faa besocrrliaie Ved nrimeliae For
tspinnen at bete-J alxnindekige Brua
l·indres.
Erst-o Aar smer nemiig i 19lfs·7;
Zitdtog Mr. Fett-nd i en and-en For
linzskse fskjsuide Standpimttz
» »De foremde Etat-er bar itie bian
det sig ind Da Vil itte blank-e sig ind i
Staten Panamas innre revolutioncere
Anliggender eller i det, som vedrører
singen Stat i Fiolumbias fotenede
Statu, men vil indtage en fuldkom:
men neutral Stilling ovetfor fau
danne insdte Siridigheder. Jtle desto
mindre vil De forenede Stater holde
Tfig faetdig til at beftytte Handels
Ifcetdfelen over Jsthmen mod Jndgreb
Lenten af indfødte elle: fremmede For
iftyrrere af Fieden i Staten Panama.
szerlen Ordlyden eller Aanden i den
EArtileL hvori De forenede Stater for
jpligtet sig til at opretholde Landtani
I»aens Neutralitet, paalæager dette
ELands Reaering at ins-bekomme
IKravet ( Kolombia Præsidents Krav
om med Maat at forfvake Panama
!Landtangen mod en Flol Jnsurgens
Itekl Hensigten meo Ovetenslomften
Evar blot at garantere, at thhmen ille
slulde blive angrebet eller erobret uf
en fremmed Magt."
Attotney General Speed gav den
.1. November 1865 Statssettetaet
Seward følgende Fortlaring: »Af
denne Traktat lan man itke drage den
Slutning, at New-Granada indbød
De forenede Statet til at blive meo
i den nænnte Regerings indre Vi
derværdigheder, da heller itle forpligs
tede De forenede Staier sig til at ind
lslunde Fig i New-Graimdus ljjemlicxe
Opjzyr. De forenedc Stark-r garans
teredc TTEeVGxaninsas Snverwnitst
over Territotiet da bei-Z Ejendvntsret
til sammt-. Bette var reitet mod ans
dre Netz-geringer oa mod Udlandet.«
I Lebet af site Hunde-ehe Aar og
Ikæsien lige siden deaaelsen nf denne
Verdensdel har man lagt Planet for
m Kanal gennem Jsthmen. Ha i to
Zues Aar er der blevet arbejdet paa
den. Naar den er fcerdiq, vil den
vare gennem alle Tiber. Den vil
forandre et Kontinents Geograsi vg
Verpens Handelsveje. Vi hat vift
hed enttyver Teattah som di bar af
sluttet eller fotspgt at afflutte med
Felsens som hat haft Kontrol over
Jsthmem og med ftetnmede Nationa
Lsom er interegserede i den, at vi bar
handlet i god Tro og ubrødeligt vil
efterleve voreForpligtelser — paa den
ene Side mod Jsthmens Folk og pag
den anden Side med den civiliserede
Verden, hvis Handelsrettigheder pi
besiytter og sikrer ved vor Optrædetm
Bi hat gjort vor Pligt mod andre
baade eftet Bogstav og Aand, og vi
hat vist det største Maadehold under
Hævdelfen af vore Rettigheder.
(-Sluttes i ncefte Nr.)
——————-·
Den ny White Star Damper
»Balttc« löber as Stabelen.
Verdens stsrsteFartnj.
White Star Linie, som allerede hat
vundet Betemmelse for sine stsore
Dasmsktbe, hat nylig rendt as Stabe
len et nyt Fort-L som endog overgsaak
«Celtic« og »Cedric«, som nu andeu
deg i Atlanterhavs - Trafit.
i Den ny Dampet »Baltic«, som
løb as Stabelen Lordag den 21. No
vember fra D’l)rr. Harland sc Wole
Verst, Belfast, er det største og i
niangeHenseender det eleganteste Far
;tøj, som flyder paa Vandet. Dets
umaadelige Størrelse har gjort det
muliat at udstyte det endnu bedre end
Ide andre Fartøjer as samme Type.
»Ba!tic«5 Demensioner er folgen
de: Lcengde 725 Fod 9 Tommer,
» Bredde 75 Fed, Dybde 49 Fod. Den
Lan sere en Ladning paa 28,000
KARL-.
Dei ny Faktin vil blive udstyret
sticd stimme Betvemnieliqheder sein
J«l««eliic« on ,,Cedric«, blot endnn
Lehre Te foislxlliqe Tæl Eil give
Lebst mutig Vetveinkireliglked.
Ter ril kalter Dienerin-reife m Las
set-wisse for Eunoe ferste on um«
Rlazsee Zugs innerer.
Eel V i tredie zilci »Ese5 Lejlinlsed vil
cherel sei-ne blioe til tun 2, Z og 4
Kniee-. Ruminelige og konisortable
Spiseværelser.
i Der ril blive Plads til benved
2,00s’ Fassagercr foruden Kvarterer
til i Besætning paa 850 Mand.
Jntet vil blive sparet for at staff-.
»alle Klassers Passagerer Belvenime-·
«ligkie«d, Komfort og Sitkerhed.
; Dekorationerne vil blive as den
kniest slaaende og ariististe Slags.
j J Tillceg til de almindelige Ka
;hytsvcerelser vil der blive Suiter, be
J staaende af Seng, Sidde- og Bodevee
irelser, ogsaa Enkeltmands- Kahyttsr.
l Fariøjet hat sitret sig den størite
Betrnxigelse, som kein opnaaes. s
Som i de andre store Dampere of
ldenne Tnpe vil en as de mcerkeligste
ISceregenlieder ved »Valtic« blive den
istorartede Spisesalon Den vil blive
E paa øvre Drei on indtime hele Skibets
Bredde — 75 Fod Den vil rumme
Siddepladser til 370 Passagerer og
er meget lustig Dei vil blive en as
de eleganteste Spisesalsoner paa At
lantekhavet. For-sie Klasses ist-ge
.værelse og Bibliothek vil ogsaa blive
storartede Asdelinger, og anden Klas
ies offentligeVærelse vil ligeledes bli
ve elegant og tomfortabelt.
Skibetg Opvarmings- og Ventila
lionsiArranzxement vil blive det mest
fuldlomne. Dei vil»blive udftyret
ned de liebsteLlidniiigs- nq Losning»3
· Binden
Z ,,Bnliic« Vil faa iiidlagt Harland
"«c Wolf qnadrnple YJlastiner, og dens
««)iirtiatied vil blive Dmkrina 1623 til
·7 ,,knob-«I « .Danipm.1stinerne er ind
ettet ester del ,,balnnced« ,,Urincip,
--villet vraktist ninnlixmør Rystelse.
lt den bar to Mailiner on to Etruer,
et er not en Vetrnqaelse sor Passa
ererne, saa Mitliaheden as Fare er
ein-reitet til et Minimum. .
Dei er interessant at leequ Meerke
«’«l, at While Star Flaadens samlede
'Itcegtighed nu naar den enorme
Ist-treffe af 350,000 Tons. Den be
rnat- af 29 Dampstibe, af hvilke 25
«ar Dob-beltsktu«e, vg- lden ejer ikke
mindre end 21 Fariøjer pan mere end
I
10,000 Tons Drcegtighed hvert, der
ivlandt et paa 20,000, et paa 17,00(J
og et paa 15,000 Tons.
—-— » —«.-s—————--—
Præsidcnt Roosevelt anbesaler.
Præsident Roosevelt kalder Alaska
det rigeste Land i Verden. ,,Dets
Mulighesdexs ·æsten utrolige,« siger
han. Jernbaner i Alaska tjener
ustyrteligt med Penge. Aktier i
White Psass Fi- Yukon, den engelske
Jernbane i Alaska, (af et paalydende
Belle 850 pr. Aktie) er nu vcerd
over 8500 pr. Aktie. De folgte-s for
8650 pr. Aktie i 1898. Alaska Cen
tral-Bauen, som nu bygges gennem
»den bedste Del af amerikansk Alaska,
vil give endnu større Udbytte. Nogle
saa Dollars, ,,investev« nu, vil sand
synliavis skaffe dig en hel liden For
mue. Tilsredsstillende Oplysninger
mev Kort over Alaska samt Præsidenk
Roosesvelts Anbesaling af AlaskaCens
ital-Bauen sendes fris. Skriv straks
paa Norsk eller Engelsk til
Adolph Byval, Agent,
Crookston, Minn.
Gavernes Did. -
Det er Julen, sosm jeg toenker paa.
Rast ncermer den sig Dag for Dag.
Den store Gave fraHimlen, som Eng
lene sang onn, og som Mennesiehjertet
blev trøstet ved, Jesus Kristus, til
bydes igen i al sin Rigdsom fattige,
enfomme YJiennefter.
JulegaderS Vase beredt ,,til at gi
ve cq at tak1e, Gitd sial alting mage.«
Ins-nd dig at skrive til de gamle i
Sie-mutet —— du, som er langt dorte.
»Ja-»wes de?« Jn, du kan tro, de
lænzrkes efter Juli-been med gode Ord
Iq en Lille Smule Taf fm ,,Drengen
eg Pigen« i fremmed Land. Send
en fem Dollar eller andei. Gør dem
glabe, de kccre gamle! Lad dem sinn
nc, at det er Gavernes Tib, hvor man
giver baade med Haand og Hierte.
De gainle! Juletrce for Bsørnene
med en Sijerne i T-oppen, med Eng
lene svcevende med Himmelsaugen
mellem de fyl-dte Grenes Rigsdom, er i
sin rigtigse gode Orden. Juletræ for
de unge er ogsaa ret godt. De imm
ger til atter og atter at voere Biørn
igen, inden de bliver alt for store.
Juietrce for de gamleT Rei, det gaar
vist ikke! De knnne pynie Juletræ for
andre. Men at Born og unge siulde
faa købt og pyntet Juletrce for de
gamle «uden at disse vidsie det mind
-ste om det«. Det gaar nok ikke. Og
fsog — at se disse gamle om et saa
dant Juletræf
Nu, i hvilket fsom helft: Lad os
tun alle, smaa og store, unge og gam
le, fatiige osg rige samle en Smuie
Hiertelag til Julen. Der vil jo not
blive Brug for det. A.
iStotkMangel pqa Salmebøger
) i Chicago.
Ved et for gånsie nylig afholdt
sNøde i Chicago, hvor Salmebogen
skulde benyttes, visie dei feg, ai ever
i o Hundrede af de tiistedevasrende
I nanakede bete-J Salmebng For at
l fkjjsce lpe denne siikcrt følelige Man
iel i Mitang undlaier vi ikke h-:er
. ed straks at aere opmasrksom paa, at
liode dansfe Salmebeger og andre
Bøaer berfra sindes ( riqi Udvalg paa
aser bo- Mr V. Mikkelsen, 3210
State- Sireet Chicnao
,-anish Luth. Publ. Heuse,
Blair, Nebr.
Julestjernen l903.
»De bliver yngre og yngre med
iavene — og det er saa fornøjeligt,«
"«:qer H. C. Andersen om »Fatier« og
Mutter« derude i det lille Hus paa
Luni-et
Det samme Lan i bedste Forstand
siges om »Julestjernen«, der nu snakt
i mange Aar ved hver Julehøjtid hat
besøgt os fom en kær Ven. Det er
den gamle Julestjerne, og dog er den
foryngset fom Julen selv.
Jugen Ssinde synes den mig at
have været yndigere og smukkere end
i Aar. Alene Omsiaget — Kitte
vejen Juleaften forbi det straatatte
Bundehus med det stævnede Piletrae i
Forgrunden og Kirsken med Bunde
gaarden i Baggrunden —- er saa cesgte
dansk og hvisker siaa varmt om vore
kæreste Barndo«msminder, at Øjet al
drig kan blive trcet af at hvile der
Ipaa, og de talrige sine Illustration-er
ji selve Heftet ftaar fuldsstændig paa
IHøjde hermed, ikke at ta«le om den
skunftneriske Reproduktion af Prof.
IDorphs ,,Ved- Korfets Fod«, der ster
Iskist Iedsagek »Ju1esijernen«.
T Bidrag er i Aar leveret af saa be
-kendte Mcend og Kvinder som Bist-w
jKoch, Stiftsprovft Paulli. Præsterne
fBUslx vaersen, Joh. Gøtzsche, Karl
LPoulsen og Karl Koch, Digteren Za
jkaries Nielsen, Ftøken Cornelie
jLevezonY Freien Ellen Gøtzsche og m.
Hi. 44 Sider i statt, fcnt Folidfor
mat, Pris 50c. Striv efter ,,Jule
iftjernen« til Danish Luth. Publ.
IHoush Blair, Nebr. (x.—zs.)
———--—--——-«Ok— --—«-—
Hvordan Undckketningen
bkcdte fig.
Folgende :;’er, yoordan Underret
ninaen om m Medåirin udbreder stg
gennetp LI: HI. sehn Muster-,
«B«s:-nk-cJ—i·-.i., jjxickh ffriven »For om
Trotz five Ugcr siden sit min Zione
"U:1;,.- Bis-Ja i Hm Hat on J».s.e
JUUriTe If sin Most-. Hun bragte
cDen Iksed sig Hem, Da jeg havde vætet
sng i lang Tid. Jeq brugte den og
’ spier mig nu som et unt Ellkennesiegsaa
meget godt har den ajort mig. Væt
faa fnild at lade mig faa Agenturet
her.« Nok en Forkæmper for Dr. Peåv
ter’s KurikoI Hvis De ønfker at
høre mere om dette gamle, yndede
Præparat, behag at fende Navn og
Adresse til Dr. Peter Fahrney, 112
—114 So. Hoyne Avenue, Chicago,
Jll.
-.-—..-. —«-.« ·
I 5100 Jsctonnmg 5100
www- Orten xlk ist«-spu- s--.» km Los-Ame
at isn t 111119su1hsnhatkt EniH »s. ji :I t!« st
- . t .
’- I.« J s u is H
k I est -:’.t«-«( 1111 «
espstss »n. .l: se » Nicxrsiddcl V m .
Tus. a Muser lI n- (««·mtsll!»msl Its-ji t
««-n es i 1Hs.:--s. met despssussx Uns-«
-«1«-..-;1--":- N L Tut h Js«
I »s: net Flka · P ! » t den TO T
swxnkucslsp ’- ss Hist-! Pest-Hi
n« km In · .- -s.««:-—(«1ntmsp1 71 In
. L
thu- ssm tnckuu Zuk- nt kuts- du«-«- hoc ..1.-st. at de
nimm-r » »und-Jede Tsunrssz ink- lnsm Iclfxitoh hvori
dru: sc Mist-um Mk lsu ishr Oclbumlsh va mer
Lijte oq Vidncsbmks J Isimv
« 6 li e n c y G C o» Stolede
chpScqucs hoij 31U4J11Dsftke
bin-W- qully kilw cr de bidftr.
Helligdags-Prifer.
Een og en Trediedels Pris for Tut
og Remr til Punkter vaa Nordwestskn
Baue indenfor 200 Miit-s Astand fra
det Sied, hvor Bisetten købch
Disse Priser gælder for Jul vg Nak
aar. Billetten fan kobes 24-—25 Tec.
og Til. Dec. —- l Jan. Mit-L Der kan
reife-Z Iitbaqc pas dem scm sent sont 4«
i Jan lkslnk
Passiv-nd Zur-;- Läkssikiex Hist »i; Mk
at bewqe Dem.
A« L- fonds-ich
TU. Wal.
Vlnir, ernx
Insekom
Dct ftörstjx og clegantcftc Uds
valg i Jnlckort fra fmagfutde,
billige Kort til de fincste Ting i
denne Branche, alle med Lum
menter og Billedcr eller udsiigte
Vers-. Priser: 2,3,5,10,15
og 20 c.
vom-h kath. Publ. heut-,
Bluts-Flehn
