i En polsk Familie.
AYJ.C.Hancb.
H Anden Del. SE
(Fortsat.)
»Bei iunde jeg have sagt dig i Forvejen«, svarede
Adaibert.
»Saaledes stal du ikke flippe, teentte jeg og nat-entra
rede en god Ven min Plan; han paatoa sig at vckre Se
kundant, di modte Zettner paa en affideö Vei, han fes-die
Uoilngter, inen jea fagde ham saa mcknge iartigheter, ist
han nlenrte sin Forsigtiahed og soc-langte at flaag ined mig
paa Pistolen Jeg forestog da, at der lun stulde oasre eet
Strin mellem Pistolinundingerne; sker det, tæntte jeg, da
er haade jeg cg Adalbert hjulpnex men det dilde de Andre
itte. Desvcrrre findet jeg iite saa godt ined Pistoler som
Ined Gedcerx dersor git det, som du hat fet.«
Jndholdet af denne Sanitale betroede Adaldert tort
efter til Pater Vincent, dog nikonte han Jntet til hatn om
sin Broders Lidenftab.
Eiter ncgen Tid foregil der en tendelig Forandrinq
nied Casimir, hans gode Lune vendte tilbage, og han bleo
igen munter og overgiven, men Alexandra saas aldrig mere
paa hans Kammer; desto tiere toin derimod Oberst Cza
nim, der strats indiandt fig, saasnatt han høkte Cafnnirs
Banhel"d, og der, saaloenge denne var sng, tun syntes at
leve for ha1n. Czernim dvælede hele Dagen hos hom,
han fortalte ham lnstige Historier og spillede ert og Takt
ninger med hom; ja undertiden bragte han hacn endog Bin
cg forbudne Spiser, hvoraf Cafnnir nød faa meget, han
lystede, uden at agte paa Adalberts Jndsigelser. »J andre
siege Ftiheden Paa mange Veje«, sagde han, ,,jeg soger den
i det fulde Bergerx naar jeg set det, da foter jeg mig friere
end alle Jordens Fytster.« —- »Ret!« svarede Ezernim,
»omgiv din Panre med Vedbende og spg din Frihed i
DrommeverdeneM videre tomme hderten vore Diatere ellcr
Filoiofer; jeg tender Cafitnir«, lagde han til, ,,de IJiidler,
jeg bringen oil itte ftade hun:-«
Heri shntes Czerniin at have Ret, thi stont Casimir al
ltitles ille brød sig om Lcrgens Forslrifter, faa vandt han
bog langt hurtig-etc sine Firæfter iaen, end man tunde for
mode, snart rendte Rahmen tilbage i hans Kinder, han
ftod op, og man nicertede ingen videre Svaghed hos ham.
Men paa sanune Tib, som Casimir vandt i Kraft,
synteis Alexandras Sundhed at aftage. Leegen ertlcereee
henkes Tilitand for en Folge af Stræt og Nattevaagen,
og paaftod, at hun, naar hendes Sind blot var roligt,
snart oilde komme fig. Leontine faa meget alvorlig ud red
denne Paastand, ja engana, da Adalbert spurgte om henkes
Stifters Befindende, sdarede hun: »Hun kommer scg aldrig
mer, det hat Emilie sorget for.«
Pater Vincent indiandt sig under Alexandras Syst
dom meget ofte paa Slottet. Hver Gang, han toin, talte
han med Adalbert, til hvein han laante odstillige Bose-»
der end mere bestyrtede denne i sme Forscetter. Bestandig
leerte Adalbert højere at statte sin gejstlige Ven og for
sønite altrig at viere til Stede i Kapellet, naar han predi
tede for Stottets Beboerr. Denne Opfsrsei glasdede aa
benbart Staroften, der diste Geistligheden tnegen Agtelse,
og som iscer paa de hoje Festdage, naar Mange oake sam
lede, tidt indiandt sig Kavellet og Kirternr.
»Det er godt«, sagde han i et fortroligt Øieblit til
?ldalbert, »at Foltet besser sig for en stjult cg højere
Magt, deroed vænnes det ogsaa til Lhdighed inod de for
difte Herierx denne Lhdighed indstaerpeå tillige i Kristi
Lære, hdilten derfor er ten bedite af alle Religioner,
di tende, thi den beroliger Finden den leerer Mennestet
at bære scne Byrder nden at tnurre, den trester med
Haabet, naar Virtcligheden mangier, og den er Oprørep
nes farligste Fjende." —- ,,Er det tun derfor, at Troen
fortyndes i vore Ririek?« spurgte Adalbert. —- »Det vil
jeg overlade til din egen Demmettaft at afgøre, min
Son! Som tiltommende Statsmand maa du i Ivrigt
forstaa og benytte SvcetnrerieL Mennestet maa svcerme,
thi Alle tunne jo itte nyde de virtelige Fordele, derfor
maa de, hvis de siulle holdes i Zimme, tttfte sig ded
Haabet Uden Sværnteri«, lagde han til, med et melan
tolst Blit, »vilde det ogfaa se fort og sorgeligt ud paa
vore Grave, og det er et Sipsrgsmaah oin itte de En
foldtge, der have Haab og Tro, ttods alle Sasvn, ttods
alle Bruder, ere lige faa lyttelige socn de Oplyite, der
nnde de virtelige Fordele.« —- »Paa en faadan Lære var
jeg tun lidet forderedt«, sagde Adalbert. — »Jeg tænter
dog itte, at jeg hat tagt formeget«, sparede Sie-kosten
idet han sorttoligt lagde sin Haand pa Adalsbertö Stall-er
Femte Kapitel.
Det dybe Saat-.
Rappe blev det betend-L at Casimir Var uden for nl
Fore, føt Zeltner indfandt sig og fordrede ct afgørenbe
Svae af Leontine. Alexandra les-d ham da indbyde til
sig paa sit Verrelse, hvor ogsaa Munten var til Stede.
Den Underhandling, som her foregit, vaeede i flete Timer.
Endelig lom Zeltner tilbage igen; i hanö Ansigt viste sig1
s Mætlee of tilbagetmngt Beche, lin efter lidt blev hatt
dog eoligere og talte med Fatntng til de tilftedevæeende,
men toet efter tY han Afsted, sprang paa en Heft og
ted bott. "
« »Fo: denne Gang er Faren oveeftaaet«, sagde Path.
Vincent tort eftee til Adalbert; »den hat udleveret Bo-I
natentutas Beeve og lovet at frafalde sine Fort-eingeer
—- ,,Hvorledes beugte du harn vertiW — «Det stal jeg
sige dig en anden Gang." —- »har den Uveeedige maaste
folgt disfe Papitee?« —- «Nej«, sagt-e Munten, »men for
at oplyse Sammenhængen, maatte jeg fottcelle dig min
Ungdomshiftoeie, hvortil jeg nu aldeleö itle hat Tit-:
foe Resten btdtpg ogsaa den Teudssel en Del til Sagens
gotde Udfakd, at Storfytlten, hvis Zeltnee ttte faldt til
Feie, ital-de erfaee hans Tvetamp med Casimtt.«
En Dag bestgte Stawsten Casimir paa hanc Kam
mer, da Czeentm og Adalbett ogfaa vaee der til Stede.
»Du hat lange onstet at forlade dit Hjem«', sagde Stam
sten, »dem Ønste maatte jeg hidtil wie-billige Jlte as
soag Eftetgioenhed, sordi jeg saa dig paa Sygelejet, men
as Overbeoigning, hat jeg nu soranoret inin Meningz jeg
wisset-, at Du tranaer til en streng Opsigt, derfor er del
mit Onste, at Du, saasnntt du igen er suldlommen rast,
blioer ansat oed et diieaiinent under Ziotinrit Constantin,
jeg stal ved sen-sie Lejligksed strioe til Warschau bekan
g.1ae:tke.«
Denn-e tfftcrretniaa modtca Casimir albeles ilke med
saa stor Glasre, som Faoeren band-c oentet, ja tilsidst er
tlcrrere han link-freist, at lian havoc stiftet Tanter, Da at
lyan itle oiice forlaoe sit Hieni. »Man nean bcaribe en slia
Historie-U« saabe Starosten. »Bist viser han mia Dag
lia sin lltaalmodiath for at komme bott, oa da jea ente
lig ester lang Vliodstano foraitorer inin Plan osg føj-«r
beni, oil han itle scrlade sit Hjemz inen cnten du Eil
eller ej, saa er nu min Beslntning taaen«, dermed gil
Ztarosten.
»Im rejser itte«, saaise Casimir. —— .,Men af hoad
Grunds« spurgte sxloalbert. ——— »Im siaer ikte min Grund,
sit-en jea oil ille; jeg lilioer her, jea duer ikte til at rate
i Warscl)an.« —— »Det er oasaa min LUtenina«, saade cszers
nim, »Casimik vil alteleg itle være paa sin Pladsks i Wat
schau.« -— ,,Hvorfor itte?« — »Foroi hang Haar sitzt-er
ham san vildt om Treu-e, at han aldtig lan flette nogen
Pist deras«, svaredc Czernim. I
Eiter Casimirs Anmodning begav nu Czernim sig tils
Staeoslen, og bad ham om at forandre sin Plan; Ul
D.tte ille hjalp, tog man sin Tilslugt til andre af Sta-!
rostens Vennerz da deres Banner oasaa vare forgcevi·s,
ca da et Brud mellem Fader og Søn iyntes uundgaaeliat,
lylleoeg det imod alles Formodning Einilie at beoirte en
Fnrandring i Starostens Plan.
Maaste vn Lcescren itte strals bearibe dette Casimirs
Vantelmod, men ved at læaae adskilliase Oplysninger, som
Adalbert forst lange efter fil, samtnen meb hvao vi af
andre Omstasndigheoek tor slutte, kunne oi dcg rel sorllare
Sagens Sammenhæna.
Emilie Var hetstcsina oa ønflede en mere glimrende
Etillina i Starostens Hqu denne ttcede hun sitresi at
nan, hoiss hun cegkede en as Starostenss Sonnen-, mellem
tioilte hun, der ineo stor Kloaslab bereanede sin egen For
del, i noaen Zio»vatlede. Den tolde Bereanina var
imiDlertid ille Eitelxersler i hendeg EjoeL toærtiinod Var
ten paa en ejenbommelia Maade blandet meo sydlia Li
oenslabelial)ed. Denne sidste bragte hende til at forei
trnlle (5asiniir, lzvig Ydre var meget snnitt, oa om hoc-n
ljun destiuden vioste, at han slulbe atve det store chsku
Tit Alexandka, der stoo henoe i Vejen ca var lsende en
levenre Bebrej«delse, satteoe htm et virteliat Nag; det var
da intet linder, at hun strenat hcrvnebe sig paa Casiinir,
Da hun eksarede, at han et Øjedlit lxaode ncermet sig til
hendes Medbsejlerinde
Tvelampen ineo Zeltner foranbrede Forholdei. Eini
lie var, som vi alt have beincertet, til Siede, da Castmte,
saaret og blodia, blev baaren ind ad Poeten, oa httn
troeke dengana at here de Oro as hans Mund: »Dein
er Deres Bart, lfmilie!« — Disse Ord lastede hendik
paa Syaelejei. Da hun sit-en as Casmiirs Secundant,
der var en as hendes Tilbedere, ersarere Zaaens oirleliae
Sammenhæna, begreb hun oel, at det iscer var henreö
Haardhed, der haode dreoet Casimir til saaledes at leael
med sit Liv. liaatet bette smiarede heut-es Forscrnaelig
lied, saa virleoe dog tilliae den heftiae Elslcv stierlt paa
Lende-Z Ein-l, hun onsleoe at belønne den, heitres forrige
Godhed for Casimir vaaaneoe igen oa forvandlede sig til
set Slaas Lioenslabz i Folge hetaf sorandrede liun aanste
sin Opfotsel imod ham, han lceste snart Tilaioelsen i
lxendez Blit; i et Lieblih hvoei de vaee alene, blev et
Forlig ind!ebet, oa Dei var da naturligt, at han itte Vilse
foklade sin genvunbne Elsterinde·
Alexanora bleo imiolertio Osseret sor denne Forbini
:else, og den Modvillie, lzun valte i Casimirs Bryst, til
tog hver Dag. Saaledes var Adalbett engang Vidne til
et Opttin, der slar ham ind i Sjcelen. En Morgen sahi
han tilligemed Alexandra i Casiniirs Kammer· Da traadteJ
Emilie et Øjeblil ind for at se til den Syge. —- »ErJ
hun ille dejlig?« udbrod Casimik, da hun igen var bortc,«
,,saa du nogen Steds et stonnere Ansigt og en stislere
Farve, Adalbett?« — »Den sidste slyldet hun itte blotT
Naturen, men ogsaa Kunsten«. bemættede Alexandra,’
»thi De maa vide, at hun undertiden smintet fig, Anal
bert.·' —- ,,Det er bedre at sminle sig end at se ud sont
en Dotning«, svatede Casimir, hvorester han vendte sia
om til Vceggm —- ,,Det er let at mishandle et verge:
lsst Versen, der ganste hat givet sig i din Vold«, sagde
Alexandra, hvoreftet hun reiste sig og gil. Adalbert greb
nu Lejlig·heden, og soreholdt sin Brodee alvoeligt, hvor
gtusomt, han handlede mod Alex-anda. — »Er det da ille
sandt«, raabte Casimik, »blomstret itte Bodens Lillie paa
henkes Kind og paa hendes LceberL« — »Ved en siia
Opssrsel vilve du tiosnot lægge hensde i Graden«, soakede
Asdalbett. — »Gid jeg var en Katter", raabte Cast
mir, »du still-de Aaget snatt være btudt, og hun maatte
da for mig leoe, saa lange, hun lystede.«
J sm- Lidenstab glemte nu Emilie undertiden den For
sig-ttgshed, hvotmed hun ellets vidste at stjule sin hemme
lige Leg for Uvedlommendes Øjnr. Som Folge heras
blev den statlels Alexandra engang Tilskuerinde ved et
Opttin, der ganste tilintetgjorde heut-es Haab om jordisl
Lytlr. For itle at sorstyrre Casimits Ro, ncermede hun
sig stedse under hans Sygdom med sagte Ttin til hans
Vatelse. Paa lignende Maade traadte hun en Eiter
mivdag ind, men neeppe havde hun aabnet Dsten, for hun
blev staaende, som om hun havde set et Medusahoved,
thi Emilie salv paa Leiet ved Sitten as Casimir, der under
fyrtge Kys ttyltede hende til sit Bryst, medens hun var saa
langt sra at asvcerge hanc Kentegm at hun endog paa det
inderligste syntes at gengkelve dem. Casimie merkede
kaldeles tlle til Alexandrat Jnsdteoedelse, Emtlie deeimod
dreieve, nagtet hun ventdte Ryggen til Deren, midt under
sCasimtts Kattegth sine Ojne tunvt til alle Sidee, og tet
jvarede dexsot ilte længe, ssr hun sac, at Alexandra var
made-tende. Med et pludseligt Steig eev hun sig los.
bog sattede hun stg snart, og netmede ftg met- eoltg Hold
thg til Alexandecn »Jeg haabet«, sagtbe hun, ,,at De itte
wisse-staat en ustyldtg Ytetng as ststerctg Tilbtjeltghedk
i alle Tilfcelde bsr De, for Deres egen og Casimirs Slyld,
tie med, hvad De saa.« Derpaa gik hun. Alexandra,
hvis Kncr bcevede, og som holdt sig fast ted en Stol for
ille at falde, sagde ille et Ord. Endelig dendte ogsaa hnn
sig om og gik. Bng som et Lig nnaede hnn sit Værelse,
hvor hun, uden i Forstningen at svake paa Leontines
Sperqgmaah tog den Ring af Fingeren, Tom Casimir paa
hendes Bryllnpsdag hane fastet «rerpaa; denne Ring be
traatede hun lange, derefter gemte hun den for aldrig it
bcere den mere.
Lamme Aften modtog hnn en Seddel fra Cafimir,
zhvori han ligefrem ertlckrede, at det ifcer var Kcerlighed til
sEnIilie, der havde braat ham i den Tilftand, hvori han nu
Frat. Ja, hois Alexandra tun med et Vink eller et halvt
Deo anmdede, hvad hnn havde set, da truede han med at
mere fig for hendes Øjne, og da vilde hans Fordandelse
endnn fra Graden trwffe hende; hvis hun derimod tav nzi
fandt sig i, hvad der ille knnde foralidre5, da skulde han fm
sin Eide ogsaa skaane hende saa meget, som muligt.
»Mit Brhlt skal vcete en Grad for denne Herumr
lixilzec«, sagde Alexandra, da hun havde laest denne Jedoch
,,caiaa du maa love mig Tavshed«, sagde hun til Leim
tine, hrsem hun alt havde tilftaaet det hele, ,,i det mindftc
til jeg og han ligge i Vore Grasve.«
Ok .» -'
Kost efter, at Cafcmit havde forladt sit Sygeleje,
modtog han et Bessøg af Zeltner. »Nu kan du vcere til:
fredg«, sagde denne, ,,thi jeg har endelig opgivet min For
dring paa Leontines Haand.« — »Deri handler du vel«,
sharede Casimir. — ,,For Resten hat jeg nu ogsaa vift dig,
at jeg hat Mod«, blev Zeltner ved. —- »Praler du mere
«deraf, stal du vise mig det endnu eng-ang«, sagt-: Cast
mir. — »Du flulde dog ilke alt for driftig lege Ined De
den, Cafimirl thi Livet er ja det højefte Gede, vi eje, og
naar det er borte, da er Spillet ude.« —- ,,Ja Trcei
trnkler dig just ilte, det hat jeg lcenge maerlet.« — »Trer
er for de Umyndige og de fattige i Aanden, men det er
tigtignol en stor Hemmelighe«d.« —- ,,Mig flal Jngen
betro sine Hemmeligheder«, sagde Casimir, ,,thi med den
bedste Villie lan jeg dsog itte staa inde for min Tunge.«
— »Det har ingen Rod, hvad Mængden ikke vil høre,
det heiter den heller ikte, om saa Graden og Forraad
nelien prcedikede det paa alle Veje.« — ,,Hvad chevelen
brnder jeg mig derom«, fvarede Casentin —- »Jeg har
set Inig lidt am i Livet og staaet i mange Forhold«, fagde
Zeltner, »og jeg mcerker vel, hvad de tænle i deres Jn
detlte, der vitle med Kraft og scette Nagel igennem i denne
Verden.« —- »Nu, hvnd tcenke de da?« —- ,,De lernte, at
Religionen er den bedfte Pifl i Driverens Haand, det er det
Hele.« —- »Har de dasjlv tilstaaet dig det?« —- »Den
tommer ille vidt i Ver-dem der ikke fokstaar et Vink og en
halolvcedet Vise; de have itle tilstaaet mig det, men jeg
hat last det mellem Linierne paa detes Befalinger, og da
de mcerlede, at jeg forstod dem, da vandt jeg ogsaa deres
Fortrelighed og Tillid.«
»Ja saa«, fvarede Casimir i en adspredt Tone, thi
det var ham itle mnligt ret længe at fysselsætte sig med
nogen almindelig Betragtning.
»De lløgtigste Filosofer slnlde oglaa dele disse Me
ninger", blev Zeltner ved, »og det Vigtigste, hvad man hos
dem tan leere, er, som kyndige Mcend have fortalt mig,
at vi Jntet vide om overjordifle Genstande; men dette se
tun de, der forftaa at stille Slal fra Kerne, de øvrige more
sig ved Flosller og højtravende Talemiaader, og bilde sig
ind at have slugt al Verdens Visdom, naar de have faaet
en tlingende Barnerangle i deres Haand.«
Paa alt dette svarede Casimir aldeles Jntet.
»Jeg har eng-ang vceret i en hemmelig Orden«, føjede
Zeltner til, ,,dog ogsaa her meertede jeg, at man i de lavere
Grader indstærpede en Tro, som man i de hejere spottede
-— men du herer mig itle, Casimir, hvad tænler du paa.2«
»Jeg cergrer mig tun over, at du slap saa helsiindet
fra Tvetampen.«
»Du er et Menneste, med hsvem man ilte lan tale et
fornuftigt Ord«, sagde Zeltner.
Casimir havde dog fattet saa meget af Zeltneks Fila
fofi. at han lunde meddele en Del detaf til sin Broder;
denne maatte da uvilkaarlig tcente paa nogle af sin Faders
Yttinger, der syntes at henpege paa en lignende Vantro.
Sjette Kapitel.
Merkmer
Stundt Litgen i Beanndelfen itte ansaa Alexandras
Tilstand for farlig, begyndte han dog efter nogen Tid at
Lsiive betcrnteltg derved. ,,.L)un har lidt en ftærl Nerve
:1)ftelse«, saade han engang, »l)voraf hun bog not tunde
komme fig, men Ulytten er, at hendes Legeme alt i lang
Tid hat været Undetgravet.« —— »Herr De nogen Sorg.
der nager Dem?« sagt-e han en anden Gang til hendc
f-:lv. Herpaa sit han intet Star, men for Leontine til
stod hun, at hun paa den Dag, hun saa Emilie i Cascmirs
Arme, havde følt et Dødsstit i sit Jndekste.
Engana da Alexandra slumrede, tog Leontine Lcegen
hen i et Vindue og bad ham optigtig at sige sin Mening
om den Snges Tilftand· Ved disfe Ord rystede han
stærtt paa Hovedet, og da Leontine trængte vidiere ind pag
·ham, tilstod ham, at han tun nærede lidet Haab. Ved
Tdenne Eftertetning forandredes Leontines Ansigtstræt, og
hun blev «dødbleg, dog sagve hun intet Ord- mer, og tort
efter, da den Syge flog fine Øjne-op og saa paa hende,
ltvang hun sig til et venligt Smil.
Alexandra selv gtt med ftor Ro sm stdste Stand
i Mode, og syntes tun angstelig, naar hun et Øjeblit itte
faa Leontine, som Verfor næsten aldrig hvetten Dag eller
Nat veg fka hans Side.
Da Leontine og Pater Vicent en Dag vate alene med
Alexandra, tatte den sidste Munlen et Brei-. »Bei-te Brev
er egentlig til dig og din Broder,« fagde hun til Leontine,
,.men J modtage det itke endnu; Pater Vincent sial bestem-«
me, naar det er paa Tit-en at give Eber det.«
Neppe markede Casimir, at Alexandras Liv virtelig
nætmede sig til sm Ende, for Medlidenheden oaagnede t
hans Sjælx han besøgte hende da tidt og viste hendse es
Op:ncertsomhed, der sormildede hendes sidste Dage. —
»Vat denne Betilighed kommen tidligeke, da laa jeg ti
metiizivis ille her,« saade hnn enaang, ,,men ak! han er jo
Dog tun saa renllg, sordi han ved, at Døden snart befrier
ham im in·:a.«
»Den jordiste Lidenstab tev mig altsor meget hem
faajde huki noale Daae sildigere, »jeg haaber, at Kristus
en lJanJ tjselgene ville tilgioe mia.« —- »T-et ville de,'«
spat-etc Pater Vincent, ,,naar du blot tilgiver dem, det,
fordi de oasaa vare henreone af Lidenskab, have lrænlet
ri,1.« »Du har Ret, aode Faden jea vil bede Stam
sien, at lxnn eiter min Tod opihlrer Casimirstz Tnfte, det
vcsd afsvner isea maaile en Del ai min Brede." Ta Cass
:nir, socn var til Stett-, harte diiise Ord, stnrtede han ned
ved iin Oktstruci Leie, tryklere hendes Haand til fine Lieber
ca vasdede den med sinc Taarcr. Et sagte Euk opsteg fea
ten Znaeäk Brust, oa et oemodint Emil viste sia paa hendesii
ltleae Mund, medeng hun stjælvende trhkkede hans Haand
til Genaæla
tiort ester, da Casitnir havde forladt Alexandras
threlsa mndte han fin Faden som talte nied Major Zelt
ner. »Er nn du oafan bleven Zygevogter?« snurgte denne.
— »Alerandra er en aod Kone,« svarede Casirnir, medens
hans Øjne oiste, at han havde fceldet Taarec. — ,,Tet er
Iettere at arti-de over de Shge,« sagde Faderen, ,,end at
its-me de Sande, det er leitete at forgude de Dode, end at
epfhlde sine Pligter mod de Levende.« Efter disse Qrd gik
han«
Noaet senere kom Munken ud. Zeltner vendte sig
bott, da han saa han1, Casimir derimod fulgte ham ven
lig til Deren. —- «Have Preester og Hylleke nu vgsaa
faaet Maat over dig?« udbrød Zeltner. —- ,,Hvorfot
fordrejer du dit Anstat, hver Gang du ser Pater Vincent?«
spurgte Casimir. —- »Tenne fromme Munk,« soarede Zelt
ner, ,,denne Helan, som J tilbede, jeg kunde foktcelle Ting
om am, der vilde forfærde den hele Flot, der nu khsser
Zøinmen as hans Kjortel.« — »Hvad ved du da otn hatn?u
— »Hast er en stinhellig Stutt, det var ham, der for-st«
laerte mig Usandhed og Be«drag. Ja denne hnttelsle Meint
incd sit hellige Blit hat forført da stilt mig fra min Hu
itru, med hvem han levede et ryggesløst Lio til hendes
Dødsdagx men det forstaar sig, Klosteret og ten Mante
laabe skjulte hans Gerning for Verdens Ane« — »Er
det muliat?« raabte Casimir. —- ,,Det er faa vist, sont at
jeg staar her,« svareoe Zeltner. — ,,.Hvorfor droa du ham
da itte ossentlig til Regnskab?« — »Fordi han hat en
meegtig Besthtterinde i Warschau, sordi han med hemme
lige Kunster ved at fængsle Hiertetne.«
Ogsaa Bonaventura kom nu for at se sin Søster, merk
Zeltners idelige Beseg drev ham snart bort igem hele den
vorige Familie samledes derimod tidt ved Alexandras
Leie, og hnn tog en venlig Afsled med dein allse, selv med
Einilie.
J sine sidste Dage talte hun tidt oin gejstlige Æinnerx
som vel inaatte synes underlige for dem, der itte delte
hendeg Haab og Tro. -—— »Er det en Sshnd, min Fader,
at ønste Doden?« sagde hun en Gang til Pater Vincenk,,
da Starosten var til Stede. .— »En Synd vil jeg ikte
talde det, naar Ønsket ikte er forenet ined sræk Seloraadigs
hed.« —- ,,Ved Glcedesfester,« blev hun ved, «naar Men
nestet satte sit Haab til jordiste Goder, følte jeg mig al
drig tilfreds, tvertimod fit jeg da ofte Taarerne i Zi
nene; naar deritnod nogen dsod:, selv om det var Borc
cg unge Piger, der endnu ikke ret kendte det Slum paa«
LisvetsJ Se, som vi talde Nydelser, da bedroredes jeg itte
over de Bortganane, men jea Var tilmode, som den sangne
Zugl, der bliver urolig vg slaar med Vingerne mod But-eh
naar dens Brødre drage bort til de varmere Lande« s-—
»Bei nytter dig kun lidet at do,« sagde Munten, »hvis
itke den Kraft har udfoldet sia i din Sjcel, der tan beere«
Sjælen over Afgrunden til de lhfe Soliger.«« —- »Du
liar vel Ret,« svarede hun og blev et Øjeblil taus; »ier
du,« saade hun derpaa, ,,at inan fra de evige Boligerx
endnn kan kaste sit Blik ned og se sine Vennek paa Jor
den?« -—— ,,Dette er jo netop de Troendes hojeste Trøst,«"
svarede Munten, »thi itte blot den ene Kristus er vor
Midlet, men alle gode Aander, der have vandret over Jor
den, ligge for vor Skyld bedende for den Eviges Throne;
dersor er det jo, at vi antaabe vote Helgene, at vi opstille
deres Billedek i vote Kiefer og paa Bejene, hvor Van
dreren tnæler. Og hvad ere de tusinde glimtende Stier
ner i Ratten andet end svage Afbilsdninger af de Saligek
·Øjne, der gennetn Dødens Nat kunne se os, og af de him
melste Kræfter, der holde vore Sicele svævende over Af
gtundenL thi alle Stovets Velgerninger ere for Jntet at
regne mod dem, der sbestandig udstrømme fra hine lyse
Stitkelser idit Høje som fra et uudtømmeligt Vceld.«
»Du har Net! alle Støvets Gerninger eke for Jntet
at regne, men dog bot de itle udsaettes til det bliver for
silde.« Derimed rejste hun sig halvt op og vintede Stare
sten hen til sit Leje. — »Vil De here en Døendes Bin,
min Fader?« spurgte hun. —- »Ja, oa opfylde den, hvis
jeg tan, min Datter.« —- ,,Jeg forudser Tiber, der eke—
farlige for den, som staat alene, lover De mig derfok,
at Leontine ester min Dod bliver hos Dem?« — »Det lo
ver jeg,« — »Jeg hat endnu en anden Bom« sagde hun
og holdt inde et Øjeblit ligesom for at samle Kraftey
»jeg har tun lidet bidraget til Casimirs Lytke, medens
jeg levede, jeg ønslede derfor at bidrage noget dertil ved
min Dødx lover De mig efter min Bottgang at forenehav
med sin Elstede?« — ,,.Hvem kalder De hanö Elsiede?« —
,,Emilie,« sagde hun og sanl mat tilbage paa sit Leie.
Det var tendeligt, at disse Ord frembragte et stattli
og ubehageligt Jndttvt paa Starosten. Hatt taug leer-ge
stille, endelig sagde han: ,,Ved De og·saa, om Emilie vilde
blive lhttelig ved denne Fotbindelse2« — »Det haaber
jeg vist.« — »Nej,« raubte Starosten og blev pludselig
bleg, »det er uniuligt, hun elsier ham ikke, hun kan iste
elste ham.« — »Ernilie elstet ham,« sagde Alexandka. —
,,Og om saa var, Cmilie ogs Casnnir tunne aldrfg Este
hinanden.« —- ,,Jeg- havde ttte troet, at De wilde asslw
en Doendes sidste Bom« — ,,De vilde selv allermest gesse
tilbage for dette Ægtestab, hvis De vidste, hvad jeg ved,·«
ggde Starosten, hvotpaa han i steert Beveegelse gis sitt
» ex.
(Fortscettes.)