f Spanne-eng
" L. C. Nielsen.
(»Jll. Tid.«)
Et Folt af Stytte, en Stægt us
Staalt
En rant, ueottelig Ungdomsstare,
saa dann i Faten at se sit Maul,
at det ufartige tun blev Fake;
faa vant at vove, saa vant at ville,
saa vant med Liv og med Død nt
wille
at Tiden tyktes dem smaat bevendt,
naat den ej tkceved hvek Muskel
spændt..
En tnerret Ung·dom, en haardføk
Heer
af Mcend, sont tydig mod Landetss
Love
drog nd fra Hjemmet paa Krigerfaerd
og frvgted tun: under Fred at sove;
hvis Lyst var Vaaben tangt mer end
Viden,
hvis Arn var Strenghed og Ptigt, og
» siden
med Strenghed gav detes Born i Aw:
at Mod og Mandstraft var Rigets
Maer 1
En Slcegt af Storhed, et Falk af
Staat,
en By af barste og bitte Scedert
Den ftolte Stytte var hvet Monds
Maul,
at føde Mcend var hvek Kvindes
Herden
Hvekt Drengelegem var som en
Klinge,
spcenstig at bøje, sen at betvinge7
hver Villie fejg som en Buesnor —
Saa votsed Falk-et af Sparta's
Jord.
Hvad Tiden sttiver med vceldig Strift
paa Vetdens Tavle af Fjæld og Ager,’
den stetter atter. Bag Livets Drift
Tilintetgøtelsens Motte drager. !
Men om den sterteste Stab henvejress
den Rand, som bar den, knn ej be
sejres;
thi Lst som een Gang ee blevet
tændt,
for Evighed hat sit Slcet udfendt.
For lcengst er Sparta tilintetgjort;
hyotByen stod, glaknmek Hyrdehunde;
Lykurgus stabte vel Landet stott,
men hindted ej, at det git til Grunde.
Dog Navnet lever; med Klang If
Styx-te
det inaner as til vor Kraft at dyrte,
til ej at glennne for Aandens Taro
Spattanerborgerens batste Am
Bot Tid er Veghed, og blegt vvrt
Btod,
as Tantens Feder vor Sundhed
tæees.
Stat Livet leves med støkre Mod,
Lyturgos’ Love maa attek læres.
J nsisom Strenghed maa Slægten
herbes,
as tante Mænd maa vort Land onl
gærde5,
en Klinge blive hver syvaars Dkeng.
- hver Villie spcendt som en Buestreng.
Thi statteft btiver, fom spr, det Falt,
hvor Sjæl og Legem jævnbytdigt
ydet.
—- Spartanerungdom, faa væt da
Toll
for disse Losve, hvis Navn J lyderS
Hver Gang J Musikernes Fiedre
. spenden
hver Gang J griber med fast
Hemden
det er Lyturgos’ glemte Rn,
J giver levende Magt paanyt
P
En kincsifk mistrns helfe
modigc Liv og Død.
Jeg husier endnu saa klart Dagen,
da Mr. Chin, en Skinefer paa 83 Aar,
traadte ind i mit Kontos i Peking for
at undertaste sig Prøve med Hensyn
til fm Stikkethed som Sproglckter.
Dei er nu omtrent tre Aar efter Ki
nesernes Maade ai tegne paa, siden
vi forste Gang mød2e3.
Jeg havde tidligere haft en Lærer,
som var en Opiumsflave. Hans
lastefulde Liv gjovde ham aldeleg
usiiftet til at udføre sine Pligter
lcrngere, og da han ikke vilde af
lckqge sin usle Baue, san im mig
guzmivyellokjcuinder
Iea vlkfsuvemy fllll used Abstan Bka sau
Itsnlna,m Detail-me awle usmldde Ins-d »Id
fud, Most-h Moder-rat otflytam oq Falk-km man
etfulo ellek immefuld Manche od, Pulver elle
spc Iet, sahn-a Bann-, Alb-tells ed til andres
Inl- eade Sinn-re sc .)c«den,slaav-r o alle-Stop
Rmdeiyqummr.ttlea ums-minderm umste— e,
Ehe-, Ums Ditt- et ims, vil eq qlae emd pas et
syst damit-heb vll ums Ia et at fort ctte der
st o, kostet det tun olv cum out Use-I u b lve Mo
Hvi den-reden es Iaiker me at M e nagst
Inn-kannte UNDER-I — Ist nott, dpgd Oeq vo
Ljsped Idbs .
-I««. I. Ist-sah Ist D· komd-»gut«
»T
ntsdi til at asstedige ham og saa mig
en anden Locken
Der er ingen Overflod paa dngtige
og paalidelige Leerete i Ran og Da
isaer tiistne Larrere, saa jeg var lin
spæth paa, hvad Slags Laster Chin
vilde vise sig at verre. Han var et
Barn i Kristendommen, idei han
ganste nylig havde sundet sin Frelser
Hi vor Mission, men havde alligevel
allerede aslagt aode Bevisek paa sin
Jlrotteligie Besiutning om helt og suldt
Iat bete Herren til. Tillad mig ai
gengioe Beretningen om hans Onk
Vendelse, saavidt jeg tan huste det
nied hans egne Ord:
»Mine Forældre saavsel som alle
Maine andre Slasgtninge var allesam
men Hedninger. Min Moder døde,
medens jeg endnu var meget ung.
Alt, hvad jea hnster om’hende, er, at
hendes moderlige Ærgerrighed git
ud paa, at jeg slulde blive en lærd
Mand. Derfor sendte hun mig pac
3tolen, men leerte mig ogsaa ved Si
den deras at tilbede en Hærst.-.:e5
Mangsoldighed as Asguder. Dei var
mig en sand Foknøjelse at been-Je
ever Begerne; men Stolen hadede
jeg, da alle Lærerne med Undiagelse
as en, en gammel en, var haarde, ja
endog grusomme. Den gamle Mand
holdt jeg as.
Oste pislede man cnig grusomi,
sordi jeg sulgte min Tilbøjelighed og
i Smaastnnder beugte min Pen til
at tegne og male, nsoget, jeg holdt in
deklig as. J min Opvætst tendte
ieg neesten itte til, hvad Keerlighed
var. Ved 18-Aars Alderen sorlod
seg Stolen og maatte da cegie en
K-vinde, som jeg aldkig havde set.
Jeg maatte da sorsøge at tjene vort
Livsophold og slog dersor ind paa end
Spaamands Lobebane og havde Lyt
tcn med mig. Jeg sit mig da fat
paa en Del Biøger oa andre Red
staber,som jieg tkcengte til sor at tunne
ndføre mine Mørtheds Geininget, og
saa satte jeg srem niit Bord og min«
Stol i de mest bescerdede Stng i!
anen, ja, oste henne ved Petings storel
V.nporte· Man tom i Masseviz fees
at here, hvad Fremtiden sørte il
sit Stad. Jeg selv ircede, at min
Fortetning var delvis cetlig. og jeg
beugte til U«dsøkelsen« as mine Kun
ster de Vogel-, seg hande, men tog al
drig i Beiæntningat beuge Fast i
min .Foreetning.
En Dag tom en Miesionær hen
til Poeten og begyndte med stor AL
Vor at soxtnnde det gove, gainle Guds
Ord, som da var suldstcendig nyt sor
mig. Jeg sotsøate at ryste as mig
det dybe Jndiryt, Prckditenen gjorde
paa mig; men for jeg kom nd as
Trcengselen, blev jeg itandset as Mis
sionceren, som gav mig et Billede as
Moses og Kobberslangem og under
Billedet sind: »Da ligesoni Moses op
højede Stangen i —Øttenen« o. s. v.
lJoh. Z: 14, 15). Ordene blev læst
ep og op igen, og jeg sorsøgte paa,
men sorgceves, at gleinme det hete.
Nu see jeg tlarst,« plejede Mk. Chin
at sige ined et lylteligt Smil, ,,ai det
varHerren, som søgte sit tabte Faar.«
og med Bebt-helfe ssjede han til:
»Men at, hvor jeg hat ttættet ham.
J ni lange Aar vendte jeg mig bort
fra band Men med Langmodighcd
bantede og bantede Frelseren paa en
stoe Syndeks Hjektr.
Medens jeg drev paa med mit ben
ne ved Poeten, lotn ogsaa en anden
Kineser med sit Bord, paa hvillet han
lagde op Dynger as Boger og gjotde.
sit allerbedste med at scelge dem. Lidti
om lidt tom vi i Samtale med hin-.
anden, og jeg sit da at vide, at det
var teistelige Degen han folgte. Den
ne Mand havde Mod til at sige lige
s««,sem til mig: »Du er i Djævelens
Tjeneste.« Dette vatte min Harme,
og jeg sorssgte at sorsvare mit synJ
dige Haaudvckke Men det summte-:
des. Var jeg vittelig. en Dieevelens,
Tjener?
Seneee hen tom jeg i Natheden as.
en Missionsstation. Den gribende«
Sang tinkae sig min Opmcxkspmhent
Jeg git ind og modtog et nyt Jndtryl
as den tristne Religion. Jesu Person«
Liv og Gerning lagde Beslag paa mit
Sind og msine Tanter.
Atiet fort-b nogen Tib. En Dag
sit jeg sat Paa en Bog, sorsattet asi
De. Martin, Prwsident ved det tei
serlige Universitet i Peting. Bogen
lakdtes »Gott-eures of Christiantty«.
Denne Bog hat hiulpet mange seine
sere as den leert-e Klasse hen til Kri
itue. Den er nemlig en Jndledniug
til et as Evangelieene, sont jeg kein
i Besiddelse as. Undet Liesningen as
sent-e Bseg hattet det dybeste Ulwt
hos mig, mit Vierte blev stcrtt teil
væget, jeg listed utilfreds med mig
selv og længtes ester noaet bedie.
J dsnne Tilstand kom jeg ved sti
nescrnes Nytaarstid ind pan Miss«
Dei-los Elltigsion i Peling, hdor Her
ren sandt min. Han viste niig min
Ekkiid ca min stcre Trana til hum.
zOpsnnsnsanden ded Kapellet oq and e
".ltristiie beseit- dered Kna-. og dar nni
i fælleö Bdn fresn for Jesus, on lian
niodtoa min, ganste som jea dar.
Hans Bin-d blev niin Forli-Initia«
Dette er, hvad Laster Chin betet
tede om sit Lin og sin Omoendelse til
stristendonnnem Men jcg Vil her
nrevnc noale Pilz-der paa Æglheden
as lkans Lindendelse, som han as
lag«de.
Bdgerne, han havde beugt til lik
øvelsen as sine Spaadmnstmister,
dingte han hicn til vorMissiongstatidn
for at opbmiides. Da di spurgte
ham, hdad han nn vilde gøre for ut
tjene sit og sin Falriilies Livsdphold,
svarede han: »Im dil forsøge at
male og saklge Billeder. Der er not
itte Udsigt til, at jeg vil kunne tjene
det nødvendige; men hat ille Herren
sagt, at han Vil hjazlpe os?« Da var
det, den Tanle saldt os ind, at vi
slnlde forsoge ham som Lcerer. Og
det var en Velsignelse at have ham
som Laster iblandt os. Han var itle
alene en sits flkrdig og dygtig Mand
i sit Fug, men han gjsorde alle Ting
i og for Kristus. Han levede Kri
stns. Han begyndte aldrig en Leltie
nden sorst at bede. J Almindeliahed
var han en lykkelig og glad Kristen;
men nu og da.to!n han til mit Kontor
med et tungt Hierte paa Grund as
bitte Forsølgelsek, som han maatte
ndstaa, men aldrig hørte man harn
klage. Hans Fader, Brødte, Hustru
da Søstre, fort, hans hele Slægt var
iincd hom. Alle hans tidligere Ven
ner hadde vendt ham Ryggen. Han
lnnde vanstelig komme ud paa Gas
den, nsden at nogen af hans tidligere
Belendte ovetsusede bam medSkældisi
red. Men han blev under alt stand
haftig oa holdt fast ved Sandhedm
Men han led ilke alene for Kristi
Ztnld; han blev oasaa en aldorlig
Arbejder, asorde en Evangelists Ger
nina og drog manae hen til vor Mis
sion for at hore Guds Ord.
Han bad niia en Dag at tage iiid
i min Dagstole to Smaapigek, den
ene ellede og den anden tretten Aar.
De tilhørte noaen as hanc-« Slægtnins
ge, der dcede indensor samnie Jnos
hegnina som han. De bleo meget
alade ded de leistelige Sange, soin de
lætte, og det sainme blev deres Later
Om en Stand bleo de tte i Stand til
at holde smaa Sangmøder hjemme
om Aftenen. Dette nisødte innen Mod
stand, da Kineserne er meaet glade ved
Musik oa Sana. Saaledes blev Jesu
Navn sunaet ind i disse Hedningers
Bevidsthed oa Junker-, oin itte netod
End i Hiertet. i
En Daa spnrate jea Mr. Chin, omi
jeq tunde saa Ldv til at aflcegge hans
Huftrn et Bei-g. ,,Jeg ved det itte
riatig,« svarede han;t,,bun er raed for
Udlcendinger og iror femdeles, at
Missionæerne tagek Øjnene ud as
vore Vorn sor at bruge dem i Tillavz
ning as sine Medicinek, oa Inange act-s
dre grusulde Tina, som bliver for-«
talt om eders Folk. Men jeg hat
fortalt hendie meget om eder, og hun
lunde maasle dcere villia til at mod-!
taae dit Besøg.« Eftet Middag
samme Dag lom Leereren med et
straalende Ansigt og sagde: »Ja, nun
Hultru vil"modt-aae dig i dort simpleJ
hjem. Hvad Tid lan vi vente diti
Befea?« Om nogle Daqe gik jeg, og
under vidtløstige Cereinonier blev ieg
sluppen ind omMuren, ind i Gaatds
rummet og derpaa under megen But-l
ten fort ind i den lille Kineserhytte
paa to Ameisen Mks. Chin usw-!
sin egen Haand til Hilsen, sotn Stil
er blandt Kinesetnr. Hun havde la
det sit Ansigt male i todt og hvidt, ogl
hendes Haar var omhvaaeligt pyntet
med Blomster til Æte sor mig. Lee
teren var saa glad, saa glad.
Snart blev dog Hufet syldt til
Trængsel as Meint-, Kvinder og
Bern, som alle vtlde se den »u(den-J
landste chevel«, se paa, hvorledes jeg
sdtak Te, og fole paa mine Kloedenl
De sit ogsaa lidt at here om Jesus,i
noget, som de vist ilte var forbetedtC
span. Den leere Heere Gud selv var;
ogsaa midt tblandt os, og jeg maatte
tolle baut soe Anledningen til at
tomme ind i et Hieni. thav jeg lssdl
satt-eh kam Mes. Ghin ganste metJ
den til mig. Al Fkygt var dorte, vg«
sent hab mtg bei-ge sig igen.
II Ttd derestet tride vi Liste
ren, ban- hußrn og en Del ttnesisie
Prædikantet til Vor Stationftil et
Aftenbesea M.r. Chin modtog Ind
byvelsen for sig og fm Huftru mel
.(ztlæde. Han fortalte, at det lilIe Be
«iøa i hans Hjem havde forandret
bendes Følelser for os, og hun havde
luphert med at forsplge ham. Han
:oented-e med Tro paa hendes Druden
delse. Hans Tro Pan Guds Magt sog
Hans Alvor i Bønnen var ofte til
Opsmuntring for os.
Aftenen tom og med den de ind:
bunte, og det Var nogle lykkelige og
glade Timer, vi tilbragte sainmen.
Jea snnes endnu, jeg ser Mr. Chin
siddende behageligt i sin Stol med et
ai gnddommelig Glaede ftraalende
Anstat, idet han lyttede til, hvad de
andre Evangelifter talte, og sang med
af sit ganste Hierte en Del Kruste
falmer, der var overfat i deresSprog.
Hans Huftru syntes ogsaa at befinde
sig meget vel iblandt os. Hun for
talte mig am de Sange, hendes Mand
og de to Smaapiger havde fanget
l)jemme, og tilføjede: "«"Ja, endog vor
toiAars Pige forføger at fynge: Je
sus elsler mig.« Med et talnemme
ligt Hierte hørte jeg hende udtale J
sunavnei, der havde forfulgt ham saa
bittert. Før vi ftiltes, forenede di
vore Hinter-i Bøn og Tak.
To Aar og tre Maaneder omgittes
jeg daglig med Mk. Chin. Han var
ofie i tunge Fristelser og Kampe.
Han var jo kommen ud af det mørke
Hedenstab, og Hedensiabet omringede
barn paa alle Kanten Men han vat
lede iike i sin Kærlighed til Kriftus.
Han fired den gode Strid og beviste
i sit Liv, hvad Kriftendommen kan
ndrette vgsaa i en Kinefer. Han var
Los bestandig en Velsignelse.
Bi sagde Farvcl til hinanden 1.
Mai 1900, da jeg skulde drage ftp
»paa til vor Station i Runing i Cen
traliina, og Chin vedblive med iii
Arbejde i Peting. Med Taarer i
Øjnene iaade han: Gud velsigne oa
bedare dig; mine Bønner ital folge
dig. Hvem vedi Naar Jernbanen
er bleven fcerdig, kan jeg en vatier
Daa sinde Vejcn til Runing, og hvm
alad vil jeg blive over at kunne hjcelpe
dig med Arbejdei dek. Men saa var
iike Guds Villie. Herren havde be
stemt ham til en anden, en højere
Tjeneftr. Herren kaldte ham til at
vinde Martyrkronen. Bi takker vor
Herre, fordi han sammen med saa
mange andre blev agtet vcerdig dertil.
lOg alligevel var dei ined Følelser,
Ifom Ord itke tilfulde ian udtrykke,
Jjeg lceste Bereininaen om hans Død i
Htsfterflrifien til et Julebrev, jeg sit,
lag bare itie om hans Dad, men om
mange andres af dem, iblandt hvein
feg akbejdede. Beretningen lød saa:
ledes: «
»Ja, vor tcere Lierer, Chin, er
aaaet ind til sin Herres Glæde, og
meget faa af vore Falk ved Missionen
fandtes i Live efter Peiings Belei
ring.«
Vorerne havde udført deres sor
fcerdeliae Vcert Bevorbnede git de
alle Vegne omiring i Peiing og hag
gede Hovedei af enhver, fom havae
haft nagen Omgang med de Kristne,
ca fom ikte vilde fornægte Kriftus.
Og man tendte siklert meget vel til
Mr. Chin; thi han kund-e itke for
ncegte sin Herre. »Boxerne tunde halte
ham i Styiker, men de kunde iike
formaa ham til at vende sin dnrebare
Frelser Rygaen. Saliae, ophøjede
død! Nu er hans Navn opstreven
i Matyrhistorien, fom en af hin »Hel
testare«, om hsvem der ftaar skreven i
Aabenbaringen 7, 14—15: »Dein er
dem, fom er komne ud af den stoke
Trcengsel og have tvcettet detes lange
Kjottler og gjort dem hvide i Lam
mets Blod. Derfor er de for GudsT
Trone og tjener ham Dag og Nat i
hans Tempel, og han, som siddet paa
Tronen,, sial udeeDe Paullun over
dem.« (»Kinamissionceren.«)
Bøger
nedfattel PrisJer
Vi har modtaget mange gode billiges
Boger, som itke er ovført i vort Kata-"
log. Summe fælges til nedsat Pris,
taalænge Oplaget vater. Priferne et
nett-o, og Bøgerne sendes portofrit, til
Ovlaget er udsolgt, i den Orden, som
Bestillingerne in’dløber. Striv med«
det samtnen, insben det er for sent.
UBøgmie bestilles efter Nummer.
245 Nutids Spøtgsmaal og et Styl
ke af det Danske Folks Levnetsløh
En folkelig Julegave til Benner i
Norden, fra Vilhelm Birkedal. 259
Sider i Omflag. Nedsat fra 81.15
til 25c.
246. Ei Sinkke af Danmarks For-J
tids-.Krøni.ker til Behov for Nati
den. En follelig Julegave til Bewj
net i Norden af Vilhelm Bsirkedalj
271 Sider i Omslag. Nedfat fral
8120 til 25c. s
247. Danmarls Stigm, Fald og be-’
qyndende Rejsning i Mdalderen.
En folielig Julegave til Venner J
Norden, fra Vilhelim Birledal. 284
Sider i Osmfla«q. Nedfat fra 8120
til 25c.
248. Overgangs-Tiden i Danmarl
frsa Mitmlder til Nyaarstid. Erz
follelig Julegave til Venner i Nor
den fm Vi.lhelm Birkedal. 808 Si
der i Qmslag. Nedsat fra 8120 til
25 Deuts.
249. Scerligt og Alment. En fol
telig Juleqave til Venner i Norden
fra Vilhelm B.irkedal. 284 Sidek
i O-mslag. Nedfsat fra 8120 til
25 Cents·
250. Nyt og Gammelt. En folkelig
Julegave til Benner i Norden fra»
Wilhelm Birkedal 243 Sider i:
Omslag. Nedsat fra 8110 til 25csp
Z. Vesterlide. Fortcellinger og Sirt-»
set fra Amerika af Kriftian Oster
gaard. 121 Sider i Onislag. Neb
sat fra 60c. til 20c.
6. Indien af Edward Løventshsai.
For og nu. Udsgave 1895, med ca.
40 store, fine Billeder, sint trylt,
ftort Fermat, 365 Sidet i Omslag.’
Nedsat fra 82.40 til 75c.
12. Meddelelfer om mit Levned, af«
Dr. J. P. Mynster. Udgave 1884.
290 Sider i Omslag. Nedfat fra
s1.80 til 40c.
14. Ludvig Hertelt Hans Wilhelm
HerteL Bidrag til den sønderjydfle
Folievækkelfes Historie, med Por
træi. 394 Sider i Omflag. Nedsat
fra 81.00 til 50c.
16. En Kirke under Korfet. Stim
ri-nger fra de russisie Østersøprovim
fer af Thorvald Elmquist fra 75c.
til 25c.
18. Troens Kamp og Sejer, astistop
Jcns Dinesen Jersie. Paa ny nd
gidct af D. Hansenmeyer, Nedsat fra
60c. til 25c. i
20. Fra Øftjylland. Tre Fortællin-!
get af Knud Skytte. 229 Sider i
Omslag. Nedsat fra 81.00 til 60c..
21 Christi syv Ord paa Korset. Be
tragtninget i Fastetiden, af Fr.
Arndt. Overfat efter sdie Oplag·
98 Sider i Omslag. Nedfat fva 50c
) tic15c.
26. Bistop Otto Laubs Levned. En
Livssiildring i Bteve, samlet og nd
givet asf F. L. Minister og G. Sche
pelem 1. Del 408Sider, 2. Dei 388
Hovedet
Smmkdc meint, var imftcn vani
vittig·
Fik innen Somi- — Kunde mesten ikte
ligac Ich.
Tr. Mit-« New-ne hklbrcdcdc mig
var-mi.
»F» n Aar itdu lrd H m Mahciwdnm i merk
Grad. Icg var bange for Man ins-tu- ttke male at
tun-c Zsmg elter Musik, og at lckie rllw lmrr um Todes
old hat-de nasfttsn Iuin kam Tod tci Folg-. Im kundi
kkr such rlhsrlmge It«d, Vimhovvdei mnsncdc iaa dow
somt at leg our Itasftisn tmnmknq. Minc- Sknldns atrrdc
Onvt on bei nun-Mc- W sonsqu mm vaadroq miq An
Mv as den smrkcstrxstcrwfmsr Tor var Tiber- hum
1N davbc Fonmnmslsp as en Rlnmtx I Lmlkclh ou min
Mund var fna Ior at Im Tut-di- n«-ssten Ikkc Inte. Im
var vom-Met, Indtil W lusmnwe at tirnqc Tr. Mut-I
Mcftomtive Wen-nun IN lur bru It kalt tulv funkti
oq anfer- mlg vamr at met-c aanqt Minde Mut
Ouölasqe hat fiden qjokt Brmæifnicmer om mit sunse
lldjemdc oq Jagd at tian Infkede at mum- siae at lmnø
Medicin haka hin-met mig. than vol-, drt rat Dr
Mich Ren-me- Vi er asdrig nvm Aufs Vom-Lille
oq auf-r Decke Medicina- for von Hnouvotck Im tun
ikke We not for Nest-timef thi fort-den mlt eqek Tl fa··de
var ogfaa min Dotter lnemme fm Zion- i lang Tab vaa
Grund as St Muth Dank-. men vckv fnldstckndig hel
Ueber af otte Flocken hast befindet fia tm udmærket
oq gaatiSkole dort-Dag. Vt takkkr dem for Der-es
Vealished oq vil Mc opbvke med at tovpkiie Dr. Mitei’
Restcrative Nrwims —M s T. E Rina, Waa, O
Ulle I othekkre folget oa geraume- den fstfte
Fiasko as nimm Lagemidlek Skciv efm snsoq
va- Nervtfl m ca Ziertelmommr. Adresse Dr
Miles’skedicalco» that-ts
Kelch W Hob nimmt
dcrcsz HEFT , muqu WHA
u i mäet Darsan
Voacno ntonde zwcs I Fu ·
Mund mswäud de, m Use -Inme·." »
Os. Vn " Odem- i· »S· '· Wd
« « « XP co Tuch Illdcr Im Ukms
do st 09,cMcM-0
Cuvvu Ton
ROSEN
H
MS
ÄWM
Uhr oj Bis-cl- TUTT
, Nin-lvtsnikkelksltsitonsh«,Un·-t·is-atl
. Jl« s- »Hu« Its-n IVIIIkL shm Best,
’ itsmnnsrisi ist«-ist«- Wär-il.
J lSE til Mk· Puc
·)pz kuan m. Palme-Nu Vi sie-näm
strishsl’i1--.Kin«its(«k Ums-m pur-Io
Z tril. H heimt- Insm Blume«-i 2 Io
0001«I»-(- usimtins Prämissr » III-et
i dss -I(i—lis »in-, Aar Ilcsslnp Inn-. hi»
Illl strtwt 290. kostet-sc sum-ihm III-·
TO STORARTEDS
Elule-E«s,kuriionec
most Lies- ktmle Instituten-e
cunarti Linie
l I’Is-lmomlietl over 63 Aas
og glitt-le tatst ca Pausaqsstss Liv.
flEcOlW Psssscs ovksi ATLANTEIEN
5 INSE, 7 Ists, 23 Ill
Til sicamiisiaviea 8 Dage. 5 Timer.
Ue hukilgste Ieisek sum nogensintio st- gjokt
o . tät ägvftkpool og til sksndinsvlcu.
« ""’ o « « 600 Fooiang
« propellede -
«««,»»«»»»»,«»wanss.
III-I ZOSTOI
Tirstiag.(i.sl)ec., kl.12.30 E.m.
ZIQZLZMHI qui-Ha STIMM
vampsk d U Hesickræitcr.
III-I XIJIV I"(IIIIC
Ldrtiag.(1en12 Dec..i(l.11i-·.m.
Passagorekns veatss Inkommo. ili Uverpool den Is,
sorge den 20. sveriges. Das-mark den 20 og 21 coe
Piabs not iiæk for Tkedse Klasfes Vedkonnnende,
paa disir ilnkscndc Paladicn
St vore Ageniek augaaende specielle nve Arrange
mentek for Trcbtc magst-.
Dipt- Dereö Helliavqgsmr iil Fædkeiandet, en
vix-selig Lo·iitiir, vcd at Lage erdel af den Arme-erke
dc Aniednmq cl’NARl) LIMEN iilbydek Tem.
at paa samme Tid oq ndea extra Bekofining bei-g
det data-, tusturiske England. Tcttc qivek Dem IDqu
ru bngclig cmvckgling im den lange Sake-iso
l Täm fort-sie Bei til Skandinavien ek over Eng
ilU «
Den hurtiqile Bei at ncm Stmminavien et over
England, oq Ti- kan paa ingcn Munde komme did hu- «
tigerc end mcd cUNARD l.1N1EN.
»Den mest vekvemme Vei at kciie iil Stank-ina
vten ek myd cUNARD LINIENS Tanwfkibe, hvor
alt tcenkeligt er gjott for at gjste Reisen belpagelig.
Den music Bei» at teiie bar altid welch Tas
den minnt-, vaalidcliqc ckNARD UND som bar
ver-et r Virkiomhed siven 1840 og bog aidrig tabt en
Passagckii Liv.
LPxiictne et de iamme iom med andre sprfte Klasfes
Micr
f. e· Wlilfiiic,k«qk.. seit-vom s- Ismiolph. Ohio-Io
Sider. Begge Dele i Omslags Red
sat fm 86..ti1 82.4o.
80. Frederikke Bremer. En nordist
Kvindes Li.v og Gerning. Frem
ftillet af Richard Peterer. 296Si
der i Omslag. Nedsat fra SLBO
til 90c.
84. Smaaskrifter til Oplysning for
Kristne af Fr. Nielsen.
36. Andet Bind. 1887. Jndeholder
Bidrag af A. D . Jørgenfen, R. «
Flint, F. Nielsen, F. Buhl, R. Volf, ;
J. Rabi.novitsch, H. Westergaard og s«
H. Scharling.
37. Tkedie Bind- 1888. Jndeholder
Bidrag af C. J. Brandt, H. C.
Sthen, A. Sincerus, F. N·ielfen, L v;
Gude og H. Ussing. ?
38. Fjerde Bind. 1889. Jndeholder
Bidrag af F. Peterer, C.J.Brandt,
R. Kübel, F. Buhl, A. Kjøslhede og
G. Salmon.
39. Femte Bind. 1890. Jndehoslder
Bidrag af F. Delitzfch, F. Peterserx
J. v. Døllinger, F. Nirlfem F. H
R. Frank, V. Obel og C. L. Nielsew H
40· Sjette Bind. 1891. Jndeholdet
Bidrag af J. Rochard, T. Laub, P.
Nielsen, C. Koch, E. Bersier, E.
Bossert, H. Dalton og J. v. Döls
liugeri
41 Syvende Bind. 1892. Jndehol
der Bidrag af A. v. Oetstinget, O.
42. Ottende Bind. 1893. Jndehoks .:-—s"j
der Bibrag af H. F. Rørdam, Q HEF.
Møller, M. H. C. Koch og C. E.
Fløyftrnp. —- Dette Bind sælgcs J;
kun i Forbiwdelse med Smaastrkfi
ternes ni andre Bind.
43. Niende Bind. 1894. Jndehols
Ider Bidrag of J. Köstlin, H. M.
Larsen, JE. Nielfen, E« Naville, G. «'-,
A. Cobbold og E. Curtius.
44. Tiende Bind. 1895. Jndehols «
ber Bidrag af V. Søtensem F. Go
det, H. M. Larsen, F. Niclsen, C
v Orelli, B. Schmibt (Silvia) oF
C. E Flsystrup.
Alle nedfat fra 82 til 81 Stykketz
45. 30 Modulsationer for Orgel ekjk
Harmonium som Forbindelset im
lem Saslmemelodier. Kompone»
af L. Just-kam Priz nedsat MI
Danish Luth. Publ. Rout
Vlsik, Nebr.