,,Danfkeren,«
U baivugentlig Nyhedzs og Oplys
Ists-blas for det danste Falk
i Amerika,
ubgivet as
Mkkslskl lJTTkL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
L
,L:aastetm« udwmmot five-· Tit-das og
Fæd »g.
Iris It. Aufgang i De Forenede Stater
III-W tit Udlandet 82.00.
kleidet bete-les iForskud. Bestilling, Be
Ging, Adressefomndxing oq alt ander
Cngaaende Bladet adrcsö Fores: !
VÄNIdULU TH. Pl BL HchEH
L mit-, Nebr. «
Keimka U. M. A 11 d e r j e n. (
Alle Jndsendelser adresferes:TatIske1-cn
Sind-, Nebr.
Ists-fees se the Post Utiiec at mais-, set-»
I Konnt-Ilio- malte-.
Ach-endlos Rates made known upon
Muts-fina
,,Danfkcrcn«
sit-er sendt til Subs··ribentet, indtil nd
ikykkelig Opfigelfe moltages as Udgiverne
is al Geld er betalt, iOverensftemmelse
seh De Forenede Staters Poftlove.
staat Laferne heut-endet sig til Falk, der
Oerterer i Blut-eh enten for at hibe hos
seen eller for at faa Oplysninger om det
werteredh bedeö de altid statute, at de faa
Ivertisfememet i dette Mal-. Det vil vare
It Ienfidig Nycte
Den ouentlii e Stole og
relizxiøz Opdmgclfr.
Dittke Spergimaal er jo iike mtt
ibl anLt os ca helle r ikke blankt in
tber ste Krish e i Almink eks :EeI. De:
give: jo ingcn religiøg Unbsroiminplv
i Dort Land-:- ckTentIig-:3kcler, U sckrk
MAC EPDLUJMKIZEI Im EITHER-II le
linke-se LPDUJI IT: cg lTanrDEiktinq
bestem iq komme pp Dccnn bcg alt-or
lige Kristne.
Det er ikke vor Agt her at unter
koste tet nogscn videre Drøfteise, men
tun at qøre opmcerksom paa, at der
for Tiden drøskes temmelig livligt,
jcerlig i Ostens Blute.
Ved en Bispeoxdinction i St. Pa
krick Cathedral i New Yprk forleden
udtalte Bistop IchFaul af Trentcn,
udtalte Bisipp McFaul af Trenton,
N. J» folgende Ord:
»Den offentlige Stole, som den er
for Tiken, er hemmende baade for
Kirten og Etat-en. Fremragende ikfes
katholske Stolsernceno cpdaxer grao
vis, at intellektuel llddannt Tfe l:«1:
ingen Eone til at ffcmdfe Kikten ti!
onDt i det menncsielisze Hiertex den
kzn forandre det nnd-II RetninkL ntesp
jkke deig Ucftmkninzm At mekrkls
teZZsJieS Unkernitminq i Hirten ce; i
Hjemmel er ille tilsimtleliqi. Mosi
gelen af faadan Undervisning i Sko
len vil lebe Ungdommen ind i Jn
diffexentisme og saaledes afkriftne
Amerika«.
Og Kardinal Gibbons siger blan t
andet:
»Den offentlige Opdragelses Sy
stem i dette Land er ufuldkommen og
siadelig, den underminerer vok Una
dvms Religion. Bi versteh at vore
Bsrn stal modtage en Uddannelfe,
som vil gsre dem til ikke alene leerte
men gudfrygtige Mcend og schinden
,,Bi Instet, at de stal blive ikke
alene Vannede Mesolemmer af Sam
fundet, men vgsaa samvittighedsfulde
Kristne. Vi nistet-, de sial faa en
Opdragelse, som vil danne detes
Hierm- saa vel sum deres Hat-even
lBi bil, at de stal blive ikke alene
Berdensmennestek (men of the world),
men ftem for. alt Gudstnennester
(men of God).
. »Den religisse og verdslioe Unber
« -. visning af vote Born kan ille adffib
E Les uden at tilfsje Sjcelen dadeltm
Saat. Den almindelige Fsloe cis-sau
dan Adstillelse er at lamwe Born-ves
nmalsste Evne og fremme Ligegyidig
heb i Sees-sagen
Dis-se Manglet kunde afhsælpes
seh at indfne ,,tbe tmominvtional
OW« (Menighedsstolet) i vore of
- . Mgse Stola, fvm det et i KanadaC
Msætlig Mk pg Diskussion
HI- eu kristale Brusts, Rev.N. Mon
- « Guts Ord hatt. han siger
We sey-erst Wit- og
Wiss-«- Nessus-M
Las-WHAT »a- l« MS
wes est-it
»;’ozim ei sag-»
Mwtitw EI
ijksetmt
sz «
Jg Trang ek, Denke det unterledesg
Der san ikke i vote Dage give-z Un
Oervisning uden Religion eller dens
Formegtselse eller Modsætning. Holl
Een Admoffære at opdrage ver-e Born
i! Lidet linder, at Atheister og As
nostikere lidek at have det fauledes;
thi, i dein ynkeligfte Betydning as
Ordet, ,,tl«,e lamb is insike the
Hion" . . . .
»Hvad er da Statens Ret og·Pligt
vg den« rette Udvej i denne Uns-Dig
tige Sag? Situationen kakder højt
Vaa et Svcm som er let at give, mer«
rigtignol ranftelig at praktisc:e. Ein
ten maa for sin egen Besiyttelsek
Skyld tilfe, at Bornene bliver unbes
oisie, og tun stride ind, hvor det er
nebvendigh cg førge for bete-Z Unber
visning, fom ellets vilde blive for
spknte.«
Past. Geers Brev hat frernkaldt en
saadan Korrespondance, siget New
York »Sun", at dek tun kan mehr-:
les Uddtag af den. Men man for-:
ftaar, i hvad Retning det beeren Ka
tholikkerne vil have Statsunderstpt
telfe til deres Menighedsstolek, og
faa synes det, forn de vil unde prote
stantiste Samfund sammt Ret. Dei
er et Livsfpøtgsmaah som itte ladet
sig afvise, vg vi gør vel i ogsaa at;
undertafte det alwtlig Overvejelsr. J
Argumentetne i modsat Retning
jLan vi maaste siden komme tilbage til.
H—
Art-. Dr. McFaddcn
modtaget zllaldei.
Fra Zicur lfi:1:,sxa.,l« r :i ::::
lza et folgende incrrleliae Jnkl ienrexst
Ren. T. .l.lic,y.1k-O;n ai LL arm-,
Q, bar tillense ji«-ei fin Nlligtzd :«i.
it ioktafxe )—-...LJ til llræst fcr ;,i T
llrekduterizn lFl-Ilr.., i Zioxzx Cjt
k··V":lt:n Stärke ka: rceret iikcti 1e,;s.:l..7:
Umst, sipen den l; jt efsieke Rev. Ti.
J. C· TlJicCiinlcct disk-:
PaiL McFakden var i Eioux lsisn
for iai Esnkage sitzen on holdt tc
xniztige Pradikener i ncevnte Flirle
Han gjorrse e: meget gunskiat Jndtrnk
Ha irren-I kan forlod VVIII irr ct
reife hier«-, er Mr. BI. P. Dank e
kam forstaa, at han vilde blive saht
til eieZ Pia-sit Deo et tiltc!:::::e::—:
Hienigkscdszmcoe lssn sinnsite pag
Fern Me:!2m«-:«e:, farn Vsr been-.
Jalat fsfr at finde dein Ist «J,’-.1«:c«"k, re«
Jnia ca Esa: lnrno rn at lx::e rern rk..?
"n«1rek"t stinkqu km l1n izke worna
1 l
lia.«ei.
, .
Da LI,-. In Jszxppwj -L..Y» ::Z«) !
LTIrrer r::.:«s.;rte »i» T-; Mk s«
I » - « .s » «
Familie m fne I—«:1-.e; U .e . «
Inlxkpke Teknrspt
N. P- ,-l’?’1;7«»c. Ein-T l-«E.·:,
Rom. 15, 29 ca IF
Samuel M zadtes
Mr. Manley saa efter i sin Bibel c-.
maasle med nogen Azfiftance, formu
letede folgende Spar:
Samuel McZadden, Warten, L.
Jerimiasz —"15, førlte to Klausuler a
16. Vers-, 2. Tim. 4, 21.
W. P. Manley.
Telegrammet til Me. Manley, urs
fyth eftek ovenftaaenke Anvisning,
lyder saalsedes:
29. B.: Men jeg ded, at naar jea
kommer til eder, slal jeg komme me:
Krifti Evangeliums Velsignelses helel
Ihm
83. V.: Fadens Gud være met
eder alle! Amen.
Telearasnmet til Dr. McFadd.-n
lydet saaledes:
Jer. 15, 16: Dine Ord bleve fund
ne, og jea sluaie des-i, og dine Ord
Vate mig til Ftyd og til mit Hierfes
Glcede.
2. Tim. 4, 21: Gsr din Flid at
komme ist Vinteren. Eubulus oq
mFadens og Linus og Claudia og alle
Brodeene tilfe dig.
Ei Btev fra Dr. McFadden inde
ksolt-er den Meddelelse, at han vil op
sige sit Kalb i Worten næste Sen
dag og Opsigelsen weder i Kraft 29.
Nov» saa han vil prsve at væte i
Sioux City til fstste Ssndag i Dec.
Oder Stiegen.
Dei et es klett, at vi ovetfor vote
Lesere betet Anspar for, hvad vi op
tager elln itke apiagee i Bladet, selv
naat Forsattetens Rad-i ftlsee han
Poet-Ist
M vi set metme icenler
pas, et den Artikel as Land. Dahin
on- ,,Stfolt da bere- Futen-fees
somvioptpgisass Derpegeti
WWpcaupgehsothan
His- II Wps M at tas
W M. M Uein er
· « 13 »s« M M M m «
Jtivek underlafiet offentlig Dwftelsr.
iek vi. Og naat vor Ben. Kund
Lahm, hat gjort sig til Talsmanr
vr en noget radikal Tante, saa mae
)a«"n finde sig i, at stimme harrs- Taufe
Lsd oJ forst se, hoc-r Konjektur-.
en af hanz Tante vil spre os heu.
Zenkcrspnnek til Psxsæk for Von
)erne, t-: finc Byfoits Spnner :i
i.kræster for de fintdannede i Beeter
:-g frante Mænd til Prafåer fcx
ErfolL Men hvorfot ikte gaa loen
me. Hoiltet Moll-er Of fotsielligc
Uienncsler fknrez der itte f. Ets. i be
ftore Vnerz Der er FortetningsH
smknd, H.1a:rdvcerts:swæ:id, Diploinn
:er, Ansehn-Im Lcerte cg Videnstast
nor-nd san rel som Gadefejere ng Fert
tigiolL Dersern nu enfzrer Stand
tlaizsse siulde have Prceft ud af su
egen Eiter-z sua tom oi til at revolu
Tiznere l;-:le Den nmsigelfiundreI-(rari
ge chne- eller Ilieniglxedsordning
Ortes StregenL
Dei er sittert glcekeligi. at mang
Bønderfønner i Tanmart hat steil-es
ret til Præiiek i den senere Tib. Men
stal der drages en Streg mellem dem
og saa —- de andre? Det er os i
hoert Fald bekendt, at der et flete
Bank-ersonnen socn ek Præster i Kir
kenhavn, endog een saadan, som prek
biter for Kotigen og Hoff-et af og til,
Ig sont saa dagefter siddek til Taf
felLs med de tongelige. Og modfgt
:r der Præftser ud af den sine Klasse,
Zorn bar vittet blandt Bønder heie
t:res Virtetid, og beggse Teie har
meet gibt Bonhersenner hak verre:
tiNterignc lfe for re Vannede, cg dan
;.:e es Immer hat var et til Velsig
-:.elf-: irr Vznoerrre
Tet er nu i Tanmart Men ti.
kunze cgsaa gennerngaa pyorholrene
Fer i Llsnerita, cg bvorfor itle i alle
lriftne Zamfunlx cg finde lignr.rde
Tilftande scm i Da:rmart. J Dan
«nart er for Tiden -:n Stolelceter frc
Land-et Kirteminifter, kg i Rotge er
det en Sonneføn of Lægmanden
Hange, der indehar renne Stilling.
Men lad os gaa tangere tilbage·
Jesus valgte Fistete og Toldere ne
Innre Mænd nd as det almindelig«
Falk til Apofrlr. Altscra -—— sovantc
Tislt til at vrædite for Landbcer-I.
Tiiteren Peter holrt den forste stosre
Iris-ne Preediken fok Jerusalems dan
-e:: eg lærkr. Den dannede Pan
«s.:1:» ptcedikete for Bøndernevi Lystta
«·n risse Gus, der »gav Regn cg fragt
dcrre Tiber af Himlen.«
For-neigt, naak Talen er om Petr
.5 Rvaiisitationer, saa er der vel
more nrget anbet, der vejer faa ine
«-.·: fo-» PUlli lldtsrlelser Lesung-Jn
Ire i Merm. til Timotheus og Tr
L« .E): cr, s:::: :i!, fast fer lgse
is- se Afsnit,1. Tim. Z, 2——-7 og Tit.
, 6-—9. Vi sial blot pege paa, «t
her slet itke nævnes otn seelige Pras
stetyper for særlige Klassen Varro-:
hek og Ved Kristi Udsendelse af sine
Apoftle synes alle Foltetlasser at Der
re sete under eet. Alle af Nattern int
eer Synd og Fordpmrnelse, alle
trængte til den Ftelse, Kriltus have-e
beredt for dem.
Det et for galt at give Folt Ret
i. at fvtagte en Precsis Fortyndelfe,
dersorn han ikte tender til alt, hvad
Tilhsrerne tender. Nei, Hovedsagen
er, at Peeesten et Brett. At han saa
tan veree omgcengelig og tale med
dem, der samler sig om hans Zarthei
delse, om fotstellige hoerdagsemnet
ja, det tan jo veere meget godt, date
det laa itte blivek deeved.
hopedsagen er og blivek dog sitkert
at en Preft sendet og elsiek baade si«
Gad, som han gaat Bad for, og de
Mennellet, som han ggat Bad til, ogs
at han faa for-neigt hat de Evner ogi
kenntest-they som hans Tjeneftes Gent
ning treuer.
Bisse Bemerkninger mente vi at
duede stre, ikte for at der-de Kond.
Dahms Artikel sin Beerdi, men for at
pege paa, hvad der dog et hovedsas
gen. At faa en Bist-g giort til Ho
vedlag, det fort-irrer i Stedet for at
sappe.
) Gamle Grundtvigsjem
. Jkke vil jeg med disse Linier haane
Ren hcdersmands Minde. Jlle er vet
Imin hensigt at ttænke Grabens Frev.
Men hvad der hidtil et sagt pac
Prænt om afdsde F. L. Grundtvig,
»in-m M normest fra hans Vennet —
som ganste vist ved at væte hans
YVenner havde den bedste Betingelse
for at forstaa hom, men som saa vg
faa den-ed lsb den Fate at fortabes
wer Perionlighedm fordi han jo ved
Siden as alt det svrige first og side
wg var gamle Greises-ibid
ZIIIL .
Hang Venner vil flei ikke anfkegstes,
rot-di en fremmed sigser lidt om heim.
De andre hat deres Mening alligeveL
—- Dei gjaldt om ved hans Din
n kunne pegss paa neiget pssitivi vg
rennst-steh noget, fom ve d sigse l v
Hunde bære hans Minde. Da gteb
nan Tanten om hans Skjaldsiab.
Da blev bei trykt, at han var Sljald
ist det danfke Folk i dette Land.
II- I· III
Gr. var en Personligheb. As
Elitteise rat han høj og mandig. As
ffysiognomi Ekel og værdig. Dette
ixælder bog ifcrr, naar man faa ham i
Orient ellet paa Prcedikestolkn —
Ljvilzet igen vii sige, at hans Ben itkc
fparmonerede med den øvrige Stif
kelse. Der var noget underlig vagt og
Jakkenrse red Grundtvigs Ben, Zwil
et her minder mig om George Eli-Its
Ord:
,,Great men are often shaky about
»hei: legs —- their leg-Z ihe emblem of
kheir thoughts«.
Dis-se Otd pas-set i Virteligheden
Jaa Gr., saasledes fom jeg forftod
dam. Thi vist var han en stor Mant.
elfgjort var han et Gcni as Rang,
rig i Dannelfe, dyb as Gernyi,
men — —.
Grundtvig var Taler.
Men oftest var det mere det persvnlige
end Tankens Dygtighed og Duelig
Hed, der gjorde mest Jndttyh Og
Zetmed menes nu ingenlunde noget
«etraktivi. Thi stulde et beerdigt
Unre, en mærkelig sinnt, brusende
Stemme i Tale cg Sang, en fin,
ukunstlet Optræren, en sirlig og poe
Eisi Udtrytsmaate, stuibe diese Ting
Elle virke tilttækkende?
Jntet Steds stuide man finde en
Sjerteligerh mete forekommenbe Mod
kagelse end i Ging Hiern. Her kom
iHans Dannelse egentlig til sin Rei
Men ellers var Gr. jo dog itke at
ipsge med. Vi: den. der rsrie reo
Hans Ligtotnr. Der-Im bærer isæc
hans mange Bladartikler Vidnr.
En Gang angreb en yngre Præst
Horn for nogle formentlig dvgmaiisi
brostfcridige Udtrnk, idet der gutes
»Ist-. det Raad: »Den sgcsde Mond
sinkt-: stubere hanö Dogmatik lib:
nsje:e.« —- Gr.s Optræden ved kenne
Lejliglzed mindede megei om Si.
Bernhardshundem der itke værdiger
enhver lavbenet Angriber et Bid —
iian agtede ifke deite dumme Angreb
et Svar verrdigL Men i fin Famiiiess
krseds stnl han have udtalt: »Den gode
Mond siukde studere ha n s Gramma
tik lidt nøj-:re.«
·
L III s
Isien nuar Der nu altsaa meD en Vis.
Ist-er er hinwei, at Gr. Var Skjald for
re: danfke Fels i Amerika, da stal der
were-·- Jndkigelfr. og Da mao der pros
Leben-D
Jo, hszn Hunde Mir-e Vers-. qu han
mnske u D t r n t te siq paa Vers-. Mstn
fra kenne Jndtømmelse til hin Paa
7tand er der et stort Svælg befæstet.
Og Gr. var itke den, hvem det lyttei
fes at komme over. Dei tan vel al
tid vom et SpsrgsmaaL om ben, der
to n dsmme og dømme uhildet, vi!
Salbe Gr. cgentliq Digtet — Skjalk
nckppe, og da aldeles itke det danfte
Falls herovre.
Skjald for det danske Folk i
Amerika! Bah!
Nei, han var intet mindre. Thi
I»vor manqe Dunste er det nu, vi tel
·er i deite Land? Husiek du Tallet?
Ha txvok manae et bet saa igen, der
Ahorn det Samfund. Nr. vitkede i,
Ig fom altsim maa antaaes at have
losst, bvad hcm stren, og hort, hvas
han falte?
Statistik giver nemliq i denne For-F
csit-helfe et sagtens lige san got-«
Statpdpmme fom blotte Paastand
Hvis du der-for, Leser! ved at sam
ssenliqne det Mindtetal, som i r
i«ele taget maa iænkes at have b-«
og læst Gr» med hint state Wette-'
som ikke san noget uplmindetigt i
hom, eller sont maaste helt hand
glemt, at han var het, san komme til
det Resultat, at han var vor Sljald
— saa kan du mete end jeg.
—- Aa nej! vil hans Venner muligt
sige, bei er ikke i denne, strengt ass
terne, Fotstand, det meneö, at Gr.
par Fell-is Skjald. hin Poe-stand
er sagt i en dsjeresVetydning og ft
m ins-« stn Gyldichedste m hsjete
Rit« ( exfi .-s Jmä ckw zwilc- L m
Nun beruhe, disse hanc VII-nie ds
til Wskaring vidm vil stge: at som
en Profet ved guddommeligk Kalb
san væte sendt til ei Falk meb sit
Wtbyrd uden bog der-for Fellei
Mengde vll hm ham og vevtende sig
hans Taler, bøje sig for hans Autori
iseh ligesom en kongelig Gefandi jo
meget gebt lan sinke sine Kredilirc.
niiikstasntie rg sin Mission angreben
lhvads ofte er flei) —- fa a lcd e-: lau
vgsaa en Sljald vss « sc nkt til et Full
og i en Tib, da man ille rilde link:
hans Ord, iile frssiaa eller anerkende
Hans Bclndning, nten al han terfuc
lige ful dt var i sin Rei ——— S a a le
des maa Urs Sljalbsf b onfaiteis
Mkn Da mangltr Versiszt alligeoe
Tbi medan Ja«.: le Ernnktvia i jin
Tid ca i sit Land Ulcuoliomi l;s.:r c
Be lyrnina af ca ajorde Jnls«r!)l sol
Sljalb endog i liloi pp liiifl, fædte
lanosi Henseensde litei Hans lriitelLP
Sljalkslab her lade-J aanile urørl),
inaa nzan fo r ft se at Lilie-: llar over
Stillinaen kenne: at so n-. a nic
lxsilansle Borsiere bar Dian
iolut intel med dansl Fasd
rel« ndcslerrliahed at b-:
stille, ja, vi maa enkka straft-verac
:S den, tilligetned a! L:fl-:n med Hans
Maj. Kong Firistian ten Nie:ide.
Vor mandigc Picesidenh Th· Reso
ievelt tal Ære vcrre hatnU hat sagt,
at soin rette ameril. Boraere er man
ikle Tyfl-?l!netilane:e, Somit-Ame
rikanere eller noget:andetiAmeril.,
men ret og slet Ameritanere. »
»Den, der er EntenEller, kan ille
tjene Baade Oa« ,siger U. K
Svina Sætningen om, saa set den
saadan ud: Den, der tjener Baade
Oa, tan ikke Være Ent-:n-Eller.
Uansie visi! den Danfler sont slet
ille loni hertil for at spat Borsier
flab, ca fJni ille med sin Sternine
paa Valadaasn ril iaae Telj Lande-ti
Volitisle Velfcrrd, ja, for ham lan kcr
io meaet acht ver-re Tale em Hin-klin
hea til Fædrelanret.
Han er her allfaa bloi for at fikn
ssg peluniakr Betrnaaelfe Deo at tjcne
til easen Uafiyænaiahed oa Sarafribcx
paa sine aamle Daae terhjennre.
Gth Da rel! naar man sidder selu
stasndia, er Danmarl silkerl ei gr-::
Sieb at bo.
Men naar Dansie her-Irre, samt-.
Dia med at de tjcner sig tia-:, lon
synaer Danaiarl Da tivcr ned paa ak:
amerikansl, di flal ket stach-, te ask
Vet, der fortjener nor-nat Det er
simpelthen en Art Landgforrcrrderi,
et luinpent Spionsnsleim
J siu Sirid med Grundiviaianern:
hjemnre bruate Bisle M a r t e n f
en Gang det Argument, at nsedens
te grundtvigslstPræst-:r nred vild Jvek
sev ned paa Stafslirken ca del Sy
7ie:n, lworved Stalen silrer Prasser
ne deres Leb-ehren farfgmie de illc
It dran-: fia alle mulizxe Fordele af
nytemet, leg de glavelig Staie1:3.
Penze cg tat dexn i Lammen. «
Den, der i S a n dhe d laltsaa itle
blat paa Papie) fergter med aabem
Pande for hvad, han for Alvor iro:,(
vil ilke bære sig saa lavt, saa listigt,i
saa letfcerdigt alv.
—- Nu, derfom man videre vil sige,
at Gr. hat gjort nie-re end de flesie for
at bevare Forbindelssen med Moder
lirlen, tillad mig at nenne, at der io
dog ogsaa var Hensyn at tage.
Dei Samfund, Gr. tjente i, faar
jo et aarligt Tilstud af den dansle
Statslasfe til sin Mission herovrr.
J Fotbigaaende bemerken en smut oI
verdig Maade at anrende danste
Statsmidler paa. Mig synes, del
burde forelomme en og anden, som
le n de r DansternesKaar her i Lan
dei, at der maatte kunde icenkes en
smukkere, sandere Maade at an
zbringe de 3,000 Kr. paa.
; »Wer-e are more things in keaveis
and earih, Horatio, ihan are dreansi
of in your philosophy,« sigek Dankt-l
Den indre Sammenbeena va Berel
tigelfe i ei faadani Statstilsiud e
heller ikle let at drsmme sig til· Men
iea bstie en Gang en iiae, at det be
viste »Den d. Kiefe« at viere dei ene«
sande dansi-luthersie Samfund her s«
Lande«
I II O
For en Del Aar siden reiste er
Preest hjem til Damm-et for at bllve
der. Gr. strev nogle Afstedcvers li!
dam, hvori han llager over, at denn
hani Ben, fiom tom hertil i Mand
dommens lraftige Alder, nu, efter ei
strengt Arbejde i Kirsens Tjeneste
maa forlade Staufen need bristel
Dach WHaqki fox del danste Fell
Wlismrs Wisse biem »medseim
M l- M« Ism- -.H·gestimm«’)
Wes
«) Dem fis-We Ord bar Or use-Im
est-me femme- pg endda af neune-Lebe s« )
sicut-sel- — tm- ree se We den nlnske Feste-I
neuem bist esse on »dee heil-eitlen tm
Isssl,« im ieg an fee, kam need Masse-Osten
W de esse-.
Gn- Haab for det- danste Foll i T
Amerika brasi not ogsaa, f-: han
orcg hjem og lagde sig til Hvilr.
Her staat man i Virteligheden over
fivr en fjaelden Begavelsfe, sont ingea
Ting blev til. Der var stete, rige
Muligheren Men der ligesom mang
lede noget i Personliglzedens indekfte,
dybeste Gehalt, som gjokte, at han i
ingen Henscende rigtig tun-: slaa
igenne:n.
Det lau vel syncg en Bagatel at
mone, at Gr. var forfalden til Giga
retrnanina. Hvor ntegen hæmmenke
Jnkflytzekfe text-e bog lan have haft
vaa hanz Sj.1-leliv, -:r vansleligt at
sigs—
Men Sljald fes Dei tanfle Zoll i
Amerila Var han ilte.
J Mai weih-II
Albert Zinsen
—---.4.-«.
Liv og Tausch
Ei Forspg Of de theologiske Stil
Ventek ved Trinitatis Seminatium.
Liv og Tanler er en ket god Beten-.
nelse paa renne lille 125-sirige Bog,
udgivet af vore Studenten
Bed en blot hurtig Gennemlcesning
af Striftet mærlek man det evige
Livs Kildevaeld sprudlek detigennem
til tig Belsignelsr. Og den indehol
der mange Tanler til Gliede og Op
muntking, baade med Henfyn til
Troeslivet og Kerlighedsarbejret fe:
Herren.
Striftet er stillet til Forelcesning
baade ved llngdomgmeder, Annwe
foteningsmøder cg flm lig::ende
Lejligheder.
G.B. Christiansen.
I I II
«Liv cg Ton-ler« faas portofcit til
kendt for 30 Cents i Omslag og for
45 Cents i Bind.
Striv efter Bogen til J. P. Mel
sen, Dann College, Blair, Nebr.
—-——-.
Julcgavek til Dank-tatk.
Hvorfok ille sendc en Julczure
hjeni til Danmarlk »Tet er saa ran
steligt«, sigek mange. Ja, Tit -:r gan
fte vist vaniteligt at fenre Vaterxircn
rer er en Tinz1, som man uden umn
fte Besvæk lan sent-e til Dann-ari,
og ket er en and Bog.
Vicd at indsende Befrillinq til T"
niih Luth. Publ. Houfe paa en est-r
Ianden Bog tilliaemed ten »Als-r
lwsrtil den ønskeg etgrechset i Txxn
mark, Vil all blisje hurtiat c-« nee!
neint besorgen De sendet nesnlig cri
hver Boa p o r t o f r i t til Tanmakt
for den Pris, foxn er nnfert i dekes
Katalog, og man lan Være silter pai,
at Bogen bliver affendt hurtiasl Ist-»i
1igt, cg at den lontmer til ten sitzka
ne Adresse.
« Runde det ille være en tasr Jul
hilsen fta os til vor Slægt og vore
Venner i Danmatl, om de modtog en
Julegave fra deres leere i Amerika?
Det vilde sillert altiv vcere en hinte
lig Etindting og i mange Tilfælde
bivrage til, at Julen derhjemme blev
lyfere og glædeligete.
Boget et dyre i Danmakl, og tidt
er det vansleligt ai oveklomme at faa
Julebpger;men del ek sorholdsvis lun
meget libt for Fall hekae at lobe
cg sende Boger hjem til Danmatt rsg
«aaledes glcede de leere dethjemme
sned et godt Budslab fta det fjerne
Ve«·'en. Der qaak jo nu mod Juletid
--s Wentia rrEins-n as vasme Hieriers
lcetlige Tanter ftaDaninarl til Arn-,
ila, og vi vilde aøre dnb Uret ban
’e mod dem derbiemme oa mrd as
«-lv, om vi lod denne Kerlighed bli
«e ubesvatel.
Jeg hat en gammel Moden-, som nu
«les sig ene og fotladt, fotdi hendes
-e Sonne-: alle er reiste til Ameri
«a, og·jeg hat befluttet, at hun slal
have en Julegave,som lan bringe ben
de en leer Festhilsen og minde hende
Im den Jul. da vi stdste Gang var
samlede i bot leere hie-n, svm vi
snaaste aldxig mer faat at se, men spm
vi bog aldtlg lan glemmemen vil
bevaee t setllgt Minde, itke minbst
ved htm- Julehtjttbz Dee,"hvoe voke
Batndomsmindei sle saa selbe Nod
vek, Wer sog wie Junker heu, selv
am vt fort-es ude i del fierne Besten.
Der s lal sendet noget hiem til
Jul. Jeg vtl lende en gab Bog til
sntn Moder. Bil du vgsaa sende eu
sie-o Bog til viele leeres
Uns-»
O) Mem-et ai u femyllg. Red.
