was-s
Sgcnikerne paa Kronltotg.
En historisk Roman.
LlfH.F.Ewald.
-—:—:E Fett-sie Dec. E
Martiau
Te st·ensle Da danste Heu-er blandede sia under Ridt«:t
i-7·clle!n ist«-exaktere Da inklerede rsdnstadelige Sanitaler.
Saaledez slnttere tian Lnlke sia til den svenste Oberst
Oderls:t; men denne harrst-e ra. erst-de sitt-get iagttoa ine?
et LEJnil d: danstc Iiinttere. Dis-sie naxe rigtigpot bed:«e
llcedte ca bekedne end Erctssterne, bot-J Unifartner itle
sdarede til Narnet da riite alt and-It end linkarlethedz tnen
Erenstcrneis thlrnina Var fnldendt, ca Evoluiicnerne ail
nted ssor Pnnttliatezy tkdcsrisncsd de dansle itinttere nar
saraekiae Vidneibyrd ani, at dxt i bte Grad satt-ede; dem
ist«-a Speise Terirnod rate de spenste Stinttstre itte ll)ste
lige at se t.l skr siedelte-e Tilst::-:!—:, fordi derea dispe, binne
ca arrede Ansiater fertalte adsiilliat om Rod, Mord as-.
Bald ca dannede en passente Illustration til Lcna Fiarls
sejrxiae Felttoa nied der-es blcdiae Vedrifter. J de luslidte
Kitlet ca buledsc Liedertnragser stat da heller itle alene
S-ve«itstete, nten lfnentnrek as alle Nationen "
Tugmørtet deayndte aller-etc at falde paa, da den
tcnaelige Karosse ander Klotterinaning, Kansanfalver ag
Trompeternes Lyd rulledt over Broen ind i den indre
Slcthaard, hvor Majestasterne steg as Vognen. En og
anden as de gaknle dansle Herrer rystede paa Hovedet ved
det Snn Da tæntte i sit stille Sind, at Kona Kristian vilde
vende stg i sin Grav, hoiH han tunde høre, hvilte Røfter
der nu genlod i hans Haller, cg hvig Sporer der klang
paa hans «:lslede Hjcms Dørtcerstei.
Fian Freierit sørte strals sin høje Gcest til Prinsesse
fløjen oa ad Taarnetg Vindeltrappe op til den anden
Etaae, hvor den biaa Sal, tet enaelste Soviekiexnat ca ca
Ratt-: Vxælser tilde-d Firng Karl et praatfuldt oa efter
de Tiderg Bextretser del inrrettitt Logi. J samtne Fle var
Pladg til re fornemse srensle Herren Fiona Karls næe
nieste Oprartnina, ca hvertt han itllers udpieaekse dettiL
Stdnt bang VaTen itle lad ncaen Migtro stinne seen-,
niaae«:e han det dca saa, at lmn om Ratten vilde verre
knigiven as sen Stare tro spensle ;!Jia-nd, Da narmest sit
eaet Soveaeinal inkldarterede han den niest aarvaaanc
af dem alle, sin IZFTidlina Erit Dahlbera.
Meisan Rang Fearl ca bang Mcend fckirislede sia
est-:r den lange Reise ca tlardte sia om til Taflet, steaedeg
da brasedes der i Kalten ca Helden Ia Kolle, Fiældee
sv-ende, Saldtannnertjenete on Duasdende færdedeg i stor
Travlhed for at slasse del overdaadiae Maaltid, der slulde
indtaaes i Riddcrsalen eller, sont den den Gang laldteg,
Dansesalen.
J Prinsessefløjens hvaslrede statt-en blussede Jldcm
ca i Kerl-deren nedennnder diejede to tiarle over et livligt
Baal de ti Spit, sotn vake Krisiian den Fjsekdeö egen Op
findelse. Tradcs al Jeder dlandt Tjenetslabet for at aøre
dereg bedsie saldt der dca tnellsem dem Ord, scm vilde bat-e
gladet falia Ficng Kristian hastig, havde han tunnset høre
»dem, nien sont vilde have stutret slemt i SvsensterneH
XIV-In
Vinstornlen Reinhaldt Thor:3mede, en svær Mand
med et tadLlnSsende Ansigt, snislede dybt nedie i den storc
Vintceldee, hoor Vinfadene laa i Radien og «:n Spring
brand gav srisl Band til at stnlle as med. Han tappece
spanst Vin, Sett oa den lostbare Rdinstvin i state Kander.
vg Kaldersvendene satte dem til Side, naat de vaee fyldte.
Reisevinslcenten, Klang Ohm, hjalp til og holdt sin Stal
brdder i Kongens og Balti Tjeneste med Saal.
»Fit J ham saa at se?« spurgte han Thor:Sntede.
,,Iiong Karl begkibeligvig!«
That-Sande torkede Sveden as Panden og udstødte
en drei Ed.
»Ve! sit jeg Kig paa ham«, sagde han saa, ,,lige da
han draltede ud as Karossem og aldtig nogen Sinde saa
jeg sedere Svin.«
,,Tys!« sagde Klavs Ohm, »tal ej saa despelterlig
am Hans svensle Majestaet!«
»Jeg giver ham Dnden og Djævelen,« brummede
Thor-Smede. »Hellere drejede jeg Hanen til et Gravøl
end til dette hersens Gilde. For det slal J vide, Klaus!
at havde itte Kongen set-v med sin egen Mund budet mig It
stænte as den bedste Tende, vilde jeg itle have gjort det.«
«Hvad Hans Majestæt byder og befalek, ster det end
paa anden Haansd,« mente Klavs Ohm, »det maa vel væke
ret og kigtigt.«
«Saamænd; men somme Befalinget ere lettere at ad
lyde end andre, og tunde vi i Asten have dtuttet paa, at
den svensle Konge havde knaeltet sin Hals paa Vejen,
vilde det vatex ulige lysteligerr. Ond Gast er veltommen
som Salt i sutt Øjr. —
Stige Ord faldt der flere as omtring i Slottetb
Krage, og jv dybere nede, des mere ligestetn; men i te
Prcegtige Sale ovenpaa var alt Smil og Galanteri.
En halv Time str Taflet blev Kong Karl indføtt til
Dronningem has hvem han sandt en artig, men oget told
Modtagelse. J det hele havde han under sit Veso-g flere
Gange Lejlighed til at gsre den Jagttagelse, at Dromm
gen ejede en hsjtslyvende Sjash nat i Slægt med hans
egen, og han mente at maatte Inste sig til Leite, findt hun
itle var en Mand og Konge i Danmart.
Motten otte gil de hsje Herstader til Tassels i Niv
dersalen, hvor Kerterne i de tte vældige Messing-Lnse
trauen af hvilte den midterste vejede neeslen sels Tusind
Pund og var ptydet med en Dianasigue i Legemsstsrrelse,
- udxhredte en stenothzLysglans dg viste denne pragtfulde
»Stil« «manae.-tosteltge, Prydelsee med blondende Tydeligs
Ihed sog Klarheit —- det eigt udstaarne og forgyldtewsft,
den state Kamin af sort Marmor med indlaate Ili
prydelssee, Fsbuk og Lunas Billedsistter as dtedet Stlv
og everst en stve Stlvten med adsptlede Winger; det pries
tige Staatebaed af Jdenttee med indlagt Silv, den paa
en ltgnende Maade etgt tmyltede Musikantetstol ved Jud
gangen og det kostbare Oraelveerl.
Al denne Pract, af hoilten der tun det mest issnesals
dende er nannt, datte de intdttædendes stetste Beundttngz
I
l itasse Dong
E unge Medbejler til Kongens Gunst hans hell-, bar fra den
men dog fattedes een Prndelse, som endda var Ridder
salens meetleligfte og hat-de ftørst Kunstværdi. neinlig de
stønne, i alle Finder vædede Tapetey hdis Bill-Idee for
herligede Ksrng Kriftiang og d;-n danste Hærs Bedrifte:,
navnlig i Kalmarlrigenx Sdenslernes vancerende Flngt
fra Riöby-Slansfe, Kalmars Odergidelse og andre Tri
cnnfer under dette lyltelige Felttog. Tapetvaevninaen var
ten Gang en vigtig Jnduslri i Danmarl; der sandte-J
flige Baderier i Stangernp da Kege, nien Tegninaerne til
Riddersalens Tapeter menes at verre ndtaftede af den be
røinte hollandfle Maler Starl van Wandern den yngre
tkdiLE Sein fidcn kom til Tangnark da udfnrte adskillige
jJialsIrier faJrel for striizixin ten Zierde sont fer Frederik
den Tredie.
Nu tasnlte de danite Herrer sam san, at Vixaaene tun
tar de daglig .- Gyik enlxd eri- Tapeter, at de nadnlnndtge
Tapet :r ilte, soin elleri red festlige Lejlial;eker, varc op
l,-akngts:, fordi man dilre undgaa at saare Fiong Karls
:-g de sdenste Herrersz Falelserx nickt stong Freiseret felv
da de faa inddieee liaode ten ydinnasnde Bediosrhcd, at en
hemmelig Lilrtitel i Noslilde Fredstraktat indeholdt den
fmaaliase Besteinmelse, at noglie for ten scenste Nation
lrcenlenke Villeder, sont geintesz i Pan-nach stillt-e for
at hcede enlider Grund til slet Forstaaelse forandres «:llcr
fjernes.
tin-der Trompeters oa Herpavlers Lyd tog Makle
tscrne ca nogle faa ndvalgte Plads ded Taflet, sorn var
dcetlet med en gnldfrnndset Dug og lostelig smytlet. Soiie
Amalie sad alene fcsr Enden af Bordet, ncermeit hende
paa den højre Site Kona Karl og derncest Frong Fredekil.
Saa var der ladet Plads aaben til en Forslcerer. Eiter
ham havde den srensie Riggmarstalk Gabriel Qxenstjerixa
fin Pladg, den spensle Gesandt Stern Bjclke og den svenfle
Kaminerherre Niels Brude. Hertil lom den næste Tag
Polatlen General Krritzly, soin tjente i den spenle Herr.
Paa den venstre Side nærinest Dronningen fad Herrn-g
Ernits Genialinde, den fein da inveaarige Anansta, født
Prinsesse af SlegdigiHalsxewGliiclJbora den engerlle
Gefandt Sie Philip LlJteadorn, Hering Ernst cg derefter
fulgte endnu en Forstcerer. Al tsaa var ille en enelte af re
dansle Herrser bleden funden vcerdig til at sidre med ved
Tafl«:t, hoillet dar at drire Hofligheden min Gasterne vel
oidt. Alle, Var det end Riaetg Hohner den sdagclisxje
Joalim (5.·-er-:-dorf, stod rinlring Taflet foin Tilftner; doa
gil der Pager omtring da bdd Herrerne Vin, oa dette har»
rel hjnlpet lidt til at holde Hamøret oppe. Lasaa taldtc j
Majest eetse rne nu og da en af Herrerne hid for at sige dein
et Par naadige Ord -
Taflet varede i tre sanifulde Tiiner, oa hver Antei
ning indbares i ftort Optog med en Marflall i SpidsenJ
Musik«-interne ferlystede nu rg da Ørerne med en merk.
larniende end sløn Musik, da Drabanterne holdt Vagt ved
Der: ne, lmorfra de fl ere Gange red at feelde Helle bar i
deine maatte drive indtrcenaende nnsaerrige tildage I
Satt-teilen red Taflet git iserr i Begnndelsen ille
meget lidlig. Kein Hertug Ernst og hans Gemalinde difte
fig muntre og nød nden politiste Sidetanler den slønne
Fest rg Fiong Karls ng hang Folge-J interessante Selftabz
men da Vinen beanndte at aaa de høje Herrer i Hovedet,
lostez Tungebaanrsene, og hror Varsom Kong Karl end
bidtil havke vift fig i fine Udtalelser, saa indlod han sia
dog nn paa at fortælle om de under dette Felttog ues
standne Farek oa Møisoinn1eligheder, og han hidlaldte
ssril Dahlberg og forestillede denne for sin lonaelige Viert
med de Ord:
r ser Ebers Majestcrt den Mand, soin difte niia
Vej erer Jsen!«
Kong Friederil ra: faa gcdrnodig at reelle sin Hund»
frem, soin Dahlberg underdanig lyssede, men Soiie’
Almalie maalte ham med et lynende Blit.
Klollen elleve haevedes Taflet, og Kong Karl git
tort ester til Ro. Han fov sødt i sin pragtfnlde Sen-i,
der spulniede af atlasbetrutne Puder og Inner, paa fine
Lagener og med et lostbart, perleftuklet Silketæppe oderl
fig. Han havde næppe i lang Tid hvilet paa saa blødt et;
Leie; nien Staane, Holland, Bleling og det halve Norae,i
den lytkelig fuldendte store Gerning, var.ham siktert in
endnu blsdere H-ovedpnde. »
Da han den ncelte Morgen var staaet op og fuldt
paanavt stov ved det aabne Vindue Ogssaa ud i Sins
gaarden, lod han Eril Dahlberg lolde, som del viste sta.
tun for at holde lidt Satt med sin tro Tjener; thi Aon
gen var en ftor Von af stæmtlomme Samtaler Dog bled
han nu staatnde i dybe Tanler ved Vinduet, saa at Dahl
berg maatte vente en Tid i ærbødig Tavshedx men Rad-fe
lig dendte Mengen sig om vg sagde med et muntert Blil
fra sine lloge Øjne:
,,Hvad ternlte jeg nu ret paa, Dahlberg? Det gceli
der en sisn Gaadd i Staune; den giver jeg dig, lan du
gcette det!«
»Den Gaard vinder itte jeg,« soarede Dahlberg med
et But. »Kong Karls Tanler flyve som Ørnen; det er
itle os andre givet at folge dem.«
«Bel sparet, min Gut; men dine Tanler naaetse da
mine, den Gang du gil forud over Jsen. Du er ve
kommen af et Ørneæa, bat den Ørn end inan Krone.«
Kongen gav heri ille Eril Dadlbera for stsor Æss
thi ene og alene paa Dahlbergs Tilflnndelse da wes-ts
imod de andre-« Raad, endoasaa den altforinaaende Ria«
admital Wirangels, ja endogsaa trods Korsits Ulfeldtss
indtrængensde AldvarfeL git den ssvenllse Konae til del
Vovestytte. Hans og »den frantle Gesandts Etoivaae
sank da ogssaa i Lille Belt, og ved Odergangen fra Lassen
land til Lolland gil et Par Kompagnier Rnttere igenne-«
Jsen og drnlnede; vdet var allerede faldet ind med Todess
og der stod sonnne Siedet en halv Alen Band over dei
af Follenes og helleneö Vægt nedtynaede »s. Alligev l
indcstod Dahlberg med sit Hoved for et lnlteliat Udjalry
og han lom den Gang til Kong Karl med et Baandki sit
« Inaphttl, paa bviltet han band-s assat Reue Tyllelse, der
väa sine Siedet naaede alten Mann-. Mängel, som
hat-de lpsnetJat Dahlberg ved stne letsindtge Raad vilde
avl ainmed Krone vg Liwsttlgav aldrig sin
Dag as Rag til ham og sit t sin Tib, efter Kongens D-d,
Veld til at lade ham det fsle, saa at Dahlberg atter mi
- tede Gaardess Sljcrptnge i Staune, sorn Kotigen Urte
,"tg stcnlede sni MAan san Pant for den tongelige
Gave paa fetsten Tusind Taler, ester Nutidens Forhold
en næsten fein Gange saa fiior Sum.
»Er-ers Majeftiet ved tun alt for rel,« sdarede Teilst
berg, titedens hans mandige Aasyn rednence af skcsli
Glade, ,,at denne Tanle var eders eaen; jeg iom den tun
7 Mode rsg spgte at holde de niodsaldniz Randginete Stan
aen.«
,.Ja, du er en Mand efter mir Sind, Erit! men
ier itte at pine dia med at raade Gaader, dil jea aalietis
dare dia niine Tanlcr i kenne Stund. Te fløj helt laot
der Jordem jea ajorce et simszlt Regnesinile Sig mig,
book manae Tonker Guid har det rel kostet at bnzage det:e
ZElot oa snrntle det saa prceatia; talser mig den hele
StilDS!«
,,Tet har tosis:t en aId Sirt-nd Pein-ja Etexg Maik
stætl nien doa hande Kona Ftriftian Penae tilvrekgs til
lend-Ia at linaae et lille Slot orre i Haden De danste Ler
Jrer diste mig det dsenrte Morgen ca frrtalte mir-» at den
saliae Fionae ajorke saa for at destcemme dem, der hadce
·"daaet, at han vilde ødelaeaae fia ved Frederitxdera ca
lian taldte da den lille Byaning Sparepenge.«
»Ja, Kona Kristian var en god Husholkcr H
dnatia Vygmefier; han var endda merel Min ZUtrsrfaVer
Firma Karl den Niende, ligefom ogsaa hans Ostern-Ian i
Ttieaeringen fik at føle, at der var Kraft i Gut-den Msa
doa fixier jeg: del Sdriae, at han var saa laer as Pera
thi, Dahlksera, hvor mange Reaimenter innre der re
Viere hvervet for de Psenge, dctte ftønne Slot har kostet?«
Dahlberg, der selv havde stor Sans for de stønite
tunsier, havde en svag Følelse af, at der i hans Herreg
da Fionaes Tanke var nagen Raahedz men han var dar
oasaa selv fremsor alt Soldat, og den Jndvending, han
dilde have freniført, døde hcn paa hanå Lachen
,,Flere,« svarede han livlig, »end— Eders Majesslaei
hak hast nødia til at undertvingie Polen og bringe Dan
mart saa haardt i Klemme«
»Ja-a tanter oa jea«. saade Konan.
«Men,« vedblev Dahldera, »Danmart er et rigt Land.
Det tan vel edne at dyage slige Slotte og endda holde en
start Hern«
»Bei tun ahlliera ket tunde! Nu have vi kniet
tet keto Magt for lange Tider.«
»Der talte Eders Majesteet et sandt Ord! Men hvad
vilde oasaa den starlefte Heer have aaonet Danmari Incd
en Feltlserre soin Fiosia Karl den Tiende Gustav?«
»Nu, Dahlbera, saaledes bøk vi itte rassonnicre Der
Dr en Heere over oJ alle! Hin banede Vejen vidunrserlia
for os, da Han vcere priset og tatlet derfor! Kun er oi
undzrtiden til Sind-Z at tænke, at di itte fnldelig har irdi
nhttet den toslelige Oktaiion, Gud gav es til vort Riaeiii
Formerelfe Vi vare for blø·dsinde·de, da vi lod stcna
Frederit blioe siddende i sit Rige og paa dette stønneZlot·«
Dahlberg saa ftudsende Op.
»Ei, Ebers Majestæt!« sagde han, ,,da maa J dogi
Ist deere tilfreds med dette glorvasrdige Felitoas Resultat
ca ret riae Bt)tte, sont den Roslilde Traktat braate eder.«
»Saanicend,« fvarserse Ftongen pludselia tilbagehol:
dende og mut. ,,Vi lcenges dog efter at komme herfra;
di dillse trætle Vejret friere i Staanel«
Trods dette Ønsle maatte Kona Karl holde ud pag
Freteritsborg hele denne Dag, den 4de Marts, og havde
han vieret der med aed Villie og et velvilligi Sind, vilce
Tiden ikte vaere falden ham lang, da Kong Frederit gjorde
alt for at underholre sin høje Gaest og hans Folge, førte
dem selv omtrina paa Slottet for at vise dem alle deto
Herliaheder og sorsønite heller iite at føre dein over til
Sparen-enge, hvor der Var en Art Rusttamnier med sjeelD-s
ne og kostbare Banden og juvelprtssdede Ridetøjer. Her
stcenlede han Kong Karl ti prcegtig opsadlede Heste af
ædelt, arsabist Blod, og gav nogle Herr-er af Folget store
Gaben
Jmidlertid forspmte Kong Frederik itke Lejligheden
til at saa Kong Karl i Tale under fire Øjne. Monarlerne
havde to Samtaler, sorn varede et Par Timer, men hvad
de have talt on1, er blevet en dyb Hemmeliahed.. Fremti:
den viste imidlertid, at hvad Kong Frederit end kan have
sagt sm Nabo og Overvin"der, saa har det itte gjort det
onstede Jndtryt, uden for saa vidt der virtelig er saldet
nogle Ord om Korsits Ulfeldt, mod hvem Kong Karl fra
nu af blev kold og mindre naadig. Dog tan dette fortlares
allerede deras, at den svenste Konge itte mere havde Ul
feldts Tjeneste nødig, ligesom en Forræder sjaelden i Lang
den vedligeholdex endogsaa deres Tillid, hvem hans For
p.
N T
sy, «
.ræderi er tommet til gode.
Heller itte den udviste Gastfrihed eller al Kong
Frederiis Hierteligihed gjorde mindsie Jndtryk paa Karl
Gustav, og det tom ret for Dagen, da Kronprins Kristian,
som han onstede at sse, blev hentet fra Kobenhavn og fere
ftillet for ham. Vel krertegnede han den unge Prins, der
dengang nylig havde fyldt sit tolvte Aar; men da de danskc
Herrer as renne gunstige Stemning vilde sage Lejlighed til
at n«"r'- "«tkelse i Fredsviltaarene, faldt det uheldig Ud·
De bad nemlig Coyet om at gaa til Kong Karl og
bede ham streute Kronprinsen det ved Rostilde-Traktaten
afstaaede, Trondhjem Stift tilbage. Coyetfgik nødig tret
IErinde, indlrd sig dog til sidft derpaa, men sit det ka
ratteriitifte Svar: »Hils de danste Herrer oa sig dem, at
for Tiden er det ingen Magnus Smet, der regerer i Soe
rige!«
Dette Svar vifer, at Kong Karl var inde i sit Lands
historiex thi Magnus Eritsen, taldet Sen-et eller den spage,
lod sig tage ved Nasen af den dansie Kot-ge Valdemar At
sterdag, der fralistede sham de staanste Provinser.
Rong Karl Gustav var nu visselig itte den Mand,
der i Statösager lod sig blsdgøre eller ovetliste, og derfor
rar han at prise; men naar han af sin Lykte i det nys til
«ndebragte Felttog treede at have Grund til at ringeagie
det danste Falk, og han nu af den danste Konges jævne
Sind og Gæstmildhed drog den Sl-utning, at Frederit
de Tredie var en svagsindet Person, gjorde det hverlen
band Starpsind ellek chans Karalter Ære. Og dog for
lod han Frederiksborg med dyb Ringeagt for sin kongelige
Viert og hans Undcrsaatter; Lasten til at rtve Kronen at
den dansie Konges hoved og Appetitten efter vanste Pro
vinsek var wisset Men det stulde i Fremtiden vise sig
at det danste ogs norfte Falk ogsaa er af nordift Rod, saa
vel fom det svenste, og bar Stammens Sejhed og Kraft
Ig han stulde til stn Overrastelse saa at vide, et der «
8
Kong Frederil boede en Heltesjcel, om end af en anden III
end bang egen.
Den Sie Marts holdtes Tsaflet til den sædvaulik
Tid, ncmlizr Kloklixn ti, og Klolken eset rejfte Kong Kul
esterlakenre rige Gaver til de dansle Herrer, der hav
eprartet krank Afrejfen stete under de stimme Aktesbss
ninqer som Llnlotnftem Kong Frederil ledsagede sin hist
Gre« it et Zi«.lle pan Vejen og fil man-»Ja Taksigelser oz
innre III-i r- r » Llfsleden Saa rejste Fiong Karl need B
Jsøkae til irelfingbora sor at drage over til Staune.
»Im nu er den Stads sorbi«, fagde Klavs Ohr-,
la de fioktr Oerrer af Folget sorsvandt gennem Perle
ro der lileo totnt i Slotsanardern
»Ja r-:l ex det!« nrbrød Chors-Einem ,,thi dn lmdet
ssel net ret namle Ord, nt en Fisl on en Gast lngtek ildk
»en tret-sie Daer Nu san di Kong Karls Ocel; gid di al
rtisJ were fan se haan Taa!«
Men rette fromme Ønsle slulde innenlnnde gaa Z
Losnldelsex tin den nieste Sommer sad Kona Karl pas
Frererikkssdorg, selv Vcert, og holdt Hof der tilligetncd sia
DronninJ
« Zion-J Karl indtraf forst til Helsingør hen ad Asleu,
iltvor L«.«:.olret lnn slnlde vare kort; men ille des mindre
aode en stck Ilare af Byens Foll samlet sig ved Stil-si
broen for at se bang Afrejse. Nysgerrigheden var stærleke
end enlxrer enden Følelse, og desuden Var der allerede na
rerliae Ryater i Omløb om den soensle Majestæts Wes-g
paa Frederitrsbora, og det bleo fortalt, at Kong Karl til
Tit for nydt Gcestfrihed stnlde have tilbogerJiVet nogle its
:e afstanede Prodinser.
Tcet sted Menneslemcennden ved Havneporten, der
licerede sig i niørl Alvor, stottet til Kristian den chtdess
Iliur og med hans Navneciffer paa sit Bryst, ret sont en·
oranten Gubbe, migfornøjet med Slcegtens Foerd eg stil
let til at gire Feitligheden det mest mnlige Afbrcek. Druc
i Je oa Søfolt vare tinorede op paa Murens sor at ·se beer
- n Mcend rg Floinder stod i tcette Rader nedensor, da de
-oidst,e nt gennern Poeten flulde Kotigen for at indskile fig.
Der var Lio og Larm Da Follet gao sine Pl nmpe, mal
ofte trcesfende Vittighscder til bebst-e, niedens Artilleristetce
itod med brcendende Lunter ved Kanonerne pna Kronborgs
sVolke for strals Ved Antomsxen :k lade Ærek saluten dun
dre les.
Vsed Toldlannnerbygninqen, som laa sor Enden af
Strandgndem var der en lille, irrt-l)egnet Plads, hoor del
Itnn var l)onette, det oil sine reltlirote Foll tilladt at oplzok
de sig. Der havde Toldembzdiimcendene og nogle as By
ens mest ansete Borgere n:-:d deres Koinder og Dott
iamlet fig. landt dem fandk: s ogsaa Mittel Hause-h
Mare n, Lii bett) og ceni Henrilsen.
Denne Fatniliens tro Ven lod et Ord falde om, hvgd
rer Var flet siden St. Hans-pag forgangen Aar. Du garnic
Peer Kristensen gjorde det fidste, men forgceves Forftg pas
Tat gendinde sit Helbred Den belline Heenes Kilder havde
iinnen foryngende Kraft for ljatm tvartisxiod var han vendt
lina tilbanc til Hjemnjei. slrantetze ist«-« siden cg lullede
sine Øjne en JJi aaned derefte:.
»Im tcenle r paa«, sagde Jen-, »hvillen Guds Lyk
te det er, at eders gamle Fa’r lulle de sine Ojne, for-inde
rsettc lom paa; det vilde vaere blevet ham en bedsi Drik pas
det fidste. For os, som ere blevnie oben Jorde, er der da
heller ille stor Gloede oed at bo i Helsingør og se over tik
Si·aane!«
»Saamcend nej!« svarede Milkelz »hellere død end
med Sorrig at lede; men det var nU saa, at gamle Fckts
Tid var omrne; thi de nnge staat Doden Paa Lnr, knen de
qamle ftaar den for XØje — nan, nan, Marenl grced un
itke for det!«
Men uagtet Millel llappede sin Hustrn venlig pas
Armcn, grced hun dog og maasle netop dersor mete, is
ille alene blev hun nrindet om sin Fsaders Lidselser og EI
deligt, men ogsaa om, at tilsidst var alt blevet hell got-i
mellem den gamle ocJ Mittel, og hendes Hierte rørtes ned
at tænle derpsaa.
»Det var ilke min Hensigt at bringe Smertens Tass
rer i eders Øjne, Maren!« sagde Jens.
,,Aa, J slal have hjertens Tal derfor, Jens!« spare
de hnn og tørrede Øjnenex ,,det var vallert af edet It
Inindes vor gamle Fader i denne Stund og prise hat-Z
Biortgang fra denne elendige Verden; saa blivek del gar-Il
Ord ej Sandhed: lun døde ere død Mands Venner!«
»Der tomrner nogle Ryttere!« udbrød Lisbeth, der
ille var meget optaget i at pleje sorgelige Minder-, III-i
hun ilte havde svigtet ved Peer Kristensens Sygeleje. Hek
des Øjne soer uroligt omlring med en ung Piges Liv ogg
Videlyst.
»Snik, Snal!« sagde Mittel; ,,det er kun nagte If
Byens Stunde, der slulde holde Pladsen ryddelig; meu U
er saa sorhippet Paa at faa se Hans svensle Majestæt, Ie
han var Storsnltanen eller Keiseren i det romerfle Bis-Z
List-etl) rødmede, fordi Bebrejdelsen ikle vat W
usortjent; men hendes Øjne funslede og stirrede lige an
mod Haoneporten. Hun trenlte ille meget paa Landes
Nød eller Kongens Tab af Provinser, da hun intet hat-U
mærlet til Krigens Rcedsler. Det æoentyrlige ved Ku
gens Tog over Jsen havde fcengslet hendes Jndbildniugjis
kraft, sog shun var ivrig efter at se »Nordens Lynild« es
hans tapre Stare.
Et ftcerlt Bulder as Hestetrav og Vognrullen nat-ed
alles Siren, og de ilede nu ned til Slibsbroen for at vere
Vidne til Kongens Komme.
De dansle Ryttere, fette af Kay Lylle, red buldteude
gennem Poeten og svingede op paa Havnepladsen; saa los
de longelige Trompetere, der ftrals fis-die vældig r Instru- «
merkterne, men bleve overdovede af Bulderet fta Krisis-.
borgs Kanonen Foran den longelige Vogn red W
tets Ridefoged, Hans Rostgsaard, sorn havde fasaet Otst
til at sorge for, at ingen hindring standsede Hans fee-P
Mai-stets Reis-, pg at ride kaum wenig-ne Voizie gen
Hele Kronborgs Distrilt. J den longelige Vogn sad II
Karl selv, atter med Hertug Ernst ved sin Side, vg W
lom eftet, de fleste til heft. Oberst Ovevbocl und I
Ryttere sluttede Tagen — «
-
.":""-1««’-’"i I« Gern-tw
.O.
