Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 13, 1903, Image 1
Ich- ssscs ABBES-»Y MW MW FU. r ROTHE 815«’Pe s l« Inn Dinssetekl« wie zudgaVeT I—.dags« E 1119 — - redag bre- Titsdag og F ck - - , « tdromm « Wesen l f - Don-L 1-)tc Anm« »— . IJCU3« . « ulkkl daa d.1:3.Moor — HUbV-« Vers on. Mkongressen i 21rbejde. «Prcesidentens But-itali Rubaharvcrksettrmvimaa vcere tto imod Ruhm Præsioentens Budstab til Komms sen lceftes baade i Senatet og Hufet den 10. Not-» og Budstabet modtoges med Opmcektsomhed Det var fort men ftættt i Argumenter , rg det gier rse et gunstigt Jndtryt « Budstabet, fom udelutkende dvcelcr vev Gensidighedshanrel Mo Ruhm tet foreliggendc Emne, folg-er her t Korthevt »Til Senatet og Rzpræfentanthus set: Jeg bar fammentalsdt Kommt-s fen, for at den stal tunne forhandlef og give saaddmse Leb-, fom·er neid vendige for at scctte i Virtsomhed den Handelstkaltet med Kuba, som Sena tet i forkige Session cg siden Kubas Regeting eutisiceredr. Jtte blot tote Interessen men ogfaa Hensynet tit v«or Ære trævek saadan Lovgivning. Vi tan ittie være betendt at forlade den Kuts, vi the betraadt. Naar United States-« Kongtes for drede af Republitten Kuba, at den stulde gaa ind pas Blatt-Amende mentet« faa hat vor Regering bewei forpligket sig til at las-handle Kuba som staaende i et færseget Forholv til dette Land· Dei var forudforstaaet, at naat Øen blev en fki og mühen gig Nepublit, saa siulde den ftaa th faadant ncer Fothold til os, at den i visse Henseender tom ind under vor internationale Politits Systems Jg det folget da med Nisdvendighed, at den ogsaa mua til en vti Grad blive indesluttet under vot Itonomiste Po litit k’« . Vi maa data-: Den. Som Kuba et beliggende, kan dette Land slet ille tillade den-Z straietiste Misbtug af nagen fremmed Magt. Dei et af den Grund, at der et lagt vWe Begrænsninger paaØens finan cielle Politik, vg at den hat afstaaet visfe Sshavfte til United States. Fokhandlingetne angaaende Detail-— letne ved disseMarinestationek ee paa Rippet af deres Afflutning. De cr saaledes beliggende, at enhvet Taufe om nagen Sinde at ville bkuge den imod Kuba ellek anderledes end til Kubas Beflyttelse mod Angreb fra en stemmed Fjende.ell·er for at verne om amerikanste Jnteresfer i Farvanbene syd for as maa vckke fjern. Dis-se vore Jnteresser er bleven storlig for-gebe vev Folgerne af Kri gen med Spanien, og de vil ydetligeke blive for-get ved Gennemføkelsen af Landtangekanalem De irr baade mi Utære og skonomiste. At Kuba hat ovetgiret de ovennævnteMarine-Sta Diener til os, det er af overmaade Be tydning for as i militæt Henseenbe, pg bei er et Bevis for Kubas Trostab imod os Kuba er tro. « Kuba hat gjori ftore Fremskridt, st den dets Uafhcengighed «blev etc-bl tet. Det hat gaaet stabig fremad i enhver Denseende Det staat allerede hsjt anstrevet blandt Sesterrepqhkik lerne i den nye Berden. Det iagkta get loyalt sine Fokpligtclfer mosd os,« og det er berettiget til at bli·re behand let i lige Maasde af os." Den Team-D der forelægges Desti til Godtendelfe, silree Uniked States lfge faa state Ilonomiste Fordele, ihm — den giver Kuba. Der oftes ikle en « eneste amerikansk Interesse «sTrakta-« ten aabner et store· kubansi Maxkea for note Producenter. Det. et et Mar tesd, som liager läge. ved vpk Dor. Det et allereve stott, og det hat B-: sing-cl set for stot«U-dvidelse, og dex er fert lig vigtigt for vor Udførselsharrdclk - V VIII-c Ists KNLNWNM »An-Moda- WD M » ri forsmaaede at drage Fotbel af en saadnn Anledning og tvang Kuba til at gøte Arrangement meo andre Lan de til vor Stab-e. Denn-e Gensidighevstraktat staat for sig felv. En ruinrnelig national Politik-s Betragtninger saa vel som vor-e øtonomiste Jnteresfer fordrcr ken. Den vil ille stade nogen Indu stri. Den vil tekimod gnvne mange. Den er i Dort Falls Interesse som et Hele, baade paa Grund af sin Vigtig bed, set fra et tummeligt Miit-nah politist Syngpunlt, og fordi den øtoi ,nomist set vedtommer os faa nam, sitz-et den oil upville fovg sitre et rigt jlubanfl Marled for rote Former-H -Kunftnere, Købmænd og Fabrikantet. sVi maangte vore Losten ) Endelig er Traktatens Anerkendel Ise ønflellg sorn et Bevis fra vor Na Jtion paa Trofasthed mod vor yngre lSøfterrepublil mod Syd, hvis Vet Lfcetd for ftedse maa blive ncer sam »mentnyttet med vor egen. Vi gao HKuba fm Frihed. Vi er lnyttet til det lved Minvet om vote Soldatets Blkv log Mod, —- de læmpede for det — iog vev Mindet om vore Avminiftra Itoteks Visdom og Fasthed, fom stel jfte Landet og ledede det saa gobt ino kpaa Selvstykets vanslelige Sti. Vi lknaa hjælpe det fremad og opad, og lidet vi hjælper Ruba, vil vi hjælpe os selv. Bisse Betragtninger vare Aarsaq stil, at Traktaten med Kuba lom i Stand og blev ratificeret af Senatei. De vil nu med samme Kraft stptle Kongkeösen ved densAssattelse af fas danne Love, som i Folge Traktatens Otdlyd et notwendige for at scette den i Kraft. Mangel paa saadan Lav givning vilde omtkent betyde del sam me, som Nationen vcegtede sig ved at inbfti sine Lsfter. Jeg ovetgivet hetmed Traktatem som den er anerkendt af Senatet og katificetet af den lubanste Regeting. White Haus-, 10. Newby IM. " Theodote Rooselt.« Det var en Fejl naat vi fotleden meddelte, at For siaget om at udvide vg fordybe Sta ten New Worts Kanaler ikte git igen nem. Vi feilede tilligemed vok Kilde. Forflaget fejrede med en ftok Majori tet, efter flete Beretninger. Sigm-, at det fkönnc Ansigt vandt Zuwen J Mifs Judith E. Plautus Sag Iimob Midway Transfot Compani), ·St. Paul, Mino-, for tilføjet Stude, ertlærede Kompagniecs Advotatek, rst fets Mennefkers Vidnesbykd fortafte: des af Jutyen til Gunst for to des vers, fordi Antlageten var meget smuk vg» bar «:n BlvmsterhaL Cleveland stybcr Haken Den 10. November var Ex-Præsi dent Clevelanv paa hakejagt. han trasiede i to Timer over Vatierne i Nærheksen af Princeton med Bssse og Jagttaste, men det lsnnede sig gebt. Han drog Nytte af New Jerseys Jagtsæsons forsie Dag. En Snes ellek flere Haku falvt for Ex-Prcesi denkens ,,mattöma«nship«. III-Im satt-nd them Is- W . III- quhoauac UUW II Its Im file-cum ist-Was IM Its-tu usw-be Lager-e Mist es W Isido- is W Ist-le Illbley oq da di me qui-m dem-mit- us blas Beinme erM U des in IIIMMO Mike-stehen hat bit-M- ct Raums eke- instit-Meint cwdmc og Ist for cito-m- tat-Missouri sehn-Mag can-. fah seit-maski. sc weo g »r« ckrk n emfn benimmt-sc essqu I . Cum HO-, TM Tr, L s. Des- hqu ladsmsdis I um«-: s Me- Lbkjtehilih Rufst-blutl Kam « kottvtskmder. De Amor-ach same- itt M- tus tu :s-; Ums-U c: pz Musth ÅF « » bekkpæsssp,I«-Imkscs s1 Noth . -.I-,· !-",.« »v- k,- «:- Inmhtkm. · PAIL . LML DE » sc bei-III M W Amt-is .. « MAY-« Den gule Feder. Stet- Udbredelse og Dodetighcd. Mange flyt af Strass· Dr. B. D. Muttay, en Eule-Feder Erpett, sotn nylig er kommen til bage fta en Jnspettionstur i be hie-m spate Difttiktet i Texas og Mexico, Inener, at der nu er 25,000 Tilfceloe af ten gule Fels-et med en Dødelia-: hied af 5 Procent i Texas og de an grebne Tele af Mexico. Han mener at have btagt i Erfaring, at Dødelick heben et betyoelig ftøtte end te offenk lige Bulletinek nieddelet. Alle Sta tioner paa Mexico Central Bane nieli lem Latedo oa Zaltillo, hvot hat«-z tlndetsagelset endte, hat vætet hieni søatse af Smitfottem Den streng-site Katantæne iagttsi aeg i ncesten alle Byet paa diss-: Rait t—et. Flygtninget blivet nødt til at vente, indtil ter hat samlet sig nol til at leje et Osten-Zog Bisse Toxt føtet Passageretne notdpaa uden an— tset Opholv end bette, som er nahten dig til Jndtagelse af Knl og Band og ingen af Passageretne faat Loo til at fotlate Voanenr. «Føde1nidlet taaes otnbotd fta Tid til and-In. Naat som helft det et muligt at undgaa en By, blivet vet gjsott. Men naat hatt-e ilte ladet sigjgkkkh bliret Dørene og Vinduetne paa Togene boldt tcet luktet, medens man passe tet gennem Byen. Jetnbaneselflaberne hat fluttet med at tage Passageter fta en Snes Ste det; og paa mange andre Siedet maa enhvet, som -nslet at tejse med Jeru banen, ftemvise en Bevidnelse fta Sundhedsvæfenet om, at han i··kle hat vcetei udfat for Sinittr.4 Ekn Ratte stote Byet et fullvstcendig afstaaret fta Jernbanefatbindelfe,f og Flygt ninget et npdt til at tpre lange Stteekninget for at faa Anledning til at benytte Jetnbane. J Stahl-or er det bevilget Peuge til« Udryddelie af Mostitoet. ,J flete af de angtebne Byet et der nu ogfna en alvotligf Mangel paa Fidevatetn J Peatsalk, Frio Connty, et der lige fxetn Hunger-Bund De osientlige Sto ler i Brackettssville et lullet. Her san vel fom i Galvesion, houston og andre Byet et Jsoletings-Lejtene neeften ovetfyldi. Dr. Mutkay siget, at det et over 500 Tilfaelde af Feberen i Latedo alene· En Kvindc bctrcö i Retsfalem Uagtet bun Var faa daarlig, at bet ventes it!e, hun» kan leve til En: den af Ug-2n, bareg Wer Martsm McCellry af Muncie, Jud» ind, T Retssalen den 10. Nov. for at afgive Vionesbyrd i sin Stilsmissesaq. Hixndes Mund er en velftaaiende For mer i Delawaxe County, og hun for dter 815000 fom sm Del af Ejens dummen. Hun hessylder Manden for at have nægtet hende« ordentlig Føde og Klæder. Hun ligger for Tideu som Patient paa Muncie City Hopr tal. »W» Ruslsud og Japan. Siemningenj Japan et fpændi. Japans Ptemierministet Katcuta tut-hing den 11. Nov. en Deputation for den anti-russiste nga. Han sag de til Dcvutatjonen mkd start Eiter tryi; at det er usw-endigt at fulxxførr TH ishr REFUND-Wurst rIT ungertettede Folk til at isktvivse te Fjedsforfikringer som spkredest Europa. Man .tkor ak den eneffe »Mu:kigM Hob-Jud etwas-« Rudde gaat ind paa Japans Fordringer med Hensyn til Manchuriet, og at dsenne Malta-heb er fjcern. Japaneserne vil have Krig. Ved en volitist Fest Den 10. Nov-, chvoti Landets mest fkseinragende Bor gsere i alle Livsstillinaer deltcg, ver-tu ;ges en Beslntning om indtrcengenoe »at opfordre Elle-geringen til at ophsce mcsd Forbandlinaspolitilem som fn -:tl)vert Standpunkt skadede Japan i lige faa høj Grad, fotn den garnekse Ruglaw, oa at faa sen Afgørelse, selv om tet stulde ste med Vaabenmagi. Der var 250 af Landets lebende Mcenv til Siede, cg te Vsedtca Besitzt ninger enstemmig og med stor Veaeis strina. Ritgferne ude af Korea. Tiein Tsin, Rina, 11. Neu — Netop indløbne Efterretninaer fra Seoul asør rset alteles ssllert. at Rus land hat trutlet sine Tropper usd at Korea Rusland venter nu Krig. Fra St. Petersborg betettes under 11. Nov» at Japans Krav paa, at Russland flal ophøre med at omdanne Manchuriet til en rusfist Provin» synes uigenkaldeligt, og verfor hat felv re meft fnrhaabningsfulde nu op givgl Haabet om at undgaa Krig Kinn pnfler Reig. Ninus Regertng fortolker ven japa nelisie Preisiernrinifter Katsuras lLyt ting of U. ds» at Stillingen et saa kritisi, som det set muligt, drehen, at Krig er befluttet. Hans Movtagetse af en anti - russist Forening er na .turligvis i og for sig sbetegnende nol. Kinn-fee mev Glcede Udsigterne iil Krigen, da jo Japan faktisk lommet til at koempe for Kinas Ret til Man chariet. England tager Forholdb regler. Und-er von 11. Nov. betettes fta London, at den engelfte Regering hat aabenbart ophsrt at betragte Stillin gen i Asien med Fortrsftning. Che fen for Englands Flaave ochet hat faaet Ort-te til at fuldfpte alle For anftaltninger, som lræres, for at op fylre,mulige Foepligtelsey som lan komme til at paahvile England i Ass en. Diplomater siget, at Greve Han ofhi. Japans Minister-, ikke lan ga rantere Fted lcengzxe -,- » Y——»-——. , Sttkjke i Chicago. E Chicago City Railtvay Companyg Arbejdsete sitejkede Kl. 4 om Morge netl den 12. Rot-. Streiten omfilttet uttlititlg 53000 Mel-nd. Fiompagttiet betendtgøt imidlettid gennettt sitt Bsestyret McCulloch, cii det vil opetete sitle Vogne, ,,fttike or o strike«. Med et begiejfttet Raub, sottt kund-e børes i længete Asstansd, vedtog At bejdetne i Møde den 11. Nov. ottl Af tenetl paa 43de og Stute Sir. fol gende Beslutning: »Be·sluttet, at vt nedcægget Arbei det paa Chicago Railtvay Kompagnis Linjer Torsdag Morgen Kl. 4, 12. Nov. 1908.« Arbejdet er nedlagt paa alle Ba netlsf Linien Kompagniet vit, fom sagt, ptøve at holde Trafitken i Gang trods Strei ten. McCulloch siger, atKompagtliet har glort alt det fande, for at afvetlde Sttejtm « · Kaptcijn Hetttlan F. Schueitlet, cti lerøtttt Politiembse dstnand, cg en v:»sJiand der itke tender til Ftygi. Hi udttcevttt som JItsiserende Politicief for at se efter Sttejidetaillettte Mayor Hattisott hat ltdstedt etl Asdvayssesl og taaPerstolt til at pclrc tiq fo; Gadeßorfamlingex.· Hatt tat sagt. til Unionenö Lebe-te, at Politiet List-« ·,v·il tage tidget Patti i Kytlftiktctl. · Ist-T PIH WWT TvTHss Ifmssi VMWZ eamk Amerikansl MMML DDW Lpraabl Dunst Vestindien maa hjce l p e Z. (Efter »Kr. Dbl.«) Til de smutlefte Udslag cif vorTids humane Biestræbelfer hører den orga niserede Sygse og Bornepleje Herbjemnre er die-se zzsnftitutionerz )stille, Velsignelfegrige Gerning Oster Ilmanden gleden ind i den almindelige Bevidsthed som et uundvcerligt, selts »7ølneligt Led i Saiiifundslioet. Men nd: i Vore Vestinoifke Kolonier trcr:: "k.1e5 der haardt til Forbedring i den lestnaende Tilstand paa dette Omrcus »de. De Paa Foranledning af den udsendte long-Ilige Kommission frem -staffede Oplygninger girer et i mange TOeniseender beklageligt Billede af De tsnnitckre og hygiejnisfe Forhold, book ,’nnrek den langt overrejende Del af lØernes Befolkning leoer. i Borneplejen er yderft flet og Tode Iligheren blandtSmaabøkn meget stor. Mankifildige as diöse Smanftatler Mutter unk:r af Mangel Paa belwrig iPleje, hin-d esiten nu Moterens Uni Jdenhed og Letfindighed er Grund l)ertil, eller hun ved sit Arbejde er ihindiet i at passe Bornene Og de, som naar nd over den chede Bam dom, tumler omlring udscn Tilsyn og vænnes fro tidligst Tid til en Ortes løshed, som udoikler Spiren til en senere Alders Uvillie inod Arbejde. Fremtiden tilhorer den opvoksende Slægtl Men stal de Bestræbelset, som nu baade fra offentlig og privat Side gotes for at ophjcelpe vore fjek kne Besiddelsek, trones med Held og Jvirle til at knytte dem fastere til Mo ;der«landet, vil det occre en tvingende stdvendighed ille blot at Ungdom men gennem Stolerne oplceres og nd dannes pao tidssvatcnde Munde, men ogsaa — og ikle mindre —- at der oaernes om Smaabsrnene i deres spe ste Barndomsaar ved Udbredelfe of Kendsiab til Batnets rationelle Pleje og Ved en efter Nutidens Principer og lolale Forhold afpasfet Organi sation af Borneplejen med Optettel se ccf Asyler og Plejestationer, hvor Smasabøkn midlertidig lunne anbrin ges under Diakonissers Tilfyn, naat Mødrene forspmmek dem eller ikle tunne tage sig af dem Jeg hat ment, at Tiden nu er inde til at optagie hele dette omfattende Godgørenhedsværk msed organiseret Syge- og Bnrneplejse paa de dunst oeitindiste Øer. Ved min Foranstaltning vil der i Lebet af den kommende Vinter, for-: løbig som et Forspg paa to Aar blioe udfendt sire Sygeplejersler af »Bei røde Kors« msed det dobbelte Formaal at viele paa Hospitaliernc og at siege at uddanne indfødte Kvinder til Sy geplejegerningen. Medundertegnede Damer og Her rer et paa min Opfordrings traadte samtnen under mit Forsæde for ut spge tilvejebtagt de foknødne Benge midler til den betydningsfuldeBøp neplejesagsGennemførelse og til even tuel Fortscttelse af den paabegyndte Sygcsplejepirksomhed Hermed anbefaler jeg- paa sdet vor mefte denne Sag til ·det dansle Folt. L o-u-i"f e, Ktonprinsesfe. Lehnzjqkebe CI F. Dannesijold «—— Samsøe er Komitens Pioesideni. Bægtexen«" foxtcellot føqundc fra BiptisterneinssionSsiole i Mor gan Parl, Jll«..· . , .,.Læfe,aare—t legyndte den ] Lite ber, og Arbejdet er yu j inld»(5- eng . Spv nye Brig-die begpndte i Aar dcxes Stndiet ved Stolen «. Dissc Brodes Hm deen P« Fogdazzotedaksaus YJoth Christian E. Conrad, Brut-Im Wis.; Harvey G. Gregerson, Albert Lea, Minn.; Gerhard O. Mc-:, Sionx City, Iowa; Jess Paulsen, Tyler, Minn» og Thorvald C. Thystrup, Købcnhavn, Danmark. Der er altsaa i Aar to B.:ød:e, som er sendt til Sko len fra Bapiiftfantfundet i Daninark. De hat begge gennemgaaet et toaarigt Nurqu eed Gistrup Højfkole,-l)vorfcr de direkte tan indgaa i den theologifke Afdesling. De er forhaabninggfulte unge Mcend, som scfter endt Skoletid lzar til Hensigt at venre tilbage til Danmart for at cptage Arbejdet i de res Fæsedr land Der er fire Brødre, som til ncesie Aar kotnmer til at afsluttse deres Stu dier ved Stolen efter Gennemgaael sen af et fireaarigt Kursus. Disie Brødre er: Jakob Anderfon, Ewald Nelson, Nels Nelson og Anders H. Tangen. Af disse Brødre er Nels Nelfon valgt fom Forsiander i Ray msond, Mis. Han betjener MenighTI den om Sandagene under Stoletidem Alle fire Brødre har adstillig Erfa ring i Prcedikegerningen.« At dømme efter Navne cg Siedet, hvorfra de er, et de vift alle danste. En Kvinde var Ordcntlig vred forleden Dag, og hun strev -:t Brev til Dr. Peter Fahrney i Chicago derom. Hun var med, fordi hun ikke lunde faa Kutilo paa Apothelet i den By, hvdr hun boede, og saaledes dar nødt til.at sen-de til Chicagv efter den. Hun fandt imidlertid fenere ud, at sden var vcetd at sende eiiser. . Denne Medicin scelges direkte til Fotbruger ne gennem Agentet eller af Fabrikan ten, Dr. Peter Fahrney, 112—114 So. Hoyne Ave» Chicago, Jll. .« Beganneeldclsr. »Sie-er! og Fri«, en Btg for unge Mænd, af Geokg Everar«d, er abwen men paa Djnish Luth. Publ. Houses For’1ag og kostet, meget fmutt ind bunden 50c. Der stririzs mange Beger i. vote Tage — ogsaa for unge Mænd, som det var lange bskdre aldrig saa Ta gens Lys; thi de ere saa liderligse el l-:r saa fattige, at de ere ikke værd at lasse-s, de tjene kun til at drage Hier tet bokt fra Herren og Tanketne nedsi Snavfet, saa de unge miste baosde de res achdelige U inmide bgve trælbundne af Synden il ·J,«;St’æ:k·...og Fri« ers-en Bog, se trygt ka anbefakes alle Den er fuld af gode Raub, kcerlige Formaningsse og ypperlige Vink. Den fegen at deine de unges Tanke cg drage dercgs Hierie til Herren, saa de i ham man blies stcerke og»fr·ce, saa de ikke lade sig behersie af dset onde. Bogen er delt i 13 Affnit: . »Ster« og Fri«, ,,.L)vad er Sandhed2«. »Den lebende Rest«, ,,Krisi«us og ..de unge» Mænd«, »Kender du Ham?«, »Han fandt hatn i Ørkenens Land «:tc.««, ,,De to Ute«, ,,Bidt of fire Klapper flanger«, ,,Pilen, der forfejlcsde sit Maa-l«, ,,Om at komme frem i Liret«,’ »Hm-d taenker du som Inin Religion?«·«, ,,Unge Mcend kans fasa Plads«, »Es venligt Ønske«. « Køb Bogen og læs den, du vil ikke fortryde det Den vil brinqe dig Beer di mangesGange for de 50c. A. C. Weismann. ibcralt ilbnd QOWO PG D OVC D: Nes kittrkedeeste c· Abonventee seitde- deckst Blei M NR T drqu tii den bellizr cAvons esse-w af sue :Mig. -« DTIIIIHZ les«-:I’gu«-:Hw I IIIM II CI «. Ost-usw