»Danikeren,«
« ssslmmmiljg thedss og Oer
amgsdmd vor det danste Fels
s Zlmenka,
adqwet al
OAMSH l.I·""ll. l’l«lkl«. HUUSE.
Blau-, Nebr. !
»J· ausser-Ist adtommet hu- Tksdns oqj
Fsev s- l
mit It. Iargang i De Forenede Stateri
Il.uu, nl Udnmdet FAM
Wssdet bete-les j For-Lud. Bestilling. Be
sung, Adressefornudring og alt andet
Ingaaende Bludet time-Hierei
UCNlSHLUTkl P!"«BL. H'OUSE,
Blatt, Nebr.
« clledaktsrx il. M· A n de r f e n.
Alle Jndsendelser adresieres: Tanfkerem
Blaiy Nebr.
-«
Uhteked at the Post Usilec It Blei-. .sed.
-·- second-Uns amtier
isvektisinc Rates msde known upon
opticstiotr.
»Danfkeren«
Meer lendt til Subslribentey indtil nd !
acceng cpsigelie motrages af lldgiverne
q al Geld er betalt, icoerensstemcnelfel
qed De Forcnede Staters Postlovr.
l
l
l
llaar Leserne henvendek sig til Falk, der
«erterer r Moden enten for at ksbe hoc
sent eller for at faa Oplnsninger om der
Jetteredh Liedes de altid omtale, at de faa
wertisfemenret i dem Blad Der vil viere E
st senlinig Rom. !
En Nytaatsgave. !
Der tales og læses saa ofte om
JIdselsvagsgaver,Julegar-er og man
ge andre Giaoer. Vi er kommen til
et tcenle paa en Rytaarsgave
Dei er rel itle lont felv at fortan-ge
iEer foreflaa den Gove, mian sonsten
sen vi holder bog ofte vore Born til
fode, at de got Forestilling om, book
TInne Fodfelgdagågaver o. f. o·, De
;nsket.
»Danfleren« er jo Samfundetiz
Born, og saa vil denå LceseIe og Ven
rxet not holde den til gooe, at den
komme-: frem med, hvad den gerne
rilde have fomNytaarSgove fra
sine Vennet.
Vi stal ille holde Lceserne i For
ventning, men komme ligefrern met
oet —- vi onster 1,000 nyc
Abonnenter i Nytaars
ga ve fra vor-e Venner.
Kan J ikke not blive enige om.
Venner, at give os en saadan Nyt
autsgave? Ja, en anden burde jo i
Grunden have foreslaaet det, men —
— ja saa et vi san fri felv at gøre
det.
For Ivrigt —- Gosven vil komme jer
selv til gode. Hufl paa, at
Enighed got start
Der er ingen, som tvivler paa, at
dette Udfagn jo er sandt. Men er
dette sandt, saa er oet ogsaa sandt,
at Uenighed eller Mangel paa Enig
hed spalten
Det er en stor nguve, vi hsor for
oö her i »Dan. Luth. Publ· Heuse«,
og der maa fomlede og enige Krafter
til for at lsste den. Vi, der staat her
i Forretningen, san ikle gore det alk
ne. J Venner, ude omteing i det sto
re Land, man viere hell med bereit
Ud fra den Eriendelsse var det, vi tom
til at tænle paa den foreslaaede N y s
aarsgavr. «
Om· vi knnde finde paa at give Lie
setne en Gar-e etc» det let vi ille sige
andet om i Dag, end at vi vil prpve
at gsre Bludetö Jndhokd san godt og
leseværdigl sont malng og sua vil oi
give Blckdet feil til nye Holdere fra
nu af til Nytaan sauledes at forstaa,
at den« der abonnerer poa Bladel m
tsq iWender Beineling for et Aar,
faat Mitterlng til 1. Jan-. 1905.
End-m en Tonle: 1,000 nne Abou
neniesr et jo disselisg en stirre Nen
aatsgæve, end nogen enlelt kan fenoe
»ers, wen der er in mange om det. Prei
» blkt —- clle« sein hat Lejligched, og
« fern Inster Waden Free-Hang
I,000 nye Abonnenler i
"Rsianrsgave! Man vi gleede
es Ins-M M. «
W
«x
Pmmmas Anerkendelir.
Den ny, lille Stat mev mellem
200,000 og 800,000 Jndbyggere, har»
wes eet Slag vendt hele den civilise
set-s Vetdens Opmkerksomhed paa sig.
Dei var fo ogsaa et forvovent
- SMVQ at san-dan. en- Mai Monm
sies risikekede at erster-re sin Uafhcm
gis-ed.
Dei et W itke diisse Menniesietg
zorvpvenhed eller Mod, der hat dun
det dem Bewmnielsr. Men den lille
Stat er kommen til at spille en vig
tig Rolle i et Verdensdrama. -
Den cidiliferede Verden plejet ils-H
at drnde sig start om de halvcivilise-I
rede End-— eller mellemametilanske
Republitters indbyrdes Kcevlerier el
lcr Borgertrige. Men her er langt
storke Jnteregsek med i Spillet, ng
uden at tage ket nied i Betragtning
er der nniuliast at gøre sig en rigtig
Mening om denne Sag.
Der fynteg og ftraks, at vor Rege
rings Anerkendelse af den nyRepublil
ftod i daarlig Samtlang med Priest
dent Lincolns Forbold, da Sydftater
ne forspgte at tide sig løs fra bot U
lnion. Dog —- det er jo Kolunibia
YFokbundet og itte os, der staat i sam
jme Forhold til Panama, som Unio
nen den Gang stod til Sydstaternr.
EuropceifteBlade hat end ikte Und
»set sig ved at udsprede den Taute, at
iDe fsotenede Staters Negering hat
Tinstigeret Revolutionen.
Denn-e Jnfmuation et imidlektid
jiilbagevist ved Offentliggørelsen as en
Del af Prcesidents Roosevelts intoni
mende Budflab til Kongresfen
Selv den Del af Presiem sont ger
ne vil finde Fejl hos Regeringen m
da sckrlig hos Prwsident Rooievelt,
indwmmet, at det er bei-ist« at dok
Regerina bat reneHcendet overforPJ
I
nania - Revolutionen. Men saa paa
staak den, at det offentligaiorte bedi
fer noaet andet — noaet ilemt ved
Picesidenten — det viser, at han vi
fcette sig nd over Lov og Ret, idet
ban henstiller til Kongressen at aaa
daa med Kanalfotetagendet helft nied
Kolumbias Billiaelfe, men i Mangel
deraf saa med Magi.
Men idet Præsidenten tcenlte paa
,-1t henftille til Kongresfen at handle
iiaaledes, kom Panamas llafbcengiqs
hedsertlcering og overhnagede den
gokdifte Kunde.
Og itke alene De forenede Staiek,
inen saa at sige hele den civiliserede
Vetden glædede sia derer-en ert
ELand ais ioran i Anerkendelse as esi
nn Stat. men flere af de entodæiite
Ztormagter et fulat eiter.
Man lritiieter Vor Reaering bat
de for dens Anerkendelse ai Vanoma
Da for Tanken om at ville bJre gen
nemført Kanalen tkods Kclutnbiosx
Protest
Den met-e bessndiae Tel af Presse-II
ier des-g anderledes paa Sauen. Son
ledes got New York ,,Ttibune'« od
martfom paa, at Roofevelt folget
W-aibinqtons, Jesserlons, Mvnkoecs
cq Jothuincy Adatns Eis-Tempel Ja
Philadelvlsia »Meis« Lenriler til
Gennemførelfen af Suez - Kanalen
of Englnsnserne Paa tnrtift Grund.
P- Wolr.inatpn «- WITH-«
over et Hund-rede Aar siden, og Ieis
Iferfon sad som Udenkigsminiftek i
kan- Kabinet, insiftetede de paa Ret
til f·iNavigaticn ned ad Mississippi
Tlptem uagiet den git genne re
XII-sitt Territvrium.
J 1978, da Monrve vatPtceside"t,
en Jahn Quincn Adams var bang
fotnemfte Raadgivet, oprettedes der
en Traktat mellem De fotenede Sta
ter og Spanien angaaende Oder-dra
aelfen af Florida· Denne Traktat
blev undersirevet af Spaniens Ge
iandt og De forenede Statets Stutz
"«-iniftet og fiden tatificeket i De for
mede Staters «Senat. Men «den
svansie Regering ncegtede at ratificere
den. Dereftet henftillede Præfwent
Mpukoe iic wag-essen om vet nie
vilde viere risgtigt for De sorenede
Sstater at holde fig Traktatens Be
fiennnelfe eftertettelig, sont om den-»
ne var bleven ratificetet af Spanien.
Dette til Bevis for, at Præsident
Rastevelts henstilling til Kongressen
tslle er uden Ptæcedenö.
Men di lieh-ver itle at gcia saa
langt efter -Bevilet for, at det tlte
gaar an for et Land sont Kolumbta
at hindre Gennemfttelsen as en Bef,
foni vil letie hele Bett-eng Seins-erd
fel.
Vi ved alle, at naar en ny Zenit-a
ne flal fettes igennem, san nytter det
like« den enkelte Landejer protesieter
instit-, at den blivet legt over han«
Dank-. VI M Wider list soc M, si
ist W Etwa-im M.
suec-ais- zuweiska
Panamas Losrivelse og alle i Penn
ma - Kanalens Gennemfstelse inter
esserede Magters Anerkendelfe af den
ny Stat. (
Lige saa godt som et LandsBefolts
ning har Ret til at fordre Landveje
for Samfcerdfel, saa masa den ftørre
Offentlighsed have Ret til nwd time
lig Godtgsrelie at fordre Gennemio
relse nf en KanaL fom i overordentlig
Grad vil lette Samfckrdselen mellem
de forfkellige Verrengdele, — ligemc
get om faadan Kanal stal gaa gennem
tyriisi eller kolumbianst Territorium.
—-..—.- —.- 0o-—-— -—
En Siitagsfag.
Det·var da sperrt, hvor vor ærede
Jndsender, Hr. Albert Jener fik
Penne fat i Gang« J ncrvckrende
Nr. af»Dunfteren« foretommer »Me:
Jndsigelse«, og i »Dann.«, af 25·
Nov. findes en længere Artitkel, »F.
L. Grundtvigs Minsde«. af Prof.
Nordentoft i Des Motnes, hvori der
gaaes til Felts imod Albert Jenfen.
Vi optog Albert Jenfens Artiktel,
og vi optager Jndsigelserne, der sen
deg os. med famme Frisind —- alt i
nnd Tro.
Men naar Prof. Nordentoft uma
ler sin Forundring over, at ,,Tunste-s
ren« tunde optage A. J.5 Artikel, sag
faar vi lage oH den Frihed ogsaa .1t.
ndtale en Forundring.
I Dei forundrer os, ja, det er og
ihardtad ubensribeligt, gennem hvilte
Briller de ærede Jndsigete bar læii
kden Artikel, der har bragt dem i
’Harnifl eller — for at holde os til
Prof. Nordentofis Udtrnt —- sat desn
»Na Glodek«. Thi den maa da gi
re en npartift Leier Jndtrnk af, at
den er strevet nldeles lidenftabsfri og
af en dicer Gentleman.
Dei er da heller itke lykkedes nogen
of Jndsigerne dt modbevise, hvad Or
A. J. stren, eiheller ai beviie, at Post.
F. L. Grundtvigs Minde er immer
Det bele Jndtrnt. man faar af Jud
sigelierne, er nærmeit tun, at ,,de
("Forfntte!ne") staat paa Eil-den«
Ln nanr Prof. Nordentoft sam
rnenligner A. J.S Artitkel med at ai
ve en død Love etÆfelsparl, faa gaar
han anbenbart feil i BU. Thi det et
itte den afdslde Past. Gr» der strives
imon men det er imod dem, der efter
Past. Gr.’s Dssd bar sit-drei ham sont
,.Stja!d for det danfte Folt i Ame
rika.«
Alle De mange Jndsigelfer hnr
fremtaldt en Anetdote ,«. vor Erin
rrinn. En Student fit det Ist-ergä
maal af sin Professor til Ecsamem
Naar en Bi stiller en Mond i Hode
det, hvad vil De faa ialde det —- en
Hovedsng eller en BisagZ Studenten
sparive: Dei blivek en Smagsfag!
Sandan set vi paa deiSpsrgsmaal
om F. L. Grundtvigs Stfaldstab.
Dei bliret enSmagssng, og omSmu
gen tun der itle disputeres.
Men vi for vor Dei gsr Fuss-l
melletn Verfemager, Digtet og
Stjald. At kalde Gr. Versemager,
vilde itle falsde os ind. At han var
noget af en Digter, det mener vi.
Men at han tom op til, hvad vi for
staat ved Sijald, dei gjorde han illr.
Dei kunde aldrig fvlde os ind f.
Ets. at balde Chr. Richardt Sljald,
men deritntrd Digter. — Men otn vi
gend ikte tan talde Gr. Sljald, men
blot Digsiet, san kan vi vel san Lov
at have soc-dem Smag i Frev.
Hvad ht. Albert Jensens poetisie
Sen angsaay da behpver man blot
at lese hans Overlsctttelse of «The
Man with the soe« i sit-sie Nr. af
,,Dansteren« for at faa et Begreb der
orn.
For Besten glæder det es at lieg
ge Meer-e iil den feedelige Tone over
for vort Somit-nd i Prof. Norden
taftg Artikel. Og svi tan forsilre
dam, at vi ogsaa meree thtantec
oq havde innen Anelse om, at en san
lidenstabzfri Zeiillel som den af A.
J. orn F. L. Grundivigs Stiuldstav
feulde cunne fette nagen »von Gle
der.' .
Skæbnens Spit.
Humoteske af Jens.
(Eftettkyk fkabedes.)
(Foktfat.)
Lidt stolt og oeltilfreds med mig
selv over at have tlaret faa mange
Vansteligheber og saa godt som sikker
paa at være ved Reise-IS Maul, spre
siillede jeg mig alletede siddende ved
et veldckket Bord, som jeg vilde lade
vedetfates Retfætdighed: fhi jeg var
begyndt at blive sulten, og hvad et
Menneste tecengek til, atbejdek hanc
Tanler med. —- Siddende i disse
Tanler saa jeg en Malerdkeng kom
me mig i Msde med fin Malerlasse
paa vaedset, en for danfle Maler
drenge egen Maade at biete detes
Retvisiter paa, Jeg hat-be start Fart
paa, og da jeg dreiede til højre, og
han gjotde ligesaa eftek nogen Brit
ten til højre og venstre, lørte jeg lige
imod hom, saa han sendte sin Maler
»lagie, med hele deng Jndhold ned
jover mig. Da jeg attee lom paa
Benene og betragtede mig selv. stin
nede min Dragt i alle Regnbuens
Farver. Mine Klæder afgasv i detie
Lieblil Stuet af, ihvorvel en eini
ldomsmelig dekoretet, sasa dog en min
dre heldig Feftdragt. Dette, syntes
jeg, var Kulminationgpunltet for
mine K·alamitetec, dg jeg opgav dek
for Haabet om at naa til den bemeldte
Festlighed.
Jeg begab mig verfot strals paa
Tilbagevejen til Nyløbing for at
komme tilbage til Skive. For ille
at mode nogle Mcnneslee i betie san
nheldige Udseende, hvori jeg befandt
mig, trat jeg niin Colle over Marien
til en Sie-v for nennem den iEnsom
bed on ubeniasrket at naa tilbage til
anøbing.
Jeg iom red i set Engdtag,fom lob
gennem Sie-ven, det, ligesom alle
danfte Mvser cg Enge, var et sand:
Flora. Jeg hat nltid ncetet Jn
teregie for Botanillen —- og Menne—
siets viriclia medfødte Jnteresfek ng
Anlceg fornckgter sig aldtig. De lan
undertrylleg, fvcetles og fork11e5.
men tilintetgjott bliver de aldri·a.
De vil oltid under Livets for
flellige Formel-, mere eller minder,
ytre sig, naar Anlednina give-s. —
De er sosm Danslheden i Amerika, den
vil altid bevidstleller ubevidft blive
red at beftna· —- — Verspr, ttods
min saa ydmygende og nedtrntie
Zindåfiemning, tunde jeg ille lade
være med at plulle Blvmster, under
Iøge bete-I- Køm Klasse og Familie
ca detaf bestemme detes Specie, en
lelte lagde jcg i min Losmmebog irr
Denn-ed at fupplete mit i thvejen
irdholbsrige Herbarium vivum.
Noale Dassel- og Tiernebufle,vm
ilynaede af Kaptifolium og Bedbend
donneoe et luppelformet Busiads,
hvor jeg i Toppen opvagede nogle
Blomster, forn jeg antog for KOM
ninger skg dsrfot af fæklig Inter
esse. Jeq dtog Grenene til Sitze for
at faa fat paa dem, men blev ilte
lidet ferbavfet ved at se enMand staa
optejit inde under Bustenes Grene,
der havde formet sigs iom et Tag
over et Lnithus. Da jeg ved at se
ncjcte til sm, at det var en Jægexz
frisvandt min Straf, da jeg antra,
at han der stodi Sljul for at luee
Ivaa noget Bildt. Han var en fulot
iequipetet Jeeger, ins-d et Par Harek,
Anerhsns og Ssieppet i sin Taste.
Han var en middelbei unverlet
sig, lidt sfotovekbpjet Mand, liden,
tyl, tsd Nase, fremftaaende Øjne i
lsdlige Omgfcvsksey leise-W Oder
ilceg, der omhyggelig snsoet stod lanat
nd til Sidetne, soxn Filehotnene paa
en Edderkotx
Han fyntes tiille at blive synderlia
fvtundret ved min Tilsvnetonist,men
sagde i en Tone, hvori der var ind
lagt en visFottkolig-hed: »Er De on
saa efter dems«
Jeg ttoe:e, han mente Blei-after
ne, hvorsvt jeg fvateve: »Ja, de!
lignee en Bastard, saa jeg Instee at
have et Elsemplar af beni.«
»Spar Dereg Ulejlighed'·, svatede
han, »jeg er, svm De sek, selv ude
paa samme Geschæstc
«Aa!« utdbrsd jeg, »dei glæder
«mig, san De et sogfaa interessetet i
thun-isten ellee maaste mete i Zoo
logien.«
»Se, min gode Malee,« sparede
han met- en noget bestemt Mine,
,,1'pil tun ilie Kotnedie.«
Jeg blev helt Muckiet ved denne
Saat «Malet, Komedie!« Pluvs
selig erindrede jeg min Dragts Ub
seende, og ved Øjeblillets Zeit-Myl
se tænlte jeg: »lad gaal ital vi spille
Kante-vie, overtaget jeg Rollen »Ma
let.«
Vi nat tracvt ud af Busiavlet. -·
Bessern-andere san sig eengsielig am
M alle Give-; tic han tneet mitten
leligt ow, begyeme han: »Sa«
De et Maaletk
»Akkueat«, svatebe jeg, idet jeg
format Wisse Replikker for ikke
at rtbe mig. s
,,Dg et Mk i Mseikken7«
fortsatte list-, Wirt pusa reine
VII-Mit
,,Aikutai!« I
»Og derved faa Bevægelfe i den
frier Luft?« I
»Akturat!« l
»Og fau« mer tilluklede Jægetenl
det ene Ofe, medens han ined dei an
det fendte mig et fkcelinfk Blit) »fan1ii
dig gnte lidt Betendtftab med Mik
tel, Motten og Honen, hva’?« l
,,Atkutat!« Hvad tan det gaa over
til, tæntte jeg, jeg lender hverlen
Motten eller Mittel.
»Man maa være forsigiig i Aar«.;
fortfatie han
»Akkurat!«
»Godsejeten hat Spionek irde alle
Vegne.«
« ,,Akkukat!«
- ,,Hpnfene holder godt i Aar; Anl
lingetne er bleven faa fioke.«
»Allurat!« «
Hvokledes Vil det dog ende, tæntte
jeg. —
Jcegeren fortfatte: »Motten hat
jeg, fom De fer, fher flog han med
Haanden paa de iJagtnettet liggende
Harm, truffet, men den lumsie Mit
tel hat jeg itte tunnet faa Rom paa.«
Nu begynsdte Situationen at klare
sig for mig. —- Han var en Krybsiyk
te og antog mig for at være hatt-z
Kollege-. —
»Se, min gode He. Maletmefter«,
tog hcm atter til Orde, idet han for
troligt trat mig i venftre Frakteætme,
»lad cis gaa hierind i Buflene, faa ftal
jeg fortalle Dem noaet.«
Da jeg antog det for at viere den
for Jagere altde faa ejendommeliqe
Lyft til at fortælle de for dem felv
faa interessante, men for ninteeesfes
rede faa itivielle Jagihiftvrier, und
ftyldte jeg inig med, at jeg maatte
gaa. —
»A«a!« gentog han, »De behsvee da
itte at frygte for Gattneten paa Due
«holm, ham bar jeg taget Vate paa.
durtdrevne Knaf .«
«Hvad, Gattneten Pan Trichoan
hvad hat Te gjort ved ham2« fpurgte
jeg meget forbløffet og nysgettig.
»Hm ha«, fvakede han, »faa Te
lenter ogfaa ham, kaufte han opfaa
hat ptsvet paa at dupeke Dem, ja
ja, den gamle Rad, jeg dupereoe ham
i MorgeLs.«
,,Hvot er han? Hvad gjorde Te
Ved dami« fpukgie jeg, der begyndie
at blive ganfke interesferet i Sagen.
»Kom her ind«, fagde han, idet
han forttoligt vintede med højre Pe
gefinger, »an flal jeg Drtælle Dem
hele Redelighsedew «
»S-er De«, fagde han, da vi hav
de fat es ned inde under Buflene,
,«Peter Rødhals, Lange Johan, An
ders Stned og jeg havde opfnufet, at
Gattneten paa Dueholm i Dag ftulte
have Vakfelgilde —«
»Ja, blivet det itte til noget?«
fpurgte feg meget nnsgetrigi.
»Saa det hasvde du ogfaa fiftet
ud, gamle Minde fviatede han, idet
han fortroligt flog mig paa Stut
dtene og fortfatte: »og havde verfor
beregnet, at vi i Dag tunde viere ene
Herrek i Larven, med andre Ord, 1-i
lom hetud i Forventning om at faa
et vældigt Jagtudbytte, men vi havde
itte vceket længete end et Par Timer,
fpt vi marked-e, at det var Uglee i
Mofer, men jeg fetv ftal sige, den ftal
ftaa tidligt op, fosm vil nappes med
mig om Siegen.
Eier fnoede han omhyggeligt flt
lange, kraftige Overflæa og diejede
tet helt op til Dreim, flog Tatt med
anedet og fpyttede mindft fern Fad
ne i Affiand, idet han vedblev):
,,Saa i Morges omtting ved sil.
8, heroppe ved Sienbæitem loher jeg
lige i Atmene paa Godsejetens Gart
ner. Han befaletde mig at overgive
ham msin Bssfe og Taffe, og det gjot
de jeg ogfaa, itke fotdi jeg var bange,
foeftaiar fig, men jeg havde nvget an
det i Kitlertem Saa heldigvis kom
met Peter Mhals fea den anden
Side af Betten, vg faa blev det vor
Tut at kommandere, foeftaat du, faa
tog vi hans Retvifiiet vg, for at gste
ham ufkadelig, bandi vi ham med
hans egen Patronbkelte til en tyt Be
gefiatnme, der tan han nu fidde og
tufkelme, til hefsene fta Blotsbjetg
tommet og befriet ham.«
»Don er dei? fiddet san der end
mM fputgte jeg indtrængende, idet
ieg refer mig pp fra mit Siede.
»Vert- tun relig, gnnsie wiig«, fvas
rede han og fortalte videm »men vt
opdagede fnatt, at der var fleee hun
de om Bernh vg« at der var iveettfat
en forwelig Jagt eftet os, We vt
Meinst mastie Miene- Dei lyfs
jedes mine m Mike- at komme
dort fra des-MAY Euemctket t ret
.te til-, nien kenne Mit —- Ger flog
han paa en as Hatetne), som jeg hav
de anstudt, W herned og stfulte sig
i Bustene, saa jeg maatte hetned og
have den med og blev vetved san for
sinket, at da jeg forssgte at slippe up,
opdagede jeg, at Stvvleddet ligeftem
var batriksaderet med Skovlpbere til
at fange mig, men Rceve dem fanget
man ikke paa Limpinve. Jeg stiller
altid Finger-en i Jorden og lugter,
bvor jeg er og spgte verfok her ind i
dctte Skjulestrd, indtil Hunde-te hat
tobt mit Spor. Jeg stal nemlig ji
ge os, jeg vilde give alt for at komnse
bott; thi tlipper be ntig den Gan-«
vil de jage mig tennnelig haatdt ved
Vingebenet. Jeg hat nemlig væket
i Jlden fer, og Godsejeten ded, at ieq
er den gamIe Hure i Flotten, san fak
dek jeg, vil Kvllingerne holde alt for
fJel for Hund-ene« -
Jeg havde under hans Foriælling "
»siddet fom paa Naale, afventende en
Anledning til at flippe dort for at
komme min Ven, Gattneren, til
Hjælp, som jeg nu fotstod. befanbt sig
i en trittst Sifuationz men han fort
satte:
»Og efter den ny Jagtlov er Kern
siytteei en kriminel Forbtydelse: dog
-ikke for min egen Slyld« — ber her
»vede han tkuende den knyttede bsjre
IHaand —- ,,men hjemme siddek min
Kvne med fire Born« —-her ontog
Hans Ansigi et medlidende og della
qenve Udtrnk —— ,,og jeg vilde faa ne
»dig, at de ssulde se mig som en For
Henker« — her holdt han inte. cg li
gesom en Vædske fløb i hans Ljnr. —
Jeg begnndfe næsten at faa Medi
.denhed med heim og det i Lenz-eleg
hed, fotdi jeg af hans Tale ozq bele
Opførfcl fotstod, at han gis paa Jagt
mete for Sportens Stle end for
Fordelens, og ikte selv ansaa det for
nogen Fotbtydelse, men kun fern et
Fif at spille Herremanden. qu da
ban Ved Omtalen af sit Hiem Lilien
degav sin Bevidsthed om sin Faden
pligL fslte jeg en indetlig Trang til
at bfcelpe hom, hvis jeg Lande. Lg
det ek med den gode Villie fom med
Forfattetem ee den opiaget as Emnet,
kommek Jnspitationen af sig seh-, oet
ek, som om en Genius hvisiek dem i
Bret. —
Saaledes sit jeg ogfaa ber en lyz
Ide, hvori jeg sotudsaa en Redning
fvr min Ven, Gatten-ten Leviskas
ten og mig selv af voke respektive For
legenhever. sSluttesJ
— «.--—— —
. ,
Mete Ums-gelte J
.Jre!n Ot. Albert Jener er, bitt
»jeg itte den fjcetnefte Jte on:, Jg Vet
er mig ogsasa absolut tigegntciqt at
vide.
Men eet er han aatvenbzrt itt-.-:
Han ek innen »gentleman«. En æqte
,,gentleman« Vilce nemlig saldrig
tomme nted et saa grinst Udfald mol
len Mand, over hvetn Graben er lut
Itet, som He. A. J. tetter mod afdoke
Fe. L. Grundtvig.
Den virtelig gode atnekitanfteBok
iger et »gentleman« i Dette Lros sinc
lste og bebfte Betndning. Det er He.
A. J. ittr. Folgelig et han heller
itte selv naaet op til det Mast, han
«sa-tter os andre: At blive Amerika
.ner.
, He. A. J. er altsaa itte Ameritas
net, oq da han tillige paa en lattetläg
og meningsløs Munde haaner Am
ligheden til Danmart, er han heller
ingen Dansiee.
, Han hpeer til en af de Racer i
Metmesteshesden, som lwerten Geogra
fet ellek Pfytologer endnn hat klassi
siceeet. —
Jeg tendte itte F. L. Grundtvtg
personlig. Men jeg tender hans
Digtning, og den elftek jeg. Jeg ten
der hons Minde, som det lever mel
lem Tusinde Danste i Amerika. Det
elsiet jeg.
Og et saadant Minsde faar He. A.
J. aldtig.
, Det et netnlig tun de store Mand,
lsont vil leve i Foltets Tankek vg;
Hierter. ·«
, Og det vil Fr. Grundtvig. Jtte s
ifor-di hart var sm »Fa’ts Sen«, men
Not-di han var en Personlighed i sig
Jeltn En af dem, man itte tkæsset
»wer Dag. En as dem, der vic Tap
nes og atdtig glemstnes. —
Jnsdsieette antydek ht. A. J» at
jGnmdtvtg var suasdan lidck halvtosfet
paa Grund as sin Ckgattetwgning·
Fej first for Dei-es egen Pse, he.
Jenseit. pg fe, hvvrledes det fothotdet
ftg med Dere- egen mentale Titstanv.
p. t. Blatt, Nebst-, 25. Nov. Mos
Q S. Giraut-void