— -" s
Ic:
,,Danskcrcn,«
I salvngentllg Nyhedss og Oplyis
Itngsblad for det danste Folk
l Amerika,
ubgivet af
VAleH UTTH PUBL. IIOUSE,
Bleir, Nebr.
spaltete-« um«-Immer hu- Tätädas og
Fuva
Iris pr· satgsng i De tFormel-e Staler
III-M til Udlandet 82.00.
Met bete-les iForfkud. Beftilling. Be
kling, Adresfeforandring og alt andet
angaaende Bladet adregferek
VÄNISII LUTH. Pl’BL. H"Ol-’SE,
Blatt, Nebr.
Beimle « ü. M. A n de r s e n.
Alle Jndsendelser adresferes: Danskeren,
Bleir, Nebr.
Ists-ed It the Post Olllec It Blatt. Esel-»
II second-Uns market-.
Ackvektlsinc Este- msde krion upon
Vollendete-.
»Dansketen«
Ilver lendt til Subskribenter, indtil nd
itsktelig Opsigelle moltages as Udgiverne
II al Geld er betalt, icoerenzstemmelie
set De Forenede Stateri Poltlovr.
Paar Leelerne heut-endet sig til Feld der
wettet-et i Bladet, enten for at tsbe bot
dem eller for at faa Qplygninget pm det
wetteredh bedes de altid omtale, at de faa
spertissememet i dette Blas. Det vil vak
Ul genfidig Rund
Kædcbrkvenr.
Kcere Paftor L. C. Hausen.
Naade og Frev!
Vort indre Missions Arbejde i fm
Helheo eller vort Folth Frelse fu
Syndens, Dødenö eg Satans Rige,
ligger mig meget Paa Sinne. Herren
gribe os, at Vi endnu meget mere
maa tag-: fat paa Missionen iblandt
vort Falk end som hidindtii. Der
trænges ftorligen; thi re flefte af vcrt
leere-, dyretobte Foll staat uren for
Kristus og hans Menghed.
Jeg tør not henregne mig til dem,
der er lecende interesseret i Sau
FranciscæMissionm Nu forftaU
jeg, at J, Venner beruhe, er ved at
ksbe Byggegrund og tcenler paa sL:-:
ferelse af en Kirlebygning i en saa
næt Fremtid fom muligt. Mit Hier
tes Ønsle er: Gud lad det lyttes.
Men et Spørgsmaah Hvordan
med disse »Chain-letter5« eller Kerl-:
breve, som J hat sendst ud over Lan
det? Kommer det itke i Strid med
Landets PoftloveZ Der er bleven mig
fortalt, at om f. Els. en privat Mant
faar 100 Breve om Tagen, saa et
Postmeftrene forpligtet til at sende
Btevsene til Washington, hvot Polt:
Oepartementet saa sahn-er Brevene.
Er det da »Chain-letters«, sa: behel
der man Pengene. Hvordan fotholdet
det sig med denne Sag?
Beet ssaa venlig at meddele de fcrJ
nsdne Oplysninger om alt netzt-ren
de den nye Maade at insofamle Penge
paa.
Med Hilsen. X
ssk st- i
«
. .,
HO
:«-«
Svat til »X«.
En Tag, mens jeg overrejsede
Muligheben af at faa tilstrcettelige
Midler til Opførelsen af en danil
Kirte og Prceftebolig her, mobtcg ntin
Datter et Kætebrev angaaende en lu
therft Kirte i Ottawa, Kansas, ag
Tanten fcestede da ftratsRoo has mig,
at vi tunde beuge Det samme Mindek
til at fcette Sagen i Gang het. Jeg
gil ud fra, at en Jnlvfamling af den
A.t, hvor tun et ubetydeligt Belieb
lrcevedes'af den entelte, kunde itke
komme i Vejen for nagen anden Jud
samling i Samfundet eller i Wenig
hevetne, men paa samme Tib, am de,
der fik Brevene, vilde sende os- den
lille Sum og for Sagen-? Stylv gøte
det Arbejsde at sitive og adsende tte
Breve, saa tunde det bringe os en be
iydelig Hjælp til at sikre os en Bygge
grund, sei-o am den tun er delvis be
talt, faa er jeg forvisset am, at vi lan
invsamle, hvad vi yverligere behever
her.
Da det blev mig meddelt, at det
sinkt-e bete ulovligt at udseude Mede
htm, og at Wespen stulde have
en Taadan ästeecxp fam antydet i
one-mahnte pjxgpmaah saa heu
Joeudte Ieg mäg til to as de htjestePastJ
endede i Sau Franciceo og fo
tehgde dem et Miene-plus af de nd
sendte siedet-rede pg Umng am det
stuhokbt fis sont meist-ell. Sparel
Ums-the lendte itle til no
setzothudellet Instruk
tden Denseentm pg at vt san
schlage saa mange Ute
Eve, det flal vere, uden at
Postvæfenet tan holixe dem tilbage,
naar Portoen er betalt, —- samt at
sdet Var for et godt Formaal,
og vi behøvede verfot ikke
at besvceres i mindstei
Maade angaaende den«
Z a g. Denne Ubtalelse fisa heit
Itaaende Postembedsrnænd bør være
tilftroektelig til at vife, at ovennævnte
Opfattelse msaa bero paa en Misfor
staaelse.
Ligeleres er det blevet mig tneddelt,
at man er betmntet for, at Visse Breke
innre udfiræktes i det ubegrænfede.
Denne Frngt lan man gan:
ste sittert spare fig, tkii
selv om man raa Papiret tan
komme til et fabelagtigt Beløb i kort
Tib, saa vil det praktiske Re
sultat blive meget beste
oen t. En Mængde af disie Breoe
vil stkande paa Ligegyldighe
Ven, — man last-er dem ligegyldigt
til Side, — andre vil ftrande pag
Efterladenheden, idet man it
le tager sig sammen til at gøre det
med det samme, og derfot bli
ver det forglemt, o· f. v. Skulde der
vcere Fate for, atfor meget stulde
komme ind, sial vi not »vinke af i Ti
de« her ude fra.
Men Venner, J, som elster Herren
og Missionens Sag olandt vort Follk
ostn J nu med Velvillie vil tage irnov
disse Breve, naar de lommer til eher,
sende es et lille Beleb, sotn J hat
Hierte og Evne til, og saa fende tre
Breve til ekers Vennset med Bøn om
itte at forsomme at gsre deres Del,
da Lan J yte os en Stotte, iom tan
Virke til, at vor Mission tan faa Fods
fceste i San Francisco og Omegn.
Hvis et Tusinde af de Bre
v—:, der er udsendte, finer
veloillige Hierter og blioer senkt vi
tere ud paa den antydede Maule
blandt Folt, fom er venligsindede over
fcr vor Kirles Mission, da tan i
fjerde Led bringe os 4000
Dollars. Og vi red, at hvis J,
til hvem disfe Ord mar, vil go
re eders Del, og gore dei
ftra t s, saa tan ret naas, men nd
over dette ttor oi ikke, at ret mange
af Brevene vil gaa, fordi de tomrrer
uo mellem Falk, fom ingen Forstw
elfe har as vor Kirles Arbejde.
Om Vor Mission paa Pacific - Fin
iten galt-er det: N u eller a l d r i g!
Fordentningen er rettet
mod os af mange her, cg
arundet pas det Kendikaly jeg ba
faaet til Forholdene ker, tan jeg sigs
med fuld Ooerbevisnina: V er
Guds Naade ital det lnk
le s. Mem vi behoter e n K i r k
yäygning for Akbejoets
IFrewganas Slvliy m vi ists-»
en Kitte og Præsiebolig, for at Sage
kan bcere fig selv financ7
elt. Saa lange, vi sial bekale 50«’
Drllars i Leie af HUZ rg Lotale, vi«
Samfundet være nodt til at ftpttcsa
gen med Pengemioler. Foae vi der
irnod Kirke og Bolig, et jeg foroiåset
orn, at Sagen san bcere sig selv. Ue
detfra gentaget jeg: Hiælp es, Ben
net, nd over hele Linien. med at satte
Kædebrevene i Gang, og da vil dette
Maul naaeö.
Med hiler til Nennen
P. L. C. Hausen.
Johanns Ewald.
Træb sagte inD i denne Mindehcl
cg bøj bit Horch tyft Deo Ewalrk
Beute,
bring ham til Offer tun en Weinens
teure,
den smerterige, tonedybe Skjald,
Den Edle Statiegraver, fom sit Guld
fik nævpe lpftet, fpr han sank i Muld!
Se kam, halv Dreng entmu. halv Un
getspend,
ter stirter bly og blussende vg svimmel
ind i et Pigesjes aabne Himmel —
fot hende drager han i Lampen heu.
Han dummer vunvet alt sin Lylles
Slag
— og vaagnet til sit Lunge Nederlag.
U. B i r te d a l.
Den 18. November 1743 fsdtes i
Ktbenhavn en af Danmatts sisrste
»Digtete, Johannes Ewald. han, der
par SLIJII Senderjyden og Prcfien
Enmcd Etwa-, viste fes sm tivcigste
Var-about en udpræget Tilbsjelighed
for det uqlmindelige og seventyrlige
Som Dreng atbejdede hans lille ho
ved med Planet til fotsiellige sterbens
rysiende Fotelagendetz f. Ets. fom
Uns-set for en Ilok Menge at etpbte
Tyrtiet vEilet-e Aar gammel bcev
han sat i Slesvig Stole, og et Pat
Aar senete sit han Lejlighed til at
lasse Campes hemmte Roman ,,Robin
son Zins-As Der lniode den Virtning
neu bam, at han gjoroe et For-sog pac
at flugs-e til Holland for derfra at
feile til Osiinoien i Hain okn at liDc
Ekidbrud og blioe tastet op paa ei.
nbeboet L-, hoor ban tunde leve uns
ker lignende Viltanr som sin Æoeni
tyrbelt.
Netop paa Den Tio begyndte den
Pieris-sier Evvaarstrlig t1756—--65:1),
on Einnld bleo greben af Lyst til at
keltzzze i Den. Hatt sendte sin Mode
It Brei, hisori tun forsslteoe heute,
»si? tun tun rat bestetnt til steiget-»
»E» Engel, sit-ev han, baode i Trøni
ime anbenlmret fig irr inm, vift hakt-.
en Rande on en Pen on fpurgi, mer
hoillet af vix-se Redfinber han oilte
viele. Lli Lndigdeo imoo sin Moder
grcb ban pligtftnltig eftek Pennen,
koorooer Engelen bleo nie-get vred on
fvor Pan, at han oilre blioe det Miit
teligsie Mennestse under Soler der
fom bnn holot fast reo det Balg.
Hans Moder oiloe bog itte give ham
Loo til at drage i Krigx han maatte
blive oeo Slesvig Ziele, til han 15
Llar gl. dimittereoes oerfra. Tet
eftek tom han til Kobenhavn for at
leise oirerex Meningen var, at han
linefom Fareren stulte vcete Bereit
Her fotelfkeke ten 15—16-aarige
anlinq sig i en Pige ved Nam:
thenrfe Huleziaam hvem bang lik
line Famafi udnialebe for ham fotii
ei orsernatnrlint Væfem en Engel
foni ban itle tutee tolle sit Hierwe
Felelfet for, ija lasnge lnin ikte han
kse Wetzen-Im om t"11 Nimm At op
naa en Lioeftillinn nd te theologiste
Eturierj Bei kund : have lange llo
siaterz hin maatte ad («:«-. nkeie nIa sit
Minl hnn knthte neo andre Lro
Oeltaa e i ten meiigiifle Invaarz LW
Inm en med sin asldre Bruder fan
tit: bin i pyoraiitet 1759 nd Init;
lano til for at nieloe sig til Tjeneite
i Den preugsifle Hcer. Ewald tænl:e,
:t nagt han Der forhaabentlig innr:
fiexi tit De hejeite Tillidspofiet, cy
Azentske fxt nt bote, hvotdan Gene
talen Johannes Ewald haode flanei
iog adsplittet Zitetrigerne og udfoit
De mest glimtende sitategiste Bedrii
ter, tut-»k: ket maafle parte passenre
at fri til bend:. Hon baooe bis-Lust
It blire Hufen-, men tom i Stern for
til Jnfanteriet, og da oet heller ittc
pit saa hurtigt med Forfre:nr"elfen,
icrn Lan danke rentet, bleo ban inart
':d of ten Dreiusitie Krigs:jeiieize on
git over til Ziterrigerne for at prope,
om ret ilte fkulde være bedre det.
Hon oonackoe blandt dem at blive
»IiiT-et»f·":cer og keitri fom sniiUn i
lei: n i beilvanhet Aar, indtil han«
iskik ie sit hans Opholt Ssed at oid
Da maatte han hjem at lcese igen,
og 19 Aar gammel tog han theologifk
Frrlsseocketgnmen nteo l· Kar.«tter.
-—— Fra sollt-: Gang, han faa Armb
«·,e haoke Hun vceret hans Livs note
-Tnge.; tun foteftillede fig, at hun
Herandig omsockvere ham og var
JVidne til alt, hrab han fotetoq fig.
;De!fot betraabte han almig te onde
Veje eller plutteoe fotbuden Fragt
J—-— et smutt Etsempel paa, hvorledes
den rette, hellige Karlighed keinm
ter i et fmult Mennesleliv. Da han
nu havte nogen Udsigt til snart at
lunne byde hende en passende Lins
ftilling, maatte han lide den Hinte
ve, at hun giftede sig med en andeu.
Fta nu af bsd Livet hain tun san
Roset, men detimod Tot-ne og Tit-s
lek i eigeligt Maul. Han hengav sig
til Lediggang og Dritteti, men i sine
Lidelset og Sorgek havde han vgfaa
sine stote Dieblitte, i lwilte han frem
ltillede sin Sjcels hetlige Digtersnnee
i sine yppeklige Verler. Fotuden de
sitelelige Libelfet fit han nu ogsaa
lege-klug Smette at Lampe med. J
Sommeren 1773 kom Emalv i Kost
hos en Madam Jaeoblen i Runglteo
hvot han i 22 Aar levede faa les-kle
ligt, sont det efter Omftcndighevetne
lob sig stre. Dei er denne Venligihev
fta Madam Jakobsens Side, Ewald
Miteeet for i sit Digt »Rungstedi
Lylialighedee«. Deteftee boedeEtvald
i 2 Aar· i Ssbeetshui ved dunkle
bck, hvot Damit-Ists stjrste Lytiket,
den blide og bljde Teller of meinte
sieliie Islelfet «og Stemntnger«
mästte sivde i en ussel watue og
w M de eqa Gesten Banden ogs
Melk- Saat Lea 1777 og til Ins
M M hatt-l Ebenhcvn hol enj
Rcsam Scheut-» der nnd en tstende
Omb- plejede og paser hom. her
Im Im Hi Mist SYMM »R
ZW. Qui speise Leg-me biev
Im ot- tue-e fort-tut at Libelste
e
hans Arme og Ben tuned-jede sig i
;Ktampettætninger; tilsidst tunde han
ikke en Gang taale at ligge, tun fid-.
de op i Sengen og stsite Atmene paai
Knæene. En af de sidfte Ratten han
l,evede følteh an Trang til paa digJ
terist Vis at tage Affted med denne;
Vetdenz felv fotmaaede han ikke atJ
holde paa eller strive med en Pen og
fagde da til en Ven, fom vaagede
ved hans Leie: »Siriv, siaa stai jeg
dickere!« Etvasd fremsagde sda sin
Saline:
,,tldrnft dig, Helt fta Golgatha,
løft højt dit tsde Stjold!
Thi Synd og Streck, du set det —
jas
nngrike mig med Bole
Udstræt dit Glavind i din Hatm
mod dem, som trodfe dig,
nedstntt dem ined en vceldig Aan
fra Lyset og ira mig!
Da sial jeg, sitter vsed din Haand,
ej frvgte Dosen mer;
men vfre dig min frelfte Aand
paa dens nedbtndie Let!«
Den 17. Marts 1781 døde den
statkels Digter. Skpnt hans sam
tidige itte havde forftaaet, hvilten
Etat die ejede i hom, sisnt de itte
havde begrebet hans Digtning og
Livssyn, saa følte de dog nu, da han
oat død. hvad de havde mitten og en
vældig Sorgesiare fulgte ham til
Graden, da han den 23. Mai-is blev
begraoet bag Triniiatis Ritte.
It III Il
Det er gaaet med Ewald som med
flete andre Digtere, at de førft hare
begyndt at rigte, naat Sjcelen er ble
ven luirei gennem Sorget og Savn.
Hentit Jbsen sigser, at for at faa leert
-:n Bjøtn den Kunst at danfe mag
man sætte den ned i en stor Kedel osJ
fyke dygtig under; den kan da ilie
uden at btcende Potetne staa stille og
maa detsfor danse; naat man sams
dig spillet en Melodi, vil Binnen,
naar den en anden Gang horer den,
qive sig til at danse. Jbsen fort
sættm "
»Jeg selv sad en Gang i Kedien nede
under gvd Musik og forsvarlig Hede,
og den Gang btændte jeg mer end
Skindet,
og det gaar aldrig mig ud af Mindes
Og hvet Gang Genilang fra den Tid
Inder,
del et, fom jeg bandies i gloente
thder,
det kenres sont Siit under Regie
tødderz — »
da maa jeg danfe paa Versefødder·«’
Ten norfke Tinter EbwarbsjcsnkJ
Irr bar fireret Visen cm Den ftcthc
Oberst Hirn-Hat cgz kekved bidmsgct
kncegtigt ti! at Vække Fædteämds
mrlighecen th sit FOU, blev i fm
Ungbom intelsiet i en Pige ved Nme
Ragnhilde, som han paa Grund of
hendes Faktigvom og ringe Stand
itte maatte faa for sin Faden Han
blev ulytkelig hele sit Liv· Tigteten
A. Munch siget om hom:
»Von Lan hos Ragnhild bleven gemi,
knap Zinclarvisen havde stemt
hans Folt til Kraft, fom Lucan-,
Var han tun bleven Byndeng Mand,
for Eftetflasgten havte han
ej dannet Oehlenschläger.«
Da Oehlenschläqer ogfaa var
starkt paavittet af Ewald, kan man
med lige san god Grund sige om
denne, at han næppe havde dannet
Oehlenschlägek, ifald han var bleven
gemt has Arendsp Naar Oasen
schlägek fom Dteng hast-de læst
Ewaldö undersksnnse Digtstværier,
maatte han tidt lobe gennem Gadetne
ben bag Trinitatis Kitte for vev
Mestetens Grad at udgyde Eile-des
taatet og hylde den Digter, der hav
de stasset ham de glade Timer. han
tæntte da: »Warst-r hat de dog vg
faa tagt ham paa dette afsideö Sied?
haa butde jo vcete begraben inde i
set-de Kisten ——————
hvi hvilek ej derinde Stfaldenö
Ven
for Alktet bog en snehvid Marmor
funf«
Wen da Oehlenfchläget ibxev cl
dke,«syntes han, at det paser ganste
gebt. Ewald baode jo levet upaas
qgtet hele sit Liv, hvad Untier da,
om man ikte tog videte Roms as
lpcmefterW-—-—
Ved Jssen — Kisten tolig i sm Sky,
ved Foden — Usselhed i inavke By.
her hellig Kraft og Trost, hist Sorg
og Nod —
du stod i Livet, som du laa i Ded!
Naar vi nu fkyde os over Emale
Digtninge, der lyse af en Fplelsens
Jndekliqhed, som vi andre send ilke
formaa at eftetligne, iunne di nan
ftseligt undgaa at faa en Malutt
smag i Wunden ved Tanken om, a
denne fuldendte Pcesi jo er bleoszn til
under et voldfomt Sorgens Trot.
Naat jesg forestillscr mig hele Ewaldsz
alcktesløfe Liv, alle hans Smerter
og Konter, saa ian jeg iaa udmærtet
godt forstaa den licende Digtetfjæl,
naar ban udbkyrser: »Fort-Wie (d.
e· forbandede Poesi! Som et kalt
tomment Dogenigt vilde jeg ved den
levende Gud have væket lntteligere,
lend jeg hat været som Johannes
Ewald!«
L Det, der soerlig biet fremhaeves hos
IEwald ek, at hans Keerlighed
thotvt sig ten here Livet
igennem. Hos mange Digtere et
dette langt sta Tilfceldet, hos attet
andre hat den aldrig veret ten. Den
tyfle Digter Hentit Heine kunde i sin
Ungdom synge begeisttede Sange til
Kæelighedens Pris, men da han blev
ældte, gjorde han Nat ad denne den
bedste Fslelfe, et Mennesiebjette tan
tumme, anrendte paa den sit mesi
didente Vid, og mange, mange unge
Forfattere Thave leert ham Knnften
af. En af Danmarks unge Fotfats
tere stkiver, henvendende sig til de
unge: ,,Svend og Pige, elsl hinanden,
fom i feie, at J via-a, —- fyld Po
calen helt til Ranken, dtit jer glad
og syng dertil!« Som det fremgaae
as Sammenhængen, er hans Rand
til de Unge jo i Virteligheden dette:
»Elsi hinanden, som J føle, at J
i t le maa!«
Slige Tilraab ere i høi Grad stif
lkedse til at vildlede unge, ubefirftede
iSjæle og dcloe Samvittighedens Rest
Ii deres Jttdre, og ssaaledses et des
vcem en stor Dei as den Literatur,
der nu til Tags bydes Ungdommen.
Kætliglsed cg Ægseflab behandles
efte paa en dtengeagtig og modbyde
lig Maade, Religion og Kkiftendom
fothaanes og latterliagetes. At fau
dansne Begex irren Ende og uden
Ophør i massevis myldre stem som
Tidsel og Tjøtn tan tun vætke del-.
dybeste Harme vg Bittekhed has hver
den, hvetn Unsgdommens aandelige
Ve og Vel ligger paa Hjette. Man
fpørget da Engsteligt og i dyb Tvivl,
om der aldtig mere jedes Meinte
sier, der iunne digte saa guddomss
lignende, saa ophpjet smukt og med
en saadan Tankens Nenhed fom
Eidam Dei yndigste Vers, man
Jan tcenie sig om dette Einm, sindes
i Eivalds »Fiflekne« cg lyder sau
ledes:
»J; Hi!nle, beftntter
de hellige Baand,
fom Kærliaked lnnlier
med bedenke Haand!«
Tet danner en vidundetlig velgø
tende Kontrast til den omtalte Te
cadenceliteeatut; Ewalds hoje og
hellige Alvor staat i statp Modsckt
ning ti! mange Nutidsforfatteres
fjollede Grin. Foruden Johannes
Ewald hax Danmart haft to andre
Forfqttete med famme Efternavn,
H. F. Elvald og Carl Ewakd. Onc
den sidste, en af den daarlige Lite
rajuts Repræsentanter, strkv en Kri
Iilek: ,,—— — — — Carl Ewald, der
ikke maa forvelsles med H. F. og
ifte tan forvetsles med Johani1es«.
Det er itke alene med Hensyn til
Jndholdet af Ewalds Digte, men vg
saa i det rent tetnisie, at han excel
leter. En stot Del af den modekne
Dsgnlitetatut betet tydelige Spur
af at vckte Jasseti. der manglek Dri
stighed og Sving, der mangler Geni,
der manglek den flammende Welta
lenhed, den Ordenes Kunst, der ten
detegnet Digserem og uden hvilten
et Fotedtag ellek en Bladartitel al
drig kan bide sig fan i THE-prek
nes ellet Læfexaessjbevjdsthed selv
om Emnee er ldkig fausjnteresfauti
En Sankinenligning imellem JohJ
Ewdllfsvg den· fomerste steifer Aug-»
siukkkkklsttkicssants JEAN Augu
stus betragtede sig selv forn et Menq
nesie, ver efter bedfte Evns Hutte
Eine Tanter oa Ftlelser og spillede
Komedie hele Livet igennem; paa sin
Dtdiseng sputgte han de ums-ring
staaende: »der jeg itte svillet min»
Rolle geht«-« hvvt uendelig mete’
attmavcrdigt et det dog itte paa sit»
Dsdsleje at tunne sige med Etvalv,
der levede Ton-. et fromt fog Erligt
Menneste og en ttoendeKristem »Jeg
kan vibne heit, og ingen kan nwvsige
»tet, at jeg aldkig hat streoet saa
Imeget sont otte Linier, fom jeg med
lGrund kunde ønste usttevne i min
lsidste Tinte.«
sit Ist I
Statlels Johannes Ewald! Myl
keiige Skjaldl Er ket dog itke en
ringe, fattig Glæde, at Eftserfknegten
ncget berste end Samtiden bar for
ftaaet at vurdere bin TigtningT
stnn det indeholsde Spur åf Trost,
at osgfnn Fotfatteren of disfe Linier
ofte hat slnaet bog Trefoldighsedåtir
ten og i Dybefte Vemov siirket xaa
bin Grav? Medens du le:e:e, fik
Du jo itle niegen Anerkendelfc, bn led,
tnen stille eg tiende, og til Atendse,
Ophavet til al din Sorg, has-ice ru
itte et eneste biebeejdende Ord. Du
iunde sittert haft Grund til at sige
til hende, hvad en feneee Forfattet
hat sagt under en nceften ulidelig
Sjceletval:
»Vi os paa Engen sætie!
Dens Gen-s er gult og tm.
At, just et Liv som dette
hat jo dort Venstab fett!
Det stød som Gtæs i Bauten;
det visnede som Straax
og Vindens Flugt hat ftaaren
de Ats, sum sah derpaa.
Kom, scet dig ved min Side!
Rom tryk dig til mit BtysL
Du stal bets Kvaler vid37
sasa leerer jeg din Lyst.
Der var du en Gang hjemme
med ni den førftes Ret.
Ve Ini»q, sein ej tan glemmeZ
Be dig, som tunde det!
Vi sætte os paa Rand-en
af vildest Afgrunds Hang!
Omfavne saa hinanden,
og sau, min Ven — et Sprang!
Lad Dybet wende gemme,
fom vate en Gang eet!
Ve mig, som ej tan glemme,
Ve dig, som kunde det!
Ansgne College, Hutchinfon, Minn»
26. Oktbk. 1908.
N. Rastnussen
-—-.-.-.
Vogt mine Lam.
Dette er den Passende Titel tsaa
en lille Bog, ankommen i Plain der
indelxolder tyre Fettællinkiek fct
Born.
Nogle at bis-se er efter nzin Mc
ning Virtelige Perler, nq jeg« lckier jo
da flere Hund«-re Fortckllinger o::i
Ylaret for nt gore lldv.1lg ti! Beme
bladct. Wilhelm Vecl lzar ftrcvet et
lille Forer til Bogen, hvcri hakt
sitzen »Der er jo fast mange Ete:ek,
hvor sode Fortcellinger indenioi
Guds Riges Omraade behøves cg
tunne Væte til saate stor Gomi,
navnlig hvor man arbejder paa at
bevate Bornene for vor Fressen En
Felder og Moder der hat denne Om
sokg for sine Born behøvek dem, c
maasie alletmest de, sont arbejder i
Bøtnegudgtjeneftem hvot der er saa
kig Brug for gode Fortællinger ved
Siden af de bedste Fottcellinger, som
vi hat i den hellige Strift.« Jeg
mener ogsaa, at gode Fortællinger er
til stor Velsignelse i Guds Rige, ifæk
Ifor Born og Unge, det stunetit For
ltællinger meget lettere bagde gribe:
»og behqder Sandheden,· der sial las-«
tes. Qg naat jeg tænter paa disfe
uforglemmelige Timet fra min
Batnvom i Kattelovnsttogen i Dan
matt, da Inster jeg at tunne faa det
lagt dybt ind i alle Inaba-T især
i Msdtes Hinter: Fort-l dog for
zeders Bstnl Btug hertil Siden, spr
de gsaar til Sensö. Synes du, det
er svcett at komme i Gang, soa vil
"netop saadan en lille tort, belærende
Fortcelling hjælpe dis, paa samme
Tid svm det vil vcete en Djælp til at
vogte Lammene mod at komme bott
fta den gode hyrdr. Bogen faaes i
Danish Lutheran Publtshins Htmh
Blatt, Nebr» og kostet 25 Cents i
Omslss 40 Cents indbunden.
«- L;kJ-sssqiikou.
JU Uf
«.r » V Hi
-
Mission-niste.
Der bltvet, om Gud rit, Missions
mit-e t Reimen-, Nebt» 15. Nov.
1908. Mtdet besyndet am Jus-mid
dasen M. 10.30 os fortfcttes vm
Eftetmtvdaseu os om Aftenen.
Alle er veltpmnet
Kr. Antet, -
Mentshedens Brett.
