’ If M
EIN-me Nehedss on Only
WM for det danste Folk
i Amerika,
- Idgivet of
Mss UITEL PUBL. HOUSE.
sinkt, Nein-.
Aussen-« ndemnmer in- Tixssu as
Imag.
f ins It. Ungan i De Fokenede Statek
Il.50; til Udlandet 82.00.
W bete-les iForilud. Bestilling, Be
Ilimd Idtesseforandring og alt andet
nngnuende Bladet adreeserssk
dAleALUTkl PUBL. l»1'01.’SE,
Blase, Nebr.
Redaktsu I. M. Andersem
slle Jndiendelser adressetes: Danfkeren
Vlnir, Nebr.
Istetcå It the Post Osiec ist Blut-, Isch«
«- seconcbktas matten-.
Advent-las stete- msäe known upon
who-einen
,,Dnnfkeeen«
M fendt til Subikribenter, indttl nd
Melig Opsigelse mot tages nf Udgiverne
isnl Geld er betalt, iOverencstemmelse
Its De Forenede Staters Postlovr.
Im Laterne henvender stg til Falk, der
setterer i Bladet, enten for at Isbe hoc
M eller for at san Oplysninger vm det
werteredr. bedes de altid onktale, at de fna
artisfememet i dette Stad. Det vil viere
II Ieniidig Atme.
L
—
En Nytaarsgave.
Der tIales og læses saa ofte om
Fsdselsdagsgavet,Julegaver og man
ge andre Gaver. Vi er kommen til
at tænke paa en Nytaatsgave.
Dei er vel ikke ksønt selv at fortange
eller foreslaa den Gove, msan snfker,
men vi holder dog ofte vore Born til
gede, at de get Forestilling om, hont
danne Fødselsdsaqsgaver o. s. v., Je
snsier.
»Danfkeren« er jo Samfundetz
Bam, og saa vil dens Læsete og Ben
net not holde den til gove, at den
Sommer frem med, hvad den gerne
vikde have fomNytaarsgave fra
stne Rennen
Bi stal ikke thde Lceferne i For
ventning, men komme ligefrem med;
det —- vi onsker 1,000 nycI
Abonnenter i Nytaaks
gave fta vore Benner.
Kan J ikke nok blive enige sm,
Kenner, at give os en saadan Nyt
ums-gove? Ja, en anden burde jo i»
- Stunden have foreslaaet det, men —
— ja saa er di faa fri felv at gøte
, Jst tvtigtt —- Gasven vil komme jer1
Etsch til gOde. Hqu paa, at -
Enighed gør ftærk.
Der et ingen, som tvivler paa, -.t
dejte Udsagn jo er sandt. Men sr
dette sandt, saa er det ogsaa sandt,
ak Uenighed eller Mangel paa Enin
heb svcekker.
Dei er en stor Spanne vi bar for
es her i »Dan. Luth. Publ. Heuse«,
pg der maa ssamlede og enige Kræfter
;jiil for at løfte den« Vi, der staat bei
Ei Forretningen, kan ikie qøre det alk
Htkm J Venner, ude omkrinq i det stu:
re Land, maa væte helf med denkt
jUd fra den Erfendetfe vor det, vi for-:
Eil at tænke paa den foreslaae"be N y k
atsgave
Om vi kunde finde paa at gisve LE
tne en Gave etc» det tm- vi ikke sige
dei vm i Dag, ensd at vi vil pro-de
gsre Bladets Jndhold saa gsodt og
seveetdigt siom mutig-t, og ssaa vil oi
Blcrdet fkit til nye Holdere fra
af til Nytaar, sauledes at forstaa,
— den« der abonnerer paa Bladet nu
Kissen-der Betaling for et Aar,
far Knittering til 1. Jan. 1905.
Endnu en Tause: 1,000 nye Abou
« er jo visselig en stsrre Nen
sgch end nogen enkelt kan sende
« M der er jv mange om det. Prcv
—- alle, som hat Lejlighed, og
--nstet Bladets Fremg-ang.
,0·00 nye Abonnenter i
staaesgavu Man vi gilæde
M.
»Har, Beides-, fat vel.«
sijnue Saltne af Kingo hat
MS haft en ftvt Tilttceb
Im Grund of sin Aldo
» sg sent-e Jud-hold san
ee M i m Neusat
Nu M Ist-te et Ets
Use-wes MetesalH
wies Mc
XCVI taten i
W M W Saft-m i
vor Salmebog, saa jeg ogsaa her, at
det var næsten de strnneste og mesj
indholdstige Vers, der var udeladi.
Dersocn Salmen blev for lang med
alle sine Vers, saa kunde man dog
maaste dele den i to selvstændige
Salmet, thi sandelig, disse udeladte
Vers synes mig meget for stpnne til
ikte at være almindelig kendtr.
Maaste er de mere tendte, end ieg
icenkerz for mig var de ny og skpnne,
og da jeg sad og læste Salmen ige1:-s«
nem, blev jeg opmcerksom paa, at is
de fsrste otte Vers Peger Kingo paas
Verdens Forscengelighed og dens
Tings sorsængelige Tomhed, peger
paa sine Aar, »der smugende
svindet og snigende gaat«, paa »Rig-s
vom og Gan-: »Wie-: ,,Yndest ogs
Gunst«, ,,Venskab og Tro«, ,,kødeligs
Lys«, betegner det altsammen slaa-T
ende og sandt som idel Forscengelicz-:
heb. J de sidste syv Vers viset han
saa lige saa ovhøjet, stokslaaet og
sinnt, hvad der ikke er forsængeligf
eller sorgængeligt, men hvad der alt
ne hat blivende Betydning og Varia
hed, viset, at hans Aar skal »dem-n
des i Evigheds dejlige Baak«, hvor
»Jesus er Solen«, vfser. at der fin
det man sorst den Rigdom og det
Guld, der et »as idel Bestandighexi
suld«, at der faar man Æren, den
sande Æte, as Jesus paa Tronexm
ag triumferende tilssjer han okn
Æren »den saar feg, om Satan enj
selv det fortrpd. i Abrahams Slpd'·.
Han taler om den sande Yndest, med
hvilken han stal »frernstinne blandx
Englenes hellige Tal«. om den rette
og sande Ven, Jesus, og hans Kat
lighed og Venstab, om den fande, hel
lige Lyst, der »er evig og sod, i Abra
hams Stod«, i Modscetning til den
Lyst, hvis »flyvende Gnist, hat man
gen i evige Luet henvist."
s HverGang. jeg hat liest disseSluI
Jningsvets, er jeg bleven underlig be
sagen as deres rige, dejlige Jndhold.
Maasse de, som allerede sagt, er mete
kendt, end jeg antagerz men alligeve
vil jeg afsktive dem het, som jeg has
fundet dem i sstnævnte Beg, i otdrkt
Gengivselse:
Wirt Rigdcsm scq Guld
Efal Drere of ire« Beitandiahed tm«
Den stal ikke Tuer :«:"«iæ!e Thi; du«
Den ital ej Epidgfirikixiked Mit-.
"i: fra.
Nin Riqoom er fri fpr al Farber
.-?E
:,: J Abrahamg Eisd. :,:
qu Akren ital fass
Im Tit-wri, min Fest-·- sxw Ebr«
Nin Firmen ita? ki-«
beo fyldt
Med Blodet af Lamrret alt ones fsr
MIN
Den faar jeg, km Satan esrd seh r
friser
·,: J Abmktamg Zieh :,:
Ned Yndeft jeg skal
Fremfkinne bkandt EanIeneS XVIII
Tal:
Misimdeliat Zje steh ist-J fiel fe.
Guds Ansigi mig altid i Ter fix-J
le;
Der ital ieq bespvtte den anindfr.;·
Død
·,: J Abtcbasns Fikti. :,:
Der bar jeq en Ven,
Min Jesus, som elfker og eisies ige»,
Mit Zje der set Imm, sandan fotv
han er,
Han Karligheds Himmels-Ins st:d-7c
fremden
Ved Aanden staat Karlighed evig i
Glød
«,: J Abrahams Sirt-. :,·
Min Lyst og min Fryd
Fotfriskes ved Engkbafunet og Lyk
Men Gud er al Lysten for mig og
for dem;
For op da, min Sjceh og al Verden
fotglem!
Men glem ej, at Lysten er evig og spd
:,: J Abrahams Sksd.
Lincolty Nebr» i Nov. 1908.
O. R. Olsen.
States m Missiousmdet
- islair.
Dei var-things i Blatt i DI
gmfra 27. M W. Newby M hav
sde nmllg Anstopr Dei et
W MSO . KF stdfsst Mk
des " M kckksF II W
» seit-Sus- Wssw N »Es-s «
..-;-.-« xzkz Jer
tin des-Mk —JHMW VII
stee var E. Provensem Conneil
Blusss, og Fr. Andeksen, Wisnet, tit
«Stede.
Medet begyndte Fredag Aften nted
en Præditen af Pastor E. Provensen
ud fra Es. 4, 1——-4. Hovedtanten var
særlig den: vi mener ai« leve i Fkihes
den — og bog er vi bundne —, der er
saa meget, som binver os. Paulus
Var banden i Herren —- til hans Sag
— og det var hans Glcebe. Maatte
Og ttinne bet blive vor Gliede. Post.
Fe. Andersen stadfeestede udfea Exi.
M, 1, det allerede sagte men tilføie
de: der var saa fan, soin vittelig tu
ede det, de horte. —— Tit Stutning
for denne Aften udtastede Past. Kr.
Anker Venne Tante: naar der er nie
get steert Storm paa Spen, og Sti
bet er ved at gaci under, da binder
Sosoltene sig til Masien, fauler-es
gnae bei Mennestene, naar de
aanbelig tritt er i«HavSn-o:da binde:
De siq til Herren. —
Lordag Formiddcig Var der For
»bandlinz15møde over Sinnen Fil. L,
l1——4; men da jeg itte var til Stehe,
vil jeg lade en anden san Leder:
,,Pasi. Fe. Andetsen som indleok
de ket, betonede, at diese Otd Inder
til Herrens heilige-, baade mer Hen—
Fvn til Kætlighedens Opmuntring da
thinvens Zamsund samt den inderli
qe Kceriighed og Barmbjertigbedenx
sag diese Ting maa til, for at Her
ten-S Folt lan samles i et hellig«
Samsund. Hierteforhclde niaa sor
Jndreg, for at en Brot-er tan opmun
tte en and-en i Kerkligbed: og Miste
ne, som fester til sotfcengelig Ære on
thette, maa fjernes. Saaledes bler
bette under Fothandlingen btagt
frem, at Der er Freisinninq i Kristug,
vg der er Opmnntring nf Kætlighed
og Aandeng Samfund, Da Jesus seis:
bar bevist det ved sin Lidelse og Dve
iok og poa Kot-set. — Deinden ble:
der sagt, at Grunden til, at Gurte
Bern er saa langt fra at leve vix-se
Ord, er, at der findt-s saa megen
Vantto i Hiertet, som udelutter alt,
der bringet suldtommenGlccde og in
erig Kætlighed; thi tun naak Tro
-)n faar Lov til at fvlde Hiertet, tan
rette ste.«
s Eamine Tags Estermidbag blev
Ut ande: Emne Drøftet, nemlig Joh.
»M, M. Jeg trot, det var sceelixu
zned Hedningemissionen for Øje,dette
year blevei valgt. Det blev indledet ai
,13ast. E. Bei-deuten Hm- betonede
sgsao stærtt Hedningeknes Neb. Der
Tat saa mange as dem, som endnu
tte hande hart Herrens taldende
liest, rq ovetsor dem havde vi en stot
quavr. Der lød Steig fea den
Hemde og bog var Der foeholdsriig
faa, som selte til at drage ud. s-—
Fntiotertid par Past. G. B- Christi
msen kommen. Han betonete stinkt,
it stnlle vi sesm Samsunv drive Mis
Trn san maaite der forst komme en
Tetnyelse uv over vort Fett; da
wette man fsrst begynde hjemme —
«em«:er den-ge ud. Der laa en stot
Iqeve ncer vct Der — nemlig vokt
Jott s— cg Vet burde ogsaa, ja fortt,
Here Herrens taldende Rest for at
draae ind i Faaresclden.— Past. Fr.
Arie-essen lage-: os Kredsmissionen
vaa Hinte. Der var mange Dunste i
Bkkanne Co» Nebt., —- omtting 70
Iamitier —, og vi bat-de itte gleit
""e Dem. Der-es Sjcele var ogiaa du
setsbte Tilsidst betonede Past. J. P
Yes-sen at vi itte bebst-sehe at gaa san
langt, da der var mange Danfte ori
tring Blair ——· lwotfot ikte gaa til
dem. —
Oin Aftenen peeeditede P. S· Vin.
over Ap. G. 20, 32. —- Hovedtanten
var sætlig denne, at Paulus unbefa
lere til Eseserne Gut-s og hans Nasi
des Ord, og det tunde han, da bang
Liv svarede til Anbesalingen Man
vi kan sige og gste ligiefom han? —
Paft. J. P. Jensen stuttede med noqle
saa Tanter over Joh. Anb. Z, 20:
»Se, jeg staat for Deren og banker«.
Man der er nagen, der vil lutte hain
ind? — i
Den neeste Das var det Sandag —
og det par Mit-vagen Tit Dej
niezse keck-Rede Past. Fe. Anders-til
og Stevetg Pren, Pan m. Aue-et
tjente ved Nadpecbvedei. Ver stvke
Kitte var messen fyldt til TrcngseL
Der blev tagt et Otset paa herrens
Bot-V M html Saß. PMB-Leuen
M dar subtng t Jerusalem. —
Us
Dec set m -Mt!enaeets fiette Stu
Oiev It ipfmrede ttl at se til
W t det sonnt-ne set-, nun ogsaa
it III-M idet kommende samt
LMW Wirt-es vt the
e- «W esti- psn I-.
Recht de Tonset, hau adhfådy vix
Ifeg nævne en udfta V. 5: tm hat
falvet mit Hoved med Olie. J di
Tidet blev Hædeksgeestekne salvede
og naat Salmisten udbtyder i even
ncvnte Ort-, da tiltendegiver han .«.1!
viere Hædersgæft has Herren. J de
samme Fort-old stod alle Guds Born
til Herren, som David gjorde. Past.
Kr. Anker, i Henhold til, hvad der
var bleven sagt, fremdtog fra sin
Ungdom et Minde. Ved et MIVF
need den beten-Ue Peter Larfens
Slræpvenborg havde denne givet haml
Jmpulsek til meke helt og udelt at
lade sig lebe af Herren fom den gode
Hyrdm — Past. E. Prøvensen min
dede os tilsidst om Okdet i Joh. 5,
24—-29. Hans Tante var fcetlig:
Livet eller Toben —- Livfens Op
Ftandelse eller DommensOpftandelse
Sau kam Aftenmsdet, som flulbk
væke Slutninggmødr. Jeg havdse nckt
sagt, at del var det bedfte. De ind
budne og vore egne Ptæster talte hver
lidt til Slutning —- og man lan
famle teres Fotkyndelse i vette ene:
:.t søge at fange Sjasle for Jesus.
Vidnesbytdene vake traftige, uben
mange Tilfcktninaer. Et Par af Mes
nigbedeng Mehlemmer samt entelisr
Studenter aflaade ogsaa vatme Wid
nesbytd om det aode i at tjene Her-.
ren. Dette Var Slutningen, og dzst
et vot stille Von til Gub, at det maa
beste Fkugter.
Tilsidft bette. Om Ssøndag For
middag og Cftermiddag sang Sto
lens Sangkot nogle Sange til fcelles
Opbyggelse. Herren velkigne ogfaa
bette.
De stemmede Priester og de en
lelte fremmede Gastet hat nu for
ladt os — men vi siger Tal for de
faa Dages Sammet-.
N. P. J. Nielfen.
W ------
Madagasfetncs Fores
om Gut-.
iiing
»Den, som tcrnler, at Der ille it
ncgen wind, hoppek omlring med tit
luifede Lojne,« figer et madagagsisi
Ordspcoq. Mndaaagseknecs Sagt!,
Ordsproa samt der-es Tale i bei darz
lige Liv Diskr, at de ttor paa Til
vcerelsen af en ellek flere Gut-er. Man
lan oer ins-re, at de belkæfler bete-J
Tale ved Gut-s Navm
»Bei er sanotj
ush miss
ssxu Uns-,
»maulle· jeg biioe orasbr
af Gua, dersocn jeg ille ialer
Sand
bed,« eller ,,maatte Gud tillutle mine
Dim, dersom jeg lyrer«. Paa lia-.
nende Munde btuaeg Gans Nah-U
naar en i Hidsighed snsler ondl over
sin Madstander. Ererne for-andres
ka til Forbandelfer: ,,Maaite Du
Slive bracht af Gua« Men ligefaa
Rkleri rcl cr, at Nadnqasfetne trat-,
ier aives en Gub, liqesaa usilke on
indlmkres afviaende et Dereg Fore
stillinger om ham og bang Gekning:
noqet mere klare et Dei-es Tanker om
hans Forholo iil Menneslene. Tel
er en almindelig Tale blank-i Mada
gar-ferne, at Gud et een. lernllet
striver sig maaste fta arabifi Pan
ditlninq. J deres Bønner ncevnch
Anbtiamanitra — den vellugtends
Kcnae eller Fyrste —— altid fele Vev
Sitzen af hani stillesAndriamanaharn
-s— den flabende Konge eller Fyrftæ
ZIJZatagassetne lænler sig Gud fass
-n Fler hvis Band i Begvndelien ir
nolfaa rent, men som bliver mere
—q trete gtumlei, des lænaere bei
;"ierner Fa im sine Kilken Ter gafit
In Strafen gennem Iliadaqassernes
"«Tollelto efter at bevate Guds En
kedx kren den dtages nev i Flet
aureriets Sump. Der er Gut-er,
spm er si-nnse, og der er Guder, som
lat et daatligi Yvrez der er gode og
rnde Guder. —- Det er meget, som
Heges i den Reining, ai der er stet
kn Tilbagegang i Masdagassernes
Gudetro. -— Denne Nedgang staat
uden Tvivl i Fotbindelse med den
storeJndflydelse, Ttoldmændene i dei
sidlte hat faaet over det mai-a
gaösisle Falt. Uagtei Weihwasser
nes Tanler om Gast-, som nævnt, er
ullare og til Dels modsigende, saa
aaat der bog gennem del madagasi
sisle Hedensiab en famlende Segenl
estet ai ,,finde ham.« Ei af dens«
Sagn toller paa en stsn Maade ven
ne Ssgeeu Dei viser os tillige detes
Forestilling pm himmelw, SUBBI
lig. Dei lydet sac:
»Der var en Dreng, der baade var
vdekst fattig pg af et heiligt Ub
keende, og formedelsi deite hlev han
ille elsiet af sin Slægh han- siegt
aav ham et Nava, der sparede til
han« Tilsianiy idet des Ialdte html
iksikåffstkf v( THE den wide Kes-E
tygge. Saa blev Biengen meget be
dtpvet, og han taenlte: Hvad et det,
Iom tan tage dette bott, som Folt
Jar gjoit mod mig? Min Slægt el
itet mig itle; og naar Fell sei inig
kaabee inan ensteminig og sigetx
»Den itygge«. Saa git han til Ra
fotsibe —— Rafotsibe er et Æresiiavii,
Ærestiltale til en gainmel Kvinde,
—- for «at søge Tanter has hende an
gaaende denne Sag Da iagde Ri
f:otsibe Gaa til Gud i Himmelenz
tlii hcin alene er not-, oa han lan fki
dig fra bette Navn, soin Folt hat zii
sei Dig, oa lian tan boittage denne
llkcerligheb, Fell nn viser dig. Dog
Dette paaleegger jeg dig, Barn, sein
noget, du maa gere: J Guvs Palads
c, der findes ikle noget ondt, alt,
hvad der er bei-, er godt. Han
Senge, de ei alle as Guld. hans Tal
leitenei og Staalet, de et af Guld.
T. fKins Bolig ei et Solvhiig mev
Doxe af Guld, og alt det, ioin finde-J
i bang Hug, er godt. Da naat han
forer dig ind. ——-- tlii han ved godt,
it bit tnldeg »den fivgge«, -—-s og han
sit fcsinae ein veo alle de Tina, sein
«k i den-s Hug, da inaa du itle saette
tin san dank Stol eller svise af hans
Fall-klein
Sau ai! — siaeg der -— denne
Dieng til sind-: Slot efter Nafot
RM LMrd Da da han Var tomnieii
der fette Gud ham lien til sin Stol, l
idet ban fande: Korn her hen, Ist-s
liiratfy, og sitt dig paa Stolen. Tas
svakede Zehieatsm Jea, som er et»
ltynt Menneite, stutoe jeg ocere il
Stand til at komme frem til bin rene
Stol, o Gub? Det viere langt fra
inia, der taldes Zehiratfy. Han vilde
itte toinine freni til Stolen, figes der,
wen satte sia henne i Kroaen eftce
Rasotsibeg Ord. Saa sad lian dir
i Slottet en Stund, da begyndte han
at blive tesistig. Han bao oin Bann
at dritte, ca da aav man ham Gavi
Dritteefe ai Guld. Oa Gud fagde
til ham: Dette ek inin Guid-se; dril
af den, Zehitatsy. Men han svatede
soin tidligere: Det viere langt fraj
1niq, Der taldes Zehiratsy, at dritteä
nf bin Lie, o Gad. Saa blev der
toat Ris, og den blev bndt ham paas
Guds Talleklen, men Zehiratfy fva s
redet Dei vceee lanat fta mig, kers
taldes Bedienter at spise af din Tal-s
leiten, o Gub- Saa ndmygede han
sig endnii mete idet han toa Nisen,
tagt-e »ei: i fi« Haar-d og spifte ass
den. Da Ratten kom, og han nn-l
ftede at hvile, lagde Gud til hom:
Gan og loeg dig der i min Sena,
Zehiratsn Da svarede han oa sagdex
Her i dit Has, o Gut-, ek itle noget
ondt, og hvorledes stulde jeg dtifte
mig til at ligge i din Seng. Se
aette være langt fka mig, soin laldes
Kehiratfn Da han vilve itle gaa
fteni til Senaen, thi han fnlgte Ra
icstssbes OW.
Da da alt dette var fceidigt, faade
Gud til hatn: Jeg ded, hvokfoi du er
kommen til mig; og jeg tender ve,
sont du hat maattet ubstaa, og jeg
tendee din Tilstand; jeg givet dig en
Tin·a, som stal sei dig, — pas godt
paa den. Se, dette Klebe, fotn jeg
aivee dia, stal stjiile dit hæslige Ub
ieende. og det ital fri dig fea den
Uteetlighed, som Foll nu vifet di«g.
Dg nu sial Fall lalde dig Zehitsata
lden aode ellet smntle), og Folk vil
elste dia, men dersom du stiller dig
af med Klar-eh vil du igen blive Ze--’
hiratsy: den stygge.
Saa git Zehitsara og loni til Ra
forsibez og hun sagt-e til hom: Nu«
hat du fet, at alt i Guds Slot et
aodt. Ja, svaiede han, og mit Navn
fotandeede Gud til Zehitsara, den
lsmiille. og dette Klebe, hvotnied jegs
sstal ssjule min Hæslighed, og book
;tsed Folt igen vil elste mig, gav han
’mig. Da han loni hieni, elstede Foll
beim, og han sit en Haft-m af et saaee
sinnt Udleendr. -Dog senere, da han
.I·hadede sig, lagde han Klædet fra fig,
og se, da bleo han heilig igen; thi
Alex-det, det gebe fta Gub, hat«-de han
effort lia«
En animi, sont ligeledes com til
Gub, men itte bestod Pest-en, sagt-e
Gab til: Gaa bott, thi du er en
hund! Bette, siges bee, er hunde
nes Oprindelsr.
Dette og ltgnende Sagn give-.- os
et Jndbltt t Madagassetnes Tantee
om Sud og han« Fvebold til Nenne
ltene. Alt ee fea End, selv det ende.
Beter mange Siedet, ftxsee de garnle
Vebningey og »dem aj dein hat sin
Geentng« , — en Sud hat steht de
got-e Mein-eilen en- enden de ende.
Ringeagt for Ismene og W
Atti-, Unbesteyltetst akden fvage,
III kasfsmxu pas-sites
»Stle« og Gnd vil .,svate« ved at
gengælde des ende, detsom Styldea
Elle fjernes ved ei Offer. Guv be
siyttek dem, som reitet sig efter Fad
renes Stille og givet dem et langt
csg lykkeligt Liv. Gut raadet over
Lin og Did, og fom saadan tænlez
han at ftaa i den nøjeste Fotbindelse
med Fædrene, som man tillægger en ·
sneget selvstcendig Stilling, naat
Spørgsmaalet er om Belpnning rig
Straf for de genlevende. Man sing
tek og ærer Fcedrene mere end Gub.
fEfter notdist Missionstidssitifu
Weh Past. J. A. Larsen.)
Nsdstilsiandcn i Makidonikn
lBrev fra ,,.Krii!esliat Jagd-laws
Korresponden«
Monaint, D. 12. Mal-m
Min Reise for at nndeefege Til-v
sianden i net indte af sUialedpnien ei
nn- entst. Den vare neiazalia Sd Tini-i
oa hat væket riaere paa lldlm::e, end
jeg nogensinde havde turker haabex
;men inden jeg bedek Unser ne følae
lmia under Den omstirnbel iaere Rede
lgørelse Verspr, flal jea i faa « rd spsze
at freinftille Situationen iaaledes
sont den nimovfigelia ek. Ziont jeg
enonu i 4--:I Daae lonnner til at
opholde niia lier oa andre Eterer i
Landet, inden jea naat Jena« bat
niin nn asslnttede Reise i Egne, hvoe
ingcn Korrespondeni under eller eiter
Utoligheberne hat faaet Laie at iasite
fin Fad, doa aivei Iniq et faa leVenve
oa aribende JnttrnL at inte: ienere
vil tnnne tolle derved. Jea bar be
spat va sei over Hund-rede Bnek og
Landsbyer, bvotaf oniteenj Halbin
len var røafvcekiede Riiinbode, jea
lxar tali med Tnsinber as billaatsle
Flyatningie csg Komixemeolennner
baft en balv Snes forlelliae mrliiie
lssiorter, besagt ag inndtaaet Gen
besøa af saintlige tnrkiste Lvriahedgs
personet i alle Egnene, jea er kommen
iaennem. Jea bar haft lanae Sant
ialer med lo Divisionsaeneraler ca
Felimarslaller, tte Pasjaer, en Rcelle
Amtmcend og Borameflre, to arckfle
Ærlebislopper oJ samtlige Bnerneå
Nciabiliieier as alle Name Dei et
ilte for meaet sagt, at alle hat loo
xedes om at give mia de — fka dereä
Synspunit set --— fnldigite Lunis
ninger, oa at be stotsie menneftelige
IJZodfæiningee hat met-et mig pas
min Vei: Billeder af den utroligike
Nod oa Lidelfe oa paa den ande
Side as fnesselig Ptagt og orientalll
Ovetdaadighed.
Siillingen i Roktbed
let dennet Rejsningen er flaaet nek
imed blodig Haand og som Minis
Jmilitær Revolution fuldstasnvia ruf-:
!ntlet venne Gang. Men ille net
;l7ermed; tbi i den Grad fuldsicendig
bat Tyrtiets militcere Seit vertei, at
al Tale om en nn Rejsning er une
lnliet for mange Aar. Alt ee laai
øde for Landsbyboerne, der hat del
laqet i Rejsningen, og de hat grun
digt tabt Tilliden til, at de militceri
selv lan udrette noget· Deres Be
ræbning hat gennemgaaende Vatel
tatvelig, deres Mandefald fotholdss
vis umaadeligt, medens deres ink
kisle Modstandere alle havde bei Up
perliae Maufetgevcer og faktisl tun
hat haft faa drehte. Friflareenes
Fest-ere, der versentlig var Bulgarer,
som havde overstredet Gransen, hav
de foksiltei Landsbybeboekne, at
baade Bulaatien, Nusland og hele
Europa vilde hjaelpe dem i Kampenz
men der lotn ingen Hicelp noan
Stevs fra. Komitemedlemmekne c:
nu splittede for alle Binde, og seine
Landsbnbeboerne faiier den bit-se
Skusselfe, idel Soien efter Staaet
daglig æder sig ind i deres Bevidfthed
need Vielelighedens fiækle Magi.
J nogle af de nedbtaendte Land-S
byer er Beboerne begyndl at vende
iilbage og indtette sig mellem Reli
nerne as deres tidligeee hiern, andre
Landtbyers esgsvceriede Murbeollet
liggee endnu uesrie hen sotn Uhygs
gens irsstrsltfe Arnestedee, uden at
noget lebende Versen hat fattet Mod
til at spge at gentejse det faldne. J
sdette Tilfeelde hat Beben-me spat Lv
hoi Slcgininge og Vennee i Byet
med blanbei Alle ten bulgaesh Be
foltning,- som netop af denne Grund
ee bleven Manche I Sie-dem og
paa Fiel-dem findet der knaen Final
ninge mete, Juli-en hat umuliagioek
ethveet Oplwisv one 4Ratten der pg
temuget alle til at stae til W
selts- M Pae bulsaelle Komiteiezehs»
iYe hat tnnnei
Mk III Hul-. «
