En polsk Familie.
As Z. (5. Ha neh
——EE Anden Del. JE
(Fottsat.)
Ottende Kapitel.
Trat as en «3«ebei·svcndd Liv.
Den Tomlsed, sont en uziist Stand medsvrer, state
min Faktcr at erstatt: med det sasdmnHae MiddeL saa
lsreszs End-re vi mannsnldiae tsanarisnate, lzddras der lxrsert
Aar ndltaslledeg slere, liaedversck dein sao en arvn Pape
gis-je i sit But svm In Ein-been der saa Inelanitsolst ur,
U den-J Hoch var nassxen stalret as LllderdonL Tegnden
ejede min Flrtter en sort lstrasvlinaelnmd Da et Var Ratte,
der tmvde slnttet In suldlornnien Fred med Hunden, saa
de nste issiste med den as saniine Tallscrten.
For størrc an bavde derimod niin Fastter en nfchs
vanlia Fusan lyvilten entnn tiltog ved en Fute, som han
tvrt ester niin Antonist til Danzia genneingit. Han havde
den Vane at taae den vmtalte Grævlinaelsnnd nied, naar
ban ait sm Middiastur, dette sortsatte han t slere Aar,
nden at noaen Fare vpstod dems. Men engana stvdte han
paa en Flot Koch som, da det var sent paa Esteraaret,
git løfe paa Matten. Havde ban set dem tidligeixe, vilite
han npaatvivtelia vcere vendt am, men en Hei stjulte dem
srr dani, saa han itte martede dem, sør han var paa
Spidsen as Hasen, hvor han allerede stod dem temmetig
nar. Nu sorseate lsan et ilsvmt Tilbagetog, inen det var
sot silbe, thi lians lille Hund, der sprang i Forvcjen, havde
allen-de beanndt at aø ad en steir Tur. J Steden scr u:
fl:), sont Hunden vel havde ventet, blcv Ihren staaende ca
niodtog Udsvrdrinaen, ja ester ncgle Lieblit beanndte dcn
endoa at sorsøtae Hunden, som. da den martede, at Kans
Pen vilde blire altsoe litiae, trat sia tiltsaae ca søate Til
slsiat bog sin Kette Jmidlertid toni tieerne nat-grote,
ja slere as kein lcv end-da omtkina Hasen. on, lrderse as
dereg Medviktte me Akvvcatcns Leb-Inzwi- da as inedskdt
Trist, beannrte de at ilaa en stredi oIn des-ak, hvilten de
ljtsert Z;et)lit trat tastteke va tasttkre samtnen, saa ist
Atvocaten ca non-J Hund date snldtrminen ixidesnakrrede,
uden at ncaen litt-es snntes mi:li«·1». LUtinFasttcr raakitc lmit
vrn Hssclp, men innen dort-e dani. Han svedte Angestan
END, Da vielelig var hatt-J Ztillingi betæntelia not, tln
Dnrenegs tidexistabeliae Braten da trnenke Ljetast viste vel,
at det nn itte blvt var Hunden, men ham fett-, de vilde
angrile hoc-ei rimeliigvizs bang tøde Vest var Stnld, da
den tvde Ferne, scm lietendt, let vatter diskse Tisrs For
l«ittrelse. Tit Lytte stvd min Fee ter i renne Nod ved
Siken as et stvrt Elletra, bvvrkaa sterse lstrene vare saa
nser tun-raner at han ansaa det snr muliat i Hast at Hat
« -- .J
tre vp i TraeL Han nnaede virlelig Tom-en deraf o,i
visic stmre Betsasnkialch i den sinnst at tlattr:, JnD nkan
est-er bang Alder stiilde bade tiltrcet l)am. Saaledeg frei
ste ban sit Liv, »so-J maalte lJan lslive i Traet over -:n Tini-;
indtil noale tttvttere tin va dtede sit-enn- twrtx den lille
lttrcrolinaehnnd blev deiimvd stanaet til Dnde as de kn
lsragte Dyt til stor Sorg svr min Fette-L som elstedc den
nteaet l)rjt.
Da tjari tptn l3j.-7:1, var tsan saa soxstreettek, at hin
isiaaxte hklke Senaen i slere Dick; itle dettntindre toa hat-,
saasnart t·an toin ep, sin take Vest paa iaen ca vedvlcv
at bit-re den til sin Tvtvd.1a, en and-en Hund aitslassete
lsian sia derimod aldtia.
denkt estet iktin ltlntcmst til TanZia tarte jea .:t
tende en Leaetammerat, der var en Søstseksvn as Adve
caten. Gnslav Schmutz, saaledes hcd han, var to Aar
celdre end jeg, han foretotn mia meaet behandia og rast
i Att, hvad ban toa sia sor, deguden var han listig og
soksth ved allehaande Paasnnd at hscelve sig nd as smaa
Foklegenhedet. Terimod viste han sia temmelig estetla
den, som jeg iscek ersarede sildigere, da jeg blev sat i den
samme Stole, hvori han git. Han tog da saedvanlig sins
Tilstugt til mig, og jeg maatte itte blot hjcelpe hom, meni
ncesten uden Undtagelse sirtve hans Sttle og Udarbejdeli
ser, vg det undeede mig allerede den Gang, at han ganste
tolig udgav de stemmede Arbejder for sine egne, og at
han uden Undseelse niodtog den Ros, der itte i mindste
Maade tiltom hom. Foreesten stussede han paa denne
Maade i sleke Aar sine Lærere; den Eneste, der mættede
Phans Kunstet, var den gamle Johan, fom et Par Gange
vvekrastede os, medens Gustav asstkev de Smaastytter,
jeg havde udatbejdet sor hom. »Tag dsg i Agt, Frands!«
sogde den gamle Mand fide-n til mig, »dtn Haand et itte
as Jem, den tan let sorbrcende, hsvis den saaledes bestan
dig stal beuges til at rage Kastanierne nd as Jlden til en
anden«.
Gustav elstede Letteriek vg sotsøgte sjcelden at besitze
os paa de hsje Festdage, naae han trvede, vt spiste bedee
end scedvanlia. J Fastetiden, som Advoeaten, der var
opdtagen i den tatshotste Tro, strengt iagttog, tom Gustav
dekimod Helden, og naat han kom, argtede han sig ve-!
standigi over de to store Katte, der paa den Tid vare des
eneste i huset, som fpiste st »Von-for ftal det Pit
have det bedte end vt andre?« spurgte han engang deni
gamle Johan, da han saa dem gkaadig sortceke derch
Maalttd. — »De ete heb-ringen dersor behvve de ikte at;
saste,« var Spaten —- ,,Saa vttde jeg tnste, seg ogsaa
var en hedning,« sagde Gustav og lsb missornsjet bott«
Neste Asten, da jeg stod alene i Kfltenet, tvin Gustav
og vintede mig udensot. »Der et nvget, der vil smage
dlg godt,« sagde han. — »Hvad er detlt« —- »Det er Kat
tenes Festes-seh men de hat neesten intet spist deras, sot
seg ptyglede dem dygtig og sog dem bott; der er not ttt
os begge endnu.« —- Dekmed begyndte han at sptse med
stvr Leg-etlichen — Jeg var nvget cengsteltg l Leg-pudel
sen, men opmunttet as Gustav, og lottet as den behageltge
Lust, modslvd leg itte tangere og maatte da tilstaa, at det
ttte var saa galt at spise ved Katenes Taffet
Da vi stest havde begvndt paa denne Leg, sottsatte
vt den, saatidt der var Lejltghed derttl, og Gustav var
uudtmmelig t Auslag see at tilskedssttlle sin Kreisean
paa de stattels Dyri Betastning, der aadenbaet i denne
Std, som den gamle Tjenec engang t vor Natpscetelse
demmkede, uagtet han ilte lod dem mangle noget, aftoge
i Fedme Jeg rødmede stærtt ved bis-se Ord, Gustav deri
nnd svatede meget rolig, at dette siedse stete henimod
Jotaaret, da slige Dyr lieb om paa chler og Tage og
prøtte deres Concerter da l;-vcrken havde Ro Nat eller
Dag. — »Jeg hak dog intet meerket dertil i de andre
Unr,« sagde Tjeneren.
Den næste Astcn lem Gustav og jeg igen ind i Kot
Tenet. »Hei lugter godt,« sagde Gustav, ,,i Asten lavei
du vel igen en kraftia Ret til dine Kalte?« — »Ja nu
er den færdig, vil J bringe den nd til dem?« sagt-e Johan.
Zustav areb da den Tallerlen, hvoxpaa Kødet laa og bar
Jen ud, inedens jeg folgte ljain med et Laz. Neppe varc
si alene, set di begyndte vor scedvanlige Leg uden at agte
paa Kattene, som ni joge bott, saasnart de vcvede at vise
?ia. — «Det er krieg-K sejat,« sagde jeg. — »Im tan alve
eI ille ingsge det,« sagde Gustav. — »Taa dette her! det ei
naasle bedre.« —— »Nei, det er vcerre endnu, det er intet
Jkdentligt Keb, troer jeg.« —- »Velbelomme!« taabsc
.2lndselig en Rost baaved os, »smager det godt?« —.Fok
lrcelket vendte jeg mia oin og saa Advocaten i sin grønne
Zlobkol, der stod i Deren med den gainle Johan og lo
Tjjertelig ad eg. —- »Det er nogle aamle Handster, hvotpaa
Leg lkar ladet en Ragout este·k Herrens Vefaling,« sagde
Johan. —- »Ja di hat not meerlet Ebers Streger, Kura
te!« sagde Advoeaten, men nu teenlek jeg, at J neppe tiere
cil sijcele Kødet sta Kattene.« — Dermed vendte han sig
oin og gil.
,,Bi du lun! det stal du saa beialt,« mumlede Gustav
og leb sin Vej uden videte at sige, hvad han havde i Sind-.
Fra den Tid as, at Advocaten havde været i den
cvenomtalte Fore, maatte enten jeg eller Tjeneren bestan
dig gaa foran ham paa hans Spadsereture og advate
Jam, naar vi saa Keee eller andre store Dyr i Neuhe
den, desuden valgte han, saavidt muligt, Veje, hvor ingen
Treeek eller Høje betoge ham Udsigten; men uagtet al sin
desigtiahed undgil han itte Gustav-Z Henn. Denne løbte
nenilig for sme Lommepenge en stor Gedebuk, som han
lejede ind hos en Bunde, og som han og flere af haus
Kammetater tirrede saalænge, til den blev meget vild og
sndslabsfnld, iseee sørgede de sor, at den bIev rasende,
naak de viste den den mindste Lap, der liavde en rød Farve.
Da nn Butten saalekes var asrettet, ventede Gustav blot,
til han en Dag erfarede, at jeg stulde ledsage Advocaten,
hoorpaa han med sine Kammeraters Hjcelp skjulte Dyret
bog et Gastre, dek ille laa langtsra vor Vej. Da vi nu
com farbi, blev Bnllen sluppen les oq ilede straks i del
staates-ge Leb imod Advocaten, soin den med et eneste Stød
as sme Horn tastede til Jordan Derpaa reiste den sig
naa Baabenene og gentcg sit Angreb slete Gang-, og den
havde allekede stcertt mishandlet min Falter, da nogle
Ilrbeirere paa mit AnOslrig ilede til og befriede ham sra
hans sorbittrede Fjende
Siden tilsxod Gustav mig, at det var ham, der havde
spillet sin Lnlel denne Stieg; «jeg sagde dig intet derom,«
lagde han til, ,,thi jeg stygtede for, at du as dum Med
Iikenlied skulde form-we den hele Leg-«
Vor gamle Johan, der noetede stor Migtanle mod
Gustav, paatog sig imidlertid at anders-ge det hele, hvor:
ved ban let ersarede, hvem der havde tobt cg afrettet Gede:
Mitten hvad han derester berettede til sin Herre. Denne
blev da saa vred, at han sotbød Gustav sit Heis, hvillet
Foebnd den godmodige Mand dog lort eftek, da Gustav
lkyllede stot Angek, igen ophcevede. Gustav tunde imidler
tid ille gansle aflcegge sme Drilletier og spillede sin Onkel
endnu manat et Puds, ja stille endog slere as hans Ka
nariesugle og even i siedet den gamle Papegøje ved Livet.
Da j-:g en Gang bebrejdede ljam hans Opspxseh sagte
han: Ȯldke Folt pleje at tugte Bern, naak de hatte
dein tosset og egensindig ad, hvorsor slal vi da ikte have
Lov til ogsaa at give en gammel Mond Ris, naar han bas
ret sig ad som et Batn?"
Niende Kapitel
Futen Wahlftcin.
Nogle Aar kfier min Ankomft til Danziq lome jeg
lden Dame nt tende, der ejede den lige overfor oH link-kenne
Habe og vandk i hende en Velyndetinde, som jeg, nagte-L
;hun nu fotlængft er ded, aldrig glemmer.
For at udvikle Anledningen Exil dette Bekendjstab,
maa jeg atiek føre edel et af disfe Opttin for THE, dek,
hvis man vil «sannnenligne Livets Billet-er med Malernekz
upaatvivlelig bot henregnes under den nederlandste Stole.
Jeg hat allerede omtalt den store Kætlighed, min Fætter
viste mod siere af sine Husbyr, blandt bis-se fpilleoe de
to ovennævnte Ratte en vigtig Rolle Da de intidjertid
begge vnre as Hunkønnet og formeretve sig stcettt, san bleo
detes Afkom min Fættek, trods al hans Dyrelærsinbed
til stor Besvær. De fleste havde veli hans Sied druan
den hele YngeL men dette kunde han ikke bringe over sit
Hiertr. Han forsærede dem da enken til sine Bekendfsc
»cller forslassede dem ved disfes Hjælp Pladset i fremmekc
Hase vg sprgede med stot Omhu for, at de sit gode fzss
flaber. Ja, ved slige Lejligheder opofrede han. der elletci
elstede Enspmhedem gerne sin huslige Ro, og saa fnars
han indbød nogen af sine Bekendte til sig, da vidste rs
med Sitterhed, at et Pat af disse Dyt paa en eller ande
Maade stulde anbtinges. Men naar hans Venner jkfr
kunde eller vilde hjcelpe hum, tog han ogfaa sin Tilflugt
til andre Midler og overialede for gode Otd og Betalinn
Dugkejere eller gamle Koner til at udfætte hans ubudne
Gaster i fremmede Fvlls Bsoligee, hvorfok han endocs
holdt Bog over alle de Katteelstere, han kunde opspote i
Byen. Ja, da han sit Mistanke om, at hans Sendebud
undertiden fette hakn bag Lyset, eller i det mindste ikke
udrettede hanö Ærinder saa forsvarlig, fom han Instede,
san maatte tilsidst snart jeg, snart den gamle Johan om
Aftenen bete Killingetne som i Byen, og ovethsovedet
kunde ingen Moder bruge flere Kunstet, for at faa sine
Bsrn vel forspkgede, end Advokaten, der dog ellers ikke
var noget dipwmatisi Geni, for at andringe disse sine
Yndlinger paa et godi Sied. »Ist-i shvokfor stulle vi tage
Livet af dem?« plejede han at sige, »von Hander have
Ho doa klappet og foret dem, vi hats-e tidt all-edel os oder
sereiJ lustige Spring, lad dein da lxelleref nur re blive for !
nanae, aaa nd i Veto-In og forsøae d:zc;- L!J.-lk:; i rck
Island-sie ville vi itte spcerre dein Vejcn til ket Leb-, L:
siaafle er dem besterret.«
Frøten Valjlsteirh saaledcsz hed Hat-Ins tfjsiinke, Vor
in af rem, der stode overft paa leoocate II Liste, rszx l,-.1;:
«ar dsrfcr cftcre blose-n lseagriet med et Frielvemplar fru.
Inn-J aneljnne ckn Aften, da jea stillde bringe lJende
sri slizr Forli-rina, ca rn jea efter niin letersgi Jnrixrirt
sit-pr- oilre fastte del lille Tor ned paa Etappen Kannst-:
ce: tslnkfelia at nijarse stinkt, ljoorpaa en Piae tokn Its-s
III-so et Lns on oderraflerc min, dan ferit Gewinn »Ja
7a.».«, fIgde l):1n, »Im faa vi da at vie-e, Odein der drin
Iris os- al den Velsignelfe af Fiattetillinaer til Ernst-M H;
sank-ne Tjeblil rinaede del indenfor, lworfok Piaen ait
«:xr, inen doa ikte sør lztm danke tillansct Port-ern ras
Tsct sen itke stutde nndlxebit Saaleten ftcd jea da i anmt
Fa Kapelle irver den Fau-, jeg ait i Mete. Fiort eiker tnzx
Pfjcn isten oa lind inizx txt-De indenfor, Da Futter-en ich
onst-cre- at tale Ined mig.
Jea bleo fort igennem flere Vwrelser, rsa tom erweite
insrs i ret Kammer, lwori Fristen Washlftein befandt s··;:
»Er-tin lille Tren«a!« spurate hun, ,,hvorfor har rn san
Jan Lnst til at foraIre Inig dine Kalte?« Den rcnlic
Tone, hoormed hnn saade dette, aav niig Mod, ca je»
stristede ærlia Sandheden. lthun horte stnilende paa nun
ca 11ds.ratte imidlertid sin fnldige, neldannede Arm oc
areb med sine fine Fingre et stott, gulrodt Æble, for«
lqu flrcrllede og ratte mig. »Hvad hedder dine For
celdre3« spurate hun. Jea fortalte hende da, hoad jeg
oidfte om dem og oxn mig selv, og hun erindrede, at hnn
Lande tendt min Moder, niedens denne i tidliacre Ltlar
fom ung Piae leoede i Danzia. Hun aav mia endnu
en Itlafe nred Vindrner ca anmodede mig, da jea ten
Rittern om at siae min Falter, at hanLJ finaa Tk«!d!i11aer
stnlde have det aodt bog denke, doa bad hun un at sor
ilaanes for flere. Mia selo indbød nun itte blot iaen,
«nen lud mia tidt i min Fritid afhente, saa der tilfidit
nasnpe git nagen Une, hvori jeg itte bespate l;ende et Par
(«»,«.inge.
Jea aletnnier aldria det Jndtrt)t, Fristen WahlslsJEn
ca denke-J Omaidelser allerete den Gana frexnbraate pai
min. Heime-J Hammer var illse blot renliat, Ipen der
l,erstere en Orden deri, som rilre have Ver-set alt for stor,
lara-J den itte habt-e forenet sia med den ndspateste Gram
ter flirrt Vlomfterduft ndbredte fig om Sonuneren iaen
nein liendeg Verrelser, hoilten Dust om Vinkeren serstatte
des af en fin L)iøgelse. Pan fmntte Sommertage Dir
stinken Hader-isten aaben, oa tnan band-e da Udsiat til
et Var Zerrissen hvorpaa manafoldige Nelliler oa Lev
toier fcenaglede Bliktet, ca ljvorfra de nndiaste Nrscr
stratte sig henimod Dosen oa opad Vinduerne. Paa flin
Tage lod lxnn Inia oite Ekente, da jea fik Lcsv til at addeva
de stonneite Bloinster, hoorefter Gartncrcn need F.::s«;
tiglzed afftar dem.
Lasaa de fineste Frxtater ratte hun mig, oa hin
sclv fnnteg næslen udelntlende at leve deraf. Stodspiss
rseritnod saa jea bcnde aldria rote. For Reiten lsed hnn
af Vrystsnge, cg jeg saa hende tun sjælden udenfor Sen
aen, men degunatet, on skønt hun itle lcenaere var una,
frembragte hnn dop, et nsædrsanligt Jndtryt baadc paa
inig cg andre, ja trodz lxendes Sonelighscd syntesJ Aarene
at lobe forbi hende uden at eiterlade Spur i hendes Aasnn.
Jøoriat var lzendes Llnfiat bleat, hvoritnod Øjnene funk
"ede med et usædvanliat Liv. Hvad der iicer inntes min»
fvrunrerligt, Var lsendek brune Haar, der vo.:ed: faa tnllJ
cg lanat, at del dled til en Byrde for hende, derfor hang!
det som oftest meaet zirliat tcernmet oa udslaget til beagel
Sider af hendes Leje. Dette tlcedte hende srnult, og jea
beareb rel, hvad alle de, der havde tendt hende i tidligere
Aar, forsitvede, at hun havde vceret en stor Slønhedx
ja det foretom mig, fom orn hun vedbslev at være skøn
lige til sin Dødsdag.
Da jeg blev celdre, erfarede jeg, at hun i fm Ungdom
havde elftet rn Yngling, der var død tidlia: dette Tab
glemte hun aldrig og afslog dersor ethoert Tilbad orn
;Giftermaal. Hendes elstede havde vceret Protestant,
»maafte var dette Grunden, hvorfor hun, uaatet hendes
Forelde vare latrholssy omftiftede den rette Tro nied Lu
thers vildfatende Leere.
Dcsuagtet var hun dan pcra ftn Maade gudsfrygtig,
og ofte. naar jea lorn til hende, læfte hun i gejstlige BI
ger, til sandte Tiber afgav hun sig med krändeligt Haand
arbejde, hvori hun befad stor Færdighed. Ogsfaa den celdre
engelsie og tyste Poesi var hcnde velbetmdt, og Milton,
Klopsioct og Herder laa Paa hendes Bord ved Siden cf
Speners, Dfrantes vg Jung Stillings Striftet og ved S:
den af Luther-s Overfættklse af Bibelen.
Scaled-s·havde jeg Virtelig svunget mig over Habe-«
mum- M ? l—et Paradi3, der allerede tfdlig satte min
Sjceli Bevægelfe. Her faudt jeg ogsaa den lille Pige igen.
fom jog hat talt ornz en Dag ved min Jndtrædelse saa
«·eg hende sidde paa en Stammel ved Fristen Wlahlsteins
Tsddet Jeg nidste øjtblikkelig, hoc-n hun var. »Der-,
«)lnton"(-a, er den Legetammerat, jeg lovede dig,« sagde
Festen Wahlsleiw Da rystede den lille de gule Lotter
«il ide vg betragtede mig opmærlsomt med sine klare Øjne,
hvorpaa hun flog dem ned igen paa sit Arbede Siden
erfande jeg, at hun dar en Sasterdatter af Fristen Wahl
kletn, som hun tidt bospgtr. Jøvrigt ovdagede jeg, da
leg saa hende i Nærheden, at hun lignede sin Tante sonde
les meget. Vt bleve snart bekendte, jeg legede med hende
E den store Hade, hun bandt Kranse til mig, leerte mig
Blomsternes Navne, vtsie mig, hvorledes jeg- stulde taemme
Sonnena, og fang adsiillige Sange for mig«, Tom hun
havde leert af sin Tantex alt dette forelom mig saare bej
ligt, og jeg fandt mtgs fasa lyllelig i hendes Selstab, Tom
jeg siden aldrtg hat meet.
,,Hvotaf kommer det, at din Tante bestandig er faa
ung og smuk?« spurgte jeg hende en Gang. »Bei kommer
af, at hun er saa god,« svarede hun, »Gartneren siger
Iveh at hun er ltgesom Græghoppem der synger i Hat-en
om Sommer-en og lsever af Planternes Saft og aldrig
celldes, men jeg ved det bedre, tshi hun ek en Engel fra
den store Himmel, hvor Stjetnerne staa, og Englene alve
"o heller aldtig.«
-
Likie til Antonius fjortende Aar saa jeg hende mes
-Jite, Da det lt)ttedes mig ogsaa at vinde hendes Hengs
)enl;ed. ja tilsidit tilstod hnn mig endog, at der, næst
fter l;e:ike«:- Tanti, itte var nrgen raa Forten, sont hu
lslcsre lnsjere end tnia.
Uri;.. k- iren loo Fr isten Lkahlstein niia deltage i Ans
fo:ii:.- I lkxi « i.i nina, l)1!n frrtalte ntta da forttnderlige
Tut ai OZ:"«crie, cia uaatet jea alt i Stolen hart-e hskt
Dei-In »Ja-J Tit re doa i heitres Mund en anden Bernh
:1in·,i. Text-Im lienpenede »l)nn lsesiantia paa ten aud
Dmntikeiiae Etnrelse Da Stietfærdialied, der holt-er Roret ·
Linetij Bclktcsanzi on tilsidsi letter Eli-den tinor viltst det
Time-;- at PH, til fin rette Hur-n. Enkelin fette linn mig«v
End i sti:es«-:ns;- Verteil, ng liaesom den aaiiile Tfenerc
c«::nt-:r feist l;«.:oke Vatt min Fantasi saalssdeis aatmcdek
sit mit sie er Den ltiriste Veltlana ca min Zitcl for
Ikskttentez krisiiac Flnat
Ja imn Partece hope benaer jea ltittede til all
rette, lod linn mia itte blot leise Digte e, isazr Foltesange,
for sin, men laante inia oasaa Bøaer hieni, livori de states-;
bis-se nenneniait jeq da med stor Juck, men aeinte den:
tilliae af et Zlags Instinkt for Arsnotaten. ,,Ze«, sagTe
liun da, naar Linn saa det Jndtrvt de freinbragte pack
-·ia, »stei-: af de Mernty der have samtnensat dette, levecse
for manae Hnndrede Aar siden, og bog tlinae deres Or:
»ennern de merke Tiber, hvori Konger og Fyrster ere·
suntne i Støv oq ere blevne foralemte. Dis-sie Mant
rare dog ofte fattige i dette Liv, deres Vcerd begrebes ittc
af de inægtige, der bortviste dem med Kulde og ncegtede
rein den rinae Streits, de behøvede, medens de tidt bott
adglede deres Orerflod til nværdiae. Men den fortastede
Zten, figer Herren, stal blive Hovedhjørnestenen i Pyg
-:inasszn; inanae as dein, der haanedes af deres Tid og
fnraatedes af Konaerne, have, felv naar deres Hierter var:
brudte af Mistendelse og bitter Smerte, udtalt Ord rig
diatet Sange, der ville tone paa Menneftenes Læber, sag
tænae Hjertets Sprog endnu har Magt stier paa Jorden."
Til andre Tiber lærte tiun os dejlige Salmer oft
aejstliae Melodier ixg lod oz synae dem samtnen. Naar
Ui txt spurate oin, tworfra de vare tomne, svarede hun:
»Mange ere diatere af Mænty hdis Navne ingen mete
lender, og doa Var det ndralake like-Inn paa livem Herren-E
·..Iland t)vilede, liaesoni Paa Profet::«ne i gamle Dage; ja
entwer, der lzar diatet en s:i;.1 lsellkn Sang eller stabt en
ilia Melodi, han liar itte le:.—et sornævesj paa Jntdeie,
ttii lian er bleven Vor aanteliac Pola-ten der vcetter Sire
len af sin Sluminer rig merncr den for tiltomsmende
Lierdencr.«
Dei var rel itte ainste St«i-."t, at hun sammenlignede
Jana-M f:«a rtn senere Tit Exied de udvalate Prsofetck.
Ossa dezi ait hun maafle for vidt, at hnn alt for ade
’nltende Lenkt-an vor-: Sirele niod Poesieng Beiden; ihi
de, der eie talrede til slii1t, niltc rel fes-o siden finde Vejen,
nien de, sck liveni i en nmodzn Alt-It ask For mange poetiste
Inner Vetrde isemnsanete han let i;...e derei; Liv pe
cn Its-gei, saa at deresii Jd tin -:«: «:«ia"na2lig Dreim.
Jniidlertid er ret drin Dist, at rxtisi "l"««J-- thde pac: in sprun
rserlia Maare resrtse og vatte min nnge Sich ja lzvis
jea stden har forstaaet at bevcege Mennestenes Hierter og
at ocetke deres Karliqhed til det godcx da Inaa jeg for en
stor Del tatte denne Kvinde derfor, hvis Lceber en stille
Begejstring omfocevede, oa bvig«Sj-.el lignede en as hine
nordiste Søfuale jeg i min Unadom saa, sont bline hvive
ined Alte-ten on sont mer og mer tat-is deieZ Ple tter mel
ljoert Aar, de let-se.
Frøten Wahlsteins Ord virtete saa ftcertt paa insg, as
FOR fis-te en i:imodftaaeli;1 Luft til sclv at blive Tiaier, oce
»Da rar tun lidet ever treitcn Aar, da jci allerede udskraki
te inin svage Haand efter Laurbcertransen. Mitte sørstc
Forsøg viste jeg til ingen, itte engang til Antoniu, hvem
icg dog cllers betroede alle mine Glceder og Sorger; thk
jeg tcentte bestandig paa hine Mann-, d-.r levede i deres
Værler, uden at man tendte dereö Navne. »Der give-Z
inarige«, havde jeg desuden lcest i en af Frøken WUHMCTIIZ
zBøgey »der udtate blaendende Ord blot for at vinde Bet
derts Ros, inen Grunden er da ingen rct Drift i Sie-len
nien tun Forterngelvisghcd og disses Tale stal henvejrexs
Tom Rog, oin iaa Samtiden ftrev dereg Navne i Mat
mai-«
Hnad der end merk bestyrtede mig i det Forsæt at
stjule min peetiste Streben, var min Frygt for Abdo
caten, som alt engangstyavde fundet nogle af mine Vers og
var bleven meget fotbitret deroverz thi han foragiede a!
Kunst og betragtede den sont en tom Børneleg, hvotpaa
Linsgen imstandig Man-d butde anvende sin Tib. »was
hvad du 1ftcenter Bisher-C fagde han, »ber- Mennestet
tende; Mathematitkn er den visseste af alle Btdenstabetx
der-for Itnderer jeg den fremfors alle. got du ligesaa, let-is
« Ieg ftal agte dig. og spild itte din kostbare Tid paa Dir-m
ine, der til intet nnttet«
Jmidleetid gennemgit min Fetter tort Tid efter en.
lktor Kræntelse, sum for en Tid styttede hami den sagst-ess
«lig«ste Tvivl og Uvished ftønt han studerede den vissestcaf
sall: Mdenstaberx thi han tog engang en Asstrift af sinc
Arbejder og indsmdte dem til en derømt Mathematik-Izu
der boede i Danng, for at here huns Mening demn. Os
ter nogen Tid sit han et Svar, hvoti det blev sham betydek.
at Visdenstaben fvrlænsgst havde overstredet de Gesteh-.
indenstr hvilte hasn endnu troede, at den stob; sum Fuge
deraf tendte man nu tortere Veje, hvorpaa man kund- nag
dct Maul, han ad en længere Bei strebte til.
Sielden har noget tystet mig mer end Synet as den«
Kummer og Bteghed der udbredte sig over min Fette-s
Uasym da hatt havde læft dette Bew. Hans git flet- Dage
omtring næsten uden at spise og dritte og uden at take et
Ode endog om Ratten bitte vi ham vandre rundt sstt
Væxelse vg udstsde Mc Sus. Han arbeitdede heller iste«
mete, han agtede ille mere paa sine Hugldyy merkst
Øjne vate bestandig rettede mod den Pult, hvorpaa det
ulyttettge Besen laa opscagct og han blev hvek Dag ble
gere vg blegm
k
i
Fig-... UT KL» T Muts-stim