Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 20, 1903)
s Si nfkeren,« C Mwtzentlig Nyhedzi og Orts - Usgzblad for det danfke Foäk i Amerika, udgivet as VWSII 1-I’TH. l’l"13L.110USE, Blatt, Nebr. use-steten udstommek Hm Tit-das vg F edu. M pr· Aufgang i De Formede Stater fix-W M Udlandet 82.00. Ist-et betates iForskud. Bestilling, Be minkh Adressefomndring og alt andet gngaaende Bladet abtesjctek DÄNXSHLUTIL PUBL. HOL"le, Plain Nebr. Redakter «.M.Andc1ien. Alle Jndfendeiser adresseres:Danske1-en Bleir, Nebr. j Ist-keck at the lsost Otkjec It Miit-, Ocebe II wenn-Lichts mutter Lckvenlslos Rates msdc known spo Mode-non ,,Danfkeren« Meer sendt til Subskkibenter, indttl nd trykketig Opsigelfe moltages of Udgiverne is al Geld er betalt, icverensftemmelse Ied De Fort-acht Staters Postlove. Im Lasekne heut-endet sig til Folk, der Mterer I Blut-et, enten for at ksbe has M eller for at faa Oplysninger om det wrteredh bedez de altid Untat-, at de faa Mrtisfememet i dem Mad- Det vil viere II sensidiq thsr. Paa Grund af, at Totsdag i næste Uge er Helligsbag (Thanlsgi vingsvay), og Forretningen hat alt, hvad den kan overkommse, vil »Dan skeren« tun udgaa een Gang i nceste Uge. —— Red. Jntct bei-ist »D. d. P.« of i Gaar indeholver en lille Replil til, hvad vi sitev om ut gaa til Bunds i Svørgsmaas let om Aar-sagen til de to tredobbelte Barnemotd. Den hat imidlertid in tet Bevis fundet for sin Paaftand, at det var »Helvedesprckidikanternes« Slyld, men maa npjes med en Sluts ningx ,,Var det ikke for Helvedes prwditanternses Sinn-, vilde disse Msdre ikle have dtæbt Veres Born for at frelse dem«. Men den giver denne Gang en De finition af »Helvedesptædikanter«, hvori lalle fande evangelisle Præster gaar Rom fotbi. Den siger derom bl. a.i »Med Helvedesptædikantc mener vi dem, der ille folget Jer sande Lære: tilgirer og fotsoner, dem, der itke hat not med et Helvede eftek Døden, men soger at stabe det ogsaa i Livet, PræfteL der stadig bruger Helvedet, Straf og Frygt som Mit-let til at vinde Sjæle for vor Heere ogHimmerige og fyldetSindg sygeanstalter med detes ulyltelige Ofte«. Ja, faa er vi faa lyllelige aldriq at have lendt en «»Helvedessprcedi-i kant«. Men vi ftyldet endnu at oplyse vore Læsete om, at den eneste Ptæft nes i Forbindelse med disfe sprgelige Pastor Petersen i Salinas, som need Barnetnord, ilke tilhører »Den tote nede dansteKirke« men derimod »Den dansie Kitte«, faa vi slet itle hat taget Ordet til Forsvae for vote eg ne. Sksnt vi ilke lender Pastvk Pe terfen, hat vi flet ingen Tanle ow, at han stulde være en Helvedesptædii kant lig de i Pioneeren besitevnr. En Jndsigelfr. (Af P. S. B i g.) Tit et mod en- Artikel her i Bis-: det for 17. Nov. d.A. at jeg føler migL tilstyndet at komme med en bestem Jndsigelse, baade mod Artiklen sele og dens Optagelse i Danstekem Den Zur den fern-se Overstrift »Gott-T Mdtvigs Son«. Forfatteren selo T til-et i sin Jndledniug, at han hat just en Ftlelse af, at hang Artikel Jsksevay fom den stulde viere; thi W stulde hcm ellerö betto os, at I file var hans Heu-sitzt at ,,haane « schwindend-Minde« eller »Men MS Feed.« Men lad det nu W nie-d det, sum itke var Zusam · MI, som det vil. Muske Jst-et vptaget Mute gamle - " -,..detmev ais-kniest opnaaet var Forfattetens heu " siegt-u fe. Der et fee Zelafe stockt W » it beneide en sfdsd M at fas bei Mele M, W en Del, Tieren buede holde sig for god tilsFIF denl Elags Krigsfprelfe — ! Men hvad er saa egentlig He. AlZ bertsensens Hensiat Ined nannte Ar ti:e.;’ Itzt. antil Didere antaaer jea Ul. J. fsxr en «·B·.«"-.-11d:snnkn. En san Dan stulce i.srta dt andet tale sagte oxn at fasate .ned aadc n «l—..ande s— isten nu oxn Der-i E:tei1! Eaa vidt iea ta: fe. er re: at lsevife, at af:::-: ff. L. is!:unkt:11 irte var dszt danke »sic ZLJJLD i -.’«l::eriia, aitsaa 1:e::a:i« Zorn k:: car a! rente k::n:1·.cr han rcnt aait fra sin Bedix f-« c se Tti Neste-, ban neigenlunde hat bevist, er, at han. Al. J» ittie anfer F. L. Grundton-. for det danfke Fall-S thald i Amerika, noaet, som maasle slct itte trænate til at beoifes, noget, fern maafte grumme faa har Interess ie af at se 4bienift Thi hvem har nu segentlig fat Ha A. J. til at tale i de: dankte Follg Itaan At der er faa og saa manae Danfle i Amerika, da at tun faa mange af disse lenkte noget til F. L. Grundt dig, bevifer jo saa langt fra, at har-. ilte var det dansle Folks Skjald i Amerika. J Folge den chil tan jea ilke vide, orn Danrnarl egentlig no gen Sinde hak haft ncgen Sljala. Jnden man lan sige det, maa man f: at finde ud, hvor mange Fall der var i Danmart paa hans Tib, Da th; knange af disse, der saa tendte hazn J. s. v., o. s. v. — Men ganske visi, er det ai:-:t, sank Dr. A. J. mener, at det sanfte Foll i Amerika overhovedet itle lan have nagen Sljald, saa ek det noget, fom itte trænger til Bevis, at afdode F. L. Grundtvig ilte var dette Falls thald. Osg man indser da it!e, hvorfor He. A. J. har gjcrt sig faa itor Ulejlighed for at bevife, at Grundtvig itle var, hoc-d lwertcn hart Iller noaen anden lunde værel —- — Hr. A. J. maa have haft en Følelse af, at han ftod over for en megrt oanslelig ngave, cllers vilde han al drig grehet til en saa uhjemlet Paa stand fom denne, at »som amerikanfte Borgere hat vi absolut intet med Ianst Fadeelandslærlighed at besti2 ke, ja vi maa endog frafvcerge oå den, tilligemed al Leflen med Hä. Mai klang Christian den Niends:.« — Mzd hvillen Ret, He. A. J. regnet sig sei: l blandt de amerikanfte Borgere. stal keg itle her komme ind paa. Te-· hvor staat det strevet, at David-, soq cille bltve amerikansie Borgere, flullH qøre noget saa unaturligt fom at fta .værge sig Karligheden til deres dan TI-: Fabr-stand? Tet bfst ilke is langt af mig, da jeg for mange Aar stden blev amerikansi Bergen Og jeg kan tilspje: jeg lunde aldrig ble Ven amerikansi Borger paa laadanne Biltaar. —- Det var heller ilte ver ncevnte LejlighedTale om Leflen mcd Hans ærværdige Maj-::«tcet Rom Christian den Niende, — det overla des Hr. A. J. —- Derimod var der Tale om at assvcrrge sig alt under saatligt For-hold til nævnte sie-nac: thi ingen lan jo paa samme Tid verre Borger i to Riger her paa Joeden. Men hvor staat der strevet, at danst Fædrelandstætlighed og faa under faatligt Forhold til den danste Kon ge staa og falde med hinanden? El ler at dansi Fædrelandslærlighed cr uforenegig med at være amerikaan Borger? —- Ja, det staar i Danfteren Nr. 91, 1903, over He. A. J.s Navn. Men dermed ek detz Sandhed vel il le bevifL —- Saadanne Paastandc trcnger endnu were til Bevis end det. fom de stulde bruges som Bevis imod —- — Men jeg striver sen Jndkigelsz sial Pserfor tkle gaa videre med at lritisere del meget i ncrvnte Artikel, som haardt treengte til nærmere Eiter im Jeg hat faa vist ingen Grund til at holde Lovtaler over afdsde F. L. Grundtvig eller det Kirsefamfund, han tilhttte i Amerika. Jeg hat haft nvgen Erfaring af, hvad de fette i detes Sljolla Og jeg menee, at der er Sider not, de begge kunne anget bes fra, om faa stulde vere. Men jeg er absolut imod, at der last-s Sten eftet en afdsd Mand, som med alle sine Fejl dog elsiede sit Fell og Istn Mete, vg- fom visfelig itte spandt Guld ved sit Arbejde i Amerika Eftet mtw kluge Meutng runde vt imc beredete ded, at den dansteKiv fb fis UWlse ps- Anerkeudelfe fee Mute-U- W den ktm vilde hef li- m tun-exe- mkm Fast-, scheid Dr M Wippert Den heilige M los- W III-d vg We Re R VI WM spk IFW Ich LE-. EITHE« leere: En Synders Retfcerdiggsrelse Ved Trer alene, for Kristi Skykd alene, af Guds Noade alene, i Ste det for at flilke en Bekendelse ud, sum enhder tan Ende paa sin Mande. J Zarnntenligning Ined kenne sørgeligsc Fiendsgerning er det sen grumme Eil Le Zins-» enten denne Kirke faar 8 e·. lct IN Tnsinde Krone-c fra Tanzen-lex km Aar-It, og om afdpde F. L «3Jrundwig ek det danskeFOlksc Tit-alk 1A.nerikn« eller ille. — Dei sidste kan der strides om, fom vm saa meget andet uden stor Stabe for nagen. Men der kan ikte med Rette ftrides om, at den Kitte, som rned mindsie Slin af Ret vil bcere den lutlxersie Kirles Navn, bør staa fast i den lu tl,ersle Kirkes Veincipper uden For behold, uden Fradrag og uden Til lceg, og del da ikke inindft i Tage sam disse, da den rornersle Antikrist sont ing-:n Sind-: før trucr den proleslans tifke Kriskenhed med sin Sdig cg sine Legne, Nantro og Ugudelighed rned alle dereJ kølger vælter fig ind over Folkene som en Strom. Kun Guds Ords blanke Vaaben, fvunget med Troens Haand, lan sejte i den Kamp, sum Dag for Dag korn mer os nærmere ind paa Livet. Kun den uforsiyldte Naade lan gsre Sire lene frie og læge de fyge Blinden — Vok Kamp mod den danske Rirle lia zer dersor paa gnnfle andre Feltcr end der angaaende Grundtvigs lealdskab cg te ftalkels 3000 Kro ner. Og det er mig as Hiertet imod, at denne Katnp forrykles, faaledez fom man alter og Jtter hat forspgt del her i Amerika. Vi flal ikle stem pe om Person«-, deres Lyder og Ty der, men om Principper, bestemte Principper. Særlig of den Grund maa jeg go re Jndsigelse mod nasvnfe Artikel, fordi den vil tjene til at forrylle ncevnte Kamp. Blair, den 17· Novbr. 1903. i- so- si Saa sagte! —- Vi ansaa slel itle Albert Jensens Artikel for en Born be, der siulde etsvlcdere og gøte stort Rabalder. Der findes Udtryt i den, som vi ille vilde underflrive, scerlig det om Fædrelandskeerlighed. Vi irren-re med Prof. Big, at Vligttrosiab imod dette Land og Kerlighed til Fadeelandet godt kan forlige5, ja der kan endcsg Kerlighed til begge, da de so er Spstende i falleng Forstand. Men vi faa og set iniet ufsrnmeligt imod afdøde Past. F. L. Grundtvig i Ill. IS Artikel. Saa fandt sont man eftet han Dsd havede ham son Skjald for del dansie Falk i Amerika, saa maa vgsaa den mvdsatte Opfat telfe tunne taaleö. Grundtvig er i Artillen omtalt somhædetsmand vg; fom saadan san han jo da not min des af os, felv om vi ilke betragter harn fom vor Skjald. Saadan var og er vor Betragtning af den Sag, og detfor nagtede vi ille at optage Ar tiklen. Vi var newp glad bed, at A. J. ifke kom ind paa Kirlesttidx thi vi agtet at lade »Den dansie Ritte« arbeide i Fred saa fandt srkn vi helf« felv vil have Fred. Red. W Lidt fta Missionsmødkt i Kcnnattk Om Fotmiddagen taltes der ud fn Fil· B, 17--21. om Kristi Korseg Fjender rg Vorgersiabet i Himlene. Vi siulde vandte fom dem, hvig Vor gube er i de rene Himle, warnt den syndige Vetden frembnder ma..: ge Hindringet for dette — — J Tauben blev vote Navne sirevne i Himiem hvilket stulde være vor stsrste Glcede, og verfot siulde vi vandre, fom dem, der hat Borgerstab der. s-« Lilien san fyldes Apostlen med Smette, idet han tænker, ja men, de may-ge vanoter Jc dog som KrisiiKorses Fjenbet, —- de tes Gud et Bugen; de leve tun for at æde og dritte, —- de scetter en Ære i detes Stændseh dei, sont de mildest kalt but-de stumme sig over; men dette vifer Mennesiets hsjeste Fokdcrvelse, — og de tragier efter de jordisteTing, levet, sotn om deres Borgersiab var paa Jordan — Vi er ksbte med en hsj Pris, Jesu eget Blod, for at vi stulde være hang, — stal han have fin Smeries Lon? —- Kotfet, Jst-er nes Foratgelse og Gtækernes Dank ligheb, — ved Korset fes Gut-Z Brede klareft, han set ille gennem Fingre med Synden, men her ses ogsaa Gudg Metlighed — De, hvisBorger siab et i himlem maa vandre som Udlændinge her, men denen vil be date og fotsørge dem —ktt" " dem intet godt og vil en Gang op tage dem til Hetlighed, verfok et det Folt saltgt. lkvis Gud Herren er. Om Esteruiiddagen taltes der ud fra l Tim. 2, 4: »GUD vil, at alle thennefler skulle bline salige og kom me til Sandde Grtendclse.« Gud til non-et nied es, hatt hat ille tabk Den fktldne Elasgt af sinnt-, — han inu- fra Eviglied rillet, cit den still-Je hzizie selig» -- lmn Vil kgsaa Mid lerne og Munde til alles s« Salighed. hviltet han hat vist ved at sende Je sus Kristus; thi uden Syndsforladeb se innen Salighed. —- Han udsenkte sine Apostle til al Vetden at prek dile for al Stabningen. —- Jesus tog mod de største Sttndete: en sa maritansiKvinde, en Tolder, en Syns dekinde, en Kvinde greben i Hor, en Rører o. f. v. Men Salighed bekor ogfaa pas vor Villie, hvotfor vi stulde komme til Sandhets Erlendelse, den Erlen dels-e, at Menneslets Hierte er flabt til Guts og hviter ille, for tet bviler i ham, kg at Guds Ord er Sandhed, — baabe det til Fordørnmelse og det til erlfr. — Uden Sandheds Erlen delse innen Btug for Frielsctn Da Menigheten just havde faaet sin nn-: Altertavle, som fremstillet Jesu Kamp i Gethfemane, medens d: tte Difciple foder, blev der ftemhcltt nogle Tanter ud fta bette: Medens Jesus føter den forfætdelige Kamp, sodet hans bebste Vennek — felv Pe ter, —— men inon det ek andetledes den Dag i Dag, eller sovet Herrens Ven ner, medens han fsrer sine state Kam pe. Hvorfor mangles dek Gang paa Gang baade Mcend og Midler i Her tens store Arbejde blandt Hedningep ne? — Herrens Foll fover, —- —— — stal vi blive ved at sove? Eftermivdagssmødet ssluttede med nogle Tanter ud fta Mofe Afstedsotd til Jstaelt »Jeg hat forelagt dig Li ret oq Døden, Belsignelsen og For bandelsen«, samt Josvas: ,,Vælget i Dag. hvem J vil tjene.« — Livet er siadigt Balg, Belsignelfen ellek For bandelsem Livet ellet Dsdeth Meros tDonL 5, 23) valgte Forbandelsen ved itle at komme Herren til Hielt-. —- ingen Ting at gste et ogsaa at vælge, —- itte Gub, men Metos tats te verriet-. Den stsrste Velsignelse ct at se Gub, en Velsignelse, sont itle tan tummes i Menneslets Vierte. « Modet fortsattes om Aftenen, hvcr der blev talt ud fta Ordet: »Adam, hvor er du?« —- Avam betyder Men nesie, — Mennesiet hat sijult sig, — nogle et talkte ftem men fljulet sig iaa i Undktylvninged — Dom, som stcelver for Dommeren, gaak huren i Rette med eftet sin Naadr. —- Men hvok er Guds Fakt? — Mon de e: paa deres Plasz Der Hatten-s ined de Ord: »Don-o tytles edet om Kriftus, hbis Spn et han?« — Besvarelsen af dette Spsrgsmaal betet Mennesteflægten i to Dele, —- det hat Evighedsbetyd ning fok hver entelt. Rund-e vi bate rigtig blive Okdets ksørere og ille dets Horete alene. I. —-...—-— Protestantifk Kikkkfotfatning. (Esier »ngl.«) ll. Optindelig havde Luther Mep .e tcentt biet novoendigt at foretage .cg«:t Brusd meD den Lgxljplste Kitkes Ordning, ice-: Reformationen tun ftulde være -:n inore Genfødelse cis Kisten, til hviiten han gjotde Reg ning paa Bifkopperneg Medvirtning. Da dette Haab imidleriid glipped-:, idet tun gansie fact afBiskoppetne an » tcge Reformationen, tom Bruddet n-» fis selv. Da Formaalet var Menics I hebens Genspdelfh hat Meniqlxcrcp T Ret hettil vatet Luthets forsie tät-l telige Synspunkt, vg han fyntes a have tænlt sig, at dette kunde oval-! des den enkelte Nenighed selv at ord ne. Men smm blev han opmærksom paa, at dette Indepenbistisie Stand )pu»kt vicve fske til en prikking, v-: ’maatte virke siasdelig for Reff-mutig xnens Udbtedelsr. Dei maa jo vel er-v Iindteö ,atMenighe rne fra de katho sie Tiber var al fremmede for Stytelsen af kirkesige Anliggendet. Da nu den tyste Konge heller ill« havde villet flutte sig til den nye LE te, henvendte de p: otestantiste Geistli ge sig i deres Nod til dereö Land-finster egne med Blum-Id ning otn, at disse vilde jage Ordnin see es se nie-nn- gspskjud Hei-e Lande vsg Tilsynet med de enlelieMc niglzedek i derez Haand. Ogsaa den itatholfke Kirie havde hcevdet ØvrTg heben-I R:i og Pligt til nt spretyolse ten rette Tro i Lereå Lan-de. Do Bifpexiagien nn rurr falcei dort, Var Fyrfiexi Den enesge Sinne-UND der iunte gez-be oidnende ink) i De lirielige klang-unten Den fcxftxy der pas -. FIN enger W kenne --;z,;:v.s, er Statian schon den Bes..rn:;ge af Sachsen, der 1527 cisfenilig Var trandt iil sit fcrninticnen csg sie-Its paadcgnnkis Visitnzserne i J·!i—:nig!«,ederne. Te: nrrsfe Aar ansah-es der gejstlige En pe.intende:iier, en i hvert Amt, sons lsjrnndlag for Feirkeng Stnrelse eg iii :.: fere tet sindigc Jilsnn tned Prie ster og Menigheder. Og da der snari visle sig Trnng til en enlelt Oberw stans, der isaa Fyrfiens Vexine iunde samle den hele Land-titles Siytelse i sin Ha.rnd, opreitedeizs 15339 Konsi: storiet i Rittenberg, samtnensat nf Theoleger og Jurister, der soin Su petinterdenternes fort-satte havde del Idersie Tilsyn og Jurisdiition erset hele Landets Gejsiligljsed Denne Ordning, der dlev Monsierei for Kirlens Ordning ·i de vorige lu thetsie Lande i Iystland, danner Grundlaget for den Forfatningstil stand, der i lange Tiber hat behersiel den iuthekslesiirle, esg endnn den Das i Dag ddiler den proteftaniisle Kitte forfatning overvejende paa detle Grundlag Tystland sit iike nogen Nationallitke, men derimod en hel Rkelle af Landglirker. J Spidsen for heer af bis-se stod Landsherren« der siytede sin Kirke itke ved de fceds Vanlige verdslige Øvrsighedek, men Ved fcetlig dertil bestilkede Organen Da denne Kitlesiyrelse iiliommer Fyrslen fom Landsherre, er han i dens Udevelse ligesom i sin verdslisge Zinkelse begrcknset as Landsstcender ne; men denne Medvikknsing strenges mere og mere tilbage, effersom Fenste magten i Lebet af 16. og 17. Aar hundrede feiger paa Stændernes Be loslning. Den enefte Grcenfe for Ink ilens Rirkemagi bliver do hans For pligielse til at holde sig indensorGuds Otds Bud; men medens han fta Be gyndelsen fcerlig i denne Henfeende fplte sig bundet ill Theologernes Er kleeringer,, bliver ogsaa dette Baand spagere, efiethaanden som den abso lute Fykstemagt stiger ftem af Stern derforfatningen. Regen Deliagelse i Kirleslyrelfen tilkom der ille Menighederne i de spr itelige Landslsirlet, og væsenilig dei komme Forheld sinder Sted i de frie Nigsstceder, der anng Luthers Late. iOgsaa her var dei Lizrighedem der Horte KirleregirnenteL Anderledes Isiillede Sagen sig i de Territorier, inavnlig i det veftlige Tysiland, hvis iFsytsler ille vilde forlade den iatholsie Ritte. Her uddannek sig under Paa virlning af reformerte Fotbilleder en Selvsiyrelfe i de enlelie Menigheder, det snalaldie Presdytetinm, og en Sammenslutning as Landets forsieb lige Menigheder ved aarlig stimmen »trcrdende Synoder. J Norden udvitlede Rirkeforholde ne sig i dei hele som i de tysie Lands lirier. J Heriugdspmmet Siesvig paa begyndte Hering Christian (3.) sont sin Faders Statholdek allerede 1527 Ordningen af den nye Kirke ved Ub nævnelsen af evangelisie Provster (Super-intendenier) for Haderslev Amt og Tsrninglem Og da Kødens havn havde overgivei sig iil ham i 1536, og han fauledes. var Her-re ere hele Danmark, var hans førfte Orts-: sorg at ordne de apløste Kirleforhcsld Fprst assiassedes den bekinaende In iholste Kieleforfaining ded Bkrsicxk pernes Afsættelse, vg ved Neressen af SO. Oktober 1536 bebudedes en nv Ordning med andre krisielige Bisher og Superiniendenter, der iun stulde indsoeties iil ai leere og prcedireEvam oeliet og Guds Ord for Fellei, rnen hverten have aejsiligt eller verdgligs Regimentr. Den nye Ordning stulde fotfattes af Kannen, Rigens Rand og lass-de Mond i Forening. Og faule des stete det ogsaa. Den nye Kitte vtdlnants dek udtom i 1537, var nd ardejdel af danste gejsilige Mund, gennemfet af Reformator-eine i Inst land og endelig revideret af Bergen hagen, derpaa billigei of dei danfie Rigstaad, hvorpaa den ded Kotige btev as Z. September 1537 udfætdi gedes ,-Latin i Kongenö eget Bann ko«2«, s,-.Monerkiei. Der indsattes Superinieitdentek, der siulde have Tilsnn rned Peeesteene og gennem Vi siiaisee drage Omsora for, at Me nighedernes religitse Taev vateioga forn i de inste lutherste Lande i Kon gens Haand som Landshem En revideret danst Oversættekfe af Ordi nantsen vedtoges derester paa en Her redag i Odensc 1539 »med Rigens Raadö Rus- cg Saintyk!e« under Kongens og Rigens Raads Seg!, og Kruge-n erklærede i denn-z at »dersom noget er forsomt i renne Ordinantå, ftulle vi galtid forhcmdke cg reeireie det med dort Rigens Rasadg og lcrrde Bands Rand, hvis krifieiigt og dik ligt er, sum ikke med der heilige Even-· gelium og Guds rene Lærdom.« Rrgen Konsistorialordning indfør fes derimrd itte i Danmark. Kon gerne indkaldie rel fra Tid til anden Synoder, bestnaeiide as Supcrinxew denierne og de theologiske Professor-zi til Forhandling om kirkelige Ein-skizz rnoal angzaende Liturgien og Kitte tngten samt gejitlig Jnrisdistirn. Ligeledes teges Tkeologee nch pas Raad ved Assattelsen of tirteligrLooe, sanledes Freterik den Andens Frem medartikler af 1569. der er assattede af Niels Hemmingfem Men iovrigt handlede Kongemagten ihoj Grad selvftcendigt i Kirlens indre Antig gender. Da N. Hemmingsen fenere blev mistæntt for Kalvinisme, nd stedte Kongen ganske paa egen Haand en Ordre, der under Straf paa Lio og Gods paabod alle Doktoren Pro fessorek og Pastoret i Kobenhavn orn Nadveren at lcere gsanske i Overenss stemmelse med den augsburgsie Kon fessiom Den lutherste Kongemagt ansaa det lige saa meget som den ka tholste Bispemagi som sin Pligt ot vaage over Enheden i Troen ogKirie stillene. Og da Kongen i 1580 for byder Jndforelsen af Konkordiebogen her i Riget, paaberaaber ban sig, at han som triftelig Øvrighed iragier ef tee at optetholde den rette Leere sog Enighed i Riget og hindre alt, hour ved Fred, No og Enighed ian forstyr res. Cujus regio ejus religio, Lands herrens Religion var i hele den lu therske Ver-den besternrnende for Un dersaatternes Religion E. F. L. CO Efterflet fka Kredömödct i Fundqu Cal. Jeg ek bleven gjort opmasttfom paa, at jeg i mit Referat fra Kredsmsdet hat "udeladt noget, sorn stuide have væket orntalt, og saa got jeg nu min Forscelse god. Eiter män Merm lelse at dømme fer det itke ud til, at Osseket havte nogen Plads ved vozt Kredgmodex men dette var itte san — tvært imod! Om Sendagen un der Hsjmessegndstjenessen blev der tagt et Offer paa Altetet, der bean sig til noget over et Hundrede Doll., det nøjagtige Belnb san jeg itte nu mindes. Qg efter at Ptæsternes Reife var udbetalt deraf, besluttede saa Vennerne i Ferndale at stænkc Resten —- 45 Dollarg — til Umfang ninggfondet i San Francisco. Pa stot P. L. C. Hausen modtog paa Ansgars Menigheds Vegne dette Be løb med Tak, og senere under Modet lagde Kvindeforeningen 10 Doll. til det af Menigheden skæntede Beleb. J Foebindelfe med denne Tilspjning til min Meddelelse om vort Krebs msde vil jeg gerne sige het: Vennec omtting i den forenede Kitte! Kit - kebngningssagen i San Francisco bunter paa hos eder i disse Daqe gennem »Kædebrevene« med Von osn et lflle Bidrag —- 10 Cent ellet mete. Lad det ille date en Bøn kok drne Qren, wen kosn Gerningen si! ijcclp "-ed et lille Bibrakri Ly! W- det at faa en Ki«-«1s·s1ni"q i den Note By, san es Arbejket der-»ver- bes Hmnet bnade rcm den ene rq den an «»n Mande, og det er jo det, der stle Vereins effek. Lad nu itke Sagen ««"nnde hverken paa Ligegyldighed Mr Modvillie; thi det ek jo Herrens ehet, og det et vort Falls Be og Bel. der er med i Arbeits-eh Den lille nnsfiftede Ausgars Menighed tagek kraftigi og nsdt sat; men den et lille og fattig alligeveL og den san ille note et Kcempearbejde alene, det kan vi aldrig vente ellek fortange. Lad os derfor komme den til Hjcelp med vote Pengegaver, nu, da den saa be sieden og pænt bedet om en Monds toekning! M. N. Andreafenf Mødre. son- elles kmt til-redet Me does des sind-, vilde m Inn ssde entmu- tee sm- en los-Men Imni III-las Ins-e ou leä Ist finde sdek en Indis nsss mit enkel dienst- edandliuh Im seist-ded Iit sont II nasse Indess Mus. C· Cum-tin set D, Not-e Dom-. lus