Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 13, 1903, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Ich- ssscs ABBES-»Y
MW MW
FU.
r ROTHE
815«’Pe
s l« Inn
Dinssetekl« wie
zudgaVeT
I—.dags« E
1119 — -
redag
bre- Titsdag og F
ck - - ,
« tdromm «
Wesen l f
- Don-L
1-)tc Anm«
»— . IJCU3«
. « ulkkl
daa d.1:3.Moor
— HUbV-«
Vers on.
Mkongressen i 21rbejde.
«Prcesidentens But-itali
Rubaharvcrksettrmvimaa
vcere tto imod Ruhm
Præsioentens Budstab til Komms
sen lceftes baade i Senatet og Hufet
den 10. Not-» og Budstabet modtoges
med Opmcektsomhed Det var fort
men ftættt i Argumenter , rg det gier
rse et gunstigt Jndtryt «
Budstabet, fom udelutkende dvcelcr
vev Gensidighedshanrel Mo Ruhm
tet foreliggendc Emne, folg-er her t
Korthevt
»Til Senatet og Rzpræfentanthus
set: Jeg bar fammentalsdt Kommt-s
fen, for at den stal tunne forhandlef
og give saaddmse Leb-, fom·er neid
vendige for at scctte i Virtsomhed den
Handelstkaltet med Kuba, som Sena
tet i forkige Session cg siden Kubas
Regeting eutisiceredr. Jtte blot tote
Interessen men ogfaa Hensynet tit
v«or Ære trævek saadan Lovgivning.
Vi tan ittie være betendt at forlade
den Kuts, vi the betraadt.
Naar United States-« Kongtes for
drede af Republitten Kuba, at den
stulde gaa ind pas Blatt-Amende
mentet« faa hat vor Regering bewei
forpligket sig til at las-handle Kuba
som staaende i et færseget Forholv til
dette Land· Dei var forudforstaaet,
at naat Øen blev en fki og mühen
gig Nepublit, saa siulde den ftaa th
faadant ncer Fothold til os, at den i
visse Henseender tom ind under vor
internationale Politits Systems Jg
det folget da med Nisdvendighed, at
den ogsaa mua til en vti Grad blive
indesluttet under vot Itonomiste Po
litit
k’« .
Vi maa data-: Den.
Som Kuba et beliggende, kan dette
Land slet ille tillade den-Z straietiste
Misbtug af nagen fremmed Magt.
Dei et af den Grund, at der et lagt
vWe Begrænsninger paaØens finan
cielle Politik, vg at den hat afstaaet
visfe Sshavfte til United States.
Fokhandlingetne angaaende Detail-—
letne ved disseMarinestationek ee paa
Rippet af deres Afflutning. De cr
saaledes beliggende, at enhvet Taufe
om nagen Sinde at ville bkuge den
imod Kuba ellek anderledes end til
Kubas Beflyttelse mod Angreb fra en
stemmed Fjende.ell·er for at verne om
amerikanste Jnteresfer i Farvanbene
syd for as maa vckke fjern.
Dis-se vore Jnteresser er bleven
storlig for-gebe vev Folgerne af Kri
gen med Spanien, og de vil ydetligeke
blive for-get ved Gennemføkelsen af
Landtangekanalem De irr baade mi
Utære og skonomiste. At Kuba hat
ovetgiret de ovennævnteMarine-Sta
Diener til os, det er af overmaade Be
tydning for as i militæt Henseenbe,
pg bei er et Bevis for Kubas Trostab
imod os
Kuba er tro.
« Kuba hat gjori ftore Fremskridt, st
den dets Uafhcengighed «blev etc-bl
tet. Det hat gaaet stabig fremad i
enhver Denseende Det staat allerede
hsjt anstrevet blandt Sesterrepqhkik
lerne i den nye Berden. Det iagkta
get loyalt sine Fokpligtclfer mosd os,«
og det er berettiget til at bli·re behand
let i lige Maasde af os."
Den Team-D der forelægges Desti
til Godtendelfe, silree Uniked States
lfge faa state Ilonomiste Fordele, ihm
— den giver Kuba. Der oftes ikle en
« eneste amerikansk Interesse «sTrakta-«
ten aabner et store· kubansi Maxkea
for note Producenter. Det. et et Mar
tesd, som liager läge. ved vpk Dor. Det
et allereve stott, og det hat B-: sing-cl
set for stot«U-dvidelse, og dex er fert
lig vigtigt for vor Udførselsharrdclk
- V VIII-c Ists KNLNWNM
»An-Moda- WD M
»
ri forsmaaede at drage Fotbel af en
saadnn Anledning og tvang Kuba til
at gøte Arrangement meo andre Lan
de til vor Stab-e.
Denn-e Gensidighevstraktat staat
for sig felv. En ruinrnelig national
Politik-s Betragtninger saa vel som
vor-e øtonomiste Jnteresfer fordrcr
ken. Den vil ille stade nogen Indu
stri. Den vil tekimod gnvne mange.
Den er i Dort Falls Interesse som et
Hele, baade paa Grund af sin Vigtig
bed, set fra et tummeligt Miit-nah
politist Syngpunlt, og fordi den øtoi
,nomist set vedtommer os faa nam,
sitz-et den oil upville fovg sitre et rigt
jlubanfl Marled for rote Former-H
-Kunftnere, Købmænd og Fabrikantet.
sVi maangte vore Losten
) Endelig er Traktatens Anerkendel
Ise ønflellg sorn et Bevis fra vor Na
Jtion paa Trofasthed mod vor yngre
lSøfterrepublil mod Syd, hvis Vet
Lfcetd for ftedse maa blive ncer sam
»mentnyttet med vor egen. Vi gao
HKuba fm Frihed. Vi er lnyttet til det
lved Minvet om vote Soldatets Blkv
log Mod, —- de læmpede for det —
iog vev Mindet om vore Avminiftra
Itoteks Visdom og Fasthed, fom stel
jfte Landet og ledede det saa gobt ino
kpaa Selvstykets vanslelige Sti. Vi
lknaa hjælpe det fremad og opad, og
lidet vi hjælper Ruba, vil vi hjælpe os
selv.
Bisse Betragtninger vare Aarsaq
stil, at Traktaten med Kuba lom i
Stand og blev ratificeret af Senatei.
De vil nu med samme Kraft stptle
Kongkeösen ved densAssattelse af fas
danne Love, som i Folge Traktatens
Otdlyd et notwendige for at scette den
i Kraft. Mangel paa saadan Lav
givning vilde omtkent betyde del sam
me, som Nationen vcegtede sig ved at
inbfti sine Lsfter.
Jeg ovetgivet hetmed Traktatem
som den er anerkendt af Senatet og
katificetet af den lubanste Regeting.
White Haus-, 10. Newby IM.
" Theodote Rooselt.«
Det var en Fejl
naat vi fotleden meddelte, at For
siaget om at udvide vg fordybe Sta
ten New Worts Kanaler ikte git igen
nem. Vi feilede tilligemed vok Kilde.
Forflaget fejrede med en ftok Majori
tet, efter flete Beretninger.
Sigm-, at det fkönnc Ansigt
vandt Zuwen
J Mifs Judith E. Plautus Sag
Iimob Midway Transfot Compani),
·St. Paul, Mino-, for tilføjet Stude,
ertlærede Kompagniecs Advotatek, rst
fets Mennefkers Vidnesbykd fortafte:
des af Jutyen til Gunst for to des
vers, fordi Antlageten var meget
smuk vg» bar «:n BlvmsterhaL
Cleveland stybcr Haken
Den 10. November var Ex-Præsi
dent Clevelanv paa hakejagt. han
trasiede i to Timer over Vatierne i
Nærheksen af Princeton med Bssse og
Jagttaste, men det lsnnede sig gebt.
Han drog Nytte af New Jerseys
Jagtsæsons forsie Dag. En Snes
ellek flere Haku falvt for Ex-Prcesi
denkens ,,mattöma«nship«.
III-Im satt-nd them Is- W
. III- quhoauac UUW II Its Im
file-cum ist-Was IM Its-tu
usw-be Lager-e Mist es W Isido- is W
Ist-le Illbley oq da di me qui-m dem-mit- us
blas Beinme erM U des in IIIMMO
Mike-stehen hat bit-M- ct Raums eke- instit-Meint
cwdmc og Ist for cito-m- tat-Missouri sehn-Mag
can-. fah seit-maski. sc weo g
»r« ckrk n emfn benimmt-sc essqu
I .
Cum
HO-, TM Tr, L
s. Des- hqu ladsmsdis I um«-: s
Me- Lbkjtehilih Rufst-blutl
Kam « kottvtskmder. De Amor-ach
same- itt M- tus tu
:s-; Ums-U c: pz Musth
ÅF « » bekkpæsssp,I«-Imkscs
s1 Noth
. -.I-,· !-",.« »v- k,- «:- Inmhtkm. ·
PAIL . LML DE » sc bei-III
M W
Amt-is
.. «
MAY-«
Den gule Feder.
Stet- Udbredelse og Dodetighcd.
Mange flyt af Strass·
Dr. B. D. Muttay, en Eule-Feder
Erpett, sotn nylig er kommen til
bage fta en Jnspettionstur i be hie-m
spate Difttiktet i Texas og Mexico,
Inener, at der nu er 25,000 Tilfceloe
af ten gule Fels-et med en Dødelia-:
hied af 5 Procent i Texas og de an
grebne Tele af Mexico. Han mener
at have btagt i Erfaring, at Dødelick
heben et betyoelig ftøtte end te offenk
lige Bulletinek nieddelet. Alle Sta
tioner paa Mexico Central Bane nieli
lem Latedo oa Zaltillo, hvot hat«-z
tlndetsagelset endte, hat vætet hieni
søatse af Smitfottem
Den streng-site Katantæne iagttsi
aeg i ncesten alle Byet paa diss-: Rait
t—et. Flygtninget blivet nødt til at
vente, indtil ter hat samlet sig nol til
at leje et Osten-Zog Bisse Toxt
føtet Passageretne notdpaa uden an—
tset Opholv end bette, som er nahten
dig til Jndtagelse af Knl og Band
og ingen af Passageretne faat Loo
til at fotlate Voanenr. «Føde1nidlet
taaes otnbotd fta Tid til and-In.
Naat som helft det et muligt at
undgaa en By, blivet vet gjsott. Men
naat hatt-e ilte ladet sigjgkkkh bliret
Dørene og Vinduetne paa Togene
boldt tcet luktet, medens man passe
tet gennem Byen.
Jetnbaneselflaberne hat fluttet med
at tage Passageter fta en Snes Ste
det; og paa mange andre Siedet maa
enhvet, som -nslet at tejse med Jeru
banen, ftemvise en Bevidnelse fta
Sundhedsvæfenet om, at han i··kle hat
vcetei udfat for Sinittr.4 Ekn Ratte
stote Byet et fullvstcendig afstaaret
fta Jernbanefatbindelfe,f og Flygt
ninget et npdt til at tpre lange
Stteekninget for at faa Anledning til
at benytte Jetnbane.
J Stahl-or er det bevilget Peuge til«
Udryddelie af Mostitoet. ,J flete af
de angtebne Byet et der nu ogfna en
alvotligf Mangel paa Fidevatetn J
Peatsalk, Frio Connty, et der lige
fxetn Hunger-Bund De osientlige Sto
ler i Brackettssville et lullet. Her san
vel fom i Galvesion, houston og andre
Byet et Jsoletings-Lejtene neeften
ovetfyldi.
Dr. Mutkay siget, at det et over
500 Tilfaelde af Feberen i Latedo
alene·
En Kvindc bctrcö i Retsfalem
Uagtet bun Var faa daarlig, at bet
ventes it!e, hun» kan leve til En:
den af Ug-2n, bareg Wer Martsm
McCellry af Muncie, Jud» ind, T
Retssalen den 10. Nov. for at afgive
Vionesbyrd i sin Stilsmissesaq.
Hixndes Mund er en velftaaiende For
mer i Delawaxe County, og hun for
dter 815000 fom sm Del af Ejens
dummen. Hun hessylder Manden for
at have nægtet hende« ordentlig Føde
og Klæder. Hun ligger for Tideu
som Patient paa Muncie City Hopr
tal. »W»
Ruslsud og Japan.
Siemningenj Japan et
fpændi.
Japans Ptemierministet Katcuta
tut-hing den 11. Nov. en Deputation
for den anti-russiste nga. Han sag
de til Dcvutatjonen mkd start Eiter
tryi; at det er usw-endigt at fulxxførr
TH
ishr REFUND-Wurst
rIT ungertettede Folk til at isktvivse
te Fjedsforfikringer som spkredest
Europa. Man .tkor ak den eneffe
»Mu:kigM Hob-Jud etwas-« Rudde
gaat ind paa Japans Fordringer
med Hensyn til Manchuriet, og at
dsenne Malta-heb er fjcern.
Japaneserne vil have
Krig.
Ved en volitist Fest Den 10. Nov-,
chvoti Landets mest fkseinragende Bor
gsere i alle Livsstillinaer deltcg, ver-tu
;ges en Beslntning om indtrcengenoe
»at opfordre Elle-geringen til at ophsce
mcsd Forbandlinaspolitilem som fn
-:tl)vert Standpunkt skadede Japan i
lige faa høj Grad, fotn den garnekse
Ruglaw, oa at faa sen Afgørelse, selv
om tet stulde ste med Vaabenmagi.
Der var 250 af Landets lebende
Mcenv til Siede, cg te Vsedtca Besitzt
ninger enstemmig og med stor Veaeis
strina.
Ritgferne ude af Korea.
Tiein Tsin, Rina, 11. Neu —
Netop indløbne Efterretninaer fra
Seoul asør rset alteles ssllert. at Rus
land hat trutlet sine Tropper usd at
Korea
Rusland venter nu Krig.
Fra St. Petersborg betettes under
11. Nov» at Japans Krav paa, at
Russland flal ophøre med at omdanne
Manchuriet til en rusfist Provin»
synes uigenkaldeligt, og verfor hat
felv re meft fnrhaabningsfulde nu op
givgl Haabet om at undgaa Krig
Kinn pnfler Reig.
Ninus Regertng fortolker ven japa
nelisie Preisiernrinifter Katsuras lLyt
ting of U. ds» at Stillingen et saa
kritisi, som det set muligt, drehen, at
Krig er befluttet. Hans Movtagetse
af en anti - russist Forening er na
.turligvis i og for sig sbetegnende nol.
Kinn-fee mev Glcede Udsigterne iil
Krigen, da jo Japan faktisk lommet
til at koempe for Kinas Ret til Man
chariet.
England tager Forholdb
regler.
Und-er von 11. Nov. betettes fta
London, at den engelfte Regering hat
aabenbart ophsrt at betragte Stillin
gen i Asien med Fortrsftning. Che
fen for Englands Flaave ochet hat
faaet Ort-te til at fuldfpte alle For
anftaltninger, som lræres, for at op
fylre,mulige Foepligtelsey som lan
komme til at paahvile England i Ass
en. Diplomater siget, at Greve Han
ofhi. Japans Minister-, ikke lan ga
rantere Fted lcengzxe
-,- » Y——»-——.
, Sttkjke i Chicago.
E Chicago City Railtvay Companyg
Arbejdsete sitejkede Kl. 4 om Morge
netl den 12. Rot-. Streiten omfilttet
uttlititlg 53000 Mel-nd.
Fiompagttiet betendtgøt imidlettid
gennettt sitt Bsestyret McCulloch, cii
det vil opetete sitle Vogne, ,,fttike or
o strike«.
Med et begiejfttet Raub, sottt kund-e
børes i længete Asstansd, vedtog At
bejdetne i Møde den 11. Nov. ottl Af
tenetl paa 43de og Stute Sir. fol
gende Beslutning:
»Be·sluttet, at vt nedcægget Arbei
det paa Chicago Railtvay Kompagnis
Linjer Torsdag Morgen Kl. 4, 12.
Nov. 1908.«
Arbejdet er nedlagt paa alle Ba
netlsf Linien
Kompagniet vit, fom sagt, ptøve at
holde Trafitken i Gang trods Strei
ten. McCulloch siger, atKompagtliet
har glort alt det fande, for at afvetlde
Sttejtm « ·
Kaptcijn Hetttlan F. Schueitlet, cti
lerøtttt Politiembse dstnand, cg en
v:»sJiand der itke tender til Ftygi. Hi
udttcevttt som JItsiserende Politicief
for at se efter Sttejidetaillettte
Mayor Hattisott hat ltdstedt etl
Asdvayssesl og taaPerstolt til at pclrc
tiq fo; Gadeßorfamlingex.· Hatt tat
sagt. til Unionenö Lebe-te, at Politiet
List-« ·,v·il tage tidget Patti i Kytlftiktctl.
·
Ist-T PIH WWT TvTHss Ifmssi VMWZ
eamk Amerikansl
MMML DDW
Lpraabl
Dunst Vestindien maa
hjce l p e Z.
(Efter »Kr. Dbl.«)
Til de smutlefte Udslag cif vorTids
humane Biestræbelfer hører den orga
niserede Sygse og Bornepleje
Herbjemnre er die-se zzsnftitutionerz
)stille, Velsignelfegrige Gerning Oster
Ilmanden gleden ind i den almindelige
Bevidsthed som et uundvcerligt, selts
»7ølneligt Led i Saiiifundslioet. Men
nd: i Vore Vestinoifke Kolonier trcr::
"k.1e5 der haardt til Forbedring i den
lestnaende Tilstand paa dette Omrcus
»de. De Paa Foranledning af den
udsendte long-Ilige Kommission frem
-staffede Oplygninger girer et i mange
TOeniseender beklageligt Billede af De
tsnnitckre og hygiejnisfe Forhold, book
,’nnrek den langt overrejende Del af
lØernes Befolkning leoer.
i Borneplejen er yderft flet og Tode
Iligheren blandtSmaabøkn meget stor.
Mankifildige as diöse Smanftatler
Mutter unk:r af Mangel Paa belwrig
iPleje, hin-d esiten nu Moterens Uni
Jdenhed og Letfindighed er Grund
l)ertil, eller hun ved sit Arbejde er
ihindiet i at passe Bornene Og de,
som naar nd over den chede Bam
dom, tumler omlring udscn Tilsyn og
vænnes fro tidligst Tid til en Ortes
løshed, som udoikler Spiren til en
senere Alders Uvillie inod Arbejde.
Fremtiden tilhorer den opvoksende
Slægtl Men stal de Bestræbelset,
som nu baade fra offentlig og privat
Side gotes for at ophjcelpe vore fjek
kne Besiddelsek, trones med Held og
Jvirle til at knytte dem fastere til Mo
;der«landet, vil det occre en tvingende
stdvendighed ille blot at Ungdom
men gennem Stolerne oplceres og nd
dannes pao tidssvatcnde Munde, men
ogsaa — og ikle mindre —- at der
oaernes om Smaabsrnene i deres spe
ste Barndomsaar ved Udbredelfe of
Kendsiab til Batnets rationelle Pleje
og Ved en efter Nutidens Principer
og lolale Forhold afpasfet Organi
sation af Borneplejen med Optettel
se ccf Asyler og Plejestationer, hvor
Smasabøkn midlertidig lunne anbrin
ges under Diakonissers Tilfyn, naat
Mødrene forspmmek dem eller ikle
tunne tage sig af dem
Jeg hat ment, at Tiden nu er inde
til at optagie hele dette omfattende
Godgørenhedsværk msed organiseret
Syge- og Bnrneplejse paa de dunst
oeitindiste Øer.
Ved min Foranstaltning vil der i
Lebet af den kommende Vinter, for-:
løbig som et Forspg paa to Aar blioe
udfendt sire Sygeplejersler af »Bei
røde Kors« msed det dobbelte Formaal
at viele paa Hospitaliernc og at siege
at uddanne indfødte Kvinder til Sy
geplejegerningen.
Medundertegnede Damer og Her
rer et paa min Opfordrings traadte
samtnen under mit Forsæde for ut
spge tilvejebtagt de foknødne Benge
midler til den betydningsfuldeBøp
neplejesagsGennemførelse og til even
tuel Fortscttelse af den paabegyndte
Sygcsplejepirksomhed
Hermed anbefaler jeg- paa sdet vor
mefte denne Sag til ·det dansle Folt.
L o-u-i"f e,
Ktonprinsesfe.
Lehnzjqkebe CI F. Dannesijold «——
Samsøe er Komitens Pioesideni.
Bægtexen«" foxtcellot føqundc
fra BiptisterneinssionSsiole i Mor
gan Parl, Jll«..· . ,
.,.Læfe,aare—t legyndte den ] Lite
ber, og Arbejdet er yu j inld»(5- eng
. Spv nye Brig-die begpndte i Aar dcxes
Stndiet ved Stolen «. Dissc Brodes
Hm deen P« Fogdazzotedaksaus
YJoth Christian E. Conrad, Brut-Im
Wis.; Harvey G. Gregerson, Albert
Lea, Minn.; Gerhard O. Mc-:, Sionx
City, Iowa; Jess Paulsen, Tyler,
Minn» og Thorvald C. Thystrup,
Købcnhavn, Danmark. Der er altsaa
i Aar to B.:ød:e, som er sendt til Sko
len fra Bapiiftfantfundet i Daninark.
De hat begge gennemgaaet et toaarigt
Nurqu eed Gistrup Højfkole,-l)vorfcr
de direkte tan indgaa i den theologifke
Afdesling. De er forhaabninggfulte
unge Mcend, som scfter endt Skoletid
lzar til Hensigt at venre tilbage til
Danmart for at cptage Arbejdet i de
res Fæsedr land
Der er fire Brødre, som til ncesie
Aar kotnmer til at afsluttse deres Stu
dier ved Stolen efter Gennemgaael
sen af et fireaarigt Kursus. Disie
Brødre er: Jakob Anderfon, Ewald
Nelson, Nels Nelson og Anders H.
Tangen. Af disse Brødre er Nels
Nelfon valgt fom Forsiander i Ray
msond, Mis. Han betjener MenighTI
den om Sandagene under Stoletidem
Alle fire Brødre har adstillig Erfa
ring i Prcedikegerningen.«
At dømme efter Navne cg Siedet,
hvorfra de er, et de vift alle danste.
En Kvinde var Ordcntlig vred
forleden Dag, og hun strev -:t Brev til
Dr. Peter Fahrney i Chicago derom.
Hun var med, fordi hun ikke lunde
faa Kutilo paa Apothelet i den By,
hvdr hun boede, og saaledes dar nødt
til.at sen-de til Chicagv efter den.
Hun fandt imidlertid fenere ud, at
sden var vcetd at sende eiiser. . Denne
Medicin scelges direkte til Fotbruger
ne gennem Agentet eller af Fabrikan
ten, Dr. Peter Fahrney, 112—114
So. Hoyne Ave» Chicago, Jll. .«
Beganneeldclsr.
»Sie-er! og Fri«, en Btg for unge
Mænd, af Geokg Everar«d, er abwen
men paa Djnish Luth. Publ. Houses
For’1ag og kostet, meget fmutt ind
bunden 50c.
Der stririzs mange Beger i. vote
Tage — ogsaa for unge Mænd, som
det var lange bskdre aldrig saa Ta
gens Lys; thi de ere saa liderligse el
l-:r saa fattige, at de ere ikke værd at
lasse-s, de tjene kun til at drage Hier
tet bokt fra Herren og Tanketne nedsi
Snavfet, saa de unge miste baosde de
res achdelige U inmide
bgve trælbundne af Synden il
·J,«;St’æ:k·...og Fri« ers-en Bog, se
trygt ka anbefakes alle Den er fuld
af gode Raub, kcerlige Formaningsse
og ypperlige Vink. Den fegen at
deine de unges Tanke cg drage dercgs
Hierie til Herren, saa de i ham man
blies stcerke og»fr·ce, saa de ikke lade
sig behersie af dset onde.
Bogen er delt i 13 Affnit: . »Ster«
og Fri«, ,,.L)vad er Sandhed2«. »Den
lebende Rest«, ,,Krisi«us og ..de unge»
Mænd«, »Kender du Ham?«, »Han
fandt hatn i Ørkenens Land «:tc.««,
,,De to Ute«, ,,Bidt of fire Klapper
flanger«, ,,Pilen, der forfejlcsde sit
Maa-l«, ,,Om at komme frem i Liret«,’
»Hm-d taenker du som Inin Religion?«·«,
,,Unge Mcend kans fasa Plads«, »Es
venligt Ønske«. «
Køb Bogen og læs den, du vil ikke
fortryde det Den vil brinqe dig Beer
di mangesGange for de 50c.
A. C. Weismann.
ibcralt ilbnd
QOWO PG D OVC D:
Nes kittrkedeeste c· Abonventee
seitde- deckst Blei M NR T
drqu tii den bellizr cAvons
esse-w af sue :Mig.
-« DTIIIIHZ les«-:I’gu«-:Hw
I
IIIM II CI
«. Ost-usw