Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 30, 1903)
En polsk Familie. AtJ.l5.Hanch. , » -:—:E Anden Del. E (Fortfat.) Ved bis-sie Ord genncmsttøtnmsedes mit Jndre af en Følelse, som jeg aldrin før havde tendt, jeg lod Hesten lobe, livorhen den vilde, on stnttere tnig i hendeg Arme; jeg over vældede hende men Ftcettegn og fandt denne Gang innen Modstand, jeg tilstod ltcnde mine Følelier pg horte Til staaelsen af hendeis Genlærlighed, det var det saligsle Øje blil i mit Liv, vi vandrcdse alene genuent Alle-Jene og hvki lede i de mørte Løvhytter cg stilteg forth da Morgen tøden fremde-d. « Fta denne Midnatostund var jea en Tidltang dct lytleligfte Mennefte, oni Tagen ivcermede jeg otn i Sto: ven, stitrede eftee Solen oq glcedete ntig, naat den date de, ont Aftenen nie-die jeg hande i Hanens møete Gange. Selv hos Onlel 6zetnint, naak J andre sad i Spindestuen og veb Bøndernes Bilder, da fantledes vi paa Steder, hvor Jngen vidite det, ogsaa i stralan saas vi hemmelig; felv paa lxendes Værelie belegte jext hende, hvotintod hun med stor Beltcrttdiglted forslod ct iljule sit Spil for Andre, i hvis Nærvcerelfe httn visle sig saa tilbngeholdem te, at hnn stussede selo de llsoxteite. Detle varede line til vor Hjetntomst fra Kratan. Du vil erindte, at jeg denaang tilbragte en Nat samtnen tnedH Vllemndra i tet nanilc Stet. Forbandet være detlci Slcst!« blev Caiitnir rcd nten five Heitiahery ,,tl)i deki for-— blinkedeg itzt af en ond Rand, ja jeg tror virleliq, at de ltlekte Riddcre pan Betratllet rnnkit ont Leenaensc dreise deressz Zpil tned mig. Hvorletses jeg i den Nat bedaarede53, Var imidlettio fort-leben en Hictntnelialxed, lwiö jeg klare selo band-e tnndet tie, men, forledt nf min fordøtnte Les sintinlted, fortalte jezt det til isten til Frn Iarttotu, sont nn er lianszs erllærede lfislerinde, ca bnn bitt-Here tsct til (i«ntilie: nten ieq ltaaber, det ille ital date lænae, for Zeltner faar Den Lon, ban fortjener.« »N« sater jca det Ficke-'s sagt-e Adalbert, ,,neppe er icer tiniilie siennneliqlJcJen, for nl heitres sterrliktlxd iser nandlech til Fintbitielfe on til .th1d, itle sank-H« ,,t"7ndnn en wann hande- tsi en Santtnentomst«, blrn tsafnnir vers, ,,nten Den var af en anden Natur end re intenaaenre. J den erllcrrede l7:nilie, at lnin forantece tnin, at Etarofken ltande Rel: Dingen tunde innige fin Lnlle naa ntiax Inn-In. lslev lmn red, tnnde Vente Troflab af et soa villieløfi Versen, der itle ennsing var i Stand til at modstna Qllexcndras ·;.l’:1dialteder, on det fertwd heitre inderligt, at nun itte lzaote trniiet et liebte Vale Lilie-o dies-e Okd foklod hun mis, rg siden hat jea aldria set liende alene. Tons otn Inin Mont, da Lea iaen san lzende ncmne fis-« til din, da sen merkten-, ltnprlekesz lnm fck dine Fødtsxr ndtaitede sit nnldne ntnaiste Net. da jea nmdte jer i All-s erne, lwor jeg selv i lnllelige Zins-er hnvde vnndret Ves) lyendes Sire; ja jeg lilstanr bet, da ltildte jen niig ind, at fes betrede Dig. Jeg fltjgtede for min-: ennse Tanler, Tit on Nat lvcrrtnede jeg otn i Stoer og imellent Busletxe ca iog lllven fm sit aiiites Leie: ja iea itiulte min i Hit: lerne under Jst-dein ior at fest i Mortet lunde glennne min Fortvivleli:, en Don qleinte jeg den aldrig et Øjeblit, la der var en benimelin Magi, der lseitandig dtev min til lsane iaen. Ten Gang, jeg fankt kig alene nied lxende i Li)itl)niet, beslnltede jJa endelixL at enten du eller jen slnl te af Stets-, fra ten Tid ndipejdede ieg dine Stridt, jeit rilde tvinge dig til en stantp rita Liv og Dad. Maasse bavke jeg i Ton udsprt min Plan, hvis itte jeg habt-e set Mttnlen ved bin Side. Jeg ventede paa hans Bottga:1.t og fulnte iee i Franc-nd Da J var totnmen til Stovens Ende, stilles J ille ad, iom jeg hat-de troet, nten satte j:r ned og begyndte en lang Samtale med «hinanden. Jeg stod imellem Bnstene hundrede Stridt boete og legede nted min Basse, det faldt mig da ind, at jeg nu havde dit Liv i min Haand. Pludielig saa jeg en Stott i Egetræet, nnderi hvillet J tad, og jeg fil Lyft til at se Døden lege over den lyllelige Medbejlers Hoved, jeg ttyttede los, og den tnnfle Fugl faldt ned for dine Fsdder. Streits efler git Munlen, og jeg traadte frem, jeg havde to ladte Terzeeoler i Bellen da tom du mig saa venligt i Mode, at du smelteke Jsen om mit Vierte, jeg forandrede min Beflutning, og jeg lommer nu for at bebe om din Tilgivelse.« «Min ulyttelige Broder, jeg tilgivet dig af mit in derfte Hierte." »Al«, sullede Casitnir, idet han lænede sig til tin Trodees Btyst, »vilde du til Tegn paa din Tilgivelfe bor mig en Dolt i Hjeetet, da vilde jeg envnu i Dsden tatte dig for dit Venllab.« »Nun det da itte ttøste din, naae jeg fotsiltee dig om, at mine Tgnlet og min Hu er aldeles bottvendt ea Etnilie?« «Hvad? Elfter du hende ilte?« »Engang teoede jeg at elste heitre, men del var itte den regte Karlighed, thi ellets vilde jeg ille saa snakt verrc bleven Heere den-den« »Elster du da en Anden?« «Fok at beroligc hig, vil jeg tilstaa dig mit Hiertes Hemmelighed jeg elslee Leontine". fagde Adalbert. »Gut) vceke evig lovetl« raubte Casimit og sprang op og lastede sig om tin Brodes-z Hals, ,,jeg vil gaa i Døden for dig, og hvad tnere er, jeg vil bsnfalde Alexandta ont at gaa i Fokbsn for dig, og hjælpee det itte, da vil jeg bortfsee hende for dig, jeg —« »Val du bortfere Alexandta?« spuegte Adalbett smtlende. — »Snat! Leontine menee jeg naturligvis.« »Jeg bedee dlg, Casimit, bland dig ille i denne Sag, noevn aldrtg for Regen, hvad jeg hat betet-et dtg, detved vifet du mig den ftstfte Tieneste·« — ,,En tung Stett et falven fta mit Bryst i denne Aften«, sagde Casimit, »naae du itle elftet hende, da feygtet jeg Jntet mere«. —- »Frygt dig felv, Casintttl Itygt de hellige Lade, du trodseet Ftygt Emtlie, hvls vetllende Lune sittert udsptinger at et toldt Die-tel« —- »Tryllede hun dig blot en Gang ttl sit Zenit, da stulde du vel mittle, hvot told hun er«, spa tede Soldat-. «.—-- »Der gives dem, der ere tolde l Sjælen Zeltnen han fortaite de: « og dog lege:nlia oarme«, sagde Adalbert, »der gives dem, der sinsse Fig feln, ins-i ds- sknffe 9lndre, der foroetfle in tort Elstovgr1i3, hvori de hvert Øjeblik tnnne ferttes oeJ en m) Genitand, nie-) Den virtelige, højere Kærlighed, risse ere de farligste af dein Alle, thi de bedrage med Ase lighedens hele Kraft.« ——— »Du talek som en Bog, mtn Bko’r«, saade Casimir, hvorpaa han vendte sig om og git. J de forste Tag-: -:fter denne Samtale synteg Casmtir vel til Mode, men da Emilie ilte forandrede sin Opførsel imod hom, vendte snart det gntnle Migntod igen tilbage. Fjerde Kapitel. Tvelampen. - l i est ’ J denne Tid samledes Maer Zeltner ofte med Starosien, i hvis Kammer han da almindelig lullede sig inde, og med hvem han havde mange hemmelige Sam taler. Tidt tom ban ogsaa ned og besagte den øvrige Fa milie, dette stete ifcrr, naak Leontine Var til Ztede. Da de Artigheder, lmn saade hende, imidlertid itte frembtagte den forønslede Virtning, gik han undertiden over til den modsatte Yderligl)ed, on stræbte Ved forstilte Angreb et vcelte hendes Opmcrrtfonihed. ngaa Bonaoentura angreb han ved enhver Lejlig lied og fogte befxandig at ndcefte den heftige Yngling til Kamp. Nceppe nicerkede lkan saaledeH, hvor højt Bomben tukn flattede de beltetnedige Forsdarere af Polens Fri l1ed, før lian ved alle Lejligheder anakeb disse: ifær paa stod han, at Fiogcinkszlog Kaum imed Russland var en inldlonnnen «)lfsindigl)ed. Hetpaa fdarede Bonaventnra dani aldeles itte; nien da He. von Zeltner nu ail vidercj ca otntnlte Polen-z aanrielige Streichen og detg Literatur» med Feragt, da var srndelia Bonaventutas Taalmodiglzedl til Ende, da han tsaasteo med Heftigbed, at det polfke Fall var det aandfnldeite af all-c, on at deli- Helte vare de Ed leite, det-: Linde de qrnndiktffe oa detg Digtere de nie-it op ltejede i ltele Europa. - - ,,(Fiansle riatia,« foatede Zelt nee, »de-:«nren ere derek Fabrikanter de dneliktfte, derei Landrnrend te indfintszsiukrscste, rereo Borgerstand den tnest vplnite i liele Verden.« ,,.Lwi5 det polfte Fall ogsaa lzeri staat tilb.1ae«, fnnde Vonadentnra, »faa er det fordi det, tun sit lwiere Standpunkt, dar forsennt at ndville den» nnderordnede Tngtigt;ed, lknowed legeniliqe Eta te er bi)erveå-.« »stat- ere detiis Statgntænd de finefte af alle.« ber Zeltner bed. »Bei er naturliqt. at Ornen Paa sin lieje Flugt foraqter Nerven oq den-I stunster«, soci rede Viniaventura. -— »He-ein mener De med Rceoen2s« spnrqte Zeltneo »Bei oderlader jcg til Dem at nd arandile«, svared Bonaventitm. —— ,,Pralet·i on Hnomod findes der not af i Poten,« vedblen Zeltnen ,,lun Stabe, at Landetg Fattindont derocd diser siq i et endnn latterli-· net-e Lin-Q« — »Ja hdern er Stle i Vor Faitindom en lllntlef« spukng Benaventnra »Im-klar Dem nojere«, Liede Heim-en - »Den Tid lonimer niaaste, lwcti Te tnn saa den Ferll-1.rinn, Te øniter«, aenmælede Donat-en tura, der nn italienbart havde tobt Herredømmet over fkg sexin Eiter en lott Vetcknlnina fattede ban siq doq igen og ivarede nn itle et Ord mere paa alle Zehn-ers spottend-e Lienuerlninaer. Da lian siden var alene tned Adalberh fande l;a!1: »Bei Mennesle er misg forhadt i min inderste Siæl; bei-H di ilte inaatte spare vor Kraft til viatigere Tan, da vilxe jeg ndfordre ham paa Lin og Tod« ----— «Men hoorledes lunde De dog saaledes uden al Jndflrcenkning paastaa, at voet Folk i Aandgdannielse overgaar alle Andre Z« inntgte Adalbert. ——- »Det er min —Overbevisning«, son tede Bonaventura, »oa jeg trot. at enbver brav Pol-It bøt tcrnle sin ieg.« — Dermed gil han, men Adalbert rn ftede paa Hooedet ved klang Paastand, thi det anede hain Del, at en flig ensidig Overvurdering af Foltets Kræfter, hvis den fandtes hos Mange, maatte lede til en Fee-down hed, der tunde have de fatligste Folger. Eingang da Zeltnet vat alene med Etnilie og Leon tine, ledte han Samtalen hen paa Alexandta. »Det cr mig tæet", sagde han, ,,at hun er saa andægtig, de An dægtige ere netop mine Folt, thi hos dem er der indvortes Varme; jo andcegtigere en Kvinde er, des met Behag dilj hun under andre Forhold finde i Kcerlighedens Gleede:, jo hedere hun elsler sin Gad, des fnrigere vil hun elste den Mand, hun hat udvalgtx det er derfor Stadc, at De tilde -les ingen Andagt har, Leontine.« -—— »Hvoraf ved De beis« tipurgte Emilie. — »Det see man ftkats, hendes Hander sidde jo faa lose, at vor Heere felv itke vilde viere siller for et Øtefigem hvis han com hende i Vejen.« —- »Vi1 Te ilte forsvare Dem, Leontine?« fpurgte Emilie. —- »Hun er alt for ftolt til at indlade sig med mig«, sagde Zeltner, »naar en Pige er femten Aar, indladee hun sig itle let med Nogen, der er ringere end en Prins, naar hun er tyve Aar, taget hun til Takte med en Greve, naar hun er fike og tyve, med en Fiherre, siden med en simpel Adelsinand, og naar hun er tredive Aar og beendet-, tager hun til Tat le med, hvem det stal være.«' — »Med hvem tager da jeg til Teile?« spurgte Emilie. —- «Endnu ilte med en fini pel Adelsmand, men dog not med en rig, adelig End-Z ejer«, fvnrede Zeltner. ---« Hetpaa svatede Emilie Jntet, men bed sine smutle Laeber samtnen. Kost eftee sagde Erim i en meget spsgende Tone: ,,.Lwem stulde se paa Dem, ct De elslee Andagt faa højtl« -— ,,Jeg elsler den tun hos de Umyndige«, sparede Zeltner. En anden Gang, da Staeosten og Zeltnee vare sam lede, faldt ogsaa Talen paa Casimir, over hvis Letsind oq Selvkaadighed Staeoften bitteet tlagedr. »Aut- ham til Warschau«, sagde Zeitver, »der vil ban blive vel modtas ,gen.« — ,,Men han fotstaar jo Jntet og vil Jntet loere.« — »Beste bedke«, svarede Zeltnek, ,,en læed Pedant got ingen Lylte hos Storfytften.« Saa loenge den gamle Michael levede paa Staeostens Stet, stod han iom Mellemhandlee for de Sammensvotne i Omegnen, der ved hans Hjcelp meddelte Czetnim eg Bonaventuta alle de Eftereetainger, de Insiedez dette var stunden ttl Czernims gentagne Bei-g has Stett-isten der fauledes ved sin Geestfrthed, sin hsje Sttlling vg sin Lastendte Tanke:naade, nidd sin Villie biev de Migintnøies Deg- Stjold, hnornnod entwer strifttig ts«lteddelelse, enhver Zainmentomsj inelleni Mienen tsaa hvig Grundscetninger inan itte var futdkoininen sitter, itrats vakte det hemme-v liae Politis Opincerkioiiil;es.. Efter Michaels Flnat traadte Adalbert i bang iSted oa sit saaledes Lejliahed til at vise de Migfotnøjede man ge Tjenester, dog inaatte han, for at naa rette Maal, an taae en falsk Stilling tnod sin Fader og stusse hans Titlid, hviltet ait ham ncet til Hjette og beredtt hain mange bitte Timet. Hder Dag besøgte Adalbert Alexandra, hos hvem han easaa fandt Leontine, der nu ganske aslagde sit skn Vcesen da fattede Tiltro til ham. Hun flog Hatpen oa sang da tidt uden at btyde sig om hans Ncrrvcerelse, for Resten fpitlede hun ikle efter Roder, inen bevarede i sin Erindting en Stat as gamle Melodiet, hvoraf flere virtede paa l)am, sont Lotusplanterne paa Ulysses’s Stalbrødte, sia llmn glernte alle andre Planet og ligesom med maaiske » Baand fcengsledes til de Egne, hvori dir-se Melodiet hanc-e ;l)jennne. ) Tit Asvelfling lcefte Adalbett for de to Sesstie i let ftotiste Striftet, men Leontine dar adspredt oa ait ofte sin Vei, naar han læste oni Tildtagelser i andre Lande, dont nned Alt, hvad der handlede oin Polens Ulytte ca for sdnndne Glanz, i hende haode den opincerksomste Tiztiøtep inde. qu nenne Tid fotsnandt flere Mcknd i Olncgni’n, der Date bekendte iosn Venner af det Undertrntte Futt, rette natte Ænastelse blandt de Sammensnotne, der frysis tede for, at deteg hemmeliae Planet skulde røbez Ogtaa; Vldaldett delte denne Frnat, saa nieget niere, snni hdetksnl tfzcrnini eller Bonaventura i ais-se Tage lode sia se. End: nn ceiiasteligete synteö Alexandra da Leontine, den sieske talite i denne Tid aanste sin Unadonigtesdnie, ca et dybt Jndtrnl as Einerte priraede sia i hendes Aasin. Da thaji dert enaana traf hende alene ca venlia for-ket- eiter Gran sen til bendeiz Zorn, vendte hnn sia dort, Da da hatt ttanate stcetlere ind paa lienle brast lnin dlndselia i Hirt-ad on ait. J denne Tid talte Ztarosten ofte hemme lia tned Vllekandraz diese Sanktaler stintes endnn Inete at sotoae de to Einst-ei Stummen aa odetliodedet lidileke Dei en trnltmde Luft oder det bete Hug. tan Morgen areb Adalltert Lejlialiedem da lian dar Jene nied Llleranrra, da stintate din Aatsaaen til hendcg Zorn. »Der er inan Grund, lirdrfot jea stnlde stjnle ten«, sdarede Alexandta, »De vil let deatibe den, naar Te etfarer, at Zeltnet i disse Tage dar fotlanat Leontine til ists-ate« ——— ,,Jxea aneke ret det«, udlsrød Vldaldert ba itia, »inen itte sandt. Leontine sanitykter aldria, hun has det, hnn afstyet Zeltiier?« --s »Ja, det aør him.« — »Und viere lovet!« ——- ,,«J.tten »Warte-, Bonaventura bar i tidliaete Daae nedlaat sin politiste Trogdelendelse 1 ttreve til en Ven; digse Bteve ete nn ved dennesJ Fcrnags lina faldne i Zeltnerg .L)a-·ndet, oa l)an bruaer den Oder naat, han saaledes liar erbeten-set, paa dön atusonifte Mande: ttii liviH Leontine afilaat band Haand, stat, som; lJaii nxsrd tfd hat betrwftet, Bonaventuta stratz til Sitte-s rien.« — ,,Hvad et da Leontines Hensiat?« -— »Hast sanitntter aldtig i at dlioe en Anainers Htisttu, inen vi Ville doa leaae sorti-ivle, hdiszf di itte kunne afvcrtae Bd-: nadentntag lllt)tte.« »Im dilde oaiaa fortvivlc detover«, saade «)ldalbett, oa den Sincrte, der stod malet i hatt-J Ansiat, viste, et denne Lfttina vat Moor. »De er en deltaaende Ven«, saade Alerandra og ralte liani sin Haand ---- »Bei et itke lslet Venstab«, sdarede Adalbiert, »tl)i hvorfor stnlle jea sljnle det sot Dein! Jea clster Leontine af min indersteI Sjæl.« —— «Jea ved det«, sagde Alexandra, »Gusimir hat«l trods Detes Fotbud, ivrig talt Deres Sag for mig, jea felv ønstede Jntet hellete end føt min Død at se Dem m hende fotbundne, men tal dlot itte til Leontine derom.«. -— »Elster hun da nogen Anden?« — »Hun elster Jnan uden de døde Helte under Domtirten i Krakau, oa ethvert Tean paa Karlighed as Dem eller Andre vilde være det sitreste Middel til at sjerne hende sot bestandig.« ,,Tror De itte, at vi med Penge kan« tilftedsstille Zeltnet?« spurgte Adalbert, ,,en Angiver maa jo tunne bestittes, det salder af sig selv.« —- ,,Jeg taenkte det Sam me som De, og dog ere mine Tilbud med Stolthed blevne tilbageviste.« — »Vi maa forøge Summen, Alt, hvad jeg tommer til at eje, maa De frit byde ham.« —- ,,F«øtst ville Yvi forsøge et antet Middel; jeg tender en Mand, hvis Bi lstanv hek tun have af stok Vigtighev.« — »Hm-n er dete« » —- ,,Det er Pater Vincent, thi harn sengtet Majot Zeltner, men des-vertre, jeg hat i slere Dage ventet ham fotgæves, i Gaar sendte jeg Bnd ester ham, men han var ikte hjemme.« -—- ,,Saa vil jeg selv ride til Krateu og hente hatn,« sang Adalbett. Da Adalbett alletede sad paa Heften, kom hans Fa tet og spurgte, hvor han vilde heu, hviltet Adalbert hel er itte stjulte sot dam. »Vi tunne jo sende Bud efter Munken,« saade Starosten, »du behøver itke at tide selv.« »Han et tidt framrende, jeg findet hani sittrere end noget Bud.« —- ,,Hvad stal han hat« — »Don er Alex indras bedste Trostetx —- »Hat Alexandra sagt dig Grun ren til sin Sorg?« —- ,.O min Fadet!« svatede Adol bert, »tan De, der hat saa meaen Jndslydelse, itte paa andre Maadet stelse den ulnttelige Bonaventura, og be bsvet Leontine derfor at opossreg?« —- ,,Det er intet Of fer, hun er en fattig Pige, Zeltner er det bedste Parti, hun tan enste sig.« —— ,.Men naat han nn er hende mod bydelig?« — »Bøtnearillet!« svatede den Gamle, »kom kten formaaet jea intet i denne Saa. Bonaventura er en Oprører, en Fotblindet, sont aaaer til Grunde, hvis Zelt ner itle stelser han« Mangfoldige maa for langt ringete Forbrydelser atbejde deres hele Liv i Ferstningerne eller ide sibetiste B.jcergdcrrket.« ,,Synes De ikte, min Fadet, at det er ucedelt paa den Masade at ville tiltrodse fig en Pigeö Haand?« —- «Enhvet benyttet til sit Maal de Mid let, hsn besiddet,« svarede Statostem — »Vilde De, min Faden i Deres Ungdom have benyttet stige Midler?« -—— »Der et itke Talen om mig,« svarede Starosten, medens en merk Skygge gis over hsans Aasyn, der uden Tvivl ftemtaldtes as Ettndringer, som han gerne vilde forjaae. —- »Jeg vil itke fothtndre din Rejse til Krakau,« saade san derpaa, »men bliv der itte set lcenge og des-g iktse Bionaventura, det vil jeg raade dig.« Da lealliert raaerse Dominicanertlofteret, vak, sont ljan frnatedc, Lliiknkcxi itte lfjcmnizq En as Brodes-eile be troede hinn, at Pater Vincent, der fiod i fior Anfeelse faadel i soin udenfor Rlostereh dar en af de Faa, der hadte Tilladelfe til at liaae ude om Ratten; naar hcm tom hieni, var derfor vansteligt at besiemmr. Adalbert feste hani da paa fotstellige Siedet og fandt ham sprst cfter en Ondej af flere Mile i Staden S» udenfor Sa lomonz Hug, hvor han hdilede sig efter en lang Vandring, niedens han legede med den lille Dreng, som han engang havde frelst af Zeltners Hernder. Adalbert satte sig ved hans Side og underrettede ham oin Bonaventuras Us«forfiatiahied da oin Zeltners lPlan Munten blev meget alvorlig, da han horte denne Vereinian »Bei er ikle første Gana,« saade han ende liz.1, ,,at Major Zeltner Eforstyrrer to Elftendes Lytke.« — ,,Leontine elfter tun sit Land og fine Søsiende, min Fa der! nien reddes maa hun, hvad det saa stal koste.« — ,,Familieforhold have i min Unadom bragt mig nær til Zeltner«, saade Munlen, ,,og jeg tender Hemmeligheder 1 baan Liv, der aide mig noaen Magt over ham, dog er set tvivliomt, am jea her kan hjælpe.« Eiter disse Ord stod han op, og de begave sia begge paa Vejen til Sta «:then5 Stet. Nceroed Slottict saa de en Vogn, der i siøtfte Hast Lørie dem forbi. ,,Hdem dar det?« sputgte Adalbert. sp »En bekendt Lcege fra Kratau,« svatede Munken. — .Eaa er Alerandra shal« raahte Adalliert og red efter Beitr-ein som han ten forst indhentede, da den holdt stille i Gaarden »Er der neaen inn?« rabte Adalbert til en Tjener, der lom hani i Mode. « »Herreng Bruder er fludt med en Pistoltnale i Britstet, lian tan itke lede,« svarede Tie ncren. Slcklvende, men uden at siae et Ord, stea nu Ade-l lsetst af Hesten da fulate Lceaen op i sin Bruders Vaerselse, lidor han fandt ham blea oa lilodia ndftrakt paa Sopl)aen, Redens- Alerandra, lia en Stittelfe, der er opsteaen fta lijraden sad ved hang Side on llavde arebet en af hans Hand-In sont hnn med krampeaatia Ænasteliabed tryi tede til sit Brust. Leontine derimod fnnteg rolig oa hjalp Lasan ined at tilherede de nødvendiae Bind. ngaa Estarosten rentede nied temmelia Fatning paa LEgens UDsWJlL »Er Zaaret fakliat?« spurate Vldalberi. — »Jkke andrt end en kltift,« sdarede Casiinir. ---— »Die maa aldechä ilte iale,« saade Lasaem »in Earei er farligt eller ikle, tan jea først siae om noale Tage, naar Bindet bliver bott taget.« Fiort efter blev den Evas aareladt, hvorlpaa hans Venner niaatte forlade hain; tun Lasan blev tilbage med Alexandia da Leontine, der beaae, hvilket ej er ufcedvan liat blspkk de FOlstJ SNELL-sey Ejsnnxk ndaeit JiiJsith i Zagt-: lasaetlinslen Adallsert spnrate dem-ca iin Fader am Mariaan til denite lllntle »Ha» har i Vidners Oderdætelse erklæret,« shared-: Starosten, »at han selv ded sin dersiatighed er Stnld i fin Tilstand, og at inaen Frenimed hat Del deri.« Adalbert dentede nn paa Gangen til Lægen kam nd, da bad ham da ærlia at fiae, om den Same-des Liv stod i Fute. Læaen trat paa Stuldrene. ,,Lun«aen er truffen,« saade han, ,,oa jeg tan føle Kuglen i Kødet ncerved Rny hvirvelftøtten, det er ftedse et nieget betcenkeligt Saat, dda tan jeg, sum sagt, endnu Jntct bestemme.« De følgende Daae da Ncetter henait i stor Urolighed,. saaineaet niere da Lllerandras Tilstand shntes ligesazi treteentelia sank (5asiniits, da da him, trods sin Svaghed ca alle Leontinea Overtalelfer, ilte vilde forlade den Zuges Leje. Da Lagen efter nogle Dages Forløb igen und r sesgte Saaret, erklærede han, at det dog itke var dsødeligt, thi Knglen Var traengt ind i den højre Side af Brystet, og havde trusset en af Lungens yderfie Lapper, rinielig vis havde den derpaa, ved at ftøde an mod et Ribben, forandtet fin Retning og gjort et af disfe Sidespring, der saa ofte bringe Saarlcegerne til at ftudse, endelig var den ftandset nærved Ryghdirvelstøtten under Huden, hvors fra den nu med Lethed kunde usdskceres. ,,Var Studdet gaaet lidt mer til Venstre,« sagde chegen, ,,da havde det rimeligvis været dødeligt, thi selv oin Hjettet itle var blevet berøvet, saa var dog Lungen bleven gsennemboret i sin Midte, og slige Saat laeges aldrig, nu deriinod ete de store Blodtar og Nervegrene blevne fotstaanede, og da er Rsedning itte blot mulia, men endog sandfynlig.« Denne Erklæring valle en alinindelig Glæde, og selv Starosten viste denne Gang en temmelig stor Deltsagelfe. Men allerstættest virtsede Lægens Ord paa Alexan.dra, dek indtil dette Øjeblit havde sidet, ligesom det var hende, Kuglen havde racnmet; nu deriniod vandt hun nyt Liv og hentede selv, hvad den Sshge behøvede, og var o«pmcerk som paa alle hans Vink, ja endog am Ratten veg hun itle fra hans Side, først paa Lcegeng alvorlige vg gentagnev Befaling lunde hun, efter flere aennemvaagede Ncetter, bringes til at hvile sig et ØjebliL Paa Einilie frembragte Casimirs Vanheld et duld sdmt Jndtthk, hun var tilstede i Gaarden, da han bleslt ag hlodig blev bragt hjem; dette Syn rhftede hende san ledes, at hun blev greben af den heftigste Krampe, der tvang hende til at holde Senan, og det varede flere Tag-, for hendes Krafter igen vendte tilbage. J sin Faders Ncerdærelse paastod Casimir bestandig, at han, ved en uforsigtig Leg med en Pistol, selv var Stle i sin Ulylle; nien da han engang var alene ined Adalbert,. betroede han ham, at han egentlig var bleven saaret i Tvelainp nied Zeitver. »Hvdrfor hat du tætnpet med ham?« spurgte Adalbe.t. —- ,,Fordi jeg harte et Par Ord om hans Frieri til Leon tine.« svarede Casimir. — ,,Saa er det mig, der er Stylds i dit Saar?« —- ,,Nej«, svatede Casimir, ,,thi jeg var oprigtia talt, led af Livet, Zeltnet var Styld i min Ulhlke, og Emilie har desuden af og til givet ham et Par Øjelaft, lom jeg itte lunde taale. Jeg iog ham detfor ved førfte Lejlighed til Side og fotelagde ham de to Betingelser, at han enten stulde give Slip spaa Leontine eller flaan med mig spaa Liv og Død; men til min Forundting asslog hatt begge Dele.« « . . J « Guts-nein ; g .