MSIsetttletue paa Kronhorg.
« DELFZFZFLLLMM
H Flkstr Del« XI
(Fatttat.)
- J faa Sæt og uden at give Lisbeth nogen Fortla
tksg var Hans nede af Højen og naaede Vejen, da Rysp
Mc for fotbi. Hatt tog sin Hue af, raabte et Par Otd
til Rytterne og fil et lott Svar i Forbifatten, men Lis
beh tunde ilte hsre, hvad de fagde. Hun tog Kurven, git
sved til Hans, der i det forste Øjeblit itte svakede paa ben
dei Spsrgsmaai. Han ftod endan med Huen i Haanden
og stirtede eftet Ryttetne.
»Mit« spurgte Lisbeth for anden Gang og utaal
sandig, »hdem var det? Hat du mästet Malet?«
han lastede sin Hue i Vejret, gred den igen, og hans
wilde Glæde, tilbagetrængt af Forbavselse, sit Luft i det
Mah: .
»Krig!«
.,Ktig?« gentog Lisbeth, »hvor? Er du tosfet?'«
; »Lüg, Lisbetht Harren nu fange vi not Sejr!«
.- »Ei, svar fornufttg, Hans! Sig mig, hvetn du talte
saed og hvad Bndsiab de bragtet«
»Det var hossuteken, Or. du Pont,« spatede Hans
md blussende Kinder og et funklende Blit. »Med For
lrv«, raabte jeg, ,,hvothen, He. du Print-P »Til Kron
Verg«, soatede han, ,,Svenften et landet i Kost-t« — og
M var han«
»Det er utænleligt,« fagde Lisbeth blegnende.
»Du et sitlett og vist,« sagde Hans-; »jeg tendet He.
du Pont fra fstz han red vgsaa Kongenö Ætinde til
Rundng i Vintet, da Spenften var i Anmarch. Twr
J. en Mand i han§ Bestilling tider Kongens hefte til
Dsde uden Aatsag? Vi have atter Mig, Jvmfru Lis
detlx og hvad fact? Det bad jeg hvet Aften Gnd om,»
Enden jeg sov ind.«
»Da bad du ilde!« sagde Lisbeth, menö en Gysn
ovetfaldt hende. Hans meetlede det og spurgte, am hun!
par trakt. !
,,Jkle trat, haust« svarede hun efter et Øjeblits’
Tavshed, ,,men del ilde til Mode. Jeg blev saa for
vnderlig lold om Hjettei. Al, Hans! det bæres mig sor,
at spare Ulyllet ville tamme os!« «
»Sig itle fligt, Lisbethl Kronbokgs Kanoner dil»
Kerne as og holde Svensten botte.« «
»Man Gud i Himlen lender og ded, hvad der staat
of for! Nu er jeg atter start og tan gaa. Lad oS stynde
os til Hufe, Hans, og faa Viähedc Give Gud, at den Ti
dende maa ver-re falft!« —
Men da de naaede Helsingør, faa de strals, at nagst
Usædvanligt var paa Fætdex Fall stod uden for Hufen-:
og talte ivrig samtnen, og de sil snatt at dide, at Kanx
Karl virlelig i Spidfen for en Hm, hvis Ztstrelfe Nag
tet natutligvis ovetdteo, pludselig og uden Krigsetllæ
Hing var landet i Korssr og nu gil los paa Kobenhavn.
Forbavftlsem Harmen, Sttcetlen var stot, thi som et
Lyn fta en klar Himmel lom denne Tidende over hver
Mond i Landet lige fra Kongen ned til hans tingeste Un
detsaaL Jngen danst Mand trentte sig Muligheden af et
Iligt lumst, ttvetisl Ovetfald.
Dog, da den fsrfte Rystelse dar ovre, blev der arbei
det paa et traftigt thsvat baade i Kebenhavm hvot alt
thsvæfeu var i Zerfall-, og paa Moner der var
Ilige bedre i Stand til at ndholde et Angab. Obeer Paul
Benfeldt var alletede i Fetd used at nddele sine fstste
Orden, da Hans Stenvinlel naaede Kamde og paa
Isldase hsete han spart sia Fadets dybe Rsst, der lsd
tsere muntett, end han i lang Tid kunde mindes
-»««Jko»m«··:; -:
Sjette Kapitel.
Zu Vati- Bin-.
Den 7. August 1659 havde den spener TranspoktJ
Tflaade kostet Anker ved Kurs-t, hvoreftet Lanvgangen
Muts git for sig; men first den 11. om Aftenen naaede
den spenste Konge Kibenhavm Som en Den var han
slaaet ned spaa Sjcellaud; meu haus March gennem Heu
blev itte itemmet med en hurtig-L fom soc-rede til bei
pludselige Angab.
hatt tmde en Sag i Ringsted, book de dankte Ub
ieudinqe tom til hcm og sputgte om Aatsagen til hans
Msie Majesisit wettede Wse paa Sjckllaud.
Dei var Krise- Steel, der enden Gang maatte regte fligt
ei spegexigt sitt-de den-e Gang ledsagef as den brace
JM Lieg- De bleve begge siedet-e til Indiens ho
Qoawy der itte hat-de andet ensv komme valugter at
III-te med. W Krisen Skeel tog til Genmcele med en
saftig Protest stol- den Bald, der un stulbe Ives mod
ht- Jedeeland, og stuttede med det Uhu-als, at der end
Itt Ist et Sud i Eule-, til M ha- pvergav Danmartz
M Ses
z detes ngi sit de san et vensiabeligt Des-g af
Lxmäfetm vg SEND-enan der fsgte at get-.
M des inniwfmdy at m- vat Danmatks sivfte Tame
komm-11.
»Bei et GIVE sagde Gtev Schäppenbach, »der sm
slyttet og täiigtetgse Hund-Imm- Mm det im vom
ever, J gebe Vetters Aq- meget enteu evers Lange heddet
Karl, Itedetik esee Fristin
Wen De girrt-e Jst-M Hex-et ten-Sie andersede2, vg da
be Magie mes- hkscss ste- demie Reis blev fas, fis de des
Sm, at stetig its-IT first spät-e ignitge Den-mark, schen
saa han vceltede, hviltet naturligvis dlev regnet lvrn et
ondt Barsch Som han nu red frem og sit fri Udsigt
til Byen dernede, flog liam en stærl Lysning i Mode, og
den blussede saa meget tlarere, fordi det var Grasavejn
Det. var Brieng Forstasder, der date stulne i Brand for at
unddrage Fjenden ethvert Ly i Fæstningens Nærhed.
Kotigen jtandfcde sin Heft og flog op med Haanden
sont af Overraftelse on henfant faa i dyb Tavshed Jn
gen vooede at nasrme sig lmm eller tale til hom. All-:
Herrerne holot tadse bag ved dam, og de flefte af disse
prøvede Krigere, der dar-re tumlet fig i faa mange blodige
Slag og set saa inange Byer brcrnte, bleve gsrebne af en
underlig Folelse; thi Kongeng Studsen og den paafal
dende Grublen var i et sligt Øjebltt nsoget has hant usæds
oanligt og forelom dem tryllende.
Det var vel Retfcerdighedens strassende Engel, hvis
Vinger et Øjeblit formortede Krigsheltens Vej med deres
Stdggr. En Anelle fagde ham, at her stulde han finde
Maalet for sin glttnrende Bank. Hertil og ilte videre!
strev Lrierne med deres Flammesirift paa den msrte Sty,
sont hang over Byen.
Da vendte Kotigen sig pludselig om mod sit Folge og
udbrsdt
»Ved Gut-! Nu set jeg, at Kebenhavn vil verge sig,
og at vi faa prsve en aldorltg Dyst!«
han var nu i en Stemning, saare forflelltg fra den
underlige Ærgerrighedsrus, t hvillen han paa Sejladfen
til Dort-r rned blottet hol-ed havde vendt sig mod den
opgaaende Sol og med hpj Rest iftemt Salmen:
»Nein dtg jeg hunder, o Herre leer!«
Alvorlig og tavs red han hen til det Sted, hvor hnns
Telt for den Nat var opslaaetx men pas Vejen blev han
standset af Grev Klas Thott, der fsrte Iortravet, som
hat-de overrumplet det vargelsse dnnsle Rytteri og fanget
dets beste, der fredelig git og græssedr. De dansle Bon
der vare flygtede ud at deres Hufe, hvor han for frem med
sine Ryttere, medens chget dreves brslende til Stovene
for at bringes i Stllerhed. Allerede den 10. orn Aftenen
havde Grev Klas indeslnttet Kobenhavn med en Vedet
Rede, og Rytterne vare redne muntert til deres Poste:
med Butetter af Kornalg paa Hattene sont et Tegn paa,
at nn stulde de smcige det gode danste Brod.
Klas Thott gjorde Kongen oprncrrtsom paa, at Oberst
Hsyfter havde gjort et Par- Fanger, veltlcedte lebenhavnsle
Borgere, som vare blevne overrumplede i en Kro. Det
lunde maasie være nnttigt at here deres Udsagn orn Til
ftanden i Kebenhavm om det maatte behage Hans Mase
ftcet at lade dem fore for sig· Dette stete, og den ene at
Borgerne, en hsj Mond i en meet chedning og need et
tætt Besen, fvntes at bryde siq tun lidt om Oberst
Høtplters Forsilring, at der innen Perlonliq Oderlast stulde
sle dam, naar han tun soarede sanddru og oprioth tun
de ZoørnsmnaL Koxigen tnnlizq vilde note hom. Vorne
ren trnadte mer« hart Hcved frcm for Nonnen, men ist
ham taslt on frimodic i Lijnene.
»Ein min»« spurgte stongem ,,boad betyder den store
Jldebrand vi nys sao?«
’ »Der very-dek, Evas Mannqu at npveuhskms Boc
gere ville forlvare deres Konge og deres Arn-. til den
nderste Bloddranbex dertil have DE forpligtet ne ved en
dyr Ed.«
,,Let at lockrge,« saqde Kong Karl og undertrnllede
sin Harme, ,,lvcerere at holde den Ed! Eders By er is
sgansie vcerqelss, og vil Kong Frederil ovpebie mig der,
Her det ude med ham.«
j »Das-It agter han at gsre det,« sagde Borqeren· »Has
-longeltge Majestæt, Gud besiytte hom! bar talt et Ord,
sonnhar blæft Mod i hoer danst Mand; thi da hart bleo
raadet at singte, gav han til Spar: Jeg vil d- i min Rede
og ej overleve mit Lands Hader og Selvltændighed.«
Kong Karl saa den tætte Borger stift t Øjnene; de r
ltyste ham et Glimt i Msde as det, paa hviltet alt han
Krigersnilde og hanz Monds Tadpeeded stulde strande
— had mod Undertrylteeem og den Mand, der talte faa
djærvt, var dog gansie t han- Magtl Deraf lunde han
flatte, hollten Aand der var vatt hoi Ksbenhavns Bor
gere, hvad han noget snmlig ene tilßrev det List-e em»
state Privilegien M Fredertl havde givet Perser
standen. J
hart dendte its sent fra sangen og feel-d hatn i»
Bredgmhldtdosdethcmstwsefdb cudmu
sein-se Iter- sasmentaldte hin et Mägden-h heiser-ej
WHCPUIUQ spendte pas at soc atdtdylpaddes
nuvfkdedlive beslutted Ausscheiden-dme puj
ntdlcrt at feste her for stn West-f W M disseltgl
euan MiseMcstherrm Mhldetbsses
MONEde spekste Ost. Wesinsegl
sent, tndtraf, vg« Misoldeeet senlw streut og nee.
«MMfOMl-eltetmedme
vsdnsflapepltlforomtcredseuasdensdnlg
State. Alle ftpd need blpttede der pg l Wut-st
fsld W.
Die stod Welt pg Kotigen-sei Wirt-len
JUWMLMUMWeUedet
fyldtgt, ridt Anss- og sum forte, sittieude Hin-. M
Text og M Liede Sei-W og en nordentlls Lebe
vti, irren ogsna Statdstndigbed og M. Sein han spl
dee used en mondtg Mine, san den sel nd til at veeee en
St- uf den Mand, der hat-de det Mut-heb- Hvo der
tager unget, day hat nogetl
Der sind paa den alt-den Stde qf Kotigen han«
Stieg-r Magus-J de la Gordie, gift m Nonsens szter
Pfaltzgnvirlde Maria Gottesan t sin Ttd Dronning
Lrtfttnns udkaarne Yndlinz en statelig herre as et smutt
Idee, pragttystem daanet og veltalende, nren at en dan
lelrnodig Knatter. Farben var han den mægtlgfte Mund
i Soerige, nu var han fnart i Rande, snart t Unaade,«
liqesom det traf fig
Ved baut Stde Ied hanc yugre Brot-er Jeden Aa
fstn der-est Oberst schlau » »Gut-dem sen-·
Mpsvststz Wy m ist- , W W
MEPLLCWFOWMJlWMMIOW
s
I
i den sidste polste Krig ved stt utcrmmede Mod. For to
Aar siden havde han forfvaret en vigtig Post mod en
fetsdobbelt Odermagt, slaaet Fjenden ti Gange tilbage
og sejret i det ellevte Stormlsb, saa at Kong Karl spcendte
sin egen Knarde og sit Stærf af, hangte det over Asche
bergg Stuldre og stantede ham endda en veegtig Guld
tade og gao ham et preussist Gods til Len. Med Mænd
som Rutaer Ascheberg maatte man tunne vove at storme
en Fastning, var den end mange Gange starrtere end
Knirsnhavn
Nasst heim find bang Land-Inland Greven as Schlin
Penbach, en Eventyrer af den verrite Sage-, falst, egoi
nyttia, irr-winni, men ftadig i Fiongens Gunst og fortro
lig Teltnaer i sin Herreg bilde, crrgerriae Drnmmr. Han
vidste non-et onl, lworledeg det saa ud i Rongens Hinte,
da lian indlod sia i denne stammelige Krig; lian liavde hntt
Kannen tale ani, at han vilde forvandle Danmart til st
idenst Landftab og Østersnen til en svenit Jndsnx han
vidite, at der ventede Knbenhavn efter Jndtagelsen den
Sterbne at blide jcevnet med Jorden, for at Malmn eller
Lanslrona tunde gsres til Nordens Hovedltad, og han
havde set Wangen staa for ham med et lynende Blit og ad
tcle disse mcertelige Ord:
»Da slalhyldingen ste i Staune, men saa, at jeg
tager tun den svenste Krone og seetter den paa mit
Vor-ed, men den danfte Krone bliver staaende nedensor
paa et Bord!«
Men Grev Schlinpenbach var itte den Mand, der
blev staaende paa Dalvvejem han hjalp sin Konge og
herre didere frem paa de cergerrige Drsrnmes ivimlendel
Fjalditierx thi naar Kong Karl fsrst havde Danmart,
var hans Nige en Stormagt Dei ringeagtede Danmart
og Norge sit da paa een Gang uhyre Midler og Evne tii
at stille en vceldig Herr. Saa slulde det gaa los mod
Brandenburg og mod Reiserem indtil Karl Gustav tilsidit
som en ny Alarit dilde drage ind i Italien og mod Rom.
Den Stridsmagt, hvormed saa store Planer indlededes,
var da ringe not, idet den hele Har, hnormrd Karl Gu
stav var landet ved Korsar, irdgiorde tun fire Tusind
Mond Fodsolt og tolv hundrede Ryttere; men dog vilde
denne Styrle have været stor nat til at asre det at med
Danmart, var han gaaet liae los paa Maalet.
Bestedent bag de andre stod Generaltvarterinesteq
Løjtnanten, Erit Dahlberg, som ned Raadslagninqen ovre:
i Holsten hadde raadet til at aaa til Sns lige lss paa
Kobenhavm men dar dleven overitemt i Krigsraadet i
Da alle vare tamne til Stehe, reiste Fionqen sig uziI
talte, men itte ildsuldt og flndende, lom han plejede. Han;
dar ellers en veltalende Herre ag tunde tale i Timevis vedj
Riagforiamlinaerne eller til irdenlandite lttesandter uan
Hirer as striitlig Lpsatsx men i denne Time sviatedes
eret ham Han forelaade Firigtzraadet tort Da tørt tets
Ziseragrnaah -lulle vi itratg rtitte mos- Fæsminaen pl t
ler mbne en reietmat fiq Belcjrina? l
i
i
LJ nu iiqde Herrerne dereg illimier ofte i djcme
er, oa de tam til Erde i den Rattefelae, iom der-te
thana ioreitrev, naar Nonnen ittr Ved en liaesrem Lp
fort rina ajorde Brnd derpaaz oa Rande-re saidt, iam ialt
Lverbeoiming ho- n: gle; stjulte Laster eller snu Lver
riejelie hos andre indaav dem De indisdte idenste Abels !
rnaeird snftede nemlig itte liebenderan Fald eller Don
marts Ervbring: de fryatede for, at et saa oververttes
Ihela vitde give Lungen for ftor Tilvatlt i Magi, og at
set srugtbare Danmart med dets mildere Llima snart
Evilde drage det spenste Hat ira Stoctholm og blive habet
Elandet, samt den danste Adel Kaledæggen De tæntte,s
Tat hdor haarde Ord Kenan end dar-de ladet falde, dillce
than dog not faa andre Tanter og staane faa ftsn en Bys
stom Knbenhavm naar han first havde den, og opllaa s:n
Residens der. -
Wrangel talte ferst og fraraadede bestemt at prsve
en Statut«
«Jeg beder Ebers Majesteet betente,« sagde han,
»at Staden hat langt stere Forsvavere, end vi ece An
gribere, og i hvilten Klemme vi vilde tomme, om Aal-bei
miilnttedes, og vi siulde retirere ni. Hasarden et for
stor, dg det er derive min underdantge pg del overveiede
Proposttion, at ni nsies med at blvlere Faeftningen.«
De flefte llnttede sig til Nigudmiralens Votum, tun
Alchebers og Schltppenbach raadede udetinget at gaa les
das Essenhadm saa spart Pagen geneve. Kotigen htrte
til t Md7 saa vendte han beredet es lande
,,hm er Vahldergi Vi mile at htne hans Me
«
Mit-ers traadte tren- oq buttede for W, pg
da derene tepr heim til at sise fett, tsvad han tcntte,
tog hatt Drdet og heftet-, mens han talte, ltt stit atra
vetdt m han- Mctt Uaiym hytltet has nidtte, at
W dem st.
»Um Ebers Mienen-« W- lm »vtler mir des
Matvtllehtreminrinpesttentnzdassrieglyde
es tale as min optigtise content-M saa es efter bedite
m Destileandredtjeherrer stsaoveenrtgthertw
stelle, negle af dein pglaa l Ilder pg Crtarinqz nien det
Wtistaaatteadedveendnosenafdemtenderden
Mi, for hvts Horte di nu staa. Oder- Maielteet ned
fnldt sel, at les for en Use siden tm met t Asdent-ann,
anders-It W og t Smng taget et stids at dem.
hdiltet stete med strr Halard og Livifare, fern Ederit
Maiestcti Gesandt, he. Widder Col-eh tan vidne, naar
han komme-r til Siede. Jeg tan da med Ed bete-ite, at
Fett-ringen er helt i Zerfall-, neeppe vierd at taldet der
det Nava, og ieg tilbagetalder t Ebers Maieftcti naadtge
Crit-dring, hvad ieg alt derom hat tut-bereitet Jeg vil
forpltgte mig til lomrne Siedet at tsre over de tnrre
Grave; Brnitvaernene dætte ligesaa tun til Knaerne.«
»Jeg et til Sindä at tnivle vm,« faldt Wrangel
ntaalnwdig ind, «at den Stildring er trovceedig7 Gene
raltnartermeitevLsitnantens hsje Mod, lnrn vi alle vel
tende, forleder harn umling til nagen Overdetnelle«
W cis-Menge ten spie nat-B increde Will-ers
MOWWIIUMtM, ,,atieatalee Sand
Ists AMMMMitgltittior rat-WINva
sen W immer,« nedblev han pg vendte sig etter til
W- »Ist der nenne er see hundrede Wand gen-time
Minder-Beinah qunemaltntenteos
M sei jeder den-f cderi Mit-Ist not-disk
stwåettilwniy stsitnnhasevttettepntdtse
Feltstyller veb steten. Kan en Belesring aabnes med bet
ringe Slntsi Det var es heller Ebers Majestastö Tanle
sra ssrste Farb asl End-tu er benne gunstige Ollasion
ej sluppen as as Handerne. Et rasl Stamm-, og KI
benhavn er en svenst By og Kong Ireberit Ebers Mase
stats Fangel Fort-de at derimod her, give di Fienden
Pusternm til at ubbedre Vanlernr. Nu vil et Stormlsb
toste os nogle saa Mand, stden lan det loste os den halde
Hat; ag sont det da er min underdanige Pnapasition da
mit indstckndige Raad usortøbet at gribe an, saa indestaar
jeg med mit Hoved sor et godt og lylteligt Udsald. Edets
Masestat lan i inig sinde en tendt Mond og paalidelig
Vejviser for Herren. Lad ntig aaa sremtnest, og siulbe
den ssrste Finale søae min, da slal det itle sortrnde mig
at enbe mine Dage, vinder Kong Karl tnn ny Hader og
mit Fadreland denne slanne lsrobring.«
,.Vel talt!« udbrsd Kongem opildnet as den nutge
Helts begeistrede Ord, »vel talt, Dahlbera!« og de Herren
der dare as Dahlbergs Mening, gav lydelig deres Bisald
til Kenbe.
Men Rigsabtniralen havde set paa Dahlberg nied et
habesuldt, stillenbe Blit, medenö denne talte, og nn traadte
han srem sor Ksongen og ubdad stg Tilladelse til at stge
et Otb enbnu, vg da Kongen med et Nil gav sit Sam
tylle, sagde Wrangel med et roligt, tirrende Smil:
,,Generallvartermester-Lestnanten gab vs nnd sit
Æresorb paa, at Knbenhavns Vesastning er gansle i For
salb, og jeg tvivler ille langer derom, da jeg deb, at han
er en Mand as Ære. Vell Jeg vil da enbyberntere
relevete, at Staden er uden Levnedstnidler og Brandselz
thi saa snilbt hat Ebers Majestat valgt Hieblillet til at
angtide, at Tilssrslerne sra Island ag Norge as Fisl og
andre Nordlandsvarer enbnu ille ere indtusne, og Kornet
staat paa Marlen og derer os til. Eders Maiestats
Flaade ligger sor Byen og luller al Tilssrsel ude; di
saa nys dens Seil sra Ballen. Vi strenge til Lands meb
Harm, og saa spsrger jeg Ebers Maiestat, otn det et
tænteligt, at Byen tan holde stg lange; Hungersneben vil
blive os en magtig allieret. Hvorsor da spilde dort
Ktubt og dort Blod paa at tage en Fastning sont inben
sjorten Dage vil vare i Ebers Majestcets Volb?«
Kongen sit igen stn merke Mine, da han harte benne
Tale as den everite Besalinnsmands Mund. Han stob
nogle Øjeblille hensunten i (·-lrudlen, ag der herslede dyb
Stilbed otnlrina dann Saa havede han Hovedet og slosz
op nted Haanden.
,,Vi talle de gode Herter sor de Naad, J, hoer estet
sin Oderbevisnina og med Trostab mod vor longelige
Person, ester var Beacerina have givet as til Heerens vg
Fadeelandetg 5Bel! Vi dille nu overveje Sagen med Gitd
eg og selv, og J stulle stden ersare vor Bes!utning.«
Tertned var Kriggraadet hattet; tnen mens bet blev
holt-st, ais to Herret i nagen Asitand sra Tellei op nz
nett nat Marien Da talte ioria samtnen. Berg-sie date as
Lllliddellmide ca tlakdte inm Datideng state Herrer i en
Draat, sam bxiade var tlcrdelig na, at)ntelig, men uden
strigenke Forder.
Ten ene dande et month sndlandsl Fnstoanomi. sorte
ivillenrse Ljne da rette sta, livlia, naar han talte; det var
Johanniterridderen Hugo Terlon, ten franste Rang Lud
vig den Fiortendens Amdagsadnr ved det sdesle Hos, sont
havte sulgt Rang Iiarl paa dette Tag lige sta Polen,
vant til at udholde Rtigens Strabadset, modia, snild,
bsjelig, en as stn Tids dngtigste Diplomater. Han dar
as borgerlig Fsbseb nien davde svunget sig op veb egen
Dygtighed og veb Hjceld as Kardinal Masarim der den
Gang endnu sted for Styret i Mannig
Den anden havde regelmasstge Trak, lloge, graa
Øjne med et gennemtrcengende Blit, en stolt holdning, et
iint, raligt Versen. Hans hele Fremtrceben niste, at han
var ssdt i hsjhed og dant til at sardej blandt Jorbens
magtige, men hans Tale rebede noget mete end den slebne
Hostnanb Dei var hannibal Sehested, Sen as Klaus
Sehested til hastig og Kong Frederili Swgm hatt var
nemlig gift meb Kristian den Fjerbes Datter med Kirstine
Maul, thlen Kristianr. han var tidligere Noraes Stat
halder og enentagtige Regent, men nu paa lyvenbe Aar
i Unaade. da han« Stdn-gen Korsite Ulselbt, rev hatn tnea
sig i sit Zaldz men ellers vare diese to Svogre bebelige
Uvenner.
J Urgerrlghed Pragtsnge, Villaarligheb vg Udi
sagelslee vare Werte hinanbens Ligez nien saa glipper
Aal-eben dannin Sehesteb var ingen hibsig Parti
ssner sont Ultelbt, der ttobs sine Lnnbstaben sine heit
slyvenbe Planet og sin bindende Personlighed tlle bar
estetlabt sig et enesie Vidttesdyrb ern vitlelig Staistnandis
Mitglied Sehested dar mer-e dtielig vg san, men tillige
en as be saa Mond as virtelta bstplentatisl Geni, dort
Zabrelanb has seen-drast. san nbsttte ethnert Obert
nteb Entle pg her as hat-bebe bei bansse Retan
balder, hvor han tont srenrx on gtl han end oste see-tadeln
saa levebe der dag i harrt hiette en Zelelsa sont sub-b
ham at bltve en Fort-der web tin Kot-ge pg sit Fede
lanb. Glis-runde Tilbnd lodebe hant en stpr Ftetntid t
Udlanbetx men dog higebe han altib tilbage til Danmarl
ag sanbt sia i tin nebtrylte Stilltng rned en Udlyoldenhed,
sein sdaaebe en lnllelig Udgana
han var her til Stede sont en tvungen Gast; tlJi
svenfle Rattere hat-de indtbragt hant lorn Fange iil Ring
steb, da hatt var i Fard med at reise til Netaaergaarb soe
at ssre tin hustru og Datter i Sitlerhed inden set As
benhavns Walde. Rang Karl vsifte imidlertib hant ag
set-re han- hultru en mearlelse, sont gintde hant mis
tanlt l hani Laut-smaan Øjnr. De svenile Vetter
troede hatn heller itle ret; men ligesom han hat-be vunbet
den spansle Rang Philip den Fjerbes Gunst og senete
den landtlygtiae enaelsle Kong Karl den« Andern person
llge Vertilgt-, laaledes sattede nu ogsaa den svensle Konge
en saaban Pelvillie see hant og viste hant saa stor Tilliln
at Sehesteds Rand gjaldt mete has harrt end dank egne
Kauf-sinng- Stort W hanntbal Mbs Sntlbe
have berei, siden hatt lunbe halbe sig i betme stibttge
Geistern og bog femme usladt dersta. Maltat »san« at
de Sancta-ten hin sjrte nteb den spensle Mel, ille
sltid tilde have Obst-set M WII stet- W
MthsudemmethuiMbsM
sententreucbeesaatagbnslwssd
Onlsswy