Steniletne paa Kronhorg.
En historifk Roman.
Afh.F.Ev-ld.
H Ferfte Del. E
(Fortsat.)
Ttods al Tidens Breit og den stærende Uliahed i
Stand og Kaar var del da lige fuldt en cegte danst Solle
seiL sont St. Hans Aften sie-d mellem Tidsvilce Bauten
men dog meget forftellig fra Nutidens Foltefefter. Der
blev ingen Taler holdt, itte heller fanget Sange; alt gi:
ud paa Gammen eg Tidlokt, og der dar forget godt for
Legemeis Pleje. En Borger fra Helsingør baode Bedien
ningen Og ftasntede inod høj Betaling LL Vecendeoin,
Mind. Lutendrant og andre Dritte for Gaste:ne. En
-god Flaste Zelt eller Rinstvin Var ogsaa at faa, inen
den tom ilte frem paa enhdets Bud. Sul, Brod, Bag
veert rg Konfelt laa daa Teabatter og Tinbatler i større
Overflødiahed end Renlighed. Den tytte. end-nasche
Bart bredede sig for Dissen, holdt Øje med sine Opvart
aingsfvende og rettede fin Hoflighed og sine Priser eftee
Gesteenes Stand og Evne.
Her traf Lisbeth sine Plejeforældee. Mittel var
J Færd med at indtaae et eigeligt Aftensmaaltid og af
Deiitevaeer — det fulgte af sig selv — tom det bedstc,
Betten bande, feem for Kammereren ved Øresunds Told,
Ikke alene foedi Werten var belsingøkft Borger eg tca
Hensnn til i.tittels Unfeelfe Og Emdedsftilling, men nasaa
fordi det Var umuligt at naere heim. Toldtcemmereren,
am ellerss nogen, maatte vel vide, hvilke Vinforter der vare
i Handelen Han hadde en Doelse i at smage paa Vin,
smn tun fna tunde kose fig af, og som næpve var til Gaon
for hans Helbred; thi tom der en Stipper med en Ladninq
Bin, blev der gerne toldet privat til Kammereren for at
sftasse naadig Behan«dling: men det hjalp itte altid. Man
sorlangte Prisen opaivet foe derefter at satte Toldenp
var Prisen steuet op, dlev Tolden fat deeeftee, eg slchH
Stipperen af i Ptifen for at flidpe med lempeligeee Tolo
ofgift, todte man hain hans Ladning af til Kongens Beila.
Mittel fad da nu ved Disien med et Bæaee Rintstn
for fig, hviss Godhed ban priste, men hvis Peis ban fel:
fasisattr. eg Vceeten fandt sig klogelig deri. Med et An
sigt, der bluåsede af Bin cg fteaalede af Stellt-ed, saa dan
Lisbeth ncerrne fig, da han lagde Mæete til, at denkes
Stønhed tildrog alles- Blille. Teeimod faa man itle ins
velvillig til den sorttappede Student, der nied Hatten daa
Sum, med en vigtig Mine og hdad man laldte alamodiste
Mannen ledsagede hende gennem Foefamlingen on til
Vertens Disk.
Hoerten Mittel eller Mai-en ntrede nagen Miifors
nøjelse Oder, at Gregers oa Ligbetd rate bleone tildan.
»Sie Blussene tandte derade?«« inneate Mittel.
..Naa,« føjede han til med en tluttende Latter, »J; tr
havde vel andet i Tanlerne og faa ej eitee Blussene Her
gaak det og varmt til, GeegerT ha, ha! Maten bar alt
faaet sig en Sdingom med en af de højbaaene Heere-.
hvad jeg itke fortrydee paa, og tager jea itte feil, da toxni
mer den cedle He. Otto Rantzow der og tager Lieöetb dask
lige for din Nase.«
Det blev ikte deeeed: thi da He. Otto havde danfei
med Lisbeth, meldte der sig en ny Kavalee, oq Gregers
traadte mismodig til Side, da hsan saa, at han for del
steile maatte opgive alt Haab om at træde en Dans med
List-eile Næsien enhvee danselysten adelig Heere sit da
Held til at lcegge sin Arm om Lisbeths smcetre Midie og
se ind i hendes straalende Øjne, der vare et Stein-ehs
veeld med trylleagtig tiltrcettende Kraft. J Begyndelsen
flog hun Øjnene ned mod Jorden og git mindre billig i
Dansem men eftek.haan«den opildnedes hun, og de fmutke
Sing, herreene hviflede hende i Øeet, satte hendes Blod i
Bemgelfe, ligesom de smaa Gnister, der fare fta et an
iændt Hus paa et andet, omsider fange.
Blandt alle diöfe Herret var der ilte een, der gjorde
neiget dydete Jndtkyt paa hendeö hjeetr. Elstovs Magt
Hat-de endnu aldrig bragt hendes unge, glade Sjael ud af
Zeus naturlige Ligevægt7 men dog sit hun denne St. Hans
Akten en Fslelse af, at fligt engang maatte komme. En
viesiemt Langsel estte sig hos hende. Sinn var hun at
se til, da hun omsidee med sblussende Kinder da bølgende
Quem satte sig has sen Plejemodee cg nnd nogle Metallis
Jiez Hvile; men da saa Geegers traadte frem for hende da
fett-ed et mørlt Blit bød hende op til Bang-, faa man Indus-:
«.«;7aa hendes overrastede og misfornøjede Mine, at has-«
sgansie havde været ude af hendes Tanter. Gregers fast
. denne Stygge fare over hendes Aafyn og forftod helt rel,
rat de pyntelige adelige Hereer havde istutket ham nd. El
sioven i hans Hierte blandedes med Hadets Gift. Han
Hfjrte sin Dame hell voldfomt frein og saa nd, sont om han
that-de Lyst at danse støn Lisbeth til Dabe.
»Was paa, du forte!« raabte en af de adelige Hereer,
..,at du ttte iaae din Smsrstitler af en Kaarde mellem
Ismene og staat en Kalb-tm'«
En sitaldende Latter fulgte paa, og dette vat Geegers
»« for Mget Hatt fstte Lizbeth til hendes Plads, iendte sine
"Wket et teuende Blik og git saa den til den lille Krebs
eaf Studenten dee fad i en Kreds og doblede og denk.
»Paa dein, Geegeesl« raubte en af bang Kamme
ultt ham i Mfdr. hvis Kinder alletede blusiede af steett
· «W. »Im dem, de hovmodige Sydatiter, der suge al
" sei-det- Jedme til sig og mene, at en ihn botgeelig Pige
Hei gpd Peisp Stalle vi have et lille Kramlli«
. sj »Bei-a dem!« geutog en ander-, da Geegers Hausen
M tog Pladsö paa Bauten og lod, sont om dem itte
W den kamplystne Opfoedeing, ,,de have vanhelliget
; Dies-fes meftu ved stelle Omfavnelfee og haanet din
« « .
Wi« mal-te en teedte, »die; Jeneer er feiger
, » , Im spitzig- Mii- skco, ver veri- at
« se —- jeg et sanfte til tin Tier-esse Gee
HMU O du M Syst-i Sie-, hvi ehster du
M del itd fees de see-hilfst Statut«
" il W FYMWHZPK tagte den lille
States Senior, Magister Jens Wederer Iiijtly sont nyj
havde tandt sin Kridtpibe og sad indhyllet i Tobakssiyer.
En lille Stærmydfel tunde vcere vatter; men vi ere i Af
ten itte mandstoerle not og maa opseette det til gunftigere
Lejlighed.«
»Da lyfter det mig svceri at ptitte disse fuldblodige,
storpralende Junkere en Kende i Siden, saa at vi tnnde faa
at fe, osm deres Blod er tpdere end andre Falls sit-til
sit jeg ej Rarn til dem.«
»Disse,« svarede Magister Jens, »ete ej vcerd at
sagte med; det er Studeprangere til Hobez de bedfte af
Stunden ere dragne med Herenz men du hat jo spift detes
Brod og vceret i deres Hufe, Laurits!«
»Ja, deraf tommer min Vrede! Jeg hat vceret Hof-—
mefter for en adelig Lømmel; men jeg lob detfra; jeg vilde
have mistet alt mit Bib, var jeg bleven der. Den gamle
tortekede mig med sin Pralen —- jeg siger med Menander:
Hans Sirt-inten, Visdontssnnt. Soldaterstoier.
de drcebe mig, ieg bliver mager ved det lætre Bord
Ha, den iordpnne Pralhanst
,.Al1igevel slider du endnu den chedning, bin Patron
gav dig!" sagde Magister Jens; »trcet den af og tal sag
med! men ellers hat du Ret, Fraterculrts«), al den Stand
Frihed er et tosteligt Gede, og jeg priser den, enddog Bus
det, vi nyde paa Ksommunitetet, er fort og Øllet tyndi.
Men hvi sidder du der og surmuler, Gregers2 Frist pp
— din Piges Staal!«
Gregers, sorn havde vist saa ringe Lyst til at vove sit:
Pelz, var dog itke til Sinds at siaa Band i Blodet. Hm
drog en velspcettet Pung frem, sorn blev hilset med Jubel
af Studenterne, og ftassede en rigelig Fotsyning af Bin
til Befe. Den cedle Druesaft, fotn itle hver Dag lvcegede
Studenternes Struber, fortsatte det Brett, Øllet havde
begyndt. De bleve overstadig lystige og priste Battus baade
paa Latin og Danft, sinnt Modersmaalet dog sit Oder
haand, rirneligvis for at dereå taade Vittigheder og Sto
fer itle stulde gaa tabte for Tilhprerne; tbi Latinen flød
ellers let not fra deres Leber-, da Fætdighed i dette de
lcerdes Sprog i hine Dage lcrrtes lige fra Barndommen
af, og der endogsaa var sat en Multt for lwert danst Ord,
der blev talt ved Maaltiderne paa Kommunitetet eller
Regensen, men has de færreste git Lærdommen fynderlig
dybere, end til denne metaniste Sprogfærdighed.
Da Bcegrene vare blevne flittig komte en Stund,
raabte en af de lyftigfte:
,,Pigens Navn, Gregersk Vi vilrse gerne Vide, hnad
den Jomfru hedder, bvis Kønbed og Hierteflamnte vi
tunne tatle for, at du greb iaa dnbt i din Fille og gav ::
dette herlige Traltemente; hendes Staal bnrde ej drittes i
"Øl, itke sandt?«
»Pigens Navn, nomen puellce!« raabte Studenterne i
Kor og bankede med Tinbægrene i Bordet.
Gregers greb da mev en drntten Mine sit Birnen
lsftede det højt op og iagde med et tylt Mcelez
»Rornerne havde for Slit at dritte saa mange Glas
Ved den elftedes Staal, som Pigens Navn havde Beg
ftaver.«
»Bivamus! bibamus«)!« brølte Studenterne as suld
Hals.
»Biba-rnu3 ad numerumVHF raabte Magister Jens.
»Gid din Piges Navn maa have en Myriade af Bogstaver!
Tet være saa langt som TudseHH Gardel«
Gregers tilvintede sig Tavshed og fremfagde folgende
gamle Vers, dog javnlig afbrudt af Hilfe:
·,s:k-pe mcæ aomen simul intek vina puellic
More juhes prisci tempokis. Auto« bibam.
Tu Violentiltam into-R mihi claudia septem
Dat c)-atbos, et jam irigida kugit hietn5:).
Saa splger jeg denne Romernes herlige Sekdvane,
og mit Maal falder midt imellem Biolentilla og Claudia,
ej toll-, ej heller syv, men ni Bagre giver nein stenne Piges
Navn — Elisabeth!«
»Valeat Elisabeth, hun leve!'« raabte Studenterne,
,«Bægrene tmnte til Bunds ni Gange rundt!«
,,Violentilla vilde dog vceret bedre,« mente Magister
Jens, »git:er tolv Begre, men ni tan ogsaa give Varnm
dog vilde det give bedte Sommer, Gregers, tysiede din
Pige os alle bare een Gang rundt!«
»Hendes Lcebex ere faa tade, som bavde bun nng bit-i
i en Citron!« sagt-e en af de andre Studenter, bdprmed
han ssgtede til den franite Mode, at Tainerne bavke Cis
troner i Heenderne, i twilte de bed for at give derei- Læsbzr
friitere Farbe.
»Vi beuge ej flig sur Stit her til Lands,« iagde
Magister Jens, «Viide jo og betøve Knsiet ai Zeisan
men iaasom du nu, Gregers, udsprungen af regte sieb
mandsrod, gerne snsler med Tal og selv i din Kærtighed
og i Batti Tempel har gereret dig som et Stytte af en
Mathematitus, da sig os, hvor mange Gange har du tys-«
set din Stat i Dag; det tunde tanste fvrlænge Gildet en
Lende, drat vi derefter og i den Tempo?«
Et almindeligt Jubelraab fulgte paa denne Opfer
dring, men Gregers tsdmede af Harme, ingentunde fordi
hans Ven, Magister Jens, var saa neergaaende, men ved
at teente Paa, at han aldtig nagen Sinde havde faaet et
Kys af List-eth, og at hans Vennet, hvis de stulde dritte
derefter, maatte sidde termundeddr.
Medeas de muntre Alumner saaledes flog Gatten
les og vedblev at potulete, indtil de havde dtuttet sig fra
alt derez Bid, holdt Mittel Hausen paa Asstand Øje med
dem og fagde til Marm
,,Det gaar lystigt til hist henne blandt Studenterne.
Gregers lsftede nyö sit Begee og talte dem til; han er
itte tabt bag af en Begut«
0) Broeeltllr.
« ) Lord o- nyde Livet og dritte!
Ost-) Lsd ei dritte og neue Staatemet
ME) Landsby i SjElland.
t) cite optordrek du migstth Autait eiter gab gammel Sttt veb
Gilbet et dritte min Piges Staub Du dritter Violentillas
Staat, Clanbta given-mig syv Begre, og nu flygter den tolle
Bienen
s
«
i
»Han lod nys en magtig Kande Bin hente,« svarede
Maren, »det gaar ud over hans Moders Pung.« i
»Ej hvad!« niente Mittel, »han er ung og niaa have ?
Frihed til at slaa til Staglerne en Stund.« i
»Men den Dritten-Tobak hover mig itte. Se der- «
hen! Der staar en Røg over dem, sont af vaadt Brandset
Hvad tyttes du, Lisbeth2 Er det hsvist?«
»Ej,« soarede Lisbeth og kastede et sty Blit heii til
Gregers og hans Kammerater, »hvo dritter Tobat uden
Stiidenter og Matrossers«
Saa veiidte hiin sit Blit til den anden Side, hvor de
.idelige Damer sad, inedens Herrerne stod has dein, og
1Ragerne løb rimtring da opvartede bete-J Herstaber. Da
nierne sad itte Paa de utiisvlede Brcedder; de bavde ladet
drede Hnnder og Kapper oder Brentene, da det adelige
Erlftab havde sordeholdt sig rumiiielig Plads, saa at alt
ait til med Anstand da Orden, livoriinod der var Trængsel
ca Staren alle andre Zteder. De smiitte Dragter, dajenke
Zier, de sirlige Pager, det stønne og kostbare B-ohave, desi
indelige Herftabek havde sørt med sig til eaet Brug, sdcrre
Salvtanden as hvilte Bitten flsd i tostelige Bcegre, det
’var et niere indbydende Syn end en Flot lurvede, sma
gende Studenter og dreg de flestes Blitte derhen.
Men naar Lisbeth saa derpaa, fcrdi det var et sinutt
Stin, saa gjordMlittel og Maren sig andre Tanter der
ded, thi næsten hver eneste as disse adelige Herrer og Damit
repræsenterede state Forinuer i Gaard og Gods, saa vist
soin Adelen ejede næsten Haldparten as Landets Harttorn
og endda ded sine Forleninger rev ftørste Parten af Kron
godsernes Jndtægter til sig. Vare Tiderne end slette og
Adelen itte efter vor Tids Begreber rig, var den dog den
eneste Stand i Landet, der i Grunden ejcde noaet, og naar
dens Medleminer traadte ossentlig op, brastede as sine
Rigdomnie og lod den borgerlige Stand fiele sin Overdcrgt,
rørte Misuiidelsen sig i de upriviligeredes Hinter, sit vel
cafaa allerede Luft riu ag da paa lydelig og haandgribe
lig Maade og var berettiget, fordi Adclen, paa noale haes
derliae Undtaaelser nier, var danartet i sit Oderinaal af
Magt og Veldære og itte niere, soin i Resorinatianens
alimrende Periode, soin Stand beiragtet, repræsenterede
Lærdom, Tngtiqtzed eller opofrende Ftedrelandstcerlighed.
J den adelige Kreds epdagede Lisbeth det Selskad,
der havde indhentct dein ded Tjørnehcetten. Fru Jde
Steel var der tigtignot itte, thi hun var bleden i sin Voan
under sit Tyendes Varetcrgt for at pleje sit sdagetiae Hel
bredx nien hendes Datter, den stanne Birthe Rantzev, var
i Selstab nied sin Broder Otto osg sin Trolovede Korsiiz
Trolle, og under Besttittelse as sin tiltoinmende Sdiaer
nde, Frii Birthe Trolle rg Lende- Genial, Hir. Manderiia
Bralie til Torbenfeldt rg Iadngaard Bande Korsits
:g Bittiie date Born as Rikiets Rzad, Admiral Nielk
Troste ined banå sei-sie Husirii Fru Metie Rud og harte
iaaledes til en as Laiiretg rizeste en inest aiisete Simaterz
Dr. Mel-J ejere neiiilig baade Stamm da Trolholm, det nu
Irerende Halsteinliora, da var en Landes-it af den der-nur
Herliifszs Braten Niclsz Tit-lie.
Lisbeth holdt sirrlig Lje nied Birtlie Rantzov, lie
nndrede heiides Ztønhed, Ynde cg linlige Besen cg odersaa
del heller itte lxendes rige rg smagfulde Draai. Hun
folte sig dragen til den stenne Dame rg vilde give megei
for at tuniie velsle et Par Qrd med hende, et Laste, foin
Linn sørst senere og under ganste andre Omsiasndialieder
stiilde saa opfnldt. Hun ventede da heller itte, at sliat
siegen Sinde vilde ste; inen hiin mente at hare Dannelse
not til at samtale ined den hisjbaarne Dame, og det anede
tiende i hendes Bestederihed itte, at hun selv langt overgit
hende i Dannelsr. Hun saa ined et Sut til et Par jcevns
aldrende Piger af borgerlig Stand, hvis Selstab i ndgen
Tid havde tedet hende hiertelig, hvad hun heller itte laade
Stle paa, saa at hun i Dag, soni ved flere Lejligheder,
sit Stle for at viere hat-media
«Det er stor Stade,'« sagde Korsiis til sin Svoger,
»at Majestteterne itte ere her i Akten; saa vilde alt have
haft et andet Sriit. Hverten Kotigen eller Dronningen
lide den Potuleren. Se til Otto, han blusser alt soni en
Drue.«
Mandruv Brahe, en Hei-re ined lyse Haar og et sundt
og mageligt Ydre, sparede:
»At dritte sig snldgod Nus er god, aamniel danit
Sied. Lide Majestceterne det itte, saa lad dein dlive til
Hase; vi tunne vel sorlyste os uden dein. En ged, ærlig
darist Rus er vel og bedre, end den tyste Pcenhed rg Stall
hed, som nu trives ved Hovez saa var det ej i Rang Kri
stians Dage!«
«Ej, min gode Svoger og Broder!'« sagt-e Karsitk.
.,se ej Sagen saa mistroist da liadst an. Kotigen er en
gdd danst Mond oa intlinerer itte i Hiertet til det tyste:
men han aør vel noget for Hassredens Slnld.«
»Ja, du har stiftet Ha ded Hode. Bin Fadrr Tar et
andet Sind«
Rorsits lod det Emne salde sor itte at rage i Dispnt
nied sin Sdoger og sagde: »Kongen hat da nu og andet at
tænte paa end at drage til Kilden. Den Krig staar hain
for Hovedet.«
»Na hvad, han drager ja sjrelden til Kilden, naar her
er Foltz han er en ster, fdltesth Herr-e af en Konge at vere."
»Godt, oni han tcknter paa Statens Asiærer. han
er nu saa forhippet paa at tomnie af Sted til Heeren i
sollten, at det var nied Niv, ieg sit Orlov at ledsage Fru
Jde og Birthe herhid.«
«Rigens Rand, Korfits, tan vel tage Bare paa Lan
dets AssEreL Jeg mener nu ellerd ined de gamle af Stan
den, at denne Krig er Galenstab; nien hvordan det end vil
gaa i Jhlland, vi hatte pö vel paa Øerne«
«Lad os dog hande, at Mai-sten, Dr. Anders Bilde,
hytter Jhlland med. «
i »Ja, lad os hande, at de gevorbne Folt ville gsre
detes Stnldighedl Vi have dem io til at verge Landet
dg give endda Rhttere til Rostjeneste. Den Gang luttede
Ji da Pungen vidt opt«
»Ja, Manderupt Dei danste Folt var den Gang for
Zeig; man vil nappes med Somit-ein«
» »Kongen pg Dronningeii ville nappes ined os! Fan
isee Knirgen Seit, faar han Were Magi. Blinde vare de
s Stande-i, der raadede til Krig; inen hvad er dei for en .
illa-ent«
Korsits saa op og blev var, at en Del Herrer havde
«lu,ttet Krebs om en gaininelmerlinz der ststtede sig tilI
en Stot og havde et rsdt Tstklcede bundet ones Hovedetsz ff
gul og tyntet var hendes Hud og Ojnene sotte og funk
lende. Hvetn der havde set hende fet, genlendte strats
gamle jydste Else, hvem det altfaa var lyttedes at komme
op at age til Kilden, vg fom nu driftig traadte ind min
blandt de fornemste Kildegæster.
»Korn herhid, Manderup cg Koefits!« raubte Otto
Rantzov oveegivent, »Na kunne J faa eders Stædne at
videz det er en tvit, gammet Heis, hvem jeg mindes ovre
fra AsdaL Nasa, Else,« vedblev han og vendte sig mod
heade, »he: hat du min Haand; fpaar du vel, bliver Lon
nen deteftcr.«
»Jetzt fpaar, strenge He. Otto!« svarede Glse og ftsdte
sin Stdt mod Gulvet, »som jeg num, og ilte som jeg dil.«
Tekpaa tog hun lxnnxs Hei-nnd fsikrede ncate Liebtitle
tma dens Linier, mumlecc nosgle Ltd «or sig ser cg ing:e
san:
,,J stal blive en dygtig HeerJML lede i mange Aar cg
forplante eders Slcegt.«
»Det var bravtt« udbrpd Otto Rantzov fornøjet :-g
gav Else en Rosenobel, sorn hendeis Haand hurtig trunk
rnede sig orn, medcns herrdes Loer lyste·
Denne gssode Spaadom gav de andre Luft, eg de tcrn
næften alle, en for en, for at faa deres Stæbne at vite.
Else syntes at være i godt Lune; thi hun spaaede dem alte
Lykle af forsiellig Akt, dog krydret rned nogen Modgang,
og vel maatte hendes Forudiigelset overrafle flere af de
paagceldende, itte alene fordi te bleve udtalte rned stor
Klarhed kg uden lang Vatlen, som orn hun selv itte næ
rede mindfte Tvivl vm bete-I Rigtighed, men fordi bun
med gnadefuld Sitterhed vidste at ttaesse de hemmelige
Ønster, der rsrte sig i ten fpørgendes Hiertr. Kun san
af de tilftedevætende tvivlere Om, at gatnle Eise havde sin
Kundftab fra Fanden, og de gad hatn Æren for det, der
var en Fragt af hendes egen Snildlzed dnbe Mennefke
forstand og en vidunderlig stcert Hutommelse. J næften
hele sit Liv havde hnn streifet Land-et rundt, vel ogsaa
geestet fremmede Lande. Der fandtes itte mange Herre
.sæder i Danmart, hvor hun itte havde vieren hun tendte
sde adelige Familiers Historie i flere Led og havde dels
ided egen Erfaring, dels ved at spøtae sig for, faaet Lend
siab til Medlemmernes Tilbøjeligheder, Baner og den-Z
Livs vigtigfte Tildragelser.
Saaledes udtustet starpedes hendes Seerblil, og det
dar en skæbnesvanget Gerning, hun udsvede; thi Trcen
paa Spaadomsgaven var stært, og det handtes nn og da.
at selve Spaadomcnen fæstede sig dybt i Sindet cg saaledes
hjalp til at hidføre den Slæbne, der var forudsagt. Tette
gjaldt da iscer de ilde Spaadomme, og visfelig git Elfe
den Qnde til Haande, naak hun enten af Lune eller for
at hævne lidte Kranielfer varslede Ulytle og Fald
De gode Spaadotnme, bun hidtil hadde glcedet Her-—
rerne med, havde indbragt bende en rig Host, Vifte de sig
end itte alle faa tundhaandede, sont den ung-: Otto
Rantzov; men som hun dar saaledes optagen, git Mittel
Hanfen, Maren da Lisdeth forbi, da de agtede at fotlade
Teltet og spge Hvile.
Elle faa op, og bendes Blit bxev ondt, da tiun blev
Mittel var; hun mindedeg del, at han nylig darde jaget
hende fra sin Der-. Rast ftillede hun sig i Vejen for dem
og stirrede Lisbeth ind i Ansigtet· Hun vidste, tmad hnn
stulde sigte paa, naat hun vilde kam-ne Toldstriveren paa
det smme Sted.
»Ei, lille Jomfru,« fagde hun, ,,vil J itte og vide
eders Stæbne?«
»Lad det blive, Else!« sparede Lisbeth· hvis Kinder
blusfede, da hun san, at alle Herrernes Blikte hvilede paa
hendex hun greb dog i Lommen, tog en Stilling fkem eg
kalte Elfe den.
,,Tag den« Elte,'« fagde hun, »og lad mig Saat Gud
Heeren og itte J taader for-, hvad der stal times mig og
os alle.«
»Saa vil J veere tlogete end jydfte Elte?'« spuegte
Spaatvinden med et Grin, hvokpaa hun gteb Lisbeths
bannt-, saa Stillingen faldt til Jorden, og medens hun
holdt den lille, hvide Haand C den laa i hendeö haatde og
brune, saas det end mete, hvot sin den var.
» «Det er en fager Haand den,« sagde Eise cg faa i
idem »on Stregerne ere fine fom Spindelvcevstraade7 men
lieg set deres Veje grant og tan rede det Npgle ud. J
blev baaret cg født i Matte, Jonrfrn Lisbeth, og faa ital
J og ende. Jeg tender eders Hiertesut og ederå Aftenbøm
thi her nu:
Hm beber de heilige Konqns tret
Bad mig i Nat i Trnmme ic,
tunc nasses- jeg ital verre.
liuis Navn ieg fkal bete-,
hvis Zeng Ieg Iknl rede,
hvis Tus- feg kkal bade
Ek det ej saa?« vedblev Else, medens Lisbetb i Vrsede rev
sin Hand til sig, og herrekne omkring dem smaalo. »Men
jeg siger eder,« raubte hun med stingrende Summe efter
List-eth, som med sine Plejefomldre hastede med at tomme
bott, »at vel TM J faa en Kerkeste; men ej siac J bitte
bans Nat-m end mindre rede hans Seng eller btede hans
Dag, ha, ha, ha! —- J stal ds som Jomftu og hast sag
jydste Else!«
»Du var for hantd mod den stakkels lille Jomfru,«
fagde Kot-sitz «Gaa nu din Bej og her op, mens Legen
er gov.«
,,N-dig for jeg hat forudsagt eders Rande, hvad
Frei-nützen vil dringe eder,« sagde Elfe med et Itybende
SmiL »J alene staat tilbage.«
Rorsits syntes ille at have stot Lyst vertil; men
de andre Herrer raubte, at han ille siulde viere den eneste,
der slap for at blive spaaet, og han fsjede sig da eftet det
almindelige Raub; men Elfes vnde Instinkt fyntes nu
at have faaet Bugi med heades Klogsiab, thi efter at hun
havde betragtet Linietne i hans Haantx sagde hun
,,J sial leve med Ære, men dog prtve Stam, cg
Stummen vil komme fka den« J hat latet, hvo det saa er.«
(Ioetfcettei.) «